Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten
Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

De 9 trin i
shiné meditation

(PĂĄ sanskrit - shamatha, fred med et punkt i 9 trin)

En beskrivelse af et klassisk billede (til højre) med de 9 trin

  1.    Munken, som forlader Templet for neden til højre, symboliserer, at shinĂ© meditationen udføres helt alene.  Templet stĂĄr for det ĂĄndelige fællesskab af ligesindede. Munken symboliserer en opgivelse af verdslighed. Munken forlader Templet for at begive sig ud pĂĄ vejen, hvilket symbolsk udtrykker at starte pĂĄ en ny udvikling. Han mĂĄ forlade sit hjem, sit kloster, sine vaner, i betydningen af  at vænne sig til, hvordan han hĂĄndterer sit eget sind, nĂĄr han træner meditation. Han mĂĄ forlade det vante og tilvænne sig noget nyt.
  Enhver rejse begynder med, at man tager afsted hjemmefra. Den snoede vej er udviklingen af shinĂ© meditation (sanskrit:  shamatha) i 9 trin. Munken holder en elefantkrog og en lasso, hvilket er meditationens virksomme midler, som gradvist tæmmer sindet ved at fastholde det. Elefantkrogen er fokuseret bevidsthed. Lassoen er vĂĄgent nærvær (sanskrit: smriti  - tibetansk: drenpa).

    Sindets legende natur og konstante adspredelse i form af skiftende tankestrømme og sansninger er symboliseret ved aben. Sindets træghed og døsighed er symboliseret ved elefanten. PĂĄ de første 6 trin ses der flammer langs vejen. De symboliserer den nødvendige sindige ĂĄrvĂĄgenhed og anstrengelse i vedvarende nærvær, som mĂĄ sættes i værk pĂĄ disse trin.

1. trin i shiné - munken forlader templet og jager elefanten og aben.

   Munken jager efter aben og elefanten, som prøver at stikke af. Det symboliserer, at skønt munken prøver at udvikle shinĂ©, bliver koncentrationen konstant forstyrret og opmærksomheden adspredt af sindets almindelige optagethed af tanker og sansninger samts dets hurtige træthed ved træning. Aben og elefanten er grĂĄ som tegn pĂĄ, at de pĂĄ ingen mĂĄde er tæmmede. Den grĂĄ farve symboliserer formørkelse, ukendskab, ubevidsthed eller uvidenhed  (sanskrit: avidya)  om sindets natur og virkemĂĄde. Gradvis vil man opdage, hvordan ens eget sinds virksomhed foregĂĄr som følge af den i og for sig enkle opmærksomheds øvelse, som shinĂ© grundlæggende er, og som bevirker fred, følsomhed og ĂĄbenhed i sindet. Men man mĂĄ begynde dĂ©r, hvor man befinder sig, nĂĄr meditation er noget helt nyt, og man endnu ikke har opbygget vaner omkring meditation og endnu ingen erfaring har.

  I Sutra Pitaka kaldes dette trin for  fæstelse. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at fæstelse betyder at rette sin opmærksomhed med et-punkts koncentration mod en passende genstand.
 

Klik her for at komme øverst på siden


  2.    Det andet trin viser lidt fremskridt. Munken er nu i stand til at holde koncentrationen i et lille stykke tid, før den bliver kraftigt afbrudt af tanker eller sansninger, som drager opmærksomheden til sig. Dette symboliseres ved, at bĂĄde aben og elefanten fĂĄr et hvidt felt pĂĄ toppen af hovedet, som tegn pĂĄ en vis fredeliggørelse. Kvaliteten ved denne koncentration er som vinden blæser. Afhængig af vinden vil kvaliteten blafre, mens den er uforstyrret uden vind. Dette sidste er symbolsk for, at det lykkes at holde koncentrationen fast pĂĄ koncentrations genstanden i et lille stykke tid, sĂĄ længe forstyrrelserne ikke er kraftige.

  PĂĄ bĂĄde første og andet trin kigger aben og elefanten pĂĄ hinanden, men ikke pĂĄ munken, som løber efter dem for at fange dem. Munkens anstrengelser ændrer ikke pĂĄ sindets tilstand. Han har endnu ikke fanget elefanten med sin lasso, sit vĂĄgne nærvær. PĂĄ andet trin sker der dog noget. Elefanten, altsĂĄ sindets træghed og døsighed, følger som før efter aben, sindets legende og diskursive natur, men de styrter ikke afsted som pĂĄ første trin.

 I Sutra Pitaka kaldes dette trin for  fortsat fæstelse. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at fortsat fæstelse betyder forlængelse af  [et-punkts koncentrationens]  fæstelse  [pĂĄ en passende genstand] og at fĂĄ sindet til at fortsætte  [sĂĄledes]  i lang tid.
 

Klik her for at komme øverst på siden


  3 - 4.     Det tredie og fjerde trin viser, at munken fĂĄr fanget elefanten med sin lasso. Nu kigger bĂĄde aben og elefanten pĂĄ munken, men det er stadig dem, som løber foran. Billedet symboliserer, at munken nu er i stand til at holde koncentrationen i sĂĄ lang tid, at sindets kvalitet faktisk pĂĄvirkes dybt. Stadigvæk kan han dog kun holde koncentrationen i en begrænset tid, men mens det foregĂĄr, har han stabil samling i sindet. Dette symboliseres ved, at dyrenes hoveder nu er blevet helt hvide.

 Samtidigt dukker der nu en hare op, som sidder pĂĄ elefantens ryg. Den symboliserer den ĂĄndelige stolthed ved at kunne noget, som andre ikke kan. SĂĄdan har jeg fĂĄet det forklaret.

  Trungpa Rinpotje skriver, at haren symboliserer en uhĂĄndgribelig træghed eller sløvhed i det nogenlunde fredeliggjorte sind. Fordi der ved denne grad af færdighed i shinĂ© vil optræde en indre lethed og  relativ meditativ trance  (sanskrit:  samadhi), lulles sindet ind i en ubemærket træghed og stilstand, som slører bevidsthedens helt skarpe fokus. Imidlertid har ogsĂĄ haren et helt hvidt hoved som tegn pĂĄ, at denne indre uhĂĄndgribelige forstyrrelse ikke forhindrer sindets fred og samling. Sindets markante og grovere manifestationer er blevet tæmmet, sĂĄ en vis fred er indtruffet, mens den indgroede dualisme dog stadig dominerer og gennemtrænger oplevelserne. Denne ĂĄndelige stolthed og stilstand varer kun en vis tid under et trænings forløb, sĂĄ den er ikke sĂĄ stort et problem, som man kunne formode. Det er et naturligt fænomen, som jeg et andet sted har kaldt for ‘et fagligt ubehag’.

  I Sutra Pitaka kaldes det tredie trin for  fast  fæstelse. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at fast fæstelse betyder at bevare den meditative balance samtidigt med at man genkender enhver opstĂĄet tanke med vĂĄgent nærvær  [sanskrit:  smriti].

  I Sutra Pitaka kaldes det fjerde trin for  fuldstændig fæstelse. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at  fuldstændig fæstelse  betyder altid at vende tilbage til den meditative balance og forene den med den forrige [uforstyrrede] fæstelse og vedblive med det [ved enhver forstyrrelse af koncentrationen].
 

Klik her for at komme øverst på siden


  5 – 6.    PĂĄ disse trin opnĂĄr munken en dyb indre fred i sindet som følge af den atter og atter gentagne øvelse i shinĂ©. Dette symboliseres ved, at det nu er munken, som gĂĄr foran, fulgt af først elefanten med haren pĂĄ ryggen og derpĂĄ aben. Før var det aben, sindets legende og diskursive natur, som var leder. Alle dyrene er nu halvt hvide som tegn pĂĄ deres grad af fredeliggørelse. De er ved at blive tamme. PĂĄ femte trin kigger munken stadig pĂĄ dyrene og styrer elefanten med sin elefantkrog, mens han pĂĄ det sjette trin kigger fremad pĂĄ vejen, og dyrene er nu to tredie dele hvide og følger ham uden anden tvang end lassoen, symbolsk for det ĂĄrvĂĄgne ĂĄndsnærvær, som fastholder elefanten. PĂĄ dette sjette trin er ogsĂĄ pludselig haren væk, sĂĄ bevidstheden har nu fuldt fokus og uforhindret skarphed samt rummelighed. Den ĂĄndelige stolthed er forsvundet. Sindet er blevet skarpt og stille. Sindet er  sat.

  I Sutra Pitaka kaldes det femte trin for  tæmning. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at  tæmning betyder klart at genkalde kvaliteterne ved det satte sind  [sindet forankret og fordybet i et-punkts koncentration med fuldstændigt vĂĄgent nærvær], være glad ved det og forblive i den tilstand.

  Det sjette trin kaldes for rolighed. Rolighed betyder fæstelse af sindet ved præcist at fastslĂĄ ĂĄrsagerne til bevidsthedens bevægelser og at modvirke tilknytningerne til disse  [bevægelser].
 

Klik her for at komme øverst på siden


   7 – 8.    Nu bliver sindet endelig helt tæmmet og naturligt fokuseret, fredeligt og uden vold eller tvang. Det symboliseres ved, at munken ikke længere behøver aktivt at bruge sin lasso og elefantkrog. Dyrene følger af sig selv efter munken, og pĂĄ det ottende trin bliver de helt hvide.

  I Sutra Pitaka kaldes det syvende trin for  fuldstændig ro. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at fuldstændig ro  betyder, at alle forstyrrelser  [af koncentrationen]  opløser sig af sig selv, uanset hvilke ĂĄrsager der mĂĄtte være til forstyrrelse som  [for eksempel] begærlighed og sĂĄ videre, samt resultatet af [sĂĄdanne] forstyrrelser, sĂĄ som at føle sig utilpas og sĂĄ videre. Ved at genkende alle disse tilstandes sande natur vil de opløses af sig selv.

  Det ottende trin kaldes  vedvarenhed. Ved kraften fra at meditere pĂĄ denne mĂĄde vil sindet naturligt forblive ved [koncentrations-] genstanden og blive sat uden den store anstrengelse.
 

Klik her for at komme øverst på siden


  9.    Det niende trin viser munken siddende med elefanten ved sine fødder. Munken skal ikke længere ‘bevæge sig’ ad udviklings vejen. Han har opnĂĄet resultatet af shinĂ©. Sindet er sat og kroppen er i yogisk trance  (samadhi). Fred, fokus og ikke-vold er blevet til sindets tilstand. Yogi’en er nu i fuldstændig ligevægt og dyb  fuldendt samadhi (meditativ eller yogisk trance). Med denne sindstilstand som basis, kan han nu udføre  indsigts meditationen, lhagthong  (vipashyana  pĂĄ sanskrit). Det symboliseres ved, at han udstrĂĄler to regnbuer, hvor han ridder pĂĄ elefanten, dels med frygtløshedens mudra  (gestus med sin højre hĂĄnd) – dels med flamme-sværdet i hĂĄnden. Frygtløshed betyder, at munken tillader hvad som helst at vise sig i sindet. Sindet er  uforhindret. Flamme-sværdet er symbol pĂĄ evnen til at skære igennem dualismens illusion, sĂĄ den evne har han nu vundet med sin analytiske lhagthong. Derfor udstrĂĄler munken med flammesværdet sĂĄ endnu to regnbuer, nemlig hans erkendelse af det relative og det ultimative, hvilket gør ham i stand til at udføre den egentlige lhagthong. Det symboliseres ved munken, som flyver i luften med sit gule sjal mellem hænderne.

  I Sutra Pitaka kaldes det niende trin for  meditativ ligevægt. Den 9. Karmapa Wangtjuk Dordje skriver, at hvad enten du mediterer eller ej, forbliver du i mental balance.
 

Klik her for at komme øverst på siden


   I sit foredrag  7 Points of Meditation  siger Shamar Rinpotje, at de 9 trin er:

   1. to settle the mind inwardly
   2. to settle the mind continuously
   3. to settle the mind intactly
   4. to settle the mind intensely
   5. to tame the mind
   6. to pacify the mind
   7. to pacify the mind completely
   8. to make the mind one-pointed
   9. to settle the mind in equanimity.

 Denne lidt divergerende oversættelse kan man sammenligne med  Henrik Havlat’s  (se klummen til højre), som jeg har brugt i min tekst. Jeg ved ikke hvem, som er ansvarlig for det engelske i Shamar Rinpotje's foredrag, sĂĄ derfor følger jeg Henriks. Henriks oversættelser plejer at være intet mindre end perfekte, i hvert fald nĂĄr han oversætter til tysk. Min egen oversættelse af Henriks sprog til dansk er beklageligvis af tvivlsom kvalitet. Meningen burde dog være tydelig. Først fæster man opmærksomheden fast pĂĄ meditations genstanden. NĂĄr den sidder fuldstændig fast, er sindet sat.

     (Jeg foreslĂĄr udtrykket “sat” som faglig formulering for situationen, hvor en opmærksomhed er fast fæstnet til en meditations genstand eller et fokus omrĂĄde. Herved er fokus fri for fejl og sindets bevægelser er faldet til ro af sig selv, fordi de ikke fĂĄr opmærksomhed. SĂĄ der er bestemt noget ‘sat’ over situationen, hvor opmærksomheden stĂĄr helt stille pĂĄ grund af fæstelsen eller forankringen, og sindets bevægelser er spontant ophørt, mens kroppen er i samadhi).
     

  NĂĄr sindet er sat, bliver sindet tæmmet, og kroppen gĂĄr i en tilstand af samadhi. Med fuldt fokus, bliver sindet bundløst roligt  (mĂĄske ogsĂĄ  i ordets svenske betydning - der er bestemt noget glad ved den stille grænseløshed). Til sidst er der ligevægt, fred, fokus, samling, nærvær, følsomhed og rummelighed i sindet, mens kroppen stadig befinder sig i samadhi.

  (Læs om shinĂ© og lhagthong [shamatha & vipashyana] i artiklen  Om buddhistisk meditation.
  Læs om sunyata i artiklen  Om Opfattelsen 4.
  Læs om Dharma begrebet bevidsthed i artiklen  De 5 Skandha'er)

             Lama  Olaf Høyer.

 

 Kilder:
      1.   Shamar Rinpotje's og Gendjyn Rinpotje's  instruktioner.

      2.Mahamudra, the Quintessence of Mind and Meditation” [titlen er egentlig: MĂĄnestrĂĄler] af Takpo Tashi Namgyal, translated & annotated by Lobsang P. Lhalungpa med et forord af Trungpa Rinpotje, Shambhala Publications, 1986. ISBN 0-7773-360-0.

      3.Mahamudra, The Ocean of True Meaning” [NgedĂĽn Gyamtso], by the 9. Karmapa Wangchug Dorje, translated by Henrik Havlat, Edition Octopus, ISBN 978-3-86582-901-6.

      4. Denne bog findes ogsĂĄ pĂĄ tysk: “Mahamudra Ozean des Wahren Sinnes” von Karmapa IX Wangtschug Dordsche, Aus dem Tibetischen von Henrik Havlat, Theseus Verlag. ISBN 3-85936-045-0 (bind 1.) ISBN 3-85936-036-1 (bind 2.) ISBN 3-85936-049-3 (bind 3.)

      5. Se i øvrigt Asanga’s  Abhidharma samuccaya, side 126 - hvor de 9 trin omtales.
 

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her

9 trin i shiné, vægmaleri fra Sakya klosteret i Lumbhini i Nepal. Foto Lama Tendar.

Vægmaleri af de 9 trin i shiné.
 Fra Sakya klosteret i Lumbhini, Nepal.
 Foto af Lama Tendar.
 

2. trin i shiné
3. og 4. trin i shiné
5. og 6. trin i shiné

 

 

 

 1.  fæstelse

 2. fortsat fæstelse

 3.  fast fæstelse

 4.  fuldstændig fæstelse

 5.  tæmning

 6.  rolighed

 7.  fuldstændig ro

 8.  vedvarenhed

 9.  meditativ ligevægt

 

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk