Forsiden

sitemap

Tendar

De 3 Fartøjer

  Mula-sarvasti-vada

Munke- og nonne-ordenen er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen. Den hedder Mula-sarvasti-vada pÃ¥ sanskrit og er verdens ældste klostervæsen. Det er en lang historie om buddhismens klostervæsen, som ikke skal berettes her, men Mulasarvastivada er kort sagt ældre end  Theravada, som er den Sydligste Buddhismes munke- og nonne-orden, skønt begge traditioner kan føres tilbage til  Buddha Sakyamuni selv.  Mula betyder ’rod,’ sÃ¥ vores tradition udskilte sig fra den gamle Sarvastivada, fordi tilhængerne mente, at de holdt fast i det oprindelige Sarvastivada. Da det skete, havde Theravada endnu ikke udskilt sig fra den gamle Staviravada tradition. Men der var ikke de helt store forskelle pÃ¥ de gamle traditioner.

 Det karakteristiske træk ved kloster-traditionen er de mange løfter, som de glade munke og nonner tager. Munkene har 253, nonnerne 360 løfter, som bevirker, at de kan være pÃ¥ planeten her, næsten uden at skade noget andet sansende liv nÃ¥r de følger forskrifterne. Det er denne karma regulerende funktion, som i tidernes løb har tiltrukket tusinder af mennesker til at pÃ¥tage sig løfter og betræde den Ã¥ndelige eller mentale udviklings vej pÃ¥ den i virkeligheden nemmeste mÃ¥de.
 

 I reglen har de buddhistiske lande haft stor gavn af munkene og nonnerne. For eksempel blev den medicinske lærdom i Indien,  Ayurveda, systematiseret og udviklet i klostrene i Oldtiden, som det ikke var set før i nogen civilisation, fordi det medicinske fag blev holdt hemmeligt i familie traditioner fra far til søn andre steder i samfundene.
 Den etiske pÃ¥virkning af klostrenes omgivelser har ogsÃ¥ været ganske betydelig til det gode. Lever man døgnets 24 timer i den buddhistiske Ã¥nd, er der meget, som bliver en hel del lettere at opnÃ¥ færdighed i. I klostrenes fællesskab foregÃ¥r der en næsten konstant formidling af  transmissionen, hvilket ikke blot holder den i live, men som ogsÃ¥ holder munkene og nonnerne pÃ¥ sporet til  frigørelse  og  oplysning.
 

 Næsten alle, som besøger et kloster, kan mærke den  gavnlige og gode atmosfære og tage en god oplevelse med hjem. Klostrenes høje etiske standard har haft en afsmittende virkning pÃ¥ de almindelige samfund. At støtte klostre, munke og nonner er meget bedre end at støtte kunst og sport for samfundet. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, blot er det ordinerede personales indsats stærkt undervurderet i Danmark. Man støtter det gode i én selv, nÃ¥r man støtter munke og nonner.

3 fartøjer

I vores tradition taler man om de 3 fartøjer, som vil bære os til befrielsen. De hedder  Hinayana,  Mahayana og  Mantrayana (eller Vadjrayana). De oversættes som Det Lille Fartøj, Det Store Fartøj og Mantra-fartøjet (eller Diamant-fartøjet). I en anden traditionel udlægning hedder det imidlertid:

    1) Elevernes fartøj,  Sravaka-yana
  2) De Ensomme Buddha'ers fartøj,  Pratyeka-buddha-yana
3) Bodhisatva-fartøjet,  Bodhisatva-yana,
                                      hvilket sidste igen inddeles i:
                                   a) Sutra og   b) Tantra.

  De første to svarer til Hinayana, Sutra svarer til Mahayana og Tantra til Mantrayana. Du vil finde begge beskrivelser af fartøjerne i litteraturen.
 

  Sutra betyder Buddhas ord og hentyder almindeligvis til den klasse af kanoniske bøger, som beskriver stederne, begivenhederne og Buddha Sakyamunis faktiske ord, som han udtalte ved disse forskellige lejligheder. Der er sÃ¥ledes ogsÃ¥ Sutra'er, som beskriver begivenhederne ved Buddha Sakyamunis instruktioner i Hinayana, nemlig de sÃ¥kaldte  Agama Sutras.
 

  Tantra betyder almindeligvis en samling tekster af visionær oprindelse, som ogsÃ¥ almindeligvis tilskrives Buddha, og som beskriver Tantra’ernes oprindelse, sammenhæng og omfang. I forbindelse med de 3 Fartøjer betyder Sutra og Tantra imidlertid to klasser af anskuelser, og er ogsÃ¥ betegnelser pÃ¥ to forskellige slags meditativ praksis og ritual.  (Læs siden:  Om buddhistisk meditation.) Som sÃ¥dan kaldes Sutra for  Ã…rsagsfartøjet og Tantra for  Virkningsfartøjet.
 

   De kanoniske eller almindeligt anerkendte bøger inddeles ofte i 3 kategorier. De kaldes  De 3 Kurve, sanskrit:  Tripitaka, fordi teksterne i oldtiden blev opbevaret i kurve af træ. De 3 kurve er  1.) Sutra,  2.) Vinaya og  3.) Abhidharma. Sutra er Buddhas ord, som forklaret ovenfor. Vinaya er ogsÃ¥ Buddhas ord, men hvor de specifikt handler om munke-, nonne- og kloster-livet. Abhidharma er den systematiserede lære-bygning, som er baseret pÃ¥ Sutra, men forfattet af forskellige mestre indenfor traditionerne for at sammenfatte forskellige emner i Buddha’s lære.
 

 I Historiens løb er der afholdt flere Buddha-dharma-konciler, hvor man har besluttet, hvilke bøger, som burde kanoniseres. Disse konciler bevirkede altid splittelse, hvorved der opstod flere og flere traditioner. Der burde egentlig være en ekstra kurv til Tantra, men sÃ¥dan er traditionen ikke. Den tibetanske opdeling samler bÃ¥de Sutra, Vinaya og Tantra i  Kandjur bogsamlingen, mens  Tendjur indeholder Abhidharma.
 

  NÃ¥r man benytter sig af de 3 fartøjer til befrielsen, kan man sikre sig ved at ansøge om og modtage løfter, som hjælper til, at man ikke forlader fartøjerne undervejs. Løfterne, som man modtager ved en ceremoni af en Lama eller af 5 fuldt ordinerede munke  (til munke- og nonne løfter), sanskrit:  bhikshus, sigter altsÃ¥ pÃ¥ at fastholde orienteringen. Ligesom  Tilflugten er løfter noget, som man søger og derpÃ¥ modtager af folk, som er i stand til at give dem. Ofte kan en almindelig  Dharmalærer give Tilflugt, lægmands løfter og  Bodhisatva løfter. Det er den givne Dharmalærers Lama, som kan autorisere en sÃ¥dan virksomhed.
 

 1.) Hinayana er fartøjet pÃ¥ vejen til individuel befrielse, hvor hovedvægten lægges pÃ¥ læren om Selvets illusion, sanskrit:  anatman. Løfterne i denne kategori drejer sig om handlinger med krop og ‘tale’ (d.v.s. bÃ¥de sprogbrug, faktiske ord, man bruger, nÃ¥r man taler, og visse subtile følelsesmæssige energibevægelser i kroppen, som man  i nogen grad kan kontrollere ved sin vilje, sanskrit:cetana). Løfterne handler alle om, ikke at  skade nogen. Vil man holde alle løfterne, skal man blot lade være med det. Der er løfter for fuldt ordinerede, novicer samt lægfolk. Hinayana-løfter kaldes for ydre løfter, da de drejer sig om handlinger med krop og tale. De kaldes ogsÃ¥ løfter til individuel frigørelse, fordi Hinayana bÃ¥de drejer sig om Selvets illusion og om at undgÃ¥ at forvolde  skade ved ikke-vold, sanskrit:  ahimsa. Munke- og nonne-løfter indebærer cølibat. Det gør lægmands løfter, sanskrit:  upasaka, ikke. Lægmands løfterne er: ikke at dræbe, stjæle, lyve, dyrke erotisk misbrug eller skade pÃ¥ sin partner og ikke at drikke alkohol.
 

 2.) Mahayana er fartøjet pÃ¥ vejen til alles befrielse, hvor hovedvægten lægges pÃ¥ læren om alle fænomeners substantielle tomhed, sanskrit:  sunyata. Tomheden er dog ikke helt tom. Tomheden er ogsÃ¥ tom for tomhed.  (Læs om det pÃ¥ siden:  Om opfattelsen 4.)  Den er, nÃ¥r den lades i fred, fuld af Ã¥benhed, kærlighed og medfølelse, kort sagt:  tomheden er følsom. Løfterne, som man kan pÃ¥tage sig i denne kategori, drejer sig om at ville  gavne andre, samt om hvordan vi bedst behandler vores følelser og tanker.  Mahayana-løfter  (normalt kaldet for Bodhisatva-løfter)  kaldes indre løfter, fordi de handler om éns mentale indstilling til alle oplevelser og éns følelsesliv. Kernelæren i Mahayana drejer sig om udviklingen af   Bodhicitta.
 

 3.)  Mantrayana, Tantra eller Vadjrayana er fartøjet pÃ¥ vejen til hurtig Oplysning. Det er en hemmelig eller mystisk lære, egentlig ikke forskellig fra Mahayana i anskuelse, men den anvender nogle særlige  yoga metoder samt visse anskuelser, som forener alle andre anskuelser indenfor al Buddhadharma  (For eksempel:  Mahamudra). Det særlige ved Tantra er, at man selv fremstÃ¥r som en vision af Buddha'en midt i sit slot. Dette Buddha palads befinder sig midt i en  Mandala.  Ved sÃ¥dan  visualisering etableres en indirekte forbindelse med ens egen  Buddhanatur, som udtrykkes gennem det visualiserede Buddha-aspekt, en sÃ¥kaldt  Yidam.

(I Sutra  sadhana modtager man blot Buddha'ens velsignelse eller magt  (Magt betyder her at kunne styre sine identifikationer og tilknytninger). Man øver sig ikke i at identificere sig med en  Yidam.)
 

 De tantriske løfter handler om det sÃ¥kaldte   ‘rene syn’  pÃ¥ alt. For eksempel ses alle kvinder som udtryk for  –  og manifestation af –  visdomsindet, sanskrit:  djñana.   Læs videre i artiklen:  Tantra – en særlig kunst.
 De tantriske løfter, sanskrit:  samayas,  kaldes for  hemmelige, fordi de handler om, hvordan vi vil fortolke vores oplevelser pÃ¥ de aller inderste planer eller i vores inderste tanker - derfor ‘hemmelig’ da andre ikke kan se eller mærke, hvad der foregÃ¥r pÃ¥ disse dybe planer. De er ogsÃ¥ nødvendigvis hemmelige, da metoderne kan være farlige at anvende, hvis de bliver misforstÃ¥et eller misbrugt. OgsÃ¥ derfor spiller  mesterlæren  en særlig stor rolle i Tantra. Mesterlæren er den bedste beskyttelse mod misforstÃ¥elser og forkert træning.  De tantriske løfter tjener til konstant forbindelse med ens egen   Buddha-natur.  (Læs  Shamar Rinpotje’s  artikel pÃ¥ engelsk om de tantriske løfter:  Samaya. Læs ogsÃ¥ artiklen:  Samaya – forbindelse.)

To floder flyder sammen

Mulasarvastivada er Hinayana afdelingen, som via Kadam traditionen (fra den indiske mester Atisha) kommer ind i Kadjy traditionen ved  Gampopa, den første Karmapas mester. (Læs artiklen:  Kagyu Golden Rosary). Sutra i Karma Kadjy traditionen stammer i hovedsagen fra Nalanda og Vikramashila kloster-universiteterne pÃ¥ den østlige del af Ganges sletten i Indien, hvorfra det meste Kadam kommer til Tibet og vores tradition. Et andet vigtigt kæmpe-kloster pÃ¥ Ganges-sletten var   Odantapuri i Bengalen, lidt længere mod øst. Atisha kom fra Vikramashila, som lÃ¥ i det nuværende Bihar, nord for Ganges floden. Nalanda klosteret var det største og vigtigste af alle Indiens buddhistiske institutioner i flere hundrede Ã¥r, mens Dharma'en etablerede sig i Tibet. Det var et kloster-universitet, som ud over at uddanne munke, skabte læger, filosoffer og embedsmænd. Det var ogsÃ¥ her, at  Naropa  var Dekan. 

 Det er en meget kort og direkte vej for transmissionen fra Bihar og Bengalen til det centrale Tibet. Tibetanerne bragte en tro kopi af den indiske buddhistiske middelalder fra det buddhistiske kerneland i Indien til Tibet, mens Dharma'en endnu blomstrede i Indien.
 

 Tantra afdelingen, kommer fra de sÃ¥kaldte Mahasiddha'er i Indien, som levede i det første Ã¥rtusinde efter Ã¥r nul, sÃ¥dan cirka. Tidspunkterne er usikre, fordi de levede som omvandrende hellige mænd og kvinder. Nogle af dem var kendte af samtiden og kan derfor tidsfæstes nogenlunde, f. eks.  Tilopa,  Naropa  og  Niguma  (se under:  Shangpa Kadjy). Det var nogle visionære mennesker, som videreudviklede den oprindelige Buddhisme, sÃ¥dan som jeg forstÃ¥r det, gennem deres  visioner  og store indsigt. Tilopa var én af dem, Maitripa, Nagardjuna og Saraha er andre vigtige indiske mestre i Kadjy transmissionen af Mahamudra, som det alt-forenende meditations-system hedder.
 

 Mange Sutra-transmissioner er kommet fra Atisha, som stiftede Kadam traditionen. Transmissionen fra Gampopa kaldes derfor ‘de 2 Floder, som flyder sammen’ - nemlig Mahamudra fra Saraha, Tilopa og Maitripa samt Kadam fra Atisha.
 

  Klostervæsnet stammer sÃ¥ledes fra Atishas transmissions-linje (Kadam). Naropa var ogsÃ¥ munk i Nalanda og blev dekan (titlen hedder Portvogter), men opgav sine løfter og forlod kloster-universitetet, da han hørte om Tilopa. Nalanda var meget stort. Der har været 10 – 20 tusinde munke helt frem til den tyrkiske invasion af Indien i 1200 tallet. Odantapuri og Vikramashila var af tilsvarende størrelse. I Tibet blomstrede en akademisk kloster tradition op sammen med diverse Tantra transmissioner fra de vilde yogi’er. Denne sammenblanding har gjort, at langt de fleste  yogi’er i dag er enten munke eller nonner.

3 Vinaya traditioner i Dharma’en

I Indiens oldtid og middelalder eksisterede der 18 munke-  og nonne-ordner, som alle har deres rod i den oprindelige  Sangha. Da Dharma'en forsvandt fra Indien, var der kun 3 ordner tilbage, som har overlevet til vores tid, nemlig  Dharmaguptaka,  Theravada og Mulasarvastivada.

 
 Dharmaguptaka findes i dag i Østasien sammen med Mulasarvastivada. Mulasarvastivada er den eneste tradition i Mongoliet,  Tibet, Nepal og Bhutan. Blandt tibetanske flygtninge og de tibetansk beslægtede folk i Himalaya dominerer denne tradition i Indien. Munkene og nonnerne fra disse steder er Mulasarvastivada, og skønt de ikke alle er udøvere af Tantra,  sÃ¥ er de alle Mahayana. Theravada findes i Burma, Thailand, Cambodja, Laos og Sri Lanka. Theravada har ogsÃ¥ spredt sig til ‘dalit’ kasten i Indien, skønt der ikke er mange buddhister i det hele taget i Indien.
 

 Theravada er ikke, hvad man normalt kalder Hinayana. Denne tradition indeholder nemlig mange Mahayana elementer, skønt ikke dem alle. Det er der en simpel grund til. Opdelingenen af Buddhas Lære i Hina- og Maha-yana var en begivenhed pÃ¥ Ganges-sletten i Oldtiden. Theravada befandt sig dengang kun i det helt vestlige Indien, og forblev upÃ¥virket af disse begivenheder, som indtraf blandt de øvrige 17 buddhistiske skoler i det nordlige og østlige Indien. Mahayana elementerne samlede de op (for sÃ¥ vidt de ikke allerede var en del af  Theravada)  pÃ¥ Sri Lanka, hvor de boede side om side med Mahayana i mange hundrede Ã¥r, selv om der i dag ikke længere findes Mahayana dér. Theravada i Burma, Thailand og Cambodja stammer alle fra Sri Lanka.
 

 Klostervæsnet i de buddhistiske traditioner tjener dels som velegnede steder til træning og studium, dels som institutionel vogter og bærer af  transmissionen. I Tibet opstod der en tradition for, at et kloster altid eksisterede parallelt til en eller flere bevidst-genfødte Lamaer, sÃ¥kaldte  Tulku'er. Tulku'en er i reglen genfødslen af klosterets grundlægger. Munkene har deres egen organisation, den sÃ¥kaldte tratsang, til forskel fra Tulku'ens organisation, som kaldes lhabrang. Et kloster i Tibet kunne ikke overleve uden en Tulku i spidsen, sÃ¥ tratsang'en er traditionelt stærkt afhængig af Tulku'en, skønt den er en selvstændig organisation med valgte tillidsfolk, næsten som en fagforening eller et hÃ¥ndværkerlav. Tulku traditionen har hidtil fungeret ganske glimrende i samspil med den tibetanske middelalder, hvor kongemagt og adel ellers ville have været altdominerende.
 

  Det er derimod et godt spørgsmÃ¥l, om denne tradition vil kunne fungere i den moderne æra, fordi den opretholder en meget fyrstelig organisation. Konflikten om  de 2 Karmapa’er har desuden bragt hele Tulku traditionen i tvivl  - hvis den ikke allerede var det i forvejen. Det er en ret udansk tradition, sÃ¥ det er en af de ting, som hæmmer udviklingen af Dharma i Vesten.
 

 Klostrene er ikke blot munkenes og nonnernes bolig og samlingssted. I reglen findes der ogsÃ¥ en sÃ¥kaldt Shedra, et akademisk institut for studium af De 3 Kurve, sanskrit:  Tripitaka, og diverse kommentarer af fortidens mestre, samt en sÃ¥kaldt Drubkhang til langvarige meditative tilbagetrækninger. Klostrene er fokuspunkt for de  to samlinger af menneskelig fortjeneste, godhed eller værdi (gammel dansk: dyder, sanskrit:  punya)  og erfaringer om  visdom (eller rettere: afklaret vished) bÃ¥de for lægfolk,  yogier og de ordinerede. Den passive samling af fortjeneste sker ved ikke at skade nogen og den aktive ophobning ved at gavne andre, i særdeleshed ved at formidle Dharma'en til samfundet i øvrigt. Samling af  erfaringer om afklaret vished sker ved anvendelsen af de virksomme midler, sanskrit upaya, under studium, refleksion og meditation  (de  tre slags træning).  Det fører gerne til glimt af  indsigt.
 

 PÃ¥ klostrene findes som regel den samlede buddhistiske lærdom,  og der er normalt altid nogle, som praktiserer ogsÃ¥ de mere eksotiske meditations systemer. Klostrene har ogsÃ¥ veldokumenterede transmissions-linjer. Det vil være en umulig opgave for eneboere og lægfolk at bevirke det samme.

Læs ogsÃ¥ i Ordforklaringen om:  de 9 Yanas.

3 Yanas