Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

C

 

  Caitasika (skt.):
 - ordret:  'det som følger med manifest sind'  [tib.: sems les byuñ par ldan pahi chos]   'mentale faktorer' eller  'mentale begivenheder' er meget brugte oversættelser. ‘Sindstilstande med begreb’ er mere korrekt og beskrivende. Caitasikas er de i øjeblikket aktive og manifeste samskaras, i modsætning til alle de andre samskaras, som i et givet øjeblik er passive og uvirksomme (- og dermed uvirkelige). Caitasikas er mentalt sammensatte mønstre  [komplekser], som består af nærmere definerede enkeltheder, som kaldes  (skt.) 'caittas'   (tib.: sem læ yungwa [sems las byuñ ba]  - den 'enkelte'  [måske i sig selv sammensatte]  erfaring og sindstilstand).  Disse kategoriserende sindstilstande opstår med  iboende begreb og har deres rod  i erfaringer fra fortiden. De er den gruppe  samskaras, som 'aktivt' bedømmer virkeligheden, vigtigheden, kvaliteten og sammenhængen ved  djñeyas, de mentale indtryk,  samt  vidjñaptis, deres fortolkning i  den fjerde  skandha,  og derpå farver bevidstheden med begrebet og sindstilstanden i den femte skandha  (hvordan og hvorledes, se under: mano-vidjñana). Derfor beskrives caitasika også som en  'begivenhed'  (skt.: dharma)  som opstår samtidigt og parallelt med bevidstheden om noget.  De 51 samskaras er caitasikas. Som en specifik gruppe blandt  (skt.) dharma'erne,  oplevelsernes elementer eller begivenheder, betegner  caitasikas  en særlig type  dharma'er, hvis karakter er begribende sindstilstande. Caitasika  og  'caitta'  bruges ofte synonymt.  Se også under:  citta,  og:  manas.  Læs også artiklen:  De 5 skandha'er - og artiklen:  Om opfattelsen,  kapitel 2   - samt artiklen: Hvad er en oplevelse?

  Caitta  (skt.):
 - tib.: sem læ yungwa  [sems las byuñ ba] erfaringen og dens sindstilstand som manifest sind  (se under:  citta,  om  'manifest sind').
  1)   Ved at  være  en erfaring, er en sådan manifest
          sindstilstand  - helt naturligt -   forudindtaget  overfor  det mentale indtryk  (skt.:  djñeya) og dettes fortolkning  (skt.:  vidjñapti), som opstod i  den tredje  skandha, og som nu forårsager denne manifestation af  'erfaring og erfaringens sindstilstand'  i  den fjerde skandha. Derfor betyder caitta også en 'fordom' og en 'mental projektion'  (se også under:  asravas). Caitta tilkender:  Værdi,  Vigtighed  og  Væsen  eller karakter  til en oplevelse  (skt.:   dharma)Vasubandhu  skriver:  ”at betragte en genstand  [skt.:  dharma]  er bevidsthed.  At anse den  [genstanden] for at besidde særlige kvaliteter er  caittas.”  (citat fra bogen:  '7 Works of Vasubandhu', kapitlet: 'commentary on the Separation of the Middle from Extremes', side 215  - oversat af Stefan Anacker, forlag: Motalal Barnasidass, 1984).
  2)  Derfor betyder caittas [flertalsform] også  på
         godt og ondt:  mentale tendenser, talenter, karaktertræk, luner, dyder, udyder  og  'fortidens spøgelser',  når  de manifesterer sig  for bevidsthederne i den femte skandha  som motiverende sindstilstande  med deres indbyggede begreb. Brugt på denne måde,  er caittas  synonymt med  caitasikas. Begge er cittas,  manifest sind  og dharma'er,  begivenheder. Det vil sige, at de er aktive  samskaras  - eller manifestationer af samskaras -  i 'strømmen af sind'  (skt.:  santana) gennem de  bevidste øjeblikke  - så begge eksisterer kun momentant i bevidsthedens øjeblik. Som 'latente'  (skt.: vasanas)  'potentielle'  eller  'passive'  samskaras,  kan man ikke tale om dem som  caittas  og caitasikas  - betegnelsen betyder,  at de er  'manifeste'  for bevidsthederne.  Læs også artiklen:  De 5 skandha'er - og artiklen:  Om opfattelsen,  kapitel 2    - samt artiklen: Hvad er en oplevelse?

  Caryatantra (skt.):
 en  Tantra  klasse. (se under:  Tantraklasser).

  Cetana  (skt.):
 -  betyder 'viljen-som-vane'  - eller  'hensigt-som-vane'. Blandt  samskaras  er cetana det styrende princip for de andre samskaras. Cetana styrer ikke   klesha'erne, de lidenskabelige følelser,  direkte, men  deltager kun  i den lidenskabelige fortolkning  og reaktion på de mentale indtryk, som foregår i  den fjerde skandhaCetana beskrives mere indgående i artiklerne:  De 5 skandha'er  &  Om opfattelsen, kapitel 2  - samt:  Hvad er en oplevelse?
 

Click here to get to the top

  Chakra (skt.):
 betyder “hjul”.  Bhava-chakra er således  livshjulet  og  Dharma-chakra er  Dharmahjulet.   Chakra bruges også som betegnelse på de indre energi strømmes trafik knudepunkter i kroppen, som ligner hjul med eger. Der er forskellige betydninger ved at lokalisere disse  chakra’er i de forskellige  sadhana’er, så nogle gange vil der være 3, andre gange 5 og nogle gange 7. Det fremgår af  sadhana’ens manual. Disse kanaler og trafik knudepunkter er ikke fysiske størrelser, men forestillede mønstre, som indgår i en  sadhana's visualiseringer. Det er visualiseringerne og den meditative sindstilstand, som påvirker kroppen gennem disse mønstre, som således kan siges at skabe bro mellem sind og krop. Visualiseringerne tjener til at transformere følelserne i kroppen til  djñana, visdomsind, og til udviklingen af Det Lyse Sind,  Bodhicitta.    Se også under:  Nadi, kanal   - og under:  vayu, ‘indre’ vind eller energi.

  Chakra-samvara (skt.):
 tib.: Khorlo Demtjok. En meget almindelig   Tantra  Yidam  i  Karma Kadjy  traditionerne.  Som   Yidam  er han ofte sammen med  Vadjrayogini.

  Chakravala  (skt.):
 ’ringen af jernbjerge’ i et enkelt kosmisk system med  Meru bjerget i centrum. Det er et enkelt univers eller verdens system med forskellige verdener til de 6 slags  sansende væsner, som almindeligvis betegnes som ’Meru bjerg systemet’ her i Vesten, skønt sanskrit navnet er  chakravala.
Chakravala, silkebrokade, foto fra bogen: The Sacred Art of Tibet.
Ringen af jernbjerge omgiver hele systemet.  I kompassets retninger ligger de 4 ’kontinenter’ – hver  omgivet af 2 mindre ’kontinenter’ eller øer. Disse landmasser er omgivet af et meget stort hav til alle sider. Ind mod midten, hvor Meru bjerget hæver sig i mange tusinde kilometers højde, afsluttes det store hav med 7 ringbjerge. Disse bjergkæder er adskilte fra hinanden med forskellige ringformede have.
  Ved foden af Meru bjerget bor de misundelige guder, skt.:  Asuras. Meru stikker lige så dybt, som det rager op. Det er snævert ved roden og breder sig ud til alle sider til midt på bjerget, hvorefter det snævrer ind igen hele vejen til toppen, hvor guden Indra’s slot er placeret. Indra’s verden er den laveste af gude verdenerne. Solen og månen kredser i jævne baner omkring det store bjerg. Der er mange flere detaljer i systemet, som det vil være for omfattende at beskrive her.
  Dette begreb om universet svarer ikke til moderne astrofysik og astronomi.  Chakravala handler om de sindstilstande, som de forskellige slags sansende væsner befinder sig i. Denne sindstilstand afgør, hvilken verden, man er blevet genfødt i.
  De forskellige grader af  samadhi  og de 4 slags mesterskab i meditation, skt.:  dhyanas,  afføder bestemte sindstilstande, som bevirker, at  yogi’en i sin samadhi opnår samme tilstande som diverse guder på diverse eksistens planer, som de blev opfattet i Oldtidens Indien. I  chakravala systemet beskrives dette med de i alt 55 himle, som svæver over Meru bjerget. Inddelingen i de 6 verdener, inklusive de 55 himle  (skt.:  Triloka) handler altså om inkarnation og ikke om astronomi.
  For yogi’en handler disse begreber om samadhi, og for filosoffen handler de om samadhi’s begrænsning.  Nirvana  er noget andet end systemet som sådan. Nirvana er frihed fra systemet, så selvom samadhi kan føre dig til den højeste himmel, skt.:  Akanistha, højt hævet over lidenskabernes verdener  (skt.:  kamaloka), så er det ikke  befrielsen. På denne måde er  chakravala  et specielt begreb om  samsara, som kun dækker noget af betydningen af betegnelsen samsara. Den enkle forklaring af begrebet  chakravala er derfor ‘verden i flere dimensioner som en tilstand i sindet’.   Chakravala er den almindelige enkeltdel i de buddhistiske kosmologiske systemer.
  Læs mere under:  kosmologi.

  Chakra-vartin (skt.):
 betyder ‘hjul behersker’. Det siges, at hjulene på hans stridsvogn uforhindret kører allevegne. Derfor oversættes udtrykket oftest som ‘verdenshersker’. Kejser Ashoka fra  Magadha  anses for eksempel som en sådan verdenshersker, fordi han herskede over det meste af Indien og Pakistan omkring år 300 før vor tidregning. Ashoka er sandsynligvis et dårligt eksempel.
 En  Chakravartin er karakteriseret ved de 32 ypperlige kropslige kendetegn:
  1)  fødderne er fuldkommene plane og mærket med
        Dharmahjul  på fodsålerne.
 2)  Fødderne er brede og anklerne er ikke
        fremtrædende.
 3)  Fingre og tæer er lange.
 4) Der er ligesom anlæg til svømmehud mellem
        fingre og tæer.
 5) Huden er blød og musklerne fine og
        ungdommelige.
 6) Kroppen har 7 ophøjede dele.
 7) Lårene ligner en antilopes.
 8)  De ‘hemmelige’ organer er tilbagetrukket
        ligesom hos elefanter.
 9) Torsoen er som en løves.
10) Kravebenene danner ikke udhulinger, men
        har et pænt huld   (resultatet af at opretholde
       Vairocana’s 7 punkts stilling).
11) Skulder ryggene er forfinet afrundede.
12) Armene er bløde, runde og jævne.
13) Armene er lange.
14) Den fuldstændige rene krop er omgivet
        af et lysskær.
15) Nakken er uforlignelig som en konkylie.
16) Kinderne er storslåede som en løves.
17) Der er 40 tænder fordelt i lige store tal
        på over- og underkæben.
18) Tænderne er meget rene og sidder tæt sammen.
19) Tænderne er uforlignelige og i harmonisk
        opstilling.
20) Hjørnetænderne er fuldkomne og perfekt hvide.
21) Tungen er lang, uden spids og utrolig -
22) med en ganske fuldkommen smags-evne.
23) Stemmen er sød som en kalavinka fugls  [en
        fugl fra et paradis]  og som  [guden]  Brahma’s sang.
24) Øjnene er smukke som blå lotus blomster,
         skt.: utpala.
25) Øjenbrynene er kønne som hos en ko.
26) Ansigtet er smukt at betragte med dets
        uforlignelige hvide  ’urna’ (skt.) hårløkke  [et enkelt
        højre drejet hår i spiral mellem øjenbrynene
        lige over næsen].
27) Hovedet krones med en slags lille bule  [skt.:
        uṣṇīṣa- eller  ushnisha], en mindre fremvækst af
        kraniet  [mange lærde i dag mener, at ushnisha alene
        hentyder til en hårknude på toppen af hovedet].
28) Huden er ren og fin og
29) har en gylden farve eller tone i farven.
30) Hårerne på kroppen er overmådeligt fine og
        bløde med blot ét hår i hver pore, som snoer
        sig mod højre og opad.
31) Håret  [på hovedet]  er fejlfrit med en dyb blå
        farve som en ædelsten  [lapis lazuli].
32) Som et velrundet og fuldkomment  nyagrodha
        træ  [indisk banyan træ, ficus benghalensishar den
        faste krop samme styrke som [guden] Indra.
(Denne liste er fra Asanga’s   The Changeless nature).
  Disse 32 tegn er tilsammen meget usædvanligt, og selv Kejser Ashoka har sandsynligvis ikke haft dem. De er først og fremmest en  Buddha’s  fysiske kendetegn, men  Buddha Sakyamuni   havde det jo i sig, at han både kunne have valgt at blive til en  Chakravartin  så vel som det valg, som han faktisk traf, nemlig at søge oplysning og blive til en  Buddha. Derfor kaldes de 32 for tegnene på en  Chakravartin.  Se også under:  Oplysningens 64 elementer.

Click here to get to the top

  Chandrakirti (skt.): Chandrakirti
 berømt  Pandit  fra det syvende århundrede. Især berømt for sin bog:  Madhyamakavatara,  som er en kommentar til  Nagardjuna’s  Madhyamaka   anskuelse.   Chandrakirti  blev således far til den såkaldte Prasangika udlægning af   Madhyamaka. Madhyamakavatara er blevet oversat og kommenteret i bogen:  The Emptiness of Emptiness.

  Chekawa Yeshe Dordje (tib.):
 1101 - 1175, var en berømt  Lama fra  Kadam traditionen, som var elev af  AtishaChekawa Yeshe Dordje formulerede  lodjung træningen  i 7 punkter, som utallige lærde har skrevet kommentarer til. Den originale tekst med  Shamar Rinpotje’s kommentarer er oversat til dansk i bogen:  Vejen til Oplysning.  Den engelske oversættelse:  The Path to Awakeing.

  Chela   (skt.):
 -  lærling, elev  - ordret: 'tjener'.

 Chödrak [Khenpo] (tib.):
 se under:  Tjødrag.

  Cintāmaṇi  (skt.):Cintamani, i Avalokitesvara's hænder
 den ‘ønske opfyldende’ ædelsten. Juvelen, som  Avalokitesvara  holder over sit hjerte mellem sine foldede hænder. Se billedet:
  1) Denne ædelsten er symbolsk for sindets karakter ved, at det du ønsker, vil sindet stræbe efter bevidst og ubevidst. Når et ønske er formuleret i sindet, trækker det spor og bliver til et karmafrø, skt.:  bidja. Så hvad du end ønsker, vil  det med tiden blive opfyldt - skønt næppe så hurtigt, som du måtte ønske. Hvis for eksempel du er fattig og ønsker dig rigdom, vil der muligvis forløbe flere inkarnationer, før dit ønske opfyldes.  Ting tager tid. Alle ønsker opfyldes imidlertid.
 Læren er derfor:  pas på med, hvad du ønsker dig eller ønsker for andre. Folk, som du nu forbander og ønsker at skade, er måske i fremtidige liv dine kære - og det er måske først på det tidspunkt, at dit skadelige ønske opfyldes. Ønsk derfor kun noget godt for dig selv og alle andre til enhver tid.
  2) I en anden forstand symboliserer  Cintāmaṇi  simpelthen  Bodhicitta. Når du ønsker gavn for alle og ingen skade, vil sindets ønske opfyldende karakter fremskaffe det ønskede resultat. Således er Cintāmaṇi symbolsk for kraften ved  bøn. Måden, hvormed Avalokitesvara holder på juvelen, kaldes netop for ‘bønnens  mudra’.
  3) I diverse ‘New Age’ spekulationer beskrives  Cintāmaṇi  som både den ‘filosofiske’ sten fra Alkymi   (hvilket  er misvisende indenfor Alkymiens egne definitionerog som en fysisk og magisk sten. For eksempel som den mystiske store sorte firkantede sten i filmen 2001.  Den slags har intet med  Cintāmaṇi  at gøre i en buddhistisk forstand.

Click here to get to the top
 

  Citta (skt.):
 -  oplevet  eller  manifest  sind,  som opfattes af bevidsthederne  (skt.:  vidjñanas)Cittas kan også oversættes som:  'mentale manifestationer'. Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.  Når vi undersøger enhver oplevelse nærmere, finder vi ud af, at alle oplevelser har det til fælles, at de er  'manifestationer af sindet'.  For eksempel består den oplevede verden ikke af atomer i den direkte erfaring  (skt.:  pratyaksha),  men af sansninger. Disse sansninger er  'manifestationer af sindet'. Vi ved ikke direkte, hvad der giver anledning til sansningerne, for vi oplever kun  'sindets manifestation' som sansning i   den første  skandha.  På denne måde er  cittas  'mentale sanse genstande'  for sanse bevidsthederne, hvilke ellers kaldes  (skt)  rupas(det er cittas også for   manovidjñana,  hvilke ellers isoleret betegnes som:  manas). Vi må derfor tale om citta på 3 måder:
  1)   Citta,  sindets anlæg  eller evne  til at opleve,
          vide,  kende,  erkende,  erfare  og  genkende,
          som viser sig som:
  2)  Citta,  manifesteret sind  - sindet som det
          faktisk opleves af bevidsthederne -  den
          oplevelse   (skt.:  dharma),  viden,  kendelse,  erfaring  og  genkendelse, som viser sig for bevidsthederne  (skt.:  vidjñanas) i   bevidsthedens øjeblik.  Evne til viden og erfaring  antager eller får  en eller anden skikkelse og  fortolkning  eller aktiverer et eller andet mønster, for eksempel  klesha-citta  og  Bodhi-citta,  når  (skt.)  indriyas, sanse evnerne, forstyrres ved  sansning  (skt.:  sparsa)   i den første  skandha, hvorefter citta's potentiale bliver til aktuelle og momentane  'mentale manifestationer'  i de første 4 skandha'er, som derpå opleves  bevidst  i den femte.  Begrebets hovedvægt ligger på, at  citta  er sindets evne til at opleve sit indhold, til at erfare det, kende det og vide det, samt dette indholds  'mentale manifestation'  for bevidstheden.
  Sindets processer,  de 5 skandha’er med de oplagrede  karma  bidjas  (skt.: frø) og  samskaras,  betegnes som  dharma’er  (oplevelsernes elementer). Disse dharma'er er  rupas, opfattede sanse genstande,  djñeyas, mentale indtryk,  og  caitasikas, erfarings baserede sindstilstande.  De er alle  cittas, men i visse sammenhænge vil kun 'caitasikas'  blive benævnt cittas.  Sinds-bevidstheden,  manovidjñana's  indhold som  'manifesteret sind', cittas  kaldes ellers specifikt for  'manas', som således kan betegnes som sindelag eller mentalitet, mens  cittas i denne forbindelse er  'manifestationen' af sådant sindelag eller mentalitet.  Cittas  bruges således ofte synonymt med  'manas'  - hvad angår manovidjñana,  men cittas er også:  rupas,  vedanas, djñeyas  og  vidjñaptis.
  3)  Det  danske ord  'sind'  og  det engelske  'mind'
         er derfor glimrende oversættelser,  mens
         fransk  'l'esprit'  og tysk  'geist' er lettere misvisende. Der er ikke nødvendigvis særlig meget  'ånd'  over manifest sind. Man kunne måske oversætte med ordet  'sjæl', fordi betegnelsen i højere grad angår  'manifest sind', men med udtrykket 'sjæl' antydes, at sjælen er lavet af uhåndgribeligt 'stof' eller materiale, måske betegnet som 'æter', så man herved tilkender manifest sind egenskaber og væsen, som ikke svarer til erfaringen og manifestationen. Så ordet 'sind' er godt, men alligevel er det ikke helt det samme som  citta.
   Citta betyder manifest sind,  men  der er  ingen manifestation uden   årsag og betingelser,  så  betydningen af  'evne' og  'anlæg'  ligger implicit i betegnelsen. Det er ikke helt sådan, at vi bruger begrebet  'sind'  på dansk. Vi har en ide om, at sindet eksisterer  uafhængigt  af sin manifestation  (- måske på en eller anden måde i hjernen).  Det accepteres ikke i Dharma'en,  fordi det ikke svarer til  erfaring ved  (skt.)  pratyaksha, direkte erfaring.
 (- Naturligvis accepteres  'hjernen'  i Dharma'en, men når du tænker en tanke, hører fuglene synge eller mærker jorden under dine fødder, er det ikke din  'hjerne',  som du oplever  - på trods af, at den er aktiv -  men dit sinds manifestation. Naturligvis spiller din hjerne en rolle i oplevelserne, men mere som en  'bro' til sindet end som et opholdssted. Man kan opfatte hjernen som et meget sammensat sanseorgan. Vi ved faktisk meget lidt om hjernen, hvad enten du er buddhistisk  Pandit  eller ateistisk hjerneforsker, og endnu mindre om forholdet:  sind – bevidsthed – og – hjerne.)
   Skønt sindet kan være blot og bart  'potentiale til oplevelse og viden' er denne  'fase'  ikke eksistentielt forskellig fra sin 'manifeste fase'. Begge 'faser' har   relativ  uvirkelighed til fælles. Sammensat gensidig afhængighed  (årsagskæden)essensløshed  og  sunyata  er  cittas’  karakteristika. Så snarere end, at der gemmer sig et sind  bag det manifeste sind, antager Dharma'en, at  citta  er en  illusion  ligesom  Selvet  (se under:   anatman)samsara,  dimensionalitet  og  tid. Citta er blot et relativt enkelt og praktisk begreb til beskrivelse af den faktiske virkelighed, hvor  'fakta'  forekommer tvetydige og relativt uvirkelige.  Se også under:  caitasikascaittasmanas  og   vidjñana.
 

Click here to get to the top

  Cittamatra (skt.):
 tib.: sæm tzam  [sems-tsam]  kun-sind-skolen   (også kaldet: Yogācāra, udøvelse af yoga), er en  Mahayana  tradition, som stammer fra Bodhisatva  Maitreya  og  AsangaVasubandhu  blev  Cittamatra’s autoritative kommentator.  Cittamatra er i hovedsagen en psykologisk tilgang til   Dharma’ens udfordringer, både hvad angår anskuelsen  (Cittamatra) og træningen  (Yogacara). Cittamatra betegnes af mange akademikere som en idealistisk anskuelse. Det er ikke helt korrekt. Den er   psykologisk realistisk. Der hvor Cittamatra kommer i karambolage med  Madhyamaka  skolen, angår sindets eksistens.  Asanga  postulerer nemlig  alayavidjñana,  mens Madhyamaka synes, at begrebet  Dharmadhatu må være tilstrækkeligt.
   Chandrakirti  leder kritikken og påpeger,
 1)   at man ikke kan fastslå sindets eksistens,
 2)  at man dog heller ikke kan benægte eksistensen
       af sindet,
 3)  at man tilsvarende heller ikke både kan
       benægte og bekræfte sindets eksistens,
 4) samt at man naturligvis heller ikke kan
       hverken benægte eller bekræfte det.
 Hertil svarer  Cittamatra, at selvom sindet er et blot og bart  begreb, der som sådan må være anderledes end det, som begrebet hentyder til, så er det et yderst praktisk begreb for  yogi’en,  som undersøger sit eget væsen og egentlige natur i sin tilstand af   samadhi  ved den analytiske   vipashyana.
   Der er ingen tvivl om, at sindet netop er   sunyata,  ligesom  Madhyamaka påviser. Det er denne holdning, som er videreført i  Mahamudra  meditations systemet, som således forener disse to anskuelser.  Man kan således sige, at Cittamatra har vundet debatten, men det er ikke helt korrekt. Cittamatra er den praktiske  - og psykologisk realistiske -  korrekte anskuelse. Madhyamaka er den udtømmende filosofi - hvor begrebs dannelsen  forstås  korrekt  og  sunyata  udpeges og udtømmes for  'væsen'.
 Cittamatra  kaldes også for  Vidjñapti-matra, ‘kun  fortolket forvrængning’  - også oversat som ‘kun repræsentation’. ‘Repræsentation’ som sådan er dog snarere  djñeya  end vidjñapti, fordi vidjñapti er fortolkningen, mens djñeya er det mentale indtryk, som ‘repræsenterer’ sanse genstanden. Endelig betegnes  Cittamatra  også som  Vidjñana- vada, ‘bevidstheds læren’. Disse betegnelser ses dog sjældent. Derimod er det almindeligt at bruge både betegnelserne  Cittamatra  og  Yogacara, alt efter om man lægger vægt på anskuelsen eller meditationen.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

C

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

 

 

 

 

C

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk