Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

 

Om Tilflugt
 

1        De 3 Ædelsten,

               eller Juveler i betydningen:          
  de 3 kostbare skatte           

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet  Buddha-dharma  eller blot  Dharma'en  blandt venner. Buddhadharma er sanskrit-ordet for Buddhisme, og begrebet er i slægt med det danske ord  dom som i benævnelsen kristen-dom.
 Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. Således begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer.

  Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et  fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er så meget mere. Religion handler om liv, død og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler også - og mest - om sindet,   befrielse, fred og afklaring, opklaring eller  oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s  sandhed,  sandheden om  Buddha eller begivenheden  Buddha (på mange måder er den bedste oversættelse af  ‘dharma’  begivenhed).
 

Hellig Dharma uden Gud

  Da Gud ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen  Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’  i trediverne, hvori han diskuterer spørgsmålet. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion.

 Dharma’en er med andre ord en ateistisk religion. Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige Bånd til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor både Sutra og Tantra på Bodhisatvafartøjet, også kaldet Mahayana og  Bodhisattva-yana  (læs også om  de tre fartøjer her). Det Hellige Bånd til Buddha-naturen  hedder Devatha på sanskrit og  Yidam  på tibetansk. ‘Yi’ betyder bånd og ‘Dam’ betyder hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sådan. Det betyder, at der er noget, som opleves som helligt. De mange Yidam former symboliserer mange måder at forholde sig til sindets egen Buddhanatur.

 Måden man holder båndet på kaldes damtsig på tibetansk  (sanskrit: samaya), udtrykt i de tantriske løfter. Indenfor  Hinayana  er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse (sanskrit: pratimoksha) og  Bodhisatva  løfterne  fra Mahayana anses således også for hellige, som ikke blot beskytter mod dårlig karma og ondsindethed men også  velsigner livet  direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind  (sanskrit:  santana).
 

Sangha

  Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange lærlinge, som han organiserede, hvilket blev til  Sangha,  sanskrit-ordet for samfund. Sangha er først og fremmest munkene og nonnerne, i en ophøjet forstand er  Sangha’en  Bodhisatva’erne på de højeste trin, sanskrit:  bhumi. Det er fra syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder (punya) og erfaring med  visdom. Så kaldes det Arya Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig på ikke at skade noget  sansende væsen, men de er jo nødvendigvis på forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun få har plukket frugten af træning og  indsigt, De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem.

 Det kan derfor synes svært at identificere sådanne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores Dharma-lærer helst skal besidde en levende forståelse af tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata.

 Med udtrykket ’den ædle Sangha’ menes der Bodhisatva’er, som har virkeliggjort de højeste grader af  Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit:  bhumis, angående sådan virkeliggørelse. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten på en symbolsk måde, fordi de har taget det på sig at passe godt på Dharma’en. Når de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et område, gik også Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer.
 Hvad dig selv angår, er Sangha’en de mennesker, som overdrager  transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som også er i lære hos dine Lama’er. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha på samme måde.

Klik her for at komme øverst på siden


Anandachakra - logo for Tilogaard

De 3 skatte

  Således etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha.  Ved både sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni.

 Han viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre også besidder den selv samme og kan gøre det samme, ja -  at de slet ikke ville kunne leve uden  (uden Buddhanaturen, kan man ikke opleve noget, fordi denne sindets grundlæggende natur er både grundlag og betingelse for enhver oplevelse. Grundlaget er sindets rummelighed, sanskrit:  alaya, og betingelsen er bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, eller sindets klarhed).

 Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man må opgive, og hvad man må virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst.

 Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen. (Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni).

 Derfor søger man både tilflugt hos  Buddha, i selve anskuelserne og træningen, altså  Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altså  Sangha’en.
 

Absolut og relativ

  Tilflugten i  Buddha kaldes  absolut, da alt så at sige foregår inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i  Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er såmænd også Buddha-naturen, når du undersøger det nærmere. Sådan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er  Buddha-naturen. Sådan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger (sanskrit:  sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der  sindets rummelighed og klarhed.

  Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstås, og der er naturligvis altid politik, når der er samfund  (Sangha).
 Både Dharma og Sangha befinder sig på kamp-pladsen, hvor alle får karma-bank, hvilket vil sige i dagligdagen, så det er også derfor, at en vis faglighed er påkrævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp.

 Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gå til den med ahimsa -  en ikke-voldelig indstilling præget af årvågent åndsnærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dårlig oversættelse.). Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som alle må gennemgås og overstås med sindighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde på lager i sit sind, og som udspiller sig, når de stimuleres, så man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man påkalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma  cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og visdommens. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den også være der i dagligdagen - i nu’et. Derfor påkalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit:  sraddha

Klik her for at komme øverst på siden

 

"African yogi" - udsnit af maleri af Marianne Rydwal ©

2        Stol på værktøjet

- og brug det rigtigt ...

  Dharma’en er  ikke  en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det åndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne  forhindringerne  for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk måde at  tvivle  på, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv på den rigtige og bedste måde.
 Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den, herunder mange buddhister. 

  Man tror ikke på noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler på, at det rigtige ingen-ting,  sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt på en måde  - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgående i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke på et tvivlsomt rygte.
  Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt  - også alt ondt, dårligt, usundt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt eller afskyeligt.
  Man søger 
tilflugt  i  Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten  kan give en vis beskyttelse til - når man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv - at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling. 

 Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke.  Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, når man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. Så, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer.
 

Transmission

 Tilflugten er en del af  transmissionen. Den giver således både velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse  til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning.

 Al praksis, sanskrit:  sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver  søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det  formelle  er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man må derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gå i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs.
  Søger du ikke tilflugt, før du starter en  sadhana, tager du hverken dit sind eller Dharma’en alvorligt. Den formelle Tilflugt er et vigtigt virksomt middel, sanskrit:  upaya, mod indbildning, sanskrit: ahamkara  (se også under:  rahu).

 Indenfor Tantra søger man også tilflugt i  De 3 Rødder. Det vil sige  LamaYidam og Beskytter. Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner må følges ubetinget. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter, sanskrit:  Dharmapala, er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et åbent sind og hjerte, selv i vanskelige situationer.
 

Tillid

  Man søger ikke tilflugt uden  tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstår naturligt, når al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private  undersøgelse  af sindet, din egen  træning  og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse. Man får ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet.

 Man går heller ikke i lære uden tillid. Derfor må man sikre sig, at  Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de også et ry, så check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit:  kalyanamitra, det vil sige som rådgiver. Kalyanamitra betyder en åndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge  mesterlæren.

 En tillid på trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er sikker på, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af.

 Tvivl er en af  de 51 samskaras, blandt de  6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være  sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og tilknytnings-mønstre.   Vished i betragtningsmåde, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.


Anandachakra - logo for Tilogaard

Velsignelse

  I reglen er det  Lama’ens velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som får folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man må formode, at der er en vis intuition  tilstede ved lejligheden. I så fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er også OK, men derpå må man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning.

  Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen: underbevidstheden).
 

Hengivenhed

  Religiøs tro skal der dog til for at nå frem til et paradis, når du dør.  Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit:  sraddha.  Et buddhistisk paradis -  som for eksempel  Sukhavati  - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dårlig etik, men velsignes af  Bodhicitta  og  Buddha's  Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. Så selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mål, men blot en pause  i   samsara.

Klik her for at komme øverst på siden

   Læs også de næste siderOm opfattelsen (der er 5 artikler), som omhandler Dharma’ens anskuelser om  sindet, selvet, verden,  livet, følsomhed,  angst og andet sjælestof. Læs derpå  om træning i buddhistisk meditation.

 Læs også  Shamar Rinpotje’s  artikel:  Refuge  (Om Tilflugt, artiklen er på engelsk).

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Buddha Sakyamuni udsnit fra 35 Buddhaer tangkha.
                      Buddha Sakyamuni, udsnit fra maleriet med De 35 Buddha’er

 

 

 

 

Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha,  indtil den fuldstændige oplysning  indtræffer, for at  gavne  alle  levende væsner, som har sanser, følelser og en idé om sig selv.

 

17 Karmapa Thrinle Taye Dordje Grenoble 2017_2_transparent_baggrund_TJ-170814-01-102_250px
Karmapa om tilflugt

 "Vi behøver ikke at tilbede. Vi behøver ikke at idealisere Buddha. Det eneste vi behøver er, at lære fra hans eksempel. Det er den virkelige tilflugt, tror jeg nok, fordi der er intet bedre eksempel på, hvordan han fuldendte sin metode." 
 Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 15. december 2017.

 

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

 

 

Lotus fra en have i Dordogne, Frankrig sommeren 2015

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk