 |
|
|
|
|
|
|
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
NÃ¥r du klikker pÃ¥ “Nyhedsbrev” Ã¥bner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted. |
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
5 DharmadhatuAt alt foregår i sindet, inklusive hele verden, er ikke en helt fremmed tanke i kongeriget Danmark. Indenfor akademisk medicinsk hjerneforskning mener man det samme. At hele den oplevede verden er bagved øjnene og inde i hovedet, er indlysende for hjerneforskeren. Hvad øjnene ser, er dansende sansninger i neurale netværk i nerveceller og -tråde i hjernen og selve øjnene. Man ser egentlig ikke det, som er foran øjnene, men kun øjets refleksioner på lysets forstyrrelse af sanseorganerne. Verden findes kun i en psykisk dimensionalitet (netop også, når det gør virkeligt ondt. Det kan jo kun gøre ondt i sindet, for det er det eneste sted, hvor man kan mærke det.)
Den akademisk medicinske hjerneforskningen peger på hjernen som sindets opholdssted, hvorfor mange antager, at den på en eller anden måde laver sindet. Man har dog ingen præcis ide om, hvordan det skulle foregå. Mange studier viser, at skade på hjernen bevirker forskellige forstyrrelser af både de almindelige sanse-bevidstheder og fatte-evnen. Også med de buddhistiske briller på, er det logik. Hjernen er et komplekst sanseorgan for alle 6 sanse-bevidstheder.
Tager man udgangspunkt i naturvidenskabelig tankegang, kan man forstå Buddhas anskuelse om sindets virkelighed som mindst 2 ekstra rent mentale dimensioner til de sædvanlige 3 fysiske (højde, længde og bredde), plus tid som den fjerde dimension. Disse 2 ekstra dimensioner kan ikke måles og vejes, fordi selv tungt-vejende argumenter ikke har vægt, og omfattende tanker og store drømme er umulige at få målebåndet omkring, så naturvidenskaberne kan ikke beskæftige sig med dem direkte. Mange bemærker derfor ikke deres tilstedeværelse som dimensioner, men antager, at sindet er en egenskab ved nogle molekyler og deres aktivitet i hjernen. Man kunne ud fra de kendte data, lige så godt antage, at hjernens molekyler svinger med sindet og forankrer det for en livstid, hvis vi har et par ekstra dimensioner at anbringe sindet i. Rumme-sindet indeholder alle dimensioner, så det må have sin egen dimension. Klistersindet med sin medfølgende dualisme går fra tilstande af inkarnation til rent mentale tilstande, så det må også have sin egen dimension. (Hvordan kroppen opstår, er en helt anden historie, som ikke fortælles her.)
At kalde klistersindet og rumme-sindet for ekstra dimensioner til den fysiske verden er blot et billede, som jeg selv har fremstillet, og ikke klassisk Dharma. Billedet, som tager sit udgangspunkt i den almindeligt accepterede fysiske virkelighed, bruger jeg udelukkende for at skabe sammenhæng mellem den klassiske Buddha Dharma og nutiden, hvor man ofte antager, at sindet er et produkt af hjernen. Tænker man på den måde, mangler man et par dimensioner. Man kunne også kalde det overtro med videnskabelige undertoner, at sindet kun må være en software i hjernens hardware. Måske ønsker vi blot en nem og realistisk forklaring. Buddha Sakyamuni giver os den virkeligt realistiske beskrivelse af, hvor vi lever henne, hvordan vi gør det, og hvorfor det ikke behøver at være sådan. Man kan også spørge, hvor fysiske i en fysisk forstand, de fysiske grundelementer egentlig er, som for eksempel brint-atomet? Når man tænker på Big-bang-teorien om universets opståen, dukker helt naturligt spørgsmålet op om, hvad mon brint-atomet var for noget, før det blev til brint? Det ligner jo spørgsmålet om, hvilket ansigt, som du havde, før du blev til (et berømt Koan fra Zen). Og hvad er en foton egentlig, sådan en lille bitte lysstråle, bortset fra en teoretisk størrelse. Er det en selvlysende partikel, som både formår at være stof og energi på samme tid? Kan man det? For at forklare alting, har vi ikke blot brug for flere dimensioner, men også umulige observationer - det såkaldte usikkerheds-princip hos Heisenberg. Dette princip betyder groft sagt, at opleveren ødelægger eller forvrænger oplevelsen ved at behandle den. Man har brug for direkte erfaring og gyldig erkendelse, som det fremgår af Buddhas Dharma.
Dharma'en tager sit udgangspunkt i sindets virkelighed, som man selv direkte oplever den, når man mediterer. Yogien har brug for at vide, hvordan sindet ser ud, når man selv udøver træning og undersøger det, set indefra så at sige.
I Abhidharma kan vi finde en korrespondance til dette set-up, som det hedder pÃ¥ nydansk, i beskrivelsen af universet som kamaloka, rupaloka og arupaloka. Kama betyder lidenskab, loka betyder et sted eller omrÃ¥de, rupa betyder form og arupa betyder uden form. Kamaloka er lidenskabernes verdener, hvori blandt andre mennesker inkarnerer, sÃ¥ det er blandt andet den sÃ¥kaldte fysiske verden, men det er ogsÃ¥ klistersindets tilstande. Rupaloka betyder forms-verdenerne, hvor kun de gode samskaras hersker. Arupaloka betyder verdenerne uden form. Her hersker kun den grundlæggende dualisme, hvor der skelnes mellem en selv og andre eller andet end sig selv. Skønt der i øvrigt kun er glæde pÃ¥ disse planer eller dimensioner, sÃ¥ er der ogsÃ¥ opfattelser af de lavere verdener, men dem er man altsÃ¥ hævet over i de tilstande. Disse beskrivelser af universet fortæller dog mest om samadhi, den meditative fordybelse, og hvordan denne yogiske trance, nÃ¥r den bliver stadig dybere, overskrider disse verdeners forskellige sindslige begrænsninger. Dermed forklarer de ogsÃ¥ samadhi’s begrænsninger.
I klassisk Buddha Dharma udtrykkes sindets ikke-fysiske dimensionalitet med begrebet Dharma-dhatu (tibetansk: tjø-jing). Det betyder rummets omfang eller elementernes element, ordret: sandhedens element eller omrÃ¥de. Dharma-dhatu er hele sindets omfang, hvorfra oplevelsernes elementer opstÃ¥r og hvori de fylder noget og til slut ophører. Dharma-dhatu kan ogsÃ¥ forstÃ¥s simpelthen som dimensionalitet: at noget kan udfolde sig, at der er plads til det. SÃ¥ledes betyder det ogsÃ¥ altgennemtrængende, da der er Dharma-dhatu omkring og indeni alt. Derfor er der ogsÃ¥ noget, som hedder Dharma-dhatu-visdoms-sind, nemlig Vairocanas altgennemtrængende visdom. (Se siden: de 5 buddha-familier). Begrebet er sÃ¥ledes meget lig Tathagatagharba, Buddha-naturen, sunyata - tomheds-naturen, og Dharmakaya, Buddhas Sande Krop, men bruges selvstændigt for at udtrykke oplevelsens elementers oprindelse, udfoldelse og ophør i sindet. Alle oplevelser menes at kunne reduceres til sammensatte elementer (sanskrit: dharma’er. De skrives med lille “d” for ikke at sammenblande begrebet med Buddhas Dharma, Buddha Sakyamunis Lære). Rummet er ikke kun den overskydende plads. Rummet er ogsÃ¥ identisk med sit indhold. Selvom der er denne identitet og selvom indholdet er relativt, forbliver rummet uændret og absolut til hver en tid. Masser af plads og mulighed uanset om pladsen bliver brugt eller ej. Hele den fysiske verden befinder sig sÃ¥ledes inde i Dharma-dhatu. Hvis ikke pÃ¥ andre mÃ¥der, sÃ¥ som sansninger og dualistiske begreber om en selv og verden. Vores oplevelser er sammensat af dharma’er, oplevelsernes elementer, som befinder sig inde i Dharma-dhatu, oplevelsernes udfoldelses-omrÃ¥de.
Der ligger dog mere i begrebet end som så. Dharma-dhatu udtrykker også det ubegribelige og ubegrænsede i både sindet, livet og verden samt den konstante mulighed for nirvana, som altid er tilstede lige nu. Det er naturligvis nærliggende, at betragte alt det her som metafysik, men så mister man den psykologiske realisme eller dimension, med mindre al metafysik er udtryk for noget psykologisk. Dharma-dhatu er ikke et metafysisk begreb, selvom det ikke er noget fysisk, men oplevelsens elementers udfoldelses-område og tomhed. Alt opstår fra, udfolder sig og ophører i Dharma-dhatu. Derfor betegnes Dharma-dhatu også som altings natur.
citat: Ved hvilket filosofisk ræsonnement kan den usigelige karakter (sanskrit: nirabhilapya) ved alle dharma'er så forstås? Det er følgende: Hvad der end er betegnelsen på den individuelle karakter ved enhver dharma, for eksempel "form" eller "følelse" eller en af de andre skandha'er, eller, som tidligere forklaret, helt op til Nirvana, så bør sådanne betegnelser forstås som blot og bar beskrivelse. Det er hverken denne eller hin dharma's essentielle natur (sanskrit: svabhava) eller noget helt andet end det. En sådan (essentiel natur) er hverken sprogets område eller genstand for sprog, og den er heller ikke noget helt andet end disse. Da det forholder sig således, bliver dharma'ernes essentielle natur ikke fundet på den måde, som den udtrykkes. Endvidere bliver heller ikke absolut ingenting fundet. Atter er den essentielle natur fraværende, skønt ikke absolut fraværende. Så kan man spørge: hvordan finder man den? Den findes ved at undgå at fastholde både anskuelsen, som bekræfter eksistensen af, hvad der ikke eksisterer, og betragtningen, som benægter enhver eksistens. Endvidere bør man forstå, at kun området for opfattelses-virksomhed (i sindet), som er fuldstændigt fri for logiske slutninger (diskursive processer), omfatter kendskab til den højeste essentielle natur ved alle dharma'er (oplevelsens elementer). Når vi dør og mister hjernen, vil både klistersindet og de 6 sanse-bevidstheder opføre sig meget anderledes uden forankring i hjernen. Rumme-sindet vil naturligvis være fuldstændig det samme under alle omstændigheder. (Læs siden: Om død og genfødsel, når den er færdig.)
Under træning bruger vi yogiens synsvinkel, som er anvendt psykologisk tænkning kombineret med fysisk træning for at opnå Buddha-tilstanden. Buddha Sakyamunis oplysning er først og fremmest en opdagelse af denne tilstand. (Se siden: Om Buddha 2.) En tilstand helt fri for lidelse. Det er sekundært, at den bevirker nogle filosofier, som egentlig blot er retnings-givende. Det drejer sig ikke om filosofi, buddhologi eller psykologi, men om indsigt og om at få sindet til at befri sig selv.
Opdagelsen af Buddha-tilstanden er en direkte erkendelse uden begreb. Begreber kommer meget nemt i vejen for oplysnings-arbejdet. Problemet er, at uden begreber fatter man jo ikke noget. Selv indsigten uden begreb, vil man jo prøve at forstå eller fatte, men Oplysningen er af en helt anden natur end forstand. Det kaldes, at sindet befrier sig selv for uvidenhed om sig selv. Der sker en genkendelse. Det sammenlignes med en slange, som har slået knude på sin krop. Den behøver ikke nogen til at løse knuden op. Den gør det af sig selv. Det kaldes også for sindets selv-befriende natur.
Erkendelsen af sindets Buddha-natur er ingen omvendelse, åbenbaring eller tros-handling. Den direkte indsigt i sindets natur har store konsekvenser, fordi den bevirker, at tilknytningerne og identifikationerne fordamper, forsvinder, ophører og er helt overstået. Karma er også overstået. Det handler ikke om tro, men om viden: enten opnår man indsigt, eller også må man vente til senere. Det er ikke nogen åbenbaring, for der er ikke noget at se - kun at indse. Det er ingen omvendelse, for visdommen ligger gemt i lidenskaben. Alt er sig selv, som det plejer at være, og det er sindet også. Det er heller ingen tros-handling, for man foretager sig ikke noget, mens erkendelsen indtræffer, selvom der nok går en del begivenheder forud for Oplysningen.
Dharma'en angiver flere forskellige, nærmest modstridende filosofier, som gyldige betragtninger eller anskuelser. Det er fordi folk er forskellige. Filosofierne indtages ligesom medicin for en sygdom. De er faglige beskrivelser af -, synsvinkler på - og betragtninger over oplysnings-arbejdet. Anskuelserne vil dog ikke hjælpe uden træning i meditation. Meditation uden anvendelse af anskuelserne er selvfølgelig udsigtsløs. I Karma Kadjy traditionen har man siden Gambopa (som levede i 11 hundrede tallet og som var den første Karmapas Guru) anbefalet at udvikle forståelsen samtidigt med at man træner meditation.
Tilsvarende handler Dharma'ens forskellige beskrivelser af verdens tilstand (sanskrit: Abhidharma) mest om Oplysningens kvaliteter og det utilfredsstillende ved livet i verden. Alt i Dharma'en handler om De 4 Ædle Sandheder. Husk det nu.
Konklusion***
Denne artikel (Om opfattelsen 1 - 5) er i det store og hele baseret pÃ¥ Cittamatra-anskuelsen, Kun Sind Skolen, som er én af de store Mahayana filosofier, grundlagt af bodhisatva’en (helgenen) Asanga. Den kaldes ogsÃ¥ Yogacara. Den anden store Mahayana anskuelse, stiftet af helgenen Nagardjuna, hedder Madhyamaka, den Store Middelvej. Den nævnes kun ganske kort for ikke at komplicere præsentationen for meget. Disse betragtninger giver blot en smagsprøve pÃ¥ min egen opfattelse af Buddhas Lære. Buddha Dharma er meget mere end jeg kan vise dig her. Kig i boglisten for anbefalet uddybende læsning. Læs videre: Om træning
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|||||||
|
Omopfattel sen5
Dharmadhatu sandhedens område |
|||||||
|
|
|||||||
|
|
|
|
|
|
|
Mangler titel-bjælken foroven? Klik her. |
|||||
|
Buddha-virksomhed
Disse allegoriske sammenligninger viser bÃ¥de de allerede erkendte Buddha’ers spontane virksomhed og Buddhanaturens, nÃ¥r den hengivne lærling eller svend Ã¥bner sig for velsignelserne.
|
|||||
|
Den sjette Shamarpa Tjødji Wangtjuk skrev:
|
|||||
