English, please

Amitabha Buddha - Lys-uden-grænse, klik her for Tilogaard baggrund og tradition

Nyhedsbrev

Når du klikker på “Nyhedsbrev” åbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted.

Buddha instruerer, statue fra Sarnath, dyrehaven udenfor Varanasi i Indien

Buddha statuen fra Sarnath, fotograf ukendt

2 Hvordan oplevelser opstår

De 5 skandha’er

Processerne for oplevelse defineres som 5 størrelser (sanskrit: skandha, ordret: en bunke), nemlig 1) form i sanserne (sanse-kontakt med sanse-genstand forstyrrer sanse-bevidstheden), 2) følelsen ved sansningerne, 3) opfattelse eller indtryk (sammensætning af de forskellige sanse-indtryk), 4) vanemæssig reaktion og 5) bevidsthed. Hver sans, eller rettere sanse-evne har sin dertil hørende sanse-bevidsthed. I Dharma’en regner man med 6 sanse-evner og 6 sanse-bevidstheder, men herom lidt længere fremme.

De 5 størrelser indtræffer øjeblikkeligt, hvilket vil sige, at de i praksis er samtidige og dermed fremstår som 5 strukturelle dimensioner ved alle vores oplevelser. Læs gerne listen en gang til, for at kunne huske den og kunne følge præsentationen nedenfor..

1.) form
2.) følelse
3.) indtryk
4.) reaktion
5.) bevidsthed

Alle oplevelser, tilknytninger og identifikationer opstår ved de 5 skandha'er. De 5 skandha’er er både det, som oplevelserne består af, og det, som viser oplevelserne. Al behandling af, og reaktion på oplevelserne foregår her. De 5 skandha’er er både oplevelsernes holdeplads og kørebane. Der er ingen oplevelser udenfor de 5 skandha’er. Da alle oplevelser gennemgår en vis forarbejdning eller forvrængning, når de tumler gennem de 5 skandha’er, er netop de 5 skandha’er kilden til både visdom og mange misforståelser. Vi kan slet ikke kalde noget for en oplevelse, før den har været igennem de 5 skandha’er. Vi er så afhængige af sindets processer, at de naturligt vækker interesse. Det er blot svært at tænke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-mønstre. Man skal vænne sig til det. De 5 skandha’er beskriver den direkte erfaring både af oplevelsers tilblivelse, forvrængning og virkelighed ved denne proces. Den direkte erfaring er vigtig, når man mediterer.

(Læs også artiklen: De 5 skandha’er, som går i dybden med hver enkelt skandha og deres samspil.)

Dharmahjulet, symbol på Buddha's Lære

Tanker er sansninger

Fatte-evnen anses i Dharma’en (Buddhismen) for at være en sanse-evne. Forstanden er en sanse-bevidsthed, på sanskrit: mano-vijñãna (manas betyder sind og vijñaña bevidsthed, så betydningen er: bevidstheden om sindet og dermed også om sindets indhold; erfarings-evne; evne til viden). Der er således også en fatte-sans, men i den klassiske Dharma omtales det, som man oplever, hvilket er sanse-evnen (sanskrit: indriya, tibetansk: wangpo). Det tibetanske begreb betyder sans for sind (yi kyi wangpo; hjernen hedder: læpa. Bevidsthed som sådan anses i tibetansk medicin for høre hjemme i hjertet, mens fatte-sansen er forbundet med hjernen. Det er en lægelig betragtning. Dharma’en er formuleret for yogi’er. Sindet er selvfølgelig til stede i hele kroppen i den enkle forstand, at det, som vi selv oplever, er, at kroppen er inde i sindet, for kroppen er en oplevelse). Når vi føler, tænker eller mentalt forestiller os noget, er det på grund af forstyrrelse af sinds-bevidstheden. Vi formår dog derpå at brodere videre på den umiddelbare forstyrrelse og kan bruge megen tid på det. Alt, som vi oplever, vækker tanker, følelser (lidenskab) og mentale forestillinger for at give en spejling af mening og betydning af det opfattede indtryk. Et fornemt udtryk for dette er filosofi og sprog. Så vores tanker, følelser og mentale forestillinger har som deres sanse-genstande både indtrykkene fra den tredie skandha (opfattelse) og reaktionerne fra den fjerde (vaner og erfaringer) udover selve sansningerne i form-skandha’en (den første skandha) og vurderingerne i følelses-skandha’en (den anden skandha). Sanse-genstandene for sanse-bevidstheden om sindet er altså alle 5 skandha’er, selvom alle de 5 skandha’er som sanse-genstande må anses for at høre hjemme i form-skandha’en i netop denne forbindelse. Det er således, at sindet virker ligesom et spejlgalleri med spejling af uendelige spejlinger. Ofte brugte symboler for sindet er derfor diamanten, krystalkuglen og igen spejlet.

At fatte noget er en kædereaktion i sinds-bevidstheden (forstanden). Ofte fatter man ikke noget. Det er også en kædereaktion med mange forslag til forståelse. Abstraktioner, historier eller tankestrømme er en slags sansning, fordi der er sanse-genstande, også selvom de er mentale forestillinger, og bearbejdningen af dem sker på samme måde for dem som for andre sansninger igennem processerne i de 5 skandha’er. Her i Vesten plejer vi at skelne stærkt mellem fantasi og sansning. Når man anbringer dem sammen i Dharma’en, er det fordi de fungerer på samme måde og er i samme familie. I stedet skelner man mellem de 6 forskellige sanse-bevidstheder. Alle tanker, følelser og mentale forestillinger er således udtryk for naturlige processer, som i første omgang opstår af sig selv og er en form for sansning. Med fatte-evnen er der således 6 sanse-evner. Derfor er der også 6 sanse-bevidstheder. Næse-, øre-, tunge-, øje-, sinds- og krops-bevidsthed. Krops-fornemmelsen kaldes ofte for føle-sansning og berøring, men den er hele krops-bevidstheden allevegne i kroppen, udenpå og indeni. Sanse-bevidstheden om sindet, også kaldet forstanden, skaber forståelse, skønt, som det vil vise sig, skaber den også misforståelse med stor lethed.

Dharmahjulet, symbol på Buddha's Lære

Følelse og lidenskab

Lidenskaberne som sådan, er i en særlig kategori, da de så at sige bærer inkarnationen. Det er på grund af tilknytning til - og identifikation med lidenskab, at vi inkarnerer igen og igen med krop. Traditionelt defineres lidenskaberne som 3 eller 5. Lidenskaberne er 1) forvirring (sanskrit: avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles som forvirring), vrede og begær, eller 2) forvirring (uvidenhed), vrede, stolthed, begær og misundelse. Chökyi Nyima Rinpoche skriver, at der også eksisterer en opsætning med 6 lidenskaber, hvori grådighed eller nærighed indgår som den sjette. Lidenskaberne kan underopdeles og gradbøjes, så der i alt findes 84.000 forskellige. Den korte version er altså: fanget af uvidenhed og splittet mellem vrede og begær.

Lidenskabernes positive side er intuition og deres skyggeside er besættelse og forgiftning af sindet. Den kvalitative forskel består i, hvorvidt der er tilknytning og identifikation med lidenskaberne eller ej. De fleste vil nok have svært ved at se sig selv som mennesker, som både lader deres egne lidenskaber opstå uden hæmning, samtidigt med at de slet ikke identificerer sig med dem eller knytter sig til dem, når de har manifesteret sig. (Læs siden: Om træning, om dette emne.) Lidenskaberne opstår ofte blandede og sammensatte i sindet. Angst vil nogle nok mangle i disse lister, men frygt og ængstelighed er det ene aspekt af vrede. Det andet er aggression og had. Uselvisk kærlighed og andre sociale følelser er heller ikke nævnt, da de ikke besætter eller forgifter, men baserer sig på et åbent sind. Kærlighed og begær kan dog sagtens danse sammen og smække med dørene. Sindet er naturligt åbent, men lidenskaberne indsnævrer åbenheden, når sindets egentlige natur endnu ikke er genkendt, og visdommene endnu ikke er gået op for os.

Forgiftning vil sige, at man får et slags tunnelsyn, som udelukker mange aspekter ved situationen, som man befinder sig i - i reglen udelukkes både Dharma, altså Buddhas råd og vejledning og situationens alment menneskelige dimensioner. Man drives til at fokusere på sin tilsyneladende egen-interesse og har svært ved at opfatte andet. Desuden er man i den tilstand villig til at tiltænke andre ens egne hensigter og begrænsninger. Graden af tunnelsyn afhænger af intensiteten i lidenskaberne og de vaner, man har opbygget i den forbindelse. Forgiftning betyder filosofisk, at sindets egentlige natur, Buddha-naturen tilsløres, hvorved sindet ikke kan erkende sig selv eller befri sig selv, så længe tilstanden varer. Derfor kan man også kalde tilstanden en besættelse, skønt de fleste nok vil nøjes med at beskrive det som at blive grebet af følelserne (lidenskaberne). Man kan også sige, at enhver fascination af noget betyder, at der er tilknytning og dermed endnu et slør eller endnu en fordunkling.

Lidenskaberne er i en vis forstand således djævle, nemlig ved - med en vis hensynsløshed - at forvolde skade på både en selv og andre. Derfor reagerer mange, når de således bliver grebet af stærke lidenskaber, ved at forsøge at undertrykke deres egne følelser og håber herved at kunne forblive sociale, mens de dog også gerne ser deres egen-interesse tilgodeset. Det er meget menneskeligt, men forhindrer ikke tunnelsyn. Man sender blot lidenskaberne til underbevidstheden, hvorfra de stadig vil virke skadeligt på relationerne mellem en selv og andre, fordi der stadig er identifikation og tilknytning. Man ser blot bort fra det, mens man fremviser et socialt ansigt. Visse andre mennesker vil opfatte lidenskabernes manifestation (som de jo på ingen måde kan forhindre i at opstå, da de er naturlige reaktioner, som følger af samspillet mellem én selv og omgivelserne) som noget sygt og farligt i dem selv. De vil derfor ikke kun nøjes med at undertrykke dem, men meget aktivt forsøge at bekæmpe dem, hvilket de så - desværre - bliver afstumpede og fremmedgjorte af. Ingen at disse reaktions-mønstre (samskara skandha) forstår at værdsætte lidenskabernes intuitive natur, men tilføjer følelses-livet ekstra besvær og knuder på sjælen. Lader man blot lidenskaberne dominere sindet, og identificerer man sig helt med dem, er det umuligt at undgå skade eller sår på både sig selv og andre. Man kunne tro, at det ville være meget nemmere uden lidenskab i livet, men dels kan det slet ikke lade sig gøre, som det beskrives i næste paragraf, selvom mange har prøvet på at udvikle lidenskabsløshed i tidens løb, dels ville man miste en af livets største og vigtigste ressourcer samt sin naturlighed.

Lidenskaberne er altid intuitive, derved at man ikke selv skaber dem, men de opstår spontant, relative til situationen, sådan som man opfatter den (i den 3. skandha). Skønt lidenskab synes at komme indefra, er de altid affødt af begivenheder, som opfattes som kommende udefra omgivelserne. Lidenskaberne kan også betragtes som en flod af mental energi eller følelser, som strømmer fra det ene øjeblik til det næste og giver liv, sjæl, sygdom, helbredelse, inspiration, skuffelse og død. Lidenskaberne er både i sind og krop. De er bindeleddet. De er både rent mentale størrelser og deltagere i kroppens biokemi og nervesystem. Lidenskab hører hjemme i den fjerde skandha, samskara skandha (vaner), og må således betegnes som umiddelbare reaktioner.

Lidenskab er at tænde på noget, blive grebet af det og derpå brænde for det. Uden at løfte en finger eller tænke en tanke sker det bare. Det er intuitivt at forstå, når noget er forkert i situationen, både når man ikke lykkes med noget selv, og når man udsættes for skade fra andre, hvorved der opstår (1) vrede eller ubehagelig utilpashed, irritation, had, aggression eller frygt. Lige sådan når noget har værdi, vil der opstå (2) begær. Opmærksomheden lyser op af sig selv og retter sig straks mod begærets mål med begejstring. Tilsvarende når nogen har opnået, hvad man ikke selv kan lige nu, så opstår (3) misundelsen. Pludselig er man inspireret til at ødelægge det for disse heldige, og man har det dårligt med sin egen ulykke. Når man selv kan noget, som andre ikke er så gode til, eller når man blot lykkes med noget, opstår (4) stoltheden. Endelig oplever man (5) forvirring, når der er noget, som man virkelig ikke forstår eller begriber og ikke kan fatte, hvad det er for noget, eller hvordan det virker. Lidenskaberne er som et magisk spejl, som straks reflekterer den situation, som man befinder sig i, med følelser.

Den intuition, som er gemt i lidenskaberne, er en kostbar ressource. Besætter eller griber lidenskaberne blot det stakkels menneskevæsen, så får man problemer på grund af den ledsagende hensynsløshed overfor andre uden at få nytte af de intuitive fornemmelser, som alle lidenskaber består af. Er man ude af stand til at opgive identifikation og tilknytning med de manifeste lidenskaber, anbefales det at bruge modgift, som det praktiseres i Mahayana traditionerne. (Læs siden: Om lodjung, når den er færdig). Magter man heller ikke det, anbefales det i Hinayana traditionerne at undgå at skade andre som følge af lidenskabernes tilstedevær, idet Hinayana pointerer - ligesom straffeloven - at man er ansvarlig for sine handlinger, og at karma bør kultiveres, så der kun opstår god karma i fremtiden og at udvikling af dårlig karma forhindres. (Læs siden: De 3 fartøjer, om Mahayana og Hinayana)

Dharmahjulet, symbol på Buddha's Lære

8 slags sind

Jeg bruger betegnelsen: lidenskab, for at undgå at sammenblande begrebet med den anden skandha, følelses-skandha'en, som jo blot betyder fornemmelse af behag, ubehag eller neutralitet. Det lidenskabelige sind hedder kleshacitta på sanskrit og kan oversættes med ordet: klister-sindet. (Klesha betyder tilknytning, citta betyder sind.) Det gamle danske ord: mod, som i udtrykket: hvordan er du til mode i dag?, viser betydningen. Sådan, som du har det lige nu: det er dit klistersind. Din sinds-tilstand. Har du det godt? Det kan være en glad og ufarlig sindstilstand, når man har det godt. Der opstår ikke lidenskab i sindet uden indbygget begreb og ledsagende invitation til identifikation og tilknytning. Det er f. eks umuligt at forestille sig lidenskaben begær uden begreb om værdi, mig og mit. Et andet navn på sanskrit for klister-sindet er klishtha-mano-vidjñana.

Der er 8 slags sind, nemlig de 6 sanse-bevidstheder, plus klister-sindet og rumme-sindet. I visse traditioner beregner man kun 6 slags sind, fordi rumme-sindet anses for Dharmadhatu (herom længere fremme: Om opfattelsen 5, Dharmadhatu) og klister-sindet for samskaras (4. skandha, vaner), hvilket er korrekt filosofisk. Grunden til at tælle 8 er funktionel og stammer fra Asanga, som er én af de store Mahayana-mestre. Rumme-, klister- og sanse-sind beskriver forskellige grader af inkarnationen. Der er kun ét sind. Opdelingen er begrebs-mæssig for at vise funktionen. Husk, Dharma'en er et fag. Filosofi og psykologi i Dharma'en er faglige terminologier og ikke dogmatik. Sindets rummelighed og klarhed er upåvirket af inkarnation. Klister-sindet skaber forbindelsen til kroppen, men fungerer sådan set på samme måde inkarneret eller ej, uanset om man drømmer, hallucinerer eller er vågen. Når man kun drømmer eller hallucinerer, bliver oplevelserne dog ekstreme. Sanse-sindet fungerer naturligvis meget forskelligt alt efter, om man er inkarneret i en krop eller kun eksisterer i en rent mental form.

Klistersindet og de 6 sanse-bevidstheder er konstant i bevægelse eller under forstyrrelse. Vi er i 7 sind og det ottende er det virkelige (mentale) rum omkring alle oplevelser. De første 7 slags sind betegnes under ét, som sindets klarheds-natur.

Opsumering 1: I det store og hele er sindet rummelighed og klarhed med de 5 skandha'er indeni, optændt af intuitiv lidenskab. Det er alle oplevelsers virkelighed.

Artiklen fortsætter på næste side: Om opfattelsen 3 - Selvet’s illusion.

Om

opfattel sen

2

manas

evne til oplevelse og viden


			Mangler titel-bjælken foroven? Klik her.

	Først er der din fornemmelse for sanselige former, og når der så er oplevelse af form, opstår for det andet følelse af form, og derpå som det tredie et egentligt samlet sanse-indtryk, men så kommer der straks som det fjerde din reaktion på indtrykket udfra dine vaner og erfaringer, og først derpå giver det mening som det femte at tale om din bevidsthed. De fire første er simpelthen alt det, som bevidstheden indeholder, så selvom bevidstheden som sådan er en selvstændig størrelse, kan den sagtens være til stede i alle sindets 5 størrelser.

Mahasiddha Shavaripa sang:

I skoven af ukendskab gemmer sig en hjort.
Hjorten hedder Fremmedgjort.
Ved at spænde den store bue af metode og indsigt
og lade den yderste sandheds ene pil flyve,
dør hjorten - ja tanker dør.
Derpå bliver dens kød en fest af ikke-dualitet,
smagen den rene glædes velsmag,
og målet, den storslåede tilstand, er opnået.


		Trungpa Tulku om kundskab og visdom Overgangen fra kundskab til visdom er ikke blot noget med først at anskaffe sig kendskab og derpå pludselig at blive vis. Definitionen på visdom er, at man intuitivt ved alting i forvejen; det er uafhængigt af at samle på informationer. Dog synes vi ikke at vide, hvordan vi skal forårsage denne overgang fra forstand til visdom. Der synes at være en dyb afgrund mellem dem, og vi føler os usikre på, hvordan vi skal håndtere den, hvordan vi både kan blive til en lærd og en yogi. Vi synes at mangle en forhandling. En sådan forhandling er medfølelse, eller (menneskelig) varme; kundskab forvandles til visdom ved medfølelse (sanskrit: karuna). Fra Trungpa Tulku's indledning ved Vajradhatu Seminaret i Wyoming, 1973. Publiceret i: The Heart of the Buddha, Shambhala Publications 1993, side 14.



		Hvorfor undervises der i skandha’er og resten? (Med resten menes de flere slags sind, de 12 ayatanas og de 18 dhatu’er) [Det gør der] for at [de] kan virke som midler mod de 3 slags tro på et egentligt Selv. (Selvets illusion forklares i næste artikel, Om opfattelsen 3) De 3 slags tro på et Selv er troen på en enhed [i Selvet], tro på en oplever og tro på et handlende [Selv]. Således skriver Vasubandhu i Opsumering af de 5 skandha’er, udgivet på engelsk som: The Inner Science of Buddhist Practice, oversat af Artemus B. Engle.

		Forgiftning - eller bare grebet lidt Forgiftning af sindet ved for eksempel begær eller vrede, fører til kamp og konkurrence på markedet eller kamppladsen. Selv på det frie marked er det en sofistikeret slåskamp, som foregår. Når man i den grad forfølger sin egen snævre egen-interesse på andres bekostning, opstår der et modtryk fra omgivelserne. En vinder giver mindst 9 tabere i en kamp eller konkurrence. Problemet er, at vinderen på slagmarken eller det åbne marked ikke blot prøver at vinde, men også søger at få de andre til at tabe. Det skaber såkaldt dårlig karma, for man bør ønske alle andre lykke og succes - i hvert fald ikke nederlag, hvis man ønsker at fremme den gode karma omkring sig ved et åbent og hjerteligt sindelag. Der er ondsind involveret i at vinde på denne måde, derved tiltrækker man en ond karma for sig selv, som vil modnes en gang i fremtiden, hvor man så selv bliver udsat for samme slags ondsind, uden at kunne forhindre det i at ske. Hvad skal taberne så gøre, når de mere eller mindre berettiget føler, at de er blevet snydt af dem, som vandt? Det er også dårlig karma, for den situation skaber en misundelses-kultur. Misundelse kan være meget giftig og føre til, at man prøver at ødelægge det for andre, i stedet for at hjælpe og yde støtte. Kamp mod onde magthavere kan være nødvendigt for at fremme det gode og retfærdige i samfundet og stoppe onde udviklinger. Imidlertid førers kamp i reglen med vrede som udgangspunkt, og det medfører i reglen de ovenfor nævnte problemer med forgiftning, tunnelsyn og så videre. Et andet problem er, at vinderen får magt. Overvej nu sammenhængen, nemlig at der blev vundet ved hjælp af et snævert tunnelsyn, hvor det vigtigste var at betjene sin egen-interesse og begærs opfyldelse eller undertvingelse af det, som man følte vrede overfor. Derfor kan man med rette spørge, om samfundet kan være tjent med en sådan person og vedkommendes dårlige karakter, udstyret med en vis magt. Man kan naturligvis godt mene, at kapitalisme og det frie marked er godt for samfundet til at stimulere vækst overalt, men man skal regne med den dårlige karma, som rammer individuelt og personligt og i reglen på et uheldigt tidspunkt. Hvor meget gavn får samfundet af det på længere sigt? Man bør bide mærke i, at det er særdeles svært, at stoppe dårlig karma, fremme den gode karma og udvikle et åbent og hjerteligt sindelag overfor sine omgivelser, når hele tidsånden bygger på og fremmer giftige sindstilstande, hvor det ikke blot er tilladt i et vist mål, at tilføje andre skade, men det forventes at man gør det og i mange tilfælde opfordres man til det af sine omgivelser. Det er ikke blot et socialt-psykologisk problem. Det er i høj grad et personligt problem og en eksistentiel udfordring for det gode medmenneske.

© tilogaard

Forsiden> Buddhisme - Buddhas Lære hedder Dharma> Om opfattelsen 1 - den grundlæggende buddhistiske anskuelse> Om opfattelsen 2 - buddhistisk anskuelse om sindets processer>