regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befrielse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.

 

Baggrund

 

       for meditationskolen og Tendar Olaf Høyer

 

16 Karmapa Rangdjung Rigoæ Dordje; portræt af Blai Hansen.

 

 

Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Baggrunds billedet for denne side viser Buddha Vadjradhara, en statue fra Nepal.

 

Den 16. Karmapa  og  Kalu Rinpotje kom til Danmark i halvfjerdserne. Begge store Lama’er kom direkte fra den tibetanske middelalder, hvor  yogi’er boede i klippehuler og alle familier i landet havde slægtninge i klostrene. Dette gamle  Tibet var et bonde-, hÃ¥ndværker- og smÃ¥bys samfund, karakteriseret ved et klasse inddelt socialt hierarki og med staten i hænderne pÃ¥  Gelugpa traditionen med  Dalai Lama som konge. De var flygtet fra Tibet i 1959 pÃ¥ grund af de kinesiske kommunisters besættelse, undertrykkelse, forfølgelse, drab og ødelæggelser over hele det tibetanske kultur omrÃ¥de; ren rædsel og gru.

 
 De forlod ikke en paradisisk tilværelse i en buddhistisk idealstat. Deres verden var en ren middelalder med ulighed, korruption og generel mangel pÃ¥ demokrati og en retsstat. Den kinesiske imperiale kommunisme, som bragte denne verden til ophør, var faktisk meget værre og ingen befrielse fra noget eller for menigmand. Overklassen blev blot udskiftet med kinesere og naive tibetanske overløbere. Overalt blev klostre, templer og religiøse symboler lagt i ruiner, mens en oprørs bevægelse fra  Kham  var i krig med det kommunistiske kinesiske imperium overalt, og mange døde eller endte i fængsel eller koncentrationslejre. Der var intet alternativ til at forlade Tibet for vores Lama'er. Deres liv var i fare.


Kalu Rinpoche. Foto Rüdiger Findeisen.
De var meget Ã¥bne for den nye verden udenfor Tibet og søgte et nyt liv fortrinsvis i Indien. Netop Karmapa og Kalu Rinpotje mÃ¥ nævnes som de vigtigste Lama’er fra Tibet, som bragte  Buddhas Dharma eller Lære til Vesten pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at Dharma’en slog rod og blomstrede ogsÃ¥ i Europa.

           Billedet viser Kalu Rinpotje

 
 Karmapa besøgte Danmark i 1974 og i 1977. Jeg mødte ham ved begge lejligheder. En del danskere tog Buddhismen til sig, og nogle fÃ¥ blev selv  Lama’er. Jeg er en af dem og bor nu pÃ¥ Lolland, hvor min virksomhed for det meste foregÃ¥r. Virksomheden har jeg kaldt Tilogaard, opkaldt efter Mahasiddha’en Tilo eller Tilopa. Tilopa grundlagde Kadjy traditionen for godt 1000 Ã¥r siden.  Jeg hedder  Olaf Høyer. Mange kender mig som Lama Tendar, fordi Tendar var mit munkenavn (jeg var munk 1984 - 2000), som er blevet hængende, selvom jeg ikke er munk længere.

 
 Jeg har fÃ¥et denne tradition betroet af mine læremestre, og de har bedt mig om at undervise i den siden 1984, da jeg blev ordineret.  Min vigtigste mester var den  14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje.
               (Læs mere om mine lærere pÃ¥ mit CV).
 

 

 

 

 

Buddha Sakyamuni’s tradition

 Buddha Sakyamuni's  Nirvana  for 2600 Ã¥r siden fik Buddha (se billedet) til at formulere en ret enkel analyse, for at folk selv kan nÃ¥ Nirvana ved deres egen indsats.Buddha Sakyamuni i øjeblikket for hans oplysning. Statue fra Tibet. Fotomontage af Tendar. Men i løbet af blot 1500 Ã¥r var denne enkelhed blevet fortolket og forklaret pÃ¥ flere forskellige mÃ¥der, som dannede forskellige skoler, og der var opstÃ¥et hele 18 forskellige kloster traditioner. Der viste sig ogsÃ¥ en mere dybtgÃ¥ende forklaring af  sindets virkelighed, efterhÃ¥nden som mange mestre arbejdede med det, og en bredere forstÃ¥else af  tomheds-naturen  blev formuleret, som blev kendt som  Mahayana  og  Pradjñaparamita. Det var ikke noget nyt, men en udvikling og præcisering af det kendte begreb  essensløshed.

 
  OgsÃ¥ meditations systemerne var blevet videre udviklet med  visualiserings praksis  og  Tantra. Derfor blev det nødvendigt at integrere alle disse forskelle i en helheds forstÃ¥else og en tydelig gradvis  meditations praksis. Det skete alt sammen for mellem 1000 og 2000 Ã¥r siden. Det blev anledning til bÃ¥de  Mahamudra traditionen  og  Dzogtjen. Typisk for begge traditioner forenes alt, som var gÃ¥et forud. Og alt var atter med en enkelhed i mangfoldigheden af meditations systemer og  anskuelse. Dette er kernen i Karma Kadjy traditionen, som Karmapa og Kalu Rinpotje bragte med sig til Europa.

 

 

 

 

Mahamudra mester og yogi Saraha’s og Tilopa’s tradition

  Med al respekt for vores meget gamle  transmission prøver jeg at formidle denne klassiske  Buddhisme til det moderne Danmark. Mahasiddha Saraha, forfar til Mahamudra.Tilogaards netsted præsenterer Karma Kadjy traditionen og dens sammenhænge med særligt henblik pÃ¥  meditation. Især  Mahamudra  meditation.   Sutra  og  Tantra.  Kadjy som Mahamudra tradition begynder med Mahasiddha  Tilopa, som var forfar til Kadjy transmissionerne i Indien (se billedet for oven til højre). I en større sammenhæng er det Mahasiddha  Saraha’s  (se billedet til venstre) tradition for Mahamudra, som vi følger og anvender. Det kaldes for Mahamudra’s korte -  og den lange transmission. BÃ¥de Saraha og Tilopa havde  visioner  af  Buddha Vadjradhara.
 Disse visioner er derfor det egentlige ophav til Mahamudra, og alligevel er der mange Mahamudra arvefølge linjer, efterhÃ¥nden som traditionen forgrener sig i Tibet.

Klik her for toppen af siden

 

 

  Det særlige ved Mahamudra er foreningen i  anskuelsen  af  Madhyamaka  og  Cittamatra  filosofierne. Madhyamaka bruges pÃ¥  begreberne  og Cittamatra bruges til  meditation. Denne forenede anskuelse anvendes i selskab med  shamatha  og  vipashyana meditation pÃ¥ en særlig mÃ¥de. Denne rÃ¥ Mahamudra meditation understøttes af dels  lodjung praksis i hverdagen, samt med  Yidam meditation og de hemmelige  yoga’er, nÃ¥r man udfører systemet efter  Tantra metoden. Man kan ogsÃ¥ lære Mahamudra's kunst indenfor  Sutra metoden. Herved behøver man ikke at organisere lange meditative retreats, men fokuserer pÃ¥ lodjung. Hvis  Guruyoga  og  mesterlæren ikke lige er noget for dig,  kan du dyrke Mahamudra efter  Sutra metoden, hvor Lama’en ikke er din mester, men din ven og vejleder pÃ¥ vejen, sanskrit:  kalyanamitra.

 
 Der er bÃ¥de teori og praksis. Jeg er ikke akademiker, skønt jeg sikkert er filosof, sÃ¥ jeg overlader trygt den akademiske præsentation til andre. De buddhistiske anskuelser, som forklares her, skal bruges i forbindelse med  meditation  og træning i hverdagen ved lodjung. En akademisk præsentation er derfor unødvendig, mens det egentlige fagsprog er pÃ¥krævet og uundgÃ¥eligt.

 

 

 

 

Buddha's Lære handler ikke om tro men erfaring

 
 Som du kan forstÃ¥, drejer Buddha's Lære rundt om en særlig anskuelse og kunsten at meditere.Pradjñaparamita statue; Nationalmuseet i Jakarta, Indonesien. Anskuelsen er ikke en  tro  i den klassiske kristne forstand, men en vejledning til brug under meditationen, som vil føre til en  erfaring, som nogle vil betegne som selv-erkendelse. SÃ¥dan vil jeg ikke sige det, fordi  Selvet er en illusion. Men erkendelse af sit  sind  som følge af buddhistisk meditations kunst. SÃ¥ det handler om, at opnÃ¥ en erfaring. Buddhismen er sÃ¥ledes ikke en tros retning, men en erfarings religion. Derfor kalder jeg min virksomhed for en meditationskole. Du fÃ¥r erfaringen, nÃ¥r du mediterer ordentligt. Du kan nærmest ikke undgÃ¥ det, med mindre du har  meditations problemer. Meditation og  indsigt  er dog to forskellige ting.

 
 Jeg er jo dansker og prøver ikke pÃ¥ at blive til en tibetaner, sÃ¥ jeg har bestræbt mig pÃ¥ at præsentere Buddhismen pÃ¥ dansk 
(– og  sanskrit med mange tibetanske fagudtryk smidt ind i det hele). Vores tradition er en sanskrit buddhisme, som blev oversat til tibetansk. I Tibet videreudviklede man den særlige indiske  Tantra tradition pÃ¥ helt nye mÃ¥der, sÃ¥ det kan retfærdiggøres at tale om en tibetansk buddhisme.  Men den er egentlig indisk og med sproget  sanskrit som udtryksmÃ¥de. For eksempel er alle  mantra’er i vores tradition stadig pÃ¥ sanskrit.
 

 
 NÃ¥r tibetanerne formÃ¥ede at bringe en helt fremmed indisk buddhisme til Tibet og gøre den til noget helt særligt der, som man ikke lige sÃ¥ i Indien dengang. Hvorfor skulle vi sÃ¥ ikke ogsÃ¥ kunne oversætte buddhismen til godt dansk og praktisere den pÃ¥ dansk i en dansk kulturel ramme.
 Udgangs punktet er jo noget universelt: de fire  Ædle Sandheder. Alle mennesker kan sidde i en  meditations stiling med deres krop. Forklaringen om sindets natur og virksomhed gælder for alle  sansende væsner.   Nirvana er en mulighed for alle. Som udgangs punkt mÃ¥ vi derfor forvente, at projektet kan lykkes.
 

 

 

 

 

Merit - almen menneskelig godhed og medmenneskelige kvaliteter

 
 Hvor projektet i netop vores tid har vanskeligheder, drejer det sig om merit begrebet (sanskrit:  punya) i klassisk buddhisme. Er du ikke lige typen til at søge Nirvana lige nu, men føler du dig tiltrukket af Buddha's Lære om sindets natur og virkemÃ¥de, sÃ¥ kan du udsætte dit engagement i nogen tid. Men du kan jo ikke udsætte  karma  og lidenskabelig grebethed, som naturligt laver ballade og problemer uden ophør. SÃ¥ selvom du ikke lige med det samme skal nÃ¥ Nirvana, sÃ¥ er der skam bÃ¥de det ene og det andet, som du kan gøre til at forbedre din karma nu og mindske din tilknytning og fordom ret hurtigt. Det giver mindre ballade og mere overskud.

Gandhi med MAGA hat med ny tekst: Make America eat again; fotomontage af Tendar. 
Du bør blot bevirke og samle pÃ¥ merit, medmenneskelig godhed eller fortjeneste, som det kaldes pÃ¥ dansk. AltsÃ¥ ved at blive et bedre og mere rummeligt medmenneske. Det gøres rent praktisk ved gavmildhed (sanskrit:  dana) og ved deltagelse i  Pudja'er, indvielser og recitation af  bønner til gavn for alle  sansende væsner, for eksempel som ved Kadjy  Mønlam hvert Ã¥r før Jul. Gavmildhed er ikke blot at støtte Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og lignende, men ogsÃ¥ ved at støtte de buddhistiske institutioner og de ulønnede  Dharmalærere, samt  munke  og  nonner  og folk i heldags meditations retreat over flere Ã¥r.


  Folk i Danmark har forstÃ¥else for denne merit kultur, som kendetegner Buddhadharma i Asien, hvor man for eksempel gÃ¥r til Templet og tænder en røgelsespind for mor pÃ¥ hendes fødselsdag. Men vi kan jo meget bedre lide den ophøjede  anskuelse og beretningerne om store yogi'er. Og vi kan almindeligvis ikke lide, nÃ¥r nogen rager højere op end os selv. Med mindre de er sande helgener.


  SÃ¥ merit kulturen i Danmark halter bagefter selv i forhold til Frankrig, hvor de har noget af den fra katolicismen ogsÃ¥ i vores tid. Støt derfor din Lama og tænd en røgelsespind for mor. SÃ¥ er du da i gang. Sidenhen bliver du sikkert til en Buddha, men begynd i det smÃ¥. Med at skabe og samle pÃ¥ merit. SÃ¥dan samling udsætter  ond  karma og fremmer den sunde, sanskrit:  kushala, karma.

 

 

 

 

Sanskrit

 
 Vores tradition er pÃ¥ sanskrit, fordi den stammer fra Indien, og den handler desuden om noget universelt menneskeligt og ikke om, hvem som er konge i  Tibet. Derfor anvender jeg mere eller mindre konsekvent sanskrit fag udtryk pÃ¥ Tilogaard's netsted.
  Det skyldes dog ikke blot, at traditionen er pÃ¥ sanskrit, men helt enkelt fordi sanskrit udtrykkene er meget præcise fag udtryk, som vi ikke helt kan ramme med tilsvarende danske benævnelser. Det vil i fremtiden ogsÃ¥ blive nemmere at kommunikere, nÃ¥r fag udtrykkene er pÃ¥ et internationalt anerkendt fagsprog. Desuden ligner sanskrit olddansk, sÃ¥ det er heller ikke værre.


  M
an kan ogsÃ¥ sige, at sanskrit vil berige det danske sprog med en række psykologiske   begreber, som gør observation og beskrivelse af  sindet mere præcist og meget nemmere, fordi begreberne holdes op mod dine  egne erfaringer og ikke en  tro eller et dogme,  som tilslører din egen erfaring.
 Skønt mange mennesker i dag er bekendte med mange tibetanske fag udtryk, sÃ¥ tror jeg alligevel pÃ¥, at sanskrit buddhisme er fremtiden, nÃ¥r vores tradition vokser sig ud af tibetanske sammenhænge, og studiet af buddhismen bliver globalt.
 

 

 

 

 

Enkelhed

 
Buddha's anvisninger beskriver ret præcist og egentlig enkelt, hvordan  sindet bærer sig ad med at  opleve;  eller at vide noget.Buddha Sakyamuni i øjeblikket for hans oplysning. Statue fra Tibet. Fotomontage af Tendar.
Buddha Sakyamuni inviterer dig til selv at se efter og undersøge, om sindet virkeligt fungerer sÃ¥dan. Ved en sÃ¥dan undersøgelse fÃ¥r du selv en  erfaring om  sindets klarhed og derfor direkte ogsÃ¥ om klarhedens  vished, sanskrit:  pradjña, som er denne klarheds  karakter.  En sÃ¥dan undersøgelse og sinds-erkendelse foregÃ¥r indenfor den analytiske fase af indsigts meditationen, sanskrit:  vipashyana
 

 
  Sindet skal dog først afklares og finde fred. Det trænes ved  shamatha meditation, hvor ogsÃ¥ det vÃ¥gne nærvær, sanskrit:  smriti  (‘mindfulness’), trænes. Resultatet af shamatha meditation er  samadhi, yoga trancen, hvorved vipashyana meget nemt lader sig gøre.

 
  Man bør finde en ordentlig  Dharmalærer for at lære meditation pÃ¥ den klassiske mÃ¥de. Du kan ikke lære meditation alene fra en tekst. Du fÃ¥r brug for en demonstration og for at stille spørgsmÃ¥l.

 

Klik her for toppen af siden

 


 Klik pÃ¥ ‘skift side’ ikonet  nederst,  sÃ¥ Ã¥bner næste side. Der er tilsvarende ‘skift side’ ikoner pÃ¥ alle siderne.

Mahasiddha Tilopa, udsnit fra tangkha fra Rumtek Kloster.

 Mahasiddha Tilopa.
 

 

 

 

 

 

 

Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 2019. Fotograf ukendt.

17. Karmapa
Thaye Dordje

 

 

 

 

 

 

 

14 Shamarpa i Dhagpo 1987. Fotograf Lama Tendar Olaf Høyer.

14. Shamar Mipham
 Tjødji Lodrø Rinpotje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gendjyn Rinpoche i Le Bost . Ukendt fotograf.

 Gendjyn Rinpotje,
min retreatmester

 

 

 


 

 

 

 

Tenga Rinpotje. Fotograf Helge Krogsgaard.

 Tenga Rinpotje,
min læremester

 

 

 

 

 

 

Lama Tendar Olaf Høyer, april 2022; selvportræt

Lama Tendar Olaf Høyer

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilogaard stuehus, foto: Lama Tendar

Tilogaard, huset set fra haven

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk         

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her