Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Sunya - nulpunktet Klik her for denne side som PDF fil til bedste udskrivning.

Nul er ikke bare ingenting

 I artiklen:  Hvad er en oplevelse?  beskrives,  hvorledes  sindet  manifesterer sig i de bevidste øjeblikke og hopper henover deres mellemrum,  som betegnes  som  'ikke-øjeblikke', samt mysteriet  med den manglende forbindelse mellem  de bevidste øjeblikke, fordi der er et nulpunkt mellem dem.  Det må jo kunne udtrykkes  med en enkel matematisk formel:
Sunya 1
- hvor  0  er  den manglende forbindelse, nulpunktet.
 - og +1  er:  dharma yavad-bhavikata,  en  dharma’s  tilstedevær  eller  ‘begivenheden’,  at en dharma manifesterer sig  eller viser sig  i  dharmadhatu,
 - og -1 er dharma  - yathavad-bhavikata,  en dharma’s iboende  [men relativt ikke-eksisterende] natur som potentiale til ‘begivenhed’
(- potentialet erkendes ved sin virkning,  da det aldrig opleves som blot og bart potentiale. Man kunne  derfor kalde potentialet for ‘anti-dharma’  i betydningen ‘ikke-begivenhed’ - skt.: avidjñapti  = ukendt, ubestemt og ubevidst - det modsatte af vidjñapti: kendelse og genkendelse).  Ved at en dharma veksler mellem ‘begivenhed’  +1  og ‘potentiale’  -1  forbliver summen  nul. Ligningen beskriver princippet, at  en dharma   opstår, viser sig for bevidstheden og forsvinder igen  - og så videre. Der er naturligvis ikke tal for   dharmadhatu,  som jo må omfatte og indbefatte alle tal og   ingen  tal   (nul er også et tal, og tomheden er tom for ‘tomhed’).   I  ligningen er ikke medtaget   avidya,
Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

uvidenhed, som er kraft og årsag til bevægelserne fra potentiale til begivenhed og til potentiale igen og så videre. SkalSunya 2 den med, serligningen sådan her ud:

- hvor   a står for  avidya’s   dualisme  mellem Selv og verden og  kvadratet er effekten af ‘to-hed’  (derfor kvadratet),  som svinger mellem  ‘begivenhed’  og  ‘potentiale’  ved  ‘Selv’ og ‘verden’.  Så  (+1 x a2)  bliver straks til  (-1 x a2)  og så videre. Der er endnu en faktor,  som  ikke er med i denne beregning,  nemlig  bevidsthed,  som er  betingelsen for oplevelse.  Når denSunya 3 skal med,  ser ligningen sådan ud:

 - hvor  S  står for  ‘skandhas’  (inklusive bevidstheds skandha’en) og dermed alle vilkårlige og uvilkårlige antal  dharma’er og , bevidstheds former, skt.:   vidjñanas, som til enhver tid gennemløber de 5 skandha’erS  er  mindst 5, men hver skandha kan indeholde store mængder dharma’er. Bevidsthed er også en dharma, så i stedet for at give bevidsthed et tal, gør vi antallet af dharma’er ubestemt.   Illusionen kan således udfolde sig  eksponentielt.  Ligningen beskriver svingning fra ‘potentiale til  ‘begivenhed’  og tilbage igen og så videre samt energiens udligning  over tid.

 Vi har taget avidya med i ligningen som årsag og energi, så det er 'ikke-tiden' - 'ikke-dimensionaliteten' og ‘ubestemtheden’ vi mangler at beskrive, som i sagens natur ikke kan angives med et tal. ‘Ubestemt'  potentiale kan hverken være:  nul,  'X'  eller 'Y’ - det er noget andet end et nulpunkt eller en ubekendt,

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk         

fordi potentialet tilsyneladende er ‘ikke-eksisterende’ og alligevel har både  årsag og virkning. Potentialet er tilsyneladende både nul, ‘X’  og  ‘Y’ afhængig af   tidspunktet,  hvis ‘X’ er årsag, ‘Y’ er virkning og nul er ‘efter årsagens begivenhed’ og ‘før virkningens begivenhed’. Det er jo uberegneligt med mindre vi kender den enkelte dharma’s detaljer samt  alle  årsager og betingelser. Derfor må vi betegne  'ubestemtheden ved ikke-tid’ som:  (?).  Så ser ligningen sådan ud:
Sunya 4
- hvor både de 5 skandha'er, alle  samskaras og  bidjas kan forholde sig  'passive'  og  'ubevidste'  i  'ubestemt' tid.   På denne måde står  (?) ikke blot for 'ubestemthed' – men også for det uberegnelige samspil   (tib.: tendrel)  af begivenheder, årsager og betingelser, som er noget ‘bestemt’ (dharma). Med denne ligning er  'a' altså årsag og energi, mens (?)  er 'ubestemt' virkning gennem dimensionen 'ikke-tid'. Det er faktisk to måder at beskrive uvidenhed på, fordi avidya både er årsag og virkning. Manifestation af  begivenhed, årsag og virkning  sker i de 5 skandha'er,  kaldet  ‘+S i vores ligning. Skandha'erne 'tænder', hvilket betegnes med  (?)  og slukker, hvilket betegnes med  nul. Potentialet er:   -S x a2 x (?),  som bevirker det næste øjeblik og de næste  karma betingede begivenheder på senere tidspunkter.

  Ligningen er ustabil, fordi summen kun  muligvis er nul. Det forekommer forventeligt på grund af  avidya. Så alt kan trods alt ikke beskrives udtømmende. Avidya ophører først ved  Nirvana, hvor den endelige udligning sker, og vores ligning går helt op, men Nirvana kan ikke defineres og derfor heller ikke medregnes  - ligesom dharmadhatu. Der er dog noget ‘bestemt’ ved Nirvana, 

fordi avidya bliver til vidya, skønt Nirvana’s natur må være ‘ubestemt’.

  Med denne ligning kan  (?)  både repræsentere 'ikke-tid' og  Cittamatra filosofiens begreb om alaya. Hvad enten vi konfronterer  alaya's virkelighed eller tilværelsens multi dimensionalitet, efterlades vi med  et mysterium. Om vi oplever den ene mystik eller den anden, afhænger af om udgangs punktet er psykologisk eller filosofisk. Alaya er ligeså mystisk som 'ikke-tid'  og  'ikke-dimensionalitet'  i  'ikke-øjeblikket'. Denne mystik peger direkte på samsara's årsag: avidya. Vi er ude af stand til at begribe situationens helhed, fordi vi befinder os midt i den. Vi misforstår instinktivt alaya som en 'oplever', et 'Selv' eller en observatør, skønt der egentlig blot er god plads og klarhed i sindets 'beholder'-natur.

  Da jeg begyndte på denne artikel, syntes jeg det kunne være sjovt at udtrykke sunyata som en matematisk formel, skønt jeg aldrig har været god til algebra. Den er ikke en 'god' ligning i matematisk forstand, for den går jo ikke  egentlig op, men den viser meget godt vores problem med erkendelse af begrebet ‘ubestemt potentiale’ på en relativ simpel måde.

  Man kan så argumentere, at det 'ubestemte' potentiale opholder sig i hjernen, så mystikken går ikke videre. Udgangs punktet for en sådan betragtning er imidlertid dualistisk (hvilket ikke kan accepteres ifølge pramana), nemlig at vi i så fald tilkender ‘rupas' større virkelighed end 'vidjñanas', samtidigt med at vi underkender  (’underkendelse’ klik:  vidjñapti)  betingelsen  for erkendelse, som er sindets natur og 

virksomhed og bestemt ikke 'rupas', de opfattede sanse genstande. Hjernen som en sanse genstand er i sagens natur noget andet end hjernen som sindets inkarnation. Fordi 'jeg er inkarnationen eller midt i den' – kan jeg ikke få øje på, hvordan den finder sted. Hjerneforskeren kan heller ikke få øje på noget, fordi  sindet ikke er fysisk. Der er en indlysende sammenhæng mellem nervesystem,  hjerne og sind, som først og fremmest tyder på 'inkarnation'. Problemet for hjerneforskere er, at ligegyldigt hvad bliver de nødt til at  begribe sind og oplevelser som en særlig dimension af ikke-fysisk karakter. Det er imidlertid præcist, hvad hjerneforskere forsøger at undgå i håb om en fysisk forklaring i fremtiden.

 Så mysteriet består. Det kan hverken forklares eller bortforklares. Hverken kvantemekanikere eller hjerneforskere kan besvare spørgsmålet: hvordan føles det? Eller spørgsmålet: Hvad er livets, altings og ingentings helhed? Det er skam svært nok blot at få øje på sammenhængen, og det er ellers den nemme del.

 Denne artikel samt artiklen:  Hvad er en oplevelse? - dækker emnet  sind og oplevelse generelt og præsenterer de vigtigste sanskrit fagudtryk og viser deres sammenhæng. I  Abhidharma  beskrives detaljerne som for eksempel: de 12  ayatanas, de 18  dhatus, de 22  indriyas, diverse lister over typer af  dharma’er, de 51 samskarasårsagskædens 12 led,  samskritas-  og asamskritas dharmas Klik retur til begyndelsen herog så videre. Der findes en glimrende opsummering i Mipham Rinpotje’s bog:  ‘Gateway to Knowledge’. 

0