Buddhismen
Buddhas Lære
kaldes
Dharma
Dharma'en - eller Buddha-dharma er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana.
Billedet viser Buddha Sakyamuni undervise.
Statue fra Sarnath. Baggrunds billedet viser
Buddhainden Pradjñaparamita, klarhedens vished (pradjña).
Buddha’s Dharma oversættes ofte som Buddha’s Lære. Efter sit Nirvana ville Buddha Sakyamuni gerne forklare sin egen befrielse og oplysning, sÃ¥ alle vi andre ville kunne opnÃ¥ den samme indsigt og det helt samme resultat ved at gøre og erfare det samme. Buddhismen er sÃ¥ledes baseret pÃ¥ indsigt og erfaring. Buddha’s lære er derfor ikke en formaliseret tro pÃ¥ et ophøjet og hinsidigt guddommeligt væsen, som har skabt verden, men som stÃ¥r udenfor menneskelig erfaring.
Buddha Sakyamuni formulerede sin insigt som de 4 Ædle Sandheder:
1) Alt fører til lidelse.
2) Det er der en årsag til. (årsagen er avidya.)
3) Der findes en tilstand helt uden lidelse, Buddha tilstanden.
4) Der er en vej til Nirvana, befrielse og oplysning.
Disse fire handler om lidelse og ubetinget lykke. Lidelse og lykke er oplevelser. Oplevelser opstÃ¥r, udfolder sig og forsvinder igen i sindet. Derfor beskæftiger Buddha’s lære sig med sindets natur og sindets virksomhed. Samt naturligvis hvad det vil sige, at opleve oplevelser. Der er sÃ¥ledes bÃ¥de en eksistentiel, en psykologisk og en filosofisk dimension, men det afgørende er meditation. Det kommer vi tilbage til.
Al lidelse bringes til ophør ved Nirvana. Nirvana opnÃ¥s ved indsigt, sanskrit: vidya, og dermed ophør af uvidenhed, sanskrit: avidya. Selvom meditation er en vigtig disciplin, er denne kunst ikke det samme som indsigt. Den vigtigste indsigt handler om, at du ikke er sÃ¥dan, som du tror. Og verden er ikke, hvad den udgiver sig for at være. Det kan du lære at fÃ¥ øje pÃ¥, og befrielse følger helt af sig selv. Indsigt er sindets egen dynamik, hvorved sindet genkender sig selv. Meditation understøtter blot, at du kan nÃ¥ til en sÃ¥dan situation, oplevelse – og indsigt. Fri for misforstÃ¥et selvopfattelse og forvrænget syn pÃ¥ verden.
Buddha Sakyamunis indsigt, som blev til erfaring, handler derfor om sindets natur og virkemåde. Så alt er afhængigt af sindets formåen og tilstand. Alle oplevelser opstår ved sindets virksomhed, betinget af sindets natur. Så Buddha Sakyamunis erfaring var om grundlaget for livet. Grundlaget for livet er ikke kroppen, men sindet, som oplever krop og inkarnation i verden.
De fleste glemmer det hele tiden: kroppen er en oplevelse. Verden er en oplevelse. Oplevelser foregår i sindet. Oplevelser bliver til ved sindets virksomhed. Så sindet er særligt interessant, hvad angår lidelse og lykke. Det er ikke bare oplevelser - det er også tilstande. Men alle tilstande i sindet opstår på grund af årsager og betingelser.
Så du kan lære at gøre din egen sinds tilstand meget fredelig. Ved at kultivere de rette årsager og arrangere passende betingelser. Det fremelskes under shamatha meditation.
Og på den baggrund kan du hurtigt mestre den meditative trance, samadhi. Herpå kan du mestre de 4 dhyanas og vipashyana, indsigts meditation.
(Artiklen om træning i meditation forklarer detaljerne.)
Det er derfor vigtigt at vide, hvad sindets natur er, og hvordan sindet virker (sindets natur forklares på siden: Om Opfattelsen 1. Sindets virksomhed forklares på siden: Om Opfattelsen 2).
Det er også vigtigt at værdsætte kroppen, som bærer inkarnationen.
Karma
 Både krop og sind begrænses af karma. Det vil sige, at du begrænses af dine lidenskabelige instinkter, sanskrit: kleshas, dine erfaringer og medfødte vaner, sanskrit: samskaras. Det er dem, som bevirker karma og karmas følgevirkninger. Karma er et stort emne, men begrebet betyder ikke, at alt er forudbestemt - eller at der er nogen som helst, som fortjener deres karma. Det er der bestemt ikke. Karma er simpelthen en mekanisme, som begrænser os.
Det du oplever, trækker spor, sanskrit: vasana, i sindet som en erindring, et fortolknings mønster og et reaktions mønster, som huskes og sættes i forbindelse med den slags situationer, som du lige har oplevet. Næste gang du udsættes for en lignende oplevelse, vil ikke blot dine generelle samskaras aktiveres, men også de karma frø, sanskrit: bidjas, som du således forbinder med en sådan situation. Det vil ikke fremskaffe et forudbestemt resultat, men en begrænsning i den oplevede situation. Sådan begrænsning vil indsnævre mulighederne i den givne situation. Så karma har noget at gøre med typiske hændelses forløb. Imidlertid kan du lære at sætte dig ud over karma og ultimativt bringe karma til ophør.
Karma skriger pÃ¥ regulering. Vi har brug for at stoppe den usunde, sanskrit: akushala, karma - og fremme den sunde, sanskrit: kushala. OgsÃ¥ kroppen kræver pleje og træning. Der er sÃ¥ledes en hel del forhold at sætte sig ind i, før det er muligt at opnÃ¥ Nirvana. Det er ogsÃ¥ nødvendigt med lang tids træning for at opnÃ¥ fuldstændig færdighed i bÃ¥de anskuelse og meditation. SÃ¥ Buddha’s lære er mere vanskelig og svær, end de fleste har lyst til. Lad dig ikke afskrække. Nirvana er bedre end den største lykke, for ikke blot vil du finde lykken - du vil ogsÃ¥ opnÃ¥ virkelig frihed fra enhver slags dominans af nogen eller noget. Slut med besvær.
Dyb meditation
I Dharma’en opbygger vi ikke en tro, men fjerner flere slags tvivl over tid ved at undersøge det tvivlsomme grundigt og udtømmende. Der er tvivl om den personlige identitet, som sindet selv og mødet med verden skaber, og tvivl om hvad verden er for noget. Man undersøger ogsÃ¥ det mentale felt, hvori disse begivenheder og oplevelser foregÃ¥r, fordi det er stedet for lidelse og lykke. Stedet er sindets dimension som en beholder for sine oplevelser – sindets virksomhed, som foregÃ¥r i denne beholder, er identisk med de faktiske oplevelser, fordi sindet har frembragt dem. SÃ¥ derfor undersøger man ogsÃ¥ de 5 skandha’er, det vil sige de mentale processer, som frembringer oplevelser. (Herom senere.) Buddha’s lære handler ikke om teenagerens tvivl om sig selv og om, hvad livet kan tilbyde, men om den helt grundlæggende tvivl, som peger pÃ¥ bÃ¥de menneskers og dyrs basale misforstÃ¥else af deres egen situation i livet pÃ¥ vej mod døden og det næste liv. Det er først og fremmest en oplevelse...
Undersøgelser af de tvivlsomme forhold foretages rent praktisk ved dyb meditation. At meditationen bliver dyb, betyder at yogi’en glider ind i en meditativ trance pÃ¥ grund af fokuseret opmærksomhed indenfor en relativ stram ramme, hvad angÃ¥r kroppens stilling, brug af sprog og mental disciplin. Denne tilstand af fordybelse kaldes samadhi pÃ¥ sanskrit. Det tager sin tid at mestre samadhi. Der er fire grader af mesterskab, kaldet de fire dhyanas.
Det er i en sådan tilstand af fred og rummelighed, at undersøgelser af det tvivlsomme bedst foregår. Den meditative trance bevirker, at de lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas, samt vaner og begreber, sanskrit: samskaras, ikke dominerer bevidstheden, sanskrit: vidjñana. Meditation er en form for yoga, så derfor kaldes en udøver af buddhistisk meditation for en yogi. Man behøver altså ikke, at blive en hjemløs munk eller nonne for at blive yogi. Man skal blot meditere på den klassiske måde og opnå færdighed.
Buddha’s Lære handler ikke blot om, hvori hans erfaring bestÃ¥r, samt hvordan du kan opnÃ¥ den og dens resultat, men ogsÃ¥ hvilke forhindringer der findes undervejs til den. Ikke blot karma er en forhindring. OgsÃ¥ selve begrebs dannelsen og de lidenskabelige følelser forhindrer genkendelse af sindets natur og virksomhed, nÃ¥r du endnu ikke har gennemskuet din egen tilknytning og identifikation med dem.
Dharma’en anviser, hvordan du pÃ¥ den rigtige og bedste mÃ¥de kan forholde dig til din egen udvikling af de nødvendige kvaliteter. Samt naturligvis hvordan du bedst forholder dig til afvikling af alle dÃ¥rlige vaner (sanskrit: samskaras) i dit liv og forhindringerne, hvis du ønsker dig Nirvana. Det defineres som den 8 foldige vej.
En sådan afvikling og udvikling, som Buddha Sakyamuni viser, skaber de optimale omstændigheder for frigørelse og oplysning. Befrielse og oplysning sker imidlertid af sig selv, men det sker først, når forhindringerne for dem er væk.
Det er derfor, at forhindringerne skal afvikles, og kvaliteterne for at kunne gøre det skal udvikles. De nødvendige kvaliteter kaldes de 6 fuldstændige færdigheder, sanskrit: paramitas.
Afvikling: væk med skade virkningerne
Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed (sanskrit: avidya) om Nirvanas og samsara’s natur, om karma og dermed forvrængning i sindet. Nirvanas natur indikeres ved Selvets illusion, sanskrit: anatman (Selvets illusion forklares pÃ¥ siden: Om Opfattelsen 3).
Samsara betyder verden, som går rundt i kredsløb, ofte forklaret som tilværelsens sammensathed og gentagelser, formuleret i remsen årsagskæden ved gensidigt betinget opståen. I egentlig buddhistisk forstand betyder samsara alle vores oplevelser af sansninger og vores umiddelbare fortolkninger og reaktioner på dem. Oplevelsen af inkarnation. Det vi inkarnerer i er samsara, det vil sige alt det, som vi oplever at være direkte adskilt fra, i modsætning til, hvad vi opfatter som os selv.
Samsara ligger i selve grænsefladen mellem Selv
og verden. Samsara betyder det personlige eller
subjektive forhold til verden omkring os.
Vi ønsker og leder efter lykke ved inkarnation og søger at undgÃ¥ lidelse. Samsara opstÃ¥r herfra. Samsara er ikke ‘verden’ som en objektiv størrelse. Samsara er den enkeltes omgivelser, hvor lykken søges. Det er de steder, hvor du bevæger dig rundt, og hvor ogsÃ¥ de andre sansende væsner, som du rent faktisk møder i dit liv, bevæger sig rundt i deres kredsløb. SÃ¥ samsara er bÃ¥de konkret og abstrakt, bÃ¥de personligt og upersonligt, men altid det der med kredsløb og gentagelser.
Samsara er kendetegnet ved essensløshed, sammensathed, forgængelighed og lidelse. (De 4 adelsmærker pÃ¥ rigtig anskuelse.) Det eneste vedvarende er forandring i alle mulige kredsløb. Man kan naturligvis ogsÃ¥ sige, at gentagelser er vedvarende. Gentagelserne er systemiske. (Det vil sige de 5 skandha’er gentages konstant. Dharma’ens syn pÃ¥ samsara forklares pÃ¥ siden: Om Opfattelsen 4.)
I stedet for at oversætte samsara med verden, kunne man sige ‘det at leve i verden’ eller ‘de sansende væsners verden’.
Nirvana udtrykker samsara’s ophør, og det er jo rart at vide, at et ophør er muligt. Samsara ophører dog ikke, før du faktisk gennemskuer de tre illusoriske slør (avidya, uvidenhed, kleshas, de lidenskabelige følelser – og karma, frugten af dine handlinger). Det gør du ikke, før forhindringerne for det er overstÃ¥et. Derfor er meditation afgørende. PÃ¥ grund af meditation kan du lære at genkende forhindringerne. PÃ¥ grund af indsigts meditation kan du lære at gennemskue bÃ¥de sindets natur og virksomhed. (Læs videre i artiklen om: træning i buddhistisk meditation.)
Man kan også sige det sådan, at hvor der er samsara, er der ikke Nirvana, mens der ikke er samsara, når der er Nirvana. Dette peger på en vigtig detalje, nemlig at der kun er kvalitativ forskel på Nirvana og samsara, og at denne kvalitet består i måden for opfattelse, som bevirker tilstanden. Enten genkender sindet sig selv, eller også kender sindet ikke sig selv.
Eller sagt lidt anderledes, udfolder Nirvana og samsara sig på det helt samme sted. Det er dette sted, som er mystisk. Stedet kaldes bevidsthedens øjeblik. Hvad der end sker, er det her, at det klør.
SÃ¥ vi træner under meditativ trance at holde fast i selve bevidsthedens øjeblik og blot forblive i det og genkende det. Fordi bevidsthedens øjeblik er det eneste virkelige, og det er det, som hele tiden gentages i en uendelighed. SÃ¥ det er ogsÃ¥ her – og kun her – at du vil opdage Nirvana. SÃ¥ se godt efter. Det handler ikke om at finde noget, men blot om at rumme øjeblikket uden at omklamre det. Det er den egentlige meditation, men først skal man udvikle sin koncentrations evne ved shamatha meditation. Shamatha pÃ¥ sanskrit betyder 'fred.' SÃ¥ fred ved et punkts koncentration skal mestres først.
SÃ¥ følger den egentlige indsigts meditation, vipashyana, nÃ¥r eleven er blevet vant til samadhi tilstanden. Meditation er derfor et vigtigt middel til at først genkende sine tilknytninger og identifikationer og derpÃ¥ at kunne give slip pÃ¥ dem i en tilstand af samadhi. PÃ¥ grund af samadhi’s dybe vÃ¥gne tilstedevær i øjeblikket er det nemt at gøre i den tilstand. Herefter har man jo sÃ¥ prøvet det og overlevet. SÃ¥ denne erfaring fra meditation tager man med sig sig ud i hverdagen, hvor den vil relativisere alle dine tilknytninger og identifikationer, sÃ¥ det bliver muligt for dig ogsÃ¥ i det daglige at give slip, sanskrit: naishkramya, og i stedet Ã¥bne op.
Udvikling: Bodhicitta,
det lyse sind og 2 slags gavn
Den afgørende nødvendige kvalitet er et Ã¥bent sind og hjerte (sanskrit: Bodhicitta). De følgende artikler beskriver mere indgÃ¥ende uvidenhed og det Ã¥bne eller lyse sind, som helt naturligt er bÃ¥de kærligt og medfølende. At det er helt naturligt betyder, at du sagtens kan have det manifest tilstede som en Ã¥ben, frisk og dybtfølt tilstand i sindet af medmenneskelighed, som kærligt retter sig mod hele verden og virkeligt mærker bÃ¥de verden og kærligheden med hudløs følsomhed - uden at være buddhist, religiøst anlagt eller synsk. Bodhicitta er det oprindelige naturlige (sanskrit: prakrit) sind – blot uden forhindringer. Hvis og nÃ¥r forhindringerne pludseligt forsvinder, bliver du bevidst om dette Lyse Sind. Bodhicitta opdages og udvikles ved de seks fuldstændige færdigheder (6 paramitas).
Bodhicitta er en naturlig mulighed, som alle risikerer at erfare (normalt vil karma imidlertid forhindre eller begrænse erfaring af Bodhicitta). Det er dog temmelig usandsynligt, at nogen kan være i en tilstand af Bodhicitta, det lyse sind, manifest hele tiden, døgnet rundt uden at være nået til Buddha-tilstanden (læs om den på siden: Om Buddha 3) eller de 4 højeste Bodhisatva trin, sanskrit: bhumi. Så det er gavn for dig selv at opnå sådanne tilstande, fordi de er frie og lykkelige. Gavn for andre er at blive udsat for sådant ægte Bodhicitta. Den som besidder sådant ægte Bodhicitta kaldes for en Bodhisatva. I den katolske verden ville man kalde et sådant menneske for en helgen. Det er i sig selv problematisk, fordi det fremelsker fans, beundrere og bureaukrater, mens helgenen helst ville have elever.
Ved at følge Buddha Sakyamuni’s anvisninger, som overfor beskrevet, kan du opnÃ¥ befrielse og oplysning. Det handler næste afsnit derfor om
|
Der er flere gode bøger om Dharma på dansk i boglisten.
|
