 Om Lama Tendar Olaf Høyer
Jeg hedder Olaf Høyer. Navnet Tendar fik jeg som munk. Jeg blev født 1948, voksede op i Brede, hvor Nationalmuseet ligger i dag, og blev klassisk sproglig student 1967. Jeg var boligaktivist 1968 - 1971 (Sofiegården, Stengården og Christiania), og forlod Christiania 1975. I min ungdom var jeg interesseret i filosofi, psykologi, religioner og psykedeliske stoffer. Jeg levede af småjobs indenfor mange fag og var også bager og cykeltaxi-mand på Christiania. I 1976 blev jeg buschauffør, hvilket har skaffet mig smør på brødet i mange år, når jeg ikke var på rejser eller modtog sponsorater. Jeg har også kørt en del taxa.
Jeg mødte Hans Hellighed den 16. Karmapa, Rangdjung Rigpæ Dordje allerede i 1974, hvilket gjorde et stort indtryk, da han tydeligt var en helgen (sanskrit: Bodhisattva). Det blev jeg dog ikke buddhist af ved den lejlighed, men jeg havde aldrig før mødt et sådant helt rent menneske. Ingen mørke. Kun lys og venlighed.
Men januar 1977 mødte jeg i København den kendte Lama Kalu Rinpotje, som var så elskværdig at introducere mig til sindets egentlige natur, hvorefter jeg tog tilflugt, som det hedder. Siden hen har mange Lamaer uddannet mig. Først og fremmest Gendjyn Rinpotje, som tog mig gennem den traditionelle 3 års meditative tilbagetrækning i Frankrig fra 1991 til 1994 og trænede mig. Shamar Tulku blev min mester i 1982. Han er stadig en kilde til forundring, da han er en af de mest præcise og afklarede Lamaer i dagens miljø. Jeg lærte Shamarpa at kende, da jeg var hans chauffør i et års tid først i firserne ude i Nepal, hvor jeg boede på det tidspunkt. Endelig er Tenga Tulku også min mester (1978), som altid har svar på selv de vanskeligste spørgsmål, både af filosofisk og teknisk art. Desuden har jeg modtaget transmission til Dharma'en (Buddhismen) fra, først og fremmest, H. H. den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, Jamgon Kongtrul Tulku, Thrangu Tulku, Bokar Tulku og Tsultrim Gyamtso Rinpotje. Jeg har også stiftet bekendtskab med mange andre, først og fremmest, H. H. Dalai Lama, Tjø Dji Nyima Tulku (fra Kathmandu), Lopøn Tjetju Rinpotje (fra Buthan), Lama Yeshe Dordje (fra Dharamsala), Lama Thubten (fra Nice), Lama Wangdor (fra Tso Pema), Lama Tarchin (fra Dolpo), Lama Sherab Gyaltsen (fra Pokara), den franske Lama Yeshe Nyingpo (fra Le Bost i Frankrig) og den engelske Lama Gelongma Rinchen (også fra Le Bost), som alle har enten instrueret, hjulpet eller inspireret mig eller gjort alle 3 på en gang. (Klik her for billeder af mine Lærere og vigtige Lamaer.)
Min uddannelse begyndte i 1977 og foregik mange steder, både her i Danmark, Frankrig, Indien og Nepal, hvor jeg opholdt mig i næsten 3 år i en periode først i firserne. Jeg var 4 år i Frankrig først i halvfemserne.
Fra midt i 1985 til midten af 1989 var jeg leder af det buddhistiske center Karma Drub Djy Ling, Karma Kadjy Skolen i København. I den position var det muligt at fÃ¥ Buddhismen stats-anerkendt og at fÃ¥ centeret gjort til en rigtig institution og gældfri. (I dag er centeret en del af Diamondway Buddhistiske Centres internationale netværk. Dengang var det en meget broget Karma Kadjy forening med flere grupperinger omkring forskellige Lama’er.) Jeg deltog ogsÃ¥ i filmen: Den Skjulte Virkelighed, som viser pudsige billeder fra den tid. I 1989 tog jeg til Frankrig, deltog i forberedelsen af et Tempelprojekt for Dhagpo Kagyu Ling (Karmapas hovedsæde i Europa) i Dordogne og gik i retreat i 1991 pÃ¥ tilbagetræknings-centeret Le Bost (Kyndrøl Ling) i Auvergne, hvor ogsÃ¥ Klosteret ligger i dag samt et stort Tempel. Disse 2 centre med deres sattelit-centre er organiseret som Dhagpo Kagyu Mandala, som jeg stadig har forbindelse med.
Jeg blev munk i 1984, hvor Tenga Tulku ordinerede mig som Geltsyl (novicemunk). I 1988 modtag jeg Gelong ordination (sanskrit: Bikshu, fuldt ordineret munk) af Kenchen Thrangu Tullku. Jeg gav løfterne tilbage i år 2000, fordi det ikke var muligt at leve som munk i Danmark på den rette måde på det tidspunkt (Der er ingen klostere, og jeg turde ikke leve som hjemløs). Gendjyn Rinpotje udnævnte mig til Lama, da jeg forlod min 3 års tilbagetrækning i maj 1994. Shamarpa har derpå bekræftet udnævnelsen. Jeg har hidtil haft en begrænset virksomhed, hvor jeg fortrinsvis har modtaget private elever og klienter. Da jeg ikke selv er mester, men blot udlært i dette åndens håndværk, har jeg lagt mest vægt på min egen træning fremfor undervisning. Der er meget at vænne sig til og at mestre også for en udlært svend.
Shamarpa bad mig i 2006 om at stifte et Bodhi Path center her i Danmark, så jeg må nu lægge mere vægt på at instruere og træne elever i fremtiden. I oktober 2007 har Shamarpa gennemdrøftet emnet med mig, og jeg følger Shamarpas instruktioner. Konceptet er udviklet for moderne mennesker med sans for traditionel meditation og dyb gammel visdom. Shamarpa har sammensat en lære- og trænings-plan, som både består af megen oprindelig Dharma fra Tilopa og Atisha, og som er særlig god for vesterlændinge. Tilogaard som Bodhi Path center betyder, at jeg er tilknyttet Shamarpas netværk, og at Tilogaard skal udvikles som et mødested, hvor også eksterne lærere fra netværket kommer på besøg og underviser. Tilogaard skal udvikles til både en meditationskole og et refugium med kursus faciliteter. Det er det, som jeg arbejder for skal lykkes.
Udtrykket Lama betyder flere ting, men mest instruktør og træner. Jeg giver instruktion i meditation og i anvendelsen af den buddhistiske anskuelse i praksis. Derpå træner jeg eleverne, ligesom enhver anden træner i andre discipliner. Jeg udfører også ritualer for klienter, som har brug for det. Ritualer kan ikke blot løfte stemningen, hjælpe de levende og de døde, men under gunstige omstændigheder kan de også ændre begivenhedernes gang ved simpelthen at vise Dharma-dimensionen i folks liv, så de selv kan gribe fat i den eller gribes af den. Manifestation af Buddhas Dharma påvirker naturligvis de sind, som udsættes for manifestationen, på en positiv måde. Derfor er Pudja (ritualer) en god ting.
Oplæring og instruktion foregår mest for enkelte eller få elever ad gangen, ud fra den enkeltes situation. Jeg vil fremover lave flere seminarer og foredrag på kursusplan rundt omkring for større grupper, når interessen for det viser sig. Her på Tilogaard er der kun plads til privat-undervisning. Kursus vil blive annonceret på siden: Om nyheder.
Lama-virksomheden er også en forretning, hvis jeg skal have brød på bordet, men helt traditionelt følger virksomheden ikke de moderne markedsprincipper. Mange buddhistiske centre har indført en prispolitik, som svarer til det moderne samfunds almindelige fremgangsmåde for finansiering. Det ser jeg ingen grund til. Man kan lige så godt vænne sig til den traditionelle måde, fordi den bringer penge væk fra den direkte interaktion og i stedet fokuserer på frembringelse af den gode karma i samspillet. Det er måske lidt svært at vænne sig til i en kapitalistisk tradition som den danske, men de enkle forretnings-principper burde belønne alligevel, når man har forstået og følger dem. Foreløbig er jeg på ingen måde blevet forgyldt, men jeg tror på modellens mange fortrin. Som arving til yogiernes ligegyldighed overfor penge, indretter jeg mig efter forholdene men vil ikke ændre traditionen. Læs om forretningen på Info siden.
Næste side: Hvad bruger man en Lama til
|
