English, please

Amitabha Buddha - Lys-uden-grænse, klik her for Tilogaard baggrund og tradition

Nyhedsbrev

Når du klikker på “Nyhedsbrev” åbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted.

ARTIKLER

Baggrunds-artikler:

         Om Karma
     Om de 5 skandha'er
   Om de 3 fartøjer
Hjerte Sutra'en (oversættelse)
The Short Sukhavati Sutra (oversættelse - kun som PDF fil)
     Terapi og Subkultur
      To Karmapa’er (revideret marts 2012)

Dialog artiklerne:

Uvidenhed   artikel nr.1
En vase med sjæl   nr.2
  Det lyse sind  artikel nr.3
   Meditation    artikel nr.4
  Sunyata & fylde artikel nr. 5
Sikke en vej til Bodhi

Articles by Shamarpa in english
Meditation om kærlighed & medfølelse (af Shamarpa på dansk)

Artiklerne kan downloades som PDF filer til udprintning. Baggrunds-artiklerne uddyber nogle af de centrale buddhistiske begreber. Der er også artiklerne om og af Shamarpa. Endelig mine egne beklagelser over samfundsudviklingen og den politiske kultur.

Der er flere artikler og remser under udarbejdelse, som offentliggøres, når de bliver færdige. De påtænkte artikler er:
De 12 ayatanas og 8 slags sind
  Om de 10 Bodhisatva trin
    Om paradis
     Om død og genfødsel
       Om Bodhicitta

Tilogaard Bodhi Path Center med logo

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her.

Til højre står Buddha udenfor livshjulet, til venstre udenfor er der et paradis

Livshjulet med de 6 verdner. Tiden går.

Dialog artiklerne

Artiklerne med nummer 1 - 4 er tidligere trykt i Dialogcenterets blad, Den Ny Dialog sidst i halvfemserne. Dialogcenteret, som beskæftiger sig med ny-religiøsitet, sekterisme og guru-bevægelser, er en kristen missionsforening, så artiklerne forklarer Dharma’en med et særligt kristent perspektiv bortset fra siden om meditation, som er revideret i 2001 til kursusbrug. Der har i årenes løb foregået en interessant dialog i dette regi, som jeg har deltaget i. Artikel nr. 5 er indtil videre kun publiceret her på Tilogaards netsted. Der er flere kristne dialog-organisationer, f. eks. IKON og Areopagos, som jeg også har haft offentlige møder med. Den sidste artikel (Sikke en vej til Bodhi) er skrevet til IKONs blad.

Dialog med interesserede kristne mennesker har altid været godt for mig. Dels kaster Dharma’en et nyt lys på de kristne Evangelier (Det Ny Testamente), hvilket er til gavn for de kristne, dels har en moderne dansk buddhist godt af at møde engagerede kristne, fordi mødet belyser evnen til indlevelse i andre og det fælles menneskelige og udvekslingen af anskuelser og holdninger giver perspektiv. De kristne har ikke Læren om Sindets Natur eller en lignende psykologisk anskuelse på virkeligheden og kender ikke til Nirvana og samsaras natur. De fatter heller ikke karma. De har også et problematisk forhold til Kristendommens egen lære om Helligånden og djævelen samt en uklar dialektik om sin egen Guds Tre-enighed. Disse mangler udøver en vis opbremsning på dialogen. De kristne kommer nemt i forlegenhed, når de møder kerne-buddhistiske anskuelser for første gang. Den buddhistiske kernelære er svær at forstå for alle vesterlændinge, arabere, afrikanere og eskimoer. Asiaterne har i reglen nemmere ved det, fordi Dharma’en er en del af deres kultur, men de ved almindeligvis meget lidt om den. Dialogen med de kristne begynder derfor ofte med et fællesemne som Bodhicitta eller den kristne Nadver, som smager af Tantra. Mange kristne synes, at kristen medlidenhed er noget andet end den buddhistiske medfølelse (karuna), fordi de ikke har læren om tomhedsnaturen (sunyata). De kristne synes at identificere sig med dem, som de har medlidenhed med. Den, som forstår tomhedsnaturen, manifesterer blot Bodhicitta, hvilket straks hjælper både den, som manifesterer bodhicitta og klienterne (de 2 slags gavn). Det er også interessant at tale sammen om bøn, værn om dyr og medmenneskelig godhed. De gode hjerter bekræfter hinanden, skønt dialogen føres både konfrontatorisk på modsætninger og indfølende på svagheder. Det er meget svært for alle 3 Abrahams religioner at opfatte det guddommelige, som noget der peger hinsides sin guddommelighed og på Buddha-naturen. Det er kun Sufi muselmænd, som godt forstår, at grænsen mellem det guddommelige og mennesket er illusorisk og indbildt. Nogle kristne har formået at forene Zen med deres liv og tro. Dialogens udvikling er faktisk meget interessant, skønt alle traditioner jo gerne vil bevare deres egenart alligevel. Og hvorfor skulle de egentlig ikke også det? Fremtiden har forhåbentlig mange slags Dharma (religion) med rod i Oldtiden, til forskellige slags mennesker med forskellig karma. Den højeste vej er den, som hjælper dig bedst. Der findes ikke en eneste rigtig religion, for rigtigheden afhænger af det enkelte menneske, men der er rigtigt og forkert, og det kan forklares ved holdningernes og handlingernes godhed og skade, deres karma kvalitet. Den højeste etik bedømmes ikke på sin årsag, men på sin virkning. Den ægte religiøsitet afhænger af rigtig forståelse, skønt nogle vil mene, at det er et tros-spørgsmål. Det tror jeg ikke selv. På flere måder afhænger religion af erfaring, også når folk siger, at de har en sikker tro. Der vil næsten altid også være en erfaring, som ligger til grund for deres tro. Troen vil i reglen være den eneste forklaring, som disse mennesker kan give for deres erfaring, eller også er deres tro en vejledning til deres erfaring. En sådan erfaring kan være ægte nok, selvom forklaringen kan synes ret søgt. Den religiøse erfaring er derfor ofte mere interessant end troen, ligesom en helgen er mere fascinerende end sine tilhængere.