 |
|
|
|
|
|
|
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
NĂĄr du klikker pĂĄ “Nyhedsbrev” ĂĄbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted. |
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
||||||
Om Buddha 1Buddha Sakyamuni blev befriet og oplyst, men hvad skal det egentlig sige? Herunder finder du en klassisk tekst til at belyse Buddha-legenden. En mere vidtgående beskrivelse af Buddha Sakyamuni findes på næste side: Om Buddha 2.
Ashvagoshas værk: Buddhacarita(Buddha Sakyamunis 12 bedrifter) Uddrag og oversættelse af afsnittet om hans oplysning
Ashvaghoshas værk er en blomstrende gendigtning af Buddha Sakyamunis liv. Bogen er skrevet i en stil, som de fleste nok vil synes er noget fantasifuld, romantisk og opstyltet. Desuden er den mytologisk ganske omfattende. Alle Indiens guder og djævle involveres i fortællingen, sagnfigurer udfolder sig med magiske kræfter, sĂĄ selv moderne fantasy genrer ikke kan være med. Man mĂĄ forestille sig, at fortællingen ikke er beregnet til hyggelæsning hjemme i sofaen, men at fortælleren pĂĄ dramatisk vis fremfører sin beretning i tropenatten med fagter og snart lav, snart høj stemmeføring, mens olielampernes lys flakker og laver bedrageriske skygger og belysninger omkring et henført lyttende publikum. Vi befinder os i Indiens Oldtid. Værket er skrevet med henblik pĂĄ at blive lært udenad og fremført, som var den blotte fortælling et teaterstykke. Værket er snart 2000 ĂĄr gammelt. Det beskriver Buddha Sakyamunis 12 bedrifter, som er de vigtigste begivenheder i hans liv. Beretningerne er en sammenfatning fra flere kanoniske kilder og anses for at være det første forsøg pĂĄ en egentlig biografi af Buddha Sakyamuni. I Sutra'erne var en biografi ikke vigtig. Fremlæggelse og forklaring af Dharma'en (Buddhismen), samt omstændighederne omkring fremlæggelsen af Dharma'en karakteriserer de kanoniske (altsĂĄ, almindeligt anerkendte) tekster eller bøger, som kaldes Sutra’er (Ord eller Tale, altsĂĄ Buddhas ord). Der eksisterer flere oversættelser af værket til engelsk, men ingen pĂĄ dansk. Edward Conzes kondenserede tekst er meget gennemarbejdet med referencer til bĂĄde de kendte sanskrit fragmenter, samt kinesiske og tibetanske oversættelser. De lærde diskuterer stadig, hvilken buddhistisk skole Ashvaghosha selv egentlig tilhørte. Det afslører værket ikke. Det kan sĂĄledes ikke placeres som hverken Hinayana eller Mahayana (se artiklen: De 3 fartøjer). Det her oversatte uddrag af teksten er beskrivelsen af Buddha Sakyamunis oplysning, som jeg finder relevant pĂĄ Tilogaards net-sted til beskrivelse af selve essensen af Buddha begrebet.
OplysningenVi er nĂĄet frem i fortællingen om Buddha Sakyamuni, til begivenheden, hvor han netop har overvundet tilknytningens djævel, hvis navn er Mara, efter at have proklameret et løfte om ikke at forlade sit sæde under bodhi-træet, før han nĂĄr befrielsen. Episoden med Mara er helt afgørende. Først erkender Den Hellige Mand Fra Sakya nødvendigheden af at opgive identifikation og tilknytning til alle slags oplevelser. Derefter opgiver han identifikation og tilknytning (han besejrer Mara). DerpĂĄ udfolder Oplysningen sig. Ved at opgive identifikation og tilknytning til alle oplevelser fĂĄr Bodhisatva’en ĂĄbenbart en vision af en djævel, som personificerer disse tendenser i sindet. Denne vision af djævlen Mara er unik. Vi møder ellers ikke denne djævel i Sutra’erne som vision, men blot som begreb. Ved at overvinde sine tendenser til identifikation og tilknytning bliver Bodhisatva’en frigjort, men herefter sker der en hel masse. Vi befinder os i Bodhgaya, som dengang var et sted i skoven, hvor der i en lysning groede et stort, sĂĄkaldt bodhi-træ. (Pipal-træet, ficus religiosa, som har blade meget lig vores egen poppel-pil). Herunder sad nu Buddha Sakyamuni, som endnu ikke var blevet til en rigtig Buddha. Endnu kaldes han for Bodhisatva'en, et menneske som er helt og holdent fokuseret pĂĄ at nĂĄ Oplysningen, koste hvad det vil og uanset hvad, det mĂĄtte medføre. Han sidder pĂĄ et sæde af kusha-græs i perfekt vadjra-stilling, hans ben krydsede sĂĄ det højre lĂĄser ovenpĂĄ det venstre, hver fod hvilende ovenpĂĄ sit modsatte lĂĄr. Hans ryg er fuldstændig lige, og hans hage trukket lidt ind mod adamsæblet. Hans øjne kigger nedad, som følger de en lysstrĂĄle fra sig selv i linie med næseryggen ned mod den uskarpe jord. Hans opmærksomhed er ikke bundet i øjnene eller krops-stillingen. Den er i dyb koncentration, fokuseret pĂĄ at opgive al tilknytning og identifikation. Det er det magiske øjeblik, hvor Bodhisatva'en bliver helt frigjort, og hans befrielse gĂĄr op for ham, og han indser klart følgerne af sin indsigt. Det sker i en fortløbende proces, som beskrives i det følgende.
Ashvaghosha fortæller: Nu kom MĂĄnen frem og oplyste himlen som en jomfrus blide smil, mens en regn af sødt duftende og dugfriske blomster faldt mod Jorden fra oven. Da Bodhisatva'en (Buddha Sakyamuni) nu havde overvundet Maras voldsomhed med sin fasthed og ro, og da han besad stor færdighed i meditativ trance, hengav han sig til trancen fast besluttet om, bĂĄde at gennemskue altings endegyldige virkelighed og livets egentlige mĂĄl. Han opnĂĄede nu fuldstændigt mesterskab over alle grader og typer af meditativ trance (sanskrit: samadhi). 1.) I denne nats første session (en session, ofte oversat med ordet: vagt, angiver traditionelt en 3 timers periode) genvinder han erindringen om sine tidligere livs hele rækkefølge. Dengang var jeg sĂĄdan og sĂĄdan, mit navn var sĂĄledes, og derfra kom jeg hertil - sĂĄledes huskede han tusinder af inkarnationer, som om han levede dem en gang til. Da han havde erindret sine tidligere tusinder af liv og død, vendte Den Hellige Mand sit medfølende sind fuld af indlevelse mod de andre levende væsner, og han tænkte: atter og igen mĂĄ de forlade deres kære og drage andet steds hen, og der er ingen ende pĂĄ det. Denne verden er ganske ubeskyttet og hjælpeløs, og som et hjul drejer den bare rundt og rundt. Som han vedblev at overveje fortiden sĂĄledes, blev han overbevist om, at denne sammensatte verden (sanskrit: samsara) er lige sĂĄ kerne-løs som banan-palmens stamme (den er kun overflade - den er tom indeni). 2.) Modig uden sammenligning opnĂĄede han i nattens anden session det højeste visdoms-øje, for han var selv den bedste af alle, som har syn. DerpĂĄ med sit fuldkomment rene guddommelige øje overskuede han hele verden, som forekom ham at blive reflekteret som i et pletfrit spejl. Han sĂĄ, at alle de sansende væsners død og genfødsel var afhængig af, hvorvidt deres handlinger var af lavere eller højere værdi. SĂĄledes voksede hans medfølelse yderligere. Det blev klart for ham, at der ikke findes nogen sikkerhed i denne flod af samsarisk (d.v.s. sammensat) eksistens, og at døden altid truer. Belejret fra alle sider kan ingen finde fred noget sted. PĂĄ denne mĂĄde overskuede han de 5 verdener, hvor genfødsel kan forekomme, med sit guddommelige øje, og han fandt ingen essens i denne tilblivelsens verden, ligesom der ikke er kernetræ i banan-palmens stamme, nĂĄr den skrælles lag for lag (palmen er hul i kernen). (Normalt omtales 6 verdener. Ashvagosha sammenlægger sandsynligvis gude- og halvgude-verdenerne) 3.) DerpĂĄ, da nattens tredje session var kommet, rettede Den Ypperste Mester I Meditativ Trance sin meditation mod denne verdens virkelige og egentlige natur: Desværre, (tænkte han) forgæves slider de levende væsner sig op. Atter og igen bliver de født, ældes, dør de og drages videre til et nyt liv og genfødes. Desuden sløres deres udsyn af grĂĄdighed og formørket indbildning, og det er, som var de blinde fra fødslen af. Skønt ængstelige, finder de ingen udvej af denne store samling af lidelse. Han opdagede derpĂĄ ĂĄrsagskædens 12 led (princippet om tilblivelse ved 12 samtidigt opstĂĄede og gensidigt afhængige led) og indsĂĄ, at begyndende med uvidenhed leder kæden til alderdom og død, og at begyndende med uvidenhedens ophør fører kæden til ophøret af fødsel, alderdom, død og alle slags lidelse. Da dette storslĂĄede visionære menneske havde fattet, at hvor der ikke er nogen som helst uvidenhed, vil der heller ikke være karma-formende faktorer, da havde han opnĂĄet rigtig erfaring om alt, hvad der er at vide, og han fremstod i verden som en Buddha. Han gennemgik de 8 stadier i trance-indsigt og nĂĄede hurtigt højdepunktet. Fra verdens top og nedefter kunne han ikke opdage noget Selv noget steds. Han blev helt rolig ligesom ilden, nĂĄr brændslet er brændt ud. Han var nĂĄet til fuldkommenhed, og han tænkte ved sig selv: dette er den ægte vej, hvorpĂĄ sĂĄ mange andre visionære mennesker, som ogsĂĄ kendte til alt fra oven til for neden, tidligere var rejst til den endelige og virkelige sandhed. Nu har ogsĂĄ jeg opnĂĄet den. 4.) I nattens fjerde session brød daggryet frem og alle spøgelser i bevægelse og alle spøgelser, som ikke bevæger sig, gik til ro. Da indtog Det Store Visionære Menneske den stilling, som opretholder sig selv, og Alles Vejleder opnĂĄede den alvidende tilstand. (Stillingen, som opretholder sig selv, er betegnelsen pĂĄ en yoga-krops-stilling.) Da han gennem sin Buddha-tilstand erkendte denne sandhed, svajede Jorden som en kvinde fordrukken i vin, og himlen lyste op med alle Siddha'erne (en siddha er en mester i samadhi), som ankom i flokke fra alle retninger, og de mægtige torden-trommer dundrede gennem luften. Behagelige briser blæste blødt, mens finregn faldt fra skyfri himmel, blomster og frugter dalede fra træer helt uden for ĂĄrstiden - i en bestræbelse, kunne man tro, pĂĄ at vise ham ære. Mandarava-blomster og lotus, og ogsĂĄ vand-liljer fremvokset med guld og beryl, faldt fra himlen til jorden nær Den Hellige Mand Fra Sakya, sĂĄ det lignede et sted fra gudernes verden. I det øjeblik var der ingen nogen steder, som var vrede, syge eller kede af det. Ingen gjorde nogen noget ondt. Ingen var stolte. Hele verden blev ganske rolig, som var den nĂĄet til fuldstændig fuldkommenhed. Blandt de guder, som længes efter befrielse, spredte glæden sig, og videre spredte den sig i de lavere verdener hos de væsner, som lever der. Overalt blev de gode styrket, Dharma'ens indflydelse blev øget, og verden blev rejst op fra lidenskabeligt skidt og uvidenhedens mørke. Fyldt med glæde og undren over den hellige mands bedrift, rejste de visionære Iksvaku’er (et konge dynasti fra Indiens Oldtid, hvis mest berømte konge var Rama, kendt fra sagaen Ramayana) sig i deres himmelske boliger og viste ham hæder - disse hellige, som havde været menneskenes beskyttere, kongers profeter og store visionære. De store visionære blandt flokkene af usynlige væsner kunne høres udrĂĄbe hans ry vidt og bredt. Alle levende væsner blev fyldt med glæde og følte, at alt gik godt. Kun (djævlen) Mara følte dybt ubehag, som var han pludselig faldet i et dybt hul.
I syv dage forblev han sĂĄdan, uden at hans krop gav ham vanskeligheder, hans øjne lukkede sig aldrig, og han kiggede dybt i sit eget sind. Han tænkte: Her har jeg fundet frihed. Han vidste, at hans hjertes længsler endelig var opfyldt. Da han nu havde fattet loven om ĂĄrsag og virkning ( karma ) og endeligt havde overbevist sig selv om manglen pĂĄ et Selv i alt, som er til, vendte han sig fra sin dybe trance, og i stor medfølelse betragtede han verden med sit Buddha-øje med hensigt pĂĄ at bringe den fred. Imidlertid sĂĄ han pĂĄ den ene side en verden fortabt i fornedrende udsyn og forvirrede anstrengelser, tykt bedækket med lidenskabeligt skidt, og pĂĄ den anden side sĂĄ han den befriende Dharmas overordentlige forfinelse, derfor hældede han mod ikke at foretage sig noget. Han opvejede sĂĄ betydningen af sin forpligtelse til at oplyse alle levende væsner, som han havde pĂĄtaget sig i fortiden, og blev igen mere sindet til ideen om at vise vejen til fred. Dette spørgsmĂĄl overvejede han i sit sind og tog ogsĂĄ i betragtning, at mens nogle folk har meget lidenskab, har andre blot lidt. (Her følger sĂĄ en passage, hvor guderne og de 4 retningers konger skiftevis kommer til stede og indtrængende beder Buddha Sakyamuni om at udpege Dharma’en for hele verden. Han overvejer da, hvem som mĂĄtte være i stand til at forstĂĄ meningen med Dharma og plukke frugten af indsigt. Blandt de levende tænkte han først pĂĄ sine gamle asket-kamerater. Fortællingen fortsætter:) Hans sind vendte sig da mod de fem tigger-munke. Med henblik pĂĄ at vise dem vejen til fred drog han afsted, netop som den opstigende sol overvandt nattens mørke, til den velsignede by Kashi, (Varanasi eller Benares) som Bhimaratha (en af Kashi’s berømte konger, muligvis byens grundlægger) gav sin kærlighed til, og som er smykket med Varanasi-floden og med mange glimrende skove, for dĂ©r at fjerne uvidenhedens mørke (fra sine tidligere kammeraters sind). Men før han udførte sit ønske om at drage til Kashi-regionen kiggede den hellige mand med taknemmelige øjne, der var (kønne og faste) som en tyrs, pĂĄ bodhi-træets rod og med holdning og gang som en ung frisk elefant vendte han sig om og gik bort derfra.
*** (Oversat fra Edward Conzes uddrag i bogen: Buddhist Scriptures, Penguin Classics, 1959, kapitel 2: The Legend of Buddha Sakyamuni. Jeg har sammenholdt Edward Conzes tekst med E. H. Johnstons oversættelse fra 1936 og nogle gange valgt at følge hans udlægning. Der findes også en oversættelse af E. B. Cowell fra 1894, Sacred Books of the East, vol. 49.)
Læs også næste side: Om Buddha 2
|
|
|
|
|
|
|
De 12 bedrifter er:
1) Bodhisatva'en (Buddha Sakyamuni kaldes for dette før sin oplysning) tager ophold i Tushita himlen (et paradis) efter i utallige inkarnationer at have bestræbt sig pĂĄ at nĂĄ Oplysningen. 2) Bodhisatva’en beslutter sig her for at lade sig inkarnere igen for at befri verden for forkert lære om befrielsen. 3) Bodhisatva’en inkarnerer i dronningen Mahamayas skød, mens hun drømmer om en stor hvid elefant, som trænger ind i hende uden dog at skræmme hende eller volde hende besvær eller smerte. 4) Bodhisatva’en fødes fra siden af sin mor. Fødslen sker ikke gennem kvindens almindelige føde-kanal. Mytologisk vil det sige, at der ikke er noget snavset ved fødslen, som i øvrigt er smertefri, uden komplikationer eller andet besvær for hans mor, ligesom hendes graviditet var helt uden problemer. Fødslen finder sted i Lumbhini i vore dages sydlige Nepal. SĂĄ snart Bodhisatva'en er født, tager han 7 faste skridt og proklamerer højlydt: Jeg er den bedste i verden. Dette er mit sidste liv. Jeg vil ikke inkarnere igen. 5) Bodhisatva’en opnĂĄr derpĂĄ mesterskab i al almindelig lærdom og sportsgrene og bliver gift med den smukke prinsesse Yusodhara og fĂĄr en søn Rahula. 6) Bodhisatva’en lever et liv i luksus og sansenydelser i sine slotte og lysthaver indtil han væmmes ved sĂĄdan livsførelse. Det sker da han for første gang oplever sygdom, alderdom, død og en hellig mand, som lever i askese udenfor det almindelig samfund. 7) Bodhisatva’en forlader derfor sit slot og sin familie om natten uden deres vidende, forærer sit prinsetøj til sin trofaste tjener Chandaka, ifører sig pjalter af klude, som andre har smidt væk, og vandrer bort som asket. Han søger instruktion hos to forskellige meditations-mestre, først hos Arada Kalama i Vaisali sĂĄ Rudraka i Rajagriha (begge byer ligger i vore dages Bihar). Han mestrer hurtigt alt, som de kan lære ham og forlader dem, da han ikke opnĂĄr det ønskede resultat: den ubetingede lykke. 8) Bodhisatva’en udøver derpĂĄ streng afholdenhed og faste, indtil han er ved at dø af det. En bonde-pige, Sudjata tilbyder ham da et mĂĄltid, som straks styrker ham, og han indser det nytteløse i bĂĄde luksus og afholdenhed. 9) Bodhisatva’en begiver sig da til Bodhi-træet i Bodhgaya og sætter sig under det. Han indstiller sig pĂĄ at blive siddende dĂ©r, indtil befrielsen indtræffer og vinder sĂĄ over tilknytningens djævel, Mara. 10) DerpĂĄ opnĂĄr han den fulde oplysning, (sanskrit: samyak-sambodhi) ogsĂĄ kendt som nirvana. 11) Buddha Sakyamuni drager til dyreparken Sarnath nær Varanasi og starter sin virksomhed som Buddha. Den varer i 45 ĂĄr. 12) Buddha Sakyamunis død, kaldet det endelige nirvana, pari-nirvana.
|
|
|
|
|
