4. december, opdateret 8. december 2023.
De to Karamapa'er mødtes igen for tredje gang i efteråret 2023
Den 17. Karmapa Thaye Dordje mødtes med den 'alternative Karmapa' Ogyen Dordje og de to udsendte derpå en fælles erklæring som ikke rigtig indeholder noget nyt men er tavs om det væsentlige
Karmapa Thaye Dordje og Ogyen Dordje har udsendt en fælles erklæring, som ikke afklarer noget. I stedet ligner det en gentagelse af deres tidligere fælles erklæring om, at de sammen vil finde den nye 15. Shamarpa. Det eneste nye er, at de også vil uddanne den nye Shamarpa i fællesskab, meddeler de i den nye erklæring. Men de udpeger endnu ikke den nye Shamarpa. Så det er en lidt underlig øvelse, som måske skyldes, at det er et stykke tid siden, at de udsendte deres forrige fælles erklæring om Shamarpa (link til den forrige erklæring for neden). Der er ellers almindelig enighed om, at det er den 17. Karmapa's søn Thugseyla, som er den nye inkarnation.
En anden nyhed er, at de to erklærer, at det skyldes Karmapa'ernes elever og støtters mangel på merit, at vi har haft så store problemer og en direkte splittelse af traditionen, den gang de to Karmapa'er blev udnævnt hver for sig. Denne del af erklæringen forekommer traditionel og ligner en bortforklaring, slet og ret. Altså, se på det her snavs hjemme hos dig selv i stedet for at bemærke dette andet politiske snavs hos den tibetanske Tulku tradition. Denne type bortforklaring er og var meget almindelig i den tibetanske kultur kreds. Politik kan jo være ret indviklet, mens vi allesammen altid mangler merit, i og med at vi ikke allerede er Buddha'er eller Bodhisatva'er. Men det er da også muligt, at de to Karmapa'er i virkeligheden hentyder til nogle bestemte personer i kontroversen om udnævnelsen af den 17. Karmapa i 1992 - 93 - uden at nævne navne. Imidlertid ligner det en almindelig åndelig bortforklaring. Men det ville være interessant, hvis de i virkeligheden hentyder til, at Situ- og Gyaltsab Rinpotje manglede merit. Det var vist ikke det eneste, som de manglede dengang. Tlsyneladende manglede de også moral og karakter styrke.
Hovedårsagen til splittelsen var ganske enkelt det onde kommunistiske kinesiske imperiums indblanding i udnævnelsen af Ogyen Dordje og Situ Rinpotje's og Gyaltsab Rinpotje's (med flere) letkøbte korruption og deres forræderi mod den 14. Shamarpa. Men det er det åbenbart for tidligt at tale om offentligt, når Ogyen Dordje's egen organisation stadig er i uorden, efter hans flugt fra Indien. Ogyen Dordje's lærere lever jo stadigvæk, så han kan dårligt kalde dem for korrupte uden at lave en masse ballade. Desuden er han selv offer for en række store problemer, retssager og så videre. Ikke spor nemt. Men han ser da ud til at have det godt på det nye fotografi for oven. Der har været forlydender om, at han var ret syg, men han ser da temmelig sund ud på billedet. De to Karmapa'er nævner ikke, hvor de mødtes henne. Det er måske ikke særlig vigtigt, men det er da påfaldende. De sidste to gange mødtes de i Frankrig, men det var vist ikke tilfældet denne gang.
At folk i vore dage mangler merit med henblik på at bevare en uplettet Buddhadharma i verden er naturligvis evident, for Buddha's Lære er ikke uplettet i vore dage. Der er problemer overalt med at holde visse ledere af traditionerne etisk korrekte, upåklagelige og uden korruption, magtmisbrug, grådighed og griskhed. En af årsagerne til dette er, at folk 'stemmer' med fødderne. Når lederne begår fejl, udnytter andre for egen vinding eller bliver korrupte, forlader folk ganske enkelt disse lederes organisation. Man bliver ikke hængende og kræver, at lederne står til regnskab. Det er faktisk et problem i vor tid for alle religioner i hele verden. Så det er OK at omtale det, men straks langt sværere at gøre noget ved det. Især hvis de to Karmapa'er ikke tør røre ved Situ- og Gylatsab Rinpotje's forræderi mod Shamarpa i 1992.
Og det er heller ikke godt, at de to ikke omtaler det onde kommunistiske kinesiske imperium's korrumperende indflydelse på alle de buddhistiske traditioner i både Kina og Tibet. Det er et enormt problem med gigantiske implikationer, som kommer oveni de buddhistiske traditioners ret gammeldags karakter i Asien, som gør at folk opfatter buddhismen som noget, der hører fortiden til. Sådan har de kristne det også i verden, men de trues ikke af det onde kommunistiske kinesiske imperiums korrumperende indflydelse, diktatoriske indgreb og almindeligt undertrykkende magtmisbrug. I hvert fald ikke i Europa.
|
De to Karmapa'ers erklæring omtaler heller ikke den afgørende forskel på de to. Nemlig at Karmapa Thaye Dordje har udnævnt sig selv i sin meget tidlige barndom, da han med sine allerførste ord i dette liv erklærede sig som den 16. Karmapa's Tulku. Hvorimod Ogyen Dordje altid har understreget, at han ikke husker noget fra sine tidligere liv, heller ikke som lille. Han er med andre ord udnævnt af andre end ham selv. Hvordan de to vil forholde sig til denne ulige del af deres historie, foreligger der intet om. Der er heller intet nyt om retssagen om Rumtek Kloster i Sikkim, som begge Karmapa'er gør krav på ejerskabet af. Denne sag har veseret i retssystemet i Indien i rigtig mange år. Når man ønsker forbrødring, er det lidt underligt, at man samtidigt fører retssager... Så vore hænder er fortsat klistret til den glohede brændeovn, så det gør rigtig ondt. Intet er sådan set afklaret ved denne erklæring. Det må vel også være en hård nød at knække for hvem som helst i en så kompliceret situation. Måske gør det for ondt. Men det brænder stadigvæk. Ulykken er stadig under udvikling; den er ikke stoppet.
Det positive er naturligvis, at de to Karmapa'er er i dialog og har en hensigt om forbrødring af vores splittede tradition. Den hensigt har de jo tidligere givet til kende. Så det lader til - i og med at der ikke er noget nyt her - at de to blot ønsker igen at bekræfte deres fælles hensigt. Det er jo meget godt, men undladelserne er bedrøvelige. De er nødt til at forholde sig til deres indbyrdes ulighed, Ogyen Dordje's læreres forræderi og det onde kommunistiske kinesiske imperium. Det er alt sammen meget store udfordringer i en tavsheds kultur som den tibetanske Tulku tradition. Det handler ikke kun om Shamarpa.
Det er tredje gang at de to Karmapa'er har mødtes, men det er påfaldende, at der ikke synes at have fundet nogen udvikling sted i deres forhold, selvom det er flere år siden, at de to hilste på hinanden for første gang. Gad vide om Ogyen Dordje forestiller sig, at alle Karma Kadjy Tulku'er skal igennem den samme mølle som den nye Shamarpa skal udsættes for, så der i fremtiden kun udnævnes en Tulku af slagsen ved begge Karmapa'ers samtykke og under begges vejledning. I så fald bliver Karmapa konflikten først afviklet, når de begge er døde og borte, hvis der så derpå kun udnævnes én ny Karmapa. Det ligner berøringsangst i stedet for at angribe alle problemerne et ad gangen - og løse dem, selvom visse Lama'ers korruption derved afsløres og det onde kommunistiske kinesiske imperium konfronteres. Det sidste er måske ganske enkelt ikke praktisk muligt, da der stadigvæk er en masse Karma Kadjy klostre i Tibet og omegn. Det er det onde imperium's hykleri, som hersker her og det tåler ingen modstand.
Læs fælles erklæringen her (Karmapa Thaye Dordje's netsted).
Læs også den tidligere artikel (oktober, 2019).
Read this article in English.
Læs også om Dalai Lama's tanker (som går ud på at få Tulku traditionen nedlagt helt - for at imødegå det onde kommunistiske kinesiske imperiums manipulationer af Tulku'erne i Tibet, 2019).
De tibetanske online medier omtaler for det meste ikke Karmapa'ernes møde. Kun to medie netsteder har offentliggjort artikler, nemlig: Phayul og Tibetan Review. Andre medier har endnu ikke rapporteret - som for eksempel Tricycle Magazine - bortset fra Buddhist Door i Hongkong. Måske er der for lidt nyt.
Læs også om Ogyen Dordje's problemer her. Læs om deres første møde her (oktober 2018).
|