 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|
|
|
|
|||
De gamle nyheder 2018,Kapitel 3 - februar - marts
|
||||||||
|
IndholdslisteKærligheden i venlighed, oprÃ¥b fra en diva - læs artiklen til højre Om en bog: Reqiuem for a Himalayan Kingdom Om en bog: Hard to be a Saint in the City Præster gÃ¥r muligvis i strejke Regeringen vil indføre parallel samfund ved lov Er ulighed en historisk nødvendighed? Kursus i Gjerrild om dharmata, tilstanden mellem død og genfødsel Dyrk ubehersket og ubegrænset medfølelse Er din computer racist? Den fordomsfulde algoritme Karmapa familien forøges med et lille barn Magasinet Tricycle om Ogyen Dordje’s ‘særlige’ video Om Lene Handberg pÃ¥ ‘Buddhist Door’ magasinet
|
||||||||
Oversete bog udgivelserReqiuem for a Himalayan Kingdom
Historien om Sikkims sidste regerende konge og dronning er som at høre et æventyr, som forløb helt forkert. Tjøgyal Thondup Namgyal var ikke blot Sikkims sidste konge. Anmeldelse af Sara Wheeler i 'The Spectator,’ London, UK. _____________________________________________ _ Hard to be a Saint in the City
Robert Inchausti har skrevet en bog om 'beat' digterne fra halvtredsserne og tresserne i USA. Beat digternes bøger var i deres hjerte essens spirituelle, skønt 'beat' forfatterne mest var kendt som oprørske, fordrukne, høje og promiskuøse ynglinge og bohemer. Deres åndelighed stak dybere end den buddhisme, som 'beat' generationens forgangsmænd blev kendt for. Jack Kerouac, Allen Ginsberg, William S. Burroughs, Gary Snyder og Michael McClure delte en opfattelse af det guddommelige, som noget manifest i det almindelige og hverdags agtige. Deres spiritualitet viser, at det virkelige liv overgår luftige idealer, og den personligt ærlige ægthed viser sig som både indholdet og midlet til en slags genskabt amerikansk eksistentialisme. En nutidig videreførsel af Henry David Thoreau og Whitman, snarere end en moderne dekadence. Bogen udgives af Penguin i UK. Køb hos amazon.co.uk her.
|
||||||||
Hvad er meningen?
|
||||||||
 |
Er ulighed en historisk nødvendighed?
Simpel fordomsfuld spekulation er basis for historie tænkningen siden Rousseau
David Graber og David Wengrow er begge professorer, som i en årrække har beskæftiget sig med de gængse fordomme om menneskehedens forhistorie. Her er en introduktion til deres arbejde med henvisning til den nyeste artikel om det i Magasinet Eurozine.
Hvad angår stenalderen, har historikerne spekuleret løs i århundreder uden basis i fakta og arkæologi. Stenalder civilisation har vist sig at være meget anderledes end antaget. Bystater og regionale sociale organiseringer blev i den sene stenalder og broncealderen ikke nødvendigvis styret af en overklasse og et princip om ulighed. Det er der mange beviser for, men de traditionelle hisorikere synes ikke at medtage disse upassende fakta i deres formodninger om fortiden.
David Graber er professor i anthropology ved
LSE og forfatter til 'Debt: The First 5000 years.'
Derimod synes familierne og de familie baserede stammer som hoved regel at have haft høvdinge og priviligerede ledere. Slægten, storfamilien og de mange beslægtede naboer dannede forskellige hierarkier. Folket, stammen og stammeforbund var derimod som hovedregel bygget på lighed. Organisations formerne synes oven i købet at have ændret sig efter årstiderne.
David Wengrow er Professor i Komparativ Arkæologi
ved 'Institute of Archaeology' - University College London.
Den gængse historie forståelse siden Rousseau har haft et anderledes syn på stenalderens folk og samfund. Man har ment, at forhistoriske samfund dyrkede lighed for alle i uskyld. Med bystater og kongeriger kom der hierarki og udbytning af underklasserne, hvilket simpelthen ikke kan undgås. Det har været anset for en slags historisk regel. Der har hersket denne pesssimisme angående deling af rigdom. Der vil altid være en overklasse, og hvis en revolution fjernede en sådan overklasse, ville der blot opstå en ny.
Så enkelt er det ikke, og sådan var stenalderen heller ikke. Vi ved faktisk ikke, præcist hvordan det var i forhistorisk tid. Det ved vi stadig ikke, men det var ikke, som man hidtil har troet. Overklassens uomgængelighed synes ikke heller helt så indlysende. De første bystater var faktisk præget af lighed og folkestyre. Så fremtidens samfund kan sikkert opbygges med lighed og rimelig fordeling af rigdom, uden revolutioner og efterfølgende terror regimer, som vi ellers er blevet vant til at forvente.
Læs om det her. Se også denne video.
Læs ogsÃ¥: Farewell to the ‘childhood of man’: ritual, seasonality, and the origins of inequality.
Læs også den tidlige artikel om Følelsernes Verdenshistorie.
|
Dyrk ubehersket og ubegrænset medfølelse
Billedet viser den ‘klassiske’ 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje.
Vores medfølelse og tilegnelse [af positive menneskelige kvaliteter] begrænser sig ikke til en snæver kreds af familie og venner. Vi kan udvidde og nå ethvert individ, som vi [rent faktisk] møder, og det vil sige alle sansende væsner - ikke blot mennesker og dyr, men videre til alle sansende væsner i alle de 6 slags verdener og hele samsara universet. Det er ligemeget, hvor mange sansende væsner, der er. Vores sind magter at nå dem alle ligeligt, uden forskel. Nær eller fjernt.
Karmapa citat.
|
Er din computer racist?
om den fordomsfulde algoritme
Det er almindeligt kendt, at en væsentlig forhindring for Nirvana er fordomme af enhver slags. Det er også velkendt, at den femte skandha, samskara skandha, helt naturligt bygger på fordomme og opbygger dem. Lige så snart et forhold kan defineres, vil der spontant opstå en fordom om det. En begrebs mæssig begrænsning og forvrængning.
I Dharma praksis lærer man at overvinde fordom ved hjælp af vågent nærvær, sanskrit: smriti, og bevidsthedens klarhed. Man forhindrer ikke fordommenes opståen og udfoldelse - i stedet må man sætte sig ud over dem. Det er imidlertid overordentligt vanskeligt at gøre. Man kan oven i købet påstå, at man aldrig rigtig vænner sig til det, fordi en vane jo også i sig selv er en fordom...
Billedet viser ‘Angel of the North’ - mÃ¥ske en engel, mÃ¥ske en flyvemaskine, mÃ¥ske en
djævel. Måske beskytter den, måske vil den knuse dig, når den falder til jorden...
Sådanne problemer har buddhister slåsset med i over to tusinde år, og vi er ikke blevet bedre til det på trods af al denne træning. Verden står ikke stille, så nu prøver de kloge at lære computerne kunstig intelligens. Avancerede programmer lærer at genkende typiske forløb i begivenheder og gentagelser i for eksempel trafikken på vejene og de kriminelle menneskers løbebane udi tyveri og rov.
Disse programmer, som man kalder AI - kunstig intelligens - lærer via algoritmer, som de udstyres med fra begyndelsen. Herefter gennemgår de enormt store mængder data - kaldet 'Big Data' - som er indsamlet om emnerne, for eksempel om trafik eller kriminelle. Resultatet af denne indlæring er, at disse programmer udvikler alle de gængse fordomme, som kendetegner mennesker, fordi de findes i de store mængder data, som den stakkels AI skal lære udfra.
|
Da disse programmer imidlertid ikke er spor menneskelige, bliver fordommene vildt overdrevne. Computer programmerne kan ikke genkende en uetisk fordom. Og de kan heller ikke sætte sig ud over fordom. De er nemlig slet ikke intelligente, men blot rene ‘vane’ algoritmer. Et computer program er pÃ¥ ingen mÃ¥de ‘bevidst’ - de er aldrig bedre end deres data beholdning.
Det er ikke så godt, da man blandt andet bruger disse programmers resultater i vurderinger af, hvorvidt kriminelle vil vende tilbage til deres tidligere gesjæft, når og hvis de løslades på prøve. Sådan foregår det allerede i USA. Det siger sig selv, at retfærdigheden ikke kan være tjent med den slags. Så et helt nyt emne, som vi kunne kalde 'computer etik' eller 'kunstig moral filosofi' er pludseligt blevet vigtigt i samfundet.
Vi mennesker har været ude af stand til at sætte os ud over fordom, med mindre vi blev helt oplyste, så nærmest naturligvis må maskinerne 
være fuldstændigt ude af stand til det samme.
Læs om det her (Artiklen er skrevet af
Li Zhou for Politico Pro.)
10. marts.
De seneste undersøgelser viser nu, at kunstig intelligens ikke blot overdriver fordomme - de kan ogsÃ¥ fÃ¥ hallucinationer! Fordi der bruges AI til at køre biler og flyve droner med mere, er det blevet overordentligt vigtigt, at AI kan genkende tingene og bÃ¥de opnÃ¥ sikkerhed i, hvad der er tilstede - og hvad der ikke er - i enhver given situation. Imidlertid er der jo ingen bevidsthed hos en AI. Hvad disse programmer ‘ser, hører og opfanger’ er mønstre og variationer, som programmet sÃ¥ sammenligner med sin database. Hvis en AI bliver hacket, kan den altsÃ¥ blive halucinatorisk, fordi databasen eventuelt ændres - men en AI kan ogsÃ¥ halucinere udfra sin forudsætning. Forudsætningen er slet ikke intelligens, men ‘Big Data’ og hurtige computere.
Læs om det her (Wired.com).
Læs også de tidligere artikler om 'Big Tech' & 'Big Data.'
|
Artikel om Lene Handberg på Buddhist Door Magazine
Lene Handberg er Tarab Tulku’s arvtager og har i efterhÃ¥nden mange Ã¥r udbredt hans syntese af klassisk buddhistisk filosofi og psykologi i mange lande. Tarab Tulku boede mange Ã¥r i Danmark og fik mange elever. Oprindeligt var det Prins Peter, som bragte ham til Danmark for at tage vare pÃ¥ den store samling bøger, som Prinsen havde med hjem fra en ekspedition til Himalaya. Tarab Tulku fik sÃ¥ledes job pÃ¥ Det Kongelige bibliotek og pÃ¥ Københavns Universitet. Han giftede sig ogsÃ¥ dansk og stiftede Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, som forestod Dalai Lama’s besøg i Danmark i 1988. Han var en god ven. Tarab Tulku’s syntese af buddhistisk filosofi og psykologi kaldte han for ‘Unity in Duality.’
Lene Handberg er en af flere af hans elever, som nu på bedste vis fremmer denne moderne tilgang til Buddhadharma. Hun er ikke blot meditationslærer - hun er også certificeret psykoterapeut.
|
|
|
|
|
|
Læs også: De gamle nyheder 2018, kapitel 1 (jan. - feb.) |
|
|
|
Kærligheden i venlighedOpråb fra en diva
Huffington Post UK har lavet en serie artikler om venlighed, hvor de har bedt folk sige noget. Paloma Faith siger: "siden jeg fik mit første barn, har jeg tænkt over hvilke kvaliteter, jeg ønsker at lære dem. Hvordan kan jeg ved mit eget eksempel vise vejen og bidrage med noget til den nye generation, som vokser op i verden? Mit svar er: indlevelse, venlighed og medfølelse. Jeg kan løfte mine hænder højt og sige: jeg har brug for at lære at gøre det noget mere. Det har vi alle brug for. Jeg ville ønske, at jeg kunne være venligere og mindre selvisk, og jeg har besluttet mig for at prøve at være sÃ¥dan.” “Jeg kan ikke understrege nok, hvor ked af det, jeg bliver, ved al den fjendtlighed og tilsøling, der er pÃ¥ internettet. Folk synes sÃ¥ aggressive og vrede med mennesker, som de ikke kender, men som mener noget andet end dem selv. Hvorfor kan vi ikke tænke pÃ¥ en anden mÃ¥de og lykkeligt eksistere samtidigt, uden at skulle angribe fysisk eller verbalt. Folk siger, at jeg har et forenklet synspunkt, at jeg er naiv, og at verden ikke kunne dreje rundt, hvis vi ikke havde konflikter. Hvorfor ikke, siger jeg bare. Hvad kunne være mere vidunderligt end enkelheden ved folk, som tager hensyn til andres følelser, som deler hvad de har, [som sørger for] at alle har et sted at bo, fÃ¥r tøj til kroppen, mad og et liv uden nogen grænser? Hvis det er naivitet og forenkling, sÃ¥ er jeg mÃ¥ske det, men det er det, jeg tror pÃ¥, og hvis du er uenig, kan vi sÃ¥ venligst stadig være venner?” Dette er blot et uddrag af hendes formidable svada. Læs det hele her. Hvis du ikke er bekendt med hendes kunst, sÃ¥ lyt med her fra BBC’s optagelse af Upside down ved ‘Proms’ koncenterne 2014 (Tekst).
|
|
|
|
||
|
||||
Præster går muligvis i strejke |
28. februar - opdateret 3. marts 2018.
Regeringen vil indføre parallel samfund ved lov
En kollosal og uetisk selvmodsigelse
Billedet viser statsministeren
mens han bortforklarer
I et forsøg pÃ¥ at overgÃ¥ Dansk Folkeparti og tiltrække deres vælgere til det stadigt formindskede parti Venstre, har statsministeren fremsat forslag om indførelse af parallel samfund. I den bedste ‘New Speech’ stil som var det Orwell’s roman ‘1984’ kaldes dette tiltag for en indsats imod parallel samfund. For at komme visse miljøer til livs - statsministeren nævner Vollsmose i Odense - skal der gælde love og forordninger, som ikke gælder i resten af samfundet. Det er den lokale politi myndighed som angiveligt skal beslutte, hvor disse særlove skal finde anvendelse henne. Nogle mener, at dette tiltag vil stride mod Grundloven. Alle skal være lige for loven. Det vil alle ikke længere være, hvis statsministeren fÃ¥r sit forslag gennemført. Det er pÃ¥ ingen mÃ¥de sikkert, at han lykkes med sit forehavende. Det er ikke blevet til lov endnu.
Kriminaliteten spredes
FormÃ¥let skulle være at undgÃ¥ de kriminelle banders hærværk og bandit virksomhed i lokal omrÃ¥det, hvor banditterne bor. Derfor skal straffe rammen for kriminalitet i disse omrÃ¥der fordobles, mener regeringen. PÃ¥ en eller anden magisk mÃ¥de skulle dette tiltag skaffe mere tryghed i de samme omrÃ¥der, hvor banderne stadig bor. Disse særlove vil komme til at gælde for de samme omrÃ¥der, som andre love har betegnet som ghetto omrÃ¥der. Hvis der ikke fandtes parallel samfund hidtil, sÃ¥ kommer de nu. Enhver, som bor indenfor ghettoens omrÃ¥de, vil herefter føle sig mindreværdig og udstødt. Hvor var statsministerens tankevirksomhed og hjerte henne, da han virkelig gik ind for dette. Det er en om’mer for en liberal.
Loven vil ikke engang modvirke banderne. Hvis den får effekt på banderne, bliver det ved at kriminaliteten flytter udenfor ghettoen. Hvad skulle det dog gavne? Lars Løkke Rasmussens forslag vil i stedet øge problemerne for beboerne i de berørte områder ved at de føler sig sat udenfor det gode samfund. Problemerne i det øvrige samfund vil også øges, fordi mere kriminalitet sandsynligvis søger derhen, når det ikke straffes så hårdt dér.
Hvis du fryser om tæerne, så husk din hue
Regeringens forslag vil med andre ord ikke løse det problem, som regeringen håber at det vil, men i stedet spredes problemerne. Samtidigt skabes nogle helt nye problemer, som ikke fandtes forinden. Det kan undre, at regeringen ikke gør det, som man plejer: Man kan øge straffen for bandit virksomhed generelt, hvis det er denne virksomhed, som der er blevet for meget af. Man kan også øge antallet af politi betjente, hvis der er kommet for mange banditter i gaderne. Man kunne også gøre en større social politisk indsats.
Men man modvirker ikke problemerne med dårlig tænkning og ghetto lovgivning. Man skaber i stedet unødig lidelse.
Gør dog det rigtige. Det rigtige i dette tilfælde er det sædvanlige. Det konservative. Øg straffen for bandit virksomhed. Øg antallet af politi betjente. Øg den sociale indsats.
Lad Folketinget fortælle indvandrene, at de er velkomne. Det sidste er vigtigt for en ægte integration, som respekterer den enkeltes integritet.
Læs om det her (avisen Information).
Karma i bolig politikken
Det er måske på tide at erkende, at de såkaldte ghetto problemer ikke har noget med religion, etnicitet eller indvandrere at gøre direkte. Problemerne opstår fra en koncentration af disse mindretal i Danmark i de almennyttige boligområder. Disse boligområder var fra begyndelsen bygget for store og dækkende alt for store områder, i stedet for at bestå i enkelte udlejnings huse med få opgange, som er fordelt jævnt blandt de øvrige bebyggelser i byerne. Så det er bolig politikken, som er i uføre. Det er også værd at bemærke, at det bliver meget dyrt at gøre noget ved den forfejlede bolig politik. Det kan næppe være Landsbyggefondens opgave at finansiere det, så skal der ske noget, kan man godt vinke farvel til skattelettelser.
Læs her om diverse fremskridt i de samspilsramte bolig områder. (Real Dania)
NÃ¥r man tænker over, at regeringen meget gerne vil lave skatte lettelser, at flere af regerings koalitionens partier slÃ¥r sig op pÃ¥ skattelettelse og at alle borgerlige partier i almindelighed elsker skattelettelser, sÃ¥ finder man mÃ¥ske her Ã¥rsagen til, at man ikke vil gøre det sædvanlige ved problemerne. Det koster jo. I stedet vil man gøre noget, som man godt ved ikke vil have effekt pÃ¥ problemerne, men som man hÃ¥ber pÃ¥ vil fÃ¥ vælgerne til at foretrække regerings partierne og glemme Dansk Folkeparti. Det man fÃ¥r ud af øvelsen er, at alle taber ved det. Det er sku’ synd. Og det er for meget. Det er uetisk, synes jeg. Derfor denne protestant. Jeg skriver helst om meditation.
|
Tulku Dakpa Rinpotje kursus i Gjerrild på Djursland
om tilstandene imellem død og genfødsel kaldet dharmata
med tilhørende sadhana: 8. til 13. maj 2018.
Billedet viser Tulku Dakpa Rinpotje.
Rinpotje fortsætter de fuldstændige instruktioner til en af de mest avancerede samlinger af Dzogtjen-praksis, Dzogrim Bardo Druggi Thrijig, som tilhører den “skjulte skat”, terma’en Karling Zhithro Tulo. Tulku Dakpa Rinpotje har i de foregÃ¥ende Ã¥r givet instruktioner om de andre bardo’er. Denne sektion omhandler de Fredelige og Vrede guddomme, som viser sig i dharmata tilstanden. Terma’en blev fundet af den store terma-mester Karma Lingpa i Tibet i det 14. Ã¥rhundrede og er berømt for et af denne samlings værker, Bardo Thødol, i Vesten kendt som “Den Tibetanske Dødebog.”
I Ã¥r tager Rinpotje fat pÃ¥ de sidste to bardo’er, dharmata og genfødslens bardo. Det vides ikke, hvor langt Rinpoche nÃ¥r. Sandsynligvis nÃ¥r han at gennemgÃ¥ dem begge, sÃ¥ dette forløb kommer til at slutte i Ã¥r.
Dharmata eller tjønyid bardo (virkelighedens kerne) indeholder instruktioner om at mødes med det sønderbrudte verdensbillede (efter døden er indtruffet), som vi har opbygget med krop og sanser (da vi var i live). Dharmata handler ogsÃ¥ om mødet med rene tilsynekomster, ‘lyd, lys og strÃ¥ler,’ specielt i form af De hundrede Fredelige og Vrede Guddomme [Zhi Thro]. Endelig følger ‘Tilblivelsens Bardo’ [Sridpa’i Bardo], der handler om processen, som forløber frem mod - og ender med - en ny fødsel. Rinpotje vil vise mulighederne for at ændre det til Oplysning eller til genfødsel i et rent Buddha-land (paradis).
Teksten, som Rinpoche underviser ud fra, er oversat til engelsk som ’Natural Liberation: Padmasambhava's Teachings on the Six Bardos.’ (Link til amazon i England.) Rinpoche bor fast i Finland og er stifter og leder af Danakosha Dharma Center.
Læs mere om kursus her (Dzogchen Urgyen Ling)
|
Karmapa familien forøges med et lille barn
 |
Karmapa’s hustru Rintjen Yangzum er svanger med barn.
Karmapa har udsendt følgende meddelelse:
"Mit hjerte er fyldt med glæde. [Karmapa's hustrus kælenavn er Sangyumla, som betyder 'den kære hemmelige partner' - selvom der ikke er noget hemmeligt ved hende] Sangyumla og jeg har fÃ¥et den vidunderlige mulighed og herlige ansvar at blive forældre, og hermed følge vore egne mødre og fædres storartede eksempel.”
“Vi ønsker ogsÃ¥ at viderebringe vores dybe værdsættelse af jer alle. Vi har fÃ¥et tusinde hilsner med støtte, siden vi indgik ægteskab sidste Ã¥r.”
“Sangyumla fortæller mig, at hun føler sig velsignet og velkommen i vores globale familie, og jeg er sikker pÃ¥, at I vil tilbyde vores barn den samme venskabelige kærlighed.”
“Min virksomhed som Karmapa fortsætter som altid. PÃ¥ en mÃ¥de er den nu gennemtrængt af endnu mere formÃ¥l, mere ansvar og mere medfølelse. Jeg har en stærk fornemmelse af, at dette barn vil være en ganske særlig tilføjelse til vores Karma Kadjy familie.”
“Jeg er den tredje Karmapa, som gifter sig, og den anden, som fÃ¥r et barn. Jeg er sikker pÃ¥, at alle mine beslutninger vil gavne vores værdifulde arv og alle sansende væsner, bÃ¥de lige nu og i de følgende generationer.”
Karmapa Thrinle Thaye Dordje og hans hustru Rinchen Yangzom forventer fødslen af den nye baby til september. Må de alle tre leve lykkeligt, godt, sundt og længe.
|
Magasinet Tricycle i USA om Ogyen Dordje's video
Tricycle har nu også fundet anledning til at skrive om Ogyen Dordje's usædvanlige video til hans forsamling ved Mønlam ceremonierne i Bodhgaya. 
Billedet viser Ogyen Dordje i hans særlige video
Gabriel Lefferts har skrevet artiklen. Han finder dog ikke anledning til at gå i dybden om den vigtigste ting, som den 'alternative' Karmapa Ogyen Dordje meddelte, nemlig at han slet ikke føler sig som en Karmapa, at han selv ikke opfatter sig som en reinkarnation af den 16. Karmapa, samt at han åbenbart anser alle andre Tulku'er for også blot at være udnævnte til deres stilling og ikke ægte reinkarnationer.
Det emne må Ogyen Dordje faktisk gerne udtale sig lidt mere om, synes jeg...
I stedet skriver Lefferts om behovet for at forlige de to grene af Karma Kadjy som Ogyen Dordje’s vigtigste budskab. Det er da ogsÃ¥ et vigtigt budskab, men der er jo ikke kød pÃ¥ det, for han foreslÃ¥r jo ikke noget, som kunne forlige. Han siger blot, hvad alle allerede godt ved, nemlig at det er en skadelig ting. Det er ogsÃ¥ værd at bemærke, at det ikke er første gang Ogyen Dordje siger noget sÃ¥dant. Men stadig foreslÃ¥r han jo ikke noget, som kunne forlige de to grene. Det er da dejligt, at han taler pænt om Shamarpa. Det er bare slet ikke nok...
NÃ¥r man søger pÃ¥ de kinesiske netsteder for nyheder (Xinhua og sÃ¥ videre) fÃ¥r man ingen resultater pÃ¥ ordet ‘Karmapa.’ Det lader til, at man har besluttet, at han ikke længere er brugbar for den kinesiske regering.
Læs Tricycle’s artikel her. Buddhist Door har ogsÃ¥ en artikel.
Læs også den tidligere artikel om Ogyen Dordje i USA og om hans særlige video her.
Læs en udskrift af Ogyen Dordje’s tale pÃ¥ videoen her.
|
