Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

G

 

  Gampopa Sønam Rinchen (tib.): Maleri af Mahamudra mesteren Gampopa i Karmagadri stil.
 1079 – 1153 EVT.   Mahamudra mesteren fra  Dhagpo, elev af  Milarepa og  Lama for Dysum Khyenpa, den første  Karmapa. Han var læge i Dhagpo distriktet i  Tibet og lykkeligt gift, da ulykke ramte familien. Hans hustru og børn blev dødeligt syge, og  Gampopa kunne intet stille op, skønt han var en dygtig læge. Så da hun og børnene var døde og borte, blev  Gampopa munk, skt.:  bhikshu, indenfor  Kadam traditionen og  khenpo. Senere hørte han om Milarepa, hvilket syraks fik ham til at opsøge Lama’en. Han var relativt kort tid hos Milarepa, men blev alligevel hans hoved elev eller arvtager. Fordi  Gampopa forener Kadam traditionen med Mahamudra fra  Tilopa, kaldes hans  transmission for Dhagpo Kadjy, sammenstrømningen af to floder.  Hans mest kendte bog er  ‘Gems of Dharma’ eller ‘Befrielsens Juvel’ - som beskriver denne forening af både  Sutra  og  TantraPratimoksha  og Mahamudra. Gampopa blev meget berømt i sin samtid og byggede et stort kloster i Dhagpo distriktet, kendt som Dhaglha Gampo. Han blev stamfader til de mange  Kadjy traditioner.

  Ganachakra  (skt.):
 tib.: tsog - festkreds. Navnet på den sektion i  et
Tantra ritual, hvor der afholdes en fest.

  Gandhara  (skt.):
 - et oldindisk land, som blev benævnelsen på en kultur. I Oldtiden var Gandhari’erne navnet på en af de indoeuropæiske stammer, som drog ind i Indien og underlagde sig Pundjab og Ganges sletten. I historisk tid kender vi til  Gandhara  som et buddhistisk kongerige fra omkring år 200 FVT. Kulturen og kongeriget smelter i det første århundrede sammen med kong Kanishka's rige. Kulturen forsvinder gradvist efter arabernes erobring af Afganistan og Centralasien. Gandhara har givet navn til byen Kandahar i Afganistan, men kultur området udstrækker sig også over det vestlige Centralasien, Pakistan, Pundjab og videre østpå.
Det nodlige Indien i århundrederne omkring år 0. Kort fra Wiki Media.
Hovedstaden lå for det meste i vore dages Peshawar  (skt.: Purushapuri), hvor en af Oldtidens mest berømte  stupa’er  befandt sig. Ellers var hovedstaden Taxila og Kabul. Kongerne her var ofte græske efterkommere af Alexanders generaler, og kulturen betegnes derfor græsk-indisk. Især statuerne af Buddha fra denne periode ser meget græsk inspirerede eller europæiske ud. Oddiyana  i Swat dalen var ofte en del af  Gandhara.

 Gandharva  (skt.):
 1) ordret en ’røgæder’ – det vil sige et væsen uden
       fysisk form, som derfor kun kan spise noget, som ikke er fysisk. Det udtrykkes symbolsk som ’røg’.
 Under den oprindelige Brahmanske eller Veda’ernes religion i Indien for mere end 3000 år siden, betød en  gandharva simpelthen en ’forfader’. Forfædrene blev næret i deres himmelske boliger ved deres afkoms ofringer i de Vediske ritualer, hvor ofringerne blev brændt. Røgen førte så på magisk vis den ofrede mad til de himmelske boliger, hvor forfædrene så kunne nyde den og næres af den.
 I den senere brug af ordet, kom en  gandharva derfor også til at betyde såvel et spøgelse som den eksistens form, som en afdød befinder sig i mellem død og genfødsel, tib.:  bardo. I  Buddha Dharma  er det den sidste betydning, som anvendes.
 2)  Gandharva er også benævnelsen for 
        gudernes tjenere i Oldindisk mytologi.

  Gandavyuha Sutra  (skt.):
 - udgør en del af  Avatamska Sutra  og omhandler  Bodhisatva  Sudhana’s befrielse.

  Gantha (skt.):
 tib.: drilbu - rituel klokke, som passer i størelsen til at blive holdt i venstre hånd, mens den højre normalt holder en  vadjra med sin egen omfattende symbolik. Gantha, en rituel klokke brugt i Tantra.Vadjra’en symboliserer generelt  upaya, mens  gantha står for  visdom. De to rituelle genstande har noget til fælles. Den øvre del af  klokken er formet som den øvre del af en vadjra, men herunder befinder  Pradjña-paramita sig som en Buddhainde. Det vil sige: hendes hoved befinder sig her. Neden under er selve klokken. Hvis du vender klokken om, har du en gryde eller en beholder, skt.:  alaya. Så selve klokken er symbolsk for   sindets rum og dets klarhed, som i sin  karakter  er  klarhedens visdom, skt.:  pradjña.  Når vi med denne forståelse kigger en gang til på  gantha, ligner klokken  en Buddhainde med stor kjole og en krone på hovedet. Vadjra’ens symbolik går naturligvis igen ved Pradjñaparamitas ‘krone’ med de 5  Buddha familier, de 5  skandha’er og så videre. Klokkens lyd siges at være lyden af tomhed, skt.:  sunya. Klokken bruges naturligvis til musik i forbindelse med  pudja og  sadhana. Højre hånd med vadjra’en spiller så også musik med en lille håndtromme, skt:  damaru, så længe musikken varer.

  Gavn:
 - der er to slags gavn. Gavn for en selv, hvormed der dybest set  - også indirekte -  menes noget, som er befordrende for  Nirvana, for eksempel udvikling af  BodhicittaGavn for andre og miljøet er den anden slags gavn. Med gavn menes alle mulige former for gavmildhed  (skt.:  dana), støtte, arbejde, virksomhed, handlinger, sprog  og holdninger, som stopper eller forhindrer  skade; forøger og beriger fælles værdier, for eksempel skoler, hospitaler og plejehjem;  beskytter og fremmer  Bodhicitta, samt yder hjælp ved nød, afsavn, sygdom, svækkelse, smerte, uforstand og fattigdom. Når disse typer gavmildhed udøves,  gavner  det dig selv undervejs til Nirvana ved at styrke Bodhicitta i dit eget liv, hvorved den gode  karma  fremmes og den dårlige udsættes eller stoppes. De andre  gavnes  ved at nyde godt af virksomheden. Den højeste   gavn betegnes som gavmildheden ved at give instruktion i   Buddha's  Dharma  (for at undgå misforståelser og fejlagtig opfattelse og udførelse af Dharma'en, overlades denne type gavmildhed til de uddannede  Dharmalærere). For at dyrke de 2 slags gavn, er der brug for to kvaliteter:
  1)   (skt.)  ahimsa, ikke-vold og ikke-skade, samt 
  2)   en vis grad af  Bodhicitta.
         For at dyrke disse to kvaliteter, er der 3 discipliner:
  1)   (skt.)  shamatha  meditation  og / eller  (skt.)
         utpattikrama, den opbyggende fase ved  sadhana
         – samt:
  2)   (skt.)  vipashyana, indsigts  meditation  og/eller
         (skt.)  utpannakrama, den fuldendende fase
          ved sadhana, samt:
  3)   (tib.)  lodjung,  træning af   (skt.)  smriti,
          årvågent åndsnærvær, samtidigt med træning i forståelse med hjertet:
  1)   ved indlevelse, deltagelse, fokus på 'den anden'
         eller 'de andre' på en selvforglemmende måde, og
  2)   ved  (skt.)  maitri, venskabelig kærlighed, samt
  3)   ved  (skt.) karuna, medfølelse,  sammen med
  4)   en levende forståelse for  sunyata.

  Gelong (tib.):
 se under  Bikshu.

Click here to get to the top

  Gelug (tib.):
 betyder ‘De Dydige’ og er  Tibets  største og yngste buddhistiske tradition. Denne skole er baseret på  Kadam  traditionen og visse   Kadjy  transmissioner, skønt ikke dem alle.  Dalai Lama  tilhører  Gelug, men er ikke skolens overhoved, som vælges af traditionens vigtigste lærde, såkaldte  Geshe’er (en akademisk doktorgrad).

  Gendjyn Rinpotje (tib.):
Mahamudra mesteren Gendjyn Rinpotje

 (1918 – 1997) Meditationsmester og spirituel leder af  Dhagpo Kagyu Ling og Kundreul Ling i Frankrig fra 1977 og frem til sin død. Han var også min retreatmester ved 3 års tilbagetrækningen 1990 - 1994 i Le Bost. Han var selv i retreat i over 30 år i sit lange liv. Først i  Tibet, men efter landflygtigheden i 1959 gik han atter i meditativ tilbagetrækning i  byen Kamlimpong ved Hiamalayas sydlige skråninger i Vest Bengalen, Indien. Den 16.  Karmapa bad ham tage til Dhagpo Kagyü Ling Frankrig og lære os vesterlændinge rigtig  Mahamudra meditation. Gendjyn Rinpotje fik mange elever i Frankrig, så han fik konstrueret  retreat centrene indenfor Kyndrøl Ling, kaldet Le Bost i Auvergne, cirka 300 kilometer fra Dhagpo.  Sammen med Dhagpo Kagyü Ling i Dordogne indgår Le Bost i   Dhagpo Mandala’en, som også organiserer et stort antal Dharmacentre over hele Frankrig. Le Bost blev siden udbygget med flere retreat centre, et munke kloster, et nonne kloster, et lægmands retreat center  til kortere tilbagetrækninger samt et stort traditionelt tempel.   Gendjyn Rinpotje’s genfødsel er blevet fundet i Frankrig, og han er nu en ung mand under uddannelse.  Det er endnu ikke klart, om han vil påtage sig sin ‘gamle’ rolle. Han er dog ofte tilstede ved diverse arrangementer i Dhagpo Mandala’en. Læs biografien.

  Genfødsel:
  Personligheden eller det relative ego ødelægges i processerne ved døden og mellem-tilstandene (skt.: antarabhava, tib.: bardo) før genfødslen. Den relative identitet nærmest skrælles af som et løg, når alle de kendte relationer, som man plejer at forholde sig til, går til grunde ved dødsfaldet. Hvem er det så, som gennemgår alt dette, og hvorfor sker der genfødsel? Hvordan kan der være nogen, som genfødes, når personligheden er nedbrudt og ødelagt? Det er fordi der er mange kraftige vaner og begreber på lager  i sindet, og  viljen, skt.:  cetana, søger bekræftelse på sin eksistens, som den begriber som adskilt fra andre og alt det andet end observatøren udfra den grund, som kaldes uvidenhed, skt.:  avidya, om  Nirvana og  samsara’s  natur samt  karma. Som observatør og deltager synes man ude af stand til at opgive tilknytning og identifikation med mellem-tilstandenes processer. Så  samsara fortsætter uafbrudt for den afdøde, på en måde ligesom en vedvarende hallucination, og man bliver til en helt anden person under disse udviklinger, end man plejede at være i levende live med en fysisk krop. Viljen  (skt.: cetana) er ikke personen, men den organiserende faktor i   samskara skandha. Genfødsel synes i princippet at være en dårlig vane set med buddhistiske øjne. Man bliver til en helt anden person undervejs, fordi man ikke kan lade være med at reagere på det, som man oplever i den dramatiske og opløsende tilstand mellem død og genfødsel. Tilstanden i bardo’en opleves faktisk som så slem, at det er derfor, at der opstår et begær efter at blive født igen, et begær og et håb om at få en krop igen, så man kan vågne op fra al denne opløsning og hallucination. Når et sådant begær fuldstændigt dominerer sindet, indtræffer genfødsels processens sidste faser, før genfødslen faktisk finder sted.
   ‘Døden er blot en udskiftning af illusion’  - Shamar Rinpotje.
 Genfødsel kan finde sted på flere måder og i forskellige verdener, skt.:  Triloka.  Læs om detaljerne under:  bardo.

  Genopstandelse:
 er ikke et buddhistisk begreb. Det er specifikt kristent om Jesus Kristus’ angivelige død og genoplivning. De kristne tekster beskriver, at Jesus faktisk gik til ’dødsriget’, overvandt døden og ’genopstod’. Desværre har de kristne ikke udviklede begreber om dette ’dødsrige’.
 Set med buddhistiske øjne, kunne denne begivenhed antyde  phowa. Selvom man med succes har udført phowa og overført sin bevidsthed til et sted udenfor kroppen, er det teoretisk muligt at tilbageføre bevidstheden til den forladte krop, hvis det såkaldte ’indre’ åndedræt, skt.:  prana, ikke er helt ophørt.
 En anden tanke, som opstår ved denne historie, er  genfødsel. Det handler historien tydeligvis  IKKE om, for så skulle Jesus være genfødt i en  ANDEN  krop, hvilket ikke ligger i beskrivelsen.
 Genfødsel som en kristen tanke findes kun i beskrivelsen af  paradis, hvor man kan genfødes som kristen. Set med buddhistiske øjne, må dette være reinkarnation.
 De fleste kristne vil protestere mod denne antagelse, fordi de ikke mener, at Kristus har lært om genfødsel andre steder end i himmel og helvede. Selvom Jesus aldrig har modsagt reinkarnations tanken, men faktisk påpeger, at de kristne vil genfødes i paradis, så kan teologerne ikke forlige deres teologi med reinkarnations tanken. Oven i købet selvom denne teologi både har begreb om genfødsel i paradis, himmel og helvede. Selvom livet på Jorden både kan være himmelsk og uudholdelig  lidelse, ønsker man ikke at billige fremmede indiske tanke sæt.
 For buddhisterne er dette blot udtryk for intellektuel fattigdom hos de kristne, selvom vi anerkender, at de kristne naturligvis kommer på glatis, hvis de begynder at anerkende ’skriftlig autoritet’ til andre skrifter end deres egne ’kanoniserede’ bøger.
 Det er dog kun sådan, at det ser ud i vores tid. Måske vil fremtiden prøve at sammenflette de kristne og de buddhistiske forestillinger. Det vil dog kræve, at man relativiserer sin afhængighed af ’skriftlig autoritet’.
 I princippet burde der ikke være problemer, hvis de kristne anlægger en ny og mere omfattende betragtning på deres egen Lære. Den kristne ’reinkarnations tanke’ går traditionelt udelukkende ud på at blive genfødt i paradis eller Guds himmel. Hvis det ikke lykkes, er man i princippet ’fortabt’. Teologien peger i så tilfælde på, at man må blive genfødt i et helvede, adskilt fra ’frelsen’.
 Både katolikkernes ide om et ’limbo’ og den almindelige teologi om ’dødsriget’ – har ingen præcis definition i de kristnes hellige bøger. Så hvis man nøjes med at konstatere, at de ikke-kristne er fortabte i forhold til det kristne paradis projekt, så kan man som kristen egentlig se helt bort fra, hvor de så forsvinder hen, fordi det  ikke angår det kristne projekt. Sådan kan man godt opfatte Jesus’ Lære.
 Hvis de ikke-kristne fortsætter i et evigt kredsløb i  samsara, er der jo en helvedes kvalitet ved det hele. Så hvis de kristne selv vil, kan de faktisk godt forlige tanken om genfødsel med deres egen traditionelle teologi. De skal blot spørge ind til, hvad i alverden der mon sker med alle de ikke-frelste. De befinder sig jo udenfor det kristne projekt. Vil den kristne Gud  overlade dem til deres egen skæbne, hvis Gud er så barmhjertig, som de kristne i øvrigt mener, at han er, og disse ikke-frelste lider ubeskriveligt i en slags tilstand af helvede? Det er jo netop en sådan barmhjertighed, som inspirerer alle  Bodhisatva’er.
 I buddhistisk forstand er alle eksistens planer i hele Universet, skt.:  Triloka, forbundet med  lidelse – selv de højeste gude verdener eller himmelske verdener. Der er ganske vist ikke direkte elendighed i de himmelske regioner, men da  karma også bliver udtømt med tiden her, er det lidelse at forlade disse himle og blive genfødt i de lavere, problematiske og lidelsesfulde verdener.  Læs også om:  bardo  og  phowa.

  Genyen  (tib.):
 læg person, som opretholder de 5 lægmands  løfter.  Se under:  Upasaka.

  Genkendelse:
 se under:  vidjñapti.

  Geshe (tib.):
 (skt.:  kalyanamitra,  en åndelig ven, udtrykket bruges dog ikke på tibetansk om en  Dharmalærer  indenfor  Sutra, hvilket ellers er betydningen på sanskrit) - en  khenpo, en akademisk doktor grad kun brugt indenfor  Gelug  traditionen.  Geshe Lharampa er  Gelug  traditionens højeste akademiske grad.

  Glidefald:
 en sadhana, som indeholder fysisk øvelse og  Tilflugts-meditation.  Øvelsen består i at bøje sig for   De 3 Ædelsten  og  De 3 Rødder ved knæfald og fuldstændig udstrækning af kroppen foran en repræsentation af  De 3 Ædelsten, som i reglen er et alter med en  Buddha statue,  en  Stupa  og en  Dharma-bog - eller i hvert fald et billede af Tilflugten. Man søger tilflugt i essensen af sit eget sind og alle  Buddha’er og  Bodhisatva’er, men kroppen skal også være med. Ved at bøje sig, ved recitation af tilflugts formularen samt ved visualisering af  ‘feltet af goder og dyder’, som er  Karma Kadjy  transmissionens  eller arvefølgens  Lama’er. Øvelsen er yderst gavnlig, så længe man ikke overanstrænger kroppen, men det vigtigste er selve  Tilflugts meditationen, som samler umådelige goder eller dyder, skt.:  punya, som resultat af træningen, og som skaber den hengivne forbindelse til   Kadjy traditionens arvefølge og  transmission. Denne form for glidefald blev indstiftet af  GampopaShamar Rinpotje  har genindført en oldgammel variant for   glidefalds  sadhana i form af  de 35 Buddha’er.  Her er ‘feltet for goder og dyder’  de 35 Buddha’er, men i øvrigt følger denne  sadhana  samme program som Gampopa’s form. Man udfører øvelsen med et meget åbent og friskt sind. Man bøjer sig for  Tilflugten, som er større end ens egen sædvanlige selvopfattelse i både sindet og livet. Tilflugten opleves som hellig og altomfattende i sine dimensioner af dels din egen  Buddhanatur, sindets iboende  rummelighed og klarhed,  spontane kærlighed og glæde, dels   velsignelses  strømmen fra alle  Buddha’er og  Bodhisatva’er, som nogensinde har eksisteret, er tilstede nu, eller som vil vise sig i fremtiden. De vil på en måde være tilstede sammen med  sadhana’en i en eller anden dimension, når udøvelsen af procedurerne foregår på den rigtige måde.  Sadhana’en gentages mange mange gange, og i reglen vil man fortsætte med  glidefald  i et eller andet omfang resten af livet, fordi det er så gavnligt. Som disciplin i den særlige  ngøndro  gentages  sadhana’en 111.111 gange som standard i følge  Jamgon Kongtrul Rinpotje  (læs om det i hans bog: “Torch of Certainty”). Ved glideflads praksis efter Gampopa’s metode bruges et omfangsrigt billede af alle fortidens mestre som meditations støtte.  Tjek billedet ud på dette link   (- ved at flytte din mus henover de enkelte Buddha’er, Bodhisatva’er, Lama’er,  Yidam’mer og Dharmaphala’er popper deres respektive navne op).

. Gotama (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  familienavn eller slægt. En fyrste familie, som nedstammede direkte fra  Sakya  folkets første konge, Okakka.

Click here to get to the top
 

   Gribbebjerget (skt.):
Gribbebjerget ved Rajgir.

 skt.: Gádhrakúta, Gṛdhrakūṭa eller Griddhakuta -  er stedet, hvor  Buddha Sakyamuni  drejede   Dharmahjulet for anden og tredie gang ved at undervise i  Bodhisatvayana’s  to afdelinger:  Sutra  og  Tantra. Bjerget er en del af den næsten cirkelrunde bjergkæde, som omgiver byen  Rajgir i Bihar, Indien. I vore dage er der blot en lille by, mens den på Buddha's tid fyldte hele den indre dal, så bjergene var en naturlig bymur. Byen var dengang hovedstad i kongeriget  Maghada.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Guddommeligt øje:
 begrebet hentyder til guden Brahma’s evne til at se detaljer på eventyrligt store afstande. Guden Brahma bebor  Akanishtha himlen – den højeste eksistens form i Rupaloka  (se under:  Triloka). Hvad der end sker i de ’lavere’ verdener, kan Brahma se det, som om han selv er til stede lige ved siden af. Denne evne besidder en fuldt oplyst  Buddha også. Visse  Yidam former har et tredje øje placeret mellem øjenbrynene i deres ikonografi. Det kaldes visdoms øjet og er strengt taget ikke det  guddommelige øje.  Læs også om  oplysningens 64 elementer.

   Gunaprabha (skt.):
 tib.: Jøntæn Ø  [yon tan ‘od],  indisk  Pandit  fra det 7. århundrede, elev af  Vasubandhu. Kendt for sin systematiserede udlægning af  Vinayasutra  efter  Mulasarvastivada  traditionen.

  Guru (skt.):
 se under:  Lama

  Guru Rinpotje (skt. - tib.): Guru Rinpotje
 [hans sanskrit navn er: Padma Sambhava, den ‘lotusfødte’]  en indisk  Tantra  mester fra 700 tallet, som anses for et befriet og fuldt oplyst menneske. Sammen med  Shantirakshita  indførte han  Dharma’en til Tibet på invitation af Kong Songtsen Gampo. Han grundlagde  Samye  Kloster og  Nyingma traditionen. Han er også en af de aller vigtigste transmissions bærere af  Dzogtjen  traditionen.
  Læs også om:  terma; samt om:  tertøn.

  Guru-yoga (skt.):
 tib.: lama ñyaldjor,  en særlig slags  sadhana. Den sidste af den særlige  Ngøndro’s 4 discipliner. Man mediterer på uadskelligheden af den oplyste   Lama’s sind og ens eget. Da der ikke er ret mange oplyste  Lama’er, vil den centrale Guru i  sadhana’en i reglen være en af  Karmapa’erneBuddha  Vadjradhara  eller en anden oplyst mester, som er kendt for sin befrielse og oplysning - for eksempel  Guru Rinpotje  [Padma Sambhava]Machik Labdrøn  og mange andre.

  Gyldig erkendelse:
 se under:  pramana.
 

Click here to get to the top

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

G

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

 

 

 

 

G

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk