Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

E

 

  Ekadjati (skt.):
 (skrives også:   Ekajati)  Tantra  Yidam  og beskytterinde  [tib.: sngags srungma].

  Ekayana  (skt.):
 betyder ét fartøj, hvilket angiver helheden i
de  3 FartøjerEkayana er et begreb fra
Lotus Sutra’en, som beskriver hvorledes også  Hinayana fartøjerne leder frem til erkendelse af tomheds naturen, skt.:  sunyata som følge af  indsigt.  Hvis en sådan indsigt ikke indtræffer for  Hinayana praktikanten, er vedkommende simpelthen endnu ikke fuldstændigt  oplyst, skt.:  samyaksambodhi, men befinder sig stadig på Ekayana, det ene fartøj til  Nirvana. Meningen med dette kun-et-fartøj 
begreb peger direkte på betydningen af den  fjerde ædle sandhed, skt.:  bodhimarga. Et alternativt udtryk for  Ekayana  er formuleringen: Buddhayana, som blandt andet bruges i  Lotus Sutra’en.  Se også under:  de tre fartøjer.

  Elementer :
 skt.:  bhutas  (fysiske elementer) samt udtrykket  dharmas  (begivenheder - både i betydningen fysiske og mentale nærmere definerede hændelser, defineret ved sine egenskaber). Bismuth krystal. Fotografi: kulfoto.com.  Desuden bruges udtrykket  maha-bhutas  (maha = stor)  om grund-elementerne, rum, vand, jord, ild og luft.
    Billedet viser elementet
   bismut som krystal.
I   Buddhadharma definerer man 5 fysiske grund-elementer, fordi man medregner verdens rummelighed som et særligt grund-element, rum-elementet. Ellers er det de sædvanlige 4 fysiske grund-elementer: det faste, det flydende, det luftige og det forvandlende  (ved forbrænding og kemisk reaktion).
  I tidlige oversættelser af  Dharma til Vestlige sprog, vil du finde udtrykket:   æter - brugt om det rummelige grund-element. Der ligger en opfattelse fra det antikke Grækenland bag denne definition og oversættelse, som man brugte i Europa helt op til moderne tid, og som muligvis  (sandsynligvis)  oprindeligt stammer fra Indien. Det er en fejlagtig forståelse af indisk tankegang.
  I   Samkhya  filosofien bruges begrebet   Akasha  for det rummelige grund-element. Akasha betyder ganske enkelt rum og rummelighed. Udtrykket  æter  giver indtryk af en uhåndgribelig  (eller subtil)  substans, hvilket slet ikke er betydningen. Meningen er  logisk nok og simpelthen:  verdens rummelighed og vældig god plads til alt og alle i verden.
  Det rummelige grund-element er basis for de 4 andre, for uden rummelighed er der ikke plads til dem.
  Dharma’en tilkender en symbolsk farve for det rummelige grund-element, som er hvid. For vand er den blå. For jord er den gul. For ild er den rød. For luft  (skt.:   vayu, betegnes også som  'vind’er den grøn   (i kinesisk tankegang kaldes luft elementet også for 'træ' elementet, fordi planternes  'indre'  vind  [vayu] sørger for vækst og bevægelighed i floraens træ strukturer).  (Bemærk venligst at grundelementerne ikke HAR disse farver. Farverne er symbolske FOR grundelementerne). Disse farver bruges blandt andet symbolsk for grund-elementerneSutra  og  Tantra  ved konstruktionen af   Mandala’er. Grund-elementerne er i   samklang med de 5 Buddha familier.
  Grund-elementerne  omtales også i visse sammenhænge som  dhātus.  Dhātu betyder område eller dimension, så betydningen i sådanne sammenhænge er grund-elementet’s rige eller udfoldelses område  (dimension).
  Et  element   kan betegnes som en  dharma, når det er en oplevet  størrelse, enhed eller begivenhed, som er bevidsthedernes  (vidjñañas)  sanse genstand eller en bestanddel af en sådan sansning. flødeskum - elementernes blanding og forvandling.Forstået på denne måde, er dharma'erne   ‘begivenheder'  snarere end elementer. Bhuta, mahabhuta,   dhātu  og  dharma  bruges således ofte synonymt, men ikke altid.
    Billedet viser flødeskum som
   eksempel på elementers
   sammenblanding og forvandling.
Ved helt korrekt oversættelse er  bhuta = fysisk element, atom, partikel eller molekyle  - mahabhuta = fysisk grund-element eller grund tilstand  (krystalliseret, flydende, gas, forbrænding eller rummet selv),  dhātu = område eller dimension,  samt  dharma = en 'begivenhed’ eller ‘hændelse’ som en oplevet mental eller fysisk sansning  eller en bestanddel af en oplevet sansning.
 (Ordet sansning hedder  sparsa på sanskrit. Ordet 'Dharma'  i udtrykket 'Buddha Dharma'  [buddhisme]  bruges som betegnelsen på   sandheden om  Buddha ,  'Buddha's sandhed' eller ‘begivenheden Buddha’, hvor oversættelsen  'element' ville være misvisende. Dharma betyder sandheden om noget eller nogets virkelighed, så når noget kan afgrænses og isoleres begrebsmæssigt eller sanseligt opfattet som en særlig enhed ved sine egenskaber og karaktertræk, kaldes det en dharma. En sådan dharma kan så være et  'element' i en større sammenhæng, som består af andre dharma’er. Som en oplevelse er en dharma altid en begivenhed, selvom vi vælger en anden betegnelse for at tydeliggøre meningen. De fleste vil jo ikke tænke på et fysisk element som en begivenhed eller hændelse, med mindre du er forgabet i kvantemekanik. Men et fysisk element er ikke vedvarende - det befinder sig midlertidigt i en eller anden ‘tilstand’ - det er den dybere betydning af begreberne bhuta og mahabhuta).
  Læs også om:  Buddha-dharma og  dhatu.

  Epistemologi:
 se under  pramana, gyldig erkendelse.

  Erfaring:
 se under:  caitasikas  (sindstilstand med begreb),  manas  (sindelag),  pratyaksha  (direkte erfaring),  pramana  (gyldig erkendelse),  samskaras  (erfaringer fra fortiden)  og  vidjñapti  (viden om -  eller fortolkning af  - djñeyas,  de mentale indtryk).

Click here to get to the top 
 

  Erkendelse:
 næsten synonymt med  indsigtErkendelse er ikke kundskab eller møjsommeligt indsamlet viden, men erfaringen fra  indsigt, som bliver hængende efter at indsigten er indtruffet.  Indsigten er af øjeblikkelig natur, mens erkendelsen er af varig natur som erfaring. Se også under:   pramana,  gyldig  erkendelse. - og under:  pratyaksha, direkte erfaring  - og under:  vidjñapti,  viden om -  eller fortolkning af  -  djñeyas,  de mentale indtryk.

  Essensløshed:
  (skt.:  nairatmya)  - da alt er relativt er der ingen egen essens ved nogen enkelt  dharma  eller ved alle dharma’er i  Dharmadhatu  eller ved Dharmadhatu alene.Vandfald i Swartswald. Foto: Lama Olaf Høyer.
   Billedet viser et
   vandfald.   
   Fænomenet   er
   tilsyneladende
   konstant,
   men vandet er
   aldrig det samme
   som for
   et øjeblik siden.
   Foto: Lama Olaf Høyer.
Essens-løshedens karakter kaldes  sunyata, tomheds-naturen. En anden måde at forstå  essensløshed på er ved sindets processer. De  dharma’er, som du oplever, viser sig ved   de 5 skandha’er,  og er ikke forskellig fra de 5. De 5 skandha’er   eksisterer kun momentant  samtidigt med oplevelserne. Så er de der  - så er de der ikke. De ligesom tænder og slukker hele tiden, ligesom vekselstrøm og computer chips. De 5 skandha’er er helt uden egen essens, både hver især og samlet. Ofte tror vi, at der er en essens, når der er en funktion. Det er der ikke, når sagen undersøges i detaljer. Derfor kaldes den  ‘ikke-eksisterende essens’ for  sunyata, tomhedsnaturen.  Der, hvor man måtte kunne forvente noget, er der tomt  (sunya)  ved en nærmere undersøgelse. Et sådant nærmere eftersyn foretages ved  vipashyana,   indsigts  meditation. Essensløshedens karakter er ikke blot  sunyata, men også sunyatas kvaliteter: åbenhed, rummelighed og grænseløshed.  Der mangler ikke noget, og der er plads til alt. Sunyata karakteriseres også ved ikke at blive    forhindret  af noget samt ved ikke at forhindre noget. .
 En af  Buddha’s  kroppe  (se under:  Trikayakaldes for  Svabhavikakaya, hvilken oversættes som essens-kroppen. Begrebet peger ikke på en egentlig essens, som jo også mangler her, men på  Trikayas karakter, som er sunyata. Umiddelbart synes det modsigende, at kalde  essensløshed  for en essens. Pointen er, at  essensløsheden har kvalitet af   Buddhanatur   og karakter af sunyata. Det er i essensløsheden, at vi finder befrielse og oplysning, skt.:  Nirvana. Se også under:  santana.

  Etik:
 se under:  Shila, som både betyder  etik  og disciplin.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

E

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

 

 

 

 

E

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk