
Baggrund
for meditationskolen og Tendar Olaf Høyer

Den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Baggrunds billedet for denne side viser Buddha Vadjradhara, en statue fra Nepal.
Den 16. Karmapa og Kalu Rinpotje kom til Danmark i halvfjerdserne. Begge store Lama’er kom direkte fra den tibetanske middelalder, hvor yogi’er boede i klippehuler og alle familier i landet havde slægtninge i klostrene. Dette gamle Tibet var et bonde-, hÃ¥ndværker- og smÃ¥bys samfund, karakteriseret ved et klasse inddelt socialt hierarki og med staten i hænderne pÃ¥ Gelugpa traditionen med Dalai Lama som konge. De var flygtet fra Tibet i 1959 pÃ¥ grund af de kinesiske kommunisters besættelse, undertrykkelse, forfølgelse, drab og ødelæggelser over hele det tibetanske kultur omrÃ¥de; ren rædsel og gru.
De forlod ikke en paradisisk tilværelse i en buddhistisk idealstat. Deres verden var en ren middelalder med ulighed, korruption og generel mangel på demokrati og en retsstat. Den kinesiske imperiale kommunisme, som bragte denne verden til ophør, var faktisk meget værre og ingen befrielse fra noget eller for menigmand. Overklassen blev blot udskiftet med kinesere og naive tibetanske overløbere. Overalt blev klostre, templer og religiøse symboler lagt i ruiner, mens en oprørs bevægelse fra Kham var i krig med det kommunistiske kinesiske imperium overalt, og mange døde eller endte i fængsel eller koncentrationslejre. Der var intet alternativ til at forlade Tibet for vores Lama'er. Deres liv var i fare.
 De var meget Ã¥bne for den nye verden udenfor Tibet og søgte et nyt liv fortrinsvis i Indien. Netop Karmapa og Kalu Rinpotje mÃ¥ nævnes som de vigtigste Lama’er fra Tibet, som bragte Buddhas Dharma eller Lære til Vesten pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at Dharma’en slog rod og blomstrede ogsÃ¥ i Europa.
Billedet viser Kalu Rinpotje
Karmapa besøgte Danmark i 1974 og i 1977. Jeg mødte ham ved begge lejligheder. En del danskere tog Buddhismen til sig, og nogle fÃ¥ blev selv Lama’er. Jeg er en af dem og bor nu pÃ¥ Lolland, hvor min virksomhed for det meste foregÃ¥r. Virksomheden har jeg kaldt Tilogaard, opkaldt efter Mahasiddha’en Tilo eller Tilopa. Tilopa grundlagde Kadjy traditionen for godt 1000 Ã¥r siden. Jeg hedder Olaf Høyer. Mange kender mig som Lama Tendar, fordi Tendar var mit munkenavn (jeg var munk 1984 - 2000), som er blevet hængende, selvom jeg ikke er munk længere.
Jeg har fået denne tradition betroet af mine læremestre, og de har bedt mig om at undervise i den siden 1984, da jeg blev ordineret. Min vigtigste mester var den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje. (Læs mere om mine lærere på mit CV).
Buddha Sakyamuni’s tradition
Buddha Sakyamuni's Nirvana for 2600 år siden fik Buddha (se billedet) til at formulere en ret enkel analyse, for at folk selv kan nå Nirvana ved deres egen indsats. Men i løbet af blot 1500 år var denne enkelhed blevet fortolket og forklaret på flere forskellige måder, som dannede forskellige skoler, og der var opstået hele 18 forskellige kloster traditioner. Der viste sig også en mere dybtgående forklaring af sindets virkelighed, efterhånden som mange mestre arbejdede med det, og en bredere forståelse af tomheds-naturen blev formuleret, som blev kendt som Mahayana og Pradjñaparamita. Det var ikke noget nyt, men en udvikling og præcisering af det kendte begreb essensløshed.
Også meditations systemerne var blevet videre udviklet med visualiserings praksis og Tantra. Derfor blev det nødvendigt at integrere alle disse forskelle i en helheds forståelse og en tydelig gradvis meditations praksis. Det skete alt sammen for mellem 1000 og 2000 år siden. Det blev anledning til både Mahamudra traditionen og Dzogtjen. Typisk for begge traditioner forenes alt, som var gået forud. Og alt var atter med en enkelhed i mangfoldigheden af meditations systemer og anskuelse. Dette er kernen i Karma Kadjy traditionen, som Karmapa og Kalu Rinpotje bragte med sig til Europa.
Mahamudra mester og yogi Saraha’s og Tilopa’s tradition
Med al respekt for vores meget gamle transmission prøver jeg at formidle denne klassiske Buddhisme til det moderne Danmark. Tilogaards netsted præsenterer Karma Kadjy traditionen og dens sammenhænge med særligt henblik pÃ¥ meditation. Især Mahamudra meditation. Sutra og Tantra. Kadjy som Mahamudra tradition begynder med Mahasiddha Tilopa, som var forfar til Kadjy transmissionerne i Indien (se billedet for oven til højre). I en større sammenhæng er det Mahasiddha Saraha’s (se billedet til venstre) tradition for Mahamudra, som vi følger og anvender. Det kaldes for Mahamudra’s korte - og den lange transmission. BÃ¥de Saraha og Tilopa havde visioner af Buddha Vadjradhara. Disse visioner er derfor det egentlige ophav til Mahamudra, og alligevel er der mange Mahamudra arvefølge linjer, efterhÃ¥nden som traditionen forgrener sig i Tibet.

Det særlige ved Mahamudra er foreningen i anskuelsen af Madhyamaka og Cittamatra filosofierne. Madhyamaka bruges pÃ¥ begreberne og Cittamatra bruges til meditation. Denne forenede anskuelse anvendes i selskab med shamatha og vipashyana meditation pÃ¥ en særlig mÃ¥de. Denne rÃ¥ Mahamudra meditation understøttes af dels lodjung praksis i hverdagen, samt med Yidam meditation og de hemmelige yoga’er, nÃ¥r man udfører systemet efter Tantra metoden. Man kan ogsÃ¥ lære Mahamudra's kunst indenfor Sutra metoden. Herved behøver man ikke at organisere lange meditative retreats, men fokuserer pÃ¥ lodjung. Hvis Guruyoga og mesterlæren ikke lige er noget for dig, kan du dyrke Mahamudra efter Sutra metoden, hvor Lama’en ikke er din mester, men din ven og vejleder pÃ¥ vejen, sanskrit: kalyanamitra.
Der er både teori og praksis. Jeg er ikke akademiker, skønt jeg sikkert er filosof, så jeg overlader trygt den akademiske præsentation til andre. De buddhistiske anskuelser, som forklares her, skal bruges i forbindelse med meditation og træning i hverdagen ved lodjung. En akademisk præsentation er derfor unødvendig, mens det egentlige fagsprog er påkrævet og uundgåeligt.
Buddha's Lære handler ikke om tro men erfaring
Som du kan forstå, drejer Buddha's Lære rundt om en særlig anskuelse og kunsten at meditere. Anskuelsen er ikke en tro i den klassiske kristne forstand, men en vejledning til brug under meditationen, som vil føre til en erfaring, som nogle vil betegne som selv-erkendelse. Sådan vil jeg ikke sige det, fordi Selvet er en illusion. Men erkendelse af sit sind som følge af buddhistisk meditations kunst. Så det handler om, at opnå en erfaring. Buddhismen er således ikke en tros retning, men en erfarings religion. Derfor kalder jeg min virksomhed for en meditationskole. Du får erfaringen, når du mediterer ordentligt. Du kan nærmest ikke undgå det, med mindre du har meditations problemer. Meditation og indsigt er dog to forskellige ting.
Jeg er jo dansker og prøver ikke pÃ¥ at blive til en tibetaner, sÃ¥ jeg har bestræbt mig pÃ¥ at præsentere Buddhismen pÃ¥ dansk (– og sanskrit med mange tibetanske fagudtryk smidt ind i det hele). Vores tradition er en sanskrit buddhisme, som blev oversat til tibetansk. I Tibet videreudviklede man den særlige indiske Tantra tradition pÃ¥ helt nye mÃ¥der, sÃ¥ det kan retfærdiggøres at tale om en tibetansk buddhisme. Men den er egentlig indisk og med sproget sanskrit som udtryksmÃ¥de. For eksempel er alle mantra’er i vores tradition stadig pÃ¥ sanskrit.
Når tibetanerne formåede at bringe en helt fremmed indisk buddhisme til Tibet og gøre den til noget helt særligt der, som man ikke lige så i Indien dengang. Hvorfor skulle vi så ikke også kunne oversætte buddhismen til godt dansk og praktisere den på dansk i en dansk kulturel ramme. Udgangs punktet er jo noget universelt: de fire Ædle Sandheder. Alle mennesker kan sidde i en meditations stiling med deres krop. Forklaringen om sindets natur og virksomhed gælder for alle sansende væsner. Nirvana er en mulighed for alle. Som udgangs punkt må vi derfor forvente, at projektet kan lykkes.
Merit - almen menneskelig godhed og medmenneskelige kvaliteter
Hvor projektet i netop vores tid har vanskeligheder, drejer det sig om merit begrebet (sanskrit: punya) i klassisk buddhisme. Er du ikke lige typen til at søge Nirvana lige nu, men føler du dig tiltrukket af Buddha's Lære om sindets natur og virkemåde, så kan du udsætte dit engagement i nogen tid. Men du kan jo ikke udsætte karma og lidenskabelig grebethed, som naturligt laver ballade og problemer uden ophør. Så selvom du ikke lige med det samme skal nå Nirvana, så er der skam både det ene og det andet, som du kan gøre til at forbedre din karma nu og mindske din tilknytning og fordom ret hurtigt. Det giver mindre ballade og mere overskud.
Du bør blot bevirke og samle på merit, medmenneskelig godhed eller fortjeneste, som det kaldes på dansk. Altså ved at blive et bedre og mere rummeligt medmenneske. Det gøres rent praktisk ved gavmildhed (sanskrit: dana) og ved deltagelse i Pudja'er, indvielser og recitation af bønner til gavn for alle sansende væsner, for eksempel som ved Kadjy Mønlam hvert år før Jul. Gavmildhed er ikke blot at støtte Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og lignende, men også ved at støtte de buddhistiske institutioner og de ulønnede Dharmalærere, samt munke og nonner og folk i heldags meditations retreat over flere år.
Folk i Danmark har forståelse for denne merit kultur, som kendetegner Buddhadharma i Asien, hvor man for eksempel går til Templet og tænder en røgelsespind for mor på hendes fødselsdag. Men vi kan jo meget bedre lide den ophøjede anskuelse og beretningerne om store yogi'er. Og vi kan almindeligvis ikke lide, når nogen rager højere op end os selv. Med mindre de er sande helgener.
Så merit kulturen i Danmark halter bagefter selv i forhold til Frankrig, hvor de har noget af den fra katolicismen også i vores tid. Støt derfor din Lama og tænd en røgelsespind for mor. Så er du da i gang. Sidenhen bliver du sikkert til en Buddha, men begynd i det små. Med at skabe og samle på merit. Sådan samling udsætter ond karma og fremmer den sunde, sanskrit: kushala, karma.
Sanskrit
Vores tradition er på sanskrit, fordi den stammer fra Indien, og den handler desuden om noget universelt menneskeligt og ikke om, hvem som er konge i Tibet. Derfor anvender jeg mere eller mindre konsekvent sanskrit fag udtryk på Tilogaard's netsted. Det skyldes dog ikke blot, at traditionen er på sanskrit, men helt enkelt fordi sanskrit udtrykkene er meget præcise fag udtryk, som vi ikke helt kan ramme med tilsvarende danske benævnelser. Det vil i fremtiden også blive nemmere at kommunikere, når fag udtrykkene er på et internationalt anerkendt fagsprog. Desuden ligner sanskrit olddansk, så det er heller ikke værre.
Man kan også sige, at sanskrit vil berige det danske sprog med en række psykologiske begreber, som gør observation og beskrivelse af sindet mere præcist og meget nemmere, fordi begreberne holdes op mod dine egne erfaringer og ikke en tro eller et dogme, som tilslører din egen erfaring. Skønt mange mennesker i dag er bekendte med mange tibetanske fag udtryk, så tror jeg alligevel på, at sanskrit buddhisme er fremtiden, når vores tradition vokser sig ud af tibetanske sammenhænge, og studiet af buddhismen bliver globalt.
Enkelhed
Buddha's anvisninger beskriver ret præcist og egentlig enkelt, hvordan sindet bærer sig ad med at opleve; eller at vide noget. Buddha Sakyamuni inviterer dig til selv at se efter og undersøge, om sindet virkeligt fungerer sådan. Ved en sådan undersøgelse får du selv en erfaring om sindets klarhed og derfor direkte også om klarhedens vished, sanskrit: pradjña, som er denne klarheds karakter. En sådan undersøgelse og sinds-erkendelse foregår indenfor den analytiske fase af indsigts meditationen, sanskrit: vipashyana.
Sindet skal dog først afklares og finde fred. Det trænes ved shamatha meditation, hvor ogsÃ¥ det vÃ¥gne nærvær, sanskrit: smriti (‘mindfulness’), trænes. Resultatet af shamatha meditation er samadhi, yoga trancen, hvorved vipashyana meget nemt lader sig gøre.
Man bør finde en ordentlig Dharmalærer for at lære meditation på den klassiske måde. Du kan ikke lære meditation alene fra en tekst. Du får brug for en demonstration og for at stille spørgsmål.
Klik pÃ¥ ‘skift side’ ikonet nederst, sÃ¥ Ã¥bner næste side. Der er tilsvarende ‘skift side’ ikoner pÃ¥ alle siderne.
|