 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
De gamle nyheder 2018,Kapitel 10 - november - december.
|
|||||||||||
Sidens indhold:Dalai Lama i Bodhgaya under Kadjy Mønlam - læs artiklen til højre De sociale mediers uansvarlighed og hvad kan der gøres? Oplysningstiden var slet ikke fornuftens tidsalder Nyingma traditionens overhoved Kathok Getse Rinpotje er død ‘Formodet samtykke’ til organ donation igen igen - lovforslag fremsat Tulku konference udsættes indtil videre Shambhala sex skandalen fortsat - advokat rapport til januar Film skaberen Bernado Bertolucci er død Dzongsar Khyentse gÃ¥r amok pÃ¥ ‘Vesten’ Besat af en telefon og hvorledes det er at give slip Den nye finanslov i strid med Grundloven - og fremmer ø kuller Dalai Lama kom til Bodhgaya og jokkede i det Den danske sang er en hvidhÃ¥rs olding Der kan kun være en - ( miss Tibet) Tal grønt i telefonen - mens du deltager i velgørenhed |
|||||||||||
|
3. november - opdateret den 8. november 2018. Social medier
|
|||||||||||
 |
Se også videoen :
‘Hvordan stoppes teknologi i at destabilisere verden?’
Tristan Harris fra Humane Tech forklarer. Humane Tech står i spidsen 
for flere initiativer til at modvirke tech giganternes forretnings model og udvikle en etik, som internet firmaer bør anvende i stedet for deres nuværende markedsføring, som simpelthen arbejder for at fastholde vores opmærksomhed pÃ¥ denne eller hin internet gigants platform. Og bruge vores tid der, fordi firmaerne sÃ¥ tjener reklame penge. ‘Big Data’ pÃ¥ disse platforme tilbyder os, viser det sig, ekstreme holdninger til alt muligt, som en mÃ¥ske utilsigtet følge af markedsførings modellens algoritmer.
For eksempel kan du søge på World Trade Center bombningen i New York i 2001 på YouTube. Først vil Google så vise dig flyene, som styrer direkte ind i tårnene og eksploderer, men de efterfølgende forslag ved automatisk visning vil tilbyde dig alle mulige videoer om konspirations teorier og Jesus som UFO mand. Mange af os vil måske blot synes, at det er grotesk, men alligevel blive nysgerrig - og altså bruge mere tid på You Tube. Men når YouTube sidestiller konspirations teorier med 
dokumenterende rapportager, som om de er lige gode, går det galt med at fremme sandheden. Desværre er ikke alle mennesker lige så kloge som dig, kære læser. Men ingen af os er lige så beregnende som den supercomputer, som styrer You Tube. Og der er nogen, som har glemt at opdrage denne supercomputer til ansvarlig opførsel og holdning. Dens opgave er, at få dig til at bruge din tid på YouTube. Men samtidigt understøtter algoritmen løgnagtige ekstremister, som således opmuntres til at lave flere YouTube videoer.
Den almindelige følge virkning er ganske enkelt manipulation af ‘brugerne’ - altsÃ¥ os alle - hvilket ikke vil forbinde folk, men fremmedgøre dem og formørke folks evne til modstÃ¥ manipulationen. Hermed brolægges vejen til tyranni, løgn og bedrag, hvis omfang det er umuligt at forudsige. Men det er ikke for sent endnu. Først mÃ¥ alle gøre sig klart: denne tilstand er ikke, hvad vi ønsker, nÃ¥r vi søger disse firmaers tjenester, siger Tristan Harris. Hvem skulle direkte ønske vildledning? Hvem ønsker at høre om konspirations teorier, nÃ¥r der faktisk ikke er nogen sammensværgelse? Eller nogen ordentlig grund til at tro, at der er grunde til at tro noget sÃ¥dant.
(Man kan ganske vist godt nok undre sig over Jesus’ himmelfart, for hvad skulle han dog i de øvre luftlag? Men jesus’desciple sÃ¥ lige godt ingen UFO ved den lejlighed - i følge Biblen.)
Læs også artiklen: Når 'Big Tech' kender dig bedre end du selv gør - how to hack a human (Wired.com).
Læs også om Facebooks vildlednings algoritmer (Wired.com).
Læs her om de vildledende ‘robotter’ (Politiken).
Se denne video fra YouTube
(‘This Is Our World By Steve Cutts’ - bemærk de ret bizare videoer, som YouTube foreslÃ¥r dig at nyde pÃ¥ deres liste, nÃ¥r du har set videoen. Det er et skole eksempel pÃ¥ den bizare kunstige intelligens, som bebor YouTube’s supercomputer.)
|
En Grundlov for Internettet
Tim Berners-Lee, som opfandt World Wide Web (www. delen af web adressen) og er formand for 'World Wide Web Foundation,' har meddelt, at fonden vil foreslå et nyt 'Magna Carta' for brug af internettet. Interesserede stater, firmaer og individder har allerede tilsluttet sig. Den nye 'grundlov' for internettet kommer 30 år for sent, har nogen sagt, men måske bedre sent end aldrig. Engang i 2019 skal der afholdes en konferrence om denne grundlov, så den kan få ben at stå på.
Læs om Tim Berners-Lee's præsentation her (The Guardian)
Læs 'grundloven' her (som PDF fil).
Læs ogsÃ¥ min tidligere artikel om privatliv, internet og ‘Big Data.’
|
Duften og fornuften
oplysningstiden var slet ikke fornuftens tidsalder
Henry Martyn Lloyd er en filosof fra Australien. Han har skrevet en artikel til online magasinet Aeon, som du finder et lille pluk fra her:
“PÃ¥ begge sider af Atlanterhavet er der grupper af kendte intelektuelle, som kalder pÃ¥ opmærksomhed. Fornuftens fort er under belejring, pÃ¥stÃ¥s det, borgen som beskytter videnskab, fakta og bevis baseret politik. Disse fremskridtets hvide riddere, som for eksempel psykologen Steven Pinker og neuro-medicineren Sam Harris, fordømmer den Ã¥benbare genkomst af lidenskab, følelser og overtro i politik. Selve grundlaget for den moderne verden, fortæller de os, er den menneskelige evne til at tage sig af ødelæggende kræfter ved at holde hovedet koldt med fornuft. Vi har brug for at genstarte oplysningstiden, nu.”
“...Lige siden Oldtidens stoikere har filosofien i almindelighed set pÃ¥ lidenskaberne som trusler mod frihed. De svage er slaver af dem; de stærke sætter deres fornuft og vilje igennem, og forbliver sÃ¥ledes fri. Oplysningstidens bidrag [til nutiden] var at tilføje videnskab til dette billede af fornuft...”
“Det er imidlertid en dyb misforstÃ¥else at tro, at oplysningstiden var en bevægelse af fornuft mod lidenskab, videnskab mod overtro og fremskridts politik mod konservativ landsby mentalitet. Disse pÃ¥stande reflekterer ikke oplysningstidens rige sammensætning, som tillagde følsomhed, følelse og begær stor værdi. Man kunne faktisk pÃ¥stÃ¥, at den franske oplysningstid prøvede pÃ¥, at fremstille en filosofi uden fornuft. SÃ¥ den filosofiske mistillid til fornuften var ikke en afvisning af rationalitet som sÃ¥dan. Det var kun en forkastelse af fornuft, som isoleres fra sanserne og fremmedgøres fra den lidenskabelige krop. Herved var filosofferne mere pÃ¥ linje med romantikerne, end disse senere mÃ¥tte bryde sig om.”
Læs hele artiklen her hos Aeon.
Læs også den tidligere artikel.
|
Kathok Getse Rinpotje er død
Det hidtidige overhoved for Nyingma traditionen den fjerde Kathok Getse Rinpotje er død i utide ved et uheld, mens han var i retreat i Parphing ved Kathmandu i Nepal. Han var så uheldig at snuble og falde, hvilket førte til hans bortgang. Han blev 64 år gammel. Kathok Getse Rinpotje var fra Golok i Kham, som han flygtede fra i 1997. Han blev genkendt af den 16. Karmapa som en Tulku, samt af flere andre berømtheder blandt andre Jamyang Khyentse Tjødji Lodrø. Rinpotje var mange år i meditativ tilbagetrækning og var kendt for sit mesterskab af Dzogtjen. Efter sin flugt fra Kham opholdt han sig skiftevis i Indien og Nepal.
Nyingma traditionen er først i moderne tid begyndt at udnævne overhoveder for deres skole, hovedsaglig fordi de andre traditioner har sådanne, mens det aldrig forekom specielt nødvendigt i det gamle Tibet før den kinesiske besættelse. Deres overhoveder vælges af Nyingma klostrenes ledere for en tre årig periode ad gangen. Stillingen er ceremoniel og symbolsk.
Læs om det her (Tibet Sun). Læs Karmapa’s brev her.
|
Tulku konference udsættes indtil videre
Den tibetanske eksil regering har meddelt, at den 13. religiøse konference for alle de tibetanske buddhistiske traditioner samt bønpo traditionen er aflyst. Konferencen skulle have været afholdt den 29. november og den 1. december i Dharamsala. Nu er den udsat på ubestemt tid. Aflysningen skyldes angiveligt, at Nyingma skolens hidtidige overhoved Kathok Getse Rinpotje lige er afgårt ved døden (læs om det ovenfor). Derfor er de fleste Nyingma Lama'er travlt optagne i den kommende tid.
Da konferencen er aflyst, behøver den ‘alternative’ Karmapa Ogyen Dordje heller ikke at komme til Indien lige med det samme. Hans forhold til Indien er stadig uafklaret. For det første er der jo en retssag, som han ikke kan undgÃ¥ i Indien, med mindre han holder sig væk. For det andet er det jo heller ikke helt sikkert, om han kan forlade Indien igen frit, nÃ¥r han først er ankommet. Indien har hidtil kun tilbudt ham en meget uklar status som en slags statsløs person. Nu har han ganske vist et 'økonomisk' statsborgerskab i Dominica, men hvilke rettigheder, det giver ham i Indien, er ikke helt klart.
|
Sakyong Mipham undersøgelsen er formelt afsluttet
Shambhala International's midlertidige bestyrelse fortæller nu, at advokat undersøgelsen af Sakyong Mipham og andre lederes sex skandale og magt misbrug er afsluttet. Advokaten vil nu formulere en rapport, som sendes til den midlertidige bestyrelse, når den er færdig. Bestyrelsen fortæller videre, at den vil lave sit eget referat, som vil tilgå medlemmerne af Shambhala centrene, sandsynligvis engang i januar 2019. Det meddeles også, at bestyrelsen vil holde et møde med Sakyong Mipham engang i næste måned. Hvad der skal ske der, fortælles der ikke noget om.
Læs om det her - og her. Læs også artiklen om skandalen.
|
27. november - opdateret 1. december 2018.
Dzongsar Khyentse gÃ¥r amok pÃ¥ ‘Vesten’
Billedet viser Dzongsar Khyentse Rinpotje
Dzongsar Khyentse Rinpotje tager Aung Suu Kyi i forsvar og angriber 'Vesten' for fortsat forsøg på kolonialisme og kulturel imperialisme.
Meget af det, han skriver, er jo sandt nok. Især det med at Buddhadharma er ved at blive udvandet i Vesten. Imidlertid tyder hans brev unægtelig pÃ¥, at Buddha’s Lære ogsÃ¥ bliver udvandet af nogle af de asiater, som skulle være sÃ¥danne Dharmalærere, som netop burde skulle undlade den slags. NÃ¥, det fÃ¥r være. Det meste af hans brev generaliserer vildt om folk i Vest og om, at kulturen her har magt til at omforme Asien pÃ¥ en dÃ¥rlig mÃ¥de. Det er jo ikke helt rigtigt. Det kan kun være rigtigt i en overført betydning, nemlig at Asien har taget vestlig kultur til sig pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at denne nu adopterede asiatiske kultur er i gang med at ødelægge Asiens fortidige værdier. Ligesom det er sket overalt i Vesten med vores fortid. Men det er ikke det, han skriver. I stedet giver han ‘Vesten’ skylden for ting, som Asien selv kopier og udvikler pÃ¥ helt deres egen mÃ¥de - hvordan kan vi i Vesten være ansvarlige for, hvad andre folkeslag gør af sig selv?
De imperiale magter fra Europa har for længst mÃ¥ttet opgive deres imperier, og de fleste folk herfra var aldrig deltagere i disse imperier og deres eventyr i Asien. Det er ikke os i Vesten, som bestemmer over Asien. Det er kapitalismens dæmoner, som er sluppet løs i hele verden. At disse djævle først fik magt i Vesten, fritager ikke nogen fra ansvar i Asien. Diagnosen er forkert. Patienten er ganske vist syg, men sygdommen er ikke ‘vestlig indflydelse.’ Vesten er blot det første sted i verden, hvor sygdommen brød ud. Desuden er imperialisme ikke et specielt ‘vestlig’ fænomen, men et universelt problem.
Hans brev til Aung Suu Kyi er langt. Min kommentar er endnu længere, sÃ¥ hele historien findes nu pÃ¥ sin egen side, hvor der ogsÃ¥ er diverse links og Dzongsar Khyentse’s brev i kopi.
|
2. december - opdateret 21. december 2018.
Den nye finanslov i strid med Grundloven
flygtninge og immigranter på sultekur for at få dem til at forlade landet, mens folk på tålt ophold skal chikaneres, hvis det står til regeringen
1.) Fattig hjælp til indvandrere er utilstrækkelig
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at sænke ydelsen til flygtninge og immigranter, som ikke kan forsørge sig selv. Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher (se billedet) mener, at ydelsen dermed muligvis er i strid med Grundloven, fordi den ved en sænkning på 2000 kroner om måneden ikke er tilstrækkelig til at folk kan leve et anstændigt liv.
“En reduktion af den størrelse vil sandsynligvis komme til at stride mod grundlovens paragraf 75 stk. 2. Det er ifølge min vurdering ikke et beløb, der gør, at den enkelte kan have til det nødvendige som mad, tøj og et sted at bo,” siger Kirsten Ketscher til DR.
2.) Forslag om ø lejr ligner en uværdig indespærring
Samtidigt protesterer Amnesty International over, at afviste tidligere straffede flygtninge og immigranter, som ikke kan udvises af Danmark, skal anbringes på denne lille ø Lindholm i Stege Budgt ved Møn. De mener, at en anbringelse på denne måde, er en form for fængsel.
Man kan jo indvende, at det ikke blot er en dårlig ide ud fra mange 
betragtningsmÃ¥der, her under flere praktiske og finansielle. Men de stakkels mennesker risikerer at fÃ¥ ‘ø kuller.’ De kan tage skade pÃ¥ deres sind. Det er en meget dÃ¥rlig ide, som rammer folk, som i forvejen lever under et stort pres. Nogle af denne gruppe mennesker er tidligere straffede, men de har altsÃ¥ udstÃ¥et deres domme. BÃ¥de disse og de øvrige, som af flere grunde ikke kan hjemsendes, straffes allerede hÃ¥rdt ved at være frataget almindelige friheder og rettigheder, som alle vi andre nyder som en selvfølge.
|
Dette forslag ligner en interneringslejr, uden dog at isolere ‘fangerne’ helt. Vi er som nation pÃ¥ vej mod at gentage den elendige behandling, som den danske stat udsatte de tyske flygtninge for efter anden verdenskrig. Det bragte stor skam over Danmark, fordi flygtningene for eksempel blev nægtet lægehjælp, sÃ¥ de døde i stort antal som følge. Nu vil et flertal i Folketinget lave psykiatriske tilfælde pÃ¥ stribe. Det er ikke hæderligt og heller ikke sundt for danskernes moral. Det er et overlagt forsøg pÃ¥, at gøre folk afstumpede og hjerteløse. BÃ¥de danskerne og staklerne, som ikke kan hjemsendes. Det er pÃ¥ tide at sige fra og stoppe denne usunde udvikling.
Socialdemokraterne er glade for at få adskilt de tidligere straffede med en dom om udvisning fra de almindelige men altså afviste flygtninge på tålt ophold. Det virker ikke som om, at de er helt overbeviste om, at Lindholm er en god ide. Det er i hvert fald en meget dyr ide at lave foranstaltninger for blot 125 personer til en pris på over en halv milliard kroner. Tilhængerne af en næsten lukket flygtninge lejr på Lindholm er glade for, at det er en isoleret ø. Nu viser det sig imidlertid, at vandet kun er ½ meter dybt mellem øen og fastlandet. Det hele ligner altså et ønske om at straffe folk for at søge asyl i Danmark. Og fravær af rettidig omhu.
Billigere og bedre løsninger
Der findes utvivlsomt andre og langt billigere løsninger, hvis det handler om at adskille de tidligere straffede og formelt udviste fra de afviste andre flygtninge pÃ¥ tÃ¥lt ophold. Staten ejer mange andre bygninger over hele landet. Hvis man synes, at de tidligere straffede flygtninge udgør en potentiel trussel mod værts omrÃ¥derne, hvor de bor, sÃ¥ kunne man jo sprede dem over flere ‘udrejse centre,’ sÃ¥ de ikke 
forefindes i stort tal i et enkelt område. Er der tale om 120 personer, kan man altså lave 10 centre med 12 personer i hvert center. Eller 20 centre med 6 personer hvert sted. Det skulle forekomme at være nemmere at overvåge fremfor 120 på en gang. Også for politiet i området. Foranstaltningerne behøver jo ikke at ligne en straf eller en internerings lejr, blot fordi disse mennesker er på tålt ophold.
DTU har hidtil brugt øen til overvågning og prøvetagning af smitsomme husdyr sygdomme som for eksempel mund og klovsyge. Imidlertid har institutionen tabt en udlicitering under lidt tvivlsomme omstændigheder til konkurrenter, som flytter laboratorierne til Amager og Nordtyskland i 2021. Der forestår derfor en omfattende rengøring og desinficering af alle bygningerne på øen, som bliver meget dyr og omfattende. Læs om Lindholm faciliteterne her (Ingeniøren).
Begge forslag til Folketinget er altså ikke blot symbol lovgivning. Det er forslag til at lovgive om, at staten overlagt skal påføre mennesker skade, medmennesker som vi som samfund burde beskytte og tage vare på. Hvordan kan de social-liberale partier i regeringen hoppe med på den slags? Det går stik imod deres egen ideologi og værdi grundlag.
Vær ikke hjerteløs - læg ikke de fremmede for had - byd dem
i stedet velkommen og tilbyd varigt ophold til flygtningene
Disse to tiltag er helt igennem dårlig ideer, ligesom det er en yderst dårlig ide, hvis flygtninge til Danmark ikke tilbydes et nyt liv her. Det er jo det, som de har brug for, når de har mistet deres oprindelses lande. Hvis de ikke kan se frem til at forblive i Danmark, falder de aldrig til ro og får ikke fred. Som flygtninge har de netop mistet den fred, som de førhen nød, før de blev tvunget til at flygte. Skal vi hjælpe flygtninge, 
mÃ¥ vi tilbyde dem varigt ophold i Danmark. Ellers fÃ¥r de ikke fred i sindet og hjertet. Vi danskere bør leve os ind i disse menneskers situation og derfor tilbyde dem netop fred og varigt ophold. Bliver deres oprindelses land senere frie og uden krig, er der mange af dem, som af sig selv vil rejse hjem igen. Som det for eksempel er sket for mange bosniere. Men det er umenneskeligt at stille krav om at flygtninge skal rejse ‘hjem,’ nÃ¥r og hvis deres oprindelses land gør det muligt. Det mÃ¥ de selv bestemme. Herved fÃ¥r de ikke blot fred, men ogsÃ¥ frihed. Husk pÃ¥, at dette er præcist, hvad du selv mÃ¥tte ønske, hvis du var i samme situation.
De bør integreres, nÃ¥r de kommer til Danmark. Sidenhen kan de sÃ¥ frit vælge, hvad de vil, hvis situationen ændrer sig. NÃ¥r vi modtager flygtninge, bør vi anerkende, at de med tiden vil blive danske statsborgere. De mennesker, som arbejder med integration af flygtninge, fortæller at det gÃ¥r rigtig godt med integrationen nu til forskel fra tidligere. Man kan jo tro, at Dansk Folkeparti netop er kommet op af stolen, fordi det gÃ¥r sÃ¥ godt med integrationen. De er bange for at miste vælgere til det endnu mere yderliggÃ¥ende politiske parti ‘De nye Borgerlige.’ SÃ¥ nu skal flygtningene ha’ da da, lader det til. Men vi danskere har slet ikke brug for ekstreme holdninger til fremmede. Vi har brug for at styrke vores medmenneskelighed og evne til deltagelse og sympati med folk i nød og store vanskeligheder.
Det er på tide, at også de borgerlige vælgere viser deres medfølelse. Vi kan ikke billige den småborgerlige moral i Danmark, som fremelsker fremmedhad. Vi kan ikke tillade, at flygtninge skal hensmægte i flygtninge lejre uden fremtid, uden et ordentligt liv og uden vores deltagelse og sympati. Når flygtninge typisk har boet i Danmark i 10 år, vil de være fremmede i deres oprindelses land, selvom de returnerede. De ville ikke kunne genkende noget, og føle sig fortabte. Det er typisk, at der mindst går 10 år, før det på nogen måde er muligt at vende hjem. Ofte går der længere tid. Vender de hjem, vil de være landflygtige igen på en ny måde. Det er en ganske særlig slem karma at være flygtning. Det betyder almindeligvis at blive rodløs resten af livet. Vær ikke hjerteløs. Disse mennesker fortjener vores hjælp, sympati og deltagelse. Lille Danmark kan ikke modtage alle flygtninge fra hele verden, men vi burde kunne overkomme kvote flygtninge fra FN.
Læs om det her (DR) - eller her (Altinget).
Sidste nyt: miljø problemer på Lindholm
På Lindholm er der desuden miljø problemer i form af en sløjfet losseplads og en 'mulig jord forurening' i følge Berlingske Tidende.
 |
Øen Lingholm bør nok i stedet for at blive til en internerings lejr sættes under observation for forureningen af grundvandet, jorden og miljøet generelt omkring øen. Måske kan vi lære noget fra den uhæmmede forurening, som har foregået på Lindholm i snart 100 år.
Læs om det her (Berlingske Tidende).
|
Biens nødvendige bevidsthed
Om myrenes og biernes komplekse følelses liv, begreb, færdighed
og drømme. De kære små tænker over tingene...
 |
Catrine Wilson har skrevet en artikel om biernes bevidsthed hos 
Aeon Magazine. Hun beskriver Lars Chittka's nye bog: The Mind of the Bee. Mange mennesker mener, at dyr ikke har bevidsthed som vi mennesker forstår det. Vi plejer at gøre undtagelser for store aber og delfiner, mens vore forhold til resten af dyreriget er ambivalent. Vi tilkender dyr ret til et 'ordentligt liv,' men dræber alligevel gerne dyr for mad. For det meste med en tanke om, at det jo trods alt kun er dyr. Det er en stor misforståelse.
Nu viser det sig, at selv insekter er mere afhængige af bevidsthed, end man hidtil har formodet. De kunne ikke fungere uden selvbevidsthed og tanker om følgerne af deres handlinger og dermed at kunne forestille sig resultatet af ens handlinger. Altså rettidig omhu. Og bevidst planlægning. Desuden viser de tegn på humør svingninger.
Når vi betænker, at disse små dyr har meget små hjerner, antydes det jo hermed, at bevidsthed ikke direkte har noget med hjernens størrelse 
at gøre. Det er også målt, at bierne har REM søvn, hvilket unægtelig indikerer drømme. Kort sagt, al den slags bevidstheds udfoldelse, som vi ville forvente hos dyr, når vi anlægger den buddhistiske anskuelse.
Professor Lars Chittka.
Professor Lars Chittka bog bliver udgivet først i 2019 på Princeton University Press.
Læs Catrine Wilson's artikel her (Aeon).
|
Tal grønt i telefonen
og støt en god sag efter eget valg - Danmarks første velgørenheds telefonselskab - firmaets overskud foræres væk...
 |
Idéen med GreenSpeak er at give hele overskuddet til velgørenhed. Det sker i to omgange. Først giver Green Speak 100 kr. til et støtteprojekt, du vælger, når du opretter dig som kunde. Derefter bliver du også inviteret til at stemme om fordelingen af det generelle overskud, når det skal fordeles to gange om året.
Telefonselskabet opgiver nogle almindelige priser med forskellige forbrugs typer. Du kan ogsÃ¥ fÃ¥ et basis abonnement til 49 øre i minuttet og med en mindste pris pÃ¥ 10 kroner om mÃ¥neden. Selskabet benytter sig af Telia / Telenor’s master med en bred dækning i Danmark.
Det er måske noget for dig med et non-profit teleselskab. Besøg dem her:
link til Green Speak’s netsted.
|
|
|
|
|
|
Læs også: De gamle nyheder 2018, kapitel 1 (jan. - feb.) |
|
|
|
|
|
|
||||
|
2. november - opdateret den 12. november 2018. Dalai Lama i Bodhgaya under Kadjy Mønlam
Billedet viser den 14. Dalai Lama Tenzin Gyamtso fra et besøg i Holland tisligere i Ã¥r. Den 14. Dalai Lama Tenzin Gyamtso har planlagt at besøge Bodhgaya, hvor Buddha Samyamuni blev oplyst for 2600 Ã¥r siden. Besøget finder sted samtidigt med Kadjy Mønlam, sÃ¥ man kunne tro, at han har til hensigt at møde den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje, som vil lede Mønlam ceremonierne. Der er som følge af denne uenighed i dag to Karmapa’er med hver sin organisation og indtil for nylig ogsÃ¥ uden gensidig anerkendelse. De to Karmapa’er mødtes da i Frankrig i oktober for at lære hinanden at kende og angiveligt for atter at samle Karma Kadjy traditionen. Det blev de enige om i princippet, skønt heller ikke mere. Der er stadig to organisationer og ingen kendt aktivitet med henblik pÃ¥ forening. Efter den prinicipielle gensidige anerkendelse er der mange forhindringer og knaster for en forbrødring. Da Dalai Lama som bekendt har anerkendt Ogyen Dordje som en Karmapa Tulku, kunne man jo forestille sig, at han er interesseret i ogsÃ¥ at møde Thaye Dordje, nu da Ogyen Dordje søger en forening eller en levedygtig ordning med to organisationer. MÃ¥ske ønsker Dalai Lama at fÃ¥ anledning til ogsÃ¥ at anerkende eller godtage Thaye Dordje som den ægte Tulku af den forrige Karmapa. De har aldrig mødtes før, og Shamar Rinpotje syntes ikke, at han burde søge Dalai Lama’s godkendelse af Thaye Dordje som Karmapa. MÃ¥ske har Dalai Lama derfor været tavs om Thaye Dordje. Dalai Lama stÃ¥r til gengæld tæt pÃ¥ Ogyen Dordje. Situ Rinpotje bad ham om at anerkende Ogyen Dordje allerede i 1992, hvilket han sÃ¥ straks 17. Karmapa Thaye Dordje. Hvis Karmapa Thaye Dordje og Dalai Lama mødes, kunne det blive til et skub i den rigtige retning for forbrødringen i Karma Kadjy. Der er jo ikke rigtig sket noget omkring de to Karmapa’er, siden de mødtes. Det mÃ¥ antages, at Dalai Lama i hvert fald er nysgerrig omkring, hvordan Karmapa Thaye Dordje har tænkt sig at hÃ¥ndtere uligheden mellem de to Karmapa’er. Det bliver ogsÃ¥ interessant, hvordan Ogyen Dordje vil prøve at hÃ¥ndtere uligheden. Lige nu er det lidt tÃ¥get, hvordan han egentlig opfatter Thaye Dordje. Eller hvad han mener generelt om Tulku traditionen. Men uanset hvad, mÃ¥ denne ulighed anses for at være et problem, som kræver en fortolkning og en løsning.
Dalai Lama holder meget af Bodhgaya og vil bo i Gelug klosteret, som ligger lidt tilbagetrukket fra selve omrÃ¥det omkring Mahabodhi Templet. Han skulle ankomme den 16. december og blive i byen i 3 uger. Hans ophold i Bodhgaya pÃ¥ netop denne tid er bemærkelsesværdigt, fordi han ellers begrænser sine rejser for tiden for at passe pÃ¥ sit helbred. Ogyen Dordje (se billedet nedenfor) plejer ogsÃ¥ at komme til Bodhgaya en gang i januar, hvor den ‘alternative’ Kadjy Mønlam finder sted. Sidste Ã¥r blev han hjemme i USA og lod Gyaltsab Rinpotje forestÃ¥ ceremonierne. Der er intet nyt om, hvorvidt han overhovedet kommer til Indien i Ã¥r, og slet ikke noget om Bodhgaya. Han skulle ellers angiveligt deltage i et møde i Dharamsala, hvor mange tibetanske Tulku’er samles i november, men indtil videre er hans eneste program Ogyen Dordje er endnu ikke helt tryg ved at rejse til Indien. Blandt andet fordi han er tiltalt i en sag om skatteundragelse og sorte penge, som foregik i hans egen fond, mens han var formand for den. Sagen er fra 2011. Det er en pinlig sag, som han næppe undgÃ¥r at blive straffet for. Han risikerer fængsel i op til to Ã¥r, eller mÃ¥ske kan han slippe med en bøde, men tiltalen slipper han Ã¥benbart ikke for. Indiens Højesteret har dømt, at han har et ‘objektivt ansvar’ som formand for fonden, hvorfor han skal tiltales. Sagen er i delstaten Himachal Pradesh’s retsystem i øjeblikket, hvor den tilsyneladende ligger stille. Vi hører i hvert fald ikke noget nyt om sagen derfra.
Ved at forblive i USA undgÃ¥r han at skulle møde i retten i Indien. Det burde ogsÃ¥ være nemt for ham at fÃ¥ tilkendt asyl. Men indtil videre synes denne mulighed ikke at blive søgt virkeliggjort. SÃ¥ vi mÃ¥ antage, at hans tøven med at rejse til Indien skyldes retssagen om skatte unddragelse og sorte penge, som regeringen ikke kan fjerne, fordi det er en kriminal sag. Ogyen Dordje har ogsÃ¥ fÃ¥et et ‘bekvemmeligheds statsborgerskab’ i ø-staten Dominica, sÃ¥ han ikke behøver et indisk pas. Formodentlig vil han ikke tage ophold i Dominica; han har det godt i USA, hvor han siger, at han har fundet fred. Men han siger ogsÃ¥, at han er meget taknemmelig overfor Indien. SÃ¥ hans ideelle ønske er, at retssagen mod ham frafaldes. I sÃ¥ fald vil han formodentlig bÃ¥de bo i Indien og USA, men det er ønsketænkning. Sagen vil ikke forsvinde ud i det blÃ¥. Men det lader til, at den bliver forhalet i det uendelige. Det er vist ikke usædvanligt i Indien, nÃ¥r sagerne er kontroversielle. Rumtek sagen har for eksempel nu forløbet i diverse rets instanser i over 20 Ã¥r. Men man kan undre sig over, at Ogyen Dordje er den eneste højtstÃ¥ende Tulku, som er anklaget for den slags sorte penge. Den mÃ¥de at administrere donationer pÃ¥ har været vidt brugt af mange Lama’er med permanent ophold i Indien. Det gør det ikke mindre ulovligt. MÃ¥ske har Ogyen Dordje blot været uheldig, ved de mange sorte penge blev opdaget under en rutine politi undersøgelse pÃ¥ delstats grænsen. Karmapa Thaye Dordje har ikke været involveret i noget lignende. Læs om Ogyen Dordje’s mange problemer her. Læs om Dalai Lama’s besøg i Bodhgaya her. Læs ogsÃ¥ om de to Karmapa’ers møde i Frankrig. Læs her om Kadjy Mønlam 2018. Den indiske regering er i tvivl om betydningen af de to Karmapa'ers møde i Frankrig. De har afholdt et møde om sagen, men der er ellers ikke noget nyt. Det er bemærkelsesværdigt, at der er sÃ¥ stor interesse omkring Karmapa’erne. Det er ikke til at vide, hvad den kinesiske regering tænker om Karmapa’erne. PÃ¥ den ene side har Karmapa været en pinlig sag for kommunist partiet i Kina, men tvivlen og den efterfølgende splittelse af Karma Kadjy har tjent deres hensigter. Den videre udvikling sker efter den 25. november, hvor Dalai Lama kommer tilbage til Dharamsala efter et besøg i Japan. I den følgende uge er der programsat et møde for de mest fremtrædende tibetanske Tulku’er, hvor de blandt andet skal diskutere, hvad der skal ske, nÃ¥r Dalai Lama er død og borte. Ogyen Dordje har jo udtalt sit store ønske om at deltage, men lige nu ser det ikke ud som om, at han kommer. I visse kredse spekuleres det, at han har til hensigt at returnere til Tibet. Hvorfor han mÃ¥tte ønske det nu, hvor den kinesiske undertrykkelse er blevet intensiveret overalt i det tibetanske kultur omrÃ¥de, mÃ¥ stÃ¥ hen i det uvisse. Ogyen Dordje kan næppe gøre en forskel i Tibet. Men det er ogsÃ¥ bare et rygte. Læs om mødet i den indiske regering her.
|
|||||||||
Formodet samtykke - en rigtig dårlig ideorgan donation igen igen i Folketinget
Tatoo: Genopliv mig ikke! Der bør måske også stå andre meddelelser...
Et forslag om formodet samtykke ved organdonation har været til første behandling i Folketinget. Nu skal folk aktivt framelde sig organ donations registeret, hvis de er betænkelige ved organdonation og ikke ønsker det. Hvis altsÃ¥ lovforslaget vedtages. Formodet samtykke til organ donation foreslÃ¥s indført, fordi mange mener, at der er for fÃ¥ tilmeldte i organ donations registeret. Hvad forslags stillerne Ã¥benbart ikke har tænkt pÃ¥ er det uforsvarlige 'hjernedøs kriterium.' Det er der imidlertid alle mulige grunde til at tænke nærmere over. NÃ¥r folk kaldes for hjernedøde, er de slet ikke døde endnu, hvilket medfører, at det er dybt problematisk at fjerne organer fra sÃ¥ledes stadigt levende mennesker, som muligvis kan opleve, at det sker. Ikke altid, men faktisk i flere dokumenterede tilfælde har folk pÃ¥ operationsbordet vÃ¥gnet op, ligesom lægerne skulle til at skære op og save ud. Hjernedøds kriteriet er slet ikke en sikker mÃ¥de til at konstatere hjernens død. Kriteriet fastslÃ¥r blot en døs - og der er slet ikke tale om at folk er døde og borte. Hele omrÃ¥det bør revurderes. Den nuværende tilstand er uforsvarlig og etisk ukorrekt. Fordi den fremherskende opfattelse ikke er spor videnskabelig, men bygger pÃ¥ en formodning om hjernen, som kun kan betegnes som overtro og ønsketænkning. Flertal vil lade 15-Ã¥rige tage stilling til organdonation Forældre skal i følge det samme forslag kunne annullere 15-17-Ã¥riges samtykke til at donere væv og andet biologisk materiale. Det virker som om, at denne del af forslaget vil blive til lov. Læs den tidligere artikel her. Sagen bringer ogsÃ¥ et andet emne pÃ¥ bane. Dette lovforslag bidrager til forvirringen om, hvornÃ¥r en teenager er blevet voksen og formodes at kunne tage selvstændig stilling til problemer om sit eget liv og samfunds forholdene. Man kan straffes med fængsel som tolv Ã¥rig, men mÃ¥ ikke dyrke aftalt sex med udtalt samtykke fra en erotisk partner. Nu mÃ¥ man til gengæld godt forære sine organer væk, men man mÃ¥ ikke købe tobak og stærk sprut. Den almindelige alder til at opnÃ¥ myndighed er 18 Ã¥r. Hvis de unge generelt er uansvarlige under den alder, burde de hverken kunne straffes med fængsel eller forære deres organer væk. Hvis de er kloge nok som 15 Ã¥rige, bør de ogsÃ¥ fÃ¥ valgret i den alder. Det er mÃ¥ske pÃ¥ tide at rette op pÃ¥ principperne for unges myndigheds alder. Kære Danmark, vÃ¥gn nu op... Ikke populært lovforslag alle vegne Kristeligt Dagblad skriver: "Der er langt mere effektive strategier for at øge antallet af organer til transplanation end en ordning med formodet samtykke, siger sociolog Sara Bea, der har fulgt transplantations lægernes arbejde pÃ¥ et spansk hospital.” Læs ogsÃ¥ min artikel om Organ donation.
|
|||||||||
Film skaberen Bernado Bertolucci er død
|
|||||||||
gjorde. Det har ogsÃ¥ virket som om, at Ogyen Dordje havde større tillid til Dalai Lama end til Situpa. Efter Ogyen Dordje’s flugt fra Tibet i Ã¥r 2000, slog han sig ned i Dharamsala, lige i nærheden af Dalai Lama’s residens, før Ogyen Dordje sidste Ã¥r stak af til Amerika, hvor han bor nu.
D
for november et møde i Canada. Tulku mødet i Dharamsala er planlagt til den 28. og 29. november.
|
Besat af en telefon
om gaven ved at give slip på en slags nærmest fysisk bekræftelse
Katie Reid er skribent hos online magasinet 'Nautil.Us' i USA. Hun beretter om hendes erkendelse af sin iPhone's magiske besættelse, da hun endelig opgav at bruge den.
Hun skriver: ”Denne pludselige og overvældende bevidsthed om fraværet af min iPhone pÃ¥viste, at den var blevet lige sÃ¥ vigtig for min krop som for mit sind. Hvis jeg skal være ærlig, det meste, som jeg brugte min iPhone til, kan karakteriseres som bevidstløst. Jeg kan ikke tælle det antal gange, som jeg trak min smartphone op ad lommen, blot for følelsen af at lÃ¥se skærmen op og swipe gennem apps, hvad enten det var for behovs opfyldelse som en baby, der sutter pÃ¥ tommelfingeren, eller af kedsomhed som en teenager i skole, som trommer med sine fingre pÃ¥ bordet. I de tilfælde søgte jeg ikke mental stimulation men en fysisk forløsning.”
(Så kan man jo spørge, hvor fysisk hendes trang til at berøre sin telefon og lege med den egentlig var. I hvert fald må 'behovs opfyldelse' og 'kedsomhed' betegnes som mentale størrelser. At noget er smukt, lækkert og rart at berøre eller på andre måder sanseligt behageligt er netop udtryk for både følelse og begreb - altså manifestationer af sind.)
Læs videre i hendes artikel på Nautilus.
|
8. december opdateret den 20. december 2018.
Dalai Lama kom til Bodhgaya og jokkede i det
Karmapa Thaye Dordje var der, tog væk og kom tilbage igen...
 |
Billedet viser Dalai Lama foran Karmapa’s tomme trone ved Kadjy Mønlam, lige som han fÃ¥r øje pÃ¥ Beru Khyentse Rinpotje bagved. Karmapa var ikke til stede. Bodhitræet befinder sig bag fotografen. Screenshot fra en video, 17. december 2018.
Dalai Lama kom til Bodhgaya den 16. december. Det var ellers forventet, at han først ville komme til Bodhgaya efter den 26. december. Det kunne således se ud til, at han ville kunne mødes med Karmapa Thaye Dordje ved denne lejlighed. Om det så sker, er dog en anden historie. Det lader faktisk til, at det ikke sker. Dalai Lama jokkede i det.
Det forlyder nu fra en pÃ¥lidelig kilde, at den 17. Karmapa Thaye Dordje allerede var ankommet til Bodhgaya, hvor han forestod Kadjy Mønlam ceremonierne under Bodhitræet ved Mahabodhitemplet. (Se billedet.) Men netop Dalai Lama’s pilgrims vandring til Mahabodhi Templet den 17. december lader til at have fÃ¥et Karmapa til at tage pÃ¥ sin egen pilgrimsfærd til Nalanda i stedet for. Karmapa var altsÃ¥ til stede den 16. december, men var sÃ¥ væk i et par dage efterfølgende. 
Den planlagte videostream på Facebook blev aflyst. Det er meget usædvanligt. Det var så Beru Khyentse Rinpotje, som ledte Kadjy Mønlam, mens Karmapa var væk.
Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje i Bodhgaya den 16. december 2018.
Karmapa’s opførsel tyder unægtelig pÃ¥, at han søger at undgÃ¥ Dalai Lama - i hvert fald omkring Bodhi træet. Det kunne jo mere end antyde, at han ikke ønsker at diskutere situationen omkring mødet mellem de to Karmapa’er med Tibets ekskonge.
Men det kan jo også betyde, at han blot ikke ønsker et møde på et offentligt sted med en masse tilskuere. Det giver god mening, når man overvejer, at Dalai Lama jo endnu ikke på eget initiativ har udtalt sin værdsættelse af Karmapa Thaye Dordje. Når han så kommer væltende lige ned gennem hele forsamlingen af deltagere i Kadjy Mønlam, er han ganske enkelt uhøflig og påtrængende. Det var dog muligvis slet ikke meningen.
Men det virkede som en invasion, ikke blot af Dalai Lama men en strøm af pressefolk, politi, bodyguards, Dalai Lama’s følge og mange nysgerrige mennesker, der strømmede gennem Kadjy Mønlam ceremonierne i hælene pÃ¥ Tibets ekskonge som halen pÃ¥ en komet. Trafikken gik sÃ¥ modsat, da Dalai Lama skulle hjem igen.
|
Dalai Lama kom ind i parken omkring Mahabodhitemplet ad en usædvanlig port, som ellers normalt er aflÃ¥st. Det var denne rute, som bragte ham lige forbi Karmapa’s trone ved Kadjy Mønlam. Var Dalai Lama kommet ind pÃ¥ omrÃ¥det via hoved indgangen, var han ledt ind pÃ¥ en anden rute omkring Templet, som ikke ville have bragt ham ind i omrÃ¥det for Kadjy Mønlam. Den usædvanlige rute blev mÃ¥ske valgt, for
 |
Det skyldes utvivlsomt den tibetanske eksil regerings magtfuldkommenhed og arrogance, selvom det ogsÃ¥ kan skyldes sikkerheds folkenes paranoia. Det stiller ogsÃ¥ spørgsmÃ¥lstegn ved Dalai Lama’s rÃ¥dgivere og assistenter, som hermed har udvist mangel pÃ¥ pli. Der er altsÃ¥ brug for diskret diplomati mellem de store buddhistiske traditioner fra Tibet. Det undrer ogsÃ¥, at Dalai Lama ikke selv blev opmærksom pÃ¥, at hans opførsel mÃ¥tte blive opfattet som pÃ¥trængende, men han vidste mÃ¥ske ikke, at han blev ledt lige forbi Karmapa’s trone af sine assistenter, før det var for sent.
Konklusionen er jo, at Dalai Lama har klokket i det, selvom det var hans assistenters skyld. Men Karmapa var ikke Ã¥ndsfraværende. Han forlod hurtigt scenen, før Dalai Lama dukkede op, hvilket holder mulighederne Ã¥bne for forsoningen mellem de to Karmapa’er uden indblanding udefra. Desuden holdes muligheden for et ordentligt arrangeret møde med Dalai Lama ogsÃ¥ Ã¥bent, hvor omstændighederne omkring et sÃ¥dant møde mÃ¥tte være mere privat og intimt samt omgærdet af mere respekt for Karmapa.
Så Karmapa klokkede ikke i det, men han efterlod en stor forsamling af mennesker ved Kadjy Mønlam i stor undren over, hvad det lige var, som skete. Den 20. december var han så tilbage og ledte igen Kadjy Mønlam.
Læs om det her (Karmapa’s netsted).
De to Karmapa’er er ikke lige, men ting tager tid
Da de to Karmapa’er mødtes i Frankrig tidligere i Ã¥r (se billedet), havde de et behageligt samvær og en god samtale, men der foreligger intet om, hvad de har tænkt sig at gøre med henblik pÃ¥ uligheden mellem dem. Det næste skridt mÃ¥ nødvendigvis bestÃ¥ i, at de gør noget ved netop det, som tidligere omtalt. Men det er mÃ¥ske meget vanskeligt for tilhængerne af begge Karmapa’er at anerkende den anden Karmapa, nÃ¥r de to ikke er lige. SÃ¥ mÃ¥ske trækker de tiden ud, for at fÃ¥ folk til at vænne sig til forsoningen. Og sÃ¥ tage sig af detaljerne senere. MÃ¥ske hÃ¥bede Dalai Lama at kunne bidrage, men det kunne han vist alligvel ikke.
Problemet er, at Karmapa Thaye Dordje udnævnte sig selv som helt lille. Det var faktisk hans aller første udtalte ord i dette liv. Tilfældigvis var den 16. Karmapa’s søster pÃ¥ besøg hos Karmapa’s far Mipham Rinpotje i Lhasa by for at spørge ham til rÃ¥ds i en helt anden anledning, da den lille baby søn dukkede op, genkendte hende og sagde: ‘jeg er Karmapa.’ Sidenhen har Shamarpa simpelthen anerkendt Karmapa’s selv udnævnelse.
Det er en helt anden historie med Ogyen Dordje. Han husker ikke noget fra sit tidligere liv og blev udnævnt til at være den 16. Karmapa’s Tulku af Situ Rinpotje, uden at nogen spurgte Ogyen Dordje om, hvad han selv syntes om det. Det har han kommenteret pÃ¥ ved flere lejligheder sidenhen.
Læs mere om dette emne i artiklen: Hvorfor er der to Karmapa’er?
Denne ulighed mellem de to Karmapa’er udgør et ret stort definitions problem, som de to mÃ¥ske har brug for hjælp til at definere. Men det 
kan jo også være, at der findes en overraskende løsning på det, som de to blot venter lidt med at offentliggøre, skønt de allerede er enige om det.
Den ‘alternative’ 17. Karmapa Ogyen Dordje
Den 'alternative' Karmapa Ogyen Dordje's organisation afholder deres ceremonier i Bodhgaya fra den 10. til og med den 24. januar 2019. Ogyen Dordje’s organisation har meddelt, at Gyaltsab Rinpotje vil lede ceremonierne igen i Ã¥r. Sandsynligvis holde Ogyen Dordje sig nok væk, fordi han endnu ikke har etableret det forhold til Indiens regering, som han ønsker sig. SÃ¥ han bliver nok i USA ogsÃ¥ denne gang. Sidste Ã¥r blev han væk.
Ogyen Dordje har også problemer med at få de indiske myndigheder til at anerkende hans nye pas fra Dominica. Skal han bruge det, har han brug for et visa. De indiske myndigheder synes at mene, at han i stedet skal bruge sit gamle identitets kort fra Indien.
Læs om det her. Andre kilder siger noget andet (The Hindu 27-12-2018).
Læs den tidligere meddelelse her.
|
Den danske sang er en hvidhårs olding
Der har været en klage pÃ¥ CBS, Handelshøjskolen i København over brug af sangen ‘den danske sang er en ung blond pige’ fra højskole sangbogen ved en festlig lejlighed pÃ¥ CBS for et stykke tid siden. Det er dog først nu, at pressen har taget sagen op. Det er angiveligt en dansk statsborger og forsker med invandrer baggrund, som har taget anstød og klaget over hændelsen. Det har fÃ¥et en hel del national-konservative mennesker med skyklapper for øjnene og mangel pÃ¥ indlevelse i andre menneskers mÃ¥de at opfatte tingene pÃ¥ - op af stolen. Nu klager de over, at CBS gad høre pÃ¥ den oprindelige klage. Hvad er der i vejen med blondiner i sangen, spørges der? Der er mÃ¥ske det i vejen, at det ikke er en blondine, som har skrevet sangen, men en digter med vÃ¥de drømme.
Så det er da bestemt på tide, at alle rødhårede, brunetter, sorthårede og kvinder med et hvidt anstrøg af alvor i håret rejser sig i protest mod denne sang, som kunne ligne en forherligelse af ariskhed og et nordisk 
kvinde billede, som måske engang var gangbart, men i vore dage bestemt ikke duer. Vi har ganske vist længe hørt om blondinernes oprør. At de ikke vil finde sig i at blive opfattet som dumme og nemme at forføre. Dette oprør vil vi også støtte her på siden, for det er jo alle disse stereotyper, som vi ikke længere kan samle på, når alle søger frihed , lighed og samfunds sind.
Højskole sangbogen hører hjemme i Grundtvigs tidsalder (se billedet øverst), og det er på tide at værdsætte den virkelige sangskat, som ikke kan indeholde diskriminerende undertoner, selvom de national-konservative har vænnet sig til at se bort fra det. Duer ikke: ud til højre, bogstavrim eller ej. Selve sangen er ganske vist af Kai Hoffman fra 1924, men ånden i den er fra 1848. En anakronisme. Og muligvis en undervurdering af blondinerne, som givetvis kan mere end blot nynne og synge smukt.
Og se lige en gang til på digteren. Denne danske sang handler om en mand, som tror at han er maskulin, når han priser blondiner. Det smager af en midaldrende mand, som drømmer sig til en idealiseret ung og fri kvinde, fordi han er træt af sit slidte ægteskab med den falmede brunette, som han aldrig lykkedes med at gøre lykkelig.
|
Der kan kun være en
Julens lidt bizare begivenhed indtraf i New York den 22. december. Miss Tibet blev udnævnt her. Hun hedder Tenzin Yønten og var den eneste deltager i konkurrencen. Der var ganske vist flere tilmeldte, men de befandt sig i Indien og kunne ikke få visa til USA. Tenzin Yønten er da bestemt en skønhed - også selvom hun er godt påklædt. Normalt er Miss dit og dat jo kun iført de aller mest nødvendige klæder for dog at kunne holde en lille smule på varmen de mest udsatte steder. Begivenheden har ikke tiltrukket sig særlig stor opmærksomhed. Alligevel fortæller den en hel masse.
Skønheden er mere indpakket end man plejer at se i New York. Hvorfor mon det? Miss dit og dat er normalt pin-up piger til at hænge på væggen i garagen og vække begær hos mænd. Det skal Miss Tibet altså ikke. Hun er ikke blot smuk - hun er også dydig. Hun er slet ikke fra Tibet. Hun er amerikaner, men alligevel klædt som en adelsdame fra den tibetanske fortid.
Hun viser eksil tibetanernes vildrede. De vil gerne være 'ægte' tibetanere - måske oven i købet mere ægte end de 'rigtige' tibetanere fra selve Tibet. Men de vil også gerne være moderne amerikanere. De vil gerne være sekulære, men også helst dydige opretholdere af den tibetanske visdoms tradition, en nærmest anti-sekulær tradition. Det er med andre ord meget svært at befinde sig i denne skønheds smukke indpakning.
Miss Tibet konkurrencen har været afholdt hvert år siden 2002 i Indien. Det er ikke en anledning til maskulint begær, men til medfølelse med alle verdens flygtninges forvirring og drømme.
|
