Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten
Buddha instruerer, statue fra Sarnath, dyrehaven udenfor Varanasi i Indien


Buddha statuen fra Sarnath, fotograf ukendt

  
Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

2.a  Hvordan oplevelser opst√•r

De 5 skandha’er

  Processerne for oplevelse defineres som 5 st√łrrelser (sanskrit: skandhas, ordret: bunke, hob, bundt eller gruppe,  s√• betydningen er: fem st√łrrelser, som indeholder flere enkeltdele, som tilsammen definerer st√łrrelsen. Disse enkeltheder eller enheder betegnes ogs√• som ‘begivenheder’ - sanskrit:  dharmas).

                 De 5 skandha’er er: 
1) form (sanskrit:  rupa.  Kontakt [sanskrit: sparsa] mellem sanse evner
                 [sanskrit:
indriyas] og sanse-genstande [sanskrit: visayas]
                forstyrrer sanse-evnerne og frembringer en eller anden form 
                 for opfattet sansning i sindet)
2) f√łlelsen
ved sansningerne ( sanskrit:  vedana, som forekommer
                at v√¶re behagelige,ubehagelige eller ligegyldige. Der er f√łlelse
                 ved lyd, lugt, smag, syn, tanker og lidenskab samt ved at
                m√¶rke noget.)
3) opfattelse
eller indtryk (sanskrit: samdj√Īa,  sammens√¶tning af de
                forskellige sanse-indtryk i et hele med
genkendelse   af deres
                 forskellighed og sammenligning med allerede kendte sanse
                -former  - alts√•  en
fortolkning)
4) vane bestemt eller erfarings bestemt reaktion (sanskrit:

                samskara) p√• indtrykket og 
5) bevidsthed  (sanskrit:  vidj√Īana, der er 8 slags, herom senere).

  Hver slags sanse evne har sin dertil h√łrende s√¶rlige sanse-bevidsthed. I Dharma’en regner man med 6 sanse evner og 6 sanse-bevidstheder, men herom lidt l√¶ngere fremme.

  Sindets processer, defineret som 5 st√łrrelser indtr√¶ffer √łjeblikkeligt - det tager virkelig kun en ubegribelig kort tid - hvilket vil sige, at de i praksis er samtidige og dermed fremst√•r som 5 strukturelle dimensioner ved alle vores oplevelser.  L√¶s gerne listen en gang til, for at kunne huske den og kunne f√łlge pr√¶sentationen nedenfor..
 



  Alle oplevelser opst√•r ved de  5 skandha'er. Tilblivelsen af en oplevelse i 5 trin er udtryk for et enkelt forl√łb af de 5 processer i sindet. En s√•dan udvikling af en enkelt oplevelse i et enkelt genneml√łb af de 5, tager kun en br√łkdel af et sekund. En tilblivelse af en  oplevelse ved et enkelt genneml√łb af de 5 skandha’er kaldes  bevidsthedens √łjeblik. N√•r en s√•dan  tilblivelse har fundet sted, afsluttes √łjeblikket, og hele processen gentages forfra, forl√łber atter i 5 trin, oph√łrer igen, gentages og s√• videre, ustandseligt gennem hele livet, d√łden,  genf√łdslen og indtil  Nirvana indtr√¶ffer.  Denne ustoppelige str√łm af udviklinger i oplevelserne kaldes for  santana p√• sanskrit. Santana betyder ordret en serie. Det vil sige: serien af bevidste √łjeblikke. Begrebet santana kommer vi tilbage til, for begrebet indeholder flere implikationer.

 De 5 skandha’er  er b√•de det, som oplevelser best√•r af, og det, som viser oplevelser. Al behandling af, og reaktion p√• oplevelser foreg√•r her. Der er ingen oplevelser udenfor de 5 skandha’er. Da alle oplevelser gennemg√•r en vis forarbejdning eller  forvr√¶ngning  (sanskrit:  moha), n√•r de ustandseligt tumler gennem de 5 skandha’er, er netop de 5 skandha’er kilden til b√•de lykke, lidelse, uvidenhed, viden, forst√•else, de to slags visdom og mange misforst√•elser. Vi kan slet ikke kalde noget for en oplevelse, f√łr den har v√¶ret igennem de 5 skandha’er. Der er s√•ledes  5 udviklings faser i tilblivelsen af en oplevelse fra sansning til fuld bevidsthed. Oplevelser opst√•r, forarbejdes eller behandles og √¶ndrer sig ved sine gentagne genneml√łb af de 5 skandha’er.

 Vi er s√• afh√¶ngige af sindets processer, at de naturligt v√¶kker interesse. Det er blot meget sv√¶rt at observere og t√¶nke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-m√łnstre. Man skal v√¶nne sig til det. De 5 skandha’er beskriver den direkte erfaring b√•de af oplevelsers tilblivelse, forvr√¶ngning og virkelighed ved denne proces. Den direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha) er vigtig, n√•r man mediterer. Direkte erfaring betyder at genkende de 5 skandha’ers virksomhed i oplevelserne, uden at skulle udvikle eller benytte et  begreb om det.
 (Der findes till√¶rt viden i form af kundskab og analyse. N√•r du har begrebet emnet og lader din bevidsthed dv√¶le ved det, f√•r du direkte kendskab til emnet, direkte erfaring. De 5 skandha’er beskriver simpelthen den direkte erfaring - hvordan den finder sted).

 

Klik her for at komme √łverst p√• siden(L√¶s ogs√• artiklen: De 5 skandha’er, som g√•r i dybden med hver enkelt skandha og deres samspil.)

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

Tanker er sansninger

  Fatte-evnen anses i Dharma’en (Buddhismen) for at v√¶re en sanse-evne. Forstanden er  en sanse-bevidsthed, p√• sanskrit:  mano-vidj√Īana, sanse-bevidstheden-om-sindet.  Vidj√Īana  betyder egentlig blot bevidsthed, ordret: det at vide, men ikke som vi bruger begrebet i Vesten. S√• derfor bruges udtrykket  sanse-bevidsthed, sanskrit:  pravrittiti-vidj√Īana.

      (Mano, i flertal manas, betyder ‘manifest sind’ og  vidj√Īa√Īa [engelsk transskription: vij√Īa√Īa] bevidsthed, s√• betydningen er: ‘bevidsthed om sindet’ og dermed ogs√• om sindets indhold. Herved tager bevidstheden [vidj√Īa√Īa] form af indholdet i bevidstheden [mano]. Sindets erfarings-evne, sindets evne til viden [sanskrit: citta, betyder ordret: det at kunne erfare] aktiveres i en af de 6 former for sanse-bevidsthed, her  sanse-bevidstheden-om-sindet. Bevidsthed defineres s√•ledes som ren klarhed, samtidigt med at denne klarhed altid kaster sig over indholdet i bevidstheden og tager form af dette indhold i den 5. skandha. Ordet  vidj√Īa√Īa best√•r af pr√¶fikset  vi, som betyder at dele eller opdele, og roden  dj√Īa, som betyder det at opleve eller vide. Bevidsthed betyder s√•ledes skelne evne [i f√łlge professor Suzuki]. N√•r man s√•ledes umiddelbart skiller alting ad, opst√•r naturligt dualisme som et problem for erkendelse)
     

  Der er s√•ledes ogs√• en fatte-sans, men i den klassiske Dharma omtales det, som man selv oplever,  hvilket er sanse-evnen (sanskrit: indriya, tibetansk: wangpo). Det tibetanske begreb betyder  ‘sans for sind’.

      (Sans for sind, tibetansk:  yi kyi wangpo. Det betyder netop ikke sans, men sanse evne, n√•r du har sans for noget.  Hjernen hedder: l√¶pa. Bevidsthed som s√•dan anses i tibetansk medicin, som er en videreudvikling af indisk Ayurveda, for h√łre hjemme i hjertet, mens fatte-sansen er forbundet med hjernen. Det er en l√¶gelig betragtning. Dharma’en er formuleret for mediterende  yogi’er. Sindet er selvf√łlgelig til stede i hele kroppen i den enkle forstand, at det, som vi selv oplever, er, at kroppen er inde i sindet, for kroppen er en r√¶kke sansninger og en virkelig oplevelse, som un√¶gtelig foreg√•r i sindet. Oplevelsen  af kroppen kan logisk set kun foreg√• i sindet, som vi konventionelt forst√•r begrebet, s√• sindet kan ikke direkte observeres i kroppen. Oplevelsen af kroppen - herunder sanse organerne - foreg√•r derimod direkte i sindet. Sanserne observeres kun som sanse genstande og ikke direkte som medie for ens egen oplevelse. I den direkte erfaring observeres kun sanse evnerne, fordi vi er indeholdt i vores eget sind. Vi kan ikke opfatte sindet udefra. Sans og sanse-evne m√• formodes at v√¶re sammenfaldende, men det er  ikke  det, som observeres  - ligesom man ikke kan se sit eget ansigt)
     

  N√•r vi f√łler, t√¶nker eller mentalt forestiller os noget, er det p√• grund af forstyrrelse af fatte-evnen (i den f√łrste skandha) med den efterf√łlgende aktivering af sinds-bevidstheden (i den femte skandha). Vi form√•r dog derp√• at brodere videre p√• den umiddelbare forstyrrelse og kan bruge megen tid p√• det. Alt, som vi oplever, v√¶kker tanker, lidenskabelige f√łlelser og mentale forestillinger  i den fjerde skandha  for at give en spejling af mening og betydning af det opfattede indtryk  fra den tredie skandha. Et fornemt udtryk for dette er filosofi, kunst og sprog. De bebor alle den fjerde skandha.

 S√• vores sinds-bevidsthed har som sine sanse-genstande b√•de indtrykkene fra  den tredje skandha (opfattelse) og reaktionerne fra den fjerde skandha (vilje, vaner, erfaringer og lidenskaber) udover selve sansningerne i form-skandha’en (den f√łrste skandha) og vurderingerne i  f√łlelses-skandha’en (den anden skandha). Alle 6 sanse-bevidstheder kan p√• tilsvarende m√•de blive til sinds-bevidsthedens sanse genstande, n√•r sindet reflekterer om sig selv. Sanse-genstandene for sanse-bevidstheden om sindet er alts√• alle 5 skandha’er, selvom de 5 skandha’er, n√•r de er sanse-genstande for sinds-bevidstheden, m√• anses for at h√łre hjemme i form-skandha’en i netop denne forbindelse  (l√¶s lige denne s√¶tning en gang til).
 

  Det foreg√•r rent praktisk ved, at oplevelserne og reaktionerne p√• dem str√łmmer i en r√¶kke lynhurtige genneml√łb af de 5 skandha’er ufattelig mange gange p√• ingen tid. Det ene genneml√łb efter det andet (- dette tidsforl√łb - sindet som en str√łm af √łjeblikke - kaldes for santana p√• sanskrit). Det, der for eksempel opstod fra samskara skandha (den fjerde skandha) i det f√łrste genneml√łb, bliver til sansning i  form skandha'en (den f√łrste skandha) ved det n√¶ste. Det er s√•ledes, at sindet virker ligesom et spejlgalleri med spejling af uendelige spejlinger.
 Sindet som proces er i sagens natur lidt indviklet, sk√łnt systemet eller det mentale m√łnster som s√•dan er enkelt nok.
 

  At fatte noget er en k√¶dereaktion i sinds-bevidstheden (forstanden). Ofte fatter man ikke noget. Det er ogs√• en k√¶dereaktion med mange forslag til forst√•else. Abstraktioner, historier eller tankestr√łmme er en slags sansning, fordi der er sanse-genstande, ogs√• selvom de er mentale forestillinger, og bearbejdningen af dem sker netop p√• samme m√•de for dem som for andre sansninger igennem processerne i de 5 skandha’er. Her i Vesten plejer vi at skelne st√¶rkt mellem t√¶nkning, fantasi og sansning. N√•r man anbringer dem sammen i Dharma’en (Buddhismen), er det fordi de fungerer p√• samme m√•de og er i samme familie. I Dharma’en er det vigtige ikke om det, som du oplever, er fantasi eller sansning. Det afg√łrende er, om du bliver domineret af det, som du oplever, eller om du kan beherske din egen reaktion (herom senere).
 

  I stedet skelner man mellem de 6 forskellige sanse-bevidstheder. Alle tanker, lidenskabelige f√łlelser og mentale forestillinger er s√•ledes udtryk for naturlige processer, som i f√łrste omgang opst√•r af sig selv og er en form for sansning. Mere ansvar for dine tanker og f√łlelser har du ikke, bortset fra at jeg er sikker p√•, at du er dygtigt til at brodere videre p√• din f√łrste tanke i en tanke r√¶kke. Med fatte-evnen er der s√•ledes 6 sanse-evner. Derfor er der ogs√• 6 sanse-bevidstheder. I Dharma’en opkaldes de efter sansens navn, nemlig n√¶se-, √łre-, tunge-, √łje-, sinds- og krops-bevidsthed. Krops-fornemmelsen overs√¶ttes ofte som f√łle-sansning og ber√łring, men den er i buddhistisk forstand al slags krops-bevidsthed allevegne i kroppen. Kropsbevidsthed er at m√¶rke noget i kroppen, b√•de udenp√• og indeni - b√•de ber√łring, hovedpine og mavepine. Sanse-bevidstheden om sindet, som kaldes forstanden p√• dansk, skaber forst√•else, sk√łnt, som det vil vise sig, skaber den ogs√• misforst√•else med legende lethed.
 

(Der er ret meget info for oven. M√•ske burde du lige l√¶se det en gang til. Du kunne jo m√•ske tage en lille pause, for det n√¶ste afsnit er ogs√• fuld af info. Hvis emnet de 5 skandha’er er helt nyt for dig, kan du med fordel  l√¶se artiklen: De 5 Skandha’er)
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden  

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

2.b De lidenskabelige f√łlelser

 Lidenskaberne som s√•dan, er i en s√¶rlig kategori, da de s√• at sige b√¶rer inkarnationen. Det er p√• grund af tilknytning til - og identifikation med lidenskab, at vi inkarnerer igen og igen med krop, tale (sanskrit:  vak  - det vil som fagudtryk sige: kraft, energi og udtryk, alts√•: al bev√¶gelse, sanskrit:  vayu  - og ikke kun sprog) og sind. Vi beg√¶rer den inkarnerede kropslige tilstand p√• grund af den sensuelle f√łlsomhed og nydelse, som kun en menneskekrop kan give. Derfor forventer vi instinktivt, at det er  lykken  at have en krop, sk√łnt lykken bor et andet sted (hos sindets klarheds natur) og baserer sig p√• noget helt tredje (nemlig rumme-sindet  - l√¶s forrige artikel om Buddhanaturen).
 

Definition

 Traditionelt defineres lidenskaberne som 3 eller 5. Lidenskaberne er:
  A) forvirring (sanskrit: avidya, uvidenhed [filosofisk] eller ubevidsthed [psykologisk], hvilket f√łles som forvirring), vrede og beg√¶r,  eller:
  B) forvirring (avidya, betyder ordret: uvidenhed, mangel p√• viden), vrede, stolthed, beg√¶r og misundelse. Tj√łdji Nyima Rinpoche skriver, at der ogs√• eksisterer en ops√¶tning med 6 lidenskaber, hvori gr√•dighed eller n√¶righed indg√•r som den sjette  (Kalachakra Tantra). Lidenskaberne kan underopdeles og gradb√łjes, s√• der i alt findes 84.000 forskellige lidenskabelige sindstilstande.

 Den korte version er alts√•: fanget af uvidenhed og splittet mellem vrede og beg√¶r. Det er det lidenskabelige milj√ł, som vi opererer i. Det er p√• denne baggrund, at vi b√•de forst√•r og misforst√•r virkeligheden. Lidenskaberne pr√¶senterer os for en f√¶rdig pakket emotionel reaktion, forst√•else eller misforst√•else, f√łr vi er i stand til at forholde os til situationen bevidst og fornuftigt. Husk det nu. De lidenskabelige f√łlelser opst√•r altid f√łr din fornuft, fordi lidenskaberne opst√•r i den fjerde skandha,  mens  fuld bevidsthed f√łrst opst√•r i den femte.
 

Karakter

   Lidenskabernes positive side er intuition og deres skyggeside er bes√¶ttelse og forgiftning af sindet. Man kan ogs√• sige, at sindet bliver forurenet af al den lidenskab. Lidenskab hedder  klesha  p√• sanskrit. Forgiftning og forurening betyder, at emotionaliteten ved at gribe og fylde bevidstheden mudrer sindets iboende klarhed  til. Den kvalitative forskel p√• ren intuition og instinktiv forgiftning best√•r i, hvorvidt der er tilknytning og identifikation med de lidenskabelige f√łlelser eller ej.  De fleste vil nok have sv√¶rt ved at se sig selv som mennesker, som b√•de lader deres egne lidenskaber opst√• uforhindret og helt uden h√¶mning, samtidigt med at de slet ikke identificerer sig med dem eller knytter sig til dem, n√•r de har manifesteret sig (L√¶s siden:  Om tr√¶ning,  om dette emne). Faktisk er det s√• sv√¶rt bare at give slip p√• tilknytning og identifikation med lidenskaberne, at de mange steder omtales som blot negative st√łrrelser og som noget, der forgifter sindet, hvorfor de kloge anvender modgift til at pacificere dem med, f√łr der sker skade.

 Det er nok ogs√• rigtig smart, n√•r man ikke mestrer sine tilknytninger og identifikationer, og man samtidigt gerne vil modvirke d√•rlig karma. Men det er vigtigt at bem√¶rke, at de lidenskabelige f√łlelser er ikke “fjenden” eller uundg√•eligt d√¶moniske.
 Problemet ligger i virkeligheden et andet sted, nemlig i tilknytningens og identifikationens mysterium.
 

Forl√łb

   Der er ogs√• et problem i og med, at lidenskaberne opst√•r √łjeblikkeligt som en lynhurtig reaktion  (i den fjerde skandha) p√• et bestemt indtryk (i den tredie skandha), f√łr man overhovedet n√•r at behandle indtryk og reaktion med sin sinds-bevidstheds klarhed  (i den femte skandha) og sin vedtagne etik. Den vedtagne etik aktiveres jo f√łrst i den fjerde skandha ved de efterf√łlgende genneml√łb af de 5 skandha’er, efter den emotionelle reaktion  har fundet sted og har farvet oplevelsen. Der sker n√¶sten altid en slags emotional hijacking, som det hedder p√• nydansk, der lynhurtigt kan medf√łre ubesindig handling. Derfor er det vigtigt at opbygge gode vaner, som forholder sig til det ved for eksempel  lodjung tr√¶ning.

 Lidenskaberne opst√•r ofte blandede og sammensatte i sindet. Angst vil nogle nok mangle i disse lister, men frygt og √¶ngstelighed er det ene aspekt af vrede. Det andet er aggression og had. Uselvisk k√¶rlighed og andre sociale f√łlelser er heller ikke n√¶vnt, da de ikke bes√¶tter eller forgifter, men baserer sig p√• et √•bent sind. K√¶rlighed og beg√¶r kan dog sagtens danse sammen og sm√¶kke med d√łrene. Sindet er naturligt √•bent (rummeligt), men lidenskaberne indsn√¶vrer √•benheden og bevirker tunnelsyn, n√•r sindets egentlige natur endnu ikke er  genkendt, og  visdomsindet (sanskrit:  dj√Īana, herom senere)  endnu ikke er g√•et op for os, og vi stadig knytter os til  - og identificerer os med -  vores lidenskabelige sindstilstande.

 Lidenskaberne manifesterer sig i reglen i k√¶der. For eksempel opst√•r der naturligt stolthed i sindet, n√•r man kan noget eller lykkes med noget. G√•r man meget op i det, eller sagt p√• en anden m√•de, bliver man virkeligt  grebet  af det, f√łlger der en vis ringeagt for dem, som ikke kan det samme eller lykkes lige s√• godt. Det vil omverden i reglen reagere imod. Derfor vil man derp√• f√łle vrede mod disse reaktioner, fordi man f√łler, at de er forkerte eller urimelige. N√•r det ikke √¶ndrer p√• noget, vil man s√• f√łle sig skuffet, og hvis man ikke f√•r respekt, vil man derp√• f√łle selvmedlidenhed. En k√¶dereaktion kan etablere sig som, hvad man kunne kalde en  emotionel identitet  ved s√•danne vaner. Det er  automatikken og  selvoptagetheden  i dette forl√łb, som fuldst√¶ndig tild√¶kker  eller tilsl√łrer  (sanskrit: ńĀvaraŠĻáa = sl√łr, tild√¶kning) sindets iboende rummelighed og  klarhedens visdom  (sanskrit:  pradj√Īa).
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Forgiftning

  Forgiftning  vil sige, at man f√•r et slags tunnelsyn, som udelukker mange aspekter ved situationen, som man befinder sig i - i reglen udelukkes b√•de  Dharma, alts√• Buddhas r√•d og vejledning og situationens alment menneskelige dimensioner. Man drives til at fokusere p√• sin tilsyneladende egen-interesse og har sv√¶rt ved at opfatte andet. Desuden er man i den tilstand villig til at tilt√¶nke andre  sine egne lidenskabelige f√łlelsers hensigter og begr√¶nsninger.

 Graden af tunnelsyn afh√¶nger af intensiteten i lidenskaberne og de vaner, som man har opbygget i den forbindelse. Forgiftning betyder filosofisk, at sindets egentlige natur, Buddha-naturen tilsl√łres, hvorved sindet ikke kan erkende sig selv eller befri sig selv, s√• l√¶nge tilstanden varer  (og den kan vare s√• l√¶nge som praktisk taget evigt, for vanen er st√¶rk). Derfor kan man ogs√• kalde tilstanden en bes√¶ttelse, sk√łnt de fleste nok vil n√łjes med at beskrive det som at blive grebet af de lidenskabelige f√łlelser og nogle gange miste besindelsen.
 

Emotionel identitet

  Tilsvarende vil man omtale sin  emotionelle identitet som det, at at man i en given situation plejer at blive enten ophidset, begejstret, bev√¶get og opl√łftet, eller nedtrykt og nedsl√•et, eller overv√¶ldet af r√¶dsel og frygt og s√• videre. Man kan ogs√• sige, at enhver fascination af noget betyder, at der er emotionel tilknytning og dermed endnu et sl√łr (sanskrit: ńĀvaraŠĻáa = sl√łr, tild√¶kning)  eller endnu en fordunkling  (sanskrit:  moha) af sindets egentlige natur, som er naturlig gr√¶nsel√łs √•benhed (rummelighed) og f√łlsomhed (klarhed). Det modsatte af tunnelsyn ved emotionel selvorientering.

 Det virkeligt forunderlige, som f√• forst√•r, er den tilsyneladende n√łdvendige indentitet og tilknytning med lidenskaberne, for den er  ikke n√łdvendig. Det skyldes naturligvis uvidenheden (sanskrit: avidya) om Nirvana’s og samsara’s natur, samt  karmas virkem√•de. N√•r uvidenheden er v√¶k, er klistersindet (sanskrit:  kleshacitta  - herom senere) ogs√• borte, og i stedet vil de selv samme lidenskaber vise sig som visdomsind, en intuitiv og yderst f√łlsom opfattelsesevne  (sanskrit:  dj√Īa√Īa - skrives ogs√•: j√Īa√Īa -  tibetansk: yeshe. Herom p√• n√¶ste side). Det er vigtigt at forst√•, at lidenskaberne er f√łrst og fremmest intuitiv information.

  Hvis man knytter sig til og identificerer sig med de opst√•ende lidenskaber, n√•r de viser sig i sindet, bliver man - til en vis grad, for der er jo ogs√• fornuft - √©t med dem. Det forst√¶rker lidenskaberne og giver dem en vis dominans i bevidstheden. N√•r der er lidenskab p√• den m√•de, er det ikke intuition, som dominerer, men den umiddelbare instinktive fornemmelse for egen-interesse, selviskhed og selv-tilfredsstillelse. Det foreg√•r som en understr√łm i sindet, fordi lidenskaberne ved deres intuitive karakter f√łlger deres egne begreber (sanskrit: samskaras), som ikke er underkastet viljen, sanskrit:  cetana.

 Desuden opst√•r de allerede i den fjerde skandha, mens forstanden halter bagefter med sin vilje, sine begrebs dannelser og sin forst√•else eller misforst√•else. F√łrst n√•r du bliver fuldt bevidst i den femte skandha, kan du aktivere fornuften til det n√¶ste genneml√łb af de 5 skandha’er. Forstanden arbejder s√•ledes altid i et forudgivet indre lidenskabeligt milj√ł, som ikke kan √¶ndres positivt ved en direkte bearbejdning, fordi milj√łet allerede er opst√•et, men kun ved indirekte p√•virkning. Det sker hovedsageligt ved  refleksion i den analytiske del af indsigts meditation, vipashyana  og ved  Bodhicitta, Dharma’ens befriende oplyste holdning(relativt Bodhicitta) og sindets medf√łdte, uforhindrede, naturlige og f√łlsomme √•benhed (rummelighed) og hjertelighed (klarhed - glad lykke er naturligt meget k√¶rlig - (absolut Bodhicitta). For at f√• gavn af Bodhicitta m√• man naturligvis f√łrst blive opm√¶rksom p√•, at Bodhicitta faktisk allerede er til stede midt i al balladen  (l√¶s siden:  Det Lyse Sind).

  Lidenskaberne er i en vis forstand s√•ledes  dj√¶vle, nemlig ved - med varieret grad af hensynsl√łshed - at forvolde  skade  p√• b√•de en selv og andre p√• grund af sin selv-optagethed. Derfor reagerer mange, n√•r de s√•ledes bliver grebet af st√¶rke lidenskaber, ved at fors√łge at undertrykke eller d√¶mpe deres egne lidenskabelige f√łlelser og h√•ber herved at kunne forblive sociale, mens de dog ogs√• gerne ser deres egen-interesse tilgodeset, som foresl√•et af lidenskaben. Det er meget menneskeligt, men forhindrer ikke tunnelsyn. Man sender blot lidenskaberne til  underbevidstheden, hvorfra de stadig vil virke skadeligt p√• relationerne mellem en selv og andre, fordi der stadig er en eller anden grad af identifikation og tilknytning med klistersind  (herom senere), og fordi lidenskaberne bliver ved med at opst√• f√łr forstanden. Man ser blot bort fra det, mens man fremviser et socialt ansigt. Det svarer til at g√• med maske. Der er en kvalitet af noget u√¶gte.

  Visse andre mennesker vil opfatte lidenskabernes manifestation (som de jo p√• ingen m√•de kan forhindre i at opst√•, da de er naturlige reaktioner, som f√łlger af samspillet mellem √©n selv og omgivelserne) som noget sygt og farligt i dem selv. De vil derfor ikke kun n√łjes med at undertrykke de lidenskabelige f√łlelser, men meget aktivt fors√łge at bek√¶mpe dem, hvilket de s√• - desv√¶rre - b√•de bliver afstumpede og fremmedgjorte af. Det er un√łdvendigt selvpineri.

   Ingen at disse reaktions-m√łnstre  (samskara skandha)  forst√•r at v√¶rds√¶tte lidenskabernes intuitive natur, men tilf√łjer f√łlelses-livet ekstra besv√¶r, knuder p√• sj√¶len og problemer med omverden. Lader man blot lidenskaberne dominere sindet, og identificerer man sig helt med dem, er det umuligt at undg√• skade eller s√•r p√• b√•de sig selv og andre, fordi alle lidenskaber er s√• selv-centrerede i deres begreb om situationen. Man kunne tro, at det ville v√¶re meget nemmere uden lidenskab i livet, men dels kan det slet ikke lade sig g√łre, som det beskrives i n√¶ste paragraf (selvom mange har pr√łvet p√• at udvikle lidenskabsl√łshed i tidens l√łb)  dels ville man miste en af livets st√łrste og vigtigste ressourcer samt sin naturlighed.
Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Intuition

 Lidenskaberne er altid  intuitive  derved, at man ikke selv skaber dem, men de opst√•r spontant i den 4. skandha, relative til situationen, s√•dan som man opfatter den  (i den 3. skandha). Sk√łnt lidenskab synes at komme indefra, er de som regel aff√łdt af begivenheder, som opfattes som kommende udefra omgivelserne. Selvom lidenskab er reaktion og ikke sansning, s√• blandes sansning og reaktion godt og grundigt sammen i bevidstheds skandha’en (den. 5. skandha).

 Lidenskaberne kan derfor ogs√• betragtes som en flod af mental energi eller f√łlelser, som str√łmmer fra det ene √łjeblik til det n√¶ste (sanskrit:  santana) og giver liv, sj√¶l, sygdom, helbredelse, inspiration, skuffelse og d√łd. S√• emotionaliteten kan b√•de opleves som  river rafting og som at fiske, mens man driver i en b√•d med str√łmmen p√• en lille stille √•. M√•ske fanger man lidt fred. N√•r der er fart over feltet, intensitet og voldsomhed, pr√łver de fleste blot at styre sig gennem str√łmmen af lidenskabelige f√łlelser.

  Lidenskaberne er b√•de i sind og krop. De er bindeleddet. De er b√•de rent mentale st√łrrelser og deltagere i kroppens biokemi og nervesystem. Lidenskab h√łrer hjemme i den fjerde skandha, samskara skandha (vilje, vaner og begreber), og m√• s√•ledes betegnes som umiddelbare emotionelle reaktioner.
 

   Lidenskab er at t√¶nde p√• noget, blive grebet af det og derp√• br√¶nde for det. Uden at l√łfte en finger eller t√¶nke en tanke sker det bare. Det er lidt ligesom at komme p√• restaurant, hvor maden ikke bliver lavet af dig selv, og hvor du bliver betjent, uden selv at skulle g√łre andet end at spise maden – sk√łnt i denne situation f√•r du ikke lov til selv at udv√¶lge det, som bliver serveret. Det er altid dagens ret. Det er kokken, som bestemmer. Lidenskaberne informerer dig om den type situation, som du umiddelbart befinder dig i – if√łlge din egen erfaring. Det er det intuitive ved lidenskab, og denne intuition manifesterer sig altid som en √łjeblikkelig reaktion  (4. skandha) p√• indtryk (3. skandha)f√łr du er blevet fuldt bevidst om din situation   (5. skandha).
 

Resumé

   Lidenskab er intuitivt at f√łle og forst√•, n√•r noget er forkert i situationen, b√•de n√•r man ikke lykkes med noget selv, og n√•r man uds√¶ttes for skade fra andre eller fra verdens tilstand, hvorved der umiddelbart opst√•r  (1) vrede eller ubehagelig utilpashed, irritation, had, aggression eller angst og frygt. Vreden kan lynhurtigt skifte fra sin ene under-tilstand til en hvilken som helst af de andre.
 

 N√•r man selv kan noget, som andre ikke er s√• gode til, eller n√•r man blot lykkes med noget, opst√•r √łjeblikkeligt  (2) stolthed, som n√¶sten uundg√•eligt medf√łrer ringeagt for i hvert fald visse andre.
 

 Lige s√•dan n√•r noget har v√¶rdi, vil der naturligt og spontant opst√•  (3) beg√¶r. Opm√¶rksomheden lyser op af sig selv og retter sig straks mod beg√¶rets m√•l med begejstring og belyser det og beundrer kvaliteten. Derfor er der ogs√• et √łnske om at tage denne v√¶rdi i besiddelse, nyde den og eje den.
 

  Tilsvarende n√•r nogen har opn√•et, hvad man selv  ikke kan opn√• lige nu, s√• opst√•r med det samme  (4) misundelse. Pludselig er man inspireret til at √łdel√¶gge det for disse heldige, og man har det d√•rligt med sit eget uheld.
 

  Endelig oplever man som ramt af lynet  (5) forvirring, n√•r der er noget, som man virkelig ikke forst√•r eller begriber og ikke kan fatte, hvad det er for noget, eller hvordan det virker  (sanskrit:  avidya).
 

     Lidenskaberne er som et magisk spejl, som straks
    reflekterer den situation, som man befinder sig i, med

     lidenskabelige f√łlelser.

  Den intuition, som er gemt i lidenskaberne, er en kostbar ressource. Bes√¶tter eller griber lidenskaberne blot det stakkels menneskev√¶sen, s√• f√•r man problemer p√• grund af den ledsagende hensynsl√łshed overfor andre uden at f√• nytte af de intuitive fornemmelser, som alle lidenskaber best√•r af. Er man ude af stand til at opgive identifikation og tilknytning med de manifeste lidenskaber, anbefales det  at bruge modgift, som det praktiseres i  Mahayana  traditionerne samt tr√¶ne  lodjung.

 Magter man heller ikke det, anbefales det i  Hinayana  traditionerne at undg√• at skade andre som f√łlge af lidenskabernes tilstedev√¶relse i √łjeblikket, idet Hinayana pointerer  - ligesom straffeloven -  at man er ansvarlig for sine handlinger, og at karma b√łr kultiveres, s√• der kun opst√•r god karma i fremtiden og at b√•de udvikling og modning af d√•rlig karma forhindres. Det kan godt lade sig g√łre, men det kr√¶ver lidt ydmyghed, t√•lmod, selvdisciplin og √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r (sanskrit: smriti - ofte oversat som “mindfulness” - alts√• besindelse, sk√łnt udtrykket ordret betyder ihukommelse [af Dharma] og opm√¶rksomt n√¶rv√¶r).   (L√¶s siden:  De 3 fart√łjer, om Mahayana og Hinayana)
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

2.c  8 slags bevidsthed

 Jeg bruger betegnelsen: lidenskab, for at undg√• at sammenblande begrebet med den anden skandha, f√łlelses-skandha'en, som jo blot betyder fornemmelse af behag, ubehag eller neutralitet. Det lidenskabelige sind hedder  kleshacitta p√• sanskrit og kan overs√¶ttes med ordet:  klister-sindet (klesha betyder kl√¶ben og tilknytning, citta betyder sindets evne til erfaring og viden, s√• kleshacitta er sindets evne til at klistre). Det gamle danske ord:  mod, som i udtrykket:  hvordan er du til mode i dag?  - viser betydningen. S√•dan, som du har det lige nu:  det er dit klistersind. Din lidenskabelige sindstilstand. Din dynamiske (omskiftelige) emotionelle identitet. Har du det godt? Det kan v√¶re en glad og ufarlig sindstilstand, n√•r man har det godt.

 Der opst√•r ikke en lidenskabelig f√łlelse i sindet uden indbygget begreb og en ledsagende - og en n√¶sten uimodst√•elig - invitation til identifikation og tilknytning.  Det er f. eks umuligt at forestille sig lidenskaben beg√¶r uden begreb om  v√¶rdi, mig og mit.

  Et andet navn p√• sanskrit for klister-sindet er  klishtha-mano-vidj√Īana, som ordret betyder kl√¶ber-sinds-bevidstheden. De mange former for lidenskab kaldes for klishtha-manas. Det er p√•faldende med ordet ‘klistha’ p√• sanskrit og  ‘klister’  p√• dansk, som tydeligvis betyder det samme. Mano (manas i flertal) betyder ’manifest sind’, en mental form, konstruktion, st√łrrelse eller et mentalt m√łnster, som sinds-bevidstheden har taget form af. Kleshacitta betyder sindets evne til at spejle indtryk fra den 3. skandha med selvcentreret lidenskab i den 4. skandha. Kl√¶ber-sinds-bevidstheden er den m√•de, hvorp√• de lidenskabelige f√łlelser manifesterer sig som en s√¶rligt ladet bevidstheds form i den 5. skandha, som s√•ledes farver sinds-bevidstheden, og som er udtryk for graden af din identifikation med lidenskab, som du opretholder.
 Graden af identifikation  afg√łres af din bevidsthed og  lagres som din vilje (sanskrit: cetana) i en fortsat og uoph√łrlig historie fort√¶lling  (det, jeg har kaldt: den emotionelle identitet - som omtales p√• n√¶ste side)
 

  Der er 8 slags sind, nemlig de 6 sanse-bevidstheder, plus klistersind og rumme-sind. I de klassiske Dharma traditioner beregner man kun 6 slags sind, fordi rumme-sind anses for Dharmadhatu (herom l√¶ngere fremme: Om opfattelsen 5, Dharmadhatu) og klistersind for samskaras (4. skandha, vaner), hvilket er korrekt filosofisk. Grunden til at t√¶lle 8 er funktionel og stammer fra Asanga, som er √©n af de store Mahayana-mestre, som  levede for omkring 1500 √•r siden. Rumme-, klister- og (de 6 slags) sanse-sind beskriver forskellige grader af inkarnation. Der er kun √©t sind. Opdelingen er begrebs-m√¶ssig for at vise funktionen. Husk, Dharma'en er et fag. Filosofi og psykologi i Dharma'en er faglige terminologier samt definitioner og ikke dogmatik. De skal forst√•s i den sammenh√¶ng, hvori de pr√¶senteres.

  De 5 skandha'er er ikke en tro, men nogle st√łrrelser, som du selv kan finde i dit eget sind, n√•r du ud√łver  den s√•kaldte indsigts-meditation. Sindets rummelighed og klarhed er up√•virket af inkarnation. Klistersindet skaber forbindelsen til kroppen, men fungerer s√•dan set p√• samme m√•de inkarneret eller ej, uanset om man dr√łmmer, hallucinerer eller er v√•gen. N√•r man kun dr√łmmer eller hallucinerer, bliver oplevelserne dog ekstreme, hvorved klistersindet nemt ophidses. Sanse-bevidsthederne fungerer naturligvis meget forskelligt alt efter, om man er inkarneret i en krop, kun eksisterer i en rent mental form eller  som et slags sp√łgelse  (sanskrit:  gandharva. Det er ikke meningen med denne artikel at forklare reinkarnation. Det kr√¶ver en s√¶rlig forklaring. Her beskrives blot, hvordan sindet fungerer, ogs√• uden krop. L√¶s mere om det  under  bardo).
 

  Asanga laver ogs√• sin tilf√łjelse til de 6 sanse-bevidstheder som instruktion for  yogi’erne, fordi klistersindet er det, som man burde give slip p√•, og rumme-sindet er det, som man b√łr holde fast i, n√•r man mediterer. Det er s√•ledes, at Cittamatra snarere er en praktisk psykologi end en idealistisk filosofi.
 

      (Med begrebet rumme-sindet fik Asanga ogs√• l√łst det filosofiske problem med, hvor samskaras og karma fr√ł [sanskrit:  bidja] lagres i en inaktiv form. Det voldte ellers store problemer for alle de klassiske traditioner at forklare emnet p√• en sammenh√¶ngende m√•de.  L√¶s om det p√• siden : Angst for tomhed).
     

  Klistersindet og de 6 sanse-bevidstheder er konstant i bev√¶gelse eller under forstyrrelse. Vi er i 7 sind og det ottende er det virkelige (mentale) rum omkring alle oplevelser, sindets rummeligheds natur (sanskrit: alaya, beholderen). De f√łrste 7 slags sind betegnes under √©t som sindets  klarheds-natur - i den forstand, at vi kan erkende sindets iboende klarhed ved klistersindet og de 6 sanse bevidstheder. Man kan ogs√• sige det s√•dan her: det er ved sindets klarheds natur, at vi kan erkende sindets virkem√•de. Hvordan oplevelser opst√•r. De 5 skandha’er. .

 

Opsumering 1:

 I det store og hele  er sindet rummelighed og klarhed  med de 5 skandha'er indeni,  opt√¶ndt af intuitiv lidenskab.  Det er alle oplevelsers virkelighed

.

Deduktion

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem. Fordi oplevelserne
både opstår, udfolder sig og forsvinder hele tiden,
må der være processer i sindet, som bevirker det.
Disse processer kan isoleres til de 5 skandha'er,
som hver især er udtryk for grupper af sindslige
processer og mentale m√łnstre.

 

Klik her for at komme √łverst p√• siden
Der er flere b√łger om Abhidharma i  boglisten.

 Artiklen forts√¶tter p√• n√¶ste side: Om opfattelsen 3
      - Selvet’s illusion.

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

2
 

Bevidsthed  og  bevidsthedens indhold er det, som opst√•r og udfolder sig   i sindets rummelighed

Bevidsthedens indhold opst√•r i en bestemt r√¶kkef√łlge ved     
 bevidsthedens √łjeblik. Fuld bevidsthed er sidst i r√¶kken.    

  F√łrst er der din sanse evne. N√•r den f√•r kontakt med sanse genstand opst√•r sansning af form. Derp√• opst√•r som det andet f√łlelse ved formen.
 Som det tredie f√łlger straks et egentligt samlet indtryk fra flere typer sansning (med √łje, √łre, n√¶se o. s. v.) samt en r√• fortolkning. Derfor kaldes det ogs√• opfattelse.
 √ėjeblikkeligt som det fjerde opst√•r s√• en reaktion p√• indtrykket udfra din vilje, dine vaner, begreber, lidenskaber og erfaringer.
 F√łrst derp√• giver det mening som det femte at tale om fuld bevidsthed.
 De fire f√łrste processer er  alt det, som bevidstheden indeholder.
 S√• selvom bevidsthed som s√•dan er en selvst√¶ndig st√łrrelse, er den i varieret grad til stede i alle sindets 5 grupper af processer, de 5 skandha’er

 

 

Om
opfat
telsen
2

 

citta

sindet som evne
til oplevelse og viden samt manifestation af oplevelse og viden

 

 

 

Links til artiklens kapitler:

2.a.2:  Tanker er
               sansninger

    2.b:  Lidenskabelige
                     f√łlelser

2.b.2:  Forgiftning

2.b.3:  Intuition

    2.c.:  8 slags
                     bevidsthed

Hvorfor undervises der i de 5 skandha’er?

De 18 Dhatu’er, 12 ayatanas og 22 indriyas

 

 CITAT:

Skandha som metafor

 Et menneske finder en halsk√¶de p√• gaden. Synet af den er form. Gl√¶den ved at finde den er f√łlelse. Genkendelses processen, hvorved den kendes som “halsk√¶de” er opfattelse. Beg√¶ret efter at samle den op er samskaras, vane, tilb√łjelighed og begrebsdannelse. Den skelnende iagttagelse er bevidsthed.

 - Sangharaksha.

 

Shavaripa, udsnit af et maleri fra bogen: "The Sacred Art of Tibet.

 

Mahasiddha  Shavaripa  sang:

I skoven af ukendskab gemmer sig en hjort.
Hjorten hedder Fremmedgjort.
Ved at spænde den store bue af metode og indsigt
og lade den yderste sandheds ene pil flyve,
d√łr hjorten - ja tanker d√łr.
Derp√• bliver dens k√łd en fest af ikke-dualitet,
smagen den rene glædes velsmag,
og målet, den storslåede tilstand, er opnået.


Klik her for at komme √łverst p√• siden

 


Trungpa Tulku om kundskab og visdom

    Overgangen fra kundskab til visdom er ikke blot noget med f√łrst at anskaffe sig kendskab og derp√• pludselig at blive vis. Definitionen p√• visdom er, at man intuitivt ved alting i forvejen; det er uafh√¶ngigt af at samle p√• informationer. Dog synes vi ikke at vide, hvordan vi skal for√•rsage denne overgang fra forstand til visdom. Der synes at v√¶re en dyb afgrund mellem dem, og vi f√łler os usikre p√•, hvordan vi skal h√•ndtere den, hvordan vi b√•de kan blive til en l√¶rd og en yogi. Vi synes at mangle en forhandling. En s√•dan forhandling er medf√łlelse, eller (menneskelig) varme; kundskab forvandles til visdom ved medf√łlelse (sanskrit:  karuna).

 Fra Trungpa Tulku's indledning ved Vajradhatu Seminaret i Wyoming, 1973. Publiceret i: The Heart of the Buddha, Shambhala Publications 1993, side 14.


 

 
Hvorfor undervises der i skandha’er og resten?
     (Med resten menes de flere slags bevidsthed, de 12 ayatanas, de 18 dhatu’er og de 22 indriyas)

Vasubandhu siger:

  [Det g√łr der] for at [de] kan virke som midler mod de 3 slags tro p√• et egentligt Selv.  De 3 slags tro p√• et Selv er troen p√• en enhed  [i Selvet], tro p√• en oplever og tro p√• et handlende [Selv]. (Selvets illusion forklares i n√¶ste artikel,  Om opfattelsen 3)

    S√•ledes skriver Vasubandhu i bogen  Opsumering af de 5 skandha’er, udgivet p√• engelsk som: The Inner Science of Buddhist Practice, oversat af Artemus B. Engle.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

De 18 Dhatus, 12 Ayatanas og 22 Indriyas

  De 6 slags sanse genstande, de 6 sanse evner og de 6 sanse bevidstheder bliver samlet kaldt for de 18 dhatu'er. Det overs√¶ttes normalt som de 18 sanse omr√•der, eller nogle gange som riger, regioner, sf√¶rer og – i nogen grad ukorrekt – som elementer. L√¶s i ordforklaringen:  dhatu.
 (Et fysisk element kaldes ellers for bhuta i betydningen partikel, molekyle eller atom p√• sanskrit, og for dharma  n√•r det handler om et mentalt element, som indg√•r i oplevelserne)
 Betydningen er, at der er 18 dimensioner omkring omr√•det for sansning.

 De 6 slags sanse genstande og de 6 sanse evner kaldes for de 12 ayatana'er, hvilket normalt overs√¶ttes som de 12 sanse baser eller felter - ordret betyder det de 12 kilder eller porte. L√¶s i ordforklaringen:  ayatanas.
 Der er ikke blot de 6 sanse evner, som hedder  indriya'er p√• sanskrit (ordret betyder det kapacitet eller kraft). Der er i alt  22  indriyas, fordi man ogs√• t√¶ller andre evner med, s√• som livet, k√łnnet og mange andre, som ikke forklares i denne artikel. Man kan sige, at de 22 indriyas udtrykker livets eksistentielle dimensioner eller m√•den, som vi inkarnerer p√• - som mand eller kvinde og s√• videre.

 

De 5 skandha’er er betingede tilstande (sanskrit: samskritas), som opst√•r fra  √•rsager og betingelser. De er betingede af deres 1) opst√•en -  2) deres tidsforl√łb samt forandring -  og  3) forsvinden.

   “Form er som en kugle af skum, f√łlelse er som en boble i vandet, opfattelse er er som en luftspejling,  samskaras er som kernen i banan palmen (den er hul  uden kernetr√¶) og  bevidsthed er som et sp√łgelse.”

   “Det kan ikke ben√¶gtes, at alt, som er genstand for opst√•en, er ogs√• genstand for √łdel√¶ggelse.”

fra:  Samyuta Nikaya
 
(en Theravada grund tekst)

Bodhisatva Mandjushri med sit visdoms sv√¶rd, som  afsk√¶rer tilknytning til dualistisk opfattelse. I sin h√łjre h√•nd holder han er lotus med en bog hvilende p√• blomsten, symbolsk for Dharma kundskab.
Bodhisatwa’en Mandjusri, som med sit visdoms sv√¶rd afhugger al tilknytning og identifikation. Hans sv√¶rd best√•r egentlig af lys og flammer, sk√łnt p√• denne stregtegning ser det almindeligt ud. I sin venstre h√•nd holder Mandjusri en utpala blomst, en slags bl√•lig lotus. Han holder den p√• stilken, mens blomsten folder sig ud over hans venstre skulder. Utpala blomsten symboliserer Bodhicitta, det Lyse Sind og det √•bne hjerte. Ovenp√• utpala blomsten hviler en bog, symbolet p√• visdom, pradj√ĪaMandjusri  er kl√¶dt i det traditionelle prinset√łj fra Indiens Oldtid, som udtrykker hans  Sambhogakaya. Hans ben er anbragt i  vadjra stillingen, symbolsk for hans  samadhi. Hans overkrop og arme er i bev√¶gelse, symbolsk for hans indsigt  og  bodhicitta  virksomhed. Han sidder p√• en skive af hvidt lys, som var det en fuldm√•ne lagt ned som et s√¶de, symbolsk for sindets iboende klarhed. Denne membran af hvidt lys hviler p√• st√łvdragerne af lotus blomsten nedenunder, som er symbolsk for Bodhicitta. Denne lotus er ogs√• lavet af lys, ligesom Mandjusri’s krop og hans fine silket√łj og ornamenter, symbolsk for sunyata.

 

Kushan Bodhisatwa mere gul og r√łd transparent baggrund
Mediterende Bodhisatva fra Kushan perioden, cirka 2000 √•r gammel statue. Hans asymetrisk placerede tommelfingre og let sk√¶ve ryg kunne antyde, at han kontemplerer over, hvorfor der altid kommer f√łlelse f√łr tanke. Statuen har tydelig sl√¶gtskab med Gandhara periodens stilart, som kaldes gr√¶sk-indisk.

 

Forgiftning - eller bare grebet lidt

    Forgiftning af sindet ved for eksempel beg√¶r eller vrede, f√łrer til kamp og konkurrence p√• markedet eller kamppladsen. Selv p√• det frie marked er det en sofistikeret sl√•skamp, som foreg√•r. N√•r man i den grad forf√łlger sin egen sn√¶vre egen-interesse p√• andres bekostning, opst√•r der et modtryk fra omgivelserne. En vinder giver mindst 9 tabere i en kamp eller konkurrence. Problemet er, at vinderen p√• slagmarken eller det √•bne marked ikke blot pr√łver at vinde, men ogs√• s√łger at f√• de andre til at tabe. Det skaber s√•kaldt d√•rlig karma, for man b√łr √łnske alle andre lykke og succes - i hvert fald ikke nederlag, hvis man √łnsker at fremme den gode karma omkring sig ved et √•bent og hjerteligt sindelag. Der er ondsind involveret i at vinde p√• denne m√•de, derved tiltr√¶kker man en ond karma for sig selv, som vil modnes en gang i fremtiden, hvor man s√• selv bliver udsat for samme slags ondsind, uden at kunne forhindre det i at ske.

 Hvad skal taberne s√• g√łre, n√•r de mere eller mindre berettiget f√łler, at de er blevet snydt af dem, som vandt? Det er ogs√• d√•rlig karma, for den situation skaber en misundelses-kultur.  Misundelse kan v√¶re meget giftig og f√łre til, at man pr√łver at √łdel√¶gge det for andre, i stedet for at hj√¶lpe og yde st√łtte. Kamp mod onde magthavere kan v√¶re n√łdvendigt for at fremme det gode og retf√¶rdige i samfundet og stoppe onde udviklinger. Imidlertid f√łrers kamp i reglen med vrede som udgangspunkt, og det medf√łrer i reglen de ovenfor n√¶vnte problemer med forgiftning, tunnelsyn og s√• videre.

 Et andet problem er, at vinderen f√•r magt. Overvej nu sammenh√¶ngen, nemlig at der blev vundet ved hj√¶lp af et sn√¶vert tunnelsyn, hvor det vigtigste var at betjene sin egen-interesse og beg√¶rs opfyldelse eller undertvingelse af det, som man f√łlte vrede overfor. Derfor kan man med rette sp√łrge, om samfundet kan v√¶re tjent med en s√•dan vinder og vedkommendes d√•rlige karakter, udstyret med en vis magt.

 Man kan naturligvis godt mene, at kapitalisme og det frie marked er godt for samfundet til at stimulere v√¶kst overalt, men man skal regne med den d√•rlige karma, som rammer individuelt og personligt og i reglen p√• et uheldigt tidspunkt. Hvor meget gavn f√•r samfundet af det p√• l√¶ngere sigt? Man b√łr bide m√¶rke i, at det er s√¶rdeles sv√¶rt, at stoppe d√•rlig karma, fremme den gode karma og udvikle et √•bent og hjerteligt sindelag overfor sine omgivelser, n√•r hele tids√•nden bygger p√• og fremmer giftige sindstilstande, hvor det ikke blot er tilladt i et vist m√•l, at tilf√łje andre skade, men det forventes at man g√łr det og i mange tilf√¶lde opfordres man til det af sine omgivelser. Det er ikke blot et socialt-psykologisk problem. Det er i h√łj grad et personligt problem og en eksistentiel udfordring for det gode medmenneske.

 Hvis betvingelse af andre og god moral f√łlges ad, og hvis kapitalisme og h√łj etik f√łlges ad - og det kan jo ske - s√• er der tale om et fornufts √¶gteskab og bestemt ikke om k√¶rlighed. N√•r man til sidst er kommet ovenp√• og har vundet og er blevet rig og magtfuld, s√• sker det faktisk ofte, at man f√•r et nyt perspektiv, og det skal vi v√¶re glade for. Det vil dog som hovedregel kun g√¶lde en gang imellem, p√• et individuelt plan og ikke for en virksomhed, et aktieselskab eller en politisk magt.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Bodhisatva Avalokiteswara
Avalokiteswara, symbol på Bodhicitta

 

 
 
Symbolsk spejl (af metal) - sindet spejler alt med lidenskab
Det er ikke verden, som du ser, men dit eget sinds spejling af verden. En spejling er ikke den virkelige ting og består ikke af noget som helst udover spejlingens illusoriske karakter. Det er ikke dig, som ser, men dit eget sind som viser dig noget.Slap helt af overfor denne enkle virkelighed og giv slip på enhver tilknytning og identifikation. Lad dit eget sind genkende sig selv.
 
Visdomssværd, wangkort
Det flammende visdoms sv√¶rd p√• en lotus blomst. Et s√•kaldt ‘wang kort’ - som bruges til indvielser (wang eller abhisheka). Sv√¶rdet er egentlig helt lavet af lys og flammer for at understrege dets uh√•ndgribelige karakter. Det symboliserer kraft og evne til at sk√¶re tilknytning og identifikation bort, hvorved klistersindet forvandles til visdomsind. Det er derfor, at det kaldes visdoms sv√¶rdet.
 
Asanga
Asanga
 

 

Vadjra'en eller dordjen best√•r af to gange 5 dragehoveder, som udspyer lyn, som alle m√łdes i et punkt ovenover og et punkt nedenunder. De 5 dragehoveder symboliserer blandt andet de 5 skandha'er.

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                            bliver gemt. S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk