regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

Befrielse & oplysning

 

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.
Følger du  Buddha Sakyamuni’s anvisninger, kan du fremkalde den afgørende frigørelse fra karma og dermed Ã¥rsager til  genfødsel i verden, og samtidigt fremkalde den store befrielse fra  samskaras dominans  og  de 5 skandha’ers forvrængning  af sindet. NÃ¥r det er sket, vil den fuldstændige  oplysning af hele dit eget væsen indtræffe af sig selv. Det er den ubegribelige proces, hvor sindet  genkender sig selv.
 Samtidigt med oplysningen vil  klarhedens visdom, sanskrit:  pradjña,  vise sig og de  særlige evner (sanskrit: siddhi) dukke op, fordi tilsløringen eller tildækningen af dem, som er alle dine  tilknytningeridentifikationer og fordomme, nu er faldet væk og er helt overstÃ¥ede.

 

 Uden de lidenskabelige tilknytninger, identifikationer og fordomme pÃ¥ nakken opdages  ogsÃ¥  visdomsindet, sanskrit:  djñana,  spontant.  Derfor mestrer Buddha Sakyamuni straks og naturligt samt helt  uforhindret  - sine reaktioner. Fordi han mestrer, hvilke reaktioner, som han vil manifestere i enhver given situation, dominerer hans karmafrø, sanskrit:  bidjas ikke længere begivenhedernes rækkefølge, logik og konsekvens. Uden dette vÃ¥gne nærvær, sanskrit:  smriti, kunne han ikke styre karma. I stedet bruger han næsten ingen energi til sit vÃ¥gne nærvær, og kan derfor betragte hele situationen med ubegrænset klarhed i sindet eller bevidstheden, sanskrit:  vidjñana.
 

  BÃ¥de befrielsen og oplysningen sker helt af sig selv. Det eneste, som du egentlig kommer til at gøre, nÃ¥r Nirvana nærmer sig, er at Ã¥bne dig for sindets vidunderlige værdier og dit medfødte storsind  - eller mere præcist og ordret: dit lyse sind (sanskrit:  Bodhicitta).
 Det drømmende, sansende og reflekterende dagligdags sind vÃ¥gner  da op til sin egen virkelighed og  genkender den straks. SÃ¥ledes indtræffer sindets selv-frigørelse. Det er som at vÃ¥gne fra en drøm. Sindets egentlige natur og virkemÃ¥de  genkendes  spontant.  Derfor opgives tilknytning  til oplevelser og identitet ved at opleve - helt af sig selv og selvfølgeligt. Derfor ophører   forvrængningen. Det er som et bortkommet barn, som genfinder sin mor.

 

 

Indsigt

Pradjnaparamita fra Java.Det kan kun foregÃ¥ pÃ¥ denne mÃ¥de, for befrielse og oplysning afhænger af indsigt i sindets natur. Indsigten er Ã¥rsagen til frigørelse, og enten indtræffer den eller ogsÃ¥ udebliver den, sÃ¥   slap af, mens du lærer og træner. NÃ¥r frigørelsen er sket, kommer oplysningen af sig selv.
  SÃ¥ det er den enkle formel:  indsigt – befrielse – oplysning.  Problemet er at opnÃ¥ indsigt. Der er rigeligt at afvikle og udvikle, før det bliver muligt.

  SÃ¥, begynd dér, hvor du er.  Slap af, mens du gør det. Giv slip, nÃ¥r du hænger fast i din egen  sindstilstand. Lad sindet befri sig selv. Bed dit eget sind om, at netop det sker (det er den virkelige buddhistiske bøn). Sindet er som en slange, som har slÃ¥et knude pÃ¥ sig selv. Derfor er den ogsÃ¥ i stand til selv at løse knuden op.
  Hvor svært kan det være?  Sindet er meget stort og du er altid midt i hele dit sind, sÃ¥ bøj dig for denne fantastiske og storslÃ¥ede virkelighed og bed til din egen  Buddhanatur. MÃ¥ske er der ikke en Gud udenfor, men der er helt sikkert en Buddha indenfor. Se selv efter. Undersøg det nøje. Den indre Buddha er ikke dit Selv, men snarere dit  sinds natur, ligesom solskin er solens natur. Du er den, som oplever at befinde sig i Buddhanaturen. Dig selv som oplever eller vidne til dine oplevelser er et mystisk forhold, som vi kommer ind pÃ¥ i artiklen:  Om opfattelsen 3, Selvets illusion.Klik her for toppen af siden

 

 

De 3 slør

Pradjnaparamita fra Java.Udvikling af de rette kvaliteter og afvikling af de dÃ¥rlige vaner er de relative midler, som anvises, for at fjerne de tre slags slør, som tilslører din egen Buddhanatur. Det er uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør, som skjuler sindets egentlige natur. I  teorien  er det nemt at slippe af med dem, men i praksis meget vanskeligere, for hele vores identitet er hængt op pÃ¥ dem, og hele vores liv er domineret af dem. De manifesterer sig som trang til det ene og det andet  (sanskrit:  trishna, ordret tørst), sÃ¥ det er ikke helt nemt bare at give slip. Lidenskab og karma ligger pÃ¥ lager i sindet som vilje (sanskrit:  cetana), vaner (sanskrit: samskaras), lidenskab (sanskrit: kleshas)  og  begreber  og aktiveres af vores oplevelser som reaktion pÃ¥ den fortolkede opfattelse.
 Metoderne til frigørelse er derfor bÃ¥de de dygtigt anvendte  virksomme midler (sanskrit: upaya), meditation og klarhedens visdom (sanskrit: pradjña). Meditation er ogsÃ¥ upaya, men den vigtigste blandt flere andre slags virksomme midler. Pradjña og upaya vil med tiden fjerne de 3 slør.
  (Denne formulering om  upaya  og  pradjña er en anden mÃ¥de at sige: de seks fuldstændige færdigheder eller  paramitas.)

 Vigtigt at bemærke er, at de lidenskabelige følelser ikke i sig selv er problematiske, men at  tilknytning og  identifikation med dem fÃ¥r lov til at beholde hele problematikken og udfordringen. Uden tilknytning og identifikation med de lidenskabelige følelser, tilslører de ikke noget, men viser sig som ren intuition, hvilket kaldes for visdomsind, sanskrit:  djñana. Respekter derfor venligst din egen følsomhed som kilde til visdom.
 

  Lidelsens rod er ikke lidenskab som sÃ¥dan, men  avidya, ubevidsthed og uvidenhed. Og den derfra opstÃ¥ede indbildning, sanskrit:  moha.  Til gengæld manifesterer avidya sig som en lidenskabelig brand af forvirring, indtil befrielsen indtræffer. Befrielsens energi kommer netop fra denne lidenskabelige følelse af forvirring om  Nirvana, samsara og karma.
 

 Men det er meget svært at give slip pÃ¥ tilknytning og identifikation.  SÃ¥dan er det, men det bør ikke bekymre dig alt for meget, for det er naturligt sÃ¥dan. Det tager lang tid at vænne sig til, at det er muligt at leve uden tilknytning og identifikation. Grunden er, at det skal  genkendes. Man mÃ¥ selv gennemskue forholdet. Først nÃ¥r det er sket, kan sindet faktisk genkende sin egen natur som egentlig uden tilknytning og identifikation. Som et frit og Ã¥bent felt for oplevelser, belyst af sindets egen iboende klarhed.  (Læs artiklen:  Om opfattelsen 1,  om sindet som en beholder for sine oplevelser og som medfødt klarhed eller skelne evne.)
 

 Og her kommer sÃ¥ den nemme vej. Der er nemlig meget arbejde ved tilknytning og identifikation, sÃ¥ nÃ¥r du oplever, at du ikke længere behøver at udføre dette arbejde, slapper du naturligt af, og holder naturligt op med at gentage denne type arbejde. SÃ¥ herfra bevirker situationen, at du ikke behøver gøre noget. Resten kommer af sig selv, fordi sindet genkender sig selv. SÃ¥ upayas hjælper dig med at give slip. Pradjña hjælper sindet til at genkende sig selv.

 

 

VÃ¥gn op

Pradjnaparamita fra Java.Buddha’s  anvisningerne skulle gerne føre til en sÃ¥dan indsigt og opvÃ¥gnen, hvor du opdager, hvem og hvad du bÃ¥de er og ikke er, og hvordan, du er det - eller ikke er det. Sanskrit ordet Bodhi oversættes ofte som opvÃ¥gnen, men mest som oplysning. Ordret betyder Bodhi lys. De følgende sider forsøger at vise grundene til at søge frigørelse og oplysning, definere og pÃ¥pege Nirvana samt hvilke kvaliteter, som det anbefales at virkeliggøre.

  Skade  virkning pÃ¥ andre og dig selv er, hvad der menes med de usunde vaner, som bør afvikles. Gavn for bÃ¥de dig selv og samtidigt alle andre er de gode kvaliteter. Buddha Sakyamuni viser flere forskellige metoder til afvikling af de dÃ¥rlige vaner og de misvisende begreber, som tilslører sindets vidunderlige værdier. Klassisk buddhistisk  meditation  er den vigtigste metode. Nirvana er mÃ¥let, og skønt det egentlig ikke kan defineres præcist, fordi Nirvana overgÃ¥r enhver forstand, kan rammerne for det, og Nirvanas virkninger kan beskrives.
 

Klik her for toppen af siden

 

Vær god mod alle

Pradjnaparamita fra Java.Generelt anbefales det at være et godt menneske, bÃ¥de overfor dig selv og alle andre væsner, som du møder, og som ligesom dig selv besidder sanser og følelser, og som ogsÃ¥ har en idé om sig selv. Derfor betegnes disse sÃ¥ledes besjælede som  de sansende væsner i Dharma’ens terminologi. De er alle dybest set præcis ligesom os selv og befinder sig ogsÃ¥ i samme situation som os. Alle fødes, lever og dør med mange følelser omkring det hele.

   Ondsind og skadefryd frarÃ¥des derfor pÃ¥ det kraftigste, ikke mindst fordi du givetvis ikke selv ønsker at blive udsat for ondsind og skade. Er du drevet af ondsind og forvolder skade pÃ¥ andre sansende væsner, vil sporene derfra i dit sind  (sanskrit:  bidja, frø - hører hjemme i 4 skandha: samskaras) bevirke, at du tiltrækker ondsindethed og skadefryd, og derfor selv bliver udsat for det senere i livet eller i pÃ¥følgende inkarnationer  (denne tendens i sindet kaldes for karma).
   Alle er samspilsramte og elendighed ved det er uundgÃ¥eligt.
 

 Derfor opstÃ¥r medfølelse med alle sansende væsner helt naturligt, nÃ¥r denne sandhed for alvor siver ind. Dharma’ens dygtigt anvendte metoder (upaya) kan fjerne uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør. Den virkelige Buddha (Buddha  Vadjradhara; tibetansk: Dordje Tjang - det visionære udtryk for din egen Buddhanatur) viser sig, nÃ¥r disse slør fjernes. Din idé om dig selv er ikke den virkelige Buddha. Dit eget sind er den virkelige Buddha. Desværre er du sikkert ikke selv klar over det, og jeg ville undre mig meget, hvis du kunne sige, at du var  vant til det.
 

  Kærlig velvilje og dyb medfølelse (sanskrit: maitri og karuna, som er  Bodhicitta’s  udtryk) har det svært, nÃ¥r der er en umiddelbar modvilje etableret i sindet. En sÃ¥dan modvilje opstÃ¥r fra de 3 slør og forsvinder ikke uden diagnose, prognose og bevidst indsats ved enten Bodhicitta eller modgift. Du kan relativt nemt lære at hÃ¥ndtere din egen modvilje, fordi du vil lære at beherske alle dine reaktioner.
 

  De andres modvilje mod bÃ¥de dig selv og andre er derimod meget svært at hÃ¥ndtere, for du kan ikke - og bør ikke - styre de andres liv og holdninger. For at undgÃ¥  lidelse  kan det blive nødvendigt at gribe ind overfor andre, som med ondsind skader og ødelægger. Men vi mÃ¥ forstÃ¥, at dette ondsind ogsÃ¥ er et stort problem for dem, som har det, og de vil sandsynligvis helst være fri for det, hvis de blot kunne slippe af med det. Den, som gribes af modvilje, bliver fanget af det, og sindet fÃ¥r varieret grad af emotionelt tunnelsyn og deltagende forstÃ¥else og indlevelse i andre forringes tilsvarende. Tendenserne til modvilje modvirkes ved  at fremelske kærlig velvilje, sanskrit:  maitri.

 

 

Buddha Sakyamuni på opdagelse

Pradjnaparamita fra Java.Som ung prins blev Buddha Sakyamuni grebet af skuffelse over, at alt før eller siden fører til lidelse, og han længtes efter liv helt uden smerte, angst og uvidenhed. Der MÃ… være en ubetinget lykke, tænkte han, da han forstod, at alle  livets sÃ¥kaldte glæder afhænger af omstændigheder, som aldrig varer ved. SÃ¥ledes begynder hans Ã¥ndelige interesse. Det forunderlige ved Buddha Sakyamuni er, at han opdager en sÃ¥dan tilstand af ubetinget lykke, som kaldes Buddha-tilstanden, og fandt ud af, hvordan man forbliver i den. Han opdager karmas virksomhed og forstÃ¥r at overstÃ¥ den.

 Forudsætningen for  Nirvana er, at Buddha Sakyamuni først gav helt slip pÃ¥ tilknytning og identifikation med alt og alle - og gav helt slip pÃ¥ tilknytning til – og identifikation med – sin krop og  sin sindstilstand. Helt og fuldstændigt slip. Derfor kan Buddha Sakyamuni ikke domineres af nogen eller noget  - heller ikke af sin fortid, og derfor er han det afgørende forbillede for folk, som gÃ¥r i hans spor eller pÃ¥ hans vej. Vejen til Nirvana. Artiklerne om Buddha  gÃ¥r i dybden med dette emne.

Klik her for toppen af siden

 

Det banale mysterium

Pradjnaparamita fra Java.Ubetinget lykke har naturligvis ingen årsag... Den er der hele tiden i baggrunden og venter blot på at blive bemærket. Det er en afgørende opdagelse, som Buddha Sakyamuni gjorde, og som få har forstået fuldt ud.
 Vi forventer, at der findes  en grund til lykken  pÃ¥ en eller anden mÃ¥de, for eksempel ved det rigtige liv, den rigtige livsførelse, de rette omstændigheder eller den rette tro, men det er der ikke.
 Lykken er en tilstand i sindet, som faktisk ikke behøver en Ã¥rsag. Lykke er sindets naturlige tilstand, nÃ¥r det ikke forstyrres eller bearbejder og behandler sine oplevelser. Man bemærker det ikke pÃ¥ grund af de 3 slør, som skaber en masse aktivitet i sindet.

 Buddha Sakyamuni siger, at lidelsen har en Ã¥rsag. NÃ¥r lidelsen og dens Ã¥rsag er overstÃ¥et, fÃ¥r vi øje for baggrunds-strÃ¥lingen, sÃ¥ at sige - den rene glæde og kærlighed. Ligesom tillid er tilbage, nÃ¥r al  tvivl  er væk, sÃ¥ledes er glad lykke resten, nÃ¥r Ã¥rsagen til al lidelse er overstÃ¥et, og glad lykke er meget kærlig. Derfor kaldes denne tilstand ogsÃ¥ for fryd og henrykkelse. I den fuldstændige oplysning  hæfter Buddha Sakyamuni sig ikke ved glæden, men den er der jo alligevel, for den er følelsen af  klarheds-naturen. En spontan neutral kvalitet og aktivitet i sindet.
 

  Man kunne kalde  en Buddhas glæde for Buddha-naturens grundtone. En slags nul-lyd. At noget  ubetinget sÃ¥ledes alligevel er en aktivitet, kommer vi ind pÃ¥ senere. Du bedes bemærke, at denne aktivitet udelukkende er   kvalitativ. Og at denne kvalitet bestÃ¥r i at være  uforhindret.
 

  Denne opdagelse har en eksistentiel dimension, nemlig at vi finder lykken i vores eget væsen og udfoldelse (og tilbageholdelse af handling, sanskrit: ahimsa, altsÃ¥ ikke-vold), snarere end hos vores omgivelser, hvorfra vi kun kan forvente karma pÃ¥ det dagligdags og verdslige plan, skønt altid  godt selskab pÃ¥ det Ã¥ndelige. (Bodhisatva’er har brug for alle de andre sansende væsner i verden for at træne i Bodhicitta,  sÃ¥ selv dÃ¥rligt selskab kan være godt selskab.)
 

 Der er ogsÃ¥ en interessant psykologisk dimension, nemlig at sindets  rummelighed, som blot giver plads til alle slags oplevelser, bÃ¥de  er noget banalt, som vi altid bevæger os rundt i, og et stort mysterium, som besidder  vidunderlige værdier,  pÃ¥ samme tid. Al den plads, der er i sindet til alting, synes uendelig. Sindets følsomhed og klarhed synes ogsÃ¥ uendelig i al sin naturlighed, nÃ¥r blot den ikke tilsløres og forgiftes af sin egen uvidenhed, forvirring, forvrængning, fordrejning, tilknytning, vrede og nydelse.
 

  Udtrykket:  storsind fÃ¥r pludselig en ny dimension. Der er nemlig ikke nogen selv-optagethed i al denne lykke, kærlighed og Ã¥benhed, og alligevel er den helt din egen i al sin almene gyldighed. Men ser du forskel pÃ¥ subjekt og objekt, nyder og nydelse, ser du ikke klart. SÃ¥ er du offer for uvidenhedens tilsløring af den psykologiske virkelighed, som du altid befinder dig i.  Artiklerne:  Om opfattelsen  handler om disse emner. Hvordan du bærer dig ad med at fjerne tilsløringen, kan du læse i artiklerne  om træning i meditation.

Klik her for toppen af siden

 

Stor Dharma og mange mestre

Pradjnaparamita fra Java.Buddhas Lære er meget omfattende, ikke mindst fordi Buddha Sakyamuni virkede som Guru i 45 Ã¥r, men ogsÃ¥ fordi sÃ¥ mange mestre i historiens forløb har bidraget med deres kommentarer, og nye meditations-systemer og  yoga’er  blev udviklet. Der er ikke blot en enkelt bog i Buddhas Dharma, som Biblen eller Koranen er der for kristne og muselmænd. Beretningerne om Buddha Sakyamuni’s virksomhed og instruktioner fylder et bibliotek pÃ¥ over 100 bøger. Det er lidt af en opgave, at præsentere kortfattet pÃ¥ en hjemmeside. Det kan selvfølgelig slet ikke lade sig gøre. Alligevel forsøger jeg, men det kan kun blive til en smagsprøve og et  eksempel pÃ¥, hvad jeg selv har fundet vigtigt og relevant at vise. Jeg har valgt at præsentere især ét filosofisk system,  nemlig Cittamatra anskuelsen, skønt der er flere gyldige i Dharma'en. Det gør opgaven lidt nemmere.

 Hjemmesiden er en slags grundbog i Dharma og risikerer derved at forenkle, hvad man ikke kan gøre simpelt uden at udviske. SÃ¥dan skal den heller ikke opfattes eller bruges. Hjemmesiden er snarere som en dør, som Ã¥bner til et stort hus fuld af mange rum og mange andre døre. Sigtet er at give dig et overblik og en adgang.

Klik her for toppen af siden

 

Den gamle religion er helt ny
for os i Vesten

Pradjnaparamita fra Java.Grunden til denne præsentation er, at folk skal vide, hvad de gÃ¥r ind til eller kan forvente, nÃ¥r de engagerer sig i Dharma'en og mesterlæren, som den traditionelt dyrkes i Tantra. Dharma er religion pÃ¥ en ny mÃ¥de for de fleste danskere. Anskuelserne handler pÃ¥ flere mÃ¥der mere om psykologi end filosofi, men de er ogsÃ¥ religion, selvom der ikke er nogen Gud i Buddhas betragtninger.  Gud forklares simpelthen ikke af Buddha Sakyamuni. Dharma'en handler imidlertid i høj grad om  det hellige i livet, nemlig  livet selv, og har dermed ogsÃ¥ en mere folkelig appel.  Dharma'en overskrider sÃ¥ledes ogsÃ¥ tidsÃ¥ndens fordom om religion. Det hellige i livet er ikke Gud som sÃ¥dan eller en hellig Ã¥nd, som svæver ned fra himlen. Det hellige er en naturlig følelse, som vækkes ved naturlig fremkomst af naturligt   Bodhicitta.

  For mange mennesker synes Nirvana at være et næsten uopnÃ¥eligt mÃ¥l. SÃ¥  Buddha Sakyamuni gav instruktioner om fred og ikke-vold  (sanskrit:  ahimsa), udvikling af god karma, afvikling af dÃ¥rlig karma og veje til paradiserne, som derfor er, hvad de fleste buddhister bestræber sig pÃ¥. Med et dybere engagement (Mahayana - Bodhisatva fartøjet) vil buddhisterne oveni søge at udvikle et Ã¥bent sind, drevet af kærlighed og medfølelse,   Bodhicitta. Dette dybere engagement tager sit udgangspunkt i en forstÃ¥else af  sunyata - hele verdens mangel pÃ¥ substans og enestÃ¥ende, uafhængig selvstændighed. Eller sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de, er udgangspunktet den  gensidigt betingede og samtidigt opstÃ¥ede Ã¥rsagskæde. I Ã¥rsagskæden kan hvert enkelt led kun virke i sammenhæng med de andre led. Det enkelte led er  essensløst, fungerer ikke og giver ikke mening uden de andre.
 

 Essensløsheden er betegnet som  sunyata, den ‘positive’ tomhed (i betydningen, at der ikke mangler noget). Selvom man mÃ¥tte anse Nirvana som noget fjernt og uopnÃ¥eligt, kan denne type praksis (sanskrit: sadhana) virke meget stærkt, ogsÃ¥ selvom man lever et almindeligt liv uden at ty til klostre eller lange meditative tilbagetrækninger.
 

  Buddha Sakyamuni ses næsten altid afbildet siddende i meditation. Meditation er den eksperimentelle ramme, som man anbringer sig selv i, for at blive i stand til selv at opdage  sindets natur, virkemÃ¥de og  selv-frigørelse. Uden meditation er det en næsten hÃ¥bløs udfordring.
 

  Jeg anbefaler en progressiv læsning af de følgende sider:  Læs først om Buddha, sÃ¥ om  anskuelsen, som her omtales som opfattelsen, da det handler om at være følsomt, sindigt og opmærksomt opfattende, for at træne opmærksomheden og opdage sin egen medfødte eller uskabte rummelighed og klarhed i sindet. Det handler selvfølgelig ogsÃ¥ om at fatte, hvad traditionen lægger vægt pÃ¥. Desuden beskriver de buddhistiske anskuelser helt generelt, hvordan vi mennesker bærer os ad med at opleve noget og gøre os i stand til at fÃ¥ viden. AltsÃ¥ en almen psykologi. SÃ¥ artiklen: om opfattelsen beskriver simpelthen hvordan opfattelser opstÃ¥r. Begrebet opfattelse udtrykker ogsÃ¥  anskuelsens begrænsning. Den virkelige indsigt er ufattelig - skønt indlysende, nÃ¥r den indtræffer.
  Læs derpÃ¥ om  træning i meditation og sÃ¥ videre.

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Buddha Sakyamnui oplysningen - Collection Guy van Rijn, Belgien.

Buddha Sakyamuni
 - oplysningen -
Collection Guy van Rijn, Belgien.

Baggrunds billedet på denne side viser
Buddhainden Pradjñaparamita, Klarhedens Visdom
.

 

Shamar Rinpotje

Væk en simpel etik

      UndgÃ¥ de 10 udyder:
  1. undgÃ¥ de fysiske udyder ved at slÃ¥ ihjel, stjæle
        og erotisk misbrug;

 2. de sproglige udyder ved at lyve, bagtale, tale
         barskt og bruge talen til at skille folk ad;
 3. og de mentale udyder ved had, begær og
        forvirring. Desuden bør du undgÃ¥  enhver rus
         og blind tro.


 At følge disse retningslinier er din beskyttelse, og de er ikke et sæt love, som skal overholdes for deres egen skyld. Lær hvad disse udyder er, og lær at undgÃ¥ dem. Det buddhistiske syn pÃ¥ moralsk opførsel er, at den vil beskytte dig  [mod diverse ulykker]  ligesom et stærkt rustning.”
 

Den 14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje, juli 2010.       
 

Klik her for klummen som PDF fil

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk