regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

 De gamle nyheder 2011
De gamle Nyheder er her stadig

Tilogaard den 20. August 2011:

Bodhi Path Foreningens general-forsamling: Marie Øhlers blev valgt til Kasserer. Jan Ødegård trak sig fra posten. Lone Hansen og Anne Carlsson blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer. Den øvrige bestyrelse fortsætter arbejdet.

 

 

Shamarpa udtaler sig om oversættelser af Sutra, Abhidharma og Shastra’er. Læs om det  HER.

 

 22.September BBC:

  CERN i Svejts har sendt neutrino’er afsted med en fart, som angiveligt overstiger lysets hastighed. Hvis denne opdagelse verificeres ved lignende eksperimenter er Einsteins relativitets teori modsagt på et meget væsentligt punkt. Den 18. november blev forsøget gentaget med samme resultat. Læs om det her: www.bbc.co.uk/news/science-environment-15791236.

 18. September 2011: Et kraftigt jordskælv på 6,8 Richter har ødelagt 100.000 huse i Sikkim og dræbt 94 mennesker. Der er ingen informationer om tilstanden på Rumtek Kloster. Også huse i Bakhtapur ved Kathmandu i Nepal er ødelagt og skælvet blev følt fra Chittagong til Delhi. Især det nordlige Sikkim er hårdt ramt og tilstanden i landsbyerne endnu ukendt. Pemayangtse Kloster i Vest Sikkim er stærkt skadet, og også Karmapa’s Shedra i Kalimpong er ramt og skadet. ( Læs om det på næste side.)

 22. September: I følge Times of India er Rumtek’s Shedra alvorligt skadet, så et kolaps frygtes. I følge Kiran Manral fra India Helps har Rumtek Kloster blot lidt mindre skader, mens Shedra’en er ubrugelig. Der er ikke raporter om tilskadekomne.

Shamarpa gav indvielse til
120.000 mennesker i Nepal
.
 

Rumtek Klosters munke og nonner samt Karmapa Thinle Taye Dordje’s manager beder om Dalai Lama’s støtte i konflikten om Rumtek
 

 Karmapa Thrinle Taye Dordje opretter sit nye informationscenter

 18. november (newkerala.com):

 Den “alternative” 17. Karmapa Ugyen Thrinle Dordje er blevet nægtet indrejse i Sikkim af Indiens Indenrigsministerium. Han var inviteret til at besøge Phodong Kloster i det nordlige Sikkim i forbindelse med fejringen af 900 året for den første Karmapa Dysum Khyenpa. Myndighederne er åbenbart nervøse for, at han eventuelt ville besøge Rumtek Kloster, når han først var ankommet til Sikkim. Det ønsker man ikke, før sagen er afsluttet ved domstolene om klosterets tilhørs forhold. (Lama Tendar:) Retsagen i Gantok, Sikkim om hvorvidt Rumtek Kloster tilhører Karmapa Thrinle Taye Dordje eller Karmapa Ugyen Thrinle Dordje er indtil videre blevet udsat af - for mig - ukendte årsager.

 

 

    Karmapa fejrer Buddha Sakyamuni’s fødselsdag i Kalimpong 15 - 17 maj 2011

 

 

Bizart nyt:

 Karmapa Ogyen Thrinle Dordje blev udnævnt til sin høje titel på trods af  Shamarpa’s betænkeligheder og er en helt anden person end Karmapa Thrinle Taye Dordje, som Shamarpa udpegede som den “klassiske” 17. Karmapa. Denne Ogyen Thinle Dordje, Situpa’s udnævnte Karmapa, er blevet afhørt af indisk politi om ulovlig indførelse af over 70 millioner indiske Rupees - ca. 9 millioner kroner. Der er dog ikke meget kød på historien. Måske er der sket skatteunddragelse, men sagen undersøges stadig af myndighederne og er endnu ikke afsluttet. Ogyen Thrinle Dordje’s organisation er åbenbart blevet fanget i en klassisk indisk “catch 22”. De kan ikke deponere udenlandsk valuta i bankerne uden en særlig tilladelse til at modtage udenlandske penge, og den kan de kun få som en alment velgørende fond, men deres ansøgninger om anerkendelse af deres fonde er endnu ikke blevet imødekommet af myndighederne. Derfor lå pengene i udenlandske valutaer anbragt i kufferter i Gyuto klosteret, hvor Ogyen Thrinle Dordje bor. De store penge beløb er angiveligt donationer fra hele verden. Der er mange banditter i Indien, så det er da heldigt, at pengene ikke blev stjålet. Nu er de beslaglagt af lokalregeringen i Himachal Pradesh (en delstat i Indien), og 7 personer er anholdt, dog ikke Ogyen Thrinle Dordje. Læs om det HER. Senere udvikling: klik HER.  Her er  Shamarpa’s kommentar. Sidste nyt fra 2015: klik  HER.  Læs om de to  Karmapa’er HER. Karmapa Thrinle Taye Dordje har ikke oplevet lignende problemer.

Klik her for toppen af siden

 

Karmapa Thinle Taye Dordje, 2010. Foto: Thule Jug.


    Karmapa Thinle Taye Dordje giver indvielse til Tjenresig og Gambopa på  KIBI institutet, New Delhi i Indien fra og med den 16. marts til den 20. Han vil også give Dharma instruktioner, men har endnu ikke besluttet sig om emnerne for dem.

  www.karmapa.org/news/teachings_march.html

 

Karmapa’s kondolence-brev til Japanerne:


Klik her

Klik her for toppen af siden

 

 

17karmapa2010

  Den 17. Karmapa Thinle Taye Dordje besøger Hongkong i februar 2011. Du kan læse om det HER

 

Klik her for toppen af siden

 

 Mangler titelbjælken for oven?   Klik HER

Dubsing Rinpotje

Dupsing Rinpotje

 Dupsing Rinpotje laver kursus i Himmerland hos Claus & Eva -  fra den 23 december, 2011 til den 1. januar, 2012.
          den 23. Generelt om Dharma (Buddhisme)
       
den 24.   Om gavmildhed (den første af de 6 fuldstændige færdigheder)
        
den 25. - 27.   Instruktioner til Tjenresig (Avalokiteswara) praksis
         
den 29. - 31.  Shiné-lhagthong (fred  og indsigt), den formelle
            buddhistiske meditation i 2 discipliner,
den 1. januar:            Kongen af ønskebønner (Samanthabhadra’s ønskebøn), specielle ønskebønner og Mahakala pudja.
 Der kan aftales tid til personlig vejledning og interviews med Dupsing Rinpotje. Gør venligst arrangørerne opmærksom på et sådant ønske. Tilmelding nødvendig. www.buddhisme.nu

 

Kadjy Mønlam i Bodhgaya

 Kadjy Mønlam vil i år finde sted i Bodhgaya fra den 14. december til og med den 20. Datoerne er nu meddelt fra officielt hold. Læs mere om Kadjy Mønlam HER.

Selv afbrænding

 20. november (Reuters): En nonne, Palden Tjøtso fra Ganden Tjangtjub Tjøling Kloster i det østlige Kham (den vestlige del af Sichuan provinsen i Kina) har brændt sig selv ihjel som protest mod kinesisk undertrykkelse af tibetanerne. Hun er den elvte i rækken dette år, som har grebet til denne dramatiske protestform. Protesterne udspringer fra Kirti Kloster - ligeledes i Kham - som har været i oprør det meste af året. Protesterne retter sig mod et omfattende “genopdragelses program”, som de kinesiske myndigheder har gang i for at fjerne folks støtte til ønsket om større frihed og retfærdighed. Den kinesiske undertrykkelse er stadig masiv i hele det tibetanske kultur område. Der er dog ikke noget, som tyder på et “arabisk forår” i denne del af verden. Alligevel er denne begivenhed er klart tegn på den tibetanske desperation og den sørgelige mangel på frihed og retfærdighed i Kina.

 

Lodjung kursus med Shamarpa

(fortsættelse af kursus i 2010)

Shamar Rinpotje 2012 - 2 - redigeret


hos Renchen-Ulm Bodhi Path Center
ved Swartswald / Strassbourg i Sydtyskland


Fredag den 10. Juni 2011 kl. 20:00
til og med Mandag den 13. kl. 12:00.

    Shamar Tulku kommer til Sydtyskland nær Swartswald og Strassbourg, hvor Bodhi Path er etableret i byen Renchen-Ulm. Her vil han undervise i  Lodjung - ånds-nærvær eller træning i forståelse med hjertet i 7 punkter. Det er Shamarpas fjerde kursus om åndsnærvær, sindighed og forståelse i nu’et. Traditionen stammer fra Atisha Dipamkara. Jamgon Kongtrul Lodrø Taye har skrevet den mest benyttede bog om emnet, som mange er bekendte med, nemlig: The Great Path of Awakening (Shambhala Publications ISBN 0-87773-420-8). Shamar Tulku underviser ud fra rodteksten af Chekawa Rinpotje og giver sin egen kommentar. Shamarpa har lige for nylig udgivet denne kommentar i bogform: The Path To Awakening (ISBN (Paperback):  812083450X, 9788120834507).

      Lodjung er en udviddelse af det almindelige åndsnærvær, kendt af mange som ”mindfullness” (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa), hvor fokus er på opmærksomt tilstedevær i nu’et. Lodjung fokuserer med et sådant nærvær på  Bodhicitta i nu’et. Lodjung er en meget praktisk måde at udvikle kærlighed og medfølelse i alle relationer med andre levende væsner, lige her og nu. Det sker med forståelse for både det fuldstændige fravær af et egentligt vedvarende Selv og alle fænomeners tomhed, som er den fuldstændige mangel på enestående selvstændighed og virkelig stoflighed. Bodhicitta kaldes vidunderligt, for det er godt for både udøveren af det og alle, som udsættes for det. Shamarpa fortsætter, hvor han slap i Juni 2010.

   Klik her for program          Kursus-bidrag: € 120.

Klik her for toppen af siden

 

Dalai Lama Tenzin Gyatso, foto: Luca Galuzzi, 2007

Farvel til kongekronen

  Dalai Lama træder tilbage som konge af Tibet. Han ønsker dog at “Ganden Phodrang” skal fortsætte ligesom de andre Tulku institutioner fra Tibet (Ganden Phodrang, Ganden (Klosteret Ganden) Tronen, er Dalai Lama’s lhabrang, institutionen bag ham). Det vil så vise sig, om det også betyder enden på ønsket om at være overhoved for alle de andre overhoveder. Det har længe været den tibetanske eksil-regerings politik at promovere Dalai Lama som en slags buddhistisk Pave. Der har aldrig før i Tibets historie været en sådan religiøs centralisme. Hver buddhistisk tradition har hidtil passet og styret sig selv. Nyingma-, Skaya- og Kadjy-traditionerne har hver især altid udnævnt deres egne overhoveder uden indblanding fra Tibets konger. Det er først da Dalai Lama kom i eksil i Indien, at man forsøger  - med stort held hos verdenspressen -  at lancere ham som alle tibetaneres spirituelle overhoved. Måske er idéen om overhovedernes overhoved et forsøg på at give Dalai Lama en fremtidig central placering både blandt alle buddhistiske traditioner i Tibet og i politik, når han nu ikke længere kan være konge. Dalai Lama’s tale indikerer ikke, om han nu ikke blot fralægger sig Tibets kongeværdighed, men også skrinlægger Pave-ambitionerne.  Læs Dalai Lama’s tale: HER.

   Efter et internationalt valg blandt eksil-tibetanerne i marts måned er Lobsang Sangdjæ blevet valgt som Kalon Tripa, hvilket blandt journalister oversættes som “førsteminister”. Lobsang Sangdjæ er doktor i jura fra Harvard i USA og har aldrig boet i Tibet. Han står for den samme politiske linie som den tidligere eksil-regering. Der forventes senere en ny forfatning for Tibet. Skønt den jo ikke bliver gyldig i Tibet, så vil den vise eksil-regeringens ambitioner. Lobsang Sangdjæ er det første demokratisk valgte statsoverhoved for tibetanere nogensinde, skønt han ikke regerer nogen stat. Eksil-regeringen fungerer som en slags fagforening for eksil-tibetanerne, så den søger enighed fremfor politisk mangfoldighed, hvilket har medført en vis ensretning. Det ses tydeligt i spørgsmålet om  de 2 Karmapa’er,  men bestemt også i en række andre sager. Tibetanernes fremtid er meget usikker og truet. Den kinesiske regering har udtalt, at de ikke ønsker at tale med ham, men kun med Dalai Lama, skønt ham vil de jo heller ikke tale med

.
Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk