Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Y - Å

 

  Yabyum (tib.):
 Tantra  erotisk forening af mand  og kvinde i forbindelse med  yoga og sadhana. Manden sidder i  Vadjrastillingen, mens kvinden sidder ovenpå i lotus-stillingen, hvor benene krydses bag på ryggen af manden. (Se billedet under:  Vairocana). Det er langsom erotik, hvor udløsning ikke finder sted. Formålet er ikke eksotisk sex, men forvandling af ren  lidenskab   til   visdomsind.  Tantra  erotik er således ikke et middel til forhøjet erotisk lykke, men en praktisk måde at give slip på identifikation med -  og  tilknytning til  - erotik. Som tantrisk metode kaldes det for  karma-mudra, forsegling ved handling.  (Se under mudra)

  Yana (skt.):
 fartøj. Se under:  Tre Fartøjer,  eller  læs artiklen.

  Yangpachen (tib.):
Yangpachen Shedra

 Shamarpa’ernes kloster nær Lhasa i  Tibet. Klosteret ligger på et ret øde sted i en smuk dal NNØ for Lhasa by, og en dags rejse til hest  fra  TsurphuKarmapa’ernes hoved-kloster i  TibetYangpachen  Kloster blev frygteligt ødelagt under det tibetanske oprør og den senere kinesiske kultur-revolution i forrige århundrede, men er nu under genopbygning.   Shamar Rinpotje  har opført et nyt  Shedra i den forbindelse.  Yangpachen  Kloster har lagt navn til Lhasas lufthavn, som ligger i nærheden. Der er også nogle varme kilder omkring  Yangpachen. Den nye jernbane fra  Amdo til Lhasa går også forbi i   Yangpachen’s nærhed.  Læs mere om Yangpachen Kloster her.

  Ye Dharma  (skt.):
 er det mest berømte dharani.
Je dharma, et dharani om avidya. Billet viser ‘ye dharma’   dharani’et, skrevet med det særlige tibetanske sanskrit alfabet.

Dharani’et lyder således med danske bogstaver:
Ye dharma hetu prabhawha hetum tesham tathagata hayawadata tesham tsa yo nirodha ewam whadhi mahasramana. Oversættelsen lyder:
Lige meget hvilken   årsagsbetinget  begivenhed [dharma],  har   Tathagata  [Buddha Sakyamunivist årsagen  dertil  [årsagen er:  avidya] ,  og  den store munk  har  også demonstreret  dens  [avidya’s]  ophør.
  (Dette siges at være Buddhas Dharma udtrykt på 4 linier. Årsagen til alle begivenheder er avidya, uvidenhed. Buddha Sakyamuni bringer avidya til ophør ved sit Nirvana, hvorved han i stedet opnår vidya, viden om det, som man kan  vide.)
Denne oversættelse fra sanskrit er foretaget af Stephan Beyer i hans bog:   Magic and Ritual in Tibet, The Cult of Tara, som Lama Olaf Høyer så har oversat til dansk. I diverse praksis tekster forekommer dette dharani, som her gengives i sin originale form, i korrumperede former, altså på ukorrekt sanskrit.

  Yeshe (tib.):
 visdomsind,  se under:  Djñana.

  Yidam (tib.):
 (skt.: ista-devata)   ‘yi’ betyder sind,  ’dam’   betyder helligt bånd. Nogle lærde oversætter med ordet guddom, hvilket jeg finder misvisende, så jeg kalder udtrykket ‘Yidam’  for  ‘Buddha-aspekt’  eller ‘Buddha-form’  for at undgå forvirring. En måde at visualisere sig selv som en  Buddha  på, for at fremelske visdomsindet og opnå en vision af selvsamme Yidam.  Læs artiklen.

  Yoga (skt.):
  betyder ordret ‘forening’ i betydningen at overvinde  dualismenYoga i en buddhistisk forstand er foreningen af  sadhana  og  samadhi - samt fysiske øvelser til opløsning af knuder i kroppens   uhåndgribelige  (eller såkaldt subtile) energi system. Denne sidste type kaldes  (skt.kriya  yoga, da den virker rensende. Både forening af sadhana og samadhi samt kriya yoga har været holdt hemmelig i årtusinder, fordi de er  Tantra. Metoderne indenfor Tantra er i princippet hemmelige, skønt det ikke helt er tilfældet i dag. Naropa’s 6 yoga’er er dog stadig hemmeligholdt.  Indenfor  Sutra er der også sadhana og samadhi, men her er disse emner ikke omhyldet af tavshed.
   Det at sidde i  Vairocannas 7 punkts stilling  er en  yoga, som er vanskelig, men ikke spor hemmelig. Krops stillingen bruges samtidigt med en særlig brug af sprog ved for eksempel sadhana og  mantra. I  shamatha meditation bruges sproget ikke, fordi hovedvægten ligger på årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, og opmærksomt fokus ved bevidsthederne, skt.:  vidjñanas, som ellers sanser, bruger sprog og behandler tanker. I  vipashyana meditation er der heller ikke sprog, bortset fra den analytiske fase. I stedet dvæler den ufokuserede opmærksomhed på bevidstheden om sindets rummelighed eller rum omkring oplevelserne, skt.:  alayavidjñana. Således er der en ekstra mental dimension ved  yoga. En særlig brug af opmærksomhed.
    Ved sadhana indenfor Sutra eller Tantra gør noget tilsvarende sig gældende. Der er omfattende brug af sprog til  Pudjavisualiseringer og mantra. Det kaldes for den opbyggende fase i ritualet,   skt.: utpattikrama, og svarer metodeteknisk til shamatha meditation. Den fuldendende fase,  skt.: utpannakrama, svarer metodeteknisk til vipashyana meditation. Buddhistisk  yoga er særdeles kontant, hvad angår det, som må opgives, nemlig  tilknytnng og identifikation, og det, som man må tilegne sig, kort sagt et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta.  Se også under:  bhavana -  og under:  dhyana.  Læs mere under:  Mahamudra.

  Læs også:  artiklen om buddhistisk meditation,  samt artiklen:  9 trin i shamatha meditation.

  Yogā-cāra (skt.):
 se under:  Cittamatra.

  Yogi (skt.):
 en udøver af  yoga.

  Yusodhara  (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  kone, som han forlod for at blive asket og hjemløs omvandrende  yogi. Senere blev hun en af de første  Bikshuni’er, nonner.
 

Click here to get to the top

 

regnbue linje

 

 

 

Z

  Zangzung (tib.):
 et forhistorisk land i det  vestlige  Tibet, Lhahul, Spiti, Ladhak, Hunza og måske flere områder. I vore dage er landet blevet en halvørken, men i Oldtiden var der meget mere vand, så der boede også mange flere mennesker. I følge sagnene om  Zangzung  havde riget eksisteret siden umindelig tid.
  Omkring år 700 blev landet underlagt de tibetanske konger i Yarlung og landet blev absorberet i den tibetanske kultur. 
Namkai Norbhu Rinpotje  har studeret  Zangzung  indgående og mener, at for eksempel visse alfabeter i Tibet stammer herfra, ligesom hele  Bönpo religionen.

  Zen  (japansk):
 - på kinesisk hedder det: chan. På sanskrit er det:  dhyana. Navnet på en japansk tradition, som lægger hovedvægt på meditation, mens lærdom ikke værdsættes som et mål i sig selv.

 

regnbue linje

 

 

 

Æ

  [de 4]  Ædle Sandheder:
 se under:  de  Fire Ædle Sandheder.

  Æon:
 se under:  kalpa.
 

Click here to get to the top

regnbue linje

 

 

 

Ø

  Øjeblik:
  - se under:  bevidsthedens øjeblik.

  Øsal (tib.):
 (skt.: prabhasvara)  det Klare Lys. Det kendes også som  sindets iboende indre stråleglans  (skt.: prabhasvara-citta). Det beskrives som et lys af styrke ligesom når 1000 sole tændes samtidigt. Det omtales i  Tantra  dels som Moder-lyset og som Barnets Lys. Moderlyset er sindets iboende klarhed, som man typisk vil opleve i døds-processen  (tib.:  bardo), når det indre åndedræt ophører. Barnets Lys vil man opleve, mens man træner i Anuttarayogatantra  (se under:  Tantraklasser)  og Det Klare Lys Yoga  (øsal), som er én af disciplinerne i  Naropas 6 doktriner  (yoga'er). Det kaldes Barnets Lys, fordi man i dødsprocessen vil opleve Moderlyset ligesom et barn, som møder sin mor som resultat af  Mahamudra  meditation. Normalt vil man uden træning blive slået bevidstløs af oplevelsen, hvorefter  genfødsels-processen uophørligt skrider frem.
 

Click here to get to the top

regnbue linje

 

 

 

Å

  Åndsnærvær:
 se under:  smriti.

  Årsager og betingelser :
 skt.: hetu =  årsag,  tib.: djy  [rgyu]  - skt.: hetu-pratyaya =  betinget årsag,  tib.: djy kyæn  [rgyu’i  kyen]. Alle  dharma’er opstår fra  årsager  og  betinges  af omstændigheder og disse omstændig-heders  dharma’er, som således er  bidragende årsager og betingelser. Den basale årsag for alt andet er dels  Dharmadhatu  og dels  avidya, og den basale betingelse er   vidjñana, bevidsthed. På denne basis og under gensidig betingelse opstår   de 18 Dhatu’er,   de 5 skandha’er  og så videre.  Se også:   pramana  og  årsagskæden, herunder. 

  Årsags fartøjet:
 er en særlig betegnelse for  pradjñaparamita, den fuldstændige færdighed i klarhedens visdom. Pradjñaparamita, som udtrykt i  Hjertesutra’en, er indbegrebet af  Mahayana eller  Bodhisatvayana. Når man i forbindelse med  årsags-fartøjet nævner klarhedens visdom, skyldes det, at det er denne visdom, som erkender  sunyata og virkeliggør  Bodhicitta. I de senere Nordlige buddhistiske  Tantra traditioner, har man lagt vægt på sammenhørigheden af pradjñaparamita og  Mantrayana. Tantra udøverens resultater ved  meditativ og rituel praksis, skt.:  sadhana, har sin årsag i erkendelse af sunyata – og sin virkning ved  mantra  og  mudra sadhana. Så  årsags fartøjet hænger sammen med virknings fartøjet, som hentyder til Mantrayana eller  Vadjrayana. Det, som forener årsag og virkning, er Bodhictta, det Lyse Sind.
 Læs også om:  de 3 Fartøjer.

  Årsagskæden:
 skt.: nidāna. Kæden defineres som  (skt.:)  pratītyasamutpāda, den gensidigt betingede og samtidigt opståede  [kæde]   af årsag og virkning, som er baggrunden for enhver eksistens med sin lidenskab  (skt.:  klesha) og  karma. Fjern et hvilket som helst af disse led, og   Årsagskæden  falder fra hinanden.   Kæden har 12 led:
   1)   Avidya, uvidenhed
   2)  Samskaras, erfaringer, lidenskab, vaner, talenter
   3)  Vidjñana, bevidsthed
   4)  Namarupa, navn og form = bevidsthed om selv
                        og andre
   5)  Sad-ayatana, 6 sanse evner
   6)  Sparsa, sansning – ordret: kontakt
   7)  Vedana, følelse af behag, ubehag eller neutral
   8)  Trishna, trang, ordret: tørst
   9)  Upadana, tilknytning og afhængighed
 10)  Bhava, tilblivelse, mønster dannelse, liv
 11)  Djati, fødsel
 12)  Djaramarana, alderdom og død.
Læs  artiklen.
 

  Årvågent åndsnærvær:
 se under:  smriti.

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

Y - Å

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Y

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

Z

 

 

 

 

 

Æ

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

 

Ø

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

 

 

 

 

Å

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk