 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
De 6 Fuldstændige
|
 |
Statue af ‘Medicin Buddha’ Bhaishadjyaguru. Sundhed.
Gavmildhed
dana
shila
kshanti
virya
dhyana
pradjña
etik
tålmod
iver
meditation
klarhedens vished
De plejer at blive kaldt for de 6 fuldkommen-gørelser. Jeg foretrækker betegnelsen fuldstændige færdigheder, fordi det dermed er forklaret, at der både er noget, som er gjort færdigt, samt at man har opnået en færdighed ved det.
De seks fuldstændige færdigheder eller paramitas på sanskrit, er særkendet på Bodhisatvaernes fartøj, både på Sutra og Tantra måden. Med sådanne fuldstændige færdigheder når man hurtigt Buddhatilstanden, Nirvana, som karakteriseres ved befrielse for misforståelse, tilsløring og besættelse, samt oplysning af hele sit eget væsen og hele sin inkarnation. Ønsket om at gavne andre kan dog føre til flere inkarnationer i fremtiden, fordi et sådant ønske danner karma frø [sanskrit: bidjas].
De 6 fuldstændige færdigheder er udtryk for det overskud, som Bodhisatva'en føler og spreder om sig. De er ogsÃ¥ program for træningen i Bodhicitta, det lyse sind, som kendetegner Bodhisatva'en: pradjña, klarhedens vished, erkendelse af sunyata, hjertets Ã¥benhed, venskabelige kærlighed, maitri, og dybe medfølelse, karuna. De 6 fuldstændige færdigheder udvikles gradvis gennem de 10 sÃ¥kaldte Bhumi’er eller Bodhisatva-trin. De første fem fuldstændige færdigheder udtrykker Upaya, som betyder virksomme midler eller metoder, og den sjette paramita, Pradjña er klarhedens vished, som er en medfødt - skønt i reglen tilsløret - evne. Man finder ikke klarhedens vished uden virksomme midler, og man fÃ¥r ikke fuldstændig udvikling af de virksomme midler uden klarhedens vished.
Upayas betyder ikke blot, at metoderne for træning i Bodhicitta er virksomme, men også at den dygtige anvendelse af holdningerne og metoderne finder sted. Holdningerne sigter på at holde sind og hjerte åbne, fordomsfrie og rummelige. Metoderne fremmer sådan holdning og beskytter den mod forfald. Når holdningernes og de dygtigt udførte metoders virkning på sindets og hjertets åbenhed erkendes, erfares og overvejes, får man et glimt af klarhedens vished, pradjña. Den slags begivenheder bliver med tiden til en stor samling af erfaringer karakteriseret ved både menneskelig godhed, dyder og gode menneskelige kvaliteter, som lagrer sig i vanerne, samt af personlig oplevelse af klarhedens vished. Det kaldes for de to samlinger.
1) Gavmildhed (sanskrit: dana) er beredvillig støtte og hjælp
til andre uden onde hensigter eller virkninger med henblik på al mulig gavn for både én selv og andre. Det kaldes de 2 slags gavn. Ved gavmildhed gavner man andre direkte. Ved uselviskhed og åbenhed gavner man sig selv, fordi tilstanden virker befordrende for befrielsen.
2) Etik (sanskrit: shila), eller disciplin, er et velovervejet ønske
og en aktiv indstilling til omverdenen, om at gavne andre om muligt, og ikke skade nogen med vilje eller overlæg.
3) Tålmod (sanskrit: kshanti) er at forhindre ondskab, både
sin egen og andres ondskab mod andre. Det betyder ikke at finde sig i alt muligt, skønt det nogle gange betyder netop dét. Tålmodighed er naturligvis også at lade enhver udvikling få lov til at tage sin egen tid. Det gælder både modningen af den gode karma, samt erkendelsen af hvorvidt man kan nå sit mål med de midler man umidelbart har til rådighed, eller om man er nødt til at vente på de rette omstændigheder og det rette tidspunkt. I den situation er tålmod udholdenhed. Men den generelle betydning er at undgå ondsind.
4) Iver (sanskrit: virya) eller dygtighed bruger den rette energi,
men lader bÃ¥de sig selv og andre mere op. Iver er uden sløvhed eller ophidselse. Meningen med virya er vedholdenhed. Man kunne ogsÃ¥ kalde dette punkt for stædighed, men meningen er snarere stadighed eller en vedvarende indsats for at træne i Bodhicitta. SÃ¥ det er noget med bevaring af energi i en længere varende indsats uden udsigt til hurtige resultater og modsætningen til modløshed og opgiven. Denne vedholdenhed er nødvendig under belastning fra klesha’erne, de lidenskabelige følelser, og i situationer med forhindringer. SÃ¥, giv ikke op. Opgiv tilknytning. Det Ã¥bne sind og hjerte uden fordomme, altsÃ¥ Bodhicitta, er den eneste psykologisk realistiske løsning pÃ¥ de lidenskabelige følelsers dominans, begrebernes tyranni, karma’s tvang og sindets uvidenhed om sig selv, skt.: avidya. Iver er den bedste betegnelse for resultatet af træningen, som Bodhisatva’en besidder som en ressource i bestræbelserne pÃ¥ at gavne andre.
5) Fuldstændig færdighed i meditation(sanskrit: dhyana)
er færdig udviklet evne og mesterskab i meditationernes opbyggende og fuldendende faser ved sadhana (visualiserings praksis) og / eller mesterskab i shamatha og vipashyana. Dhyana er således som fagligt udtryk forskellig fra bhavana (tibetansk: gom), som betyder træning i meditation. Der er 4 slags stadigt dybere mesterskab i samadhi, de 4 dhyanas.
6)Klarhedens Vished (sanskrit: pradjña - tibetansk:
sherab) - betyder fuld bevidsthed om den medfødte skarpe skelne-evne og følsomhed, som almindeligvis betegnes som sindets klarhedsnatur. Pradjña er en egenskab eller kvalitet ved sindets klarheds-natur, som i reglen opdages under træningen. Pradjña betegnes også som 'urfrisk evne til viden.'
Pradjñaparamita, personificeringen af klarhedens vished. Statue fra Java. Hun er nok den vigtigste Buddhainde og kaldes ogsÃ¥ alle Buddha’ers mor.
De fleste tror ikke, at de har evnen og er blandt andet derfor ubevidste om sindets medfødte, iboende, afklarede, skelnende og følsomme vished ved sin egen klarhed. De 3 slør forhindrer den umiddelbare oplevelse af Pradjña. De 3 slør fjernes af de 6 fuldstændige færdigheder. Klarhedens Vished viser alt, som et menneske kan vide, vel at mærke ikke leksikon viden, men den direkte erfaring, sanskrit: pratyaksha, som man opnår, når intet længere forhindrer sindets iboende strålende klarhed. På siden Om Buddha 1 forklares dette ved de forskellige faser i oplysnings processen, som for Buddha Sakyamuni varede i 12 timer.
Pradjña oversættes normalt med udtryk som klarhedens visdom, relativ visdom og medfødt visdom. Men pradjña er ikke visdom, men bevidstgørelse. Derfor bruger jeg udtrykket vished, gammelt dansk for bevidsthed. Visdom vil forhåbentlig komme efterhånden som du udvikler forståelse for andre mennesker, dyr, miljø og situationer. Men det er meget svært for egentlig visdom, hvis du ikke er bevidst om dit eget sinds formåen og begrænsning. (Læs mere i artiklen: Om opfattelsen 2, sindets virksomhed.) Men der er altså opstået en tradition blandt oversættere, hvor man betegner pradjña som visdom. Der findes et andet begreb for vished, nemlig visdomsindet (sanskrit: djñana - tibetansk: yeshe), som betegner lidenskabernes - eller de lidenskabelige følelsers - forvandling til visdomsind. Dette visdomsind er af intuitiv og emotionel karakter.
Pradjña, klarhedens vished, kan også betegnes som skelne-evnens vished, fordi klarhedens vished erkender forskelle og det forskelsløse. Sindets klarhedsnatur er simpelthen denne vished og omvendt.
Så pradjña betyder både noget medfødt og iboende i sindet - samt en opdagelse, som forandrer den enkeltes opfattelse af virkeligheden, når erkendelsen virkeligt sætter sig igennem. På denne måde er klarhedens vished et potetiale for de fleste, som de normalt ikke tænker noget særligt om - og en bevidstheds funktion for erkendte yogi'er.
Når man ikke længere er tilknyttet sine oplevelser, slipper man for en masse arbejde i sindet med al den sædvanlige tilknytning ved at kunne lide, ikke lide eller være ligeglad, Ved at skulle vende og dreje fortolkningerne og reaktionerne. I stedet afklarer sindet sig selv og viser sine intuitive evner og stor præcision i opfattelsen. Denne mulighed kan du komme til at opleve i glimt. Det er erfaring om sådanne glimt, som man kan samle på i forbindelse med de to samlinger. Den anden samling består af dyder (punya).
 |
 |
|
|
|
|
6 Paramitas |
