English, please

Amitabha Buddha - Lys-uden-grænse,  klik her for Tilogaard baggrund og tradition

  Nyhedsbrev  

Når du klikker på “Nyhedsbrev” åbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted.

Klik her for indholdslisten

NYHEDER

Logo for Tilogaard Bodhi Path Center

Tilogaards kalender

  - - - - - - - - -  2012  - - - - - - - -
 

   Maj:   .....................................

 ALLE ARRANGEMENTER I MAJ ER AFLYST.
 

   Juni:  Lørdag den 2. & søndag den 3. Arbejdsweekend på Tilogaard. Vi renoverer og forbereder huset til Shamar Rinpotje’s besøg. Du er velkommen til at deltage, og husk at fortælle mig om din ankomst i forvejen med henblik på forplejning etc.   E-mail  

       Lørdag den 30. & søndag den 1. jul: Arbejdsweekend på Tilogaard. Vi renoverer og forbereder huset til Shamar Rinpotje’s besøg. Du er velkommen til at deltage, og husk at fortælle mig om din ankomst i forvejen med henblik på forplejning etc.   E-mail  

*****

 

 På Tilogaard er der privatundervisning efter aftale. Der er særlige retreats fra tid til anden. Folk kommer jævnligt og hjælper til med at renovere huset, for at forberede det til Shamarpa’s besøg i 2012. Bussen kører til tiden.
 
Klik her for toppen af siden

Tilogaard Bodhi Path Center med logo

Tilogaard Refugium

  Der er store planer for Tilogaards udvikling. I første omgang skal der bygges ud på førstesalen af stuehuset med en stor kvist, så vi får en større meditations-sal. Den skal bruges til både kursus og sovesal for kursister. Den skal også bruges til retreats fra tid til anden, som for eksempel flere dage med Karma Pakshi Guruyoga’en. Senere kommer der retreat-hytter og et stort Tempel med køkken og spisesal. Tilogaard Buddha Tempel er til kursus med Shamarpa og andre eksterne Lama’er, desuden til Pudja, meditation og bøn, når der er mange mennesker tilstede. En stor gylden Buddha Sakyamuni statue skal være Templets fokuspunkt mod Vest. Senere skal der købes noget af nabojorden, hvor et refugium skal opføres til gæster eller kursister og folk, som vil opholde sig i længere tid på stedet af forskellige grunde.
 Refugium er et kendt koncept i Danmark. Et buddhistisk refugium betyder et sted for folk, som ønsker at gennemføre et projekt, som på en eller anden måde involverer Dharma (Buddhismen). Det kan handle om meditation, studium, sorg, stress, spirituel vejledning eller lignende. Den landlige stilhed og ro omkring Tilogaard vil virke understøttende for ophold på refugiet. For at bruge Tilogaard Refugium skal man ikke nødvendigvis formelt være buddhist, selvom det ikke skader. Det er tilstrækkeligt, at man ønsker at opholde sig på et sådant fordomsfrit buddhistisk sted for at gennemføre sit projekt. Opholdet skal være gratis bortset fra maden, så folk kan komme her, når de har brug for det og ikke kun, når de har mange penge. Det forudsætter gældsfrihed og sponsorer. Forhåbentlig vil de gode idéer bag Tilogaard Refugium tiltrække støtte og sponsorer fra hele Danmark. I det moderne samfund er der brug for sådanne steder, hvor mennesker kan få et helle for en tid. Et sted med ro, fred og højt til himlen. Et sted til at samle kræfterne og udvidde sin horisont. Der er også et rimeligt bibliotek på Tilogaard, som vil blive søgt stærkt forøget til støtte for Refugiets beboere. Refugiets første fase vil frembringe en arkitektonisk velegnet, men også en noget iøjenfaldende bygning med 16 lejligheder og 12 gæsteværelser. Bliver der behov for mere plads, kan en tilsvarende bygning opføres ved siden af. Bygningen bliver på samme tid helt rund og 8 kantet (se tegningerne).
  Tilogaard er i øjeblikket privatejet. Det er meningen, at Tilogaard skal blive en selvejende institution. Det forventes, at Det Selvejende Tilogaard som en juridisk størrelse bliver etableret senere i 2012, så Tilogaard Refugium kan modtage donationer fra da af. Overdragelsen af ejendommen fra privat til selvejende institution finder først sted i 2013 af praktiske årsager. Det kan nemlig først lade sig gøre, når der er minimal gæld i ejendommen, hvilket forventes midt i 2013.  En overordnet plan for den videre udvikling og et budget for den kommer senere efter Shamarpa’s besøg i 2012. Det bliver muligt at sponsorere enkelte dele eller hele projektet, når de forskellige faser og et budget er formuleret.

 Læs mere her: Tilogaard Refugium & Tilogaards nye Tempel projekt & meditations-sal og her: Tilogaard hovedplan
Klik her for toppen af siden
 

 

Tibetanere sætter ild til sig selv

 Her er det sørgelige tal for tibetanere, som har brændt sig selv i protest mod kinesisk undertrykkelse i det tibetanske kulturområde. Protesterne begyndte i 2011 i de østlige områder (af tibetanerne kaldet Kham og Amdo), men har siden også spredt sig til Indien. Indtil videre har  32 ! tibetanere brændt sig selv, nogle er døde af det, andre er svært lemlæstede. De overlevende ryger straks i fængsel. Tilsyneladende fortsætter denne dramatiske protest form, og skønt det er rystende, synes verden stadig ikke at reagere. Det foreløbige resultat er, at kineserne har øget deres overgreb mod folk i Kham og Amdo.

Klik her for toppen af siden

Karmapa Ugyen Thinle Dordje slipper for tiltale

 24. april 2012. Den indiske Delstat Himachal Pradesh’s anklage-myndighed har besluttet at fjerne den “anden” Karmapa Ugyen Thinle Dordje’s navn fra listen over anklagede i sagen om de udeklarerede og derfor beslaglagte penge fra hans residens i Gyuto Kloster i januar 2011. De øvrige tiltalte skal stadig gennem rets maskineriet (Times of India). Læs om sagen ved at klikke: HER (tidligere raporter) - Læs om de 2 Karmapa’er HER

Klik her for den næste side

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

UDSAT IGEN

Desværre først i 2013 vil Shamar Rinpotje indvie Tilogaard
Den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø 2010

Nye tider for besøget: Maj 2013

Indvielser og Mahamudra på Tilogaard

   Vi regner med, at Shamar Rinpotje’s besøg vil finde sted i maj 2013, hvor han forventes at give indvielse til De 35 Buddha’er og til Buddha Sakyamuni, den historiske Buddha, som levede for snart 2600 år siden. Udøvelse af De 35 Buddha’er som praksis er Den Forberedende Træning (tibetansk: Ngøndro) til Mahamudra, som Marpa udførte den i fortiden under sin træning med Naropa som Guru. Buddha Sakyamuni praksis giver os den direkte velsignelse og levende forbindelse med den historiske Buddha Sakyamuni. De 2 slags praksis er ret almindelige indenfor Bodhi Path Centrene i USA. Shamarpa vil også undervise os omkring Mahamudra (tibetansk: Tjagtjen), det samlede system af praksis og anskuelse, som forener flere filosofier og metoder og som er hjertet i Karma Kadjy traditionerne fra Tilopa og Naropa. Netop De 35 Buddha’er, Buddha Sakyamuni og Mahamudra er kernen i Bodhi Path Læreplanen.
 Lama Yangdak Max Pedersen vil hver dag under kursus give instruktion om praksis af De 35 Buddha’er efter indvielserne og Shamarpa’s undervisning. Tilogaard har udsendt et Nyhedsbrev om det til folk på listen, som du kan læse ved at klikke HER. -
Klik her om det på engelsk. - Shamar Rinpotje skal bo på Tilogaard, mens indvielser og undervisning vil foregå i en lejet hal i nærheden. Overnatning anbefales på de lokale campingpladser, bed & breakfast, hoteller etc, som der er flere af i omegnen (detaljer gives senere).

 Planlægning af besøget er gået i gang og vi søger praktisk hjælp, hvis der er nogle som kan bidrage med materialer, arbejde eller idéer og som ønsker at hjælpe. Vi søger også sponsorer til finansiering af udgifterne, så deltagerbidraget kan holdes nede, og sponsorerne kan få ejerskab og fortjeneste (ved at fremme og støtte noget godt). Der er også brug for hjælp til at klargøre faciliteterne på Tilogaard. Besøget er en meget stor begivenhed for Tilogaard, hvor normalt kun Lama Tendar bor og holder hus og have. Tendar har også et almindeligt job på 37 timer ugentligt at passe udover hus og have, som for øvrigt ikke har det alt for godt. I den forbindelse er der planlagt flere arbejds-weekend’er, hvor du kan komme og hjælpe til med at bringe alt i ordentlig stand. Det er godt for hele Danmark at en stor Lama bliver ordentlig modtaget, og det er godt for din karma at støtte denne begivenhed. Den næste arbejdsweekend finder sted den 2. og 3. juni, og derpå igen den 30. juni og den 1. juli. Indtil videre har deltagere i weekend’erne renoveret på førstesalen, fældet træer, arbejdet i haven og skaffet materialer, så det gør en virkelig forskel. Der er dog stadig meget arbejde at udføre for at give Shamarpa en ordentlig velkomst og et dejligt ophold. Ønsker du at deltage på andre dage, er du velkommen til at komme, når du kan - uafhængigt af de planlagte weekend’er. Besøget arrangeres i et samarbejde mellem Bodhi Path Foreningen og Tilogaard Bodhi Path Center. Ønsker du at deltage, så henvend dig til Bodhi Path Foreningen eller send en   E-mail   til Tilogaard. Klik her for lokalkort over NV Lolland.

Ønsker du at give en donation til besøget, så indbetal til: (Nordea Bank)
  reg. nr.: 5630....konto nr.: 6275 960 193 -
 (Bodhi Path Foreningens specielle konto for donationer til finansiering af Shamar Rinpotje’s besøg på Tilogaard i 2013. Som sponsor får du fortjeneste og ejerskab i den gode karma)Klik her for toppen af siden

Lodjung kursus med Shamar Rinpotje

 Shamar Rinpotje fortsætter på fjerde år sit Lodjung kursus hos Bodhi Path i Renchen-Ulm. Den 25 - 28 maj (Pinsen). Program: fredag kl. 20 - lørdag til og med mandag kl. 10. Andre Dharmalærere underviser i meditation og Qi gong eftermiddag og aften. Klik HER for brochure.

Karmapa Thinle Taye Dordje i Tyskland

 Karmapa giver instruktion i Shantideva’s bog “En Bodhisattvas Livsførelse” og indvielse til Tjenresig i Renchen-Ulm nær Strasbourg, fredag den 20. til og med søndag den 22. juli 2012.
 Instruktionerne finder sted fredag kl. 20, lørdag kl. 10 og 15. Indvielsen sker søndag kl. 10.
 Shantideva's tekst er for lang til disse få dage, så Karmapa fortsætter instruktionerne i Frankrig således:
 26. - 29. juli Karmapa Institute, Valderoure
 31. juli - 5. august Karma Mingur Ling, Montchardon
 15. - 19. august Dhagpo Kagyu Ling, Dordogne
  Klik her for mere information - Karmapa’s rejseplan

 

Tenga Rinpotje er død

Tenga Rinpotje på sine ældre dage

 Min Rodlama Tenga Rinpotje døde tidlig fredag morgen den 30. marts i Kathmandu, Nepal. Den 26. marts var han blvet kørt til et hospital i Kathmandu, fordi han havde mange alvorlige symptomer og lungebetændelse. I nogle dage blev han behandlet med antibiotika og drops, men han var meget dårligt tilpads ved opholdet der, måtte konstant vendes i sengen og kunne ikke sove. Den 29. marts forlod han hospitalet og tog tilbage til sit kloster ved Kimdol. Der satte han sig i meditationsstilling i sit værelse og havde ikke længere besvær med at skulle bevæge sig. Han modtog besøg af sine nærmeste medarbejdere og Sangdjæ Njenpa Rinpotje, som også hjalp ham med den begyndende dødsproces. Meget tidligt den næste morgen indgik han i tilstanden, som kaldes “tugdam”, hvilket vil sige, at han bibeholder og fastholder det “første klare hvide lys”, som finder sted lige efter hjertestop og hjernedøden. “Tugdam” er karakteriseret ved, at hjertet ikke bliver koldt, så længe tilstanden varer. Det kan en stor mester normalt gøre i nogle dage, hvorefter det “store klare lys” indtræffer og livet forsvinder helt fra hans krop. Han forblev i “tugdam” indtil den 3. april om morgenen.
 Tenga Rinpotje fik tid til at forklare sine ønsker om sin arv og de fremtidige forhold for Benchen klosteret. Hans efterladte krop har han ønsket bliver brændt. Kremeringen vil finde sted den 18. maj.
 Tenga Rinpotje var som en far for mange, gav virkelig mange transmissioner og mundtlige instruktioner og virkede blandt danskere siden 1978, som også er året, hvor jeg selv mødte ham første gang. Tenga Rinpotje ordinerede mig som munk, udpegede sindets natur for mig og gav flere særlige transmissioner, både om shiné-lhagthong og Sutra og Tantra. Han er den sidste af mine Rodlama’er, som kom direkte fra den tibetanske Midelalder og landede i den moderne virkelighed med det særlige perspektiv, som en sådan eksistentiel kolbøtte involverer. Nu er de alle døde. Det har været et privilegium at kende sådanne yogi’er og mestre med sådan helt usædvanlig karma. Tak for alt.

 Læs mere her: www.benchen.org/en/tenga-rinpoche/news/231-the-passing-of-tenga-rinpoche.html

 


Klik nedenfor, hvis du vil læse:
De “Gamle Nyheder” 2012
 

Klik her for den næste side


Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

info design

Her går stregen og slutter siden ...
  Klik her for indholdsliste, sitemap            © tilogaardLama Tendar Olaf Høyer CV
Forsiden> Nyheder fra Tilogaard Bodhi Path Center>