Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

P

 

  Pagmo Drupa Dordje Gyalpo  (tib.):
 var elev af  Gampopa og grundlagde Pagmo Dru Kadjy, den ene af de 4 ‘ældre’  Kadjy traditioner. Han blev født i  Kham og levede 1110 til 1170.Billedet viser en tegning, som forestiller Pamo Drupa. Han fik navnet Pagmo Dru fra stedet, hvor han byggede sit kloster i Kham. Pagmo Dru traditionen blev mor til de 8 ‘yngre’ Kadjy traditioner. Pagmo Drupa Dordje Gyalpo blev først uddannet i  Sakyapa traditionen. Senere bliver han anbefalet at opsøge Gampopa, som giver ham hele  Mahamudra transmissionen – samt også virkelig indsigt  i  Lam Dre systemet, som  Pagmo Drupa havde lært af Sakyapa’erne. Pagmo Drupa mestrer hurtigt alt, han lærer hos Gampopa, og bliver selv Mahamudra mester. Det siges, at han var særlig god til at udlægge ’sammenstrømningen af de to floder’ - Mahamudra fra  Tilopa  og  Kadam fra  Atisha – som Gampopa havde forenet og formuleret.  Læs også om:  Kadjy.

  Pandit (skt.):
 (tib.:  Khenpo og/eller  Geshe)  en akademisk grad ligeson Doktor Phil.

  Paradis (skt.):
 se under:  Sukhavati

  Paramartha (skt.):
 absolut. Det at en størrelse, skt.:  dharma, ikke er afhængig af andre størrelser, men er til kun i kraft af sig selv. Det vil sige noget usammensat  (skt.:  asamskrita), som udgør et grundlag for at noget  relativt  (skt.: samvriti) kan udfolde sig. Det vil sige:  Buddhanaturen  eller  Dharmadhatu og  NirvanaAlaya, sindets rummelighed, samt  akasha, verdensrummet, er også asamskritas, men de opfattes i reglen som Dharmadhatu, dimensionernes dimension.
  Paramartha er således helheden ved alting, altså alle   oplevelser. Denne helhed er ikke en enhed, skt.: dharma, men alle enheder samt det sted, hvor alting udfolder sig.  Derfor udtrykket Dharmadhatu.
  Nirvana er også absolut i betydningen usammensat og ubegrundet. Det vil sige i betydningen af Buddhanatur. Nirvana som en  oplevelse er derimod relativ.

  Læs også om:  samvriti. Læs endvidere om dharmadhatu i artiklen:  Om opfattelsen 5.

  Paramita (skt.):
 fra skt.: 'param' ordret: noget overgået eller overstået - betyder som fagligt udtryk: fuldstændig færdighed eller  fuldkommenhed, mesterskab og fuldendt evne. Der er 6 fuldstændige færdigheder indenfor  Mahayana. De 6  paramitas  udtrykker både emnerne for  Bodhisatva’ers træning samt - og især - resultaterne af træningen. De 6  paramita’er er: gavmildhed, skt.:  dana  -  etik, skt.:  shila - tålmod, skt.:  ksanti iver, skt.:  virya -  dhyana, mesterskab i meditation  og  pradjña,  klarhedens visdom. De første 5  paramitas udtrykker  Upaya, de virksomme midler som anvendes og mestres, og den sjette  paramita  udtrykker Bodhisattvaernes visdom ved sindets klarhed, som det er muligt at erkende, mestre og anvende.  Læs  artiklen. 

  Parinirvana (skt.):
Buddha Sakyamuni's Parinirvana

 en  Buddha’s   død og bortgang,  det endelige Nirvana,  hvor selv den sidste gnist af karmisk glød eller ekko er ophørt, udtømt, udbrændt og  overstået.  Buddha Sakyamuni’s parinirvana indtraf efter 45 års virke som en Buddha i  Kushinagar.

  Pawo (tib.):
 se under:  Vira.

Click here to get to the top

  Phadampa Sangye (skt.): Mahasiddha Padampa Sangdje.
 er den berømte  Lama  for  Machig Labdrøn og stifter af Zhidje  Mahamudra  traditionen. Han var en oplyst mester, men hans tradition er ikke blevet opretholdt, undtagen i forbindelse med  Tjød  sadhana. Han var kendt for at mestre  Pradjñaparamita. Hans møde med Milarepa, som omtales i Milarepa's sange, er også meget berømt.

  Phowa (tib.):
 (skt.: samkranti). betyder ordret  overførsel  og  forvandling. Betydningen af  overførsel  er, at bevidstheden i øjeblikket for dødens indtræffen og et kortere tidsrum umiddelbart efter, overføres til en bedre sindstilstand end den sædvanlige mellem-tilstand mellem død og genfødsel  (se under:  Bardo). Man bruger døds oplevelsens energi udløsning af livs-ernergien  (skt.:  prana) til formålet. I tidsrummet mellem ophøret af det såkaldte ‘ydre’ åndedræt og ophøret af det ‘indre’ åndedræt udøver man   phowa kunsten. Det er den tid, hvor der stadig er liv rundt omkring i de indre organer lige efter hjertestop og hjernedød. I dette tidsrum er der i reglen  (skønt ikke nødvendigvis) en meget behagelig, rummelig, afklaret og let sinds-tilstand med fuld bevidsthed og langsomt koncentreres livs-energien i hjerte regionen. Når livs-energien er helt koncentreret i hjertet, skydes bevidstheden ud af kroppen sammen med den sidste energi ved ophøret af det ‘indre’ åndedræt.
 Betydningen af  forvandling er den bedre kvalitet af sindstilstanden.   Phowa er en  Tantra  sadhana,  som tjener til at overføre bevidstheden til et såkaldt rent land, et paradis, eller direkte til erkendelse af  Dharmakaya. Den sidste slags  Phowa er én af  Naropa’s 6 doktriner.  Phowa til et paradis er i reglen Dewachen-phowa, overførsel til   Sukhavati, Buddha  Amitabha’s rene land. Denne form er den mest anvendte. Der er også andre rene lande eller paradiser, som man kan overføre sin bevidsthed til, når man dør, men det er sværere og mere krævende end den almindeligt brugte Dewachen-phowa.
 Phowa anvendes også i   Tjød  sadhana, men ikke med henblik på døden. Metoden bruges her til at forvandle  klesha’erne, lidenskab til  djñana,  visdomsind.
 Alle disse former for  Phowa  kendetegnes ved, at bevidstheden nærmest skydes ud af en åbning på toppen af hovedet. Det er en  imaginær  åbning, et punkt som man blandt andet fokuserer sin opmærksomhed på.  Phowa ved døden, når den lykkes, er en  ud-af-kroppen  oplevelse, ligesom mange mennesker har oplevet det i levende live. Det er typisk   Tantra, at benytte sig af et sådant eksistentielt problem, som for eksempel døden, til at nå frem til selve  befrielsenPhowa  er ikke uproblematisk. Det er   Tantra,  så  Phowa  bør  KUN udøves, når man er traditionelt trænet i det indenfor   mesterlæren med en kvalificeret og veldokumenteret Lama   som mester. Ved at udføre  Phowa  forkert, kan man blive syg og dårlig, rent bortset fra at man mister muligheden for at benytte sig af teknikken, når det virkelig gælder.

  Phurba (tib.):
 er en rituel tresidet dolk, som bruges i visse  Tantra  sadhanas til symbolsk drab på ego’et,Purbha, en rituel dolk med tre sider samt et håndtag som en vadjra. skt.:  ahamkara, den misforståede identitet. I en vis forstand dræber  phurba’en simpelthen  dualisme. En sådan dolk med et trekantet blad ville være et frygteligt våben i kamp, fordi det efterlader et stort åbent sår, hvor dolken trænger igennem. I Tantra er den trekantede form symbolsk for  Dharmadhatu, så det er erkendelsen af sindets natur, som slår ego illusionen ihjel. Ansigterne på håndtaget tilhører  Yidam’men Dordje Phurba, skt.: Vadjrakilaya, som for eksempel bruges ved inledningen af et formelt retreat. Under selve vadjra-skaftet ses et garnnøgle, symbolsk for  karma. Klingen kommer ud af munden på en krokodille.
  Læs også om:  vadjra; samt om:  gantha; begge er også rituelle redskaber til brug under sadhana og  pudja. Læs endvidere om: ‘substansløs abstraktion’ - skt.:  abhutaparika; om Selvets illusion, skt.:  anatman; samt om tomheds naturen:  sunyata.

  Pilgrims steder:
 se under: de 8 pilgrimsteder.

  Posadha  (skt.):
 (tib.: sodjung)Pratimoksha  ceremonien, hvor munkene og nonnerne bekender brud på deres løfter  overfor hinanden og fornyer dem. Den ene halvdel af forsamlingen bekender overfor den anden deres løftebrud, hvorefter disse løfter genoprettes, med mindre et af de 5 rodløfter er brudte. Hvis der er brud på rodløfterne, bliver disse mennesker udstødt af klostrene. Ved brud på andre grenløfter, kan de rettes ved forskellig slags bods handlinger, som  Vinaya foreskriver og forsamlingen vedtager. Herefter er deres løfter genoprettede og rene igen. Denne renselses procedure har man anset for meget vigtig igennem hele  Dharma’ens historie, for at opretholde en ’ren’  Sangha. Idéen er, at kun en ren Sangha kan bære traditionen og  transmissionerne.
  Da en sådan ren Sangha med tiden syntes mere og mere urealistisk, flyttede vægten til  Arya Sangha, den ædle Sangha hvilket vil sige  Arhats og  Bodhisatva’er, som de eneste der på en ren måde kunne bære Dharma transmissionerne. Denne forskydning fandt sted i Indiens Oldtid, og var fuldbragt for cirka 1000 år siden.  Posadha ceremonien blev således i Middelalderen til udelukkende et renselses ritual for de ordinerede, mens transmissionerne blev opretholdt af  Pandit’terMahasiddha’er og senere  Tulku’er, de såkaldt ’bevidst’ genfødte  Lama’er.

 

Click here to get to the top

  Praksis:
 se under:  sadhana.

  Pradjña (skt.):
 (staves også  Prajña, tib.:  sherabKlarhedens visdom, visdom i betydningen sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles.
  Et andet begreb for visdom er  Djñana (eller Jñana  - tib.:  yeshe), som betyder “sindet, som ved” - hvilket vil sige   visdomsindet,  lidenskabernes intuitive kendskab. Du vil finde oversættelser af  Pradjña som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer, og af Djñana   som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen  overskrides.
  De to slags visdom kan også forklares ved at  Pradjña  er  sindets iboende klarhed i  bevidsthedens øjeblik,  mens  Djñana er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk,  efter   tilknytning  og   identifikation  er opgivet, overståede og ophørte. Forstået på denne måde, handler  Djñana om  den fjerde skandha, mens  Pradjña  handler om den femte, bevidsthed, skt.:  vidjñanaPradjña er den klarhedens visdom, som omtales ved de 6  paramitas
  Klarhedens visdom udtrykkes ved sin evne til at skelne og afklare oplevelsernes enkeltdele, skt.:  dharmas, deres relationer til hinanden og oplevelsernes helhed som indeholdt i sindet. Dette udtrykkes ved en  Buddha’s 10 ’således-heder’ - skt.:  tathata, som en Buddha erkender ved sin  pradjña.
  Det lyder i   Lotus  Sutra’en, at  ’kun en Buddha kan fatte alle dharma’ers sande natur:  at dharma’er har sådan en form  [som de nu engang manifesterer], sådan en natur, sådan en skikkelse, sådan et potentiale, sådan en funktion, sådan en første årsag, sådan en anden årsag, sådan en virkning,  [bevirker] sådan en reaktion og sådan en fuldstændigt grundlæggende helhed  [skt.:  Dharmadhatu].’
 Pradjña under inddeles ved:
        1)  visdom ved afklaret lytten
       2)  visdom ved afklaret kontemplation
        3)  visdom ved afklaret meditation.
 Læs mere i artiklen:  Om opfattelsen 1  og  Om opfattelsen 4.  Læs også artiklen: De 6 Fuldstændige Færdigheder.

  Pradjña-paramita (skt.):
Pradjnaparamita med 4 arme

 fuldstændig  færdighed i klarhedens visdom,  skt.:  pradjña,  fuldkommen visdom, fuldendt visdom.   Paramita  alene betyder fuld færdighed.  Pradjñaparamita  er én af de 6 paramitas, skelneevnen som er klarhedens visdom, hvor de 5 andre paramitas er  upaya, virksomme midler. Pradjñaparamita er også navnet på en  Yidam. Se billedet foroven.  Læs  artiklen.

 Pradjña-paramita-sutras (skt.):
 Sutra’erne  om fuldkommengørelse af klarhedens visdom,  pradjña. Der findes flere sådanne sutra’er, så der er tale om en klasse of bøger fra den anden drejning af Lærens Hjul, som angiveligt fandt sted på  Gribbebjerget  ved  Rajgir i Bihar. Den mest kendte er Den Store Pradjña-paramita-sutra, som er oversat til engelsk af Edward Conze  (oversat som  The Large Sutra on Perfect Wisdom)

  Pramana (skt.):
 [Pramāṇa ]  tib.: tzæma [tshad ma]Gyldig erkendelse, første-hånds-kendskab. Buddhistisk logik og epistemologi. Pramana er den disciplin, som undersøger og fastlægger, hvorledes erkendelse finder sted, hvad der er gyldigt, og hvad der tilsvarende kan fastslås som ugyldig erkendelse eller vrangforestilling.  I sagens natur er  pramana først og fremmest en akademisk disciplin, som udøves på  Shedra’er, som for eksempel  KIBI i New Delhi.
  Imidlertid er gyldig erkendelse et både vigtigt og praktisk problem for den mediterende  yogi, som ikke nødvendigvis har nogen akademisk baggrund. For at udføre  vipashyana, må  yogi’en kende til pramana. Så nød tvinger   yogi’en til at søge instruktion fra sin  Lama om pramana. Mesteren vil i reglen direkte demonstrere pramana for eleven, men der vil også blive givet formelle instruktioner - ikke for at gøre   yogi’en til akademisk magister, men for at give  yogi’en magt til at kunne forstå, hvad der er  gyldig erkendelse  og  pratyaksha,  (skt.)  direkte erfaring,  og hvad ikke er gyldigt. advarsels skilt: trafik i to retninger. Pramana ændrer både sindstilstanden og opfattelsen.
  Gyldigheden i  Dharma’en måles altid i forhold til   de 4 Ædle Sandheder.  Man bør altid stille spørgsmålstegn ved enhver slags erkendelse, når den indtræffer, for  Rahu, indbildning, kan afspore hele   Buddha Dharma  projektet. Derfor anbefales det at være forsigtig og sindig. Gyldig erkendelse  defineres ved sit resultat, nemlig  (den positive virkning) Bodhicitta  og  Nirvana samt  (den negative virkning) fraværet af indbildt identitet,   ahaṃkāra. Til gengæld bør man acceptere den   gyldige erkendelse, når enhver tvivl om den er blevet ordentligt og grundigt undersøgt og besvaret og dermed fjernet. Når tvivlen er væk, bliver man sikker i både anskuelse og udøvelse af   Dharma.

Click here to get to the top
  

  Prana (skt.):
 - tib.: roglung eller rogdzin  [srog-lung / srog-’dzin] - den ‘livsbærende vind’ -  livsenergi. Den kaldes også ’vinden, som følger med livet’. Der er mange ‘indre vinde’ (skt.: vayu  - tib.: lung) eller energier i kroppen, som sindet så at sige ridder på ved inkarnation, men der er kun en central livsenergi, som udfolder sig ved et ganske særligt spændingsfelt mellem hovedet og skridtet, og kun denne  energi benævnes  prana som Dharma fagsprog, skønt prana generelt kan betyde blot ånding. eller vejrtrækning. I  Tantra  udtrykkes dette ved de 2 ‘dråber’ (skt.:  bindhu  - tib.: tigle) , som befinder sig som en hvid  bindhu på toppen af hovedet under den ‘brahmanske åbning’ - og som en rød ved  sacrum. Imellem disse to punkter udfolder  prana sig i den ’centrale kanal’  (skt.: nadimed ’sæde’ i  chakra’et  ved hjertet.
 I tibetansk medicin siges prana at være i ro i hjertets ’store bindhu’  – og i øvrigt at bevæge sig gennem særlige kanaler mellem lungerne og hjertet, ifølge Terry Clifford  (i bogen: The Diamond Healing, side 133).
 Prana  ophører ved døden, når det ‘indre’ åndedræt stopper, fordi de 2  bindhu’er mødes i hjertet, efter gradvist at være begyndt at nærme sig hinanden efter det ‘ydre’ åndedræt, altså vejrtrækningen er ophørt   (se også under:   bardo). Ved undfangelsen forbindes mandens hvide bindhu og kvindens røde. Herefter vokser de to bindhu’er  væk fra det ‘store bindhu’ i hjerte regionen og bort fra hinanden under kroppens tilblivelse.  Prana er vores livs-gnist og er kun til låns.
  I klassisk sanskrit kan prana blot betyde indånding, mens udånding betegnes  apana. Denne udånding skal ikke forstås ordret som luft, der forlader kroppen gennem næse og mund, men mere i betydningen fordeling af energi i kroppen. Efter indtagelse af ’vind’ – fordeles vinden rundt i kroppen samtidigt med udåndingen.
 De andre vinde er:
  2)  vyana, vinden, som bevæger sig opad; det vil
       sige, at den understøtter tale, skt.:  vak.
  3)  apana, den gennemtrængende vind, som
       bevæger muskler og understøtter sansning.
  4)  samana, vinden, som følger med ild; den
       understøtter fordøjelse og optagelse af
       nærings stoffer.
  5)  udana, vinden, som bevæger sig nedad; den
       udstøder pis og lort samt diverse ekskreter rundt
       omkring i kroppen.
 Både in denfor  Tantra og  Ayurveda beskrives disse vinde mere indgående. Alt efter hvordan de direkte opfattes, er der tale om ’karma  vinde’ eller ’visdoms vinde’. Hvordan de opfattes, er afhængig af bevidsthed, skt.:  vidjñana  og  pradjña, klarhedens visdom. Uden erkendelse er der altid tale om karma vinde.

   Pratimoksha  (skt.):
 'individuel befrielse'. Betegnelsen på dels   Hinayana, dels på  løfter  til individuel befrielse, som i hovedsagen går ud på ikke at skade nogen som helst, som man møder på sin vej i livet, ved praktiske foranstaltninger og ved at dyrke  ahimsa, ikke-vold, ikke-skade i både hvile, holdning og handling.   Pratimoksha udgør en særlig afdeling af  Vinaya.  Hvor Vinaya Sutra beskriver tilblivelsen af de forskellige løfter for munke og nonner, opremser  Pratimoksha simpelthen disse løfter i Pratimokshasutra’en. Denne Sutra læses højt under   Posada ceremonien, hvor munkene renser sig for brud på deres løfter. Nonnerne har deres egen Posada. Bikshu'ernes løfter er 263 i antal,  bikshuni’ernes  380, novicernes 32 og lægmands løfterne 5. Disse sidste er:
    1)  undlade at slå ihjel  -
    2)  undlade at stjæle  -
    3)  undlade at lyve  -
    4)  undlade at misbruge andre seksuelt  -
    5)  undlade at drikke sig fuld.
 Også munkene og nonnerne holder disse 5 løfter, dog er det første løfte begrænset til drab på mennesker  (der er et særligt grenløfte om drab og skade på dyr), og det fjerde forstærkes til cølibat, mens de slet ikke må drikke alkohol. Disse 5 forpligtelser kaldes rodløfter og de øvrige for grenløfter. Man kan ikke forblive ordineret, hvis blot et af rodløfterne brydes, mens brud på grenløfternes kan renses for løftebruddets forurening af den rette holdning og handling og genoprettes i sin oprindelige renhed.  
  Se også under:  løfter  - og under:  de 10 udyder  - og under:  Bodhisatvaløfter  – samt under:  samaya, om løfterne i   Tantra.
  Læs desuden artiklen:  de 6 Fuldstændige Færdigheder.  Læs også om:  de 51 samskaras, som er en liste over både gavnlige og skadelige emotionelle holdninger, som naturligt vil vise sig i sindet som reaktion på situationens  karma.

 Pratimoksha Sutra  (skt.):
 en  Sutra med  regler og retningslinjer for munke og nonner er samlet i denne bog, mens begivenhederne for deres tilblivelse er beskrevet i  Vinaya Sutra. Pratimoksha Sutra reciteres hver 14. dag af munkene og nonnerne ved  Posadha  ceremonien, ved hvilken lejlighed de så bekender brud på grenløfterne , renser dem og fornyer  dem.  Se også for oven om  pratimoksha.

  Pratyaksha (skt.):
 direkte erfaring, korrekt opfattelse. Tib.: ñgønsun zæma [mngon sun tshad ma]. Det er meget svært at observere og tænke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-mønstre. Man skal vænne sig til det. De 5  skandha’er beskriver den direkte erfaring både af  oplevelsers tilblivelse,  forvrængning og virkelighed ved denne proces. Så den direkte erfaring handler om at erkende sit eget sind i arbejde Det gøres rent praktisk ved korrekt anvendelse af vågent nærvær  (‘mindfulness’)  skt.:  smriti.  Pratyaksha er vigtig, når man mediterer. Direkte erfaring betyder at genkende de 5 skandha’ers virksomhed i oplevelserne, uden at skulle udvikle eller benytte et  begreb om det.  Det sker rent praktisk ved  samadhi, yoga trance eller fordybelse.
 (Der findes tillært viden i form af kundskab og analyse. Når du har begrebet emnet og lader din bevidsthed dvæle ved det, får du direkte kendskab til emnet, direkte erfaring. De 5 skandha’er beskriver simpelthen den direkte erfaring - hvordan den finder sted.  Pratyaksha er enkel  og nøgen bevidsthed, som opfatter  dharmasdhatus  og  dharmadhatu.)

  Pratyekabuddha (skt.):
 (tib.:  rañg gyal) De ensomme  Buddha’er. Buddha  Sakyamuni  gav instruktioner til befrielse og oplysning, som visse folk derpå benyttede helt alene ude i skoven eller derhjemme og opnåede befrielse og oplysning  (se under:  Bodhi) ved deres  sadhana,  uden at nogen har hørt noget fra dem siden. Denne måde at gribe  Dharma an på fik derfor sit eget navn:  Pratyekabuddha-yana.

  Pratyekabuddha-yana (skt.):
 se under:  Hinayana.

Click here to get to the top

 Pratītyasamutpāda (skt.):
 se under   årsagskæden.

  Prayoga (skt.):
 se under  ngøndro.

  Profeti:
 se under:  vision.

  Projektion:
 se under:  asravas.

  Psykologisk realisme:
 ‘Realisme’ som filosofi handler i reglen om sansninger, målinger og afvejninger. Om det mulige og umulige. Det gør den psykologiske realisme også, men den fokuserer på, hvad  oplevelser virkelig er for noget. Oplevelser er jo af en vis psykisk karakter, så det kan virke som et problem at kvantificere noget lavet af  sind. Det kan dog godt lade sig gøre indenfor et begrænset område af sindet.Tibetansk spejl, symbolsk for sindets karakter.
Billedet viser et traditionelt metal spejl med silkebånd. Det symboliserer sindets karakter: sindet spejler verden. Verden som en oplevelse er en spejling ved sansning,
 skt.:   sparsa.


 ‘Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om  sindet, må det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af både konkrete og uhåndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.’
  ‘Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin måde at være på og sin måde at virke på.’  (Citat fra: Om Opfattelsen 1).
  Alt, som du oplever, er oplevelser, som selv er resultat af sindets virksomhed i  sindets rummelighed. Så selv solid sansning består blot af  sindets virksomhed.  Du sanser ikke solide ting, men sanse processer. Ting er begivenheder under udvikling. Så ting er mere tilstande end noget fast og vedvarende. Sansning er i hvert fald kun momentan. Der er en ny sansning i det næste  bevidste øjeblik og så videre. Sindets virkelighed er ikke blot som et spejl for noget tilsyneladende anderledes end sindet selv, men sindet er også sit eget rum til oplevelser. Sindet er en åbenbar begrænsning i forhold til verden, som der kun opleves en spejling af ved sindets klarheds karakter. Derfor er verden altid mystisk, snart smuk og tiltalende, snart afskyelig og til tider kedelig. Sindet er samtidigt ubegrænset ved sin rummeligheds natur. Takket være sindets klarhed i bevidsthederne kan der skelnes og defineres, hvilket danner grundlag for gyldig erkendelse, skt.:  pramana.  Uanset hvilken årsags sammenhæng, som man beskæftiger sig med, er betingelsen for at kunne beskæftige sig med det altid: bevidsthed  (skt.: vidjñana). Det er den  psykologiske realisme.  Den peger på tomheds naturen ved alle oplevelser, skt.:  sunyata. Erkendelse af sunyata fører naturligt til opdagelse af dit medfødte  Bodhicitta, eller fordomsfrie sind, som erkendes, når intet  forhindrer det. Se også under:  årsager og betingelser.
 - Læs mere om emnet på siden:  Om opfattelsen, kapitel 4, sunyata.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?  Se også under:   Abhuta-parika. 

  Pudja (skt.):
 - skrives også: Puja,  betyder ofrings ritual. 
Pudja er en form for  sadhanaPudja  kan udøves både som  Sutra  og  Tantra.  En  Pudja udføres traditionelt i   en opbyggende fase og en fuldendende fase.  Den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama  -  tib.: kyerim) består almindeligvis af  Tilflugt,  udvikling af  Bodhicitta, visualisering af  Pudja’ens  Buddha’er og  Bodhisatva’er, ofringer, hyldest, hoved visualiserings fasen og  Mantra. Den fuldendende fase   (skt.:  utpannakrama  -tib.: dzogrim) består af sammensmeltning og  Dharmadhatu. Til sidst 'spredes fortjenesten' ved ønskebønner  (tib.:  mønlam), hvor gavn og glæde tilegnes alle sansende væsner og 'lykke bønner'  (tib.: tashi).  Buddha’erne og  Bodhisatva’erne behøver ikke ofringer  - slet ikke -  det er os, som har brug for at åbne os for vores medfødte  Buddhanatur,  repræsenteret ved de forestillede og de eventuelt visionært opståede  Buddha’er og  Bodhisatva’er. Mens  Mahamudra  meditation bedst udføres alene, er   Pudja særdeles velegnet til fælles udøvelse.  Se også under:  Ildpudja.  

  Punya (skt.):
 dyder eller fortjeneste (tib.:  sønam). Dyder  - i modsætning til gammel dansk: lyder, altså  udyder -  betyder medmenneskelig godhed, heroisk ansvars opfyldelse, selvoverskridende hjælp og gavn for andre eller samfundet og livet  (miljøet) generelt. Dyder eller menneskelig fortjeneste sætter sig som  samskaras  og  karma  frø  (skt.:  bidja)  i sindet, hvorfra de vil bevirke god karma i fremtiden og til dels også i nutiden, betinget af al den øvrige karma, som du har samlet på. Det er den store samling af gode samskaras og bidjas, som bevirker udsættelse af dårlig karma og fremelskelse af den gode. Så du bør blive til en samler. Jo større samling af  punya, jo bedre muligheder, men husk at du også bør samle på visdom, både  djñana  og  pradjña.
 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

P

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk