 |
|
|
|
|
|
|
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
NĂĄr du klikker pĂĄ “Nyhedsbrev” ĂĄbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted. |
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||
|
Sædvanligvis bliver den buddhistiske anskuelse betegnet som filosofi, andre gange som en slags psykologi og meget ofte som en religiøs tro. Egentlig er den ingen af delene og pĂĄ en mĂĄde alle tre, fordi anskuelsen fremgĂĄr af den 8 foldige vej, hvor den betegnes som rigtig anskuelse og rigtig analyse. “Rigtig” hedder samyak pĂĄ sanskrit, hvilket ogsĂĄ kan oversættes som fuldstændig, altsĂĄ gennemført, omfattende og fuldt dækkende. Derfor har jeg valgt at kalde den for opfattelsen. Det beskriver bĂĄde, at der er en særlig buddhistisk opfattelse, som understøtter oplysnings-arbejdet, samt hvordan vi mennesker bærer os ad med at opfatte snart sagt hvad som helst. Begge disse fremgĂĄr af den følgende præsentation i 5 kapitler. Først vises (1) sindets basis, derpĂĄ (2) sindets processer, sĂĄ følger (3 & 4) beskrivelser af diverse misforstĂĄelser, som følger af uvidenhed om sindets basis og processer, og endelig (5) en sammenfatnng om mulighederne for befriende visdom. Opfattelsen resumeres til slut i en konklusion.
1 Basis - TathagatagarbhaVi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Vi kan rumme dem i sindet, ligesom indhold hældt i en beholder. Som indviet vand i Lama'ens flaske, som symboliserer sindets rummelighed. I en helt afgørende forstand er sindet rum for oplevelserne. En meget rummelig beholder (sanskrit: alaya). Oplevelsernes opståen, udfoldelse og forsvinden i sindet er fyldet i beholderen, og vi ved kun noget om sindets rumme-natur på grund af alt dette fyld, som kræver megen plads nogle gange. For eksempel kræver oplevelsen af verden ret god plads i sindet, især når man kigger på stjerner. (Verden - det man oplever som verden - befinder sig i sindet, selvom hovedet er lille og verden meget stor.) Hvordan kunne oplevelserne ellers udfolde sig, hvis der ikke er plads til dem? Rumme-naturen er sammenfaldende med og grundlaget for alle vores oplevelser. Skønt oplevelserne skifter hele tiden i en oplevelses-proces og opstår i hvert eneste øjeblik som noget helt nyt og hidtil uset, så synes pladsen til oplevelserne at være uforanderlig og konstant. Vi ved meget lidt om denne rumme-natur, for vi ser den aldrig uden oplevelser, og det er svært at bedømme beholderen ud fra sit indhold. Tag som eksempel en flaske vin. Hvad fortæller vinen om flasken?
Det er en ganske særlig beholder, for der er hverken bund, sider eller top. Der er blot plads, masser af plads til alle store og små oplevelser. Sindets rummelighed bliver sjældent bemærket, da den er så selvfølgelig og grundlæggende, at de fleste nok vil opfatte den som en ren banalitet, fordi man hæfter sig ved sine oplevelser og ikke så meget ved beholderen, som de er indeni. Da al den dejlige plads er så selvfølgelig og naturgivet eller medfødt, bliver den almindeligvis ikke værdsat for sine vidunderlige værdier, men herom senere. Sindet giver desuden oplevelserne klarhed på en helt generel måde. For eksempel når vi føler os forvirrede, er vi klar over forvirringen. Sindets klarhed betyder altså ikke nødvendigvis afklarethed, men en basal egenskab ved sindet, hvorved alle oplevelser opfattes i deres forskellighed. Der er en neutral energi i klarheden, som dog må karakteriseres som vældig følsom, da klarheden formår at vise oplevelserne. Skønt det er en energisk følsomhed, er den ikke lidenskabelig, men meget præcis. Sindets grundlæggende natur er således rummelighed og klarhed, da ingen oplevelser vil kunne opstå uden denne basis. Sindets essens eller egentlige natur, nemlig denne konstante rumme-natur og følsomme klarhed, forholder man sig i reglen ubevidst til, skønt sindets uforanderlige natur er basis for al udfoldelse af bevidsthed. Det skyldes naturligvis, at oplevelserne almindeligvis optager al opmærksomhed.
Masser af plads fylder ikke noget, det gør klarhed heller ikke, så rummelighed og klarhed er i sig selv ikke noget stofligt og kan derfor heller ikke ødelægges. Der er ikke noget at ødelægge. Alt dette uforgængelige ikke-noget ændrer sig desuden heller ikke. Skønt oplevelserne hele tiden er under forandring, vises de med samme klarhed i den samme ubegrænsede rummelighed. Man kunne indvende, at oplevelserne ikke altid synes lige tydelige, men da vil man være klar over utydeligheden. Det er både mystisk og bemærkelsesværdigt, at sindet i sin essens er uforanderligt, grænseløst, ubeskriveligt, meget følsomt, ren klarhed, stor glæde og uden stoflighed. Fraværet af fysisk stoflighed kan naturligvis betvivles, men det kommer vi tilbage til (Om opfattelsen 4). Kvaliteten af stor glæde er Buddha Sakyamunis erfaring og er ikke nødvendigvis indlysende. Sindets rummeligheds- og klarheds-natur kaldes for Buddha-naturen (sanskrit: Tathagata-garbha og Sugata-garbha), og for sindets egentlige natur eller essens. Sanskritordet garbha betyder natur. Tathagata og Sugata er nogle af benævnelserne for en Buddha. Tathagata betyder den, som er sådan. Sugata betyder henrykket i lyksalighed. Tathagata-garbha betyder således Sådan-dér-naturen, og Sugata-garbha er den Lyksalige Natur.
Jamen dog, tænker du sikkert, her er en helt ny psykologi, men den er verdens ældste. Den begynder med det universelle og tager detaljerne bagefter. Lad os lige tage det universelle en gang til. Sindet er helt essentielt en beholder for oplevelserne og som sådan rummet omkring og indeni dem. Sindets rummelighed er den basale kvalitet ved alle oplevelser og som sådan er den ikke noget i sig selv. Sindet er også helt essentielt den kvalitet ved oplevelserne, at de opleves i al deres forskellighed, og som sådan en kvalitet er klarheden heller ikke noget i sig selv. Almindeligvis vil man her i Vesten forstå kvaliteter så som rummeligheden, som en funktion af genstandene i rummet. Man vil se kvaliteten, som en vedhæftet egenskab. Som det fremgår af præsentationen her, er en sådan betragtning en følge af erkendelses-situationen: vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Imidlertid ville vi ikke have nogen oplevelser uden kvalitet af rummelighed og klarhed, så derfor er rummelighed og klarhed basis og ikke vedhæftede kvaliteter. Rummelighed og klarhed er ikke noget stofligt. De er kvaliteter og dimensioner omkring oplevelserne. Oplevelserne er noget på flere måder. Hvad for noget fremgår af det næste kapitel.
I sindets rum opstĂĄr oplevelserne gennem en række processer, som klarheden virker igennem. Rummeligheden er potentialet og klarheden er dynamikken. Sindets dimension af rummelighed kalder jeg for rumme-sindet (sanskrit: alaya-vidjñana = beholder-sind, eller bare: alaya = beholder) i mangel af bedre oversættelse. Rumme-sindet kaldes ogsĂĄ for lager-sindet, lager-bevidstheden eller sindet-som-lagerhal (en meget benyttet engelsk oversættelse: storehouse-consciousness, se siden: Om karma 2 for uddybning af begrebet: lager-sindet). Fordi rumme-sindet er basis, og fordi vi kun kender til det i kraft af oplevelserne, skal vi være varsomme med at spekulere over, hvad det er - udover rummet omkring - og klarheden ved - oplevelserne. Mange moderne mennesker vil nærmest gĂĄ ud fra, at rumme-sindet er hjernens værk, fordi man ønsker en “fornuftig” forklaring, som passer med det sĂĄkaldt “kendte” verdensbillede. Ethvert verdensbillede er et billede, samensat af sindets begreber og - rumme-sindet. Vi snyder os selv, hvis vi ikke tillader os at bemærke rumme-sindets overskridelse af de “kendte” dimensioner. Som beholder for de 4 kendte dimensioner (højde, længde, bredde og tid) overskrider rumme-sindet disse, for det er jo basis for dem (herom senere omkring Dharmadhatu). Man kan næsten ikke lade være med at spekulere over det. For eksempel kan man antage kvante-mekaniske ekstra dimensioner om sindets egentlige natur. I respekt for bĂĄde traditionen og den faktiske erkendelse ved direkte erfaring, bør vi dog simpelthen nøjes med at fastslĂĄ, at vi ikke ved pĂĄ hvilken mĂĄde rumme-sindet eksisterer udover, at det er basis for alt og alle, som vi pĂĄ nogen som helst mĂĄde oplever, og at der er ingen erfaringer om noget som helst uden denne basis. Buddha-naturen er ganske enkelt mystisk, uforklarlig og altoverskridende - ogsĂĄ selvom den altid er tilstede og ikke kun ved særlige lejligheder. Som sædvanlig overgĂĄr virkeligheden fantasien. Rumme-sindet kan hverken mĂĄles, vejes eller beskrives. Der kan kun peges pĂĄ det.
|
|
|
|
||
|
|
||||
 |
Hvad er sindet for en størrelse? Hvordan fungerer det? Hvem er vi selv i forhold til sindet? Hvordan farver sindet oplevelsen af verden? Disse spørgsmål søges besvaret her i 5 kapitler, men hvorfor beskæftige sig med dem? Læs herunder.
Denne beskrivelse af sindet er typisk buddhistisk, men det er ikke den eneste måde at forklare sammenhængen på. Det er heller ikke den eneste buddhistiske betragtning. Når man vil beskrive sindet, kan man gå til emnet på mange måder. Udgangspunktet her er, at Buddha Sakyamuni opdagede alle lidelsers virkelighed, årsag, ophør og metoden til at bringe dem til ophør (De 4 Ædle Sandheder). Lidelse og lykke er først og fremmest oplevelser. Oplevelser foregår i sindet. Derfor beskrives sindet, og derfor får denne beskrivelse en særlig drejning i forhold til så mange andre beskrivelser af sindet. Det er befriede og oplyste menneskers erfaringer, som danner grund for de buddhistiske opfattelser. Disse betragtninger over sindet og dets virkelighed er desuden designet til at blive brugt i forbindelse med meditation. Jeg ved ikke, hvor velegnede de egentlig er i andre sammenhænge, skønt emnet naturligvis har akademisk interesse. Betragtningerne er dog alment interessante ved at vise et sjældent samlet billede af sindets virksomhed og funktionerne i sindet, som ligger til grund for alle oplevelser, erfaringer og identiteter. Denne buddhistiske anskuelse er altså en synsvinkel på sindet, som yogierne har brug for i deres træning for at opnå fagligt mesterskab. Begreberne bevidsthed og sinds-tilstande har ganske bestemte betydninger i dette fag (den 5. og den 4. skandha), som vi ikke er helt vant til i Vesten.
De er ikke udtømmende forklaringer om sindet i en objektiv forstand. Alligevel kan man godt kalde de buddhistiske anskuelser for ĂĄnds-videnskab, da de er begrundet i flere tusind ĂĄrs indsamlede erfaringer fra mange forskellige frigjorte mennesker, bĂĄde akademiske pandit’ter (lærde) og meditations-mestre. Buddhistisk ĂĄndsvidenskab kan dog ikke kaldes subjektiv, for selv om det kun er erfaring, som betyder noget, sĂĄ skal andre kunne opnĂĄ samme erfaring ved at anvende de samme metoder pĂĄ samme mĂĄde. Derfor findes der en stor debat-kultur, som vender og drejer alting, og en meget stor samling kommentarer, skrevet af sĂĄdanne mestre gennem hele buddhismens historie. Anskuelsen, som den præsenteres her, er baseret pĂĄ Cittamatra filosofien (Kun Sind Skolen), fordi den er nemmere end Madhyamaka (Den Store Middelvej). I Mahamudra (Det Store Segl) traditionen forenes disse 2 skoler alligevel. (Læs siden: Om Mahamudra, nĂĄr den er færdig.)
Cittamatra betragtningernes mulighed blev opdaget af Asanga, da han fik en vision af Maitreya, Fremtidens Buddha, efter 12 ĂĄrs konstant meditation. Asanga levede omkring ĂĄr 500 og anses for en Bodhisatva af 3. bhumi. Hans kommentarer og udlægninger er kendetegnet ved foreningen af korrekt brug af buddhistiske begreber, rigtig anvendelse af anskuelserne under fordybelsen (samadhi) og megen meditation. Skolen, som Asanga blev forfader til, kaldes derfor ogsĂĄ for Yogacara, ligesom hans hovedværk hedder: Yogacara-bhumi - Praksis-trinene i (buddhistisk) yoga. Asanga revitaliserer Mahayana, Det Store Fartøj, i oldtidens Indien, og fra ham stammer den ene af de to Bodhisattva-yana transmissioner p. g. a. hans forbindelse med Maitreya Buddha. Jeg har valgt at forklare anskuelsen i 5 afsnit, hvor der først vises sindets omfang, derpĂĄ dets processer for oplevelse og endelig dets forvirring og afklaring. Underbevidsthed eller det ubevidste i sindet forklares i nogen grad i en anden artikel: De 5 skandha’er. (Læs ogsĂĄ artiklen: De 8 slags sind og 12 ayatanas, nĂĄr den er færdig.)
Man kan selvfølgelig med god ret sige, at sindet ikke er noget. At vi er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene, ting og sager som vi kan måle og veje, som vi kan se og høre, mærke, lugte og smage på. Sindet, derimod er flygtigt som en vind i håret og som en sky på himlen. Sådan kan man sige, men så glemmer man, at al denne målen og vejen og sansning er sindets virksomhed. Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, må det være, at selve hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet. Fanget i uvidenhed og splittet mellem vrede og begær.
 |
|
|
|
Mangler titel-bjælken foroven? Klik her. |
