 |
|
|
|
|
|
 |
|||||
|
Tilogaard |
|||||
 |
|||||
|
|
||
|
|
 |
Alt indebærer lidelse (eller elendighed)
Lidelser har en ĂĄrsag
Der findes en tilstand helt uden lidelse
Der er en vej til lidelsernes ophør
Alt i Buddha’s Lære (Buddha Dharma) handler om De Fire Ædle Sandheder. Al filosofi, psykologi, øvelser og sĂĄ videre er opbygget, udformet og anvendt med henblik pĂĄ De Fire Ædle Sandheder, med De Fire Ædle Sandheder som udgangspunkt og med de sidste 2 som mĂĄl og træning.
Før eller siden vil du føle elendighed. Det er der én samlet grund til, som vi kommer tilbage til om lidt. At der findes en tilstand helt uden elendighed, er ikke åbenbart, før man opdager den. Vejen dertil er også en personlig opdagelse, selvom man har brug for anvisninger. Misforstå ikke vejledningen. Husk at stille alle de dumme spørgsmål. Forbliv nysgerrig hele vejen.
Dharma'en handler ikke om eksotiske kulturer, stærke farver og spændende tøj, selvom det alt sammen findes forbundet med Dharma. Det er blot kultur, som altid opstĂĄr omkring religion. Dharma’en er ikke nogen undtagelse, og da Buddha’s Dharma for det meste har eksisteret i Asien, er den præget af asiatisk sædvane. Det er ikke essentielt, men helt banalt. Det er i sagens natur begrænset, hvad vi kan optage af asiatisk kultur i Vesten. Vi kan dog sagtens bruge noget af det, og vi skal ikke skylle baby ud med badevandet. Vi skal blot som ægte mennesker modtage den ægte Buddhadharma. SĂĄ kommer kulturen af sig selv. Asiens særheder er trods alt banale. Husk pĂĄ, at det er ikke livets banaliteter, som direkte bringer os lidelse. Det er vores inkarnation midt i lortet, som gør det. Den mĂĄ jo foregĂĄ pĂĄ en eller anden mĂĄde, hvilket straks medfører karma. Karma er aktion, inaktion og reaktion. Inter-aktion. Buddha Sakyamuni giver bĂĄde en diagnose, en prognose og en løsning pĂĄ livets gĂĄde, set ud fra analysen, at livets mĂĄl mĂĄ være den store lykke, fri for lidelser, fordi alle søger lykken i alle deres handlinger som det dybeste motiv, og alle søger ogsĂĄ at undgĂĄ lidelse i deres liv og handlinger.
Buddha Sakyamunis opdagelse af De 4 Ædle Sandheder bør derfor være godt nyt for alle og en inspiration, uanset om man er religiøs eller ej. Diagnosen er ikke god, for alle vil opleve elendighed som følge af livet og døden, så mange ønsker ikke at høre om den. Især døden er tabu belagt, selvom alle skal dø før eller siden. Prognosen er heller ikke god, for Buddha Sakyamuni siger, at elendigheden vil fortsætte i en uendelig fremtid, selvom alle dybest set søger lykken. Det er ikke livet efter døden, som er evigt. Det er kredsløbet af liv og død og genfødsel og mere død og endnu mere genfødsel, sanskrit: samsara, som fortsætter i det uendelige, hvis vi ikke bringer karma til ophør. Løsningen på livets gåde er derimod særdeles god, for al elendighed og lidelse kan overstås en gang for alle, men det er meget vanskeligt at fremskaffe løsningen. Til gengæld er det en meget glad og lykkelig løsning.
Løsningen findes ikke ved tro (sanskrit: sraddha), men ved at være nysgerrig og opdyrke et åbent sind.
Enkelhed
Dharma’en er bĂĄde svær og nem. Den nemme del er pĂĄ mange mĂĄder De 4 Ædle Sandheder, for alt andet i Dharma’en kommer herfra ved forgrening. Udmøntningen af De 4 Ædle Sandheder i anskuelserne og træningen stĂĄr forklaret pĂĄ Tilogaards andre sider. NĂĄr Dharma’en virker kompliceret, sĂĄ tænk pĂĄ De 4 Ædle Sandheder og genkend, at det indviklede afvikles af denne enkelhed. Mange store problemer i livet mister deres storhed og betydning set i lyset fra De 4 Ædle Sandheder. Fødsel, sygdom, alderdom og død er 4 grumme karma faktorer, som den tredje Ædle Sandhed bringer til ophør. Hvad der bliver af Buddha’erne, nĂĄr de opgĂĄr i Pari-nirvana, er der dog ingen, som ved, fordi det er umuligt at etablere nogen viden om det. Enkelheden udtrykker ogsĂĄ ethvert Nirvanas kompromis-løshed. Uden den 8 foldige vej er der ingen frigørelse og oplysning. I andre religioner vises der veje til paradis. Det er der ogsĂĄ i Dharma’en, men Nirvana er det egentlige mĂĄl, og et paradis er blot en mellemstation pĂĄ vejen. Der er ikke andre religioner, som omhandler vejen til Nirvana, sĂĄledes som den praktiseres og opfattes af de historisk ægte buddhistiske traditioner, som kan dokumentere en transmission af Dharma’en fra Buddha Sakyamuni selv. Nirvana er mystik, som unddrager sig forstĂĄelse bortset fra sine virkninger, men Nirvana er udtryk for menneskelig erfaring. Buddha Sakyamuni demonstrerer dette. Nirvana er mulig for alle. Imidlertid skal det opdages først af den enkelte. Det er problemet i al sin enkelhed. Derfor er det vigtigt at betræde vejen til Nirvana med et ĂĄbent og nysgerrigt sind.
Elendighed
Alt indebærer lidelse. Mange har svært ved at godtage denne sætning, fordi det jo gĂĄr meget godt i tiden mellem ulykkerne. Det er som om man glemmer, at vi blot er gæster pĂĄ planeten Jorden i relativ kort tid. Derfor har Buddha Sakyamuni skĂĄret det ud i pap. De forskellige livsformer pĂĄ Planeten æder løs igennem hele livet af de andre livsformer. Det sker under jorden, i luften, i vandet og ovenpĂĄ jorden. Det store ædegilde foregĂĄr døgnet rundt i hele biosfæren pĂĄ mange niveauer. Med andre ord kommer mange til skade og dør hele tiden pĂĄ grund af den betingede verden (sanskrit: samsara), som vi alle befinder os i, dyr og mennesker og mange usynlige væsner i forskellige former som for eksempel insekter og mikrober. Det gør selvfølgelig ondt ved hver eneste skade og hvert eneste dødsfald pĂĄ selv det mindste levende væsen, som oplever sansninger og følelser, og som har en idĂ© om sig selv. Fra fødsel opstĂĄr sygdom, alderdom og død, hvorved man vil opleve sorg, jammer, smerte, modløshed og fortvivlelse. Der er lidelse ved sammensathed (og dermed klyngen til sin identitet, hvilket kaldes ‘eksistentiel lidelse’), lidelse ved forandring og lidelse ved lidelse (altsĂĄ: smerte). Det er lidelse at blive adskilt fra det, som man holder af - ikke at fĂĄ det, som man ønsker - og at fĂĄ det, som man ikke vil have.
Kort sagt vil al tilknytning og identifikation med enhver af de 5 skandha’er indebære lidelse.
Afhængighed
Årsagen til lidelse er tilknytning og identifikation med visse af sine oplevelser, som man anser for at være én Selv, og tilsvarende uvidenhed om den verden (sanskrit: samsara), som man oplever, som om den er noget, der foregår udenfor og rundt omkring én Selv, og slet ikke inde i sit eget sind. Det kaldes den grundlæggende dualisme mellem den, som begriber og det, som bliver begrebet. Mellem nyderen og det, som nydes. Mellem den, som udfører handlinger og verden, hvori handlingerne udfoldes. Mellem indre og ydre. Mellem bevidsthed og bevidsthedens indhold. Det kaldes også ubevidsthed eller uvidenhed (sanskrit: avidya), hvilket føles som forvirring. Uvidenhed, ubevidsthed eller forvirring om sindets og verdens natur, lidenskabernes karakter (sanskrit: kleshas) og Nirvana samt karma - er årsag til al lidelse, fordi det fører til identifikation og tilknytning, som derpå fører til inkarnation i verden, hvilket igen medfører afhængighed eller trang. (Klik for siden: Årsagskæden). Den formelle definition på avidya er:
man kender ikke (den gesidigt betingede verden =) samsara's og (frigørelsen & oplysningen =) Nirvana's natur, har ukendskab til karma og kender ikke forskel på forvirring og afklarethed.
Ophør
Læs artiklerne om Buddha for at forstĂĄ sandheden om alle lidelsers ophør. Læs artiklerne om opfattelsen (anskuelser i 5 artikler) og om træning i meditation for at forstĂĄ sandheden om elendighed, dens ĂĄrsag og vejen til alle lidelsers ophør. Læs ogsĂĄ om de de 5 skandha’er og om karma.
Dharma'en handler om frigørelse og oplysning, som udtrykt med De 4 Ædle Sandheder. Nirvana, elendighedens ophør, sanskrit: nirodha, giver mange et hĂĄb, men man bør øve sig og træne uden hverken hĂĄb eller frygt. Støt dig til bĂĄde Dharma’ens visdom, virksomme metoder og bĂĄde fortidens og nutidens Dharma mestre. Buddha Sakyamuni sagde, at hans Lære (Dharma’en) kan kendes pĂĄ smagen af frihed. Det sidste, han sagde inden sit Pari-nirvana, var: vær dit eget lys. Dharma’en er hjælp til selvhjælp, og Dharma’en kan du tilegne dig ved at modtage transmission fra en autoriseret Dharma-lærer. BĂĄde anskuelse og træning er svært at udføre i praksis. Derfor har man brug for et ‘spejl’ eller en ‘coach’ i form af en ‘ĂĄndelig ven’, sanskrit: kalyanamitra.
 |
|
|
||||||||||||||||||||
|
|
||
|
Buddha Sakyamuni erklærer
|
 |
Lyt munke, her er De Fire Ædle Sandheder. Hvad er disse fire? De er lidelse, kilden til lidelse, ophøret af lidelse og vejen, som fører til lidelsens ophør.
Og hvad er lidelse? Lidelse er elendigheden ved fødsel, lidelsen ved alderdom, sygdom, død, adskillelse fra det, som man ønsker, og forening med det, som man ikke ønsker. Det er lidelse. NĂĄr man ønsker noget og ikke fĂĄr, hvad man efterstræber, selv efter at have søgt det med megen møje, det er virkelig lidelse. Kort sagt, at blive optaget af de fem skandha’er er lidelse. SĂĄdan er lidelse.
Og hvad er nu sĂĄ kilden til lidelse? Det er trangen (sanskrit: trishna) til nydelse. Det er nydelse, som kun kommer en gang imellem. SĂĄdan er kilden til lidelse.
Hvad er lidelsens ophør? Lidelsens ophør er, når man bliver fri fra al slags trang. Fri for trang, som uophørligt presser sig på, trangen til nydelse, trangen som atter og igen dukker op, trangen som altid skabes, og selv trangen som er blevet mættet. Sådan er lidelsens ophør.
Hvad er vejen, som fører til ophør af lidelse? Vejen er selve den otte foldige ædle vej: fra den rigtige anskuelse frem til den rigtige samadhi (meditativ fordybelse eller trance). Det er sandheden om den ædle vej, som fører til lidelsens ophør. Ja munke, sådan er De Fire Ædle Sandheder.
Citatet er frit oversat af Lama Tendar Olaf Høyer fra ”The Lalitavistara Sutra” vol. 2, side 629, oversat af Gwendolyn Bays, Dharma Publishing , 1983 (ISBN 0-913546-84-4 & ISBN 0-913546-85-2)
 |
|
|
|
|
Statue af Buddha Sakyamuni fra Ratnagiri i Orissa, Indien. |
