Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten
Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

En vase med sjæl

         Vi befinder os i en tid pr√¶get af et dybt √•ndeligt forfald. Den moderne kristendom styrker ikke sin sv√¶kkede stilling ved at fremh√¶ve troens uforenelighed med fornuft og videnskab. Jeg forudser at moderne kristendom kan komme til bedre selvforst√•else ved at se p√• sine egne historiske foruds√¶tninger med friske √łjne under den synsvinkel, at evangelisk kristendom p√• afg√łrende m√•de er forvr√¶nget buddhisme. Dette nysyn vil bidrage til at nedbryde den ulyksalige mods√¶tning mellem tro (religion) og viden.

       
         - Christian Lindtner i “Mahayana”, forlaget Spektrum 1998, side 14.
       

       

Er Gud Buddha?

  Den oplyste l√¶ser vil naturligvis nedl√¶gge en protestant mod tanken om, at mennesket kan v√¶re Gud, eller at det b√¶rer en guddommelig gnist i sig (,hvor Gud s√• er det kosmiske b√•l, som gnisten kommer fra). Det er heller ikke tilf√¶ldet. Det er lidt mere indviklet.  Buddha sagde, at ego'et eller  selvet er en illusion. Med ego eller selvet menes der vores opfattelse af os selv, set i sammenh√¶ng med vores opfattelse af andre og verden generelt. Ego'et er b√•de vores mere overfladiske id√© om os selv og vores dybere og helt ubevidste selvopfattelse. Det vil sige alt fra vores m√•de at identificere os med, hvad vi ser som v√¶rende indeni vores krop og sj√¶l, til vores opfattelse af andre og verden som v√¶rende udenfor os og omkring os. Selvet er en r√¶kke vanem√¶ssige m√łnstre til b√•de fortolkning af vores egeninteresse, vores oplevelser og en r√¶kke vanem√¶ssige handlingsm√łnstre. Disse vanestrukturer ligger p√• mange niveauer i vores sind, nogle handler om, hvordan vi bev√¶ger kroppen, andre om, hvordan vi √•nder, atter andre om, hvordan vi f√łler og t√¶nker o.s.v. - s√• snarere end √©n egentlig helhed, er ego'et en slags organisation ligesom en by med R√•dhus, Kirke, Handelsstr√łg og Brandstation. Det illusoriske best√•r i, at ego'et ikke er konstant, men liges√• foranderligt som en by, og det kan √łdel√¶gges eller d√•rlig livsf√łrelse kan j√¶vne en, i √łvrigt smuk, "by" med jorden. Selvet er en slags organisation af vores oplevelser og relationer med andre og verden. D√©t, som egentlig er vedvarende og uforanderligt i os, bem√¶rker vi slet ikke. P√• en m√•de er det alt for selvf√łlgeligt. Det er sindets natur.


   Ego'et eller selvet kan i buddhistisk tankegang umuligt indeholde  Buddhanaturen. Derimod indeholder vores sind denne  illusion om, hvem vi selv er, ligesom en vase kan indeholde vand og blomster. Vasen kan liges√• godt indeholde et halvt pund sukker, en samling sm√•sten eller v√¶re beholder for farlige kemiske v√¶sker – og stadig v√¶re den samme vase. Den ene dimension af Buddhanaturen er denne sindets evne til at rumme oplevelser, og hermed menes der alle slags oplevelser – ikke kun de paradisiske, men s√• sandelig ogs√• de helvedesagtige. Den anden dimension er sindets iboende klarhed. Hvis vi f. eks. f√łler os forvirrede, er vi klar over, at der er forvirring i sindet. Det er denne type klarhed, der menes, alts√• ikke kun det skarpsindige overblik, som vi lejlighedsvis ogs√• kan have.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Selve sindet og selvet

    Ego'et er med andre ord indeholdt i Buddhanaturen. Modsat selvet er Buddhanaturen konstant. Buddhanaturen rummer ego'et og alle andre oplevelser. Holder vi fast i ego'et, kan vi ikke se Buddhanaturen. Holder vi fast i Buddhanaturen, kan vi give slip p√• ego'ets m√łnstre og vaner, sanskrit:  samskaras. F√•r vi et glimt af vores egen Buddhanatur, gribes vi af f√łlelsen af  hellighed, fordi den har hjerte og fordi vi pludselig for en gangs skyld er hele mennesker. Desv√¶rre er det ikke nok med et glimt. Forst√•r vi ikke selvets illusion, st√•r vi som Moses foran den br√¶ndende busk og fatter ikke en pind.

           Kun Du indgyder ignoranter angst

                         N√•r de ser Dit frygtelige √•syn;

           Men hos vism√¶nd skaber Du lettelse

                      N√•r de ser Dit milde blik.


        - Christian Lindtner's bog: Mahayana, side 63 vers 11.


  Dette citat stammer fra det 6. √Örhundredes mester, Rahula-bhadra's hyldest til Visdommen, som er √©n af  de 6 fuldkommeng√łrelser  indenfor  Mahayana. I dette hyldestdigt bliver Visdommen personificeret.

    (L√¶s mere om de 6 Fuldkommeng√łrelser i: "Buddhismen – Tanker og Livsformer" af Jens Bruun. Christian Lindtner & Peter Boile Nielsen, Gyldendal 1982, side 90.  Eller  klik HER)
     

Klik her for at komme √łverst p√• siden            


Er Gud i sindet?

   Kan vi forst√• begrebet "Himlen" for denne dimension af sindet som rum og klarhed og kan vi forst√• Gudsriget som udtryk for en tilstand, som indtr√¶ffer, n√•r vi opgiver tilknytningerne til ego'et og forlader os p√• sindets iboende evne til forl√łsning eller  Buddha-aktivitet  (,hvilket svarer til Guds  n√•de), s√• kan kristne ogs√• forst√•, hvad det er, buddhisterne taler om i Buddhismens h√łjere former s√•som  Tantra. (Fortvivl ikke. Jeg vil beskrive b√•de  Mahayana og Tantra i en senere artikel). Det er naturligvis et sp√łrgsm√•l, om kristne virkelig kan v√¶re med til, at alt foreg√•r i sindet, eller om Gud kan psykologiseres. Kan man godtage, at alle oplevelser kun forekommer i sindet, giver det sig selv, at ogs√• oplevelsen af Gud er i sindet.  Hvis man tror, at denne betingelse for gudserkendelse er uden betydning, snyder man sig selv for sand indsigt. Det vil rent praktisk sige, at vi ikke kan vide noget om Guds metafysiske eller  transcendente eksistens. Det er ikke det samme som at Gud ikke eksisterer, men det g√łr enhver udtalelse om Guds eksistens tvivlsom, fordi en s√•dan udtalelse m√• v√¶re baseret p√• ting, som foreg√•r i sindet snarere end p√• transcendente iagttagelser. Vi buddhister anser i hvert fald transcendent iagttagelse for umulig.  Visioner derimod forekommer, men kun i sindet, hvilket g√łr visioner ret relative, uanset deres overv√¶ldende og overbevisende karakter. √Öbenbaring er det samme, uanset om det er fremtidens Buddha  Maitreya, som taler til Helgenen  Asanga, eller om det er Gud, som giver de 10 Bud til Moses. Kristen  dualisme  er baseret p√• antagelser om Guds transcendens. S√•danne forestillinger er der ikke i Buddhismen. De afvises, fordi de ikke kan efterpr√łves. Derimod er der forestillinger om Paradis, men  Paradis er en dimension i sindet. Det er ikke en geografisk lokalitet, men en s√¶rlig tilstand i sindet, hvortil man kan genf√łdes, og som man ikke n√łdvendigvis skal forlade igen.


   En anden ting, der er v√¶rd at overveje, er, at ogs√• kroppen - i hvert fald som en oplevelse - er i sindet. N√•r vi d√łr, d√łr denne del af sindets indhold, men ikke resten – og slet ikke Buddhanaturen. M√•ske er det d√©t, der menes, med sj√¶lens ud√łdelighed. Ud√łdelighed indenfor Buddhismen betyder, at vi ikke mister vores 
indsigt, n√•r vi har opn√•et grader af den. I samme √•nd m√• jeg naturligvis foresl√•, at det evige liv betyder, at Jesus' sande elever ikke genf√łdes mere, men genopst√•r i  Paradis i herlighed.


Vaser eller kander med en top af kusha-græs påsat påfuglefjer

Rituelle vaser eller kander, symbol på sindets rum,
foto af Ove Lauridsen


Klik her for at komme √łverst p√• siden

  Herre og tjener

  Problemet med vores vesterlandske tradition er, at vi tager for givet, at vores sansninger faktisk  ER den ydre verden og at vores f√łlelser faktisk  er  os selv. Vi lider under  misforst√•et identitet. Vores virkelige identitet er med vores eget sind, som rummer vores oplevelser og giver dem klarhed, og ikke s√• meget med de oplevelser, som dette sind rummer. Oplevelserne, som vi har, er naturligvis ogs√• sind, men det, som vi altid er, er sindets uforanderlige v√¶sen som rum og klarhed. Vi er altid d√©n, som rummer og er klar over f√łlelserne. Selv n√•r vi har modstridende f√łlelser, er vi klar over striden, som foreg√•r, og rummer dem, sk√łnt vi m√•ske helst var dem foruden og √łnsker at slippe ud af kniben. Det g√łr ikke vores ego eller personlighed meningsl√łs og betydningsl√łs, at den er omskiftelig, ustabil og sekund√¶r. Det er jo gennem vores krop og ego at vi m√łder andre og verden. Det er derigennem, at vi kan g√łre en forskel. Forskellen er, om ego'et er bes√¶ttende eller formidlende.
   Gennem deltagelse og indleven i andres liv kan vi blive selvoverskridende, men det kan ogs√• snyde og blot v√¶re et p√•skud til at opn√• magt over de selv samme andre. F√łrst og fremmest m√• vi v√¶nne os til at identificere os med vores iboende Buddhanatur, og v√¶nne os til at give slip p√• vores selviske vaner. Det kan godt g√łres p√• en intelligent m√•de, hvor vi ikke g√•r til grunde, fordi vi har for√¶ret alt bort til bedre tr√¶ngende. Sp√łrgsm√•let om ego, andre og verden er til syvende og sidst noget om oms√¶tning af ressourcer. Der er ikke noget at give af, hvis man ingen ressourcer har. N√•r identiteten er p√• plads, kan ego'et blive en tjener. Ikke blot vores egen tjener, men hele den levende verdens tjener  (gavn).
   Ego'et bes√¶tter sindet, fordi vi tror p√•, at vi virkelig er dette ego og ikke de andre oplevelser, som dog ogs√• er i det samme sind, nemlig vores sansninger af andre og verden. Vi opfatter ogs√• vores ego som noget konstant, sk√łnt det hele tiden √¶ndrer sig. T√¶nk blot p√•, hvordan du var som barn, s√• som ung, og m√•ske nu som midaldrende o.s.v. Der er virkelig tale om flere slags ego, som tiden g√•r. Alligevel har vi en f√łlelse af, at vi hele tiden er den samme. Det er imidlertid kun sindets dimension af rum og klarhed, som hele tiden er det samme. Uden meditation slipper vi ikke, rent praktisk, for identifikation med f√łlelserne eller ego-systemerne, som vi har opbygget. Uden  indsigt i sindets virkelige natur og betydningen af ego'ets illusion, kan vi ikke give slip p√• s√•danne identifikationer. Pr√łver vi at undertrykke vores f√łlelsesliv, bliver vi blot afstumpede.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  Den samme vej

   Som min gamle Mester, Gendjyn Rinpotje, plejede at sige:  al √•ndelig praksis f√łlger den samme vej. Problemet er, at vejen har to retninger.  Hvis vi g√•r for meget frem og tilbage p√• vejen, kommer vi ingen vegne. Desuden er vi s√• dumme, at vi til enhver tid er rede til at misforst√•, hvad der foreg√•r lige bag vore egne √łjne.


  Er Gud s√• Buddhanaturen? P√• mange m√•der er det sp√łrgsm√•l jo en leg med ord. Den levende Gud er i hvert fald noget andet end begrebet "Gud". Buddhanaturen er anderledes end ordet "Buddhanatur". M√•ske er Buddhas  Oplysning, Buddhas misforst√•else af Gud? M√•ske afh√¶nger sp√łrgsm√•let af, om Gud skabte verden, eller om den bare opstod, fordi det var muligt.
   De kristne mener vel, at Gud har en plan eller mening med livet. Den store udfordring, set med buddhistiske √łjne, er, at befrielsen eller frelsen er mulig og v√¶rdifuld. Befrielse giver god mening. Fortabelse er meningsl√łs, n√•r der er frelse.
   Den traditionelle buddhistiske udl√¶gning lyder, at alle v√¶sner s√łger lykken, men leder efter den d√©r, hvor den ikke er.
   Derfor oplever de elendighed som det endelige resultat af deres anstrengelser. Imidlertid griber Gud jo ind og frelser. Det g√łr Buddha s√• sandelig ogs√•, is√¶r indenfor Mahayana, men det sker ved at vi forener os med Buddhanaturen og holder forbindelsen. N√•r vi nemlig giver slip p√• vores identifikationer og holder fast i sindets Buddhanatur, hedder det sig, at sindet  befrier sig selv. Vi skal s√•dan set ikke g√łre noget, ja, vi skal faktisk holde op med at lave alle disse identifikationer og bare lade sindet v√¶re, s√• vil det  oplyse sig selv. Det er uhyggeligt sv√¶rt at lade v√¶re med at bearbejde sine oplevelser og blot lade dem flagre i sindsrummet uden at tr√¶kke fra eller l√¶gge til  - og uden at identificere sig med i hvert fald nogle af oplevelserne. Igen er remediet meditation og indsigt. N√•r vi har erkendt vores egen Buddhanatur, er forhindringen for Visdoms-sindet, sanskrit:  dj√Īana, fjernet. Det vil derfor manifestere sig selv. (Vore selviske f√łlelser forvandles til Visdoms-sind). N√•r vi lader Visdomssindet opst√• uden indblanding, kan vi opn√• de forskellige grader af Bodhisattvaernes tilstande og ultimativt,  Buddhatilstanden. En dybere diskussion af Visdomssind, Bodhisattvaer og Buddhatilstand h√łrer desv√¶rre en anden artikel til. Indsigt i sindets virkelige natur f√łrer kort sagt til en ny og s√¶rlig v√¶rdifuld funktion af det gode, gamle og velkendte dagligdags-sind, som i √łvrigt er, som det plejer at v√¶re.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  Moral med f√łlelse, tak

   Da vi er dominerede af vores identifikationer med f√łlelserne og vores ego, indtil vi bliver oplyste eller frelste, giver det egentlig sig selv, at moral og etik, sanskrit:  shila, er de vigtigste emner p√• vejen til befrielsen. Det er gennem moral og etik at vi l√łser op for modstridende f√łlelser. Det er gennem moral og etik, at vi bliver i stand til, b√•de at forblive sociale medmennesker og anerkende vores egne negative f√łlelsers tilstedev√¶relse i vores eget sind.
   Det sidste er vigtigt. Kan vi ikke opdage vores negative f√łlelser, kan vi heller ikke slippe vores identifikation med dem, men vil undertrykke dem, s√• de bliver til ligesom en underjordisk str√łm af meget negativ psykisk energi, som i en anstrengt situation kan kidnappe hele vores bevidsthedsfelt  [sanskrit:  alaya]  og dominere vores handlinger, indtil fornuften pludselig igen f√•r overtaget. Dette omr√•de er sv√¶rt stof.  Det er nemt at f√• syndernes forladelse, men det er sv√¶rt at genkende sin egen negativitet. Har vi ingen synder at bekende, er der heller ikke tilgivelse. Det er endnu sv√¶rere at indse, at vores f√łlelser helt un√łdvendigt faktisk bes√¶tter os p√• grund af ovenfor n√¶vnte identifikation med f√łlelserne. Det er kun hjertet, som virkelig kan give slip p√• identifikationer – det er nemt nok for den kolde fornuft, n√•r blot den er en lille smule filosofisk eller religi√łst anlagt, men p√• en fuldst√¶ndig teoretisk m√•de.  Vi m√•  f√łle n√łdvendigheden af at give slip,  f√łr vi vil g√łre det – med hjertet. For at mobilisere hjerteenergi er der kun  b√łn, meditation og indsigt (,bortset fra ulykker, pr√łvelser og (s√•m√¶nd) visioner). Opgiver vi virkelig negativitet, reagerer sindet med frig√łrelse af den energi, der hidtil var bundet til negativiteten. Det opleves som  velsignelsen√•de eller katharsis.


    L
√¶s venligst mere om dette tema i min forrige artikel: Hvor Dumt i  Den Nye Dialog nr. 72, side 9. (Eller klik her) Jeg kan ogs√• varmt anbefale bogen:  F√łlelsernes Intelligens af  Daniel Goleman.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

                         Der er virkelig intet
              mellem himmel og jord

    Pointen er, at sindets evne til at rumme og give klarhed er konstant og "evig", mens vores oplevelser – ogs√• af vores egen person – hele tiden √¶ndrer sig. Hvis vi derfor kan konstatere, at noget kan opleves, v√©d vi ogs√•, at det er forg√¶ngeligt og ikke vil vare ved. Tilsvarende giver det sig selv, at sindet som en beholder ikke kan opleves direkte, men kun indirekte ved at bem√¶rke dets evne til at rumme netop det, som fylder op i det, alts√• oplevelserne. Det betyder  derfor, at sindet som et rum eller en beholder i sig selv ikke "er" noget, det er netop ingenting, det er i sig selv tomt. Og hvilken tomhed! Det er netop sindets Tomhedsnatur, som g√łr det i stand til at rumme alt, at give plads til alle typer oplevelser, ligesom en mor, der lader sine b√łrn lege p√• g√•rdspladsen, som de selv vil.

Pradjnaparamita, alle Buddhaers mor, fuldkommen visdom, fotograf ukendt

                         Buddhainden Pradj√Īaparamita, alle Buddha’ers mor.

                    Du kommer ikke nogetsteds fra,
             Du g√•r ikke nogetsteds hen.
        Selv om Du er allevegne
            Ser sande vism√¶nd dig intetsteds


                
  - Christian Lindtner's bog: Mahayana, side 63 vers 13.

   Her omtales Visdommen som en Buddha-inde, kaldet "Den Store Moder" fordi hun f√łder alle Buddhaer [se billedet for oven]. Vi kan hylde og bede til hende. Hun har faktisk en hel ikonografi og indg√•r i mange  tantriske og sutriske ritualer. Tantra betyder forbindelse og  Sutra betyder "Buddhas ord".  Tomheden  er heller ikke s√•dan rigtig tom. Filosofisk udtrykkes det med ordene, at tomheden er tom for tomhed. Sindets rum- og klarhedsnatur er fuld af f√łlelse. F√łlelse er ikke et stof, (undtagen til eftertanke,) men er ren bevidsthedsenergi, som giver b√•de liv, d√łd, bev√¶gelse, begreb og erkendelse. Det store sp√łrgsm√•l er, om Buddhas L√¶re om sindets natur beskriver, hvad der traditionelt i Kristendommen kaldes for dels sj√¶l og dels √•nd.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

2.  Dette er den anden
                artikel i dialog serien

En

  Vase

Amrit vase med krystal stupa på toppen - Victoria Albert Museum - redigeret - 450px
Rituel vase med dekorative bånd og en krystal stupa som låg.
Vasen symboliserer sindets rummeligheds natur samt kroppen som en beholder for visdomsind. Denne type vase eller flaske bruges for eksempel til langtlivs indvielse til Buddha Amitayus, et særligt aspekt af Buddha Amitabha.
Victoria & Albert Museum, London, UK. Fotograf ukendt.

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                            bliver gemt. S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk