|
 Buddhismen
Buddhas Lære kaldes
Dharma
Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana til hele verden. Buddha’s Dharma oversættes ofte som Buddha’s Lære. Efter sit Nirvana ville Buddha Sakyamuni gerne forklare sin egen erfaring, sĂĄ alle vi andre kunne opnĂĄ den samme erfaring og det samme resultat ved at gøre og erfare det samme. Buddhismen er sĂĄledes baseret pĂĄ erfaring og er ikke en formaliseret tro pĂĄ et ophøjet og hinsidigt væsen, som stĂĄr udenfor menneskelig erfaring. Buddha’s Lære handler derfor bĂĄde om, hvori hans erfaring bestĂĄr, samt hvordan du kan opnĂĄ den, og hvilke forhindringer der findes undervejs til den. Dharma’en anviser, hvordan du pĂĄ den rigtige og bedste mĂĄde kan forholde dig til din egen udvikling af de nødvendige kvaliteter og afvikling af alle dĂĄrlige vaner (sanskrit: samskaras) i dit liv, hvis du ønsker dig Nirvana. En sĂĄdan afvikling og udvikling, som Buddha Sakyamuni viser, skaber de optimale omstændigheder for frigørelse og oplysning. Befrielse og oplysning sker imidlertid af sig selv, men det sker først, nĂĄr forhindringerne for dem er væk. Det er derfor, at forhindringerne skal afvikles, og kvaliteterne for at kunne gøre det skal udvikles.
Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed (sanskrit: avidya) om Nirvanas og samsaras natur, om karma og forvrængning i sindet. Samsara betyder verden, ofte forklaret som tilværelsens sammensathed og alle elementer i oplevelsernes gensidigt betingede opståen. I egentlig buddhistisk forstand betyder samsara alle vores oplevelser af sansninger og vores umiddelbare reaktioner på dem. Den afgørende nødvendige kvalitet er et åbent sind (sanskrit: Bodhicitta). De følgende artikler beskriver mere indgående uvidenhed og det åbne eller lyse sind, som helt naturligt er både kærligt og medfølende. At det er helt naturligt betyder, at du sagtens kan have det manifest tilstede som en åben, frisk og dybtfølt tilstand i sindet, som kærligt retter sig mod hele verden og virkeligt mærker både verden og kærligheden med hudløs følsomhed - uden at være buddhist. Det er dog temmelig usandsynligt, at nogen kan være i en tilstand af Bodhicitta hele tiden døgnet rundt uden at være nået til Buddha-tilstanden (læs om den på siden: Om Buddha 2).
Følger du instruktionerne, kan du fremkalde den afgørende frigørelse fra karma og dermed ĂĄrsager til genfødsel i verden, og samtidigt fremkalde den store befrielse fra samskaras dominans og de 5 skandha’ers forvrængning af sindet. NĂĄr det er sket, vil den fuldstændige oplysning af hele dit eget væsen indtræffe. Samtidigt med oplysningen vil visdommene og de særlige evner (sanskrit: siddhi) dukke op, fordi tilsløringen eller tildækningen af dem, som er alle dine tilknytninger, identifikationer og fordomme, nu er faldet væk og er helt overstĂĄede. Uden dem pĂĄ nakken opdages visdom-sindet spontant. BĂĄde befrielsen og oplysningen sker helt af sig selv. Det eneste, som du egentlig kommer til at gøre, nĂĄr Nirvana nærmer sig, er at ĂĄbne dig for sindets vidunderlige værdier og dit medfødte storsind - eller mere præcist og ordret: dit lyse sind (sanskrit: Bodhicitta). Det drømmende og sansende sind vĂĄgner op til sin egen virkelighed og genkender den straks. SĂĄledes indtræffer sindets selv-frigørelse. Det er som at vĂĄgne fra en drøm.
Det kan kun foregå på denne måde, for befrielse og oplysning afhænger af indsigt i sindets natur. Indsigten er årsagen til frigørelse, og enten indtræffer den eller også udebliver den, så slap af, mens du lærer og træner. Når frigørelsen er sket, kommer oplysningen af sig selv. Det betyder ikke, at der ikke er noget, som du kan gøre, for der er rigeligt at afvikle og udvikle, før det hele bliver muligt. Så, begynd dér, hvor du er. Slap af, mens du gør det. Giv slip, når du hænger fast i din egen sindstilstand. Lad sindet befri sig selv. Bed dit eget sind om at det sker (det er den virkelige buddhistiske bøn). Hvor svært kan det være? Sindet er meget stort og du er altid midt i hele dit sind, så bøj dig for denne fantastiske og storslåede virkelighed og bed til din egen Buddhanatur. Måske er der ikke en Gud udenfor, men der er helt sikkert en Buddha indenfor. Se selv efter. Undersøg det nøje.
(Læs artiklen: Om Træning angående sådan undersøgelse)
Udvikling af de rette kvaliteter og afvikling af de dårlige vaner er de relative midler, som anvises, for at fjerne de 3 slags slør, som tilslører din egen Buddhanatur. Det er uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør, som skjuler denne sindets essens. I teorien er det nemt at slippe af med dem, men i praksis meget vanskeligere, for hele vores identitet er hængt op på dem, og hele vores liv er domineret af dem. De manifesterer sig som trang til det ene og det andet (sanskrit: trishna, ordret tørst), så det er ikke helt nemt bare at give slip. Lidenskab og karma blander sig med den direkte erfaring og farver den. Lidenskab og karma ligger på lager i sindet som vilje, vaner og begreber (sanskrit: samskaras) og aktiveres af vores oplevelser som reaktion på den rene opfattelse. Metoderne til frigørelse er derfor både de virksomme midler (sanskrit: upaya), meditation og visdom (sanskrit: pradjna). Meditation er også upaya, men der er flere andre slags virksomme midler. Pradjna og upaya vil med tiden fjerne de 3 slør.
VĂĄgn op
Anvisningerne skulle gerne føre til en sådan indsigt og opvågnen, hvor du opdager, hvem og hvad du både er og ikke er, og hvordan, du er det eller ikke er det. Sanskrit ordet Bodhi oversættes ofte som opvågnen, men mest som oplysning. Ordret betyder Bodhi lys. De følgende sider forsøger at vise grundene til at søge frigørelse og oplysning, definere og påpege Nirvana samt hvilke kvaliteter, som det anbefales at virkeliggøre. De dårlige vaner skal du nok opdage undervejs i din udvikling, hvis de ikke allerede er kendte. Skadevirkning på andre og dig selv er, hvad der menes med de dårlige vaner. Gavn for både dig selv og samtidigt alle andre er de gode kvaliteter. Buddha Sakyamuni viser flere forskellige metoder til afvikling af de dårlige vaner og misvisende begreber, som tilslører sindets vidunderlige værdier. Klassisk buddhistisk meditation er den vigtigste metode. Nirvana er målet, og skønt det egentlig ikke kan defineres præcist, fordi Nirvana overgår enhver forstand, kan rammerne for det, og Nirvanas virkninger kan beskrives.
(Læs om det på siderne: Om Buddha, som beskriver prins Sidhartha Gotamas liv og erfaring. Han blev ved sit Nirvana til Buddha Sakyamuni. Læs videre på siderne: Om opfattelsen, som beskriver Buddha-naturen, sindet, menneskets væsen og Dharmadathu - alle oplevelsers sande natur.)
Vær god mod alle
Generelt anbefales det at være et godt menneske, bĂĄde overfor dig selv og alle andre væsner, som du møder, og som ligesom dig selv besidder sanser og følelser, og som ogsĂĄ har en idĂ© om sig selv. Derfor betegnes disse sĂĄledes besjælede som alle de sansende væsner i Dharma’ens terminologi. De er alle dybest set præcis ligesom os selv og befinder sig ogsĂĄ i samme situation som os. Alle fødes, lever og dør med mange følelser omkring det hele. Ondsind og skadefryd frarĂĄdes derfor pĂĄ det kraftigste, ikke mindst fordi du givetvis ikke selv ønsker at blive udsat for ondsind og skade. Er du drevet af ondsind og forvolder skade pĂĄ andre sansende væsner, vil sporene derfra i dit sind (samskaras) bevirke, at du tiltrækker ondsindethed og skadefryd, og derfor selv bliver udsat for det senere i livet eller i pĂĄfølgende inkarnationer (denne tendens i sindet kaldes for karma). Alle er samspilsramte og elendighed ved det er uundgĂĄelig. Derfor opstĂĄr medfølelse med alle sansende væsner helt naturligt, nĂĄr denne sandhed for alvor siver ind. Dharma’ens virksomme metoder (upaya) kan fjerne uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør (herom senere). Den virkelige Buddha (Buddha Vadjradhara; tibetansk: Dordje Tjang) viser sig, nĂĄr disse slør fjernes. Din idĂ© om dig selv er ikke den virkelige Buddha. Dit eget sind er den virkelige Buddha (herom senere). Desværre er du sikkert ikke selv klar over det, og jeg ville undre mig meget, hvis du kunne sige, at du var vant til det.
Buddha Sakyamuni pĂĄ opdagelse
Som ung prins blev Buddha Sakyamuni grebet af skuffelse over, at alt før eller siden fører til lidelse, og han længtes efter liv helt uden smerte, angst og uvidenhed. Der MÅ være en ubetinget lykke, tænkte han, da han forstod, at alle livets såkaldte glæder afhænger af omstændigheder, som aldrig varer ved. Således begynder hans åndelige interesse. Det forunderlige ved Buddha Sakyamuni er, at han opdager en sådan tilstand af ubetinget lykke, som kaldes Buddha-tilstanden, og fandt ud af, hvordan man forbliver i den. Han opdager karmas virksomhed og forstår at overstå den. Forudsætningen for Nirvana er, at Buddha Sakyamuni først gav helt slip på tilknytning og identifikation med alt og alle og gav helt slip på tilknytning og identifikation med sin krop og sin sindstilstand. Helt og fuldstændigt slip. Det er derfor, at Buddha Sakyamuni ikke kan domineres af nogen eller noget - heller ikke af sin fortid, og derfor at han er det afgørende forbillede for folk, som går i hans spor eller på hans vej. Vejen til Nirvana. Artiklerne om Buddha går i dybden med dette emne.
Det banale mysterium
Ubetinget lykke har naturligvis ingen årsag. Den er der hele tiden i baggrunden og venter blot på at blive bemærket. Det er en afgørende opdagelse, som Buddha Sakyamuni gjorde, og som få har forstået fuldt ud. Vi forventer, at der findes en grund til lykken på en eller anden måde, for eksempel ved det rigtige liv, den rigtige livsførelse, de rette omstændigheder eller den rette tro, men det er der ikke. Lykken er en tilstand i sindet, som faktisk ikke behøver en årsag. Lykke er sindets naturlige tilstand, når det ikke forstyrres eller bearbejder og behandler sine oplevelser. Man bemærker det ikke på grund af de 3 slør. Buddha Sakyamuni siger, at lidelsen har en årsag. Når lidelsen og dens årsag er overstået, får vi øje for baggrunds-strålingen, så at sige - den rene glæde og kærlighed. Ligesom tillid er tilbage, når al tvivl er væk, således er glad lykke resten, når årsagen til al lidelse er overstået, og glad lykke er meget kærlig. Derfor kaldes denne tilstand også for fryd og henrykkelse. I den fuldstændige oplysning hæfter Buddha Sakyamuni sig ikke ved glæden, men den er der jo alligevel, for den er følelsen af klarheds-naturen. Man kunne kalde en Buddhas glæde for Buddha-naturens grundtone. En slags nul-lyd. At noget ubetinget således alligevel er en aktivitet, kommer vi ind på senere. Du bedes bemærke, at denne aktivitet udelukkende er kvalitativ.
Denne opdagelse har en eksistentiel dimension, nemlig at vi finder lykken i vores eget væsen og udfoldelse (og tilbageholdelse af handling, sanskrit: ahimsa, altsĂĄ ikke-vold), snarere end hos vores omgivelser, hvorfra vi kun kan forvente karma pĂĄ det verdslige plan, skønt altid godt selskab pĂĄ det ĂĄndelige (Bodhisatva’er har brug for alle de andre sansende væsner i verden for at træne i Bodhicitta). Der er ogsĂĄ en interessant psykologisk dimension, nemlig at sindets rummelighed, som blot giver plads til alle slags oplevelser, bĂĄde er noget banalt, som vi altid bevæger os rundt i, og et stort mysterium, som besidder vidunderlige værdier, pĂĄ samme tid. Al den plads, der er i sindet til alting, synes uendelig. Sindets følsomhed og klarhed synes ogsĂĄ uendelig i al sin naturlighed, nĂĄr blot sindet ikke tilsløres og forgiftes af sin egen uvidenhed, forvirring, forvrængning, fordrejning, tilknytning, vrede og nydelse. Udtrykket: storsind fĂĄr pludselig en ny dimension. Der er nemlig ikke nogen selv-optagethed i al denne lykke, kærlighed og ĂĄbenhed, og alligevel er den helt din egen i al sin almene gyldighed. Artiklerne: Om opfattelsen handler om disse emner.
Stor Dharma og mange mestre
Buddhas Lære er meget omfattende, ikke mindst fordi Buddha Sakyamuni virkede som Guru i 45 ĂĄr, men ogsĂĄ fordi sĂĄ mange mestre i historiens forløb har bidraget med deres kommentarer, og nye meditations-systemer blev udviklet. Der er ikke blot en enkelt bog i Buddhas Dharma, som Biblen eller Koranen er der for kristne og muselmænd. Beretningerne om Buddha Sakyamunis virksomhed og instruktioner fylder et bibliotek pĂĄ over 100 bøger. Det er lidt af en opgave, at præsentere kortfattet pĂĄ en hjemmeside. Det kan faktisk slet ikke lade sig gøre. Alligevel forsøger jeg, men det kan kun blive til en smagsprøve og et eksempel pĂĄ, hvad jeg selv har fundet vigtigt og relevant at vise. Jeg har valgt at præsentere især Ă©t filosofisk system, skønt der er flere gyldige i Dharma'en. Det gør opgaven lidt nemmere. Hjemmesiden er en slags grundbog i Dharma’en og risikerer derved at forenkle, hvad man ikke kan gøre simpelt uden at udviske. SĂĄdan skal den heller ikke opfattes eller bruges. Den er snarere som en dør, som ĂĄbner til et stort hus fuld af mange rum og mange andre døre. Sigtet er at give dig et overblik og en adgang. Der er yderligere information mange andre steder.
Den gamle religion er helt ny
Grunden til denne præsentation er, at folk skal vide, hvad de gĂĄr ind til eller kan forvente, nĂĄr de engagerer sig i Dharma'en og mesterlæren, som den traditionelt dyrkes i Sutra og Tantra. Dharma’en er religion pĂĄ en ny mĂĄde for de fleste danskere. Anskuelserne handler pĂĄ flere mĂĄder mere om psykologi end filosofi, men de er ogsĂĄ religion, selvom der ikke er nogen Gud i Buddhas betragtninger. Gud forklares ikke af Buddha Sakyamuni. Dharma'en handler imidlertid i høj grad om det hellige i livet og har dermed ogsĂĄ en mere folkelig appel. For mange mennesker synes Nirvana at være et næsten uopnĂĄeligt mĂĄl. SĂĄ Buddha Sakyamuni gav instruktioner om fred og ikke-vold (sanskrit: ahimsa), udvikling af god karma, afvikling af dĂĄrlig karma og veje til paradiserne, som derfor er, hvad de fleste buddhister bestræber sig pĂĄ.
Buddha Sakyamuni ses næsten altid afbildet siddende i meditation. Meditation er den eksperimentelle ramme, som man anbringer sig selv i, for at blive i stand til selv at opdage livets virkelige fravær af årsag og formål (det behøver hverken årsag eller formål) samt sindets natur og selv-frigørelse. Uden meditation er det næsten en håbløs udfordring.
Jeg anbefaler en progressiv læsning: Læs først om Buddha, så om anskuelsen, som her omtales som opfattelsen, da det handler om at være følsomt og opmærksomt opfattende, for at træne bevidstheden og opdage sit egentlige menneskelige væsen. Det handler selvfølgelig også om at fatte, hvad traditionen lægger vægt på. Desuden beskriver de buddhistiske anskuelser helt generelt, hvordan vi mennesker bærer os ad med at opleve noget og gøre os i stand til at få viden. En almen psykologi. Så opfattelsen beskriver simpelthen hvordan opfattelser opstår. Begrebet opfattelse udtrykker også anskuelsens begrænsning. Den virkelige indsigt er ufattelig. Læs derpå om træning o. s. v.
Den næste side: Om Lamaen (CV)
|
© tilogaard
