 |
|
|
|
|
|
|
|||||||||
 |
|||||||||||||||
|
NĂĄr du klikker pĂĄ “Nyhedsbrev” ĂĄbner dit email program. Skriv at du gerne vil modtage nyt og send mail’en afsted. |
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
 |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
1 De 3 Ædelsten,eller Juveler i betydningen, de 3 kostbare skatte Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet Buddha-dharma eller blot Dharma'en blandt venner. Buddhadharma er sanskrit-ordet for Buddhisme, og begrebet er i slægt med det danske ord dom som i benævnelsen kristen-dom. Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. Dharma'en begynder og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er sĂĄ meget mere. Religion handler om liv, død og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler ogsĂĄ - og mest - om sindet, fred og afklaring. Buddha-dharma betyder ordret Buddhas sandhed eller sandheden om Buddha. Da Gud ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille Buddha-bog i trediverne, hvori han diskuterer spørgsmĂĄlet. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion. Dharma’en er med andre ord en ateistisk religion, sjovt nok, og har alligevel forskellige meget hellige Buddha-former eller Buddha-aspekter med, som er visioner af Det Hellige BĂĄnd til Buddha-naturen, som man etablerer og opøver indenfor bĂĄde Sutra og Tantra pĂĄ Bodhisatvafartøjet, ogsĂĄ kaldet Mahayana og Bodhisattvayana. Det Hellige BĂĄnd til Buddha-naturen hedder Devatha pĂĄ sanskrit og Yidam pĂĄ tibetansk. Yi betyder bĂĄnd og Dam betyder hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sĂĄdan. Det betyder, at der er noget, som opleves som helligt i sit eget sind. Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange lærlinge, som han organiserede, hvilket blev til Sangha, sanskrit-ordet for samfund. Sangha er først og fremmest munkene og nonnerne, i en ophøjet forstand er Sangha’en Bodhisatva’erne. SĂĄ kaldes det Arya-sangha. Den Ædle Sangha. Hvad dig selv angĂĄr, er Sangha’en de mennesker, som overdrager transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som ogsĂĄ er i lære hos dine Lamaer. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha pĂĄ samme mĂĄde.
SĂĄledes etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha. Ved bĂĄde sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni. Han viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre ogsĂĄ besidder den selv samme og kan gøre det samme, ja - at de slet ikke ville kunne leve uden. Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man mĂĄ opgive, og hvad man mĂĄ virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen. (Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni). Derfor søger man bĂĄde tilflugt hos Buddha, i selve anskuelserne og træningen, altsĂĄ Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altsĂĄ Sangha’en. Tilflugten i Buddha kaldes absolut, da alt sĂĄ at sige foregĂĄr inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er sĂĄmænd ogsĂĄ Buddha-naturen. Uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen mener jeg sindets rummelighed og klarhed. Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, fordi de er relative størrelser, f. eks. kan Dharma misforstĂĄs, og der er naturligvis altid politik, nĂĄr der er samfund (Sangha). BĂĄde Dharma og Sangha befinder sig pĂĄ kamp-pladsen, hvor alle fĂĄr karma-bank, hvilket vil sige i dagligdagen, sĂĄ det er ogsĂĄ derfor, at en vis faglighed er pĂĄkrævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp. Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gĂĄ til den med ahimsa - en ikke-voldelig indstilling præget af ĂĄndsnærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa). Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som alle mĂĄ gennemgĂĄs og overstĂĄs med sindighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde pĂĄ lager i sit sind, og som udspiller sig, nĂĄr de stimuleres, sĂĄ man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man pĂĄkalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma-cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og visdommens. Hvis man selv vælger at ville søge den, vil den ogsĂĄ være der i dagligdagen - i nu’et.
2 Stol pĂĄ værktøjet- og brug det rigtigt ... Dharma’en er ikke en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det ĂĄndelige eller mentale arbejde, at nĂĄ Oplysningen. Dharma’en er faktisk en systematisk mĂĄde at tvivle pĂĄ, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, som den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv pĂĄ den rigtige og bedste mĂĄde. Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den. Man tror ikke pĂĄ noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler pĂĄ, at det rigtige ingen-ting, sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt pĂĄ en mĂĄde - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det. Man forlader sig ikke pĂĄ et tvivlsomt rygte. Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt - ogsĂĄ alt ondt, dĂĄrligt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt og afskyeligt. Man søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten kan give en vis beskyttelse til - nĂĄr man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv - at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling. Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke. Tilflugten er en del af transmissionen. Den giver sĂĄledes bĂĄde velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse til Buddha Sakyamunis egen oplysning. Al praksis starter med at træningens eller ritualets udøver søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det formelle er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man mĂĄ derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gĂĄ i Buddha Sakyamunis spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs. Man søger ikke tilflugt uden tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstĂĄr naturligt, nĂĄr al tvivl er fjernet og meningsløs ved din private undersøgelse af sindet, din egen træning og deltagelse i mesterlæren. Man fĂĄr ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet. Man gĂĄr heller ikke i lære uden tillid. Derfor mĂĄ man sikre sig, at Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de ogsĂĄ et ry, sĂĄ check selv efter. En tillid pĂĄ trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er sikker pĂĄ, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af. Tvivl er en af de 51 samskaras, blandt de 6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og tilknytnings-mønstre. Vished i betragtningsmĂĄde, ritual og øvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
I reglen er det Lama’ens velsignelse, d. v. s. velsignelsen fra Transmissionen, som fĂĄr folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man mĂĄ formode, at der er en vis intuition tilstede ved lejligheden. I sĂĄ fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er ogsĂĄ OK, men derpĂĄ mĂĄ man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning. Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i sindet og tilsløre muligheden for erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskaras (i betydningen: underbevidstheden). Religiøs tro skal der dog til for at nĂĄ til et paradis, nĂĄr du dør.
|
|
|
|||||||||||||||||||||
|
|
|
Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha, indtil oplysningen indtræffer, til gavn for alle levende væsner, som har sanser og følelser. |
|
|
|
|
