regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.
 

De 3 Fartøjer

 

 

  Mula-sarvasti-vada

Samantabhadra, tegning af Gerard Muguet.Munke- og nonne-ordenen er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen. Den hedder Mula-sarvasti-vada på sanskrit og er verdens ældste klostervæsen. Det er en lang historie om buddhismens klostervæsen, som ikke skal berettes her, men Mulasarvastivada er kort sagt ældre end  Theravada, som er den Sydligste Buddhismes munke- og nonne-orden, skønt begge traditioner kan føres tilbage til  Buddha Sakyamuni selv.  Mula betyder ’rod,’ så vores tradition udskilte sig fra den gamle Sarvastivada, fordi tilhængerne mente, at de holdt fast i det oprindelige Sarvastivada. Da det skete, havde Theravada endnu ikke udskilt sig fra den gamle Staviravada tradition. Men der var ikke de helt store forskelle på de gamle traditioner.

 Det karakteristiske træk ved kloster-traditionen er de mange løfter, som de glade munke og nonner tager. Munkene har 253, nonnerne 360 løfter, som bevirker, at de kan være på planeten her, næsten uden at skade noget andet sansende liv når de følger forskrifterne. Det er denne karma regulerende funktion, som i tidernes løb har tiltrukket tusinder af mennesker til at påtage sig løfter og betræde den åndelige eller mentale udviklings vej på den i virkeligheden nemmeste måde.
 

 I reglen har de buddhistiske lande haft stor gavn af munkene og nonnerne. For eksempel blev den medicinske lærdom i Indien,  Ayurveda, systematiseret og udviklet i klostrene i Oldtiden, som det ikke var set før i nogen civilisation, fordi det medicinske fag blev holdt hemmeligt i familie traditioner fra far til søn andre steder i samfundene.
 Den etiske påvirkning af klostrenes omgivelser har også været ganske betydelig til det gode. Lever man døgnets 24 timer i den buddhistiske ånd, er der meget, som bliver en hel del lettere at opnå færdighed i. I klostrenes fællesskab foregår der en næsten konstant formidling af  transmissionen, hvilket ikke blot holder den i live, men som også holder munkene og nonnerne på sporet til  frigørelse  og  oplysning.
 

 Næsten alle, som besøger et kloster, kan mærke den  gavnlige og gode atmosfære og tage en god oplevelse med hjem. Klostrenes høje etiske standard har haft en afsmittende virkning på de almindelige samfund. At støtte klostre, munke og nonner er meget bedre end at støtte kunst og sport for samfundet. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, blot er det ordinerede personales indsats stærkt undervurderet i Danmark. Man støtter det gode i én selv, når man støtter munke og nonner.

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

3 fartøjer

Samantabhadra, tegning af Gerard Muguet.I vores tradition taler man om de 3 fartøjer, som vil bære os til befrielsen. De hedder  HinayanaMahayana og  Mantrayana (eller Vadjrayana). De oversættes som Det Lille Fartøj, Det Store Fartøj og Mantra-fartøjet (eller Diamant-fartøjet). I en anden traditionel udlægning hedder det imidlertid:

    1) Elevernes fartøj,  Sravaka-yana
  2) De Ensomme Buddha'ers fartøj,  Pratyeka-buddha-yana
3) Bodhisatva-fartøjet,  Bodhisatva-yana,

                                      hvilket sidste igen inddeles i:
                                   a) Sutra og   b)
Tantra.

  De første to svarer til Hinayana, Sutra svarer til Mahayana og Tantra til Mantrayana. Du vil finde begge beskrivelser af fartøjerne i litteraturen.
 

  Sutra betyder Buddhas ord og hentyder almindeligvis til den klasse af kanoniske bøger, som beskriver stederne, begivenhederne og Buddha Sakyamunis faktiske ord, som han udtalte ved disse forskellige lejligheder. Der er således også Sutra'er, som beskriver begivenhederne ved Buddha Sakyamunis instruktioner i Hinayana, nemlig de såkaldte  Agama Sutras.
 

  Tantra betyder almindeligvis en samling tekster af visionær oprindelse, som også almindeligvis tilskrives Buddha, og som beskriver Tantra’ernes oprindelse, sammenhæng og omfang. I forbindelse med de 3 Fartøjer betyder Sutra og Tantra imidlertid to klasser af anskuelser, og er også betegnelser på to forskellige slags meditativ praksis og ritual.  (Læs sidenOm buddhistisk meditation.) Som sådan kaldes Sutra for  Årsagsfartøjet og Tantra for  Virkningsfartøjet.
 

   De kanoniske eller almindeligt anerkendte bøger inddeles ofte i 3 kategorier. De kaldes  De 3 Kurve, sanskrit:  Tripitaka, fordi teksterne i oldtiden blev opbevaret i kurve af træ. De 3 kurve er  1.) Sutra,  2.) Vinaya og  3.) Abhidharma. Sutra er Buddhas ord, som forklaret ovenfor. Vinaya er også Buddhas ord, men hvor de specifikt handler om munke-, nonne- og kloster-livet. Abhidharma er den systematiserede lære-bygning, som er baseret på Sutra, men forfattet af forskellige mestre indenfor traditionerne for at sammenfatte forskellige emner i Buddha’s lære.
 

 I Historiens løb er der afholdt flere Buddha-dharma-konciler, hvor man har besluttet, hvilke bøger, som burde kanoniseres. Disse konciler bevirkede altid splittelse, hvorved der opstod flere og flere traditioner. Der burde egentlig være en ekstra kurv til Tantra, men sådan er traditionen ikke. Den tibetanske opdeling samler både Sutra, Vinaya og Tantra i  Kandjur bogsamlingen, mens  Tendjur indeholder Abhidharma.
 

  Når man benytter sig af de 3 fartøjer til befrielsen, kan man sikre sig ved at ansøge om og modtage løfter, som hjælper til, at man ikke forlader fartøjerne undervejs. Løfterne, som man modtager ved en ceremoni af en Lama eller af 5 fuldt ordinerede munke  (til munke- og nonne løfter), sanskrit:  bhikshus, sigter altså på at fastholde orienteringen. Ligesom  Tilflugten er løfter noget, som man søger og derpå modtager af folk, som er i stand til at give dem. Ofte kan en almindelig  Dharmalærer give Tilflugt, lægmands løfter og  Bodhisatva løfter. Det er den givne Dharmalærers Lama, som kan autorisere en sådan virksomhed.
 

 1.) Hinayana er fartøjet på vejen til individuel befrielse, hvor hovedvægten lægges på læren om Selvets illusion, sanskrit:  anatman. Løfterne i denne kategori drejer sig om handlinger med krop og ‘tale’ (d.v.s. både sprogbrug, faktiske ord, man bruger, når man taler, og visse subtile følelsesmæssige energibevægelser i kroppen, som man  i nogen grad kan kontrollere ved sin vilje, sanskrit:cetana). Løfterne handler alle om, ikke at  skade nogen. Vil man holde alle løfterne, skal man blot lade være med det. Der er løfter for fuldt ordinerede, novicer samt lægfolk. Hinayana-løfter kaldes for ydre løfter, da de drejer sig om handlinger med krop og tale. De kaldes også løfter til individuel frigørelse, fordi Hinayana både drejer sig om Selvets illusion og om at undgå at forvolde  skade ved ikke-vold, sanskrit:  ahimsa. Munke- og nonne-løfter indebærer cølibat. Det gør lægmands løfter, sanskrit:  upasaka, ikke. Lægmands løfterne er: ikke at dræbe, stjæle, lyve, dyrke erotisk misbrug eller skade på sin partner og ikke at drikke alkohol.
 

 2.) Mahayana er fartøjet på vejen til alles befrielse, hvor hovedvægten lægges på læren om alle fænomeners substantielle tomhed, sanskrit:  sunyata. Tomheden er dog ikke helt tom. Tomheden er også tom for tomhed.  (Læs om det på siden:  Om opfattelsen 4.)  Den er, når den lades i fred, fuld af åbenhed, kærlighed og medfølelse, kort sagt:  tomheden er følsom. Løfterne, som man kan påtage sig i denne kategori, drejer sig om at ville  gavne andre, samt om hvordan vi bedst behandler vores følelser og tanker.  Mahayana-løfter  (normalt kaldet for Bodhisatva-løfter)  kaldes indre løfter, fordi de handler om éns mentale indstilling til alle oplevelser og éns følelsesliv. Kernelæren i Mahayana drejer sig om udviklingen af   Bodhicitta.
 

 3.)  Mantrayana, Tantra eller Vadjrayana er fartøjet på vejen til hurtig Oplysning. Det er en hemmelig eller mystisk lære, egentlig ikke forskellig fra Mahayana i anskuelse, men den anvender nogle særlige  yoga metoder samt visse anskuelser, som forener alle andre anskuelser indenfor al Buddhadharma  (For eksempel:  Mahamudra). Det særlige ved Tantra er, at man selv fremstår som en vision af Buddha'en midt i sit slot. Dette Buddha palads befinder sig midt i en  Mandala.  Ved sådan  visualisering etableres en indirekte forbindelse med ens egen  Buddhanatur, som udtrykkes gennem det visualiserede Buddha-aspekt, en såkaldt  Yidam.

    (I Sutra  sadhana modtager man blot Buddha'ens velsignelse eller magt  (Magt betyder her at kunne styre sine identifikationer og tilknytninger). Man øver sig ikke i at identificere sig med en  Yidam.)
     

 De tantriske løfter handler om det såkaldte   ‘rene syn’  på alt. For eksempel ses alle kvinder som udtryk for  –  og manifestation af –  visdomsindet, sanskrit:  djñana.   Læs videre i artiklen:  Tantra – en særlig kunst.
 De tantriske løfter, sanskrit:  samayas,  kaldes for  hemmelige, fordi de handler om, hvordan vi vil fortolke vores oplevelser på de aller inderste planer eller i vores inderste tanker - derfor ‘hemmelig’ da andre ikke kan se eller mærke, hvad der foregår på disse dybe planer. De er også nødvendigvis hemmelige, da metoderne kan være farlige at anvende, hvis de bliver misforstået eller misbrugt. Også derfor spiller  mesterlæren  en særlig stor rolle i Tantra. Mesterlæren er den bedste beskyttelse mod misforståelser og forkert træning.  De tantriske løfter tjener til konstant forbindelse med ens egen   Buddha-natur.  (Læs  Shamar Rinpotje’s  artikel på engelsk om de tantriske løfter:  Samaya. Læs også artiklen:  Samaya – forbindelse.)

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

To floder flyder sammen

Samantabhadra, tegning af Gerard Muguet.Mulasarvastivada er Hinayana afdelingen, som via Kadam traditionen (fra den indiske mester Atisha) kommer ind i Kadjy traditionen ved  Gampopa, den første Karmapas mester. (Læs artiklen:  Kagyu Golden Rosary). Sutra i Karma Kadjy traditionen stammer i hovedsagen fra Nalanda og Vikramashila kloster-universiteterne på den østlige del af Ganges sletten i Indien, hvorfra det meste Kadam kommer til Tibet og vores tradition. Et andet vigtigt kæmpe-kloster på Ganges-sletten var   Odantapuri i Bengalen, lidt længere mod øst. Atisha kom fra Vikramashila, som lå i det nuværende Bihar, nord for Ganges floden. Nalanda klosteret var det største og vigtigste af alle Indiens buddhistiske institutioner i flere hundrede år, mens Dharma'en etablerede sig i Tibet. Det var et kloster-universitet, som ud over at uddanne munke, skabte læger, filosoffer og embedsmænd. Det var også her, at  Naropa  var Dekan. 

 Det er en meget kort og direkte vej for transmissionen fra Bihar og Bengalen til det centrale Tibet. Tibetanerne bragte en tro kopi af den indiske buddhistiske middelalder fra det buddhistiske kerneland i Indien til Tibet, mens Dharma'en endnu blomstrede i Indien.
 

 Tantra afdelingen, kommer fra de såkaldte Mahasiddha'er i Indien, som levede i det første årtusinde efter år nul, sådan cirka. Tidspunkterne er usikre, fordi de levede som omvandrende hellige mænd og kvinder. Nogle af dem var kendte af samtiden og kan derfor tidsfæstes nogenlunde, f. eks.  TilopaNaropa  og  Niguma  (se under:  Shangpa Kadjy). Det var nogle visionære mennesker, som videreudviklede den oprindelige Buddhisme, sådan som jeg forstår det, gennem deres  visioner  og store indsigt. Tilopa var én af dem, Maitripa, Nagardjuna og Saraha er andre vigtige indiske mestre i Kadjy transmissionen af Mahamudra, som det alt-forenende meditations-system hedder.
 

 Mange Sutra-transmissioner er kommet fra Atisha, som stiftede Kadam traditionen. Transmissionen fra Gampopa kaldes derfor ‘de 2 Floder, som flyder sammen’ - nemlig Mahamudra fra Saraha, Tilopa og Maitripa samt Kadam fra Atisha.
 

  Klostervæsnet stammer således fra Atishas transmissions-linje (Kadam). Naropa var også munk i Nalanda og blev dekan (titlen hedder Portvogter), men opgav sine løfter og forlod kloster-universitetet, da han hørte om Tilopa. Nalanda var meget stort. Der har været 10 – 20 tusinde munke helt frem til den tyrkiske invasion af Indien i 1200 tallet. Odantapuri og Vikramashila var af tilsvarende størrelse. I Tibet blomstrede en akademisk kloster tradition op sammen med diverse Tantra transmissioner fra de vilde yogi’er. Denne sammenblanding har gjort, at langt de fleste  yogi’er i dag er enten munke eller nonner.

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

 

3 Vinaya traditioner i Dharma’en

Samantabhadra, tegning af Gerard Muguet.I Indiens oldtid og middelalder eksisterede der 18 munke-  og nonne-ordner, som alle har deres rod i den oprindelige  Sangha. Da Dharma'en forsvandt fra Indien, var der kun 3 ordner tilbage, som har overlevet til vores tid, nemlig  Dharmaguptaka,  Theravada og Mulasarvastivada.

 

 Dharmaguptaka findes i dag i Østasien sammen med Mulasarvastivada. Mulasarvastivada er den eneste tradition i Mongoliet,  Tibet, Nepal og Bhutan. Blandt tibetanske flygtninge og de tibetansk beslægtede folk i Himalaya dominerer denne tradition i Indien. Munkene og nonnerne fra disse steder er Mulasarvastivada, og skønt de ikke alle er udøvere af Tantra,  så er de alle Mahayana. Theravada findes i Burma, Thailand, Cambodja, Laos og Sri Lanka. Theravada har også spredt sig til ‘dalit’ kasten i Indien, skønt der ikke er mange buddhister i det hele taget i Indien.
 

 Theravada er ikke, hvad man normalt kalder Hinayana. Denne tradition indeholder nemlig mange Mahayana elementer, skønt ikke dem alle. Det er der en simpel grund til. Opdelingenen af Buddhas Lære i Hina- og Maha-yana var en begivenhed på Ganges-sletten i Oldtiden. Theravada befandt sig dengang kun i det helt vestlige Indien, og forblev upåvirket af disse begivenheder, som indtraf blandt de øvrige 17 buddhistiske skoler i det nordlige og østlige Indien. Mahayana elementerne samlede de op (for så vidt de ikke allerede var en del af  Theravada)  på Sri Lanka, hvor de boede side om side med Mahayana i mange hundrede år, selv om der i dag ikke længere findes Mahayana dér. Theravada i Burma, Thailand og Cambodja stammer alle fra Sri Lanka.
 

 Klostervæsnet i de buddhistiske traditioner tjener dels som velegnede steder til træning og studium, dels som institutionel vogter og bærer af  transmissionen. I Tibet opstod der en tradition for, at et kloster altid eksisterede parallelt til en eller flere bevidst-genfødte Lamaer, såkaldte  Tulku'er. Tulku'en er i reglen genfødslen af klosterets grundlægger. Munkene har deres egen organisation, den såkaldte tratsang, til forskel fra Tulku'ens organisation, som kaldes lhabrang. Et kloster i Tibet kunne ikke overleve uden en Tulku i spidsen, så tratsang'en er traditionelt stærkt afhængig af Tulku'en, skønt den er en selvstændig organisation med valgte tillidsfolk, næsten som en fagforening eller et håndværkerlav. Tulku traditionen har hidtil fungeret ganske glimrende i samspil med den tibetanske middelalder, hvor kongemagt og adel ellers ville have været altdominerende.
 

  Det er derimod et godt spørgsmål, om denne tradition vil kunne fungere i den moderne æra, fordi den opretholder en meget fyrstelig organisation. Konflikten om  de 2 Karmapa’er har desuden bragt hele Tulku traditionen i tvivl  - hvis den ikke allerede var det i forvejen. Det er en ret udansk tradition, så det er en af de ting, som hæmmer udviklingen af Dharma i Vesten.
 

 Klostrene er ikke blot munkenes og nonnernes bolig og samlingssted. I reglen findes der også en såkaldt Shedra, et akademisk institut for studium af De 3 Kurve, sanskrit:  Tripitaka, og diverse kommentarer af fortidens mestre, samt en såkaldt Drubkhang til langvarige meditative tilbagetrækninger. Klostrene er fokuspunkt for de  to samlinger af menneskelig fortjeneste, godhed eller værdi (gammel dansk: dyder, sanskrit:  punya)  og erfaringer om  visdom både for lægfolk,  yogier og de ordinerede. Den passive samling af fortjeneste sker ved ikke at skade nogen og den aktive ophobning ved at gavne andre, i særdeleshed ved at formidle Dharma'en til samfundet i øvrigt. Samling af  erfaringer om visdom sker ved anvendelsen af de virksomme midler, sanskrit upaya, under studium, refleksion og meditation  (de  tre slags træning).  Det fører gerne til glimt af  indsigt.
 

 På klostrene findes som regel den samlede buddhistiske lærdom,  og der er normalt altid nogle, som praktiserer også de mere eksotiske meditations systemer. Klostrene har også veldokumenterede transmissions-linjer. Det vil være en umulig opgave for eneboere og lægfolk at bevirke det samme.

Klik her for at komme øverst på siden

 

Læs også i Ordforklaringen om:  de 9 Yanas.

 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

3 Yanas

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk