Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

 

Amitabha Buddha, kinesisk, ukendt fotograf

Det lyse sind

                 Jeg ønsker at være hele verden en mor
              Venlig mod de imødekommende
                   Og god mod de kærlige -
                           Og som en fader vil jeg give
                                                               nyttige rĂĄd


  Fra bogen: Mahayana, udgivet af Chr. Lindtner. Spektrum 1998. s. 90.

 

dordjikonvandret

 Mahayana

  Her i Vesten forklares Buddhismen normalt som  3 fartøjer  til befrielsen, nemlig  HinayanaMahayana og  Mantrayana, ogsĂĄ kaldet Vadjrayana. (Kære læser, du mĂĄ have mig undskyldt, at lige dette afsnit nok er en smule kedeligt eller akademisk, it's for the record, som amerikanerne siger.) Det betyder pĂĄ dansk: Det Lille Fartøj, Det Store Fartøj og Mantra-fartøjet, ogsĂĄ kaldet Diamant-fartøjet.


   Den traditionelle buddhistiske udlægning er ogsĂĄ 3 fartøjer, men de kaldes: Elevernes Fartøj, De Enlige Buddhaers Fartøj og Bodhisattvaernes Fartøj. Elevernes Fartøj svarer nogenlunde til Den Sydlige Buddhisme, som vi kender i dag pĂĄ Sri Lanka og i Thailand, ogsĂĄ kaldet  Theravada, skønt denne skole indeholder mange Mahayana elementer. De Ensomme Buddhaers Fartøj hentyder til folk, som Buddha gav instruktioner nok til deres egen Oplysning, som de derpĂĄ opnĂĄede i ensomhed, og Verden har ikke hørt noget fra dem siden. Bodhisattvaernes Fartøj kendes ellers som Mahayana, men i denne udlægning inddeles det derefter i 2, nemlig  Sutra og  Tantra. Tantra er det samme som Vadjrayana, men i den traditionelle opdeling er denne lære altsĂĄ netop en del af Mahayana, om end den dybe del.

  (klik for artiklenDe 3 fartøjer)


  Man kommer ogsĂĄ hurtigt ud pĂĄ dybt vand, hvis man ikke forstĂĄr, at den grundlæggende belæring, som Buddha gav, om  egoets illusion, er selve kernen og essensen af alle slags buddhisme. Læren om fænomenernes tomhed er blot den logiske følge af den første lære om jeg’ets illusion, skønt den tilskrives Bodhisattvaernes Fartøj. Der er ikke nogen buddhisme uden forstĂĄelsen og værdsættelsen af ego’ets illusion som elendighedens ĂĄrsag. Der er ikke nogen buddhistisk vej uden mĂĄlet om indsigt eller erkendelse af ego’ets illusion. Vejen til  Paradis, som vi kommer ind pĂĄ om lidt, kunne synes lidt af en omvej, men set fra et praktisk synspunkt er det en misforstĂĄelse. Det er svært at opnĂĄ sand erkendelse, sĂĄ de fleste af os har hverken tid eller ressourcer til det i dette liv. Vi mĂĄ derfor forlade os pĂĄ Paradiset som en mellemstation, hvorfra vi senere kan nĂĄ erkendelsen. SĂĄdan er den buddhistiske anskuelse.
 

Klik her for at komme øverst på siden

  Sutra

  Sutra er beretningerne om Buddhas ord og gerning, men betyder ogsĂĄ  en type meditationspraksis, som kan sammenlignes med Gudstjeneste-plus-meditation. Buddha ses her som en frelser, som kommer os i møde for at hjælpe os til erkendelse, eller til hans Paradis. Basis for denne overgang til Paradis, er dels at alle har  Buddhanaturen, som jeg har beskrevet i tidligere artikler, dels Buddhas ønsker om at der mĂĄ være et sted for os, hvor vi kan være, indtil vi selv finder sandheden om vores Buddhanatur. Dette ønske, siden det fremsættes af en Buddha, formĂĄr simpelthen at skabe et paradis, som vi i dag vil forklare som en ganske særlig dimension i sindet og udenfor og fri af, tid og sted.  Det er i og for sig ikke noget, som jeg har forstand pĂĄ, men sĂĄdan er teorien altsĂĄ. LigesĂĄ mange Buddhaer, som der er, ligesĂĄ mange paradiser er der med diverse velklingende navne. Og i Mahayana er der mange Buddhaer. De ligner hinanden til forveksling, men har hver deres egen legende. Det er derfor at vi taler om "Den Historiske Buddha,  Buddha Sakyamuni", som er den eneste dokumenterede Buddha i Verdenshistorien, den som nĂĄede Oplysningen for 2500 ĂĄr siden og startede alt det, vi kender som Buddhisme i dag.


   Det er derfor ikke underligt, at tibetanerne har opfattet de kristne som endnu en buddhistisk menighed, skønt med en lidt misforstĂĄet kosmologi og et mærkeligt anstrengt forhold til livet. Da Jesuitterne kom til Kina for første gang i hælene pĂĄ de opdagelsesrejsende portugisere, mĂĄtte de præsentere Kristus som  Bodhisattva  for ikke at blive til grin ved Kejserhoffet i Peking og komme i konflikt med de lærde kinesere. Jesuitterne har altid været pragmatikere, men kineserne husker dem ikke for deres Kristendom, men for deres videnskabelige kortlægning af Kejserriget samt deres kendskab til kunsten at bygge kanoner. Kineserne har ogsĂĄ altid været pragmatiske.
 

Klik her for at komme øverst på siden

  Tantra

   De fleste vil nok opfatte Tantra som meget eksotisk og Læren om Tomheds-naturen som spidsfindig og irrelevant, set i forhold til et "jævnt og muntert liv pĂĄ Jord". Tantrisk sex er ikke alene meget eksotisk, men ogsĂĄ meget sjældent. Det er nemlig meget krævende, især for manden, og kan lige sĂĄ godt give anledning til meget stor tilknytning til partneren, som til emotionel frigørelse udi Visdomssindet. Det er ikke for hvem som helst. Det er derfor ikke, hverken den højeste eller almindeligste form for Tantra. Imidlertid kender vi lidt til Tantra her i Vesten, for vi har Nadveren.


  E
t sĂĄdant ritual kaldes  ‘Ganachakra’ pĂĄ sanskrit, hvilket betydet en festkreds. Ved Ganachakra'en forestiller alle deltagerne sig, at det, som de spiser og drikker, er helt rent og af Ă©n smag. Det, som de faktisk spiser og drikker, er kød og alkohol, men det ses som en symbolsk optagelse af alle oplevelser, som et menneske kan have. Det er sindet, som spiser og drikker sindet, nĂĄr vi oplever bĂĄde noget rent (d.v.s. etisk og religiøst korrekt) og noget urent (d.v.s. oplevelser, som provokerer os til at skade andre, os selv eller miljøet). At det er af Ă©n smag betyder, at alt smager af frihed for besættelse og ego-identifikation. Ritualet udføres for at rense deltagerne for "synd" (d.v.s. anlæg til at  skade etc.) og træne dem i at give slip pĂĄ tilknytning til egoet, følelserne og deres dĂĄrlige vaner. Derefter, i ritualets fuldendende fase, fordyber man sig i forening med sin egen Buddhanatur.


  Det hører med til billedet, at deltagerne prøver at se sig selv som allerede værende  Buddha’er, mens ritualet foregĂĄr. Jeg har jo skrevet om at forene sig med Buddhanaturen, men dermed mener jeg   den egentlige Buddhanatur, som ikke har nogen form som sĂĄdan. NĂĄr de forestiller sig, at de er Buddha’er, er der tale om meningsfuld fantasi-skabelse, som er nærmere foreskrevet i ritualets tekstbøger. De "leger", at nu er ego'et væk og de er blevet oplyste og de fĂĄr Buddha’ens krop, tale og sind. Det er som Buddha’er, at de gennemfører ritualet. SĂĄ længe ritualet varer, vil de opfatte sig selv pĂĄ denne mĂĄde.
   Denne krop er helt og aldeles lavet af en lys-membran, hvor vi normalt har hud og overflade, og indeni er der ingenting, bortset fra de indre energikanaler, chakra’er (d.v.s. energibane-trafikryds) o. s. v. - ogsĂĄ skabt af et levende og nærmest "plastisk" lys, hvilket dels er en pĂĄmindelse om fænomenernes tomhed, dels en praktisk mĂĄde at nĂĄ til følelsernes tilstedeværelse i kroppen og dĂ©r forvandle dem til Visdoms-sind. Denne fantasi-skabelse kan sammenlignes med en computer-simulations plastiske lys, men pointen i Tantra er netop, at man bruger sin egen fantasi til denne forestillings-virksomhed. Hele det tantriske ritual har mange elementer, hvor Ganachakra blot er et enkelt. Ritualet starter med ego'ets død, og tantrikeren genopstĂĄr som sĂĄdan en Buddha, lavet af lys.

Klik her for at komme øverst på siden

Nadveren

  Indenfor Sutra, som ovenfor omtalt, forbliver deltagerne i et ritual i deres almindelige skikkelse. Til gengæld laves der ikke Ganachakra indenfor Sutra. Den kristne Nadver kommer sĂĄledes ind midt imellem, for ved Sakramentet forenes den kristne med Gud, uden dog selv at blive til Gud, men det sker ved nærmest et tantrisk ritual. Indenfor Sutra kan mennesket  opnĂĄ befrielsen ved de traditionelle meditationsformer, som ogsĂĄ kendes fra Elevernes Fartøj. Indenfor Bodhisattva’ernes Fartøj søger man befrielsen for alle levende væsners skyld  (ikke blot for sin egen  - som indenfor Elevernes Fartøj).
   Bodhi-sattva betyder direkte oversat: Én Som Har Lyssindet eller Det Lysende Sind. Selve dette Lys-sind kaldes for  Bodhi-citta pĂĄ sanskrit. (Bodhi betyder lys, Citta betyder sind). Jeg kan godt lide, at oversætte det med: Det Lyse Sind. Hannah & Ole Nydahl har valgt oversættelsen: Erkendelsessindet, mens Dalai Lama gerne kalder det for: Det Gode Hjerte. En Bodhisattva er altsĂĄ en Helgen, som søger Buddhas  oplysning - ikke blot for sig selv - for Bodhisattva’en vil frelse hele verden, og hjælpe alle til erkendelsen.  Det er derfor snublende nær for en buddhist, at betragte Jesus som en ægte Bodhisattva. Jesus er Guds søn. Bodhisattva’erne kaldes for Buddhas sønner og døtre.


  Visdomssindet

   Vores følelser kan forkomme meget sammensatte og komplicerede, nĂĄr vi befinder os i komplicerede situationer. Imidlertid er der aldrig flere end 3 lidenskaber impliceret, set helt ovenfra. De er 1. dumhed, 2. begær og 3. vrede. I de fleste Mahayana filosofier forøger man dem til 5, nemlig: dumhed, begær, misundelse, stolthed og vrede. "Hvad sĂĄ med kærligheden?", er der nogen, som vil sige. Er den blot begær? Handler alt blot om besiddelser og sex? - og magt? Elsker en mor ikke sit barn mere end sig selv? Svaret er: ikke nødvendigvis, men hvis der virkelig er en sĂĄdan uselvisk kærlighed i dit eget liv, sĂĄ er den ikke noget, som formørker sindet, og den vil derfor heller ikke forhindre befrielsen. Tilsvarende, hvis du virkelig hjælper andre uden at tænke pĂĄ, at det nu netop er dig, som udøver barmhjertighed, og at der virkelig er nogen i nød og at din indsats virkelig hjælper, sĂĄ vil det heller ikke formørke dit sind, og det vil heller ikke forhindre befrielsen. Da disse positive følelser af uselvisk kærlighed og barmhjertighed ikke formørker, henregnes de til  sindets selvoplysende kvalitet  indenfor buddhismen. Eller sagt pĂĄ en anden mĂĄde:  der er ikke forskel pĂĄ begær og uselvisk kærlighed, lige bortset fra kvaliteten af enten:  selvisk eller: uselvisk.


 
Det er dette forhold, som min lærer Shamar Rinpotje kalder for: sindets 2 ansigter. Det selv samme sind, uden at ændre sin essens, kan have Ă©n af to kvaliteter. Det kan være oplyst eller formørket. Potentialet for lys kan vise sig i glimt, men uden ægte indsigt, falder vi tilbage i det normale mørke og er atter besatte af ego’ets illusion.


  Uselvisk kærlighed anskues derfor som udtryk for Bodhicitta, dette Lys-sind, som Dalai Lama kalder for Det Gode Hjerte. Det kan imidlertid bidrage til komplicerede følelsesmæssige situationer, hvis f. eks. en mor elsker sit barn langt højere end sig selv, men ikke sin mand tilsvarende. Manden kunne derfor blive misundelig. SĂĄ selvom Moderen her har en god ressource, sĂĄ har hun ikke Visdoms-sindet. For at udvikle det, mĂĄ hun først udvide sin uselviske kærlighed til sine nærmeste omgivelser, derefter til de fjernere, og endelig til alle levende væsner overalt. For at gribe det praktisk an, mĂĄ hun mĂĄske først skaffe sig en anden mand, eller foretage en ĂĄbning overfor ham og han for hende. En anden oversættelse af Bodhicitta er: Det Ă…bne Sind.
 

Klik her for at komme øverst på siden

             
Buddha Amitabha

                      Amitabha Buddha, det Grænseløse Lys Buddha, ukendt fotograf.



  Sarte følelser

  Følelserne anbringes altsĂĄ i 5 bĂĄse, men det er udelukkende for at kunne danne sig et begreb om dem. I en given situation vil de optræde blandet med hinanden, shaken - not stirred. Følelser er en form for berøring. Følelser er en mĂĄde hvorpĂĄ, der dannes sammenhæng og adskillelse, mellem os selv og omgivelserne. Med et moderne udtryk fra de kognitive videnskaber er følelserne den dybeste mĂĄde for  tilkobling. Det gĂĄr sĂĄ vidt, at vi oven i købet har følelser om os selv, om hvordan vi er tilkoblet, hvad vi oplever som vores eget liv, ogsĂĄ indre liv, og vores krop. Vi har følelser om følelser. PĂĄ en eller anden mĂĄde slipper vi aldrig for dem. Gandhi beklagede sig over, at nĂĄr han fastede og kun spiste en lille smule ris og drak lidt vand, sĂĄ smagte det sĂĄ godt, at han aldrig havde oplevet noget lignende.


 
Følelserne kan synes så primitive. Der skal intet til for at få os til at føle os stolte, dumme, irriterede og så videre. Det er såmænd ikke fordi følelserne er primitive, eller civilisation ophøjet. Det er fordi vi som levende væsner er fintfølende, sensitive, ja nærmest magnetiske. Vi reagerer i virkeligheden på alt, som sker indeni os og omkring os. Selv den hårdeste banan blandt os er følsom. De hårde bananer er også nemme at provokere. Denne følsomhed er ikke i sig selv et problem, tvært imod. Den gør os blot uhyggeligt påvirkelige, men hvad andet kan man forvente i en sand levende verden. Vores sarthed er i virkeligheden et plus. Vi behøver ikke beskyttelse for vores følsomhed; vi trænger kun til at vogte på vores åbenhed. Det vil sige, vi skal blot lade være med at lukke af for andre eller vores egne indre signaler, fra sjæl eller krop. Vi lever i en verden, som ikke blot er badet i følelser, men nærmest oversvømmet af dem.


                             Den der bare Ă©n enkelt gang
                    Ser rigtigt pĂĄ dig
              Han nĂĄr sĂĄ afgjort sit mĂĄl,
                   Kære Frue med det trofaste blik!

            Fra Chr. Lindtners bog: Mahayana, s. 62.
 

Klik her for at komme øverst på siden


  Følelsernes forvandling

  PĂĄ Bodhisattvaens vej til Oplysningen er der ti trin eller niveauer  [sanskrit:  bhumi], hvor gradvist erkendelsen bliver dybere og mere omfattende. Det første trin hedder Fuldkommengørelsen af Gavmildhed. Her fĂĄr vi et indtryk af betydningen af Visdoms-sindet, for dette første trin karakteriseres ved, at Bodhisattva’en ikke opfatter, hvorvidt der er en giver, en gavegivning og en modtager af gaven. Bodhisattva’en gør blot det, som situationen kræver. Hvordan er det muligt, hvis ikke pĂĄ grund af føromtalte følsomhed? Bodhicitta er sĂĄledes ikke blot noget helt vidunderligt, det føles vidunderligt og det udvirker undere. Det underlige er følelsernes forvandling til Visdoms-sind. NĂĄr man føler vrede, men ikke lader sig besætte af vreden og heller ikke forhindrer vreden i at opstĂĄ. NĂĄr man blot lader den være uden at gøre noget ved den. Man trækker ikke fra, lægger ikke til og fortolker den heller ikke, sĂĄ bliver den til Den Spejllignende Visdom.
   Den Spejllignende  Visdom viser de sider af verden og os selv, som vi aldrig har kunnet se, fordi vi blev formørkede af vrede, før vi sĂĄ, hvad der egentlig foregik bĂĄde foran og bagved vores egne øjne. DĂ©t, vi da ser, er næppe rart, men nĂĄr vi virkelig har set det, vil vi intuitivt vide, hvad det rigtige at gøre er, eller, at det er her i denne situation, vi intet skal gøre. Som da Jesus satte øret pĂĄ plads pĂĄ den romerske soldat, efter Peter havde hugget det af med sit sværd.


 
Følelserne vil informere os pĂĄ en meget direkte mĂĄde, uden at vi behøver store analyser eller en doktorgrad i Buddhologi, nĂĄr de forvandles til Visdoms-sind. Jeg har omtalt vredens forvandling. Tilsvarende forvandles begær til Den Skarpt Skelnende Visdom. Misundelse til Den Altudførende Visdom. Stolthed til Lighedens Visdom, og dumhed til Den Altgennemtrængende  [se under:  djñana]. Hver af de 5 følelser og visdomme hører hjemme i sin egen Buddhafamilie. Dem er der sĂĄledes ogsĂĄ 5 af. For nogle ĂĄr siden var der en artikelserie i dette blad om de 5 Buddhafamilier.

          (Klik her for sidenDe 5 Buddhafamilier)
 


 
Sidst i firserne var jeg med nogle tibetanske Lamaer i Odense. I en pause under programmet med buddhistiske belæringer gik jeg en tur med Lama Kalsang, hvilket bragte os forbi en Kirke. Det var søndag, og salmesang strømmede ud ad kirkedøren. Lama Kalsang ville se, hvad det var for noget, sĂĄ vi gik indenfor. Vi kom begge i de traditionelle munkeklæder. Kirketjeneren modtog os venligt, og gav os salmebøger. Jeg ledte Lama Kalsang til en af de bagerste bænke, hvor vi satte os. Lama Kalsang syntes det hele var vidunderligt, Kirkerummet, alteret og sangen. SĂĄ var der altergang og menigheden rejste sig for at modtage Sakramentet. Lama Kalsang rejste sig ogsĂĄ. Han ville være med. Jeg tog ham blidt pĂĄ armen, og forklarede ham, at menigheden nu skulle deltage i en Ganachakra, og kun kristne kunne modtage sakramentet. Det forstod han straks.  Tantriske løfter  [sanskrit:  samaya] er en alvorlig ting, sĂĄ vi blev siddende. Efter Gudstjenesten kom hele menigheden og hilste pĂĄ os. De var glade for vores deltagelse. Kun Præsten forsvandt hurtigt uden at nærme sig. Lama Kalsang taler stadig om det. Han er fra en af de højere beliggende bjergdale i Nepal, hvor kristne er nogen, som andre har berettet om.
 

Klik her for at komme øverst på siden
Læs ogsĂĄ den 17. Karmapa’s artikel:  Compassion.  

 

                  

 

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

3.  Dette er den tredje
                artikel i dialog serien

 Bodhi
      citta

three roots of ignorance transparent 384px

Grisen, hanen og slangen symboliserer uvidenhed, vrede og begær, som foreviger hinanden.

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk