Forsiden

sitemap

Tendar

Gensidig afhængig oprindelse
eller   Årsagskædens 12 led
 (nidana)

 På billedet ses de 6 verdener afbildet med symboler for de 3 lidenskaber begær, vrede og uvidenhed inde i midten, som er årsagen til disse verdener (en slange, en hane og en gris). Det er tilknytningens og identifikationernes djævel, Mara, som fastholder Livs-hjulet, mens den frigjorte  Buddha står udenfor til venstre. På andre billeder ses et  paradis ligeledes udenfor hjulet. Faktisk synes der kun at være 5 verdener, idet de 2 slags gude-regioner bekriger hinanden over rammen mellem deres riger. På hjulets rand er 12 billeder, som viser symboler for gensidig afhængig oprindelse (sanskrit: pratitya-samutpada). De er som følger:

Fra fødsel opstår sygdom, alderdom og død; sorg, jammer, smerte, modløshed og fortvivlelse.
Sådan er oprindelsen til hele denne ophobning af ulykke (lidelse).
Der er lidelse ved lidelse  (smerte), lidelse ved forandring og lidelse ved sammensathed  (også kaldet ‘eksistentiel lidelse ’ - det at være sammensat medfører klyngen til sin identitet).
 

Det er lidelse at blive adskilt fra det, man holder af, ikke at få det, man ønsker, og at få det, man ikke vil have. Kort sagt vil al tilknytning til enhver af  de 5 skandhaer  indebære lidelse.
Princippet om gensidigt betinget og samtidigt opstået afhængighed kaldes for pratitya samutpada  [pratītyasamutpāda]. Pratitya betyder omstændigheder, tibetansk:  tendrel.
 

Den grundlæggende uvidenhed (sanskrit:  avidya),  sætter denne kædereaktion i gang, og når først den er sat i bevægelse kører den videre af sig selv som et hjul, der triller ned ad bakken. Derfor kaldes hele denne symbolske sammensætning for Livshjulet.  Det er på grund af  de 5 skandha’er, at vi er i stand til at opleve disse kredsløb, sanskrit:  samsara. Imidlertid opstår hele dette samtidigt opståede og gensidigt betingede samsara - samtidigt med  buddhanaturen. Denne yderligere samtidighed kaldes for  sahadja  på sanskrit (=født sammen); samsara er samtidig med muligheden for  Nirvana.
 
Læs også i ordforklaringen om:  årsager og betingelser.
Læs mere i artiklerne:  Hvad er en oplevelse?
&  Sunya - nulpunktet
&  De 4 grundlag for vågent nærvær.
 

Om de 6 verdener

 I de seks verdener befinder sig  deva’erne, guderne, som bebor forskellige himle på toppen af  Meru bjerget og i dimensioner ovenover. Dette bjerg er ikke afbildet på maleriet, fordi det indgår i en anden beskrivelse af virkeligheden, men i stedet kan du betragte billedet til højre med en model af den såkaldte  Chakravala  (Ringen af Jernbjerge)  kosmologi. Her er Meru bjerget i centrum.
 

 Denne kosmologiske model svarer naturligvis ikke til Jordens geografi. Meru bjerget, omgivet af syv bjergkæder af jern og syv have, er et mytologisk landskab, som viser relationer mellem de  sansende væsner, men er ikke geografi, som vi kender det. Nogle spekulative mennesker har forestillet sig, at Meru bjerget er vores galakses centrum, og de fire kontinenter er så fire forskellige planeter med liv i Mælkevejen. Denne spekulation er misvisende, fordi solen og månen siges at kredse om Meru. Så mytologien skal forstås som en multi dimensionel geografi, hvor der også er usynlige verdener og sansende væsner, som kun mennesker med  meget usædvanlige evner, sanskrit:  siddhi, kan se.
 

 Ned ad siden på bjerget bor  asura’erne, de misundelige guder. Nogle gange regnes asura’ernes verden for en selvstændig verden – eller de regnes med i gudernes. Nedenfor bjerget befinder de sidste fire verdener sig. Her gives sanskrit navnene: manushyas  [manuṣyas], mennesker – tiryagyonis, dyr – pretas, sultne spøgelser – og narakas, sansende væsner i helvedes verdenerne. Det er  karma, som afgør, i hvilken verden du bliver  genfødt  i dit næste liv. Med mindre karma er overstået ved dit eget Nirvana. Eller din karma er et paradis som for eksempel  Sukhavati. Disse 6 eksistens former inklusive deva'erne og asura'erne befinder sig i sindstilstande, hvor lidenskaberne, sanskrit:  kleshas, dominerer. Derfor kaldes de i en samlet betegnelse for lidenskabernes verden, sanskrit:  Kamaloka. Men der er yderligere flere andre verdener, hvor lidenskabernes dominans faktisk er overstået.

 Billedet til højre viser Meru Bjerget omgivet af de 4 kontinenter - (k) kaldes Videha; (l) kaldes Djambudvipa [= Indien]; (m) kaldes Godaniya; (n) kaldes Uttara-Kuru; der er også sol (i) og måne (j). (g) angiver Indra's slot Vaidjayanta med de 4 øvre himle ligesom små skyer omkring slottet, ovenpå toppen af bjerget. Indra's slot synes at have 33 etager; det er en fortolkning af navnet på himlen: de 33 guders slotte, sanskrit:  Trayastrimsha. Her er også guden Vishnu's by Sudarshana og mange andre herligheder. (f) peger på Trayastrimsha himlens areal. (e) peger på Meru bjergets sider, som er i 4 farver på grund af de 4 halvædelstens formationer, som bjerget er lavet af; nordsiden er grøn fra emarald og østsiden er hvid fra bjergkrystal. Syd er lapis lazuli; Vest er rubin. Bjerget rejser sig i 4 trin, som snævrer bjerget ind indtil midtpå. Det er på de øverste trin, at  de 4 retningers konger  bor. Asura'erne bor på de nederste trin og inde i bjerget. Fra de 4 kongers sted bliver bjerget gradvist bredere og er helt glat hele vejen til toppen. (a) angiver den ydre ring af jernbjerge, som omslutter hele systemet. (b) angiver det store hav omkring kontinenterne. (c) peger på de 7 hule bjergkæder af guld med de 7 søer eller have med deres vand af 8 kvaliteter mellem dem. Disse have er fulde af skatte og  naga'er, som bor her. (Kunstneren har tegnet de 7 bjergkæder og søer med stadig mindre afstand, så de sidste 3 næsten smelter sammen. Bjergkæderne er her vist i et firkantet layout; på maleriet ovenfor er layout korrekt angivet som rundt.) (h) er de sidste 4 himle i Kamaloka (angivet som 'bølger') og de 22 himle i Rupaloka og Arupaloka.
 
  Billedet er fra bogen  'Torch of Certainty' af Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye Rinpotje; billedet i bogen er uden farver og er tegnet af Joan Girard og Richard Allen; billedmanipulation Olaf Høyer.
 
 

 Chakravala systemets yderligere himmelske verdener befinder sig ovenover - og uafhængigt af - de 6 deva eller gude verdener på Meru's top og ovenover, svævende i det tomme verdensrum kunne det synes. De yderligere himle betegnes som  Rupaloka  og  Arupaloka, hvor væsnerne her er fri for dominans af deres lidenskabelige følelser, skønt de stadig har og nærer fordomme om alt muligt på grund af deres ukendskab (avidya) til  sindets  natur og virksomhed (de 5 skandha'er). Der er 18 himle i Rupaloka; de er udtryk for  de 4 dhyanas, altså mesterskab i  samadhi. Derfor har de ikke så meget med de 6 verdener at gøre og ødelægges heller ikke ved solsystemets undergang. Kun verdenerne i Kamaloka forsvinder i så fald. Men når hele Universet går under, forsvinder også Rupaloka. Arupaloka har 4 himle, som svarer til de 4 erkendelser (se under:  dhyana), og ødelægges ikke, når alt andet går til grunde.

 
 Læs videre under:  Chakravala;
og under:  Kosmologi;
samt den lange forklaring under:  Triloka.

Chakravala

Meru bjerg systemet. Billedet er lavet ligesom med et fiskeøje objektiv på et fotografi apparat. Meru bjergets flade slette på toppen er centrum for perspektivet, så bjergets nedre regioner forskyder sig med perspektiv, ligesom guden Indras slot på toppen af det hele glider ligesom tilbage i billedet. Selve maleriet er vævet i silkebrokade. Det er jo interessant, at kunstneren har valgt et fiskeøje perspektiv.
  Billedet viser:
I midten omgivet af syv jern bjergkæder og syv have rejser Meru sig op i enorme højder. Bjerget er relativt smalt for neden, udvidder sig oven over midten og snævrer sig atter ind mod bjergtinden. Her oppe er guden Indra’s slot, men her bor også mange andre guder og deres tjenende ånder. Udenfor de syv bjergkæder ligger de fire kontinenter i kompas retningerne, hvor mennesker og dyr bor. Hver af de 4 kontinenter har to sattelitter eller mindre øer. Det er dog muligvis øer som Madagaskar og Sri Lanka, som der menes, så disse øer er ikke helt små – de er bare mindre end kontinenterne.  Hele systemet omgives af en stor ring af jernbjerge. Klik på billedet og læs mere om denne model  -  eller klik her.

Nedenfor vises en skitse for at tydeliggøre detaljerne.
(Forklaring af tegningen findes i venstre klumme.)

                                      Meru
                            by William Butler Yeats
                    Civilisation is hooped together, brought
                   Under a rule, under the semblance of peace
                  By manifold illusion; but man's life is thought,
                                 And he, despite his terror, cannot cease
                                  Ravening through century after century,
               Ravening, raging, and uprooting that he may come
                                                      Into the desolation of reality:
             Egypt and Greece, good-bye, and good-bye, Rome!
                                 Hermits upon Mount Meru or Everest,
                         Caverned in night under the drifted snow,
            Or where that snow and winter's dreadful blast
                 Beat down upon their naked bodies, know
 That day bring round the night, that before dawn
            His glory and his monuments are gone.