Ordforklaring

***** A *****

 Abhidharma:  (Tib.: tjø ngønpa) betyder sandheds-mønstrene i flg. Trungpa Tulku. Abhi betyder åbenbar eller kendt. Dharma betyder sandhed, viden, virkelighed eller fænomen. Abhidharma er den ene af de 3 kurve, Tripitaka, som Buddhas Lære opdeles i. Abhidharma er den systematiserede lærebygning af Buddhas grundlæggende Dharma, men skønt den omhandler Buddha Sakyamunis anvisninger og instruktioner, er den ikke hans egne ord direkte, men forskellige mestres sammendrag og systematisering af Buddha Sakyamunis egne ord, som findes i de 2 andre kurve, nemlig Vinaya og Sutra. Abhidharmalitteraturen er blevet kanoniseret eller gjort til vedtaget ægte buddhistiske og gyldige tekster af forskellige repræsentative forsamlinger, som i reglen blev kaldt til møde af forskellige storkonger i Indiens Oldtid. Kejser Ashoka fik Theravada traditionen landsforvist efter et sådant møde til det vestlige Indien, hvor skolen bevarede sin egen Abhidharma, skønt den ikke er meget forskellig fra Mulasarvastivada, som er vores egen transmission. I Tibet blev sådanne konciler aldrig gennemført. Karma Kadjy traditionen bruger mest Abhidharma fortolkningen fra Vasubandhu’s Abhidharmakosha og Asanga’s Abhidharmasamuccaya. Begge bøger er oversat til fransk. Abhidharma er på mange måder selve den buddhistiske psykologi, da alle de forskellige områder, som skal efterses, undersøges og afklares står opregnet her og beskrives indgående. Der præsenteres således en samlet fremstilling af sindet, dets processer og de områder, som beskæftiger sindet.

 Abhidharmakosha: 

 Abhidharmasamuccaya: 

 Abhisheka:  (tib.: wang) betyder ordret magtoverdragelse, men oversættes mest som indvielse. I Tantra skal man modtage Abhisheka før man kan udføre Yidam-meditation. Nogle Lama’er forklarer det som en introduktion mellem to, som ikke kender hinanden i forvejen. I de forskellige Tantra’er er Abhisheka mere eller mindre omfattende. Den vigtigste indvielse kaldes sind til sind indvielse, hvor Lama’en direkte manifesterer visdoms-sindet i lærlingens sind uden at gøre eller sige noget. Nogle gange kaldes denne indvielse for ORD invielsen, og måske læser Lama’en en tekst højt eller knipser med fingrene under denne Abhisheka. Det er magten til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Abhisheka ved en flaske eller såkaldt vase er magten til at forbinde sig med sin egen krop som en ægte Buddhas krop. Abhisheka ved Lama’ens malla og Mantra recitation er magten til at forbinde sig med sin egen tale, indre energi og bevægelse som en ægte Buddhas tale, indre energi og bevægelse.

 Abrahams religioner:  jødedom, kristendom og islam, som alle stammer fra profeten Abraham (Ibrahim).

 Acharya: 

 Agama: 

 Ahamkara: 

 Ahimsa: 

 Akshobhya: 

 Amdo:  det nordøstlige tibetanske kultur-område, nogenlunde svarende til den nuværende provins i Kina, som hedder Qinghai.

 Amitabha: 

 Amitayus: 

 Amoghasiddhi: 

 Anatman: 

 Anuttarayogatantra: 

 Arhat: 

 Arada Kalama: 

 Arya: 

 Asanga: 

 Asura: 

 Atisha: 

 Atiyoga: 

 Atman: 

 Avalokiteshvara: 

 Avidya:  uvidenhed eller forvirring og ubevidsthed om sindets og verdens virkelige natur og om karma, (tib.: marigpa). Den lidenskabelige forvrængning af direkte oplevelse, som føles som forvirring eller dumhed ved ikke at forstå, hvad der foregår med hensyn til sindets egen virkelighed og dermed også oplevelsernes egentlige virkelighed. På basis af denne grundfølelse opstår de 4 andre lidenskaber. Læs artiklen.

 Ayurveda:  oldindisk medicin system, som også ligger til grund for tibetansk medicin. Oprindeligt var Ayurveda klassisk naturmedicin baseret på kendskab til urter etc. Mahasiddha’en Nagarjuna reformerede Ayurveda ved at indføre brugen af metaller og halvædelsten. Ayurveda er stadig vidt udbredt i Indien og anvendes i stigende grad også i resten af verden. Interessant nok er Ayurvedas grundsyn på det levende funderet i Samkhya filosofien, som ikke er buddhistisk. Det har man ikke fundet anledning til at ændre på, da medicin ikke er en måde at nå oplysningen på.

***** B *****

 Bardo:  (skt.: antarabhava) mellemtilstand eller overgang. Filosofisk simpelthen fra det ene øjeblik til det næste, men almindeligvis bruges begrebet til at betegne dødsprocessen og reinkarnations-processen før sit næste liv. Der regnes flere slags overgange: der er livets bardo, drømmens -, meditationens -, dødens -, efter-dødens - og genfødslens bardo. Læs artiklen (,når den er færdig).

 Bhagavan:  Den Opgåede, et af Buddhas navne. Han er opgået i sin Buddha-natur.

 Bhavana:  (tib.: gom) udvikling af sindet i betydningen meditations træning, hvor der i særlig grad hentydes til shamatha og vipasyana (tib.: shiné & lhagthong). Begrebet hentyder til udviklings-processen af et-punkts-koncentration som fører til samadhi (yogisk eller meditativ trance). Læs også om dhyana og sadhana.

 Bhikshu:  fuldt ordineret munk (tib.: gelong).

 Bhumi:  ordret et land i betydningen et sted. Det er dog ikke noget almindeligt sted, men en tilstand af Bodhicitta, resultatet af at træne eller virkeliggøre Det Lyse Sind. Der er 10 Bhumi’er (i Tantra dog 13): 1. Pramudita-bhumi (det glade sted), fuldkommengørelsen af gavmildhed (skt.: dana). 2. Vimala-bhumi (det rene sted), fuldkommengørelsen af disciplin (skt.: shila). 3. Prabhakari-bhumi (det lysende sted), fuldkommengørelsen af tålmod (skt.: kshanti). 4. Archismati-bhumi (det strålende sted), fuldkommengørelsen af iver (skt.: virya). 5. Sudurdjaya-bhumi (stedet som er meget svært at nå), fuldkommengørelsen af meditation (skt.:dhyana), hvorved der ikke er spor tvivl om De 4 Ædle Sandheder og de to slags sandhed. 6. Abhimukhi-bhumi (stedet hvor visdommen øjnes), fuldkommengørelsen af visdom (skt.: pradjna), hvorved der opnås indsigt i Årsagskædens 12 led og Tomhedsnaturen (skt.: sunyata). 7. Durangama-bhumi (det langt-rækkende sted), fuldkommengørelsen af virksomme midler (skt.: upaya). Når dette syvende trin er nået, falder Bodhisatva’en ikke længere tilbage til lavere trin eller eksistensformer. 8. Achala-bhumi (stedet uden rystelser), fuldkommengørelsen af ligevægt og karmisk fortjeneste (dyder), hvorved Bodhisatva’en kan velsigne andre med sin egen fortjeneste (gode karma). 9. Sadhumati-bhumi (stedet for god forståelse), fuldkommengørelsen af indsigt i alt, som kan erfares. 10. Dharmamegha-bhumi (dharmaskyernes sted), fuldkommengørelsen af både visdoms-sindet og umådelig karmisk fortjeneste. Det eneste som nu adskiller Bodhisatva’en fra en egentlig Buddha, er løftet om at virke til gavn for alle levende væsner, som besidder sanser og følelser, hvorved der stadig er karma.

 Bodhgaya:  stedet for Buddha Sakyamunis nirvana, med Bodhi træet, hvorunder han sad. Bodhgaya ligge lidt uden for byen Gaya i Delstaten Bihar i Indien på Sydkanten af Ganges sletten på halvvejen mellem Delhi og Kalkotta.

 Bodhi:  Lys, i betydningen afklaret eller opklaret, skønt med en strålende kvalitet, som også får kroppen til at stråle, (tib.: tjang-tjub / tjang = renset / tjub = virkeliggjort). Betegner både oplysningen samt den glimtvise indsigt, man kan opnå undervejs i sin udvikling. Læs artiklen.

 Bodhicitta:  Det Lyse Sind, (tib.: tjang-tjub-sem) også kaldet Det Gode Hjerte (Dalai Lama) og Erkendelses-sindet (Hannah Nydahl) betegner både sindet, som søger oplysning og derfor retter sig i retning af Dharma’en, samt Bodhisatva’ens sindstilstand, som er kendetegnet ved mesterskab af de 6 færdigheder, resultatet af at udvikle Det Lyse Sind. Læs artiklen.

 Bodhisatva:  Én, som HAR lys. (tib.: tjang-tjub-sempa.) En helgen. Der er indenfor Sutra 10 grader, trin eller planer (skt.: bhumi -læs for oven) af stigende afklaring. Indenfor Tantra er der 13 klasser, fordi man også indregner såkaldt buddha-aktivitet af 3 slags på toppen.

 Bodhisattva-yana: Bodhisatva Fartøjet, se De Tre Fartøjer.

 Bodhanath: 

 4 Brahmaviharas: betyder gudens Brahmas 4 boliger og kaldes almindeligvis for de 4 umådelige eller grænseløse, nemlig kærlighed, medfølelse, sympatisk eller deltagende glæde og ligelighed eller ligevægt. Se også De Fire Grænseløse.

 Buddha:  Én helt oplyst.

 Buddha Sakyamuni:  betyder den oplyste helgen fra Sakya folket, han var den sidste historiske Buddha, født som prins Siddhartha Gotama. Læs artiklen.

 Buddha-aktivitet: 

 Buddha-familier: 

 Buddhanatur: 

 Bön: 

 Bøn: 

***** C *****

 Caryatantra: 

 Chakra: 

 Chakrasamvara: 

 Chakravartin: 

 Chandrakirti: 

 Cittamatra: 

***** D *****

 Daka:  se under Vira.

 Dakini: 

 Dalai Lama:  Tibets exil-konge og store Tulku fra Gelug traditionen. Bortset fra den 6. Dalai Lama har de alle været munke. Den nuværende 14. inkarnation bliver ofte præsenteret som åndeligt overhoved for alle de tibetanske buddhistiske skoler, hvilket ikke er korrekt - han er Tibets konge og dermed en ganske speciel Lama. Da han næppe bliver statsoverhoved igen, prøver man fra exilregeringens side at promovere ham som en slags buddhistisk Pave. Den første Dalai Lama var Tsong Kappa’s hovedelev, hvilket også gør hans inkarnationer ganske specielle. Tsong Kappa var grundlæggeren af Gelug traditionen, hvis leder efter Tsong Kappa’s instruks vælges blandt traditionens Geshe’er. Den 5., som var den første konge i Tulku-linien, og den 13. Dalai Lama, som frigjorde Tibet fra kinesisk overherredømme, kaldes begge for “den store”. Den nuværende 14. Tulku kaldes af mange for nutidens Gandhi, da han fremstår som global eksponent for ahimsa - ikke-vold.

 Deva: 

 Devata:  se under Yidam.

 Dhagpo: 

 Dharma: 

 Dharmabeskyttere: 

 Dharmachakra: 

 Dharmadhatu: 

 Dharmahjulet: 

 Dharmakaya:  kroppen af sandhed. Buddha’ens sind.

 Dharmaraksya:  en klasse af Dharma-beskyttere, som almindeligvis anses for uoplyste, men forpligtede til at beskytte Dharma’en. Det skyldes i reglen et løfte, de har givet Buddha Sakyamuni eller en Mahasiddha. Når de har visdomsøjet midt på panden, anses de for Buddha-aspekter (tib.: Yidam), som er velegnede som praksis til forvandling af negativitet til visdom. Læs nedenfor om Dharmapala.

 Dharmapala:  Dharmabeskytter, som også fungerer som Yidam f. eks. Mahakala.

 Dharmata: 

 Dharani: 

 Dhyana:  meditation som færdighed efter fuldendt træning i dyb meditation, hvor samadhi er etableret (tib.: samten; pali: jhana). Den femte af de 6 fuldstændige færdigheder eller fuldkommen-gørelser. Mesterskab i shamatha og vipasyana meditation og/eller den opbyggende og fuldendende fase ved sadhana. Der omtales ofte 4 dhyana’s (skt.: catur-dhyana) i følge Abhidharma. Det japanske ord Zen og kinesisk Chan er oversættelser af dhyana. Dhyana som færdighed kontrasterer bhavana (tib.: gom) som træning og sadhana (tib.: drub thab) som udøvelse, ofte kaldet “praksis”. Se remsen: De 6 Færdigheder.

 Diamantvejen: se under Mantrayana.

 Djnana: se under jnana.

 Djævel: 

 Doha: 

 Dordje:  (skt.: vadjra) betyder: kongestenen, oversættes ofte som diamant-scepteret, er et rituelt værktøj, en slags tryllestav, som består af en kugle (Dharmakaya), hvorpå der både for oven og for neden skyder en lotusblomst frem (Sambhogakaya), og ovenpå hver af de 2 lotus’ser er der 5 dragehoveder, hvorfra lyn skyder ud, buer og mødes lidt højere midt over lotus’serne (Nimanakaya). Det femte dragehoved er midt i blomsten, de 4 andre i kompassets retninger. Oprindeligt var dordjen guden Indras (kendt i Norden som Thor) tordenkiler.

 Dordjelopøn:  se under Vadjracharya

 Dordje Naldjorma: se under Vadjrayogini.

 Drikung Kadjy: 

 Drukpa Kadjy: 

 Drømmeyoga: 

 Dzogtjen:  eller Dzogchen (sanskrit: Maha-Ati) betyder Den Store Fuldkommenhed. Et sammensat meditations system med tilhørende helheds anskuelse ligesom Mahamudra (tib.: tjagtjen). Det er især anvendt af Nyingma traditionen, men er vidt udbredt i Kadjy traditionerne også. Der findes også en Bön transmission.

***** E *****

 Elementer: 

 Etik:  se Shila.

***** F *****

 De fem veje: (skt.: pañca marga; tib.: lam-ñga) 1) vejen til samling (af dyder og visdom), 2) vejen til forberedelse (tilvænning), 3) vejen til indsigt, 4) vejen til meditation (som færdighed, sanskrit: dhyana), 5) vejen, hvor der ikke er mere at lære.

 De fire adelsmærker på rigtig anskuelse:  er, at  1) al sammensat tilværelse er forgængelig, og  2) al forvrænget opfattelse er lidelse, og  3) alting er tomt (for substantialitet) og savner egen-natur (=enestående selv-stændighed, uafhængighed af omstændigheder), og  4) Nirvana (frigørelsen) er den sande fred. Det kaldes også for: de 4 segl, de 4 anskuelser og de 4 axiomer.

 De fire grænseløse:  er 1) ubegrænset (ubetinget) medfølelse, 2) ubegrænset (ubetinget) kærlighed, 3) ubegrænset (ubetinget) glæde, og 4) ubegrænset (ubetinget) ligelighed (ligevægt og forståelse for alles lighed).

 De fire kræfter:  1) kraften ved at fortryde negative handlinger, 2) kraften ved at bero på støtte (fra De 3 Ædelsten, Bodhicitta eller meditativ praksis), 3) kraften ved at anvende modgift, og 4) kraften ved beslutning om ikke at gentage sine negative handlinger.

 De fire overvejelser: 

 De fire ædle sandheder:  læs artiklen.

 Forhindringer: (skt.: nivarana - tib.: geg) 5 dårlige kvaliteter (gl. dansk: lyder), som forvrænger sindet, forhindrer indsigt og afholder meditatøren fra at indgå i samadhi. 1) tilknytning, 2) modvilje, 3) dovenskab og sløvhed, 4) rastløshed og fortrydelse, 5) tvivl. De 5 forhindringer må fjernes, før man kan opnå dhyana.

 Forskolen:  se under Ngøndro.

 Færdighed:  se under paramita.

***** G *****

 Gantha:  rituel klokke, som passer i størelsen til at blive holdt i venstre hånd, mens den højre normalt holder en vadjra (tib.: dordje).

 Gambopa: 

 Gelong:  se under Bikshu.

 Gelug:  betyder De Dydige og er Tibets største og yngste buddhistiske tradition. Denne skole er baseret på Kadam traditionen og visse Kadjy transmissioner, skønt ikke dem alle. Dalai Lama tilhører Gelug, men er ikke skolens overhoved, som vælges af traditionens vigtigste lærde, såkaldte Geshe’er (en akademisk doktorgrad).

 Geshe: 

 Glidefald:  fysisk øvelse og Tilflugts-meditation. Øvelsen består i at bøje sig for De 3 Ædelsten og De 3 Rødder ved knæfald og fuldstændig udstrækning af kroppen foran en repræsentation af De 3 Ædelsten. Man søger tilflugt i essensen af sit eget sind, men kroppen skal også være med. Øvelsen er yderst gavnlig, så længe man ikke overanstrænger kroppen, men det vigtigste er selve Tilflugtsmeditationen, som samler umådelige goder eller dyder som resultat af træningen, og som skaber den hengivne forbindelse til Kadjy traditionens arvefølge og transmission. Man udfører øvelsen med et meget åbent og friskt sind. Man bøjer sig for det, som er større end ens egen selvopfattelse i både sindet og livet, og som opleves som helligt og altomfattende i sin rummelighed og klarhed, kærlighed og glæde. Øvelsen gentages mange mange gange, og i reglen vil man fortsætte med øvelserne i et eller andet omfang resten af livet.

 Guru:  se under Lama.

 Guru-yoga: 

***** H *****

 Helgen:  se under Bodhisatva.

 Hinayana: Det Lille Fartøj. Fartøjet til personlig befrielse (skt.: sravakayana) og et ikke helt ubegrænset Nirvana. Sravakayana betyder elevernes fartøj, men Pratyekabuddhayana hører også med ind under Hinayana. Læs artiklen.

***** I *****

 Ibrahim:  se under Abraham. Jøders og araberes mytologiske stamfader.

 Ildpudja: 

 Indsigt:  se under Jnana og Vipasyana.

 Indvielse:  se under Abhisheka.

***** J *****

 Jnana: (udtales djnana) betyder “sindet, som ved” - hvilket vil sige visdoms-sindet, lidenskabernes intuitive kendskab, direkte indsigt i sindet, intuitiv visdom som opstår ved oplysning (tib.: yeshe). Sindet oplyser sig selv og belyser derved alle oplevelser med bodhicitta. Et andet udtryk for visdom, Pradjna (tib.: sherab), betyder sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles. Du vil finde oversættelser af Pradjna eller Prajna som relativ visdom og af Djnana eller Jnana som transcendent visdom i betydningen af, at dualismen overskrides.

***** K *****

 Kadam: 

 Karma:  ordret handling. Læs artikel.

 Karmapa:  ordret handlingens mand. Lama’en med den sorte krone. Karmapa er leder af Karma Kadjy traditionen. I vore dage er der 2 Karmapa’er, efter der opstod en kontrovers i 1992, hvilket har forgrenet traditionen i to med hver sin leder, nemlig Thinly Thaye Dordje og Thinly Urgyen Dordje. Der er rejst tvivl om begges ægthed som virkelige reinkarnationer af den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, som døde i 1981. Der er derimod ingen tvivl om, at de begge har modtaget den fulde transmission. Konflikten har rystet traditionen og rejst alvorlige betænkeligheder omkring hele Tulku-systemet i den tibetanske kulturkreds. Det er måske blot en forsmag på, hvad der vil ske, når Dalai Lama dør. Der har hidtil været 17 Karmapa’er.

 Karuna:  medfølelse (tib.: njingdje, ordret: hjertemester), hudløs følsomhed og indfølingsevne ved det naturlige, åbne, fordomsfrie og uhæmmede sind, som er sådan, når de 3 slags slør forsvinder.

  Kham:  det østlige tibetanske kultur-område, hvor de fleste tibetanere kaldet khamba’er bor, og som i dag er delt i en vestlige del, som hører ind under TAR, det tibetanske selvstyre-område, og en østlig del, som udgør den vestlige halvdel af Sinkiang provinsen i Kina. Denne kunstige grænse var resultatet af krigene mellem Tibet og Kina i 1920’erne. Khamba’erne opfatter sig som et selvstændigt folk, skønt Kham for det meste af den historiske tid har bestået af flere mindre kongeriger.

  Khenpo:

***** L *****

 Lama:  (skt.: guru) tantra-lærer. En udlært svend eller sand mester i Tantra. Lama’en er instruktør, træner, troldmand og præst indenfor Mantrayana. På grund af det farlige ved Mantrafartøjet eller Vadjrayana skal lærlingen adlyde Lama’ens instruktioner. Det er forbundet med fare at udøve Tantra, fordi forkert udførelse eller udøvelse af ritual og yoga’er kan medføre både sygdom og vanvid. Indenfor den generelle Bodhisattvayana er Lama’en Kalyanamitra, en åndelig ven eller vejleder, som respekteres for sin viden og indsigt alene, hvorimod fatøjet som sådan ikke er farligt at benytte.

 Lidenskaber: 

 Lodjung: 

 Lopøn: se under Acharya

 Lyder: se under udyder.

***** M *****

 Maghadha:

 Mahabodhi:  den store oplysning, betegnelsen på Buddha Sakyamunis egen oplysning.

 Mahamudra: (tib.: tjagtjen) det store segl.

 Mahasiddha: 

 Mahayana: Det store fartøj. En anden betegnelse er Bodhisattvayana, Bodhisatvafartøjet, som betyder det samme - næsten. Se under: Tre Fartøjer, eller læs artiklen.

 Maitri:  Kærlighed, det at ønske og bestæbe sig på en andens eller andres lykke.

 Malla:  perlekæde med i reglen 108 perler, hvor den ene såkaldte Guruperle er større end de andre og vedhæftet endnu en perle, som har form som en flaske (“vase”). Perlerne kan være af bjerkrystal, “lotusfrø” (fra en mongolsk træsort), bodhitræsfrø, rød sandeltræ eller andre hel eller halvædle kugler. Nogle kalder den for en bedekrans. Man bruger den både for at tælle mantra recitationer og for at hjælpe koncentrationen på de forestillede Buddha’er, når man udfører sadhana (“praksis”). Mange tibetanere samler store antal mantra recitationer, så de tæller næsten konstant ved at lade fingrene flytte perlerne på snoren, én ad gangen. Hver gang de når til Guruperlen har de talt 108. De har så 2 vedhængte “tællere”, som i reglen er 10 sølvringe på hver snor, som afsluttes med en lille vadjra på den ene og en lille gantha (klokke) på den anden. Efter 108 mantra recitationer trykkes en sølvring så op eller ned på den ene “tæller”. Når alle 10 er flyttet, flyttes så én ring på den anden “tæller”. Således har man målt 10 gange 108 mantra’er - og så videre.

 Mandala:  et Buddha-slot. De fleste billeder af mandala’er viser grundplanen i et sådant slot, hvor væggene er lagt ned, men stadig med dekorationer på. Buddha-aspekternes placering i slottet er ofte angivet symbolsk f. eks. ved lotusblomster eller sædstavelser.

 Mandala ofring:  den tredie disciplin i Ngøndro’en. En forestillet perfekt verden, som man ville være glad ved at leve i, ofres mange mange gange til Tilflugten.

 Mantra: 

 Mantrayana: 

 Marga:  vej, sti eller spor. Hentyder til udviklingen gennem livet under træning som i udtrykket Bodhimarga, vejen til oplysningen.

 Maya:  illusion eller forvrænget forståelse af virkeligheden, hvor det umiddelbart opfattede ses som den egentlige virkelighed uden forståelse for sindets essens og funktion.

 Mudra:  (tib.: tjakgya) er sanskrit og betyder et segl eller en forseglning. 1) Symbolske sprog eller udtryk med kroppen ved dans og fagter med hele kroppen eller blot armene, hvor især fingertegn og hændernes bevægelser symbolsk fortæller handlingen i de tantriske ritualer, hvortil der altid hører mangfoldige mudra’er, som nogle gange udføres med rituelle genstande i hænderne f. eks. med vadjra og gantha. Ved disse dansende mudra’er nedbrydes den illusoriske konventionelle virkelighed og sindets egen virkelighed forsegles hos ritual-udøveren på samme måde som med Mantra. 2) Hver af de 4 Tantra klasser kan udføres som forskellige mudra’er i betydningen på flere måder, f. eks. ved handling, karmamudra = tantra-erotik, ved visdom, djnanamudra = med visualiseret ledsager eller ved sindet selv, mahamudra = uden ledsager. Der er flere klassificeringer med endnu flere mudra’er beskrevet i Tantra’erne. 3) Den kvindelige deltager i Tantra-erotik kaldes Mudra’en. 4) Mudra, bog af Chögyam Trungpa, Shambhala Publications, Boston 1972 - ISBN 0-87773-051-2. Læs også om meditations-systemet: Mahamudra. Det er noget andet end mudra klassificeringen i Tantra.

***** N *****

 Nadi:  kanal. De forestillede indre energikanaler i kroppen, som yogien visualiserer dem, skønt de næppe findes ved evt. obduktion. Ved at forestille sig disse kanaler ledes kroppens energier til gavnlige cirkulationer, som kan fremkalde frigørelse af emotionelle spændinger, genkendelse af følelsernes inkarnation og stor glæde. Det øger også kroppens vitalitet. Udføres øvelserne forkert, kan det være farligt for sundheden. Derfor bør man følge en kvalificeret instruktør og træner.

 Naropa: 

 Naropas 6 doktriner: 

 Nirmanakaya:  Buddha’ens fysiske krop.

 Ngøndro: forskolen til Mahamudra sadhana (praksis). Der er den almindelige ngøndro og den særlige ngøndro. Den alm. ngøndro er De 4 Overvejelser. Den særlige ngøndro har 4 discipliner: glidefald, Vadjrasatva meditation, mandala ofring og guruyoga. Efter forskolen indledes Yidam-meditation med lesagende yoga’er. Herefter påbegyndes den egentlige Mahamudra meditation. (Mahamudra som meditations system er noget andet end mahamudra som mudra indenfor Tantra.)

 Nyingma: 

***** O *****

 Oddiyana:  dakiniernes land i én betydning. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i centralasien, hvorfra Guru Rinpotje (Padmasambhava) og Mahasiddha Indrabhuti stammer. Der er en vis usikkerhed om landets placering. Nogle spekulerer på, at det lå i Swat dalen i Pakistan, men det kan have ligget hvor som helst i Centralasien. Det vides ikke længere, hvor det var placeret.

 Oplysning:  se under Bodhi.

 Oplysningens 64 elementer:  består af A) Buddhas 10 kræfter (skt.: dasabala), B) de 4 slags frygtløshed, C) Buddhas 18 kvaliteter, D) Buddhas 32 fysiske kendetegn (der er også 80 mindre tegn på en Buddhas krop).   A) de 10 kræfter er: viden om 1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt og forkert i enhver situation, 2) følgerne af handlinger, 3) andres overbevisning, 4) andres tendenser, 5) alle sanse-områder, 6) diverse forløb, som fører til alle mål, 7) hvad der afføder renhed og urenhed, 8) tidligere liv (inkarnationer), 9) død og genfødsel, og 10) afslutningen (eller: udslukningen) af alle slør, som skjuler Buddhanaturen.   B) De 4 slags frygtløshed er: Buddha Sakyamunis uforfærdede og modige erklæring til hele verden, at han har 1) opnået den altoverskridende visdom, som direkte opfatter og gennemtrænger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet er fuldstændigt udslukket og 2) har fuldstændigt bragt sindets slør og forstandens forvirring til ophør, og 3) har opdaget, at den sikre vej til frigørelse er den forenede udvikling af visdom og medfølelse, og 4) at indre forvrænget opfattelse, begær og had er forhindringerne for befrielsen. De første 2 punkter repræsenterer den ypperste opfyldelse af hans ønsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende ønsker for alle sansende væsners vedvarende gode ( i følge Lhalungpa).   C) De 18 kvaliteter er: at Buddha: 1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop, og 2) besidder ikke uvirksomme (= negative) talegaver, og 3) besidder uforfalden hukommelse, og 4) forbliver altid i meditativ ligevægt, og 5) erkender at udvikling og afvikling er ikke medfødt forskellige, og 6) besidder forskelsløs ligelighed, og 7) uformindsket stræben, og 8) uformindsket iver, og 9) uformindsket åndsnærvær som middel til at tæmme de sansende væsner, og 10) uformindsket ét-punkts-koncentration, og 11) uformindsket visdom, og 12) uafvendelighed fra frigørelsens veje, og 13) dydig (fortjenestfuld og gavnlig) virksomhed med kroppen, og 14) dydig virksomhed med talen, og 15) dydig virksomhed med sindet, og 16) uforhindret indsigt i fortiden, og 17) uforhindret indsigt i fremtiden, og 18) uforhindret indsigt i nutiden.   D) De 32 kropslige kendetegn: se under Chakravartin.

 Ottefoldige vej: