Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder 2018,

Kapitel 4  -  marts - april
Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indholdsliste

   Karmapa’s meddelelse om lykke pÃ¥ FN’s lykkedag - se til højre

   Jesus havde alligevel ingen kone - nyt bevis fremlagt

   Facebook skandalen (artiklen er arkiveret hos Internet, Big Tech og Big Data)

   Sukker pÃ¥ sÃ¥ret

   Dharmalærer Noah Levine i USA anklaget for sex vold

   Kursus om karma med Khenpo Tjødrag i Sverige

   Ogyen Dordje fÃ¥r lov til at besøge Sikkim, dog ikke Rumtek

   Det 'hÃ¥rde' problem med bevidsthed  - nu med IIT

   Hjælp til buddhister i krise i Sverige, især alderdom, sygdom og død

   Digte pÃ¥ sanskrit  (digt af Dharmakirti og link til artikel om digte)

   Overset problem i ‘kunstig intelligens’ - algoritmerne bliver syge

   Der er noget i vejen med internettet
   (artiklen er arkiveret sammen med artiklen om internettet,  ‘Big
   Data’ og privatlivs diskussionen)

   Religiøs synkretisme  - Avalokitesvara, guden Shiva og den 10. Karmapa

   Buddhistisk modernisme eller den nye fortolkning i Vesten

   Kultur kamp i  det tibetanske kultur omrÃ¥de - sproget er truet

   Karmapa om visdom og medfølelse som en gave

   Digitalt genskabte Buddha’er, Stupa’er og bygninger

   I Kina skal de samle pÃ¥ 'social merit'

15. marts 2018.  

Jesus havde alligevel ikke en kone

Billedet viser Maria Magdalene, Jesus’ ven og mulige elsker.
Træskæring fra altertavlen i skt. Knuds kirke
i Odense, kunstner Claus Berg

I 2012 gjorde professor Karen King opmærksom pÃ¥ et papyrus fragment, som  forekom ægte og meget gammelt. Teksten pÃ¥ dette skrift beskrev Jesus med sin kone, som tilsyneladende var Maria Magdalene. Hun omtaltes ogsÃ¥ som en apostel pÃ¥ lige fod med de 12 'klassiske.'

 Der er sÃ¥ sidenhen blevet rejst tvivl om skriftets ægthed, for blot derpÃ¥  atter at fÃ¥ papyrusset gjort tilsyneladende ægte. Selve papiret var  meget gammelt. Den kemiske sammensætning af blækket var oldtidig og sÃ¥  videre. Ganske interessant fordi teksten var helt uortodoks.
            Billedet viser det omdiskuterede papyrus
 Imidlertid var der noget betændt ved det hele. Teksten var blevet givet til Karen  King af en anonym person. Det er normalt et dÃ¥rligt tegn. Nu viser det  sig, at papyrusset beviseligt er en forfalskning med fuldstændig  sikkerhed.

         Jesus havde mÃ¥ske elskere, men han var ikke gift.

          Læs om det her   (Religion blog, CNN).

30. marts 2018.  

Sukker kan være sundt
- du skal blot lade være med at spise det -

Sukker bliver nu brugt i sundhedens tjeneste. Sukker kan nemlig disinficere et sår på huden. Bare hæld lidt sukker på såret og bind en bandage eller et plaster omkring. Sukkeret vil opsuge fugtigheden i såret. Bakterierne har så ikke et sted at leve, og såret heler hurtigere.

 Almindeligt strø sukker er mest velegnet i sundhedens tjeneste. En høj koncentration af sukker i sÃ¥ret virker bedst, sÃ¥ vær gavmild med doseringen. Denne fremgangs mÃ¥de har reddet en kvindes fod i Zimbabwe, som ellers stod til amputering, fordi et stort sÃ¥r pÃ¥ foden ikke ville hele. I Danmark er det kendt, at skinnebens sÃ¥r kan have vanskeligt ved at hele, sÃ¥ her er en ny metode.

 Moses Murandu er fra Zimbabwe. Han stÃ¥r bag brugen af metoden hos NHS, sundhedsvæsnet i Storbritanien. Han har indtil videre gennemført 41 studier pÃ¥ patienter i UK. Metoden virker ogsÃ¥ for diabetikere, siger han ved en konferrence til BBC.

 SÃ¥r sukker sundheds systemet har været vidt anvendt i den tredje verden siden gammel tid. SÃ¥ nu kan du gemme klorhexidin flasken og i stedet bruge sukkerskÃ¥len, nÃ¥r dit barn fÃ¥r rifter eller katten kradser. Det søde liv fÃ¥r en ny betydning. SÃ¥ sÃ¥re sÃ¥ret sødes sikres sundhed.

            Læs om det her  (BBC).

1. marts 2018.  

Den 2. til den 7. august 2018
kursus med Khenpo Tjødrak Rinpotje i Sverige
om Ã…rsagskædens 12 led fra  ÅšalistambasÅ«tra

’Sutra’en om de spirende riskorn’ (sanskrit: ÅšalistambasÅ«tra  - tibetansk:   ས་ལུའི་ལྗང་པའི་མདོ་, Wylie:  sa lu'i ljang pa'i mdo)  er en vigtig  Mahayana  Sutra. 
 Khenpo Tjødrag vil forklare begrebet  karma ud fra denne tekst.  Buddha Sakyamuni forklarede, hvorledes alting opstÃ¥r udfra beskrivelsen af et riskorns udvikling til en ris plante. Med dette eksempel forklarede Buddha Sakyamuni ’gensidig samtidig opstÃ¥en’  (læs artiklen) ogsÃ¥ kaldt for Ã¥rsagskæden. Denne forklaring er en kerne betragtning i Buddhas Lære, som gentages i alle tre fartøjers instruktioner. Forholdet mellem Ã¥rsag og virkning viser, at der ikke er noget, som besidder en virkelig uafhængig eksistens. I stedet vises det, at at alting eksisterer i forhold til noget andet  (kaldet: Ã¥rsager og betingelser i klassisk Dharma). Det gælder for bÃ¥de fysiske og mentale ting og sager.

 Khenpo Tjødrag er den tidligere leder af Nalanda Institutet pÃ¥ Rumtek Kloster i Sikkim Han bor nu i Wien og underviser mange steder, blandt andre pÃ¥  KIBI i Indien, hos Dhagpo Mandalaen i Frankrig og hos  Bodhi Path centrene. Khenpo Tjødrag blev oprindeligt udnævnt som  Khenpo pÃ¥  Rumtek Kloster af den 16.  Karmapa.

 Kursus vil foregÃ¥ pÃ¥ Solbro Retreat Centeret i Fellingsbro vest for Stockholm, hvor ogsÃ¥ Karmapa var pÃ¥ besøg sidste Ã¥r. Arrangørerne opfordrer til hurtig tilmelding, fordi der er et begrænset antal deltagere pÃ¥ grund af institutionens karakter.
 Undervisningen oversættes til engelsk og henvender sig til enhver, som mÃ¥tte fatte en interesse for emnet.

            Læs om det her.

 Sutra’en om de spirende riskorn findes oversat til engelsk af  Khyentse Rinpotje’s projekt: 84.000  (sanskrit: ÅšalistambasÅ«tra) .
            Du kan ogsÃ¥ hente Sutra’en som PDF fil her.

3. april 2018.  

Det 'hÃ¥rde' problem med bevidsthed  - nu med IIT

"Det eneste du ved er, at du er bevidst. Alt andet er afledt herfra..." SÃ¥dan beynder artiklen, som Wired Magazine har offentliggjort. En artikel om bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, som en ekstra dimension til Universet.
 IIT betyder 'integrated information theory' som er en teori om bevidsthed udviklet af neurolog og psykiater Giulio Tonori fra Wisconsin Universitet. IIT teorien har været meget omdiskuteret siden Tononi lancerede den for 20 Ã¥r siden.
 IIT prøver egentlig ikke pÃ¥ at løse det sÃ¥kaldte 'hÃ¥rde' problem ved bevidsthed. Til gengæld prøver teorien noget mere uhÃ¥ndgribeligt. Den anlægger den antagelse, at bevidsthed er en egenskab ved Universet ligesom tyngekraften. IIT forsøger derpÃ¥ at løse det ret 'hÃ¥rde' problem ved at definere hvilke systemer, som besidder bevidsthed, med en matematisk mÃ¥ling. Teorien er naturligvis interessant, men den forholder sig ikke til den klassiske buddhistiske skelnen mellem bevidsthed som en ‘beholder,’ sanskrit:  alaya, for oplevelser og selve oplevelsernes ‘begivenhed’ (dharma). Denne klassiske dialektik bringer ellers lidt orden i forvirringen. Der er meget andet i Universet end bevidsthed, men som opleves alligevel.  (Dette emne blev diskuteret af  Vaibashika  og  Sautrantika for længe siden).

 Andre forskere protesterer mod teoriens lidt uhyggelige gøren alt til sind, hvilket for øvrigt er en ikke-buddhistisk antagelse fra Oldtiden, at alt - selv de mindste ting - har en eller anden form for bevidsthed, herunder Universet selv, kaldet VerdensÃ¥nden (Anima Mundi. Den buddhistiske anskuelse, at alt er sind, betyder noget andet, nemlig at alle oplevelser er sind, mens det kan diskuteres, hvad det , som giver anledning til oplevelse, er for noget. Emnet bliver behandlet ret forskelligt af de mange filosofiske skoler).
 SÃ¥ selvom denne ide om et hav af bevidsthed som en ekstra dimension i Universet, er vældig tiltalende og sÃ¥dan set ogsÃ¥ brugbar, sÃ¥ forklarer teorien jo slet ikke, hvad bevidsthed egentlig er for noget. Det er stadig det 'hÃ¥rde' problem. Det er der en naturlig forklaring pÃ¥:

 Hvordan kan en bevidsthed se sig selv, nÃ¥r den er indeholdt i sig selv? Det er ligesom  Selvets illusion, sanskrit:  anatman. Uanset hvilken antagelse, man mÃ¥tte nÃ¥ frem til, vil den i sagens natur være misvisende og ukorrekt. Det skyldes ikke blot ‘entanglement’ - at man er dybt involveret eksistentielt - men ogsÃ¥ at antagelser er  caitasikas,  begrebs dannelser. Begreber er i sagens natur noget andet end, hvad de angiveligt begriber. Det er illusionen. Det at være bevidst er naturligvis noget andet end det at begribe forholdet.

            Læs artiklen her  (Wired Com).
Læs ogsÃ¥:  den forrige artikel om det 'hÃ¥rde' problem ved bevidsthed.

Artiklen i Wired Magazine (How Do You Know You Are Reading This?) er skrevet af Jason Pontin. Jason Pontin er skribent hos Wired Magazine.

8. april 2018.  

Digte på sanskrit

 Ingen ses pÃ¥ vejen forude
   Ingen nærmer sig bagfra
  ingen fodspor her
               Er jeg helt alene?
  SÃ¥ meget er klart:
         Dette er sporet, som
  fortidens digtere Ã¥bnede,
 Stien er skjult af buskads
        og det er længe siden
 jeg forlod den slagne landevej
 

    No one visible up ahead,      
    no one approaches from behind.
    Not a footprint on the road.   
    Am I alone?                       
    This much is clear — the path,  
 the ancient  poets opened   
    is choked with brush,   
    and I’ve long since left   
    the public thoroughfare.   

    — digt af Dharmakirti, oversat af Andrew Schelling  - pÃ¥ dansk ved Olaf Høyer  

            Læs artiklen pÃ¥ Tricycle Magazine  (USA).

april 2018.  

Religiøs synkretisme

Bodhisatva Avalokitesvara som guden Shiva, en statue af den 10. Karmapa Tjøjing Dordje. Fra Pritzker Collection.

 Det vides ikke, hvorfor  Karmapa lavede denne smukke statue. Man skulle jo tro, at der hører en eller anden  sadhana  til. Imidlertid har vi ikke hørt om en sÃ¥dan meditation pÃ¥ Tilogaard. Det indgÃ¥r i  Tantra mytologien, at  Chakrasamvara, tibetansk: Khorlo Demtjok, er meget lig guden Shiva, som han forstÃ¥s og bruges i de Saivitiske traditioner i Indien, som ogsÃ¥ er Tantra traditioner, men af Shiva slagsen.  Avalokitesvara i sit aspekt som Lokeshvara betyder ‘verdens hersker’ i samme betydning som Shiva. Lokeshvara kan beherske verden, fordi han behersker sit eget sind. Det er spændende at denne statue overhovedet er lavet, og sÃ¥ af en Karmapa. Bemærk de smukke  Naga’er, som snoer sig om tronens smalle sted. Det vides ikke, hvem de to figurer, som holder tronen, er. Nederst findes teksten, som siger, at statuen er Avalokitesvara lavet af den  10. Karmapa. Teksten er nemt læselig.  Billedet af statuen er offentliggjort pÃ¥  Asian Art.

21. april 2018.  

Buddhistisk modernisme eller den nye fortolkning
Dharma'ens nyere historie i Vesten er præget af mangler

‘Not your Tibetan Buddhism - Behind the beatific image of Tibetan Buddhism lies a dark, complicated reality. But is it one the Western gaze wants to see?’ Artikel i ‘Aeon’ af Mark Hay.

"Nogle siger, at det er godt for religionen at tilpasse sig nye sammenhænge. Andre indvender, at den særlige Vestlige udlægning af Buddhismen har afskaffet helt vitale afdelinger sÃ¥ som forstÃ¥else for  genfødsel eller værdien ved kloster traditionen som et sted til at fremelske bevægelse i retning af Oplysningen.”

 “Nogle argumenterer sÃ¥gar, at vi har iværksat brugen af buddhistiske redskaber til at forstærke strukturer, som fører til  lidelse. For eksempel bruges buddhistisk 'mindfulness' træning  [sanskrit:  smriti] til at lære de utilfredse ‘tandhjul’ i virksomhederne eller de sociale systemer til at finde sig i tingenes tilstand og komme videre."  [citat fra artiklen.]

 Artiklen er skrevet af Mark Hay for Aeon Magazine i USA. Han beskriver, hvorledes der er forskel pÃ¥, hvordan  Buddhadharma opfattes i Asien og i Vesten. Mark Hay angriber den overfladiskhed, hvormed mange i Vesten tilgÃ¥r Buddhismen. Han beskriver ogsÃ¥ den synkretisme, som mange synes at være i gang med at udvikle, for at Dharma'en kan sætte rod i Vesten.

 Imidlertid er han ogsÃ¥ selv overfladisk i sin beskrivelse, kunne man indvende, skønt det kan skyldes artiklens begrænsede længde. Han slÃ¥r ned pÃ¥ flere vigtige ting, for eksempel  Dalai Lama’s status. Her kunne han godt have undgÃ¥et at betegne Dalai Lama som 'overhoved' for  Gelug traditionen. Det er han jo ikke. Dalai Lama er blot den vigtigste Gelug  Tulku. Mark Hay's beskrivelse af Trungpa Rinpotje er mere korrekt og tanke vækkende, skønt igen alt for kortfattet.
 Ikke desto mindre er det en interessant artikel, som du mÃ¥ske kan blive lidt klogere af at læse.

            Her er link'et til Aeon Magazine.

      Læs ogsÃ¥ om buddhismens historiske udvikling i 60’ernes USA.

23. april 2018.  

Tænk beholder - tænk visdom og
medfølelse som indhold  (- are you experienced?)

Karmapa Thrinle Thaye Dordje.

“Hvis vi kan forestille os selv som en beholder
[skt.:  alaya], vil vi kunne indeholde oplevelsen, kendskabet og forstÃ¥elsen ved den  visdom og medfølelse, som en erfaren  [Bodhisatva]  besidder. Vi bliver i stand til at indeholde disse kvaliteter, og derpÃ¥ kan de videre gives til andre, nÃ¥r det er nødvendigt eller gavnligt.”

 “For at sikre beholderen er tæt, anvender vi forskellige metoder, for eksempel at fastholde  dyder, anvende opmærksomhed og grundlæggende udføre alle praksis, som en Bodhisatva nødvendigvis gør. Ved at anvende disse metoder sikrer vi, at beholderen er i god stand - at den ikke skades, sÃ¥ den ikke lækker, hvad den skulle indeholde. SÃ¥ledes kan alt som skal videre gives virkelig blive givet videre til alles gavn.”

            Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje (pÃ¥ Facebook)

23. april 2018.  

Kultur kamp i  det tibetanske kultur omrÃ¥de
Nu skal alting foregå på kinesisk, så der er ingen grund til at tale og læse tibetansk, mener den kinesiske regering. Gammeldags imperialisme gentages i det anti-imperialsitiske Kina. Tibetansk kultur kvæles langsomt.

Billedet viser en gruppe demonstranter, som samledes i New York den 13. april i år for at protestere over Tashi Wangchuks fængsling.

Tashi Wangchuk fra  Amdo nordøst for den 'selvstyrende republik'  Tibet risikerer 15 Ã¥rs fængsel for at klage over, at undervisningen i det tibetanske sprog ikke længere foregÃ¥r i skolerne, hvor al undervisning nu er pÃ¥ kinesisk. Tashi Wangchuk mener, at dette forhold strider mod Kinas egen grundlov, som angiveligt beskytter de nationale mindretal i Kina.
 "Dette [forhold]  skader tibetanernes kultur direkte. Mit folks kultur forsvinder langsomt og bliver udraderet,” udtalte Tashi Wangchuk i 2015 til New York Times.

 Tashi Wangchuk fik lov til at protestere til alle mulige mennesker, indtil New York Times lavede et interview med ham og en video i 2015. Det fik de kinesiske myndigheder op pÃ¥ mærkerne, og Tashi Wangchuk blev arresteret i 2016. Han var derpÃ¥ 'forsvundet' i to Ã¥r, før han kom for retten i januar i Ã¥r. Dommen er endnu ikke afsagt.

Læs om det her   (Tricycle Magazine) 
                          Læs ogsÃ¥ den oprindelige artikel med video fra New York Times her.
 

Postskript

Den 22. maj blev Tashi Wangchuk  (se billedet) sÃ¥ idømt 5 Ã¥rs fængsel ved 'Yushu Landsret' (Yushu Intermediate People's Court). Byen Yushu er ogsÃ¥ kendt under navnet Jekundo. Han blev dømt for angiveligt at have opfordret til 'seperatisme' - hvilket mÃ¥ betyde, at domstolen har ment, at hans protest i virkeligheden var et oprÃ¥b om selvstændighed til de tibetanske nationer. Det er jo svært at fÃ¥ øje pÃ¥, at der skulle ligge den slags motiver bag et ønske om, at tibetanske skolebørn lærer tibetansk i skolerne. Det er faktisk en ret underlig dom.

 Dommen har medført protester fra USA  &
                                    og fra  'Human Rights Watch' .

 Der er ogsÃ¥ oprettet  en hjemmeside til støtte for Tashi Wangchuk’s frikendelse og løsladelse.
                                    Læs mere om sagens detaljer her.

            Læs ogsÃ¥ om  Larung Gar og Yarchen Gar, som ikke længere mÃ¥ være selvstyrende, og hvor nedrivninger har formindsket disse shedra’er og klostre.
                                    Læs her om kinesisk ‘soft power’ til at beherske buddhismen i hele verden.

25. april 2018. 

Digitalt genskabte Buddha’er, Stupa’er og bygninger

Buddha’en i Bamiyan, Afganistan

Nu er Google gået i gang med et stort kultur genskabelses projekt. De kalder det for 'Cyark.' Det er en digital genskabelse af vigtige bygninger, som har lidt skade i tidens løb, ved natur katastrofer eller vandalisme.

 Projektet er inspireret af - og ligger i forlængelse af genskabelsen af Bamiyan Buddha'en i Afganistan, som Taliban sprægte i luften for nogle Ã¥r siden. Et kinesisk hold genskabte statuen i sin oprindelige skønhed ved hjælp af laserlys den 7. juni 2015. Bamiyan Buddha'en indgÃ¥r af en eller anden grund ikke i Google's projekt, sÃ¥ du fÃ¥r billedet af projektet her for oven.

            Læs om det her.  
      Læs om Baqmiyan Buddha’erne her.

Læs ogsÃ¥:   De gamle nyheder 2018,  kapitel 1  (jan. - feb.)
            De gamle nyheder 2018,  kapitel 2   (februar)
      De gamle nyheder 2018,  kapitel 3  (feb. - marts)

20. marts 2018. 

Karmapa’s message for the UN International Day of Happiness

Thaye Dorje, His Holiness the 17th Gyalwa Karmapa, shares the following message on the occasion of the United Nations International Day of Happiness:

    Dear all

Today is the United Nations International Day of Happiness.
I would like to start by offering my wishes for the  happiness  of all of you, and to invite you to reflect on the nature of happiness itself. After all, all of us are searching for ‘happiness’ in one way or another.

 From a Buddhist perspective, while everyday matters are beneficial to celebrate, they are temporary by their nature. Therefore, it is important to reflect on what is timeless, and how a truly lasting happiness may be experienced.

 Last week, I led a public meditation course based on an ancient work of literature ‘The Way of the Bodhisattva,’ written by an Indian Buddhist called   Shantideva  (see the picture below). One of the main themes of this great text is awareness. As we were reflecting on the text, and trying to comprehend our many innate qualities, we came to a simple but powerful understanding:

Simply through the practice of awareness  [Sanskrit:  vijñana] alone – without having to actually aim for happiness in any way – we were somehow able to experience, and realise in our own way, how we arrived at this thing we call the present. And through this experience, it gave birth to a timeless state: free of the burden of the past, and free of fear and expectations of the future.

 Perhaps this is the happiness that we have been searching for? Due to this realisation, time seemed to disappear – it became almost irrelevant and, paradoxically, timeless.
 It’s quite possible that for some, this experience was so momentary, so short-lived, that the moment when we left the comfort and environment of the meditation hall, we were right back to where we started.

 However, if I dare say so, in that moment we did see a glimpse of what Shantideva was trying convey through the technology of his teaching. Even though ‘The Way of the Bodhisattva’ was written at the beginning of the eighth century, the practice of vigilant introspection or awareness felt most relevant for us all. Through the practice of awareness, we were able to appreciate even our most basic functions, such as breathing, blinking and thinking. No matter how mundane or ordinary they might seem, this vigilant introspection brought very grounded experiences and an understanding that we are  here  in this very moment. We are not somewhere ‘out there’, in the far reaches of the universe in some insignificant place, like a blue dot around some other bright dots. We are here. We have arrived in this present moment.

 Perhaps this is an amazing discovery. Perhaps not! But in any case it was a grounding experience, and it feels only appropriate to share this on the United Nations International Day of Happiness.

 May this simple sharing of a moment, bring forth a certain sense of awakening to each and everyone, and help you to arrive in this moment we call ‘now’.

            With compassion, 
Thaye Dorje,  His Holiness the 17th Gyalwa Karmapa.
                                                         Klik her for artiklen som PDF fil.

31. marts 2018.  

Dharmalærer anklages - sex skandale i USA igen

Billedet viser Noah Levine.

Eller blot uro i andedammen - mÃ¥ske er en forsmÃ¥et elsker blot blevet sur og destruktiv.  Noah Levine, den ‘punkede’  Dharmalærer fra Los Angeles anklages nu for seksuelt overfald pÃ¥ sin tidligere partner  - af sin tidligere partner. Muligvis handler sagen om vold - muligvis om skinsyge. Under alle omstændigheder er den nu nÃ¥et til den offentlige diskussion i Amerika.
 Efter skandalerne med  Sogyal Rinpotje og Lama Norlha sidste Ã¥r, som bestemt handlede om seksuel udnyttelse af Dharma elever, som disse Lamaer dyrkede i mange Ã¥r og med mange mennesker pÃ¥ en uetisk og fornedrende mÃ¥de, er offentligheden i USA blevet meget følsom og fordømmende overfor Dharmalæreres seksuelle udnyttelse af deres elever og / eller partnere.

 Sagen med Noah Levine er i en anden størrelses orden. Her er det ikke sikkert, hvem som er skade volderen. Sagen kunne man derfor sparke i hjørnet med en formodning om, at det hele ville afklares i en retssag om erstatning eller lignende. Imidlertid rammer sagen Noah Levine i nakken, fordi han som 'opfinder' af en ny vestlig udgave af Dharma formidling er i gang med at danne skole. Han er stifter af en slags 'punk' Dharma, hvad det sÃ¥ end mÃ¥tte betyde.

 Man kunne derfor forvente en vis etisk standard af en sÃ¥dan person. NÃ¥r der sÃ¥ rejses tvivl om, hvorvidt han er i besiddelse af en sÃ¥dan etisk standard, mÃ¥ han jo svare pÃ¥ anklagerne og sagen skal opklares.
 Men det er altsÃ¥ pÃ¥ ingen mÃ¥de endnu afgjort, om Noah Levine har begÃ¥et noget krimminelt eller blot været urimelig eller om det er ham, som er offeret for en løgn og smæde kampagne.

 Noah Levine er stifter af 'Against The Stream Meditation Society,' 'Refuge Recovery Treatment Centers’  (for behandling af stof misbrugere) og 'Spririt Rock Meditation Center.' Han er ogsÃ¥ forfatter af bøgerne: Against The Stream, Refuge Recovery, The Heart of the Revolution  og Punx Dharma.

 Der forlyder endnu ikke noget om, hvem den forsmÃ¥ede elsker mÃ¥tte være, eller hvad elskerens historie gÃ¥r ud pÃ¥. Vi ved ikke, om anklagen handler om voldtægt eller blot vold i forholdet.

 Læs om anklagen mod Noah Levine og ATS reaktion her  (Lions Roar).
                 Læs ogsÃ¥ artiklen hos Tricycle.

2. april  - opdateret 7. april 2018.  

Ogyen Dordje får lov til at besøge Sikkim,

men ikke Rumtek Kloster

  Den ‘alternative’ Karmapa Ogyen Dordje

 Den indiske Unions regerings sikkerheds udvalg har besluttet, at Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa, godt mÃ¥ besøge Sikkim. Denne beslutning kommer efter et meget langt pres fra statsminister Chamling i Sikkim. Det spændende bliver nu, om Ogyen Dordje sÃ¥ har tænkt sig at besøge Sikkim. Det er pÃ¥ ingen mÃ¥de sikkert. SÃ¥ skal han jo bagefter tilbage til Gyuto Kloster i Dharamsala, hvor han er træt af at bo. Der venter ogsÃ¥ en  retssag mod ham om skattesnyd og sorte penge, som kører i den lokale ret i Una i delstaten Himachal Pradesh, hvor Dharamsala ligger.

 Det er heller ikke endnu officielt fra Unions regeringen, at han fÃ¥r lov. Nyheden indtil videre er, at sikkerheds udvalget har sagt OK for besøget. Det er jo spændende. Hvad vil han gøre? Ogyen Dordje har det godt i USA, sÃ¥ hvorfor tage til det urolige Indien? Ogyen Dordje’s netsted oplyser ikke noget om denne nye udvikling. MÃ¥ske kommer det som en overraskelse for Ogyen Dordje, som han ikke er forberedt pÃ¥. I Dharamsala siger Ogyen Dordje’s folk, at de venter pÃ¥ en officiel bekræftelse pÃ¥ nyheden fra den indiske Unions regering. Det er nok ikke det eneste, som de venter pÃ¥. Ogyen Dordje’s hjemmeside meddeler under ‘schedule’ - Ogyen Dordje’s aktivitets kalender -  at han stadig befinder sig i en rekreations periode. Den forventes at vare til midt pÃ¥ Ã¥ret, angiveligt. SÃ¥ han kommer nok ikke til Sikkim foreløbig. Og slet ikke, hvis al balladen i Indien gør ham deprimeret. Alting tyder pÃ¥, at han bliver i USA i rigtig lang tid og først kommer til Indien igen, nÃ¥r retssagen mod ham er overstÃ¥et uden fængselsdom.

 Der er to uvisheder i denne sag. Vi ved ikke, hvad Ogyen Dordje egentlig fejler, og vi ved ikke, hvilken dom den indiske domstol vil afsige. Vi ved, at Ogyen Dordje har det dÃ¥rligt med at befinde sig i Indien, og vi ved, at han vil blive dømt skyldig i retssagen om skattesnyd og sorte penge. At han har det dÃ¥rligt kan betyde alt fra et almindeligt ubehag til klinisk depression. At han bliver dømt kan betyde fra to Ã¥rs fængsel til en bøde af en vis størrelse.
 Han er dog ikke mere syg, end at han har sagt ja til at deltage i en konference i Toronto, Canada fra den 1. til den 7. november i Ã¥r, arrangeret af  ‘The Parliament of the World’s Religions.’ Han har ogsÃ¥ været ret aktiv hele vinteren -  i USA altsÃ¥.

       Læs om det her.  Læs ogsÃ¥ den tidligere artikel om Ogyen Dordje.

7. april 2018.  

Hjælp til buddhister i krise

- i Sverige -

Den svenske buddhistiske union har udsendt en ny brochure om hjælp til buddhister i krise, svær sygdom og død. Det er et fælles initiativ for alle de svenske buddhistiske retninger eller skoler, som har deres oprindelse i Tibet, Fjernøsten eller Sydøstasien.

Det er jo pÃ¥faldende, at vi ikke har været i stand til noget tilsvarende i Danmark. Det skyldes sandsynligvis konflikten om  de to Karmapa'er. Den kontrovers er ligesom gÃ¥et forbi Sverige, fordi kun  Karmapa Thaye Dordje's organisation har haft betydning i vores broderland.
 Buddhisterne i Sverige har derfor udviklet sig næsten som om, at denne kontrovers ikke eksisterede. De svenske buddhister har ogsÃ¥ været organiseret længe i en landsforening for alle skoler indenfor  Buddhadharma.

 I Danmark har de forskellige Dharma grupper deres egne foranstaltninger, hver for sig. Det burde dog blive mere og mere tydeligt, at vi godt kunne bruge en fælles repræsentation overfor myndighederne og Folketinget. Og yde en bedre service til buddhister i fængsler, hospitaler og sÃ¥ videre, hvor disse mennesker mÃ¥ske ikke deltager i nogen bestemt Dharma gruppering, men pludselig har brug for hjælp eller støtte pÃ¥ grund af krise, svær sygdom eller truende død.

 For eksempel er der sidste Ã¥r blevet vedtaget en lov, som i praksis forbyder buddhistiske munke og nonner at tigge i det offentlige rum. Det er et klart brud pÃ¥ religions friheden i Danmark, og loven ville sandsynligvis være blevet modereret, hvis vi havde haft en fælles repræsentation til at gøre indsigelser. Der er i Danmark en tradition for at blive hørt af myndighederne og Folketinget, hvis altsÃ¥ man er repræsenteret ved en anerkendt organisation.
 I sagen om tiggeri i det offentlige rum har kun Tilogaard gjort indsigelse, men den har indtil videre ikke ført til noget. Tilogaard er blot en plet pÃ¥ kortet.

            Læs mere her.     Klik her for brochuren  (pÃ¥ svensk).

9. april - opdateret 17. april 2018.  

Overset periodisk problem i ‘kunstig intelligens’ - algoritmerne bliver syge

De store data mængder i ‘Big Data’  indeholder almindelige fordomme  som bevirker syge algoritmer hos ‘Big Tech’ firmaerne til skade for os alle

(Does my algorithm have a mental-health problem?)

Det er et alvorligt etisk problem som kræver handling

Thomas T. Hills, professor i psykologi, har skrevet en artikel til internet magasinet Aeon om de ‘mentale problemer’ hos algoritmerne, som bruges til ‘kunstig intelligens.’

Tilogaard skrev tidligere om  de fordomsfulde og sÃ¥gar hallucinerende algoritmer. Nu er der en ny artikel, som beskriver hvorledes vigtige algoritmer brugt ikke blot af Google, Facebook og sÃ¥ videre, men ogsÃ¥ af politiet  (Palantir)  og det sidste nye: maskinernes internet, Internet of Things  (IoT), bliver vildt misvisende og syge. Jo længere tid, de kører, jo værre bliver det. Den kunstige intelligens mangler bÃ¥de følelse og intelligens.

 NÃ¥r algoritmerne bliver syge, kan de vel helbredes. Men i det virkelige liv fungerer det ikke sÃ¥dan. Algoritmerne er ofte privat ejede og for offentligheden lukkede systemer, som kun kan tilgÃ¥s og opdateres af ejerne. I Cathy O'Niel's bog: ‘Weapons of Math Destruction’ fra 2016, beskrives en sand gyser ved kommercielle algoritmer, hvis almindelige lumske sygelighed kommer til at ødelægge folks liv.
  Der skal lov indgreb til for at ændre tingenes tilstand. Algoritmerne kan ikke fÃ¥ lov til at forblive hemmelige, utilgængelige og uregulerede, nÃ¥r de fÃ¥r afgørende betydning for hvordan, samfundet fungerer og retter sig selv.

 Den algoritmiske skillelinje, som adsiller de rige fra de fattige, er særligt iøjenfaldende. De fattige er mere udsat for at fÃ¥ en dÃ¥rlig kredit værdighed, at leve i omrÃ¥der med megen kriminalitet, hvor de er omgivet af andre fattige med lignende problemer. Derfor udpeger algoritmerne sÃ¥danne individder til vildledende reklamer, som driver rov pÃ¥ deres fortvivlelse, og tilbyder dem 'nemme' lÃ¥n  (til tÃ¥rnhøje renter og gebyrer). Andre algoritmer sender mere politi til deres beboelses kvarter, hvilket øger chancerne for, at de vil blive stoppet af politiet, som søger at opklare forbrydelser  - forbrydelser, som foregÃ¥r i lignende omfang i de mere velbeslÃ¥ede kvarterer, hvor de sÃ¥ ikke efterforskes nær sÃ¥ ihærdigt, og hvor mennesker ikke nær sÃ¥ ofte stoppes pÃ¥ gaderne af politiet. Det er jo ikke særligt hensigts mæssigt. Politiet tror, at de har fÃ¥et et orakel, mens minoriteterne føler sig forfulgt. Ingen af delene er rigtige, og IT firmaerne tjener store penge pÃ¥ ingenting.

 Læs artiklen om ‘lov og orden AI’ fra Pro Publica  (undersøgende journalisme i USA).

 Imens tager samfundets moral alvorlig skade. I byernes middelklasse kvarterer føler folk, at politiet ikke gør tilstrækkeligt mod indbrud og sÃ¥ videre. I de socialt belastede kvarterer føler folk, at politiet chikanerer uskyldige borgere. ‘Kunstig intelligens’ er det nye ‘vilde Vesten.’ Her er lovløst. Lovgiverne ønsker ikke umiddelbart at gribe ind overfor den private ejendomsret til de dyrt udviklede computer programmer, som udgør den ‘kunstige intelligens.’
‘Kunstig intelligens’ udvikler ‘karakterafvigelse’ og ‘sygelige fordomme’ med tiden. Billedet viser overvÃ¥gnings ‘øjet’ hos super-computeren ‘HAL’ i filmen 2001.
Det kan dog ikke fortsætte pÃ¥ denne mÃ¥de. ‘Kunstig intelligens’ skal reguleres ved lov, myndighederne skal overvÃ¥ge software udvikling og kontrollere private firmaers brug af kunstig intelligens.
 Det stÃ¥r værst til i USA, mens Europa synes mere pÃ¥ vej mod egentlig regulering. Men der gøres slet ikke nok i den retning. BÃ¥de software udviklerne og politikerne er ofre for ønsketænkning. Ingen højere etik er medregnet, og det er ogsÃ¥ et spørgsmÃ¥l, om det kan lade sig gøre. En regnemaskine kan vel ikke besidde medfølelse, reflektere og i en virkelig forstand ‘lære af sig selv.’ Derfor er en regulering ved lov stærkt pÃ¥krævet.

 Algoritmer brugt af rets systemet i USA foreslÃ¥r dommerne at give de socialt udsatte mennesker længere fængsels straffe, formindsker deres mulighed for løsladelse pÃ¥ prøve, øger deres rente sats pÃ¥ lÃ¥n og bevirker højere forsikrings præmmier og sÃ¥ videre. Den praksis sætter spørgsmÃ¥lstegn ved lighed for loven, skønt det vel ikke var hensigten. Medfølelse og social indignation medregnes ikke. Det er pÃ¥ tide, at vi alle vÃ¥gner op til denne ‘fagre nye verden’ af indbildning og ansvarsløshed.

 Det bliver nødvendigt for samfundets sikkerhed, at vi ikke blot lejer eller lÃ¥ner ‘kunstig intelligens’ software fra private firmaer i fremtiden. Vi bliver nødt til at købe selve teknologien og eje den som samfund for at kunne styre, overvÃ¥ge og ændre kunstig intelligens i samfundets tjeneste. Samfundet bliver ogsÃ¥ nødt til at ansætte vores egne software udviklere til at udføre disse tjenester for samfundet i fremtiden. Det er ikke lige denne udvikling, som ‘Big Tech’ - software firmaerne - har tænkt sig. De har i hvert fald i øjeblikket en helt anden forretnings model med udlejning. SÃ¥ det bliver ikke helt let, men det er afgørende nødvendigt for samfundets sikkerhed og funktions dygtighed. Den afgørende Ã¥rsag til, at samfundet nødvendigvis mÃ¥ socialisere denne software, er etik. Private firmaer kan ikke forventes at dyrke den nødvendige etik. De har altid en ‘privat’ etik, som handler om at gavne sig selv. Samfundet som helhed har jo ogsÃ¥ en begrænset etik, men her betyder ‘gavn for sig selv’ gavn for os alle.  I hvert fald hos demokratierne...
 Hvad er hurtigere end lyset? Det er mørket naturligvis, sÃ¥ pas pÃ¥...

            Læs den foruroligende artikel her  (af psykologi professor Thomas T. Hills, University of Warwick, pÃ¥ magasinet Aeon).

            Se ogsÃ¥ Memo Akten's sjove video pÃ¥ Aeon  (om 'kunstig intelligens' udsat for kunst).

            Læs ogsÃ¥ om kunstig intelligens i krigs maskineriet

            Fremtiden truer - John Naughton om AI pÃ¥ The Guardian

 PÃ¥ Tricycle Magazine i USA diskuterer Steve Omohundro and Nikki Mirghafori 'kunstig intelligens, karma og vores robot fremtid’ med flere perspektiver  (12. april).

            Læs ogsÃ¥ den tidligere artikel om ‘hallucinerende’ algoritmer’

25. april 2018. 

I Kina skal de samle på 'social merit'

Præsident  Xi Jinping  pÃ¥ tangkha i Kham - mÃ¥ske et plus pÃ¥ ‘merit’ scoren?

Alle kineseres opførsel skal sammenfattes i en 'social merit' vurdering efter en værdi skala.
 Merit optjenings systemet træder i kraft i 2020 i hele Kina. Merit systemet betegnes som et kredit system. Systemet indføres for at imødekomme samfundets generelle mangel pÃ¥ social tillid. Ingen stoler pÃ¥ hinanden, hvilket naturligvis er et stort og pinligt problem i en kultur, hvor man helst ikke mÃ¥ tabe ansigt.

 For at kunne blive til noget i samfundet skal man opnÃ¥ en vis social merit score pÃ¥ statens skala. Det bliver et system, som vurderer den enkeltes kredit værdighed, almindelige troværdighed, lovlydighed, loyalitet, samfunds sind og sÃ¥ videre. Generelt et forsøg pÃ¥ at vurdere ‘godhed,’ ‘egnethed’ og solidaritet med det blandede kinesiske samfunds system, som hverken er særlig demokratisk, særligt socialistisk, særlig retfærdigt eller egentlig kapitalistisk og liberalt. Kina vil fortsætte med at være et utrygt samfund. Nu blot med statens ‘Big Data’ overvÃ¥gning sat i et nyt system.

 Systemet skal fungere automatisk ved at blive fodret med info om den enkelte kinesers opførsel 24 - 7. Social Merit skala’en indføres angiveligt for at undgÃ¥, at de enkelte kinesere kan opnÃ¥ fordele ved korruption eller 'gode forbindelser,' som det hedder. Kina fungerer i vore dage ved alle mulige netværk af gensidige tjenester, i hovedsagen baseret pÃ¥ familie og klan. Det er et levn fra Kejsertiden, hvor hverken staten eller kommunale myndigheder var til at stole pÃ¥. Gavmildhed og socialt arbejde var private initiativer. For at opnÃ¥ noget, skal man have forbindelser i de rette netværk. Om det ændrer sig nu er tvivlsomt - men i fremtiden skal man ogsÃ¥ kunne fremvise en vis social merit score.

 Desuden kan man ikke regne med rets systemet, fordi det ikke er uafhængigt af regeringen. Der er ingen reel tredeling af magten i Kina og retfærdighed er tit et sted i Gobi ørkenen, og folk ‘forsvinder’ ofte, nÃ¥r det er ‘godt’ for myndighederne. NÃ¥r social tillid er en mangel vare, er den personlige sikkerhed det ogsÃ¥. Alle bliver til potentielle banditter. SÃ¥ man har forstÃ¥et problemet. Det mærkelige er den løsning, man nu har sat i værk. Den er hÃ¥bløs.

 Hvad der vil blive anset for god opførsel, som giver plus point efter merit skala'en, og hvad der udløser bedømmelsen dÃ¥rlig opførsel, er ikke helt klart. Tilsyneladende skal en algoritme afgøre scoren. Konsekvenserne ved en dÃ¥rlig score er derimod tydelige. DÃ¥rlig score vil medføre ringe kreditværdighed overfor bankerne, forringede muligheder for uddannelse, job og bolig, rigtig dÃ¥rlige tal vil medføre rejse forbud og sÃ¥ videre. (Læs alle detaljerne i artiklen, som der link’kes til for neden.)
 Dette system forekommer umiddelbart ret besynderligt, set med danske øjne, men situationen i Kina er meget udansk. Hvis ikke samfundet skal bryde sammen under pres fra løgn, korruption, nepotisme og kleptokrati, mÃ¥ der ske noget. Kina er allerede i gang med at udvikle et samfunds system bygget pÃ¥ merit i kommunist partiet, som er  det egentlige magtapparat i Kina.

Imidlertid vil det nye 'automatiske' merit system baseret på overvågning og registrering i store data centre ikke blot skabe et gigantisk 'Big Brother' samfund af den værste slags - det vil også skabe en middelmådig konformisme, som måske bliver værre end den almindelige korruption, som kendes i dagligdagen i dag.

 Det er heller ikke givet, at merit systemet vil forhindre korruption og de andre former for sociale udyder. Dengang Danmark var et kongeligt diktatur florerede korruptionen overalt i samfundet, skønt alle ikke-priviligerede mennesker skulle have en ‘skudsmÃ¥ls bog,’ hvori deres meritter og udyder blev registreret af arbejdsgivere og myndighederne. Systemet fungerede ikke og blev siden afskaffet - bÃ¥de diktaturet og skudsmÃ¥let. Det tog dog over 100 Ã¥r at nedbringe korruptionen og sÃ¥ videre til vore dages meget fÃ¥ forekomster i kongeriget.
 I Kina har de ikke den befolknings mæssige harmoni, som kendetegner Danmark. Kina er verdens ældste imperium, som bestÃ¥r af flere deciderede kinesiske nationer og sprog samt en stor mængde etniske mindretal, som ikke altid har været underkastet Imperiet. Halvdelen af det nuværende territorium var i historisk tid for det meste selvstændige kongeriger. SÃ¥ det ‘kinesiske moderland’ er i det store og hele en illusion. Der var engang et imperium, og det er der stadig - der er blot ingen kejser mere.

 Det er med andre ord et gigantisk socialt eksperiment, kineserne og de øvrige nationaliteter i Kina nu kastes ud i. Angiveligt skulle projektet hjælpe pÃ¥ samfundets moral, men det er ikke særligt sandsynligt, at moralen forbedres ved overvÃ¥gning og tvang. Præsident Xi Jinping sætter sin lid til ‘automatikken’ i systemet, som den almindelige embedsmand eller arbejdsgiver ikke kan pÃ¥virke direkte. SÃ¥ det er regeringens hÃ¥b. Sandsynligvis opstÃ¥r der blot en ny form for manipulation af disse ‘Big Data,’ som vi har set det i resten af verden. Desuden er det i den senere tid blevet temmelig klart, at ‘Big Data’ ikke har været retvisende. En anden mangel er, at det næsten ikke kan lade sig gøre, at rette i ‘Big Data,’ fordi disse data i reglen forbliver hemmelige og utilgængelige for den enkelte eller de lokale myndighder og firmaer.

 Det er ikke til at sige, hvad systemet vil medføre, bortset fra det synes, at ufriheden vil øges, og folk vil ikke blive til bedre borgere med samfunds sind af denne grund. Sandsynligvis øges ogsÃ¥ bÃ¥de den almindelige uret og især den sociale uretfærdighed. Hvordan skulle samfunds moralen kunne øges ved at forøge uretfærdigheden? Det er en hÃ¥bløs tankegang. Stakkels Kina og Tibet. Stakkels uigurer og mongoler. Det bliver ikke nemt. Især ikke for folk med rigtig lav merit score. De vil blive til et nyt underpriviligeret proletariat, udstødte, forsømte, glemte og sandsynligvis fattige. Tænk at det kan ske i et samfund, som i pricippet i hvert fald kalder sig for ‘proletariatets diktatur.’ MÃ¥ske er ‘hykleriets diktatur’ er bedre betegnelse.

 Systemet kritiseres allerede for, at det nemt vil kunne manipuleres, hack'kes og snydes med af de mennesker, som fÃ¥r adgang til data centrene, eller som tiltvinger sig adgang. Det bliver ogsÃ¥ relativt nemt at manipulere med kilderne til merit scoren, som ikke vil være at finde i de centrale data lagre, men decentralt hos lokale myndigheder, banker, firmaer og sÃ¥ videre.

 Den manglende moral i Kina kommer fra den store ufrihed i Imperiet, selvom der er en relativ liberal økonomi. Og fra statens manglende omsorg for borgerne. Og fordi magten ikke er tredelt. Domstolene er ikke uafhængige af regeringen. Men man har ikke tænkt sig at afskaffe ufriheden. Og man vil helst kontrollere domstolenes loyalitet med det kommunistiske parti. Og der er lang vej til en virkelig socialisme i Kina med gratis sundhedsvæsen, uddannelse og ældrepleje. SÃ¥ det ser ikke godt ud. Kina risikerer fortsat at drukne i sine problemer pÃ¥ trods af sine økonomiske fremskridt og sin i grunden menneskevenlige kultur. Ja, det er rigtig synd, for der bor mange mennesker i det kinesiske imperium.

 Buddhadharma vil ikke fÃ¥ det bedre i Kina under disse nye forhold og betingelser. Dharma betyder mÃ¥ske ikke altid et plus pÃ¥ ‘merit’ scoren i denne nye  kinesiske ‘Big Data’ overvÃ¥gning og formynderi automatik.

 Skribent og medie konsulent i Beijing, Robert Foyle Hunwick har skrevet om det hos 'The New Republic' i USA.

      Læs den her pÃ¥ dette link    (How Do You Control 1.4 Billion People?).

 I følge Newsweek Magazine gør et delvist 'social merit' system sig gældende allerede i Ã¥r. Det angÃ¥r rejsende med fly og tog. Har folk en lav score, kan de ikke fÃ¥ lov til at flyve eller rejse med højhastigheds tog.
            Læs om det her

Læs også om Kinas forsøg på at kontrollere al buddhisme i verden.