 Baggrund
Billedet viser
Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Baggrunds billedet for denne side viser Buddha Amoghasiddhi.
Den 16. Karmapa og Kalu Rinpotje kom til Danmark i halvfjerdserne. Begge store Lama’er kom direkte fra den tibetanske middelalder, hvor yogi’er boede i klippehuler og alle familier i landet havde slægtninge i klostrene. Dette gamle Tibet var et bonde-, hÃ¥ndværker- og smÃ¥bys samfund, karakteriseret ved et klasse inddelt socialt hierarki og med staten i hænderne pÃ¥ Gelugpa traditionen med Dalai Lama som konge. De var flygtet fra Tibet i 1959 pÃ¥ grund af de kinesiske kommunisters forfølgelse og ødelæggelser.
De var meget Ã¥bne for den nye verden udenfor Tibet og søgte et nyt liv fortrinsvis i Indien. Netop Karmapa og Kalu Rinpotje mÃ¥ nævnes som de vigtigste Lama’er fra Tibet, som bragte Buddhas Dharma eller Lære til Vesten pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at Dharma’en slog rod og blomstrede ogsÃ¥ i Europa.
Billedet viser Kalu Rinpotje
Karmapa besøgte Danmark i 1974 og i 1977. Jeg mødte ham ved begge lejligheder. En del danskere tog Buddhismen til sig, og nogle fÃ¥ blev selv Lama’er. Jeg er en af dem og bor nu pÃ¥ Lolland, hvor min virksomhed for det meste foregÃ¥r. Virksomheden har jeg kaldt Tilogaard, opkaldt efter Mahasiddha’en Tilo eller Tilopa. Tilopa grundlagde Kadjy traditionen for godt 1000 Ã¥r siden. Jeg hedder Olaf Høyer. Mange kender mig som Lama Tendar, fordi Tendar var mit munkenavn, som er blevet hængende, selvom jeg ikke er munk længere.
Jeg har fået denne tradition betroet af mine læremestre, og de har bedt mig om at undervise i den. Min vigtigste mester var den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje.
(Læs mere om mine lærere på mit CV).
Mahamudra filosoffen og yogi’en Tilopa’s tradition
Med al respekt for denne meget gamle transmission prøver jeg at formidle en klassisk Buddhisme til det moderne Danmark.  Tilogaards netsted præsenterer Karma Kadjy traditionen og dens sammenhænge med særligt henblik pÃ¥ meditation. Især Mahamudra meditation. Sutra og Tantra. Kadjy som Mahamudra tradition begynder med Mahasiddha Tilopa, som var forfar til Kadjy transmissionerne i Indien (se billedet for oven til højre). I en større sammenhæng er det Mahasiddha Saraha’s (se billedet til venstre) tradition for Mahamudra, som vi følger og anvender. Det kaldes for Mahamudra’s korte - og den lange transmission. BÃ¥de Saraha og Tilopa havde visioner af Buddha Vadjradhara. Disse visioner er derfor det egentlige ophav til Mahamudra, og alligevel er der mange Mahamudra arvefølge linjer, efterhÃ¥nden som traditionen forgrener sig i Tibet.
 Det særlige ved Mahamudra er foreningen i anskuelsen af Madhyamaka og Cittamatra filosofierne. Madhyamaka bruges pÃ¥ begreberne og Cittamatra bruges til meditation. Denne forenede anskuelse anvendes i selskab med shamatha og vipashyana meditation pÃ¥ en særlig mÃ¥de. Denne rÃ¥ Mahamudra meditation understøttes af dels lodjung praksis i hverdagen, samt med Yidam meditation og de hemmelige yoga’er, nÃ¥r man udfører systemet efter Tantra metoden. Man kan ogsÃ¥ lære Mahamudra's kunst indenfor Sutra metoden. Herved behøver man ikke at organisere lange meditative retreats, men fokuserer pÃ¥ lodjung. Hvis Guruyoga og mesterlæren ikke lige er noget for dig, sÃ¥ kan du dyrke Mahamudra efter Sutra metoden, hvor Lama’en ikke er din mester, men din ven pÃ¥ vejen, sanskrit: kalyanamitra.
Der er både teori og praksis. Jeg er ikke akademiker, skønt jeg sikkert er filosof, så jeg overlader trygt den akademiske præsentation til andre. De buddhistiske anskuelser, som forklares her, skal bruges i forbindelse med meditation og træning i hverdagen ved lodjung.
Jeg er jo dansker og prøver ikke på at blive til en tibetaner, så jeg har bestræbt mig på at præsentere Buddhismen på dansk
(– og sanskrit med mange tibetanske fagudtryk smidt ind i det hele). Vores tradition er en sanskrit buddhisme, som blev oversat til tibetansk. I Tibet videreudviklede man den særlige indiske Tantra tradition pÃ¥ helt nye mÃ¥der, sÃ¥ det kan retfærdiggøres at tale om en tibetansk buddhisme. Men den er egentlig indisk og med sproget sanskrit som udtryksmÃ¥de. For eksempel er alle mantra’er i vores tradition stadig pÃ¥ sanskrit.
Når tibetanerne formåede at bringe en helt fremmed indisk buddhisme til Tibet og gøre den til noget helt særligt der, som man ikke lige så i Indien dengang. Hvorfor skulle vi så ikke også kunne oversætte buddhismen til godt dansk og praktisere den på dansk i en dansk kulturel ramme.
Udgangs punktet er jo noget universelt: de fire Ædle Sandheder. Alle mennesker kan sidde i en meditations stilling med deres krop. Forklaringen om sindets natur og virksomhed gælder for alle sansende væsner. Nirvana er en mulighed for alle. Som udgangs punkt må vi derfor forvente, at projektet kan lykkes.
Vores tradition er på sanskrit, fordi den stammer fra Indien, og den handler desuden om noget universelt menneskeligt og ikke om, hvem som er konge i Tibet. Derfor anvender jeg mere eller mindre konsekvent sanskrit fag udtryk på Tilogaard's netsted.
Det skyldes dog ikke blot, at traditionen er på sanskrit, men helt enkelt fordi sanskrit udtrykkene er meget præcise fag udtryk, som vi ikke helt kan ramme med tilsvarende danske benævnelser. Det vil i fremtiden også blive nemmere at kommunikere, når fag udtrykkene er på et internationalt anerkendt fagsprog. Desuden ligner sanskrit olddansk, så det er heller ikke værre. Man kan også sige, at sanskrit vil berige det danske sprog med en række psykologiske begreber, som gør observation og beskrivelse af sindet mere præcist og meget nemmere, fordi begreberne holdes op mod dine egne erfaringer og ikke en tro eller et dogme, som tilslører din egen erfaring. Skønt mange mennesker i dag er bekendte med mange tibetanske fag udtryk, så tror jeg alligevel på, at sanskrit buddhisme er fremtiden, når vores tradition vokser sig ud af tibetanske sammenhænge, og studiet af buddhismen bliver globalt.
Buddha's anvisninger beskriver ret præcist og egentlig enkelt, hvordan sindet bærer sig ad med at opleve. Buddha Sakyamuni inviterer dig til selv at se efter og undersøge, om sindet virkeligt fungerer sådan. Ved en sådan undersøgelse får du selv en erfaring om sindets klarhed og derfor direkte også om klarhedens visdom, sanskrit: pradjña, som er denne klarheds karakter. En sådan undersøgelse og selverkendelse foregår indenfor den analytiske fase af indsigts meditationen, sanskrit: vipashyana.
Sindet skal dog først afklares og finde fred. Det trænes ved shamatha meditation, hvor også det vågne nærvær, sanskrit: smriti, trænes. Resultatet af shamatha meditation er samadhi, yoga trancen, hvorved vipashyana meget nemt lader sig gøre. Man bør finde en ordentlig Dharmalærer for at lære meditation på den klassiske måde. Du kan ikke lære meditation alene fra en tekst. Du får brug for en demonstration og for at stille spørgsmål.
Klik pÃ¥ ‘skift side’ ikonet nederst, sÃ¥ Ã¥bner næste side. Der er tilsvarende ‘skift side’ ikoner pÃ¥ alle siderne.
|
