Forsiden

sitemap

Tendar

Om bogen ’Buddhanature’ af Shamar Rinpotje

 I 1988 gav den  14. Shamar Rinpotje instruktioner efter den 3.  Karmapa Rangdjung Dordje’s bog: Påvisning af Buddhanaturen. Denne serie af instruktioner har Tina Draszcyk fra Østrig oversat og udformet som en bog, der blev færdig og udgivet i 2018. Det er en glimrende lille bog, som på en udtømmende måde forklarer og viser  Buddhanaturen.

            Bogen er udgivet af Bird of Paradise Press i USA som:
                        Buddha Nature
                        Our Potential for Wisdom, Compassion and Happiness
                        by Shamar Rinpoche
                        Translated and Introduced by Tina Draszczyk
                        ISBN:  978-0-9965059-8-7.
 

 Her er en lille prøve på emnet og teksten. Bemærk venligst, at når Shamar Rinpotje omtaler ’forurening,’ betyder det at der er noget, altså urenheder, som tilslører eller overskygger det ellers rene og således utilslørede eller åbne  sind. Der er altså ikke tale om egentlig ‘snavs’ eller noget sygt, men om noget ret træls eller plagsomt, set ud fra et buddhistisk perspektiv. Sådanne slør, sanskrit:  avaranas, er af tre slags.  Karma slør,  begrebs mæssige slør og tilsløring ved  kleshas, klistersindet. Slørene er helt naturlige og uden ’synd’ eller noget ’forkert’ ved sig. Det er den oprindelige renhed, som tilsløres, ligesom mudder i en flod gør den ugennemsigtig.  Indsigt  kan fjerne disse slør eller urenheder, så dit eget sind fremstår helt klart, rummeligt og uden  forhindringer, samt uden at forhindre noget i at vise sig. Denne rene klarhed kaldes også for ’klarhedens vished,’ sanskrit:  pradjña. Eller sindets  klarheds natur.  Rinpotje skriver i sin bog på side 22:
 

 ”De mest intense forureninger, som forhindrer os i at opfatte sindets sande natur, er plagerne, som påføres ved at klynge sig til ’Selvet,’ hvor vi identificerer os med basis bevidstheden  [sanskrit:  alayavidjñana]  som [om den er] vores egen fortsatte  identitet.  [Læs om Selvet under:  anatman.]  Dette mønster har stået på siden begyndelsesløs tid. Og når vi ligger under for sådan klyngen til sig selv, opstår andre plager naturligt, og disse bevirker handling  [karma]. Når vi handler, vil spor [sanskrit:  vasanas]   fra de fysiske, sproglige og mentale handlinger blive lagret i basis bevidstheden  [sanskrit:  alaya, sindets rummelighed har en dimension af  særlig hukommelse om sådanne spor]. Denne proces foreviger således sig selv.”
 

 ”Med mindre du renser dig for  [eller fjerner disse]  plager og karma, vil du ikke blive i stand til at forstå, at sindets sande natur er  vished.  Selv hvis du prøver at få øje på sindets sande natur – for eksempel ved  meditation – vil disse plager og karma forebygge, at du genkender dets natur.  [I stedet vil du opleve slørene og din karma udfolde sig.]  Det skyldes, at andre ubevidste karma tendenser modnes og forhindrer [genkendelses]  processen, før muligheden for at opdage sindets sande natur kan modnes  [og derpå finde sted]. De forhindrer eller hæmmer din evne til at genkende, at sindets sande natur er Buddha sindet  [= Buddhanaturen].”

 
 Citaterne er oversat til dansk af Tendar Olaf Høyer. Bemærk, at udtrykket som jeg her har oversat med ordet vished - i den engelske oversættelse betegnes med ordet 'wisdom' - dette skyldes en almindelig oversætter tradition, som desværre er temmelig misvisende. Udtrykket er 'pradjña' på sanskrit (sherab på tibetansk) - hvilket hentyder til en sinds tilstand, som indtræffer, når  tilknytning  og  identifikation  med alle  oplevelser  er opgivet. Fordi der er blevet givet slip, får man øje på sindet i arbejde, mens det sker - især når man mediterer i den analytiske fase af indsigts meditation, sanskrit:  vipashyana. At se sindet i arbejde, mens det producerer oplevelserne, er ret specielt. Men det er ikke 'visdom.'

 
 I stedet er det anledning til et nyt perspektiv, som gør det muligt at opdage og  genkende  sindets iboende klarhed. Så ordet betegner både en erkendelse og en sindstilstand, som ikke er helt almindelig, men helt igennem mulig og naturlig for den enkelte heldige, som mediterer korrekt. Uden tilknytning og identifikation bliver sindet helt afklaret. Mens visdom er noget andet, som i reglen kræver en hel del erfaring og menneske kundskab. Det får man ikke helt pludseligt. Men pradjña genkendes ganske pludseligt, når det sker. Derfor har jeg besluttet at bruge ordet 'vished' på dansk, fordi det bedre peger på den underliggende betydning, som  Buddha Sakyamuni  hentydede til med brugen af dette begreb. Så hver gang, der tales om Buddha'ernes visdom, er der i reglen tale om Buddha'ernes klarhed. Med pradjña handler det om sindets iboende klarhed - med udtrykket 'djñana' handler det om de lidenskabelige følelsers intuition, som fremstår som intuitiv klarhed, når tilknytning og identifikation med dem er opgivet og forladt. Så kan man sige, at det er visdom at give slip på tilknytning og identifikation med alt, men det viser på ingen måde, hvor svært det er at gøre. Eller hvori den resulterende sinds tilstand består.

Læs også om Shamar Rinpotje’s bog:  Vejen til Oplysning  (på dansk).

Læs om bogen  (på engelsk):  A Golden Swan in Turbulent Waters  (af Shamarpa om den 10. Karmapa Tjøying Dordje’s liv og virke på Christian den fjerdes tid).

Læs også om bogen:  Boundless Wisdom  (på engelsk om  Mahamudra som praksis af Shamar Rinpotje).

En ny bog af Shamar Rinpotje  om meditation: ‘A Path of Practice’ kan købes fra 'Rabsel Editions' i Frankrig. Bogen handler om  Bodhi Path Læreplanen.

En ny bog af Shamar Rinpotje  om Mahamudra som anskuelse og meditation: ‘View and Practise’ kan købes til januar 2022 (fra 'Rabsel Editions' i Frankrig).