|
Forhistorie
til meditationskolen og Tendar Olaf Høyer
Kend dit sind og bliv glædeligt overrasket
Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Baggrunds billedet for denne side viser Buddha Vadjradhara, en statue fra Nepal.
Den 16. Karmapa og Kalu Rinpotje kom til Danmark i halvfjerdserne. Begge store Lama’er kom direkte fra den tibetanske middelalder, hvor yogi’er boede i klippehuler og alle familier i landet havde slægtninge i klostrene. Dette gamle Tibet var et bonde-, håndværker- og småbys samfund, karakteriseret ved et klasse inddelt socialt hierarki med en hovmodig højadel, fyrster og staten i hænderne på Gelugpa traditionen med Dalai Lama som konge. De var flygtet fra Tibet i 1959 på grund af de imperialistiske kinesiske kommunisters besættelse, undertrykkelse, forfølgelse, drab og ødelæggelser over hele det tibetanske kultur område; ren rædsel og gru.
De forlod ikke en paradisisk tilværelse i en buddhistisk idealstat. Deres verden var en ren middelalder med ulighed, korruption og generel mangel på demokrati og en retsstat. Den kinesiske imperiale kommunisme, som bragte denne verden til ophør, var faktisk meget værre og ingen befrielse fra noget eller for menigmand. Overklassen blev blot udskiftet med kinesere, naive tibetanske overløbere og de sædvanlige lykkeriddere. Overalt blev klostre, templer og religiøse symboler lagt i ruiner, mens en oprørs bevægelse fra Kham var i krig med det kommunistiske kinesiske imperium, og mange døde eller endte i fængsel eller koncentrationslejre. I 1959 nærmede krigen sig Tsurphu Kloster. Der var intet alternativ til at forlade Tibet for vores Lama'er. Deres liv var i fare. Mange andre flygtede også.
De var meget åbne for den nye verden udenfor Tibet og søgte et nyt liv fortrinsvis i Indien. Netop Karmapa og Kalu Rinpotje må nævnes som de vigtigste Lama’er fra Tibet, som bragte Buddhas Dharma eller Lære til Vesten på en sådan måde, at Dharma’en slog rod og blomstrede også i Europa.
Billedet viser Kalu Rinpotje
Karmapa besøgte Danmark i 1974 og i 1977. Jeg mødte ham ved begge lejligheder. En del danskere tog Buddhismen til sig, og nogle få blev selv Lama’er. Jeg er en af dem og bor nu på Lolland, hvor min virksomhed for det meste foregår. Virksomheden har jeg kaldt Tilogaard, opkaldt efter Mahasiddha’en Tilo eller Tilopa. Tilopa grundlagde Kadjy traditionen for godt 1000 år siden. Jeg hedder Olaf Høyer. Mange kender mig som Lama Tendar, fordi Tendar var mit munkenavn (jeg var munk 1984 - 2000), som er blevet hængende, selvom jeg ikke er munk længere.
Jeg har fået denne tradition betroet af mine læremestre, og de har bedt mig om at undervise i den siden 1984, da jeg blev ordineret som munk. Jeg ved ikke, hvor velegnet jeg er til det, men jeg kunne dårligt sige nej. Både Tenga Rinpotje og min vigtigste mester den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje insisterede. (Læs mere om mine lærere på mit CV).
Buddha Sakyamuni’s tradition
Buddha Sakyamuni’s Nirvana for 2600 år siden fik Buddha (se billedet) til at formulere en ret enkel analyse og metode, for at folk selv kan nå Nirvana ved deres egen indsats. Derpå, i løbet af blot 1500 år var denne enkelhed blevet fortolket og forklaret på flere forskellige måder, som hurtigt dannede forskellige skoler, og der var således opstået hele 18 kloster traditioner og fire hoved filosofier i denne periode. Der kom også med tiden en mere omfattende og detaljeret forklaring eller beskrivelse omkring sindets virkelighed, fordi mange mestre arbejdede med emnet og kommenterede det; og der blev formuleret en bredere og tydeligere definition af den uhåndgribelige tomheds-natur, som blev kendt som Mahayana og Pradjñaparamita.
Det var ikke noget radikalt nyt, men en udvikling og præcisering af det kendte begreb essensløshed (skt.: nairatmya). Der opstod også nye meditations metoder, som dog fulgte de samme oprindelige enkle meditations principper, som Buddha Sakyamuni havde angivet. Og man begyndte at anvende flere slags yoga som hjælpe værktøjer.
Meditations systemerne fik visualiserings praksis, Sutra og Tantra, tilføjet. Derfor blev det nødvendigt at integrere alle disse forskelle i en helheds forståelse og en tydelig gradvis meditations praksis. Det skete alt sammen for mellem 1000 og 2000 år siden. Det blev anledning til både Mahamudra traditionen og Dzogtjen eller Maha Ati. Typisk for begge traditioner forenes alt, som var gået forud. Og alt var atter med en enkelhed i mangfoldigheden af meditations systemer og anskuelse. Dette er kernen i Karma Kadjy traditionen, som Karmapa og Kalu Rinpotje bragte med sig til Europa.
Mahamudra mesterene Saraha’s og Tilopa’s tradition
Med al respekt for vores meget gamle transmission prøver jeg at formidle denne gode klassiske Buddhisme til det moderne Danmark. 
Tilogaards netsted viser Karma Kadjy traditionen og dens sammenhænge med henblik på meditation. Især Mahamudra systemet, både Sutra og Tantra. Karma Kadjy som Mahamudra tradition begynder med Mahasiddha Tilopa, som var forfar til alle Kadjy transmissionerne i Indien (se hans billede for oven til højre).
I en noget større sammenhæng er det Mahasiddha Saraha’s ('Pilemageren' – se billedet oven over) lidt ældre tradition for Mahamudra, som vi følger og anvender. Det kaldes for Mahamudra’s korte – og den lange transmission. Både Saraha og Tilopa havde visioner af Buddha Vadjradhara.
Disse visioner er derfor det egentlige ophav til Mahamudra, og alligevel er der mange Mahamudra arvefølge linjer, efterhånden som traditionen forgrener sig i Tibet. (Det særlige ved transmissionen fra Tilopa, er hans integration af de hemmelige yoga’er med blot én Yidam praksis.)
Mahamudra integrerer og forener anskuelserne fra Madhyamaka som filosofi og Cittamatra som psykologi. Madhyamaka bruges på begreberne og Cittamatra bruges til meditation. Denne forenede anskuelse anvendes i selskab med shamatha og vipashyana meditation på en ganske særlig måde. Denne rå Mahamudra meditation understøttes af dels lodjung praksis i hverdagen, samt med Yidam meditation og de hemmelige yoga’er, når man udfører systemet efter Tantra metoden. Man kan også lære Mahamudra's kunst indenfor Sutra metoden. Herved behøver man ikke at organisere lange meditative retreats, men fokuserer på lodjung som hjælpe disciplin. Hvis Guruyoga og mesterlæren ikke lige er noget for dig, kan du dyrke Mahamudra efter Sutra metoden, hvor Lama’en ikke er din mester, men din ven og vejleder på vejen, sanskrit: kalyanamitra. (Læs også om: Essensmahamudra.)
Der er både teori og praksis instruktioner på Tilogaard’s netsted. Jeg er ikke akademiker, skønt jeg sikkert er filosof, så jeg overlader trygt den akademiske præsentation til andre. De buddhistiske anskuelser, som forklares her, skal bruges i forbindelse med meditation og træning i hverdagen ved lodjung. En akademisk præsentation er derfor unødvendig, mens det egentlige fagsprog er påkrævet og uundgåeligt.
Buddha's Lære handler ikke om tro men om erfaring
Som du kan forstå, drejer Buddha's Lære rundt om en særlig anskuelse og kunsten at meditere. Anskuelsen er ikke en tro i den klassiske kristne forstand, men en vejledning til brug under meditationen, som vil føre til en erfaring, som nogle vil betegne som selv-erkendelse. Sådan vil jeg ikke sige det, fordi Selvet er en illusion. Men din egen erkendelse af dit eget sind som følge af buddhistisk meditations kunst. Så det handler om, at opnå en bestemt erfaring. Buddha’s Lære er således ikke en tros retning, men en ganske særlig erfarings religion. Derfor kalder jeg min virksomhed for en meditationskole. Du får erfaringen, når du mediterer ordentligt. Du kan nærmest ikke undgå det, med mindre du har meditations problemer. Meditation og indsigt er dog to forskellige ting.
Hvilken almen erfaring handler det så om?
Udgangs punktet er noget ret universelt: de fire Ædle Sandheder. Alle mennesker kan sidde i en meditations stiling med deres krop. Forklaringen om sindets natur og virksomhed gælder for alle sansende væsner. Nirvana er en medfødt mulighed. Som udgangs punkt må vi derfor forvente, at faktisk alle i princippet burde lykkes med at få denne erfaring ved klassiske former for træning. Problemet er ikke asiatisk kultur og fremmedsprog; problemet er at gennemskue illusioner, sanskrit: maya.
Selv når du forstår, hvad der menes med begrebet maya, forekommer verden jo stadigvæk som udenfor sindet og en selv som adskilt fra alt og alle. Det er som om, at dualismen ikke kan overstås. Det er illusionens styrke. Maya er overvældende, fordi det er den normale måde at opfatte verden og sig selv på. Og det fungerer jo fint, selvom det er en illusion. I dagligdagen er det nemt at bruge denne illusion til at gøre mangt og meget uden de store problemer. Men for at nå Nirvana, er maya en forhindring. Med andre ord hjælper illusionen os med at overleve i en principielt farlig verden. Samtidigt forhindrer maya indsigt, fordi sindets og bevidsthedens natur er underordnet, når du kæmper for livet, din familie og dine muligheder i verden og prøver på at blive til noget i samfundet og få velfærd, sundhed og sikkerhed for dig og dine.
Dualismen overstås ganske enkelt ikke, før sindet genkender sig selv. Derfor er både en rigtigt udført læreproces og en gennemført metode, sanskrit: upaya påkrævet. Ellers er Buddhadharma ren teori, en religiøs tro eller blot interessant.
Selvom alt og alle er sind, bør du tage illusionen alvorligt; du ved ikke hvad verden er og du kan ikke erkende din egen essens. Og der er meget lidelse i verden. Men du bør ikke tage illusionen bogstaveligt. Det som kan sanses, måles og vejes er i sindet. Både verden og dig selv er et mysterium, hvilket ikke er spor dårligt; det er blot noget ukendt. Men sindet lader sig erkende; det er der dine oplevelser bliver til og befinder sig.
Enkelhed
Buddha’s anvisninger beskriver ret præcist og egentlig enkelt, hvordan sindet bærer sig ad med at opleve; eller at vide noget.
Buddha Sakyamuni inviterer dig til selv at se efter og undersøge, om sindet virkeligt fungerer sådan. Ved en sådan egen undersøgelse får du selv en erfaring om sindets klarhed og derfor direkte også om den ufødte klarhedens vished, sanskrit: pradjña. Det betyder at være bevidst om bevidsthed, mens det foregår; at genkende sindets klarhed i alle oplevelser. En meta-bevidsthed; at være sig sin bevidsthed bevidst. En sådan undersøgelse og sinds-erkendelse foregår indenfor den analytiske fase af indsigts meditationen, sanskrit: vipashyana.
Sindet skal dog først afklares og finde fred. Det trænes ved shamatha meditation, hvor også det vågne nærvær, sanskrit: smriti (‘mindfulness’), trænes samtidigt med koncentration. Resultatet af shamatha meditation er samadhi, yoga trancen, hvorved vipashyana meget nemt lader sig gøre.
Du bør finde en ordentlig Dharmalærer for at lære meditation på den klassiske måde. Du kan ikke lære meditation alene fra en tekst. Du får brug for en demonstration og for at stille spørgsmål.
Klik på ‘skift side’ ikonet nederst, så åbner næste side. Der er tilsvarende ‘skift side’ ikoner på alle siderne.
|
© tilogaard - Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
