Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

S

 

  Sacrum  (medicinsk latin):
 lænde regionen med rygsøjlens fæste i lårbens knoglerne og haleben.  ved at sidde i Vadjra stillingen, vil disse knogler forskydes en smule med tiden, hvorved træningen bliver nemmere. Der skal slappes af i sacrum  regionen og rettes ud i skulder regionen for at opnå den lige ryg, som understøtter samadhi. Den dybe afslapning i  sacrum  området hjælper også til et godt blodomløb i benene, når man sidder i lang tid på puden.
Sacrum regionen

  Sadhana (skt.):
 (tib.: drub thab)  metode til opnåelse af færdighed. En meget almindelig oversættelse er ‘praksis’. Dels betyder det at optræne sig i et meditations-system, dels at følge en direkte instruktion, som man får af sin  Lama. Instruktionerne vil dels handle om, hvordan man helt generelt følger et sådant meditations-system  (de samme anvisninger for alle),  dels den individuelle vejledning, som også kan have karakter af en demonstration eller udpegning af  Buddhanaturen  på ganske særlige måder. Således blev  Naropa  oplyst, da  Tilopa  slog ham i hovedet med sin sandal. Læs i øvrigt om de 84  Mahasiddha’ers liv, hvorfra der er mange andre skildringer  (i bogen:  Masters of Mahamudra).

  Saddharmapundarika  (skt.):
 se under:  Lotus Sutra.

. Sakya (skt.):
 navnet på et folk, som boede ved  Himalayas forbjerge i det sydlige Nepal på  Buddha Sakyamuni’s tid, og som han stammer fra.  Sakya-muni betyder helgenen  (skt.: muni) fra  Sakya. Kort over Sakyalandet.
   Billedet viser et NASA kort
  med det sydlige Tibet,
  noget af Nepal og Ganges
  sletten. Her et sted lå
  Skaya landet syd for
  Himalayas forbjerge.

Ulykkeligvis blev folket næsten udryddet af Kong Virudhaka fra Koshala og hans hær, endnu mens Buddha Sakyamuni levede. Det skete dog efter  Buddha’s  oplysning og starten på hans virksomhed, så Buddha opholdt sig et andet sted under krigen. Mange  sakya’er flygtede herpå til nabo landene og slog sig ned der. Nogle af dem blev munke og nonner og fulgte Buddha Sakyamuni. Ikke alle   Skaya’er blev dræbt under krigen, men   Skaya  landets hovedstad,  Kapilavasthu blev ødelagt. Der findes en legende om, at 4   Sakya prinser måtte forlade landet efter denne krig, hvorefter de slog sig ned i fremmede lande og blev konger der. Et af disse kongeriger var  Oddiyana, hvis kongeslægt nedstammer fra en af disse  Sakya prinser. En anden blev konge af Bamyan  (i Afganistan). En tredie blev konge i en del af nuværende Kashmir. Den fjerde i et land, som kaldtes Shambi, muligvis den del af Oddiyana, som kendtes som Shambhola, som sansdsynligvis ikke har noget at gøre med  Shambhala Flere senere berømtheder stammer fra konge slægten i  Oddiyana, og mange familier har sidenhen påstået, at de nedstammer fra  Sakya prinser. Hvad der blev af  Sakya  folket vides ikke. De forsvinder fra Indiens historie i forbindelse med det enevældige kongerige  Magadha’s erobring af hele Ganges sletten og Punjab i Nordindien. I århundrederne efter Buddha Sakyamuni’s  parinirvana  underlagde  Maghada  sig alle de antikke kongeriger og republikker i området, en efter en, og skaber Indiens første multi-etniske imperium.  Sakya folkets land blev efterhånden forladt af mennesker og sprang i skov. Landet blev til et malaria plaget jungle område helt op til moderne tid. Arkæologer har lokaliseret og udgravet  Lumbini, hvor Buddha Sakyamuni blev født, og den gamle hovedstad Kapilavasthu. 

  Sakyamuni (skt.):
 ordret  Sakya  helgenen  (muni). Et tilnavn til   Buddha Sakyamuni, ellers kendt som Prins  Siddhartha Gotama før sit  Nirvana.

Click here to get to the top
 

  Sakyapa (skt.):
 en af Tibets 4 store skoler  med hovedsæde i   Sakya  Kloster Tsang. Den kaldes for  Sakya, fordi skolens overhoveder gennem tiden påstår at nedstamme fra dette folk.  Sakya Trizin er skolens overhoved.  Sakyapa’ernes overhoved er gennem 900 år altid kommet fra Khön familiens sønner, i stedet for at udvikle en   Tulku  tradition for arvefølge som de andre skoler i  Tibet. Hovedsædet for  Sakyapa’erne er nu i Mussoorie i Indien.  Sakyapa  er både en  Mahamudra tradition  og en   Sutra tradition, som er kendt som   Lamdræ på tibetansk, ‘Vej og Frugt’.   Sakyapa bærer også på en omfattende akademisk tradition og har frembragt mange kendte   yogi’er.  Kublai Khan udnævnte den daværende Sakya Trizin, Sakya Pandita, til konge over det meste af  Tibet. Familien beholdt kongemagten gennem nogle århundreder i Midelalderen. Deres regeringstid var generelt en god tid for  Tibet  (Sakyapa'erne var således  'Lama-konger' i Tibet lang tid før den femte Dalai Lama, som blev den første konge i den linje i 1642). Siden overtog deres vasal fyrster magten, og det blev en noget mere turbulent tid for landet, og kongeriget blev en hel del formindsket. Det har dog ikke slået skår i  Sakyapa’ernes fyrstelige status i  Tibet, selv i vore dage.

  Samadhi (skt.):
 (tib.: tingñgedzin)  yogisk eller meditativ trance, som karakteriseres ved fravær af tanker  (som er ophørt af sig selv), besættende lidenskaber og begreber. Ordret betyder  samadhi forening, integritet   eller  sammenhæng. Det tibetanske begreb betyder, at ‘fastholde hvad der er dybt og afgørende’.
  Samadhi’s vigtigste kvalitet er, at trancen skærer igennem alle vrangforestillinger, unøjagtigheder og misforståelser  (i flg.  Thrangu Tulku)Samadhi  er ikke dualistisk med en meditatør, som koncentrerer sig om en genstand, som er noget andet. Trancen opstår, fordi sindet fordyber sig i sig selv, fordi der er uforstyrret og  uforhindret  et-punkts-koncentration, og  fordi man opfatter ved  pratyaksha, direkte erfaring,  sindets rum og klarhed uden en fortælling om, at det er det, som foregår  - hvis det er det, som foregår.
  En sådan opmærksom et-punkts koncentration om blot et enkelt objekt eller et felt  - som for eksempel åndedrættet -  kombineret med det rummelige årvågne åndsnærvær, skt.:  smriti - kan perfektioneres i 4 grader af mesterskab, skt.:  dhyanas. Det er denne enkle øvelse, som får trancen til at indtræffe. Trancen kan blive stadig dybere, som udtrykt i de 4 dhyanas, hvorved tilknytning og identifikation med dit og dat, alt og alle, gradvist ophører, når deres overflødighed erkendes.  Samadhi gør det let at give slip. Det at give slip på tilknytning og identifikation hører dog sammen med  indsigt, mens  samadhi blot er en trance tilstand.
  Samadhi  bevirker ikke i sig selv en sådan erfaring. Derfor er det meget vigtigt at træne i den buddhistiske forståelse af sindet. Der er naturligvis forskel på, om   yogi’en udvikler en  samadhi  med denne forståelse, eller blot falder i trance. Ananda chakra - symbol for den glade samadhi.
             Billedet viser  anandachakra,
             symbol for samadhi’s henrykkelse.
Fordybelsen indtræffer på grund af  shamatha  øvelsen eller   sadhana, visualiserings-praksis.  Den bevirker, at der  opstår et mentalt helle eller nul-punkt i bevidstheden, hvilket bevirker en særlig cirkulation af mentale energier i kroppen, som giver fred i sindet, glæde og opløftethed, hvilket igen bevirker en legende lethed i øvelsen. Når  samadhi  indtræffer, er det umuligt at blive besat  eller grebet af noget som helst. Alle vaner, begreber, fordomme og idiosynkrasier er pludseligt blevet til blot og bart landskab at betragte. Det er dog ikke det samme som  indsigt, skønt det er den optimale situation for at indsigten indtræffer. Indsigt  har ikke noget med  samadhi  at gøre.  Samadhi  fjerner væsentlige  forhindringer  for   indsigt, men ikke  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed. Selvom  kleshacitta.  i hovedsagen er neutraliseret, vil der stadig være  avidya, ubevidsthed eller uvidenhed.  Kun direkte  indsigt vil få  avidya til at fordampe.
  Der er flere grader af  samadhi. Går man i yogisk trance uden forståelse for   Selvets fravær   og   fænomenernes tomhed,   kaldes det en verdslig  samadhi, som kan føre til genfødsel i Rupaloka  (se under: Triloka) nogle af gude-verdenerne, bestemt nogle  meget dejlige steder, men ikke velegnet til at nå  befrielsen og  oplysningen. Opnås   vadjra  samadhi, den højeste form, er denne  samadhi netop karakteriseret ved, at der også er en forståelse af  Selvets illusion  og  sunyata,  hvilket bevirker en ganske særlig kvalitet ved   vadjra  samadhi, som gør den dybere eller mere omfattende end alle de andre.   Læs artiklen.   Læs også Shamar Rinpotje’s artikel.

Click here to get to the top
 

    Samantabhadra (skt.): Samanthabhadra som Adhibudha. Stregtegning af Gerard Muguet.
 tib.: kynto sangpo   [kun-tu bzang-po].
     1)  Et visionært
           udtryk for  Buddhanaturen. Som    sådan indgår han i mange sammenhænge, især indenfor  Nyingma traditionen.   Samantabhadra  findes således også som  Yidam  sadhana. Som  Yidam  er  Samantabhadra udtryk for  Dharmakaya, hvilket kaldes for en  Adibuddha.  Se også:  Vadjradhara.
    2)  Ellers er  Samantabhadra  kendt som en
           muligvis historisk person og berømt  Bodhisatva. Som Bodhisatva omtales han som hjemme hos  Buddha  Vairocana’s  familie, Buddhafamilien. Hele vejen rundt og opad på den store  Mandala  i Borobudur   (beliggenhed på Java i Indonesien), er  Samantabhadra’s befrielses historie som  Bodhisatva  beskrevet i relieffer, som er blevet restaureret i nyere tid.  Samantabhadra  er således den arketypiske  Bodhisatva, hvis vej til  oplysningen  også er en vejledning for os andre, og hans oplysning er i sig selv et udtryk for  Buddhanaturen. Læs også om de  8 Bodhisatva’er.

  Samapattis (skt.):
 opnåelser. Frugt eller resultat af træning ved  upaya  og  pradjña  under meditation  (shamatha  og  sadhana)yogi’en  hviler ved  alayavidjñana  i
  1)  rummets uendelighed  -
  2)  bevidstheden selv  -
  3) overhovedet intet som helst  -
  4) hverken ved eller uden begreb. 
Se også under: dhyana, mesterskab i meditation.

  Samaya  (skt.):
 - betyder forbindelse.
  1.)  Tantra  bånd, et  helligt  bånd - tib.: damtsig. De tantriske bånd, løfter  eller forpligtelser kaldes  samayas. Samaya er forbindelsen til  Yidam’men. Forbindelsen holdes igang ved at udføre de tantriske løfter i praksis. Løfterne handler  om, hvordan verden opfattes på  en oplyst og  befriet måde. Derfor kaldes  samayas for hemmelige, da det kun er dig selv, som kan opfatte  og beherske din egen opfattelse af  - og reaktion på - din egen eksistentielle  og subjektive virkelighed og situation.  Det at anskue verden, sig selv og alle andre sansende væsner, som man møder og lever i blandt, på en befriet og oplyst måde er i sagens natur meget udfordrende, som det hedder på nydansk. Det er meget krævende, så  samayas er baseret på både  pratimoksha  og  de 6 fuldstændige færdigheder eller  paramitas.
  2.)  I en anden forstand betyder  Samaya ’system’ - nemlig ’sammenhængende forbindelse’. Udtrykket bruges for eksempel i en titel på en bog: Abhidharma-samaya-pradipika-shastra  (af Sanghabhadra, en kritiker af  Vasubandhu). Titlen betyder ’ Afhandlingen der som en lampe belyser sammenhængen i  Abhidharma’.
  Se også under:  løfter – og under:  pratimoksha, løfter til individuel befrielse – samt under:  Bodhisatvaløfter.
  Læs Shamar Rinpotje’s artikel: Samaya   – hvor løfterne eller forpligtelserne i Tantra behandles indgående punkt for punkt.  Artiklen er på engelsk.
 Læs også om:  abhisheka  -  om:  Tantra  -  samt om:  Mantrayana.

  Sambhogakaya (skt.): Amitayus Buddha - et langt livs aspekt af Buddha Amitabha
 kroppen som er stor  glæde -  Buddha’ens oplevede krop af følelser og mentale energier i sin fysiske krop,  som ellers specifikt kaldes  Nirmanakaya, 'manifestations kroppen'   (se under:  Trikaya). Mens Nirmanakaya Buddha’er almindeligvis afbildes som munke, som for eksempel Buddha  Amitabha, ses  Sambhogakaya Buddha’erne afbildet som  Bodhisatva’er  med deres fyrstelige silketøj, guld smykker med ædelsten og en prinse krone på hovedet med 5 juveler for de 5 Buddha familier  (se for eksempel billedet af Buddha Amitayus for oven, som er Buddha Amitabha’s  Sambhogakaya aspekt).

  Samdjña  (skt.):
 sanskrit stavelsen ‘djña’ betyder at opfatte og stavelsen ‘sam’ betyder ‘samlet’. De forskellige sansninger bliver samlet i et hele ved opfattelses  skandha'en, den  tredje skandha. Den hedder derfor  samdjña skandha, hvor du opfatter de mentale indtryk, skt.:  djeñyas, og deres fortolkning, skt.:  vidjñaptis. De mentale indtryk opstår på grund af de foregående to skandha’ers aktivitet, som skaber (skt.) rupas og  vedanas. Rupas og vedanas opstår som enkeltstående begivenheder i forbindelse med de forskellige slags sansning, skt.:  sparsa. Disse separate sanse oplevelser sammensættes til et helheds indtryk i  samdjña skandha, som så straks sammenlignes med den individuelle erfaring, så en  fortolkning opstår.
  Læs artiklen:  De 5 skandha'er.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?  - samt Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær.

  Samkhya (skt.):
 egentlig betyder ordet  opremsning.   Samkhya er et oldindisk filosofisk system, systematiseret af Kapila for ca. 3000 år siden.   Samkhya er den første såkaldte ‘Darshan’ af Upanishaderne blandt hinduernes hellige skrifter  (udtrykket:  darshan  i  Dharma’en  har en lidt anden betydning). I en buddhistisk sammenhæng er det vigtigste i  Samkhya, at der tales om  Atman, det dybere Selv, som transcendent og virkeligt, hvilket  Buddha Sakyamuni  afviser, idet han påviser det   absolutte fravær af et sådant Selv i erfaringen. I stedet postulerer Buddha Sakyamuni  an-atman, ‘Selvets fravær’ eller ‘ikke-selv’.
  I  Ayurveda,  det oldindiske medicin-system, anvendes   Samkhya filosofien til at forklare sundhed og sygdom, hvilket for så vidt ikke har voldt vanskeligheder med anskuelserne i de buddhistiske traditioner,  fordi emnet er sundhed og ikke   Nirvana.

Click here to get to the top

  Samsara (skt.): Påbuds skilt rundkørsel: værs' go' rundt og rundt.
 ordret:  konstant bevægelse i kredsløb. Tib.: khorba  [‘khor ba,  hjul]   ‘at gå rundt og rundt i cirkler’. Derfor er symbolet for  samsara   livshjulet.   Samsara  er den ‘betingede’ verden, det vil sige verden, som vi kender den, den sansede verden eller verdenen af sansninger  (skt.:  sparsa). Det er den psykologiske dimension af  begrebet. Som filosofisk begreb betyder   samsara  også den ‘ydre’ relative verden   sammensat af gensidgt betingede størrelserSamsara  er således området for sanse-objekter, sanse-evner, sanse-bevidsthed  (de 18  dhatus)karma, inkarnation,  identifikation og  tilknytningSamsara  betyder mere din sindstilstand, når du oplever verden og knytter dig til  oplevelsen, snarere end selve sanseområderne. Pointen er jo, at sanseområderne og din sindstilstand er  sammenfaldende, når du opdyrker tilknytning og identifikation i din faktiske oplevelse .
   Samsara er også betegnende for mellemtilstandene    (tib.:  bardo)  mellem død og genfødsel.   Samsara   karakteriseres i det hele taget ved at være i cyklisk forandring gennem forskellige former for mellemtilstande. Som resultat af at den almindelige vane, som er den illusoriske to-delte skelnen mellem den, som griber fast og det, som der gribes fast i  (filosofisk: en  dualisme), befinder vi os i  samsara, en ganske særlig sindstilstand drevet af  avidya, uvidenhed og  klesha, lidenskab og underlagt   karma’s  virksomhed. Uden uvidenhed, lidenskab og karma   (de 3 slør), er der ingen  samsara, så  samsara  er ikke direkte verden som sådan, men den grundlæggende  sindstilstand, som de fleste af os befinder sig i, og som karakteriseres ved  avidya  - ukendskab til   Nirvana’s natur,   samsara’s natur og  karma’s virksomhed. Underlagt denne uvidenhed oplever man at befinde sig i et omgivende  samsara, hvor alt blot går rundt og rundt.
   Verden som  noget i sig selv er  aldrig  noget, som nogen som helst nogen sinde oplever, har oplevet eller vil komme til at opleve.   Det kan rent praktisk ikke lade sig gøre.  Hvad verden angår, kender vi den kun ved vores  sansninger, og de foregår i vores eget sind og ikke langt væk eller bare ‘udenfor’ kroppen.  Verden udenfor er altid indenfor.  Når vi tror, at der er en verden omkring os, som ikke på en eller anden måde er vores eget sind, så er der også en tilstand af  samsara  i sindet.
  Det betyder ikke, at man i   Dharma’en benægter eksistensen af en ydre verden. Man pointerer blot, at det, som man oplever som  den ydre verden, er en proces i sindet, som er betinget af sanse-evne, bevidsthed og så videre, og som ikke er noget ud over  sindets virksomhed  i  sindets rummelighedI hvert fald ikke noget, som man oplever.  Alt, hvad man oplever, er sindets virksomhed. Man oplever netop ikke det, som giver  anledning til oplevelse af sanse-genstandene, men kun selve sansningerne. Hele Universet eller Multiverset er ikke en direkte erkendelse, men en indirekte sansning, abstraktion, fortolkning, vurdering, fordom, vane og lidenskab.
  Det betyder  ikke, at der  ikke  er en ydre verden, men blot, at det er i virkeligheden slet ikke det, som du oplever,  når du tror,  at det er det, som du erfarer.
  Samsara betyder således den subjektivt oplevede verden, hvori man inkarnerer, mens den ‘objektive’ verden er  transcendent i forhold til oplevelsen af den. Hvad enten du opfatter verden som objektivt eksisterende eller en subjektiv oplevelse, er du konfronteret af en virkelig mystik.

   Det er denne illusion om en  af sindet uafhængigt eksisterende verden, hvor man søger lykken, som kaldes  samsara. Begrebet er til en vis grad sidestillet med   Selvets illusionAnatman.

  Samskara (skt.):
   tib.:  dyjæ 
[dy byed]ordret: konsekvens i betydningen  reaktionTrungpa Rinpotje kalder samskaras for intelligens. Det må være i betydningen, at erkendelse og direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, baserer sig  på  erfaringer fra fortiden, som giver enhver oplevelse struktur og gør den  genkendelig. Så intelligens betyder her forstand, eller mere præcist: evne til at benytte sig af sin erfaring.  Samskaras er disse erfaringer, mens den egentlige benyttelse af dem tilhører den næste skandha: bevidsthed, skt.:  vidjñana.
  Der foregår dog en nærmest før-bevidst intelligent behandling af de fortolkede mentale indtryk. De kædes sammen med ens egen erfaring med lignende oplevelser i fortiden. Blandt de 5  skandha’er er samskara skandha den fjerde, hvor sindets reaktioner på begivenhederne i de forrige skandha’er manifesterer sig dynamisk. Denne dynamiske reaktion kan man jo godt kalde intelligent, skønt den jo nok mere er intuitiv i sin karakter. I hvert fald udtrykker samskaras de spontane reaktioner fra erfaringen, som opstår af sig selv før den fulde bevidsthed sætter ind – først i bevidstheds skandha’en bliver ting og sager virkeligt forstået og / eller misforstået. Allerede før oplevelserne bliver opfattet med fuld bevidsthed, er der altså spontant opstået både en fortolkning,
skt.:  vidjñapti, i den tredje skandha og en mental reaktion, skt.:  caitasika, som både indeholder en øjeblikkelig emotionel og en umiddelbar  begrebsmæssig reaktion, baseret på erfaring og vane.
  Nogle lærde siger, at den ordrette betydning er: konstruktion, opbygning eller formation. Det er et omfattende begreb uden nogen tilsvarende betegnelse i de europæiske sprog.  Ordet  samskara består af stavelsen  kr, som betyder ‘at lave’ og  sams, som betyder fuldstændig eller færdig. Det giver den lidt overraskende betydning: ‘godt arbejde’. Denne betydning finder vi i det danske ord:  erfaring.  Vi bør måske tilføje ordet: dynamisk til erfaring.  Samskara i sin grundbetydning er en proces, nemlig sindets reaktion på de fortolkede indtryk. Denne reaktion er baseret på erfaring fra fortiden. Der er imidlertid flere betydninger end blot ‘dynamisk reaktiv erfaring’, så begrebet kan ikke oversættes dækkende med blot udtrykket erfaring.

  Samskara skandha  er begivenheden  (sanskrit:  dharma), hvor  samskara manifesteres.
  Samskara, i flertal:  samskaras, betyder kort sagt viljen (som en vane - skt.: cetana), vaner, mentale tendenser, evner, erfaringer,  begreber og  lidenskaber, sanskrit:  kleshasSamskaras betyder derfor også modvilje, uvaner og så videre, som man har tilegnet sig, eller som man besidder som potentiale.
  Samskaras udfolder sig i   samskara  skandha, når de aktiveres. Sådanne aktive eller manifeste  samskaras kaldes  caitasikas.  I øvrigt befinder  samskaras sig i en potentiel tilstand, skt.:   vasanas,  af erfaring og så videre i selve sindets rummelighed - sammen med  bidjas,

karma-frø. Som sådant potentiale har  samskaras ikke nogen egentlig form, men er en del af  rummelighedens særlige hukommelse,  som igen ikke har noget med hverken langtids hukommelse eller kort tids hukommelse at gøre, som vi normalt omtaler disse, for de er baseret på en  aktivitet i  sindet.  Den særlige hukommelse ved  alaya er  passiv  og eksisterer, fordi  alaya befinder sig både indenfor  - og udenfor -  tid som sådan. Så hvad der end er sket nogensinde, har sindet direkte adgang til  det, uden at skulle opretholde en uendelig stor database og uden at fortiden stadigt eksisterer  objektivt et eller andet sted.  For  alaya  eksisterer tiden kun på en relativ måde  - i øvrigt er der 'ikke-tid' -  alaya omfatter begge tilstande. På denne måde er alaya nærmest synonymt med  dharmadhatu, men kendes kun i det bevidste øjeblik af   alaya-vidjñana, som  kun virkeligt eksisterer  klemt inde i et meget lille bitte tidsrum, som er  bevidsthedens øjeblik   (se også under: santana). På grund af de   3 slør  er denne særlige hukommelse ved sindets rummelighed ikke tilgængelig umiddelbart, men det var en af   Buddha Sakyamuni's  første erfaringer ved hans  Nirvana. At få adgang til den anses for en  siddhi, en særlig eller usædvanlig evne, som opnås som resultat  af dyb samadhi.
  Samskaras er ikke kun selve erfaringerne, men også de mentale mønstre, som erfaringerne allerede har og danner eller omdanner i sindet, når de aktiveres og viser sig i bevidstheden. Den samlede effekt er derfor en  sindstilstand, skt.:  caitasika.  Den opstår før, der er egentlig fuld bevidsthed  - et mini-mini-nano-sekund før   bevidstheds skandha’en.  Bevidstheden vil i reglen tage form af sådanne aktiverede mønstre, kaldet  manas  på sanskrit, hvorved sinds-bevidstheden  (mano-vidjñana) farves og forudindtages.  På grund af sådan fordom  udfoldes og udvikles   karma. Karma betyder det, som sker, eller handling.   Samskaras er årsag til de fleste handlinger. Derpå indvikles man i  karma,  handlingernes og historiens logik og lidenskab,  og  samskaras ændrer sig tilsvarende og lagres spontant i sindet  som  potentialerne: vasanas og  bidjas, klar til næste aktivering.
 Det vi i Vesten kalder det ubevidste sind, handler om det samme, men tilgangen eller indfaldsvinklen  for vestlig psykologi er noget anderledes, hvorfor fortolkningerne  og præsentationen også er forskellige fra det buddhistiske begreb. Måden  samskaras beskrives på i  Dharma’en, svarer til den buddhistiske tilgang med  kontemplation  og meditation. Så i 
Dharmaen anvendes  yogi’ens  synsvinkel, mens vi i Vesten er vant til at høre om terapeutens syn på patienten og observatørens mening om forsøgspersonen.  Samskaras er et yderst nyttigt begreb for yogi’er, mens begreber om underbevidsthed og arketyper nærmest er misvisende, når sindet observerer sig selv. I den analytiske    vipashyana  observeres der ikke nogen underbevidsthed, men masser af  samskaras. Se også under:  caitasikacitta  og:  manas.  Læs mere om  samskaras i disse 2 links:    samskara skandha  &  De 51 Samskaras.   Læs også siderne:  Hvad er en oplevelse?  &  Om opfattelsen, kapitel 2.

Click here to get to the top

   Samskrita (skt.):
 1.   sproget  sanskrit  (på sanskrit).
 2.  et buddhistisk filosofisk begreb:   sammensat.
       Dharma’erne kan både selv være sammensatte og indgå i sammensatte strukturer med andre  dharma’er. Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  1)   sansede former  (skt.:  rūpas),
  2)  mentale indtryk  (skt.:  djñeyas  - underforstået også

         fortolkninger, skt.:  vidjñaptis)  samt
  3)  reaktive sindstilstande  (skt.:  caitasikas), hvilke

        også betegnes som  erfaringer - caitasikas er de
       aktuelt aktive eller
manifeste  samskaras i
        modsætning til de passive eller inaktive samskaras.
 Disse er samskritas  dharma’er. I historiens løb er der formuleret flere forskellige lister over  samskritas dharma’er. Sammensathed betyder,  at disse dharma’er er underlagt  årsager og betingelser.
  Hertil kommer de ubetingede  dharma’er  (skt.:  asamskritas - de ubetingede dharma’er er dharmadhatu,
alayaakasha  [verdensrummet]  og 
Nirvana
Alaya og akasha kan begge betegnes som dharmadhatu, hvorved der kun er to ubetingede dharma’er.  Rupas, de sansede dharma’er [1] oversættes også som  elementer. De fysiske elementer kaldes ellers specifikt for: bhuta  og  mahabhuta - se under:  elementer).
 Generelt kan man betegne en dharma som en begivenhed. Samskritas dharma'er er således de sammensatte begivenheder, som oplevelserne består af.

   Samyak (skt.):
 betyder fuldt ud,  fuldstændig,  udtømmende, gennemført, korrekt anvendt eller brugt, i reglen i betydningen, at det lovede resultat, befrielse og oplysning 
(Nirvana) indtræffer som resultat  (for eksempel af   den 8 foldige Vej   og   de 6 Fuldstændige færdigheder)Samyak  betyder også  rigtig, i modsætning til forkert. 

  Samyak-sambodhi (skt.):
 fuldstændig  oplysning. Udtrykket kendes også fra Lotus Sutra’en som anuttara-samyak-sam-bodhi, hvilket vil sige ’den højeste og mest fuldkomne og fuldstændige oplysning.’ At oplysningen er fuldstændig betyder, at også  prajñaparamita er fuldt erkendt. En  Arhat har ikke erkendt pradjñaparamita i følge  Mahayana’s almindelige antagelse. Det er dybest set tvivlsomt, om ikke en Arhat er fuldt oplyst. Argumentet er, at når Arhats ikke underviser i læren om  sunyata, er de kun befriede fra  samsara, men har endnu ikke erkendt den store sammenhæng, som er forklaret i  Pradjñaparamita Sutra.
  Læs mere under:   Nirvana.  
Se også under:  Bodhi.  Samt under:  Ekayana.

   Samye (tib.): Samye Kloster
 det første buddhistiske kloster i det  centrale  Tibet. Grundlagt af  Guru Rinpotje  og  Śāntarakṣita. Billedet viser hoved templet. Kloster komplekset er meget større, omgivet af en stor ringmur med dette tempel i midten, så hele strukturen fremstår som en  Mandala.

.  Samvriti  (skt.):
 relativ. Det at noget er afhængig af andet end sig selv og derfor kun giver mening i sammenhæng med de emner, som der er afhængighed til. Et relativt emne kan således kun eksistere, når de rette  årsager og betingelser  er til stede  - og kun så længe, som dette forhold opretholdes. Se også under:  paramartha.

  Sangha (skt.):
 samfundet af munke og nonner i en generel betydning. Som udtryk for en af   Tilflugtens  grene er  der tale om  Arya  Sangha, det ædle eller ægte samfund af  Bodhisatva’er, som har høstet frugten af  Bodhicitta  og overstået alle former for selviskhed.

  Sangyum Rintjen Yangzom  (tib.):
 se under:  Rintjen Yangzom.

  Sankashya  (skt.):
 [Sankāsya]  stedet hvor  Buddha Sakyamuni steg ned fra  Tushita himlen, efter at have besøgt og undervist sin mor  Mahamaya Devi, som var genfødt der. Mahamaya Devi døde blot 7 dage efter at have født Sakyamuni, så hun havde ikke haft muligheden for at høre sin søns Buddhadharma, hvis ikke Buddha besøgte hende i hendes nye liv. Begivenheden betegnes som en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.Udsnit af et billede af Shamarpa Stupaen i Dhagpo, november 2016. Billedet viser, at der i de 4 retninger går en trappe op fra basis til kuplen. Trappen er symbolsk for den guldtrappe, som Buddha Sakyamuni gik ned ad fra Tushita himlen. Dette Stupa design kendes derfor som Tushita Stupa.        
  Billedet viser et udsnit af en
  såkaldt Tushita Stupa med 4
  trapper i de 4 retninger, som
  går fra kuplen til basis -
  symbolsk for den gyldne trappe,
  som Buddha gik ned ad fra
  Tushita til Sankashya. Det siges,
  at trappen forsvandt i jorden,
  da Buddha var kommet helt ned,
  og at kun de øverste trin stak
  op ad jorden som et minde. Efter
  et par hundre år forsvandt også
  disse.
Sankashya er det vestligste af de 8 pilgrims steder i Indien, som knytter sig til Buddha Sakyamuni’s liv.  Sankashya befinder sig i den indiske delstat Uttar Pradesh ved vore dages Basantpur, 47 kilometer fra Farrukhabad. Sankashya kendes også som: Sankassa, Sankissa og Sankasia
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Sansende væsner:
 jeg bruger dette udtryk på To nuttede kaniner, som må repræsentere alle sansende væsner, fordi der ikke er plads til dem alle sammen.Tilogaards netsted, hvor de fleste andre bruger udtrykket: 
de levende væsner. Pointen er, at der er meget  liv  i verden, som ikke har hverken sanser, følelser eller selvbevidsthed, skønt de reagerer på omgivelserne på andre måder. Planter for eksempel menes ikke at have et sind med sanser, følelser og et begreb om sig selv. Derfor menes de ikke at have bevidsthed, skt.:  vidjñana,  så derfor er der hverken  lykke  eller  lidelse  i planteriget. Det afgørende i  Dharma’en er, at sådanne former for liv uden egentlig bevidsthed, hverken oplever lidelser og glæder eller  klesha’erne og  karma.
 De  sansende væsner derimod, har alle bevidsthed, lidenskab og karma. De lever på mange eksistens niveauer, hvilket i  Buddhadharma betegnes med ’de tre steder’ – skt.:  triloka. Triloka indeholder alle de verdener, hvor de  sansende væsner bor og lever. Triloka betegner den generelle kvalitet ved de forskellige slags sansende væsners evner og karma. Betegnelsen ’de 6 verdener’ drejer sig om lidenskabernes verdener, skt.:  kamaloka, hvor guderne der også domineres af lidenskab ligesom Oldtidens græske guder. Guderne og  yogi’erne i ’forms verdenerne’ – skt.: rupaloka, domineres ikke af lidenskab, men af deres  begreber i øvrigt. Kun de sansende væsner i de ’formløse verdener’ – skt.: arupaloka, er også fri for tankers dominans, men de lider stadig under  Selvets illusion,  skt.:  anatman. Alle indenfor triloka er  sansende væsner, men de eksisterer ligesom i forskellige dimensioner og oplever derfor verden meget forskelligt. Derfor reagerer de også meget forskelligt. Når for eksempel lidenskaberne ikke dominerer sindet i rupaloka – er det fordi disse sansende væsner ikke har interesse i – og heller ikke hensigt om – lidenskab. På grund af deres tidligere opnåede, skønt noget begrænset indsigt har de været i stand til at at give slip på  tilknytning og identifikation med lidenskaberne, når de har karma til at inkarnere i rupaloka.
 Læs også om:  årsagskæden, gensidigt betinget opståen. Læs også om de  sansende væsners generelle kendetegn: bevidsthed, skt.:  vidjñana.

. Santana (skt.):
 skrives også  samtana,  betyder ‘strømmen-af-sind’ gennemFortid nutid og fremtid fra toppen på en katwangastav tibet museum Lhasa, Tibet. Tre hoveder fra en yngling, en midaldrende og en afdød er anbragt ovenpå en visva-vadjra, en fire dobbelt vadjra.. Ofte ses en vadjra eller et trefork ovenpå dødninge hovedet, fordi katwangastaven symboliserer magt over disse tre tider, udover sin øvrige symbolik. ‘serien’ af de  bevidste øjeblikke  -  tib.: semdjy  [sems-rgyud]. Ofte kaldet  stream-of-consciousness, skønt udtrykket  mind-stream  nok er mere korrekt.
 
  Billedet viser toppen af en  såkaldt
  katwanga stav. Ovenpå en fire
  dobbelt vadjra befinder sig hovederne
  af en yngling, en midaldrende og en
  afdød - symbolsk for fortid, nutid og
  fremtid.
Ligesom en flod strømmer afsted i flodlejet, således strømmer også sindet fra det ene øjeblik til de næste.  Santana beskriver  sindet som et tidsforløb, hvor  Dharma’en påstulerer, at de enkelte  bevidste øjeblikke  kan reduceres til en så lille bitte tidsenhed, at alting står helt stille i et sådant enkelt øjeblik. Ved at en enkelt oplevelse gennemløber  de 5 skandha’er   én enkelt gang, har vi et sådant enkelt øjeblik, et ufatteligt lille bitte tidsrum. Tiden består af sådanne   helt stillestående øjeblikke, som sindet strømmer igennem, hvorved oplevelserne både udvikler og indvikler sig.
  Bemærk, at der logisk set nødvendigvis er et lille bitte  tomrum eller en lille tomhed
, skt.:  sunya,  mellem de enkelte øjeblikke.  Når vi anerkender, at der er forskel på det ene og det andet øjeblik, må vi også anerkende, at denne forskel på de to er et indholdsløst mellemrum uden  skandha’er. For forskellen på to gennemløb af skandha'erne ikke kan bestå af skandha'er. Her er så tomt, at der ikke engang er nogen tid. Der må være forskel på øjeblikkene, og denne forskel kan ikke besidde tid, fordi  de 5 skandha’er  er fraværende i mellemrummet. Ved deres fravær er der ingen bevægelser og faktisk slet ingenting  - selv ikke bevidsthed -  selvom der var noget øjeblikket forinden. De 5  skandha’er findes kun øjeblikkeligt, men ikke i mellemrummet. Det anses derfor for et mirakel, at det næste øjeblik indtræffer, når det forrige er overstået, for imellem de to er der ingen  forbindelse. Sindet laver et hop fra det ene øjeblik til det næste, uden at være til stede i mellemrummet mellem de to øjeblikke.
  De 5 skandha’er  eksisterer kun  momentant 
( skt: kṣanika)  samtidigt med oplevelsen, som frembringes og opleves ved de 5, skønt der er en umiddelbar fornemmelse og opfattelse om en strøm af sammenhængende oplevelser gennem øjeblikkene. De tidlige buddhistiske skoler forklarede og definerede sindets hop fra øjeblik til øjeblik med, at det ene øjeblik   parfumerer  (skt.: bhavayanti)  det næste. Denne definition forklarer også, hvorledes karma’s frø   (skt.:  bidja)  overføres. Imidlertid er det slet ikke en forklaring, men blot en allegori.
  Cittamatra  Skolen gives  en mere indgående forklaring  ved definitionen af  ‘alaya.’ Nogle oversættere bruger udtrykket “serie” om  santana, for at beskrive de tilsyneladende sammenheængende øjeblikke, som i virkeligheden konstant afbrydes, ligesom vekselstrøm. Så denne oversættelse lægger hovedvægten på  sammenhæng, fremfor  strøm forløbet igennem tid og ikke-tid. Denne oversættelse er lidt akademisk, for  santana betyder naturligvis begge forhold.   Santana er sindets meget dynamiske aspekt.  Santana er også illusionen om sammenhæng.  Læs mere her. Læs også siden: Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top
 

  Śāntarakṣita (skt.):
 indisk  pandit, som  sammen med  Guru Rinpotje introducerede  Dharma’en til  Tibet  for første gang i historien på en struktureret og organiseret måde. De grundlagde  Tibets første kloster nogensinde, som blev kaldt  Samye, hvor   Śāntarakṣita blev  Khenpo.

 

  Saraha  (skt.):Saraha, Mahasiddha og Mahamudra mester.
 Det er usikkert, hvornår han levede, men det må have været i den sidste halvdel af det første årtusinde EVT.  Saraha var  Mahasiddha  og far til  Mahamudra  traditionen. Han er berømt for sine sange  (skt.:  doha) om indsigt og resultater, som har dannet skole for mange andre senere mestre. Saraha er den første  Lama i  Mahamudra's 'lange'  transmissions linje indenfor Karma Kadjy  traditionen  (den 'korte' starter med   Tilopa). Saraha’s  mest berømte elev var  Nagardjuna.
   At  Saraha  er den første Guru kan synes lidt underligt, fordi det nævnes i  ‘A Garland of Gold’, at han fik transmissionen til Mahamudra fra  Ratnamati, en  Bodhisatva  på  tiende  bhumi.  Ratnamati havde fået Mahumudra direkte fra  Buddha Vadjradhara   ligesom Tilopa senere fik.  Saraha  er i hvert fald den første til at skrive om Mahamudra i sine sange. Ratnamati beskrives i øvrigt ikke i litteraturen og regnes ikke med blandt de 84 Mahasiddha’er, skønt  Saraha er en af de mest berømte blandt dem. Taranatha nævner ikke Ratnamati i sin bog ‘The Seven Instruction Lineages’  (som omhandler 59 Mahasiddha’er - bogen er oversat til engelsk). Han fortæller til gengæld, at  Saraha fik  abhisheka  af  Vadjrayogini i form af en kvinde, som drev en kro.  Denne kvinde kunne jo være Ratnamati. Senere levede  Saraha  sammen med en anden kvinde, som lærte ham at lave pile, så han blev kendt som 'pilemageren' – betydningen af ordet SarahaSaraha's 'Dohakosha Giti' – Skatten af Doha Sange, findes på tryk i  Jamgon Kongtrul's  'Skatten af Hemmelige Mantra'er', den ene af hans 5 'skatte'  (på tibetansk: Dam Nag Dzø). Saraha’s  dohas er oversat til engelsk:
1)   Braitstein, Lara. The Adamantine Songs: Vajragiti
       by Saraha, American Institute of Buddhist Studies, 2014. ISBN 978-1-935011-17-0
2)    Guenther, Herbert V. The Royal Song of Saraha:
        A Study in the History of Buddhist Thought. a.) University of Washington Press, 1970. ISBN 0-295-78552-7 b.) New paperback edition, Shambhala Publications, 1973. ISBN 0-394-73007-0
3)    Guenther, Herbert V.; Ecstatic Spontaneity:
         Saraha’s Three Cycles of Doha Asian Humanities Press, 1993. ISBN 0-89581-933-3
4)    Jackson, Roger R.; Tantric Treasures:
         Three Collections of Mystical Verse from Buddhist India, Oxford University Press, 2004. ISBN 0-19-516640-X; ISBN 0-19-516641-8 (pbk.).
5)    Ray, Pranabesh Sinha. The Mystic Songs of
        Kanha and Saraha : The Doha-Kosa and the Carya. (translated into English from French) Kolkata, The Asiatic Society, 2007.
6)    Schaeffer, Kurtis R. Dreaming the Great Brahmin:
        Tibetan Traditions of the Buddhist Poet-Saint Saraha. Oxford University Press, USA: 2005. ISBN 0-19-517373-2.

 Sariputra  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s   10 hovedelever.

  Sarma (tib.):
 1)   (skt.)  'det samme'  - forståelse af  helhed  i
        al slags  dualitet.
 2)  (tib.)   moderne. En fælles betegnelse for alle de
        såkaldt ‘nye’  transmissioner  af  Dharma til  Tibet, til forskel fra de ‘gamle’ -  Nyingma. Disse nye transmissioner begynder at komme til Tibet i det andet årtusinde EVT og fortsætter i en lind strøm ind i det 16. århundrede, hvorefter Dharma’en er helt forsvundet i Indien, selv fra Kashmir.  KadamKadjy og  Sakya  er de vigtigste  Sarma  transmissioner, men der er faktisk mange flere, fordi så mange tibetanere tog til Indien og Nepal, hvor de fik  transmission. Derfor er der virkelig mange transmissionslinjer, som har overlevet historiens gang uden at stamme direkte fra de 4 store skoler i Tibet. Det er også derfor, at der er mange transmissions linjer til de samme  Yidam’merGelug  er også  sarma, men er i det store hele en slags ‘reformeret’ Kadam.

 Sarnath  (skt.):
Kloster ruiner ved Sarnath med Dhamek Stupa'en i baggrunden. Ukendt fotograf. er en forstad til Varanassi (Benares) i Indien, hvor dyreparken  Rishipatana ligger. Her drejede  Buddha Sakyamuni  Dharmahjulet for første gang. Det vil sige, at her fandt den første undervisning sted efter Buddha’s Nirvana, og her demonstrerede Buddha Sakyamuni Dharma’en i en tid, hvor Buddha’s Lære var fuldstændig ukendt og uhørt.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

   Sarvastivada (skt.):
 en af de 18 tidlige  Hinayana  skoler.  Sarvastivada var meget udbredt i det nordlige Indien og Centralasien. Sidenhen blev traditionen overskygget af  Mulasarvastivada, som er en afgrening. I Middelalderen forsvinder   Sarvastivada  fuldstændigt som en selvstændig skole og kendtes herefter kun som en boglig og filosofisk tradition, der indgik i de andre skoler  - i reglen for at blive tilbagevist ved  pramana.

  Sautrantika (skt.):
 en  Hinayana  filosofi, som var meget udbredt i 
Gandhara området  i NV Indien, Nord Pakistan og Afganistan, men  Sautrantika stod også stærkt nord for Hindu Kush bjergene og vest for  Gobi  ørkenen og Kansu provinsen i Kina, hvor flere buddhistiske kulturer udfoldede sig helt op til Djengis Khan’s tid.
 Sautrantika anskuelsen afviser hele ideen om  Abhidharma og henter deres synspunkter fra  Sutra alene. Sautrantika er også berømt for sin kritik af  Vaibhasika filosofien, hvor materialismen demonstreres som  psykologisk urealistisk. Vores sansninger bestå kun af  sind, så vi ved ikke egentlig noget om de fysiske ting og sager udover vores sansninger, som jo altså netop ikke er fysiske.  Sautrantika er ligeledes berømt for at lægge stor vægt på  bevidsthedens øjeblik. Denne Hinayana filosofi bliver således forløber for den senere  Mahayana  Cittamatra.
 Læs lidt mere om  Sautrantika i artiklen:  Vaibhasika, af  Shamar Rinpotje.

  Seks  Paramitas (skt.):
 se under:  paramitas.

  Seksten slags tomhed:
 se under:  sunyata.

  Selvet og Selvets illusion:
 se under:  Anatman.

  Selv-frigørelse:
 sindet siges at kunne befri sig selv, ligesom en slange med en knude på sin lange krop selv kan løse knuden op uden hjælp fra andre. Det sker naturligvis først, når slangen bemærker knuden. Resten kommer ligesom af sig selv. Der kommer ikke en eller anden og befrier nogle andre. Der kan højest opstå en inspirerende situation, som giver anledning til, at sindet befrier sig selv, fordi sindet både genkender tilknytningerne og identifikationerne samt sindets egen natur og virkemåde.
  Sindet er egentlig ikke noget, så der er heller ikke noget at fastholde andet end illusioner, derfor gives der naturligt helt slip på identifikation og  tilknytning som følge af  indsigt. Se også under:  befrielse.

  Selv-opfattelse:
 - læs artiklen:  Om opfattelsen, kapitel 3 &  klummen: Identitet. Læs derpå artiklen:  Angst for tomheden.

Click here to get to the top

  Serkyem  (tib.):
Serkyem - et 'guld drikke bæger' - en ofrings skål til Dharma beskytterne. Fotografi fra Dharmaware.com kataloget. [gser skyems]  ‘guldbæger’ - et i reglen lille drikkebæger med en høj fod anbragt på en underskål med en lidt lavere fod. En symbolsk og rituel drik af te og urter anbringes i drikkebægeret som ofring eller gave til  Buddhadharma’s beskyttere, skt.:  Dharmapalas. På billedet ses en sådan  serkyem bag ved nogle af de traditionelle ofringsskåle, som ofres til  de  3 ÆdelstenBuddhaDharma og  Sangha. Der er forskel på ofring og gave. Ofringer bringes til  Tilflugten. Gaver gives til verdslige beskyttere, lokale guddomme og åndevæsner. Gaverne har til hensigt at mætte disse ellers forstyrrende væsners uro og få dem til at opføre sig ordentligt uden ondskab.  Se også under:  Pudja  og  sadhana.

  Shabdrung Rinpotje  (tib.):
Dongsung Shabdrung Rinpoche. Fotograf ukendt. Den nuværende Dongsung Shabdrung Rinpotje er den fjerde Shabdrung  Tulku, kendt for sin store lærdom. Han blev genkendt som en udstråling af Sangye Yeshe (832 - 902), som var en af  Guru Rinpotje’s 25 hjerte lærlinge.  Shabdrung Rinpotje er  Sakyapa  Lama med også  transmissioner fra nogle af de vigtigste mestre fra de forskellige traditioner, så som den 17.  Karmapa
Thrinle Taye Dordje. Shabdrung Rinpotje er hoved  Dharmalærer i Dongtsang Kloster i  Kham.

  Shamatha (skt.):
 (tib.: shiné - udtales: sjinæ)  ‘at forblive rolig eller i fred’  - meditativ disciplin eller opmærksomheds øvelse baseret på  Vairochana’s 7 punkts stilling med kroppen, ét-punkts-koncentration og årvågent åndsnærvær   (skt.:  smriti)  med sindet. Der er  9 trin i shamatha. Der er mange måder at dyrke  Shamatha på. Man ændrer på måderne efterhånden som færdigheden udvikler sig.  Opmærksomhedens et punkts fokus kan fæstnes til en sanset genstand som en lille sten, en lille  Buddha statue, punkter eller felter i kroppen - for eksempel åndedrættet - hvorefter fokus trænes i at forblive der og ingen andre steder. Ved årvågent åndsnærvær trænes rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidjñana. Denne brug af træning med krop og sind får sindet til at falde til ro samtidigt med, at sindets klarhed øges og sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine oplevelser fremtræder tydeligt for bevidstheden, skt.:  vidjñana.   Læs artiklen.

  Shamarpa (tib.):
14 Shamar Rinpotje i Dhagpo 1987. Foto: Lama Olaf Høyer.
Lama’en med den røde
krone. Næst efter  Karmapa, er  Shamarpa den højest rangerende Lama i  Karma Kadjy traditionen. Der har hidtil været  14 Shamarpa’er.
 Læs  her den 14. Shamarpa’s biografi.
Læs  her om hierakiet i Karma Kdjy.

  Shambhala (skt.):
 tib.: deyung [bde 'byung - navnet betyder egentlig ‘opretholdt ved kilden til lykken’ - hvilket i følge Khamtrül Rinpotje er et alternativt navn for guden Shiva] - et mytisk land langt nord  for Indien. Myten om det har bl. a. givet anledning til bogen om Shangri Lha.  Shambhala spiller en vigtig rolle i forbindelse med transmissionen af  Kalachakra Tantra  (Tidens Hjul), der anses for den nyeste  Tantra.  Khamtrül Rinpotje forklarer i en artikel i tidsskriftet ’The Tibet Journal’  (vol. 3 no. 3, Autumn 1978) – at  Shambhala befinder sig  på det vestlige kontinent, Godaniya, i  Chakravala’s kosmiske system, mens Indien og  Tibet befinder sig på det sydlige kontinent, Jambudvipa. Lidt længere fremme i teksten forklarer Rinpotje, at Shambhala ligger nord for Tibet, så dette er typisk for diverse beskrivelser af Shambhala’s geografi. Det synes ret svært at lokalisere - det kan vel ikke ligge både vest og nord for Indien.
Shambhala i Afrika - Usambara, Tanzania.  Der findes for eksempel et landskab i Tanzania i Afrika, som kaldes Shambhala  (Se billedet). Det er da i hvert fald vest for Indien. Faktisk er der også et  Meru bjerg lige ved siden af. Sagen er ganske enkelt, at vi ikke ved, hvor dette land ligger eller lå. Nogle fortæller, at  Shambhala både er et sted her på Jorden – og et andet sted...
    Legenden placerer det ‘langt nord for Indien’, bestående af over 90 fyrstedømmer med mangfoldige befolkninger, så med mindre  Shambhala er  Tibet, er der ingen geografi, som rigtigt passer.  Shambhala er omgivet af en ring af bjerge, faktisk ligesom Tibet. Tibet er bestemt en kandidat, skønt jeg ved ikke, om der var over 90 fyrstedømmer. Der var i hvert fald aldrig mennesker nok i Tibet til at passe til den klassiske beskrivelse af  Shambhala. Til gengæld kan denne beskrivelse jo være overdrevet af mytologiske grunde. I hvert fald fortæller Khamtrül Rinpotje, at der i året 2425 EVT indtræffer den såkaldte  Shambhala krig, hvor den 25. Kulika  (betyder ’kaste samleren’ - fordi han har gjort alle kaster til en kaste, som kaldes  Vadjra  kasten) konge af  Shambhala vil besejre materialisternes imperium på Jorden. Krigen indtræffer, fordi Shambhala indtil da har været skjult, men opdages af materialisternes flyvemaskiner. Materialisternes konge angriber derpå Shambhala, men møder  Shambhala’s væbnede magt i Indien, hvor det afgørende slag står. Materialisterne taber fuldstændigt, og  Buddha’s Dharma spredes overalt. Ja, sådan noget kan man jo kun vente på sker om pænt mange år...
   En anden mulighed for Shambhala’s placering er landet  Oddiyana, hvis ene halvdel skulle have heddet Shambola.  Her taler vi om et meget lille område i det nordlige Pakistan – sandsynligvis.

  
Nogle mennesker mener, at  Shambhala ligger i en anden dimension, som man kan komme til gennem en særlig portal, som er blevet beskrevet som en åbning i et bjerg, som imidlertid ikke altid er åben. Når den ikke er åben, kan man ikke se den. Edward Bernbaum har skrevet en bog om disse muligheder: ‘The Way to Shambhala’. Han omtaler dog ikke selve Tibet som  Shambhala.
  
Der var engang et land i  det vestlige Tibet, som hed  Zangzung. Omkring år 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur.  Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret Zangzung indgående og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  Bönpo religionenShambhala kunne have ligget mange steder i Centralasien.
 Shambhala kunne for eksempel være Tarim bækkenet Nordvest for Tibet. Bjergkæder, som omgiver Taklamakhan ørkenen nærmest som kanten på et øje, omkranser et meget stort område, hvor der i over 1000 år fandtes buddhistiske kongeriger med mange klostre. Landene, som lå langs bjergenes fødder næsten hele vejen rundt om ørkenen, var sjældent samlet i en stat. Når det skete, var det på grund af fremmede kongers tyranni. Så størrelsen passer til  Shambhala, men den kendte historie og de politiske forhold i disse områder ligner ikke noget fra  Shambhala, som dette sagn omspundne land er beskrevet i litteraturen. For eksempel skulle hovedstaden i så fald ligge midt ude i ørkenen. Taklamakhan ørkenen har begravet flere byer i tidens løb med sand, men der har aldrig været en by midt i det hele.
  Det kan simpelthen være ren og skær myte. Jeg hælder mest til teorien om Shambola i Oddiyana. Problemet er blot, at der boede utrolig mange mennesker i  Shambhala i følge legenden, så ingen af stederne passer, for der kunne umuligt have været så mange mennesker  i dette land. Hvis på den anden side,  Shambhala’s byer i virkeligheden var landsbyer og landets fyrster høvdinge over små områder, så passer Shambola bedre i størrelsen, men dette sted ligger ikke omgivet af en cirkel rund bjergkæde. Det gør Srinagar i Kashmir til gengæld, men Kashmir var kendt som Kashmir på Buddha Sakyamuni’s tid og efterfølgende. Kashmirs historie passer heller ikke med legenden.
  Vi har kort sagt endnu ikke fundet ud af, hvor  Shambhala ligger eller lå.  Det synes faktisk også at være meningen, for landet er jo ’skjult’ indtil krigen kommer.
  Derimod ved vi, at  Shambhala er myten om det perfekte land med ordentlig sikkerhed, sundhed, rigdom, frodighed, fred, retfærdighed og gode konger.  Se også under:  Oddiyana  (med mere spekulation om ‘Shambola’ og andre steder)
.


  Shangpa Kadjy  (tib.):
 (tib.)  se under:  Khyungpo Naldjor  og  Kadjy.

  Shantarakshita (skt.):
 se under:  Śāntarakṣita.

  Shastra  (skt.):
 betegnelsen på en klassisk autoritativ kommentar eller afhandling, i reglen om et bestemt emne eller en bestemt filosofi. Fortidens mestre skrev mange sådanne  shastras, og fordi de er autoritative henregnes de til  den almindelige  Abhidharma  litteratur, skønt de ikke er officielle Abhidharma bøger som sådan.

  Shavaripa  (skt.):Mahasiddha og Mahamudra mester Shavaripa
 Det er usikkert, hvornår han levede, men det må have været i den sidste halvdel af det første årtusinde EVT.  Shavaripa var Maha-mudra  mester og  Maha-siddha  - elev af  Nagardjuna  og  Lama  for  MaitripaShavaripa  kaldes også  Sabara. Ikke meget er kendt til  Shavaripas liv. Han kom fra Bengalen, hvor han mødte Nagarjuna, men boede det meste af sit liv i Sydindien, hvor Maitripa fandt ham. Han nævnes i mange  transmissions  linier og optræder også som vision for mange senere mestre  (i følge Gø Lotsawa’s  ‘Blue Annals’).
   I legenden om  Shavaripa  er det en manifestation af  Bodhisatva'en  Avalokitesvara, som bliver  hans Lama  ved at demonstrere virkningen af  karma. De lærde mener, at denne Avalokitesvara er identisk med Mahasiddha  Saraha. Navnet  Shavaripa hentyder til en noget vild stamme af mennesker, kaldet Sabara, som levede i Vindhya bjergene syd for Ganges sletten i Indien. De levede som jægere og samlere og klædte sig i påfuglefjer.
   Da det forekommer noget usandsynligt, at Saraha's elev kunne blive Lama for Maitripa, fordi der er adskillige århundreder mellem Saraha og Maitripa, mener de lærde, at arvefølgen forblev i Sabara stammen efter  Shavaripa den Store, så det var en senere og yngre  Shavaripa, som gav instruktion til Maitripa.  Shavaripa betyder 'hjortedræber' – det var hans beskæftigelse indtil han mødte Saraha. Derfor ses han afbildet med en bue i hånden, hvorpå der er hovedet fra en hjort.

  Shedra (tib.): KIBI - shedra'en i New Delhi, Indien.
 traditionelt institut for højere  akademiske studier, i reglen anbragt i forbindelse med et kloster. Efter eksamen kan de håbefulde aspiranter opnå en akademisk kadidat grad ligesom en magister titel som hedder  Acharya på sanskrit  (tib.: Lopøn)  og en akademisk doktor titel som  Pandit  (tib.: Khenpo - se også underGeshe).

  Sherab (tib.):
 se under:  Pradjna.

  Shila (skt.):
 disciplin, etik. Indenfor  Mahayana er  shila en færdighed blandt  De 6 Fuldstændige Færdigheder   (6 Fuldkommengørelser), nemlig at kunne beherske sine reaktioner (skt.:  caitasikas) på diverse indtryk (skt.: vidjñaptis) med ’sunde’ (skt.:  kushala) foranstaltninger (skt.:  upaya). Så Mahayana’s etik og disciplin handler dels om holdninger, som generelt kan karakteriseres som at fremelske et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta. Hvad angår handlinger drejer det sig om de  to slags gavn. Når du følger denne  shila, kaldes du for en  Bodhisatva. Graden af virkeliggørelse af denne  shila betegnes med de 10  bhumi’er eller Bodhisatva-trin. Er du endnu ikke nået til den første bhumi, betegnes du som aspirerende Bodhisatva, og dit Bodhicitta er endnu kun et ønske og en hensigt. Alt begynder jo med begyndelsen. Til at understøtte denne slags  shila har vi  Bodhisatva løfter. Skønt alle, som tager disse løfter, alle betegnes som Bodhisatva’er, er det normalt kun folk med virkeliggørelse af bhumi’er, som kaldes for det. En Bodhisatva’s  shila er baseret på en eller anden grad af  Hinayana.
  Indenfor Hinayana er  shila betegnelsen for diverse begrænsninger i deres handlinger, som dels lægfolk, dels munke og nonner påtager sig – nogle gange som som  løfter, skt.:  pratimoksha. Disse begrænsninger og løfter udspringer dels af holdningen om  (skt.ahimsa, det ikke at udøve skade eller vold på andre  sansende væsner – dels udspringer de af den rigtige (skt.:  samyak) forståelse eller hensigt  (skt.: samkalpa) angående   (skt.) anatman og   (skt.) samsara. Denne forståelse eller hensigt angår  den 8 foldige vejs  andet punkt.
  Indenfor  Mantrayana findes  shila både i form af   (skt.sadhana  og  (skt.samaya.
  Ved at udvikle  shila samler du på – eller du opbygger –  (skt.) punya, dyder eller gode menneskelige kvaliteter. De vil hjælpe dig med at stoppe ’dårlig’ eller usund, skt.:  akushalakarma, fremme den gode eller sunde, skt.:  kushala, samt langsomt frigøre dig fra tilknytning og identifikation med dine oplevelser.  Shila opdyrkes sammen med  shamathasamadhi og  vipashyana. Erfaringen fra meditation gør det så meget nemmere at udøve shila.
  Uden  shila  får du aldrig styr på dine reaktioner.

  Shiné (tib.):
 se under:  shamatha.

  Shravasti (skt):
 var hovedstad i kongeriget Kosala, som var et nabo rige til  Sakya folket.Jetavana Kloster. Fotograf ukendt.
   Billedet viser Jetavana
  Kloster ruinerne med
  Buddha’s mnuke celle.
Buddha Sakyamuni tilbragte megen tid her i parken Jetavana, som han fik foræret tidligt i sit livs forløb som  Guru, og som hurtigt blev til et egentligt kloster. Jetavana Kloster var også kendt som Ananthapindika’s park, fordi denne købmand sammen med prins Jeta var de glade givere af parken og kloster bygningerne. Mange af Buddha’s  Sutra’er blev erklæret her.
 Shravasti var en storby på Buddha's tid - en af de 6 største byer i Oldtidens Indien.
  Læs også om de  8 pilgrimsteder.

  Siddha (skt.):
 tib.: drubtob  [grub thob]  en mester af  sadhana  og  samadhi.  En  siddha mestrer alle  4 dhyanas. Mesterskabet bevirker, at såkaldte særlige evner, skt.:  siddhi, viser sig.

  Siddhartha (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  navn  som prins. I  Theravada  traditionen siges dette navn at være forkortet. Hans fulde fødsels navn skulle have været:   Sarvarthasiddha,  hvilket betyder den helt fuldkomne.
 Familie navnet var  Gotama.

  Siddhi (skt.):
 tib.: ñgødrub  [dngos grub], en særlig eller usædvanlig evne. Særlige evner kan være både åndeligt usædvanlige og af mere verdslig eller hverdags agtig  karakter. Åndelig  siddhi er evne til  befrielse og  oplysning  samt  uforhindret intuitiv viden. De verdslige  siddhi’er  er beherskelse af de fysiske  elementer, forlængelse af livslængden, evne til helbredelse af sygdomme, magt over verdenen af spøgelser og  djævle og lignende.

  Sikker & sikkerhed  (i anskuelse og udøvelse):
 xxx

  Sind:Tegning af et tibetansk spejl med vedhæftede silkebannere. Et sådant spejl er normalt lavet af messing og højglans poleret. Spejlet symboliserer sindets natur.
 (skt.:  citta  - tib.: sem) betyder både grundlaget  (skt.: alaya), potentialet og strukturerne til oplevelser og den form og de navne  (skt.:  namarupa), som oplevelserne faktisk får ved deres tilblivelse, når de momentant opstår i  de 5 skandha'er.  Mens  sindet (citta)  er oplevelsernes  karakteristika  og natur ved sin passive karakter af potentiale for oplevelser og bevidsthed, så er selve oplevelserne karakteriseret ved dynamisk aktiv bevidsthed  (skt.:  vidjñana), som tager form af de  dharma'er, som udgør  sindet og bevidsthedens indhold.   Sindet aktualiseres således altid som  bevidsthedens øjeblik  (se også under: santana), hvilket må karakteriseres som en aktivitet, mens sindet som sådan må opfattes som passivt potentiale. På denne måde er sindet både en  oplevelse  og noget, som ligger bagved oplevelsernes tilblivelse som potentiale.
  Begrebet  sind er filosofisk set en  deduktion,  hvilket vil sige et   begreb. Som begreb om et potentiale, som ingen nogensinde har set i sin passive virkelighed, er  sindet i en ægte buddhistisk forstand en  illusion, skønt det er et praktisk begreb for folk, som mediterer. Den eneste konstaterbare virkelighed er det  bevidste øjeblik (læs om det i Shamar Rinpotje's artikel: Vaibhasika).
 I  Buddhadharma er sindet interessant, fordi de  4 Ædle Sandheder handler om  lidelse  og  lykke. Lidelse og lykke er jo oplevelser, og oplevelser foregår i sindet. Da  sindet således er basis for de 4 Ædle Sandheder, får det også en overordnet betydning i Buddhadharma’en. Når du undersøger dine oplevelser generelt, finder du sindet ved simpel filosofisk deduktion. Det beskrives i artiklen ’Dharmadhatu’ således:
 ”Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Fordi der er oplevelser, må der også være plads til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i al deres forskellighed, må sindet også evne at kaste klarhed over dem. Fordi oplevelserne både opstår, udfolder sig og forsvinder hele tiden, må der være processer i sindet, som bevirker det. Disse processer kan isoleres til de 5  skandha'er, som hver især er udtryk for grupper af sindslige processer og mentale mønstre.  Der observeres ikke noget vidne til oplevelserne, fordi observatøren er vidnet. Fordi man både kan  knytte sig til - samt identificere sig med - oplevelserne - og lade være med det, betegnes disse to modsatte tilstande som dels  klistersind og  visdomsind. Begge sindstilstande farver  (eller parfumerer) oplevelserne. Visdom  (skt.: djñana)  ligger gemt væk i lidenskab som potentiale. Find den. Når du finder den, vil du helt naturligt også finde klarhedens visdom  (skt.:  pradjña), som er identisk med sindets enkle, iboende og præcise klarhed.  [De sidste to sætninger er ikke deduktion, men instruktion på basis af deduktionen.]
 Vi begriber, at vi har et sind, fordi vi begriber, at vi har oplevelser. Imidlertid hører både begreberne sind  og oplevelse hjemme i begrebernes verden i den fjerde skandha’s abstrakte dimensioner. Så  sindet er på en og samme gang nogle meget mystiske fase-skiftende processer i en grænseløs beholder og en illusion uden  essens.
 Læs mere under:  citta  -  santana  -  sunyata  -  og  vidjñana. Læs også artiklerne:  De 5 skandha’er  –  og:  Om opfattelsen  –  samt:  Hvad er en oplevelse?

  Sindsgifte:
 - se under:  klesha.

  Sjæle vandring:
 se under:  genfødsel  og  bardo.

Click here to get to the top

  Skade:
 Ligesom der er to slags  gavn, er der to slags skade. Skade for en selv og skade for andre eller miljøet. Skade på miljøet og de andre kan i øvrigt godt skade en selv. Advarses skilt:l ulykkeSå det der menes i  Dharma'en  med negativitet og dårlig  (skt.:  akushala,  usund)   karma, er dine holdningers  (skt.:  samskaras)  og handlingers  (skt.: karma)  skade virkninger, som kaldes 'usunde'  (skt.: akushala), når de skader. Desværre er mennesker meget dygtige til mentalt at forestille sig, at forskellige skader på både en selv, andre og miljøet, faktisk er uskadelige. Det skyldes ikke mindst, at mange holdninger og handlinger udspringer af de  lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas.
  Når  de 3 slør er væk, ophører motivationen til at skade. Indtil da, må du bruge  modgift og dyrke  lodjung. Emnet er naturligvis  relativt  i sin karakter.
 Se også under:  gavn.  Læs også om:  Bodhicitta.

  Skandha (skt.):
 en hob, bunke, samling eller et bundt.  Betydningen er en ‘gruppe’, mere præcist en gruppe mentale processer, som
   1)  både ligger til grund for vores oplevelser,
   2) faktisk også er det, som skaber oplevelserne,
        og som endelig
   3) også  ER oplevelserne.
Der er 5  skandha’er eller grupper, som hver i sær bidrager hertil på forskellig måde:
1)   rupa  skandha, sansning bevirker opfattet ‘form’.
2)  vedana  skandha, ‘følelse’ ved denne form.
3)  samdjña  skandha, ‘opfattelse’ - form og følelse
      danner mentale indtryk,  djñenas, som her også
      fortolkes,  vidjñapti.
4) samskara  skandha, de mentale reaktioner herpå.
5) vidjñana  skandha, bevidsthed om oplevelsen.
   I den  direkte erfaring,  pratyaksha,  opleves der ikke noget udenfor de 5  skandha’er. Betegnelsen ‘hob’ peger også på, at der ophobes 5 slags ‘øjeblikke’, som tilsammen udgør  bevidsthedens øjeblik.
 Læs artiklen.
Læs også om skandha’erne i artiklen:
 Om opfattelsen 2, sindets processer.
 Læs også om:  Hvad er en oplevelse?

  Slør :
 se under:  āvaraṇa.  Læs også om:  de 3 slør.

  Smriti (skt.):
  [smṛti] - (oversættes normalt med det noget misvisende engelske udtryk: mindfulness - tib.: drenpa) 
- betyder  vågent nærvær, opmærksomt tilstedevær i enkel bevidsthed, en fastholdt rummelig opmærksomhed, et nærvær  (i modsætning til  åndsfravær). En sindstilstand, hvor der er vedvarende opmærksomhed på sindet i nu’et, hvor du er fuldstændigt bevidst om   sindets bevægelser  og om  sindets rummeligheds natur,  mens der er en tilstedeværelse eller ihukommelse af  meningen med Buddha’s Lære  (Buddhadharma)  og et kendskab til, hvordan den kan anvendes lige her og nu. Et sådant kendskab er derfor nødvendigt at besidde for at kunne dyrke  årvågent åndsnærvær i en buddhistisk forstand. Kendskabet kommer med træningen, når man har
erfaret virkningerne af metoderne, skt.:  upayas.
  Betydninger af  smriti: først og fremmest betyder  smriti  det at bruge hukommelsen. I en buddhistisk betydning medfølger to faser naturligt. 1) At huske meningen med Buddhadharma, som du ønsker at fremme, og  2) hvordan du bruger hukommelsen. Det kan tydeliggøres ved forskellige betydninger:
'husk det nu'
'fattet i sindet'
'husk meningen'
'tag dig sammen'
'mind dig selv [om meningen]'
'refleksion [over oplevelsen og erfaringen]'
'vågent nærvær  [i bevidsthedens rummelighed og indhold]'
'bemærksomhed'
'læg blot mærke til [sindets rum – sindets bevægelser og de 5 skandha'er]'
'våg vågent'
  Følgen af smriti:
'klar opfattelse'
'fattet sind'
'årvågen'
'uforstyrret betragtning'
'simpelt vågent tilstedevær i enkel bevidsthed [i  bevidsthedens øjeblik]'
 Nogle lærde anser udtrykket for synonymt med  vidya, viden  (tib.: Rigpa), men  Vidya  er det modsatte af   Avidya(tib.: Marigpa)  uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket betyder, at man først må blive oplyst, før man opnår Vidya.  Smriti  derimod, kan både være noget man træner, og en tilstand man opnår som resultat af træningen. Det er for eksempel den tilstand munke bør befinde sig i, når de går på deres tigger runde om morgenen blandt lægfolket  i det ideelle buddhistiske samfund.
   Chökyi Nyima Rinpotje forklarer i sin bog  ‘Juvel of the Heart’  - “smriti  betyder, at man er bevidst tilstede i det øjeblik, hvor en hvilken som helst af de 5   sindsgifte  [lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas] opstår i sindet. I det øjeblik bør man forblive fattet og ikke blive grebet   [af lidenskaberne]. Sindet bør forblive i en afslappet tilstand.”   Således angår  smriti  ikke kun en træning af sindet i hverdagen, men også de formelle meditative øvelser. Ved hjælp af  vågent nærvær, den fastholdte rummelige opmærksomhed, er det muligt at give slip på identifikation og tilknytning.   Samyak  smriti, det fuldstændigt vågne nærvær, er det syvende punkt i   den 8 foldige vej. Buddha Sakyamuni  anviste  4 fæstelser for vågent nærvær, smriti, som er:  krop, sansninger, sind og fænomener.
 Læs også om:  Oplysningens 37 faktorer.

  Sodjung  (tib.):
 rengøring af  pratimoksha  løfter. Se under:  posada.

  Somapura [Mahavihara]  (skt.):
Ruinerne af Somapura Mahavihara var et af de store kloster universiteter i slutningen af det første årtusinde EVT. Somapura blev grundlagt af den foretagsomme konge Dharmapala fra Pala dynastiet omkring år 800. Ruinerne af klosteret ligger i Paharpur, Naogaon distriktet i Bangladesh.  Somapura blev erklæret et UNESCO Verdensarv lokalitet i 1985.
  Somapura var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), Somapura computer rekonstruktion af dr.Naqi.men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var  NalandaVikramashlaOdantapuri; Jagaddala.

   Sparsa (skt.):
 sansning, ordret:  'kontakt' - mellem sanse-evne  (skt.:  indriya)  og sanse-stimulans, skt.:  visayas. Kontakten er sansningen, som bevirker, at den opfattede sanse genstand, skt.:  rupa, opstår som en mental form for  sindetSparsa er mystisk, fordi sansning kan  'tænde' for sindet  (læs artiklen:  hvad er en oplevelse?)Sparsa finder sted i   den første skandha, form  skandha’en.  Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.

  Spøgelse:
 se under:  gandharva.

  Sraddha  (skt.):
 hengivenhed eller det at hellige sig noget.
Se under:  tro.

 Sramanera  (skt.):
 - tib.: getsyl, novicemunk. En  sramanera holder de 5 rod  løfter ligesom  Bikshus, de fuldt ordinerede, med kun i alt lidt over 30 gren løfter. Se også under:  Vinaya  og  Pratimoksha.

  Sramaneri  (skt.):
 novice nonne, med et begrænset antal  løfter.  Tib.: getsylma.  De fleste tibetanske nonner er ordineret som   Sramaneris, og der er ingen   bikshunis. Nogle få nonner fra Vesten har taget den fulde ordination fra kinesiske    Mulasarvastivada transmissioner. Det er påfaldende, at Bikshuni ordination har haft så vanskelige forhold udenfor Indien. Transmissionen kom til Kina via Centralasiens buddhistiske kongeriger i Oldtiden. I  Theravada er der hverken en transmission for Bikshunis eller  Sramaneris, så de hvidt eller lyserødt klædte kvinder i denne tradition holder  Upasaka løfter. 
 Læs videre under:  bikshuni –  læs også om:  Vinaya
– samt se under:  pratimoksha.

  Sravaka  og  Sravakayana  (skt.):
  - 'dem som lyttede' det vil sige, dem som faktisk var sammen med Buddha Sakyamuni og selv hørte hans egen instruktion. Betegnelsen kom også til at dække disse menneskers efterfølgere. Det er således en samlet benævnelse på en del af  Hinayana. Den anden del er  Pratyekabuddha'erneSravaka’erne er alle de tidlige elever af  Buddha Sakyamuni, som de kendes fra  Vinaya Sutra  og Hinayana  Sutra’erne, som kaldes  agamasSravakayana benævnes derfor ofte som ‘elevernes fartøj’.

Click here to get to the top

  Stoflighed eller substans:
  De buddhistiske opfattelser giver mulighed for at forstå stoflighed på flere måder. Det stoflige er materielt til stede som sanse genstande, skt.:  visayas, skønt det er et mentalt indtryk, skt.:  rupa samt:  djñeya, som faktisk opleves – ifølge  Sautrantika filosofien. I følge  Pradjñaparamita gør det, at observatøren oplever mentale indtryk – og dermed ikke direkte opfatter sanse genstande – at vi faktisk intet ved om bogstavelig stoflighed ved sanse genstandene, når de nu blot er mentale indtryk. De egentlige sanse genstande opleves ikke direkte, så man kan ikke sige, at de eksisterer objektivt, fordi de kun opfattes subjektivt. I   sindet er alt lavet af sind, også sansning, skt.:  sparsa. Så kun sansningerne er  relativt virkelige ved  de 5 skandha’ers arbejde, mens de ’egentlige og stoflige’ sanse genstande må være  transcendente i forhold til oplevelsen af dem. Det er deres  essensløshed og tomhed, skt:  sunyata. Opleveren eller observatøren – os selv som vidne – opleves heller ikke, fordi det er vidnet, som oplever. Så den subjektive essentielle virkelighed ved vidnet, opleveren, iagttageren eller observatøren opleves heller ikke i oplevelses situationen.  Derfor opstår spørgsmålet:  hvad er en oplevelse?David Hume, oplysnings filosoffen fra Skotland
  Filosoffen David Hume (1711 – 1776) skrev værket:  A Treatise of Human Nature. I sin bog kritiserede Hume den almindelige opfattelse af menneskets enhed i krop, tale og sind som en sjæl, ånd eller et egentligt Selv.
  Hans argument var enkelt: vi oplever ikke en ting – eller os selv – som en enhed, men som en samling – et bundt – af egenskaber. Det er egenskaberne, som vi kan opfatte, men ikke ’tingen i sig selv’ eller Selvet. Uden sine egenskaber eller 
karaktertræk ville ’tingen’ eller ’Selvet’ ikke kunne formodes. En sådan formodning kalder Hume for association, altså  begrebs dannelse og sprog, skt.:  samskaras samt:  caitasikas. En formodning er bestemt ikke en  erkendelse eller sikker viden. Dette kaldte Hume for ’bundle theory’.
  Bundle theory må hedde ’bundt teorien’ på dansk. Den beskæftiger sig med det umulige ved at beskrive substans, materie eller stoflighed, med mindre der er nogen til stede, som observerer eller oplever begivenheden. Vi kan ikke sige, at noget finder sted, hvis der ikke er et  vidne. Desuden kan vi kun opfatte en samling karakteristika ved oplevelserne, men ikke ’oplevelserne i sig selv’ – oplevelserne er simpelthen et bundt af egenskaber.
  Vi kan ikke vide, hvad der finder sted ud over begivenhedens karakteristika, ligesom vi heller ikke kan vide, hvad opleveren af begivenheden er for en størrelse, ud over at være vidnet, iagttageren eller observatøren, som karakteriseres ved evne til oplevelse.
 Vi kan kort sagt kun tale om egenskaber ved begivenheder, skt.:  dharmas, og  vidner, mens essensen forbliver spekulativ, fordi den ikke kan opleves direkte men kun formodes. (Vi vil så gerne dyrke sådan formodning, fordi det ville være rart med en ordentlig forklaring. Vi har en forventning om en forklaring og formoder, at alt kan forklares, hvis vi blot har tilstrækkelig med viden.  Buddha Sakyamuni peger i stedet på:  anatman  og  sunyata.) Med denne tankegang gør Hume materialisterne til idealister – i en filosofisk forstand.
  Denne ’oplysnings’ filosofi kan ligne Buddha Sakyamuni's lære om de 5  skandha'er. Imidlertid indeholder Buddha Sakyamuni's beskrivelse en præcis definition af de forskellige opfattede enkeltheder, skt.:  dharma'ers afhængighed af hinanden, samtidigt med en lære om  Dharmadhatu, området hvori dharma'erne udfolder sig. Dharmadhatu og dharma’erne står i afhængighed til hinanden, er årsag til - og virkning af - hinanden. Skandha betyder netop ordret 'bundt' af egenskaber, men beskrivelsen i  Buddha’s Dharma er mere psykologisk end filosofisk, for disse 5 'bundter' beskriver sindets virksomhed.
  Den samlende betegnelse for helheden ved de 5 skandha'er er derfor ’sindets virksomhed’  – beskrevet ved sin egenskab af ’bundt af bundter’. Sindets virksomhed er i sig selv en samlet egenskab ved  sindets natur, nemlig sindets  klarheds natur. Det er en aktiv egenskab, som består i sin evne til at udfolde de 5 skandha'er, som på forskellig måde beskriver, hvordan klarheds naturen bevirker opfattelse af oplevelser.
  Sindets klarheds natur omfattes af sindets beholder natur, skt.:  alaya, sindets rummelighed, som må betegnes som passivt ved blot at give plads til oplevelserne. Det at give plads, må også betegnes som en egenskab. Buddha Sakyamuni's lære går således langt videre end 'bundle theory' ved at beskrive sindets rum og klarhed. Den manglende enhed eller essens ved sindet erstattes af egenskabernes samspil i en helhed, som karakteriseres ved egenskabernes samtidige opståen og gensidige afhængighed  (årsagskæden). Helheden udtrykkes ved begrebet Dharmadhatu, som ikke er en enhed, men enhedernes  helhed.
 Det er ikke nødvendigt med mere end Dharmadhatu,  dhatu’erne og dharma’erne til at forklare oplevelser. Imidlertid udelukker begrebet Dharmadhatu ikke, at der kunne eller måtte være mere. En sådan eventualitet har bare intet med erkendelse eller oplevelser at gøre, fordi sådan eventualitet ikke kan erkendes eller opleves på grund af oplevelses situationen, hvor der jo kun opfattes egenskaber eller karaktertræk.
  Hume’s filosofi formåede ikke at inkorporere rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidjñana, fordi den tanke var yderst fremmed for europæisk tankegang i 1700 tallet. Imidlertid fik Hume fat i den grundlæggende essensløshed og formulerede den ret præcist, så hans filosofi har gyldighed også i vore dage. Den er bare ikke komplet uden alaya.
  Alayavidjñana misforstås instinktivt  (eller af gammel vane) som sindets essens eller et egentligt Selv. I virkeligheden er der blot vældig god plads i sindet, og denne rummelighed er ikke noget som helst, skønt den må betegnes som en opfattet egenskab. Rummeligheden er ikke en enhed, men helheden ved de opfattede egenskaber. Igen må vi sige, at helheden kan opfattes, mens en egentlig enhed er spekulation. Helheden ligner ikke en enhed, men snarere et  fællesskab  af enheder.
  Læs artiklen:  Om opfattelsen 4.  Læs også artiklen:  Hvad er en oplevelse?
  Læs om David Hume i Betrand Russell’s bog:  Vestens Filosofi, side: 573.
  Se også: ‘bundle theory’ på wikipedia  – samt:
om ‘observatørens forventning’ på wikipedia

  Strøm-af-sind:
 se under:  santana.

Click here to get to the top

  Stupa (skt.):En ny stupa i Dhagpo i Frankrig, som indeholder relikvier fra Shamar Rinpotje. Stupa'en er en såkaldt 'Tushita' stupa og blev indviet i 2016.
 - er en skulptur i mange størrelser, som indeholder et kammer, hvori der er anbragt specifikke  Buddha  statuer,   Mandala’er, et lodret stående ‘livs træ’ , mængder af trykte  mantra ruller  samt diverse relikvier fra Buddha’er  og  Bodhisatva’er.
  De første   Stupa’er  i verdenshistorien indeholdt  aske og relikvier fra  Buddha Sakyamuni’s  ligbål.  Senere blev  stupa’erne i mange tilfælde ligesom templer, hvor  en eller flere Buddha’er symbolsk residerede ved deres mandala’er og statuer. Buddha’erne er naturligvis overalt og ingen steder, så  stupa’en tjener som forbindelse, så folk får et reference punkt. I de senere udviklinger af  stupa’erne, blev de også brugt til opbevaring af store  Lama’ers aske eller mumie. Der blev også lavet  stupa’er - i reglen ret små - hvor afdødes aske blev opbevaret for at de døde ville blive beskyttet og velsignet af   stupa’en. Selve  stupa’ens struktur symboliserer en Buddha’s  trikaya  samt en omfattende og mere detaljeret repræsentation af forskellige aspekter ved  Buddha Dharma. Der findes traditionelt 8 typer i Tibet. Billedet viser den typiske Tushita stupa, hvis design hentyder til  Buddha Sakyamuni’s mystiske himmelfart til  Tushita himlen for at indvie sin mor  Mahamaya  i  Dharma.

  Du finder en dybtgående beskrivelse og analyse i Lama Anagarika Govinda’s bog: Psycho-cosmic Symbolism of the Buddhist Stupa, udgivet af Dharma Publishing, USA i 1976  - ISBN: 0-913546-36-4.

  Subhuti (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever.

  Subjektivitet:
 xxx

  Substans:
 se under:  stoflighed.

  Suddhodana (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  far.  Han var  Sakya  folkets konge på den tid.  Da Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi døde kort efter hans fødsel, giftede  Suddhodanasig med hendes søster  Pradjapati, som senere blev en af de første nonner, skt.:  bikshuni.

  Sugata (skt.):
 betyder den henrykte på sanskrit, den overmåde lykkelige. Et af  Buddha’s  navne.  

  Sugatagarbha (skt.):
 sindets henrykte eller  lykkelige natur på sanskrit. Buddhanaturen.  Se under:   Tathagatagarbha.

  Sukha  (skt.):
 lykke, ligesom i udtrykket:  den søde lykke.  Læs mere her.   Læs Karmapas artikel.  Læs også om:  mahasukha.

  Sukha-vati (skt.):
 tib.: Dewatjen.  Buddha  Amithaba’s  rene land eller paradis.   Sukhavati Sutra   beskriver dette sted. Der er andre paradiser og himmelske verdener, for eksempel  Aksobya Buddha’s  Abhirati  og  Tushita  himlen, hvor  Maitreya  opholder sig.  Sukhavati  er dog det sted, som det er nemmest at komme til, når man endnu ikke har udviklet og samlet de fremragende dyder  (skt.:  punya)  og erkendelser, som er den  karma, der skal til for at genfødes  i de fleste andre paradisiske eller særligt buddhistisk himmelske steder. I  Hinayana  er der også brugbare himle. En såkaldt  Aldrig-Mere-Genkomst,  som næsten har samme erkendelse som en  Arhat, bliver genfødt i en af himlene i rupaloka  (se under:  Triloka), hvorfra det  - lidt usædvanligt -  er muligt at nå  Nirvana i følge  Theravada.

  Sumeru  (skt.):
 se under:  Meru.

  Sunya (skt.): Forbuds skilt ingen kørsel, et rundt nul.
 tallet nul på sanskrit, betyder   tom  (for enestående uafhængig selvstændighed og substans).
 Sunya er et kerne begreb indenfor  Bodhisatvayana. Alligevel er det svært at angive, hvornår man begyndte at anvende begrebet i samme betydning som  sunyata, og bruge nul som et tal for ingenting i manifestation og for en tom plads med skjult potentiale. Potentialet er, at nul er et tal, som man kan regne med i matematiske kalkyler. Den tidligste tekst, hvor vi finder et skrevet nul tal, er det såkaldte Bakhshali manuskript fra landsbyen Bakhshali i Pakistan (læs om dokumentet iNyheder fra 2017’.)  Dette dokument er fra det andet eller fjerde århundrede EVT. Det er den fremherskende teori, at  sunya vandrede fra Indiens kulturer over Arabien til Europa. Tallet nul er et og alt  (og ingenting)  for en matematisk orienteret  Mahayana  buddhist. Læs videre nedenfor om:  sunyata.

  Sunyata [śūnyatā]  (skt.):
 tomhedsnaturen.   Sunya = tom  og  ta = natur. Udtrykket betyder ikke, at der mangler noget, men at der i erfaringens verden ikke findes noget, som eksisterer uafhængigt af noget andet, og blot er til i kraft af sig selv. Det betyder også, at selv det, som fremstår som solidt og  stofligt, ikke består af nogen egentlig substans, men blot er en sansning   (skt.:  sparsa)  og en  oplevelse, som viser sig for det enkelte individ i direkte afhængighed af   sindets  virksomhed og natur, og som kun består af vores egne sansninger, fortolkninger og vurderinger  (slå  de 5 skandha’er op). Det betyder også, at alle oplevelser kun opstår ved  - og i afhængighed af -    årsager og betingelserChandrakirti opregner  16 slags tomhed.

   Udtrykket  sunyata er disse typer tomhed ved alt og ingenting.    Sunyata  kan generelt  - i den korte version -  betegnes som:  fraværet af stoflighed og enestående uafhængig selvstændighed.
 
  For det første er der tale om  essensløshed, for det andet oplevelsernes  relativitet,  og for det tredie gensidige  årsager og betingelser  for alting.
  
Hvad der er tilbage som noget uforanderligt, når virkeligheden gennemskues,  er sindets rummelighed  (skt.:  alaya)  og klarhed, som karakteriseres ved og består af   sunyata.
   Sunyata  bør ikke antages som en filosofi, som forklarer alt og det, som ikke er noget. Det gør   sunyata ikke.  Sunyata  beskriver altings tilstand, slet og ret. Læren om   sunyata  hører mest hjemme i  Mahayana  traditionerne, men er ikke et fremmed begreb for   TheravadaSunyata  kan opfattes som en præcisering af læren om Selvets illusion,   Anatman, hvor sindets  essensløshed  pointeres.  Sunyata tager betragtningen videre til at gælde for alle oplevelser og dermed også alle sansede fænomener og opfattede mentale former (skt.:  manas). Begreberne i  Mahayana om  sunyata  ændrer ikke på læren om  anatman  (Selvets illusion), som den kendes fra  Hinayana, men uddyber både emnerne  BodhicittaSutrapramana  og  pradjñaparamita.  Sunyata  giver også en særlig drejning eller uddybning ved forståelsen af   Abhidharma.  Sunyata blev et kerne begreb ved  Buddha Sakyamuni's anden drejning af  Dharmahjulet, hvor han præsenterede  Pradjñaparamita Sutra'erne  og de andre Mahayana  Sutra'er. Tallet ‘nul’ hedder   sunya   på sanskrit.  Læs artiklen.

 

Click here to get to the top

  Sutra (skt.):
 1)   Buddha’s ord eller tale. En stor samling bøger,
        som indeholder historierne om hvorhenne, hvorfor, hvordan og hvad det var, som  Buddha Sakyamuni  sagde og gjorde ved disse lejligheder.  Sutra’erne er derfor de mest autoritative kilder til, hvad   Dharma’en er og består af.  Sutra betegnes som en af de 3 kurve  (se under:  Tripitaka).
  Man anser almindeligvis  Agama  Sutra’erne for autentiske – så mange tror, at dette er præcist, hvad Buddha Sakyamuni sagde. Det kan vi dog ikke være helt sikre på. Stilen i Agama Sutra’erne med de mange gentagelser tyder på, at teksterne er formuleret med henblik på at blive lært udenad. Stilen tyder ikke på, at vi får en beskrivelse af  Guru’ens fordrag, hvor det talte ord er det vigtigste, og ingen tør ændre så meget som et komma.
  En anden ting er sproget, som i Agama Sutra’erne er sanskrit. Vi ved med ret stor sikkerhed, at Buddha Sakyamuni ikke underviste på sanskrit. Han underviste heller ikke på sproget pali, som dengang var et indisk sprog i det vestlige Indien. Man mener i vore dage, at Buddha talte Prakrit, et slags ’moderne’ sanskrit – ikke at misforstå som ’buddhistisk hybrid sanskrit’ –  men vi ved ikke meget om dette sprog i dag.
  Så konklusionen er, at ingen Sutra’er kan være Buddha’s udtalte ord direkte, mens vi derimod må forvente, at  meningen med  Buddhadharma er klart og direkte udtrykt i  Sutra’erne. De lærde har spekuleret over dette emne lige siden Buddha’s egen tid og  Ananda’s første udgave af Agama Sutra’erne ved det første  Buddhadharma koncil  lige efter Buddha’s  Parinirvana. Tilsvarende udtrykker  Mahayana Sutra’erne klart og direkte meningen med Dharma’en ved en dybere forståelse af  sunyata, som udtrykt i  Pradjñaparamita.
  Så de lærde har vænnet sig til at afgøre Sutra’ernes ægthed ved at undersøge, hvorvidt de er i strid med den almindeligt anerkendte Buddhadharma, som udtrykt i Agama Sutra’erne. De Sutra’erne, som vi kender i dag som ’kanoniske’ værker, er således godkendte af fortidens lærde. Det skete på en tid, hvor mange mente, at Mahayana ikke var Buddha Sakyamuni’s egne ord.
  I vore dage med kilde kritik og så videre, er der kommet mange flere skeptikere. De påpeger, at der ikke findes nedskrevne Sutra’er fra Buddha Sakyamuni’s tid, men først flere hundrede år senere. Tilsvarende konstaterer de, at Mahayana Sutra’erne først dukker op som bøger cirka 500 år efter Buddha’s Parinirvana. Denne moderne kilde kritik tager ikke højde for den  mundtlige transmission, som i Oldtiden blev anset for mere sikker end skrevne bøger.
  På Tilogaard følger vi traditionen: vi går efter meningen med Dharma’en.
  2)    Sutra er også betegnelsen på en særlig type
          og klasse af  sadhana   eller ‘praksis’  - hvor hovedvægten ligger på at modtage   velsignelse (tib.: djinlab) fra  sadhana’ens  Buddha, at udføre forskellige slags visualiseringer, brug af  mantra, og det hele ledsages nogle gange med musik, sang og sjældnere dans. Når der synges, betegnes ritualet ofte som  Pudja  (ofring).  Sadhana  af  Sutra klassen kendetegnes ved, at man  - i modsætning til  Tantra klassen -  selv forestiller sig at forblive i sin sædvanlige menneskelige form, adskilt fra  Mandala’ens  Buddha og  Buddha aspekter, hvorfra velsignelsen  (tib.: djinlab) kommer.  Sadhana kan udføres indenfor rammerne af  Sutra klassen, som beskrevet, eller indenfor   Tantra.

  Svabhavikakaya (skt.):
 uadskilleligheden af   Buddha’ens 3 kroppe, essenskroppen. Essensen er  sunyata, uadskillelig fra  Bodhicitta. Se under:  Trikaya.

  Swayambhu (skt.): Swayambhu Stupa'en i Kathmandu, Nepal  -  symbol på oplysningen.
 det selv opståede lys. Navnet på en oldgammel og berømt   Stupa  i udkanten af Kathmandu, Nepal. Den er meget stor og ligger på toppen af en temmelig høj og stejl bakke, som for det meste henligger som naturpark med mange abekatte. Kendt som ‘abetemplet’ blandt turister. Ellers kendt for sin forbindelse med  Bodhisatva’en  MandjusriMahasiddha’en  Nagardjuna  og utallige andre Dharma mestre, som har opholdt sig der. For eksempel både  Marpa  og  MilarepaShamar Rinpotje leder et lille kloster, hvor også Sabchu Rinpotje bor, oppe  på bakken og lige ved siden af   Stupa’en.

  Sædstavelse:
 skt.:  bidja  - tib.: yigdru  [yig ’bru] - en ord stavelse, som udtrykker essensen af en  Yidam. Det visionære Buddha-aspekt opstår i  sadhana'ens  opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) fra en sådan sædstavelse, som forvandler sig til sadhana'ens specifikke Buddha-form. For eksempel sædstavelsen HRI (se billedet): Hri sædstavelse. Kaligrafi af Lama Olaf Høyer
- som udtrykker essensen af både  Buddha  Amitabha og  Bodhisatva'en  Avalokiteswara.
  Sædstavelsen er ikke blot noget som ser ud, som den nu gør i form og farve, men stavelsen er naturligvis også en lyd. Dette forhold udtrykker, at noget essentielt slet ikke er andet end   sunyata, tomhedsnaturen. Det essentielle er faktisk  essensløshed. I stedet for en ting er der en lyd, som ikke er  stofligt i sig selv. Det er den symbolske betydning, skønt lyd jo ikke kan adskilles fra fysik ved en nærmere undersøgelse. Det er samspillet ved lyd, som påpeges. Skønt en lyd indvirker på fysiske ting  - er den samtidigt også frembragt af tings bevægelse. Så lyd er bevægelse, ikke ting som sådan.  Samtidigt udtrykket sædstavelser sammensatte forhold. På samme måde beskriver forholdet, at sindet påvirker det fysiske ved sin bevægelse.
  Der er mange betragtninger og spekulationer i forbindelse med sædstavelser.  De udtrykker jo åbenbart noget meget kreativt. De specifikke betydninger fremgår af de enkelte sadhana’ers manualer og forskellige mestres kommentarer til dem.

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

S

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

s

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

 

 

 

 

S

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk