Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Buddhismen

 

Buddha Sakyamuni underviser. Buddha statue fra Sarnath. Fotograf ukendt.   Buddhas Lære
 kaldes

Dharma
 

Dharma'en  - eller Buddha-dharma  er  Buddha Sakyamunis  anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana.

    Billedet viser Buddha Sakyamuni undervise.
   Statue fra Sarnath.

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.

Buddha’s  Dharma oversættes ofte som Buddha’s Lære. Efter sit Nirvana  ville  Buddha Sakyamuni  gerne forklare sin egen  befrielse og  oplysning, så alle vi andre ville kunne opnå den samme   indsigt og det helt samme resultat  ved at gøre og erfare  det samme. Buddhismen er således baseret på indsigt og  erfaring.  Buddha’s lære er derfor  ikke en  formaliseret tro  på et ophøjet og hinsidigt guddommeligt væsen, som har skabt verden, men som står udenfor menneskelig erfaring.

 Buddha Sakyamuni  formulerede sin insigt som  de  4 Ædle Sandheder1)  Alt fører til lidelse.
                  2) Det er der en årsag til.  (årsagen er  avidya.)
             3)  Der findes en tilstand helt uden lidelse, kaldet  Nirvana.
         4)  Der er en vej til  Nirvana.
    Disse fire handler om  lidelse og ubetinget  lykke. Lidelse og lykke er  oplevelser. Oplevelser opstår, udfolder sig og forsvinder igen i  sindet. Derfor beskæftiger Buddha’s lære sig med sindets natur og sindets virksomhed. Samt naturligvis hvad det vil sige, at opleve oplevelser. Der er således både en psykologisk og en filosofisk dimension, men det afgørende er meditation. Det kommer vi tilbage til.

 Buddha Sakyamunis  indsigt, som blev til erfaring, handler derfor om sindets natur og virkemåde.  Så alt er afhængigt af sindets formåen og tilstand. Alle oplevelser opstår ved sindets virksomhed, betinget af sindets natur. Så  Buddha Sakyamunis  erfaring var om grundlaget for  livet. Grundlaget for livet er ikke kroppen, men sindet, som oplever krop og inkarnation i verden.
 De fleste glemmer det hele tiden:  kroppen er en oplevelse. Verden er en oplevelse. Oplevelser foregår i sindet.  Oplevelser bliver til ved sindets virksomhed. Så sindet er særligt interessant, hvad angår lidelse og lykke. Det er ikke bare oplevelser - det er også tilstande. Så du kan lære at gøre din egen sinds tilstand meget fredelig. Og på den baggrund kan du hurtigt mestre den meditative trance,  samadhi.

 Det er derfor vigtigt at vide, hvad sindets natur er, og hvordan sindet virker  (sindets natur forklares på siden:  Om Opfattelsen  1. Sindets virksomhed forklares på siden:  Om Opfattelsen 2).
 Det er også vigtigt at værdsætte kroppen, som bærer inkarnationen.
 

 

Karma

 Både krop og sind begrænses af  karma. Det vil sige, at du begrænses af dine lidenskabelige instinkter, sanskrit:  kleshas, dine erfaringer og medfødte vaner, sanskrit:  samskaras. Det er dem, som bevirker karma og karmas følgevirkninger. Karma er et stort emne, men  begrebet betyder ikke, at alt er forudbestemt - eller at der er nogen som helst, som fortjener deres karma. Det er der bestemt ikke. Karma er simpelthen er mekanisme, som begrænser os.
 Det du oplever, trækker spor, sanskrit:  vasana, i sindet som en erindring,  et fortolknings mønster og et reaktions mønster, som huskes og sættes i forbindelse med den slags situationer, som du lige har oplevet. Næste gang du udsættes for en lignende oplevelse, vil ikke blot dine generelle samskaras aktiveres, men også de karma frø, sanskrit:  bidjas, som du således forbinder med en sådan situation. Det vil ikke fremskaffe et forudbestemt resultat, men en begrænsning i den oplevede situation. Sådan begrænsning vil indsnævre mulighederne i den givne situation. Så karma har noget at gøre med typiske hændelses forløb. Imidlertid kan du lære at sætte dig ud over karma og ultimativt bringe karma til ophør.

 Karma skriger på regulering. Vi har brug for at stoppe den usunde, sanskrit: akushala, karma -   og fremme den sunde, sanskrit:  kushala. Også kroppen kræver pleje og træning. Der er således en hel del forhold at sætte sig ind i, før det er muligt at opnå  Nirvana. Det er også nødvendigt med lang tids træning for at opnå fuldstændig færdighed i både anskuelse og meditation. Så Buddha’s lære er mere vanskelig og svær, end de fleste har lyst til. Lad dig ikke afskrække. Nirvana er bedre end den største lykke, for ikke blot vil du finde lykken - du vil også opnå virkelig frihed fra enhver slags dominans af nogen eller noget. Slut med besvær.

 

 

Dyb meditation

  I Dharma’en opbygger vi ikke en tro, men fjerner  flere slags  tvivl  over tid ved at undersøge det tvivlsomme grundigt og udtømmende.  Der er tvivl om den personlige  identitet, som sindet selv og mødet med verden skaber, og tvivl om hvad verden er for noget. Man undersøger også det mentale felt, hvori disse begivenheder og oplevelser foregår, fordi det er stedet for lidelse og lykke. Stedet er sindets dimension som en beholder for sine oplevelser – sindets virksomhed, som foregår i denne beholder, er identisk med de faktiske oplevelser, fordi sindet har frembragt dem. Så derfor undersøger man også de  5 skandha’er, det vil sige de mentale processer, som frembringer oplevelser.  (Herom senere.) Buddha’s lære handler ikke om teenagerens tvivl om sig selv og om, hvad livet kan tilbyde, men om den helt grundlæggende tvivl, som peger på både menneskers og dyrs basale misforståelse af deres egen situation i livet på vej mod døden og det næste liv. Det er først og fremmest en oplevelse...

 Undersøgelser af de tvivlsomme forhold foretages rent praktisk ved dyb meditation. At meditationen bliver dyb, betyder at  yogi’en glider ind i en meditativ trance på grund af fokuseret opmærksomhed indenfor en relativ stram ramme, hvad angår kroppens stilling, brug af sprog og mental disciplin. Denne tilstand af fordybelse kaldes  samadhi på sanskrit. Det tager sin tid at mestre samadhi. Der er fire grader af mesterskab, kaldet  de fire dhyanas.
 Det er i en sådan tilstand af fred og rummelighed, at undersøgelser af det tvivlsomme bedst foregår. Meditation er en form for  yoga, så derfor kaldes en udøver af buddhistisk meditation for en yogi. Man behøver altså ikke, at blive en hjemløs munk eller nonne for at blive yogi. Man skal blot meditere på den klassiske måde og opnå færdighed.

  Buddha’s Lære handler ikke blot om, hvori hans erfaring består, samt hvordan du kan opnå den og dens resultat, men også hvilke  forhindringer  der findes undervejs til den. Ikke blot karma er en forhindring. Også selve  begrebs dannelsen og de lidenskabelige følelser forhindrer genkendelse af sindets natur og virksomhed, når du endnu ikke har gennemskuet din egen  tilknytning og   identifikation med dem.
 Dharma’en anviser, hvordan du på den rigtige og bedste måde kan forholde dig til din egen udvikling af de nødvendige kvaliteter. Samt naturligvis hvordan du bedst forholder dig til afvikling af alle dårlige vaner  (sanskrit: samskaras) i dit liv og forhindringerne, hvis du ønsker dig Nirvana. Det defineres som  den 8 foldige vej.
 En sådan afvikling og udvikling, som  Buddha Sakyamuni viser, skaber de optimale omstændigheder for frigørelse og oplysning. Befrielse og oplysning sker imidlertid af sig selv, men det sker først, når  forhindringerne  for dem er væk.
 Det er derfor, at forhindringerne skal afvikles, og kvaliteterne for at kunne gøre det skal udvikles.  De nødvendige kvaliteter kaldes de 6 fuldstændige færdigheder, sanskrit:  paramitas.
Klik her for at komme øverst på siden

 

 

Afvikling: væk med skade virkningerne

  Den afgørende forhindring for  Nirvana  er uvidenhed (sanskrit:  avidya) om Nirvanas og samsara’s natur, om karma og forvrængning i sindet. Nirvanas natur indikeres ved Selvets illusion, sanskrit:  anatman  (Selvets illusion forklares på siden: Om Opfattelsen 3).

 Samsara betyder verden, som går rundt i kredsløb, ofte forklaret som tilværelsens sammensathed og gentagelser, formuleret i remsen årsagskæden ved gensidigt betinget opståen. I egentlig buddhistisk forstand betyder samsara alle vores oplevelser af sansninger og vores umiddelbare  fortolkninger  og  reaktioner  på dem. Oplevelsen af inkarnation.  Det vi inkarnerer i er samsara, det vil sige alt det, som vi oplever at være direkte adskilt fra, i modsætning til, hvad vi opfatter som os selv.

    Samsara ligger i selve grænsefladen mellem Selv
    og verden.  Samsara betyder det personlige  eller
    subjektive forhold til  verden omkring os.

 Vi ønsker og leder efter lykke ved inkarnation og søger at undgå lidelse. Samsara opstår herfra. Samsara er ikke ‘verden’ som en objektiv størrelse. Samsara er den enkeltes omgivelser, hvor  lykken søges. Det er de steder, hvor du bevæger dig rundt, og hvor også de andre sansende væsner, som du rent faktisk møder i dit liv, bevæger sig rundt i deres kredsløb. Så samsara er både konkret og abstrakt, både personligt og upersonligt, men altid det der med kredsløb og gentagelser.

 Samsara er kendetegnet ved   essensløshed, sammensathed, forgængelighed og  lidelse. Det eneste vedvarende er forandring i alle mulige kredsløb. Man kan naturligvis også sige, at gentagelser er vedvarende. Gentagelserne er systemiske. (Dharma’ens syn på samsara forklares på siden:  Om Opfattelsen 4.)
  I stedet for at oversætte samsara med verden, kunne man sige ‘det at leve i verden’ eller ‘de  sansende væsners  verden’.

 Nirvana udtrykker samsara’s ophør, og det er jo rart at vide, at et ophør er muligt. Samsara ophører dog ikke, før du faktisk gennemskuer de  tre illusoriske slør  (avidya, uvidenhed, kleshas, de lidenskabelige følelser – og karma, frugten af dine handlinger). Det gør du ikke, før  forhindringerne  for det er overstået. Derfor er meditation afgørende. På grund af meditation kan du lære at genkende forhindringerne. På grund af indsigts meditation kan du lære at gennemskue både sindets natur og virksomhed.  (Læs videre i artiklen om:  træning i buddhistisk meditation.)

 Man kan også sige det sådan, at hvor  der er samsara, er der ikke  Nirvana, mens der ikke er samsara, når der er Nirvana. Dette peger på en vigtig detalje, nemlig at der kun er kvalitativ forskel på  Nirvana og samsara, og at denne kvalitet består i måden for opfattelse. Eller sagt lidt anderledes, udfolder  Nirvana og samsara sig på det helt samme sted. Det er dette sted, som er mystisk. Stedet kaldes  bevidsthedens øjeblik. Hvad der end sker, er det her, at det klør.

 Så vi træner under meditativ trance at holde fast i selve bevidsthedens øjeblik og blot forblive i det og genkende det. Fordi bevidsthedens øjeblik er det eneste virkelige, og det er det, som hele tiden gentages i en uendelighed. Så det er også her – og kun her – at du vil finde Nirvana. Så se godt efter. Det handler ikke om at finde noget, men blot om at rumme øjeblikket uden at omklamre det. Det er den egentlige meditation, men først skal man udvikle sin koncentrations evne ved   Shamatha meditation. Shamatha på sanskrit betyder 'fred.' Så fred ved et punkts koncentration skal mestres først.

 Så følger den egentlige indsigts meditation,  vipashyana, når eleven er blevet vant til samadhi tilstanden. Meditation er derfor et vigtigt middel til at først genkende sine tilknytninger og identifikationer og derpå at kunne give slip på dem i en tilstand af samadhi. På grund af samadhi’s dybe vågne tilstedevær i øjeblikket er det nemt at gøre i den tilstand. Herefter har man jo så prøvet det og overlevet. Så denne erfaring fra meditation tager man med sig sig ud i hverdagen, hvor den vil relativisere alle dine tilknytninger og identifikationer, så det bliver muligt for dig også i det daglige at give slip og i stedet åbne op.

 

 

Udvikling: Bodhicitta,
det lyse sind og 2 slags gavn

 Den afgørende nødvendige kvalitet er et åbent sind og hjerte  (sanskrit:  Bodhicitta). De følgende artikler beskriver mere indgående uvidenhed og det åbne eller  lyse sind, som helt naturligt er både kærligt og medfølende. At det er helt naturligt betyder, at du sagtens kan have det manifest tilstede som en åben, frisk og dybtfølt tilstand i sindet af medmenneskelighed, som kærligt retter sig mod hele verden og virkeligt mærker både verden og kærligheden med hudløs følsomhed - uden at være buddhist, religiøst anlagt eller synsk. Bodhicitta opdages og udvikles ved de  seks fuldstændige færdigheder  (paramitas)

 Bodhicitta er en naturlig mulighed, som alle risikerer at erfare  (normalt vil karma imidlertid forhindre eller begrænse erfaring af Bodhicitta).  Det er dog temmelig usandsynligt, at nogen kan være i en tilstand af Bodhicitta, det lyse sind, manifest hele tiden, døgnet rundt uden at være nået til  Buddha-tilstanden  (læs om  den på siden:  Om Buddha 3)  eller de 4 højeste Bodhisatva trin, sanskrit:  bhumi. Så det er  gavn for en selv at opnå sådanne tilstande, fordi de er frie og lykkelige. Gavn for andre er at blive udsat for sådant ægte Bodhicitta. Den som besidder sådant ægte  Bodhicitta kaldes for en  Bodhisatva.  I den katolske verden ville man kalde et sådant menneske for en helgen.
 Ved at følge Buddha Sakyamuni’s anvisninger, som overfor beskrevet, kan du opnå befrielse og oplysning. Det handler næste afsnit derfor om.

Klik her for at komme øverst på siden


Der er flere gode bøger om Dharma på dansk i  boglisten.

 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Buddha
      -dharma

Buddha Amitabha tangkha fra Tilogaard, foto: Lama Olaf Høyer.

 

Buddha Amitabha, et klassisk eksempel på den perfekte afvikling af dårligdomme og fuldstændige udvikling af de rette kvaliteter.

 

 

 

Dharma bøger på hylder. Bøgerne er indpakket  i silke. Brokadesilken, som ses hænge ud i lapper, dækker over værkets titel under brokaden.

Traditionelle tibetanske hellige bøger, svøbt i silke brokader, på hylder.  Dharma er et sanskrit ord,  som  betyder en sandhed, enkelthed, enhed eller begivenhed i vores oplevelser. Buddha’s Dharma betyder således begivenheden Buddha, Buddha’s sandhed eller sandheden om Buddha. På dansk har vi ordet ’dom’ som i kristen-dom. Både dom og dharma stammer fra det samme ord i det oprindelige fælles indoeuropæiske sprog, så det er ikke ved siden af at oversætte med ’lære.’ Man kunne dog også oversætte med begrebet religion. Den moderne tidsånd har fået helt galt fat i, hvad religion betyder. Det er ikke fordi du er domineret af uvidenhed, at du er modtagelig for religion. Det er på grund af den almindelige uvidenhed, at Buddha’s lære blev opdaget og formuleret. Religion betyder ikke nødvendigvis noget med overtro og underkastelse. Men der er mange mennesker, som hellere vil udvikle en overtro og følge en leder end opnå virkelig indsigt, som afslutter deres uvidenhed. 2000 år med kristendom har lært os at blive kritiske overfor overtro og tro uden grundlag eller anden hensigt, end at blive behersket af andre. Buddhismen som religion har frigørelse som hensigt. Derfor opfattes Buddha's lære ligesom medicin. Den skal kun anvendes, så længe patienten er syg. Buddha's lære er hjælp til selvhjælp. Ikke desto mindre har de fleste brug for hjælp i lang tid. Gør derfor som lægen siger, men husk på, at det handler om dig og dit liv. Det er dig, som skal leve det. Det er dig, som prøver at lære. Forstår du ikke lægen, så find en anden.

 

Buddha gigant i Kina
Maitreya Buddha, vældig stor og gammel, hugget ud af klippesiden i Leshan, Sechuan, Kina. Statuen befinder sig øst  for byen Leshan i Sichuan provinsen i Kina. Maitreya Buddha overser 3 floders sammenfletning. Floderne er Min, Qingyi og Dadu. Denne placering gør statuen til det mest kendte udflugtsmål ved Leshan. Unesco har udnævnt statuen til en "World Heritage Site" i 1986. Statuen er verdens største udhuggede Buddha figur i sten. Arbejdet på den blev påbegyndt under Tang dynastiet i år 713 og fuldendt i 803. Maitreya Buddha er 71 meter høj og har 3 meter lange fingre.

 

 

 

 

 

Buddha Sakyamuni besejrer Maras døtre og hær frise fra Gandhara kulturen.

 

Buddha Sakyamuni besejrer Maras døtre og hær, frise fra Gandhara kulturen.
Djævelen Mara symboliserer Buddha’s  og alle andres tendens til at knytte sig til hvad vi oplever ved at føle sig tiltrukket, frastødt eller ligeglad. Buddha sidder på et bundt kusha græs med Bodhi træet bag sig, vist ved bladene fra træet i en bue over hans hoved. Omkring ham presser en hær af soldater og djævle sig på for at skræmme ham. Mara’s døtre mangler på denne frise, skønt de almindeligvis er en vigtig detalje i historien. Buddha lader sig ikke skræmme eller forføre, men giver blot slip på denne oplevelse og al slags tilknytning og identifikation, indgår i sin dybe yoga trance, vadjra-samadhi og opnår herpå Nirvana. Denne legende om Mara viser, at Buddha havde en sådan vision, før han blev fuldstændigt befriet og oplyst, sanskrit: samyak sambodhi. Buddha Sakyamuni har på denne frise lidt usædvanligt et overskæg, muligvis fordi det var almindeligt i Gandhara med overskæg på den tid. Historien forklares mere indgående på næste næste side: Om Buddha 1, som beskriver befrielsen og oplysningen i detaljer.

 

 

Kshitigarbha, tibetansk 'phags pa sa'i snying po, statue fra Rubin Museum of Art, New York. Ksitigharbha er en af de 8 Bodhisatva'er.

Her går stregen og slutter siden ...
Klik her for at åbne indholdslisten.            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk