Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Befrielse & oplysning

 

klik her for udskriftFølger du  Buddha Sakyamuni’s anvisninger,
kan du fremkalde den afgørende frigørelse fra karma og dermed årsager til  genfødsel i verden, og samtidigt fremkalde den store befrielse fra fra samskaras dominans  og  de 5 skandha’ers forvrængning  af sindet. Når det er sket, vil den fuldstændige  oplysning af hele dit eget væsen indtræffe. Samtidigt med oplysningen vil  klarhedens visdom, sanskrit:  pradjña,  vise sig og de  særlige evner (sanskrit: siddhi) dukke op, fordi tilsløringen eller tildækningen af dem, som er alle dine  tilknytninger, identifikationer og fordomme, nu er faldet væk og er helt overståede. Uden de lidenskabelige tilknytninger, identifikationer og fordomme på nakken opdages  også  visdomsindet, sanskrit:  djñana,  spontant.

  Både befrielsen og oplysningen sker helt af sig selv. Det eneste, som du egentlig kommer til at gøre, når Nirvana nærmer sig, er at åbne dig for sindets vidunderlige værdier og dit medfødte storsind  - eller mere præcist og ordret: dit lyse sind (sanskrit:  Bodhicitta). Det drømmende, sansende og reflekterende sind vågner  da op til sin egen virkelighed og  genkender den straks. Således indtræffer sindets selv-frigørelse. Det er som at vågne fra en drøm. Sindets egentlige natur og virkemåde  genkendes  spontant.  Derfor opgives tilknytning  til oplevelser og identitet ved at opleve - helt af sig selv og selvfølgeligt. Derfor ophører   forvrængningen.

 

Indsigt

  Det kan kun foregå på denne måde, for befrielse og oplysning afhænger af indsigt i sindets natur. Indsigten er årsagen til frigørelse, og enten indtræffer den eller også udebliver den, så   slap af, mens du lærer og træner. Når frigørelsen er sket, kommer oplysningen af sig selv.
  Så det er den enkle formel: indsigt – befrielse – oplysning.  Problemet er at opnå indsigt. Der er rigeligt at afvikle og udvikle, før det bliver muligt.

  Så, begynd dér, hvor du er.  Slap af, mens du gør det. Giv slip, når du hænger fast i din egen  sindstilstand. Lad sindet befri sig selv. Bed dit eget sind om, at netop det sker (det er den virkelige buddhistiske bøn).
  Hvor svært kan det være?  Sindet er meget stort og du er altid midt i hele dit sind, så bøj dig for denne fantastiske og storslåede virkelighed og bed til din egen  Buddhanatur. Måske er der ikke en Gud udenfor, men der er helt sikkert en Buddha indenfor. Se selv efter. Undersøg det nøje.

 

De 3 slør

  Udvikling af de rette kvaliteter og afvikling af de dårlige vaner er de relative midler, som anvises, for at fjerne de tre slags slør, som tilslører din egen Buddhanatur. Det er uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør, som skjuler denne sindets egentlige natur. I  teorien  er det nemt at slippe af med dem, men i praksis meget vanskeligere, for hele vores identitet er hængt op på dem, og hele vores liv er domineret af dem. De manifesterer sig som trang til det ene og det andet  (sanskrit:  trishna, ordret tørst), så det er ikke helt nemt bare at give slip. Lidenskab og karma blander sig med den direkte erfaring og farver den. Lidenskab og karma ligger på lager i sindet som vilje, vaner og begreber (sanskrit:  samskaras) og aktiveres af vores oplevelser som reaktion på den rene opfattelse. Metoderne til frigørelse er derfor både de dygtigt anvendte  virksomme midler (sanskrit: upaya), meditation og klarhedens visdom (sanskrit: pradjña). Meditation er også upaya, men den vigtigste blandt flere andre slags virksomme midler. Pradjña og upaya vil med tiden fjerne de 3 slør. 

 Vigtigt at bemærke er, at de lidenskabelige følelser ikke i sig selv er problematiske, men at  tilknytning og  identifikation med dem får lov til at beholde hele problematikken og udfordringen. Uden tilknytning og identifikation med de lidenskabelige følelser, tilslører de ikke noget, men viser sig som ren intuition, hvilket kaldes for visdomsind, sanskrit:  djñana. Respekter derfor venligst din egen følsomhed som kilde til visdom.  Lidelsens rod er ikke lidenskab som sådan, men  avidya, ubevidsthed og uvidenhed.  Til gengæld manifesterer avidya sig som en lidenskabelig brand af forvirring, indtil befrielsen indtræffer. Befrielsens energi kommer netop fra denne lidenskabelige følelse af forvirring om  Nirvana, samsara og karma.

 

Vågn op

  Buddha’s  anvisningerne skulle gerne føre til en sådan indsigt og opvågnen, hvor du opdager, hvem og hvad du både er og ikke er, og hvordan, du er det - eller ikke er det. Sanskrit ordet Bodhi oversættes ofte som opvågnen, men mest som oplysning. Ordret betyder Bodhi lys. De følgende sider forsøger at vise grundene til at søge frigørelse og oplysning, definere og påpege Nirvana samt hvilke kvaliteter, som det anbefales at virkeliggøre. De dårlige vaner skal du nok opdage undervejs i din udvikling, hvis de ikke allerede er kendte.  Skade  virkning på andre og dig selv er, hvad der menes med de dårlige vaner. Gavn for både dig selv og samtidigt alle andre er de gode kvaliteter. Buddha Sakyamuni viser flere forskellige metoder til afvikling af de dårlige vaner og de misvisende begreber, som tilslører sindets vidunderlige værdier. Klassisk buddhistisk  meditation  er den vigtigste metode. Nirvana er målet, og skønt det egentlig ikke kan defineres præcist, fordi Nirvana overgår enhver forstand, kan rammerne for det, og Nirvanas virkninger kan beskrives.

Klik her for toppen af siden

Vær god mod alle

  Generelt anbefales det at være et godt menneske, både overfor dig selv og alle andre væsner, som du møder, og som ligesom dig selv besidder sanser og følelser, og som også har en idé om sig selv. Derfor betegnes disse således besjælede som  de sansende væsner i Dharma’ens terminologi. De er alle dybest set præcis ligesom os selv og befinder sig også i samme situation som os. Alle fødes, lever og dør med mange følelser omkring det hele.

   Ondsind og skadefryd frarådes derfor på det kraftigste, ikke mindst fordi du givetvis ikke selv ønsker at blive udsat for ondsind og skade. Er du drevet af ondsind og forvolder skade på andre sansende væsner, vil sporene derfra i dit sind  (sanskrit:  bidja, frø - hører hjemme i 4 skandha: samskaras) bevirke, at du tiltrækker ondsindethed og skadefryd, og derfor selv bliver udsat for det senere i livet eller i påfølgende inkarnationer  (denne tendens i sindet kaldes for karma).
   Alle er samspilsramte og elendighed ved det er uundgåeligt.

 Derfor opstår medfølelse med alle sansende væsner helt naturligt, når denne sandhed for alvor siver ind. Dharma’ens dygtigt anvendte metoder (upaya) kan fjerne uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør. Den virkelige Buddha (Buddha  Vadjradhara; tibetansk: Dordje Tjang - det visionære udtryk for din egen Buddhanatur) viser sig, når disse slør fjernes. Din idé om dig selv er ikke den virkelige Buddha. Dit eget sind er den virkelige Buddha. Desværre er du sikkert ikke selv klar over det, og jeg ville undre mig meget, hvis du kunne sige, at du var  vant til det.

  Kærlig velvilje og dyb medfølelse (sanskrit: maitri og karuna, som er  Bodhicitta’s  udtryk) har det svært, når der er en umiddelbar modvilje etableret i sindet. En sådan modvilje opstår fra de 3 slør og forsvinder ikke uden diagnose, prognose og bevidst indsats ved enten Bodhicitta eller modgift. Du kan relativt nemt lære at håndtere din egen modvilje, fordi du vil lære at beherske alle dine reaktioner.

  De andres modvilje mod både dig selv og andre er derimod meget svært at håndtere, for du kan ikke - og bør ikke - styre de andres liv og holdninger. For at undgå  lidelse  kan det blive nødvendigt at gribe ind overfor andre, som med ondsind skader og ødelægger. Men vi må forstå, at dette ondsind også er et stort problem for dem, som har det, og de vil sandsynligvis helst være fri for det, hvis de blot kunne slippe af med det. Den, som gribes af modvilje, bliver fanget af det, og sindet får varieret grad af emotionelt tunnelsyn og deltagende forståelse og indlevelse i andre forringes tilsvarende. Tendenserne til modvilje modvirkes ved  at fremelske kærlig velvilje.

 

Buddha Sakyamuni på opdagelse

  Som ung prins blev Buddha Sakyamuni grebet af skuffelse over, at alt før eller siden fører til lidelse, og han længtes efter liv helt uden smerte, angst og uvidenhed. Der MÅ være en ubetinget lykke, tænkte han, da han forstod, at alle  livets såkaldte glæder afhænger af omstændigheder, som aldrig varer ved. Således begynder hans åndelige interesse. Det forunderlige ved Buddha Sakyamuni er, at han opdager en sådan tilstand af ubetinget lykke, som kaldes Buddha-tilstanden, og fandt ud af, hvordan man forbliver i den. Han opdager karmas virksomhed og forstår at overstå den.

 Forudsætningen for  Nirvana er, at Buddha Sakyamuni først gav helt slip på tilknytning og identifikation med alt og alle - og gav helt slip på tilknytning og identifikation med sin krop og  sin sindstilstand. Helt og fuldstændigt slip. Derfor kan Buddha Sakyamuni ikke domineres af nogen eller noget  - heller ikke af sin fortid, og derfor er han det afgørende forbillede for folk, som går i hans spor eller på hans vej. Vejen til Nirvana. Artiklerne om Buddha  går i dybden med dette emne.

Klik her for toppen af siden

 

Det banale mysterium

  Ubetinget lykke har naturligvis ingen årsag... Den er der hele tiden i baggrunden og venter blot på at blive bemærket. Det er en afgørende opdagelse, som Buddha Sakyamuni gjorde, og som få har forstået fuldt ud.
 Vi forventer, at der findes  en grund til lykken  på en eller anden måde, for eksempel ved det rigtige liv, den rigtige livsførelse, de rette omstændigheder eller den rette tro, men det er der ikke.
 Lykken er en tilstand i sindet, som faktisk ikke behøver en årsag. Lykke er sindets naturlige tilstand, når det ikke forstyrres eller bearbejder og behandler sine oplevelser. Man bemærker det ikke på grund af de 3 slør, som skaber en masse aktivitet i sindet.

 Buddha Sakyamuni siger, at lidelsen har en årsag. Når lidelsen og dens årsag er overstået, får vi øje for baggrunds-strålingen, så at sige - den rene glæde og kærlighed. Ligesom tillid er tilbage, når al  tvivl  er væk, således er glad lykke resten, når årsagen til al lidelse er overstået, og glad lykke er meget kærlig. Derfor kaldes denne tilstand også for fryd og henrykkelse. I den fuldstændige oplysning  hæfter Buddha Sakyamuni sig ikke ved glæden, men den er der jo alligevel, for den er følelsen af  klarheds-naturen. En spontan neutral kvalitet og aktivitet i sindet.

  Man kunne kalde  en Buddhas glæde for Buddha-naturens grundtone. En slags nul-lyd. At noget  ubetinget således alligevel er en aktivitet, kommer vi ind på senere. Du bedes bemærke, at denne aktivitet udelukkende er   kvalitativ. Og at denne kvalitet består i at være  uforhindret.

  Denne opdagelse har en eksistentiel dimension, nemlig at vi finder lykken i vores eget væsen og udfoldelse (og tilbageholdelse af handling, sanskrit: ahimsa, altså ikke-vold), snarere end hos vores omgivelser, hvorfra vi kun kan forvente karma på det dagligdags og verdslige plan, skønt altid  godt selskab på det åndelige (Bodhisatva’er har brug for alle de andre sansende væsner i verden for at træne i Bodhicitta,  så selv dårligt selskab kan være godt selskab).

 Der er også en interessant psykologisk dimension, nemlig at sindets  rummelighed, som blot giver plads til alle slags oplevelser, både  er noget banalt, som vi altid bevæger os rundt i, og et stort mysterium, som besidder  vidunderlige værdier,  på samme tid. Al den plads, der er i sindet til alting, synes uendelig. Sindets følsomhed og klarhed synes også uendelig i al sin naturlighed, når blot den ikke tilsløres og forgiftes af sin egen uvidenhed, forvirring, forvrængning, fordrejning, tilknytning, vrede og nydelse.

  Udtrykket:  storsind får pludselig en ny dimension. Der er nemlig ikke nogen selv-optagethed i al denne lykke, kærlighed og åbenhed, og alligevel er den helt din egen i al sin almene gyldighed. Men ser du forskel på subjekt og objekt, nyder og nydelse, ser du ikke klart. Så er du offer for uvidenhedens tilsløring af den psykologiske virkelighed, som du altid befinder dig i.  Artiklerne:  Om opfattelsen  handler om disse emner. Hvordan du bærer dig ad med at fjerne tilsløringen, kan du læse i artiklerne  om træning i meditation.

Klik her for toppen af siden

 

Stor Dharma og mange mestre

  Buddhas Lære er meget omfattende, ikke mindst fordi Buddha Sakyamuni virkede som Guru i 45 år, men også fordi så mange mestre i historiens forløb har bidraget med deres kommentarer, og nye meditations-systemer og  yoga’er  blev udviklet. Der er ikke blot en enkelt bog i Buddhas Dharma, som Biblen eller Koranen er der for kristne og muselmænd. Beretningerne om Buddha Sakyamuni’s virksomhed og instruktioner fylder et bibliotek på over 100 bøger. Det er lidt af en opgave, at præsentere kortfattet på en hjemmeside. Det kan selvfølgelig slet ikke lade sig gøre. Alligevel forsøger jeg, men det kan kun blive til en smagsprøve og et  eksempel på, hvad jeg selv har fundet vigtigt og relevant at vise. Jeg har valgt at præsentere især ét filosofisk system,  nemlig Cittamatra anskuelsen, skønt der er flere gyldige i Dharma'en. Det gør opgaven lidt nemmere.

 Hjemmesiden er en slags grundbog i Dharma og risikerer derved at forenkle, hvad man ikke kan gøre simpelt uden at udviske. Sådan skal den heller ikke opfattes eller bruges. Hjemmesiden er snarere som en dør, som åbner til et stort hus fuld af mange rum og mange andre døre. Sigtet er at give dig et overblik og en adgang. Der er yderligere information mange andre steder.

Klik her for toppen af siden

 

Den gamle religion er helt ny
for os i Vesten

  Grunden til denne præsentation er, at folk skal vide, hvad de går ind til eller kan forvente, når de engagerer sig i Dharma'en og mesterlæren, som den traditionelt dyrkes i Sutra og Tantra. Dharma er religion på en ny måde for de fleste danskere. Anskuelserne handler på flere måder mere om psykologi end filosofi, men de er også religion, selvom der ikke er nogen Gud i Buddhas betragtninger.  Gud forklares simpelthen ikke af Buddha Sakyamuni. Dharma'en handler imidlertid i høj grad om  det hellige i livet, nemlig livet selv, og har dermed også en mere folkelig appel.  Dharma'en overskrider således også tidsåndens fordom om religion. Det hellige i livet er ikke Gud som sådan eller en hellig ånd, som svæver ned fra himlen. Det hellige er en naturlig følelse, som vækkes ved naturlig fremkomst af naturligt  Bodhicitta.

  For mange mennesker synes Nirvana at være et næsten uopnåeligt mål. Så  Buddha Sakyamuni gav instruktioner om fred og ikke-vold  (sanskrit: ahimsa), udvikling af god karma, afvikling af dårlig karma og veje til paradiserne, som derfor er, hvad de fleste buddhister bestræber sig på. Med et dybere engagement (Mahayana - Bodhisatva fartøjet) vil buddhisterne oveni søge at udvikle et åbent sind, drevet af kærlighed og medfølelse,   Bodhicitta. Dette dybere engagement tager sit udgangspunkt i en forståelse af  sunyata - hele verdens mangel på substans og enestående, uafhængig selvstændighed. Eller sagt på en anden måde, er udgangspunktet den  gensidigt betingede og samtidigt opståede årsagskæde. I årsagskæden kan hvert enkelt led kun virke i sammenhæng med de andre led. Det enkelte led er  essensløst, fungerer ikke og giver ikke mening uden de andre.

 Essensløsheden er betegnet som  sunyata, den ‘positive’ tomhed (i betydningen, at der ikke mangler noget). Selvom man måtte anse Nirvana som noget fjernt og uopnåeligt, kan denne type praksis (sanskrit: sadhana) virke meget stærkt, også selvom man lever et almindeligt liv uden at ty til klostre eller lange meditative tilbagetrækninger.

  Buddha Sakyamuni ses næsten altid afbildet siddende i meditation. Meditation er den eksperimentelle ramme, som man anbringer sig selv i, for at blive i stand til selv at opdage  sindets natur, virkemåde og  selv-frigørelse. Uden meditation er det en næsten håbløs udfordring.

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Jeg anbefaler en progressiv læsning af de følgende sider:  Læs først om Buddha, så om anskuelsen, som her omtales som opfattelsen, da det handler om at være følsomt, sindigt og opmærksomt opfattende, for at træne opmærksomheden og opdage sin egen medfødte eller uskabte rummelighed og klarhed i sindet. Det handler selvfølgelig også om at fatte, hvad traditionen lægger vægt på.
 Desuden beskriver de buddhistiske anskuelser helt generelt, hvordan vi mennesker bærer os ad med at opleve noget og gøre os i stand til at få viden. Altså en almen psykologi. Så artiklen: om opfattelsen
beskriver simpelthen hvordan opfattelser opstår. Begrebet opfattelse udtrykker også anskuelsens begrænsning. Den virkelige indsigt er ufattelig - skønt indlysende, når den indtræffer.
  Læs derpå om  træning i meditation og så videre. Start med at Klik her for toppen af sidenklikke på ikonet med dobbelt-vadjra’en nedenfor, så åbner artiklen   ‘Om Buddha  1’, som handler om  Nirvana.

                      

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Buddha Sakyamnui oplysningen - Collection Guy van Rijn, Belgien.

 

Buddha Sakyamuni - oplysningen - Collection Guy van Rijn, Belgien.

 

 

Shamar Rinpotje

 

Væk en simpel etik

      Undgå de 10 udyder:
  1. undgå de fysiske udyder ved at slå ihjel, stjæle
       
og erotisk misbrug;
 2. de sproglige udyder ved at lyve, bagtale, tale barskt
         og bruge talen til at skille folk ad;
 3. og de mentale udyder ved had, begær og
       forvirring. Desuden bør du undgå  enhver rus og
       blind tro.


 At følge disse retningslinier er din beskyttelse, og de er ikke et sæt love, som skal overholdes for deres egen skyld. Lær hvad disse udyder er, og lær at undgå dem. Det buddhistiske syn på moralsk opførsel er, at den vil beskytte dig  [mod diverse ulykker]  ligesom et stærkt rustning.”
 

Den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje, juli 2010.       

Klik her for toppen af sidenKlik her for klummen som PDF fil.  

 

Vadjradhara, eller på tibetansk Dordje Tjang,  fra Asian Art Museum, kinesisk statue fra 17 hundrede tallet.
Vadjradhara, tibetansk: Dordje Tjang
 
 

 

Buddhainden Pradjnaparamita, en statue fra Java

Buddhainden Pradjñaparamita

 

 

 
Buddha statue  fra Udayagiri

Buddha statue fra Udayagiri. Buddha’ens hoved er omgivet af en stiliseret strålekrans, symbolsk for hans strålende klarhed i sindet og hjertet. På Buddha’s højre side står Mandjusri med visdoms sværdet ovenpå en lotus blomst, og på venstre side står Avalokiteswara i sit Lokeshwara aspekt med en yakhale vifte og en lotus i hænderne. Ovenover svæver to dakinier, som holder blomster kranse i hyldest til Buddha Sakyamuni.
 
 
Buddha Sakyamuni - malet af Lhadipa Lama - 550px
Buddha Sakyamuni.
 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk