|
|
Mangler titel-bjælken foroven? Klik her.
|
Livshjulet med de 6 verdner. Tiden går.
Dialog artiklerne
Artiklerne med nummer 1 - 4 er tidligere trykt i Dialogcenterets blad, Den Ny Dialog sidst i halvfemserne. Dialogcenteret, som beskæftiger sig med ny-religiøsitet, sekterisme og guru-bevægelser, er en kristen missionsforening, sÃ¥ artiklerne forklarer Dharma’en med et særligt kristent perspektiv bortset fra siden om meditation, som er revideret i 2001 til kursusbrug. Der har i Ã¥renes løb foregÃ¥et en interessant dialog i dette regi, som jeg har deltaget i. Artikel nr. 5 er indtil videre kun publiceret her pÃ¥ Tilogaards netsted. Der er flere kristne dialog-organisationer, f. eks. IKON og Areopagos, som jeg ogsÃ¥ har haft offentlige møder med. Den sidste artikel (Sikke en vej til Bodhi) er skrevet til IKONs blad.
Dialog med interesserede kristne mennesker har altid været godt for mig. Dels kaster Dharma’en et nyt lys pÃ¥ de kristne Evangelier (Det Ny Testamente), hvilket er til gavn for de kristne, dels har en moderne dansk buddhist godt af at møde engagerede kristne, fordi mødet belyser evnen til indlevelse i andre og det fælles menneskelige og udvekslingen af anskuelser og holdninger giver perspektiv. De kristne har ikke Læren om Sindets Natur eller en lignende psykologisk anskuelse pÃ¥ virkeligheden og kender ikke til Nirvana og samsaras natur. De fatter heller ikke karma. De har ogsÃ¥ et problematisk forhold til Kristendommens egen lære om HelligÃ¥nden og djævelen samt en uklar dialektik om sin egen Guds Tre-enighed. Disse mangler udøver en vis opbremsning pÃ¥ dialogen. De kristne kommer nemt i forlegenhed, nÃ¥r de møder kerne-buddhistiske anskuelser for første gang. Den buddhistiske kernelære er svær at forstÃ¥ for alle vesterlændinge, arabere, afrikanere og eskimoer. Asiaterne har i reglen nemmere ved det, fordi Dharma’en er en del af deres kultur, men de ved almindeligvis meget lidt om den. Dialogen med de kristne begynder derfor ofte med et fællesemne som Bodhicitta eller den kristne Nadver, som smager af Tantra. Mange kristne synes, at kristen medlidenhed er noget andet end den buddhistiske medfølelse (karuna), fordi de ikke har læren om tomhedsnaturen (sunyata). De kristne synes at identificere sig med dem, som de har medlidenhed med. Den, som forstÃ¥r tomhedsnaturen, manifesterer blot Bodhicitta, hvilket straks hjælper bÃ¥de den, som manifesterer bodhicitta og klienterne (de 2 slags gavn). Det er ogsÃ¥ interessant at tale sammen om bøn, værn om dyr og medmenneskelig godhed. De gode hjerter bekræfter hinanden, skønt dialogen føres bÃ¥de konfrontatorisk pÃ¥ modsætninger og indfølende pÃ¥ svagheder. Det er meget svært for alle 3 Abrahams religioner at opfatte det guddommelige, som noget der peger hinsides sin guddommelighed og pÃ¥ Buddha-naturen. Det er kun Sufi muselmænd, som godt forstÃ¥r, at grænsen mellem det guddommelige og mennesket er illusorisk og indbildt. Nogle kristne har formÃ¥et at forene Zen med deres liv og tro. Dialogens udvikling er faktisk meget interessant, skønt alle traditioner jo gerne vil bevare deres egenart alligevel. Og hvorfor skulle de egentlig ikke ogsÃ¥ det? Fremtiden har forhÃ¥bentlig mange slags Dharma (religion) med rod i Oldtiden, til forskellige slags mennesker med forskellig karma. Den højeste vej er den, som hjælper dig bedst. Der findes ikke en eneste rigtig religion, for rigtigheden afhænger af det enkelte menneske, men der er rigtigt og forkert, og det kan forklares ved holdningernes og handlingernes godhed og skade, deres karma kvalitet. Den højeste etik bedømmes ikke pÃ¥ sin Ã¥rsag, men pÃ¥ sin virkning. Den ægte religiøsitet afhænger af rigtig forstÃ¥else, skønt nogle vil mene, at det er et tros-spørgsmÃ¥l. Det tror jeg ikke selv. PÃ¥ flere mÃ¥der afhænger religion af erfaring, ogsÃ¥ nÃ¥r folk siger, at de har en sikker tro. Der vil næsten altid ogsÃ¥ være en erfaring, som ligger til grund for deres tro. Troen vil i reglen være den eneste forklaring, som disse mennesker kan give for deres erfaring, eller ogsÃ¥ er deres tro en vejledning til deres erfaring. En sÃ¥dan erfaring kan være ægte nok, selvom forklaringen kan synes ret søgt. Den religiøse erfaring er derfor ofte mere interessant end troen, ligesom en helgen er mere fascinerende end sine tilhængere.
|