 |
|
|
|
|
|
|
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
NĂĄr du klikker pĂĄ “Nyhedsbrev” ĂĄbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted. |
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
||||||||
1 NirvanaBuddha Sakyamuni (den oplyste (Buddha) helgen (muni) fra Sakya folket) er navnet pĂĄ den sĂĄkaldte historiske Buddha, som levede og virkede for omkring 2500 ĂĄr siden pĂĄ Ganges-sletten i Indien, mest i landet Bihar, som betyder Klosterlandet. Han blev født som prins Sidhartha Gotama i et lille land befolket af Sakya-folket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavastu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt. Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med folke-forsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana mĂĄ have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges pĂĄ tinget. Prins Gotama forlod sit slot i en alder af 29 ĂĄr og blev oplyst i Bodhgaya som 36-ĂĄrig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket, yogi og munk. Han underviste mange tusinde mennesker og demonstrerede sin lære, Dharma’en for endnu flere i de næste 45 ĂĄr. Han efterlod en stor munkeorden og en lidt mindre nonneorden samt en mængde klostre pĂĄ hele Ganges-sletten og et kolossalt eftermæle. Vi har meget lidt konkret viden om hans liv, men arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere ĂĄrhundreder efter hans død, som kaldes Pari-nirvana - det endelige Nirvana. Det gør dem dog ikke utroværdige. PĂĄ Buddha Sakyamunis tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene.
Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at her var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning. Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng gĂĄr han spontant i samadhi (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne Yusodhara og fĂĄr den vidunderlige søn Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse-miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undede sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten sikret. Alligevel oplevede han en uro ved livet. Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han ĂĄbenbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle eller afdøde lig. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgĂĄelige smerte. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken. Han bliver ogsĂĄ opmærksom pĂĄ, at der findes hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og yogier, fordi de ikke tror, at lykken har sin ĂĄrsag i verdslighed, men i ĂĄndelig praksis og disciplin, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme. Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru og søn, giver sin tjener sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden uden ejendom eller penge. Han leder efter en Guru og lærer meditation af 2 samtidige mestre (Arada Kalama i Vaisali og Rudraka i Rajagriha), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. PĂĄ Buddha Sakyamunis tid var yoga-systemerne allerede mere eller mindre udviklet. Patanjali forfatter sine “Yoga Sutras” i den samme periode. Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning. Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse.
Han går derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af 5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. Buddha Sakyamuni opgiver sin askese efter nogen tid, da han er tæt på at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fået sit bad. Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør. De 5 forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det. Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i både askese og et liv i luksus, når det er lykken, man søger, og nu går det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet i Bodhgaya, indgår i den yogiske trance, kaldet samadhi, og opdager, at tilknytning til hvad som helst, f. eks. magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt identifikation med de begrænsende ego-systemer er årsagen til lidelse, hvorpå han fuldstændigt opgiver al tilknytning og identifikation med enhver oplevelse. Både mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bånd for avidya, uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed på sanskrit. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets måde at virke på. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre. Da indsigten om sindets virkemåde nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig, som under ét kaldes Nirvana. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør, som skjuler Buddha-naturen for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld indsigt i sin egen egentlige natur, sindets essentielle natur, Buddha-naturen, som også kaldes Dharmakaya, Buddhas Sandheds-krop. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forståelige i den store sammenhæng, omhyldet af følsomhed, intuition og visdom. Oplysningen siges at bestå af 64 elementer, men der er også andre lister.
Da sådan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemål at være netop dette Nirvana, som betyder udslukning (på tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstået og ophørt (sanskrit: nirodha), fordi besættelsen ophører - enhver besættelse af hvad som helst. Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes visdoms-sindet (herom senere). Besættelsens navn er Mara, som symbolsk udtrykker hangen til at lade sig besætte eller gribe af de 3 (eller 5) lidenskaber (herom senere), som skaber en masse karma, hvilket så igen skaber trang til alt muligt. Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det på en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne og føler afsky for det forfærdelige, og som han overvinder ved sin samadhi, sin yoga trance, hvorefter Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer. (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra de 3 lidenskaber.) Oplysningen bestod i den direkte erkendelse af sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var både med og uden begreb. Han fik pludselig direkte indsigt. Erfaring. Herved faldt alle hans tilknytninger og identifikationer bort af sig selv og var overstået, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebs-verden. Han opdagede De 4 Ædle Sandheder, erkendte karmas virkning samt årsagskæden og forstod hele sit eget væsen. (se siden: Om opfattelsen 1) Således blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig genfødsel, og ved oplysningen af hele hans væsen fik han ubegrænset adgang til det. Intet, som kan erfares, var længere skjult for ham. Da denne frigørelse og oplysning havde fundet sted, kunne han huske alt, som han nogensinde havde oplevet, også sine talrige tidligere liv. Når han mødte andre, kunne han tilsvarende se alt, som de havde oplevet. (Læs siden: Om karma 2 - for mere info om denne særlige hukommelse). Han havde opnået usædvanlige evner (sanskrit: siddhi), fordi han forsegler hvert eneste øjeblik med sin frigørelse, og forbliver derfor altid fri for tilknytning til og identifikation med sine oplevelser, og forbinder sig altid med sit eget sinds Buddha-natur. (Herom på siden: Om opfattelsen 1 ). Det hele skete af sig selv. Buddha Sakyamuni gav blot slip på alt, da Oplysningen indtraf og udfoldede sig. Han var således ikke længere offer for karma og forstod fuldstændigt, hvad Oplysningen indebar.
Uden tilknytning til nogen eller noget, og med fuld indsigt i sindets natur, fyldtes hans sind spontant af kærlighed, indlevelse, åbenhed og medfølelse (sanskrit: Bodhicitta). Buddha Sakyamuni kaldes også for Vinderen (sanskrit: Djina - tibetansk: Gyalwa), fordi han frygtløst gennemskuede sit eget mørke, overvandt alle sine tilknytninger og fandt sit eget lys. Han var i stand til i nogen grad at formulere sin opdagelse eller erfaring, men tvivlede stærkt på, at nogen ville kunne forstå den. Legenden fortæller, at guden Brahma måtte overbevise ham om, at der dog var folk, som kunne opnå det samme. (At der således optræder guder i Buddhas Lære, betyder ikke at Dharma'en er teistisk. Guderne svarer til de gamle hedenske guder, som vi kender dem fra Danmarks Oldtid. De lever deres eget liv ligesom os andre og tænker mest på sig selv. De egner sig derfor ikke til at søge tilflugt hos. De vil først og fremmest beskytte sig selv og mangler selverkendelse. De kan således ikke vejlede om befrielsen og beskytte undervejs til den, som Buddha'erne kan og gør. Det kristne og muslimske guds-begreb var ukendt på Buddha Sakyamunis tid.)
Buddha Sakyamuni blev oplyst i Bodhgaya, i dag en lille by fuld af templer og klostre fra mange traditioner ikke langt fra byen Gaya i den indiske delstat Bihar pĂĄ Ganges-sletten. Efter sin oplysning vandrede han til Sarnath, som dengang var en dyrehave og i dag et stort parkanlæg med bĂĄde templer og dyr udenfor Varanasi, som ellers kendes for sine lig-brændinger ved Ganges floden. Der mødte han sine 5 gamle asket-kammerater. De mĂĄ have været specielle, for den første blev oplyst pĂĄ et kvarter og den sidste hen pĂĄ aftenen. Det fortælles at hele Buddha Sakyamunis krop strĂĄlede. En vandringsmand, som han mødte pĂĄ vejen til Sarnath, stoppede ham og spurgte, hvorfor han lyste sĂĄdan op. Da Buddha Sakyamuni nærmede sig de 5 asketer, ville de egentlig ignorere ham, fordi han jo var frafalden i deres øjne, men da han sĂĄ kom tættere pĂĄ, sprang de alle op, forberedte et sæde for ham, bukkede og bad ham sætte sig, og sĂĄ lyttede de intenst til, hvad han havde at berette. Hans blotte udstrĂĄling synes at have gjort et stort indtryk pĂĄ alle, som han mødte pĂĄ sin vej i sit lange liv. Buddha Sakyamunis virksomhed varede i 45 ĂĄr, hvor han rejste rundt i landene pĂĄ Ganges-sletten og fik mange tusinde lærlinge og tilhængere, bĂĄde mænd og kvinder og rigtig mange sponsorer. Der opstod klostre overalt ved de større byer. Han blev over 80 ĂĄr gammel og døde i Kusinagar, vore dages Kasia. Buddha Sakyamunis liv fortælles i Ashvaghosha’s Buddhacarita (se forrige side) samt i Lalitavistara Sutra.
2 TransmissionenBuddha Sakyamunis oplysning og kærlighed kan føles den dag i dag på grund af transmissionen fra mester til elev, i en ubrudt arvefølge fra Buddha Sakyamuni selv til vore dages mestre. Han viste eller udpegede sine lærlinges egen Buddha-natur for dem. Nogle af dem fik derved selv indsigt og blev mestre. De buddhistiske mestre har lige siden gjort det samme for nogle af deres lærlinge. (Det lykkes jo ikke hver gang.) Transmissionen er således som en fakkel tændt af mesterens fakkel, som blev tændt af hans mesters fakkel o. s. v. og er på den måde den samme ild. Den er en levende inspiration og velsignelses-strøm, som ikke kan opleves blot ved læsning og refleksion. Den kan kun erfares ved at møde sådanne mestre eller deres udlærte svende, hvis de ellers har opnået nogen indsigt, hvorved de kan bære Transmissionens velsignelse videre til fremtidige generationer.
Begrebet Buddha er bĂĄde noget universelt, nemlig hans oplysning, og et menneskeligt eksempel ved hans historiske person og liv. Vi er allerede Buddha’er alle sammen, fordi vort sinds essens er Buddha-naturen. Vi er blot ikke vant til den, og vi er i reglen heller ikke klar over det. Det er det universelle Buddha begreb. Der lægges derfor vægt pĂĄ, at Buddha Sakyamuni blot er Ă©n blandt mange, som oplyses, og at der har været andre før ham, og der vil komme flere, selv nĂĄr alle har glemt alt om ham og hans Dharma (hans lære) en gang i fremtiden. En historisk Buddha ligesom Buddha Sakyamuni bliver oplyst pĂĄ et tidspunkt, hvor Nirvana ikke kendes. I tiden mellem historiske Buddha’er kan mange nĂĄ den samme oplysning, men vil sjældent blive kaldt for Buddha’er. I stedet kendes de som Arhat, Bodhisatva, Mahasiddha o. lign. Buddha Sakyamunis historiske liv er specielt i forhold til os andre, ved at han ikke fik Buddha-naturen demonstreret af nogen, men selv opdagede den pĂĄ et tidspunkt, hvor den var helt ukendt. Alligevel siges det, at han ogsĂĄ havde Lamaer, som instruerede og trænede ham, blot i sine tidligere liv. Som historisk person viser han et alment-gyldigt menneskeligt eksempel, skønt hans eget liv var meget usædvanligt. Selvom du ikke er født som prins Gotama, kan du godt blive til en ægte Buddha. Alle væsner udstyret med sanser er i princippet ubevidste Buddha’er. I livet henligger oplysningens dimension som en ubevidst og ubrugt mulighed, ikke mindst fordi Nirvana overgĂĄr enhver forstand og ethvert begreb. Buddha Sakyamuni demonstrerer ogsĂĄ, at der kan findes helgener, som vitterlig ikke skader noget andet levende væsen (hermed menes levende væsner med sansninger, opfattelser og følelser ved deres oplevelser).
Buddha kaldes Sangdjæ på tibetansk, hvilket betyder rengjort og virkeliggjort. Det er karmas -, lidenskabernes - og uvidenhedens slør, som er renset væk og alle Buddha-naturens kvaliteter og evner, som er virkeliggjort. (Læs mere om disse slør på siden: Om opfattelsen 2 ) Buddha er ikke nogen gud eller djævel. Når man søger det hellige udenfor sig selv, finder man Gud til sidst. Når man søger det inde i sig selv, finder man Buddha. Det var hindu-helgenen Ramakrishna, som sagde noget lignende for 100 år siden. Næste side: Om Tilflugt
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||
 |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
|
Mangler titel-bjælken foroven? Klik her. |
