|
|
|
|
|
Den 2. til den 7. august 2018
|
"Det eneste du ved er, at du er bevidst. Alt andet er afledt herfra..." Sådan beynder artiklen, som Wired Magazine har offentliggjort. En artikel om bevidsthed, sanskrit: vidjñana, som en ekstra dimension til Universet.
IIT betyder 'integrated information theory' som er en teori om bevidsthed udviklet af neurolog og psykiater Giulio Tonori fra Wisconsin Universitet. IIT teorien har været meget omdiskuteret siden Tononi lancerede den for 20 år siden.
IIT prøver egentlig ikke på at løse det såkaldte 'hårde' problem ved bevidsthed. Til gengæld prøver teorien noget mere uhåndgribeligt. Den anlægger den antagelse, at bevidsthed er en egenskab ved Universet ligesom tyngekraften. IIT forsøger derpå at løse det ret 'hårde' problem ved at definere hvilke systemer, som besidder bevidsthed, med en matematisk måling. Teorien er naturligvis interessant, men den forholder sig ikke til den klassiske buddhistiske skelnen mellem bevidsthed som en ‘beholder,’ sanskrit: alaya, for oplevelser og selve oplevelsernes ‘begivenhed’ (dharma). Denne klassiske dialektik bringer ellers lidt orden i forvirringen. Der er meget andet i Universet end bevidsthed, men som opleves alligevel. (Dette emne blev diskuteret af Vaibashika og Sautrantika for længe siden).
Andre forskere protesterer mod teoriens lidt uhyggelige gøren alt til sind, hvilket for øvrigt er en ikke-buddhistisk antagelse fra Oldtiden, at alt - selv de mindste ting - har en eller anden form for bevidsthed, herunder Universet selv, kaldet Verdensånden (Anima Mundi. Den buddhistiske anskuelse, at alt er sind, betyder noget andet, nemlig at alle oplevelser er sind, mens det kan diskuteres, hvad det , som giver anledning til oplevelse, er for noget. Emnet bliver behandlet ret forskelligt af de mange filosofiske skoler).
Så selvom denne ide om et hav af bevidsthed som en ekstra dimension i Universet, er vældig tiltalende og sådan set også brugbar, så forklarer teorien jo slet ikke, hvad bevidsthed egentlig er for noget. Det er stadig det 'hårde' problem. Det er der en naturlig forklaring på:
Hvordan kan en bevidsthed se sig selv, når den er indeholdt i sig selv? Det er ligesom Selvets illusion, sanskrit: anatman. Uanset hvilken antagelse, man måtte nå frem til, vil den i sagens natur være misvisende og ukorrekt. Det skyldes ikke blot ‘entanglement’ - at man er dybt involveret eksistentielt - men også at antagelser er caitasikas, begrebs dannelser. Begreber er i sagens natur noget andet end, hvad de angiveligt begriber. Det er illusionen. Det at være bevidst er naturligvis noget andet end det at begribe forholdet.
Læs artiklen her (Wired Com).
Læs også: den forrige artikel om det 'hårde' problem ved bevidsthed.
Artiklen i Wired Magazine (How Do You Know You Are Reading This?) er skrevet af Jason Pontin. Jason Pontin er skribent hos Wired Magazine.
Ingen ses på vejen forude
Ingen nærmer sig bagfra
ingen fodspor her
Er jeg helt alene?
Så meget er klart:
Dette er sporet, som
fortidens digtere åbnede,
Stien er skjult af buskads
og det er længe siden
jeg forlod den slagne landevej
No one visible up ahead,
no one approaches from behind.
Not a footprint on the road.
Am I alone?
This much is clear — the path,
the ancient poets opened
is choked with brush,
and I’ve long since left
the public thoroughfare.
— digt af Dharmakirti, oversat af Andrew Schelling - på dansk ved Olaf Høyer
Læs artiklen på Tricycle Magazine (USA).
Bodhisatva Avalokitesvara som guden Shiva, en statue af den 10. Karmapa Tjøjing Dordje. Fra Pritzker Collection.
Det vides ikke, hvorfor Karmapa lavede denne smukke statue. Man skulle jo tro, at der hører en eller anden sadhana til. Imidlertid har vi ikke hørt om en sådan meditation på Tilogaard. Det indgår i Tantra mytologien, at Chakrasamvara, tibetansk: Khorlo Demtjok, er meget lig guden Shiva, som han forstås og bruges i de Saivitiske traditioner i Indien, som også er Tantra traditioner, men af Shiva slagsen. Avalokitesvara i sit aspekt som Lokeshvara betyder ‘verdens hersker’ i samme betydning som Shiva. Lokeshvara kan beherske verden, fordi han behersker sit eget sind. Det er spændende at denne statue overhovedet er lavet, og så af en Karmapa. Bemærk de smukke Naga’er, som snoer sig om tronens smalle sted. Det vides ikke, hvem de to figurer, som holder tronen, er. Nederst findes teksten, som siger, at statuen er Avalokitesvara lavet af den 10. Karmapa. Teksten er nemt læselig. Billedet af statuen er offentliggjort på Asian Art.
"Nogle siger, at det er godt for religionen at tilpasse sig nye sammenhænge. Andre indvender, at den særlige Vestlige udlægning af Buddhismen har afskaffet helt vitale afdelinger så som forståelse for genfødsel eller værdien ved kloster traditionen som et sted til at fremelske bevægelse i retning af Oplysningen.”
“Nogle argumenterer sågar, at vi har iværksat brugen af buddhistiske redskaber til at forstærke strukturer, som fører til lidelse. For eksempel bruges buddhistisk 'mindfulness' træning [sanskrit: smriti] til at lære de utilfredse ‘tandhjul’ i virksomhederne eller de sociale systemer til at finde sig i tingenes tilstand og komme videre." [citat fra artiklen.]
Artiklen er skrevet af Mark Hay for Aeon Magazine i USA. Han beskriver, hvorledes der er forskel på, hvordan Buddhadharma opfattes i Asien og i Vesten. Mark Hay angriber den overfladiskhed, hvormed mange i Vesten tilgår Buddhismen. Han beskriver også den synkretisme, som mange synes at være i gang med at udvikle, for at Dharma'en kan sætte rod i Vesten.
Imidlertid er han også selv overfladisk i sin beskrivelse, kunne man indvende, skønt det kan skyldes artiklens begrænsede længde. Han slår ned på flere vigtige ting, for eksempel Dalai Lama’s status. Her kunne han godt have undgået at betegne Dalai Lama som 'overhoved' for Gelug traditionen. Det er han jo ikke. Dalai Lama er blot den vigtigste Gelug Tulku. Mark Hay's beskrivelse af Trungpa Rinpotje er mere korrekt og tanke vækkende, skønt igen alt for kortfattet.
Ikke desto mindre er det en interessant artikel, som du måske kan blive lidt klogere af at læse.
Her er link'et til Aeon Magazine.
Læs også om buddhismens historiske udvikling i 60’ernes USA.
Karmapa Thrinle Thaye Dordje.
“Hvis vi kan forestille os selv som en beholder
[skt.: alaya], vil vi kunne indeholde oplevelsen, kendskabet og forståelsen ved den visdom og medfølelse, som en erfaren [Bodhisatva] besidder. Vi bliver i stand til at indeholde disse kvaliteter, og derpå kan de videre gives til andre, når det er nødvendigt eller gavnligt.”
“For at sikre beholderen er tæt, anvender vi forskellige metoder, for eksempel at fastholde dyder, anvende opmærksomhed og grundlæggende udføre alle praksis, som en Bodhisatva nødvendigvis gør. Ved at anvende disse metoder sikrer vi, at beholderen er i god stand - at den ikke skades, så den ikke lækker, hvad den skulle indeholde. Således kan alt som skal videre gives virkelig blive givet videre til alles gavn.”
Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje (på Facebook)
Billedet viser en gruppe demonstranter, som samledes i New York den 13. april i år for at protestere over Tashi Wangchuks fængsling.
Tashi Wangchuk fra Amdo nordøst for den 'selvstyrende republik' Tibet risikerer 15 års fængsel for at klage over, at undervisningen i det tibetanske sprog ikke længere foregår i skolerne, hvor al undervisning nu er på kinesisk. Tashi Wangchuk mener, at dette forhold strider mod Kinas egen grundlov, som angiveligt beskytter de nationale mindretal i Kina.
"Dette [forhold] skader tibetanernes kultur direkte. Mit folks kultur forsvinder langsomt og bliver udraderet,” udtalte Tashi Wangchuk i 2015 til New York Times.
Tashi Wangchuk fik lov til at protestere til alle mulige mennesker, indtil New York Times lavede et interview med ham og en video i 2015. Det fik de kinesiske myndigheder op på mærkerne, og Tashi Wangchuk blev arresteret i 2016. Han var derpå 'forsvundet' i to år, før han kom for retten i januar i år. Dommen er endnu ikke afsagt.
Læs om det her (Tricycle Magazine)
Læs også den oprindelige artikel med video fra New York Times her.
Den 22. maj blev Tashi Wangchuk (se billedet) så idømt 5 års fængsel ved 'Yushu Landsret' (Yushu Intermediate People's Court). Byen Yushu er også kendt under navnet Jekundo. Han blev dømt for angiveligt at have opfordret til 'seperatisme' - hvilket må betyde, at domstolen har ment, at hans protest i virkeligheden var et opråb om selvstændighed til de tibetanske nationer. Det er jo svært at få øje på, at der skulle ligge den slags motiver bag et ønske om, at tibetanske skolebørn lærer tibetansk i skolerne. Det er faktisk en ret underlig dom.
Dommen har medført protester fra USA &
og fra 'Human Rights Watch' .
Der er også oprettet en hjemmeside til støtte for Tashi Wangchuk’s frikendelse og løsladelse.
Læs mere om sagens detaljer her.
Læs også om Larung Gar og Yarchen Gar, som ikke længere må være selvstyrende, og hvor nedrivninger har formindsket disse shedra’er og klostre.
Læs her om kinesisk ‘soft power’ til at beherske buddhismen i hele verden.
Buddha’en i Bamiyan, Afganistan
Nu er Google gået i gang med et stort kultur genskabelses projekt. De kalder det for 'Cyark.' Det er en digital genskabelse af vigtige bygninger, som har lidt skade i tidens løb, ved natur katastrofer eller vandalisme.
Projektet er inspireret af - og ligger i forlængelse af genskabelsen af Bamiyan Buddha'en i Afganistan, som Taliban sprægte i luften for nogle år siden. Et kinesisk hold genskabte statuen i sin oprindelige skønhed ved hjælp af laserlys den 7. juni 2015. Bamiyan Buddha'en indgår af en eller anden grund ikke i Google's projekt, så du får billedet af projektet her for oven.
Læs om det her.
Læs om Baqmiyan Buddha’erne her.
|
|
Læs også: De gamle nyheder 2018, kapitel 1 (jan. - feb.) |
Karmapa’s message for the UN International Day of Happiness
Thaye Dorje, His Holiness the 17th Gyalwa Karmapa, shares the following message on the occasion of the United Nations International Day of Happiness: Dear all Today is the United Nations International Day of Happiness. From a Buddhist perspective, while everyday matters are beneficial to celebrate, they are temporary by their nature. Therefore, it is important to reflect on what is timeless, and how a truly lasting happiness may be experienced. Last week, I led a public meditation course based on an ancient work of literature ‘The Way of the Bodhisattva,’ written by an Indian Buddhist called Shantideva (see the picture below). One of the main themes of this great text is awareness. As we were reflecting on the text, and trying to comprehend our many innate qualities, we came to a simple but powerful understanding: Simply through the practice of awareness [Sanskrit: vijñana] alone – without having to actually aim for happiness in any way – we were somehow able to experience, and realise in our own way, how we arrived at this thing we call the present. And through this experience, it gave birth to a timeless state: free of the burden of the past, and free of fear and expectations of the future. Perhaps this is the happiness that we have been searching for? Due to this realisation, time seemed to disappear – it became almost irrelevant and, paradoxically, timeless. However, if I dare say so, in that moment we did see a glimpse of what Shantideva was trying convey through the technology of his teaching. Even though ‘The Way of the Bodhisattva’ was written at the beginning of the eighth century, the practice of vigilant introspection or awareness felt most relevant for us all. Through the practice of awareness, we were able to appreciate even our most basic functions, such as breathing, blinking and thinking. No matter how mundane or ordinary they might seem, this vigilant introspection brought very grounded experiences and an understanding that we are here in this very moment. We are not somewhere ‘out there’, in the far reaches of the universe in some insignificant place, like a blue dot around some other bright dots. We are here. We have arrived in this present moment. Perhaps this is an amazing discovery. Perhaps not! But in any case it was a grounding experience, and it feels only appropriate to share this on the United Nations International Day of Happiness. May this simple sharing of a moment, bring forth a certain sense of awakening to each and everyone, and help you to arrive in this moment we call ‘now’. With compassion, |
Dharmalærer anklages - sex skandale i USA igenBilledet viser Noah Levine.
Eller blot uro i andedammen - måske er en forsmået elsker blot blevet sur og destruktiv. Noah Levine, den ‘punkede’ Dharmalærer fra Los Angeles anklages nu for seksuelt overfald på sin tidligere partner - af sin tidligere partner. Muligvis handler sagen om vold - muligvis om skinsyge. Under alle omstændigheder er den nu nået til den offentlige diskussion i Amerika. Sagen med Noah Levine er i en anden størrelses orden. Her er det ikke sikkert, hvem som er skade volderen. Sagen kunne man derfor sparke i hjørnet med en formodning om, at det hele ville afklares i en retssag om erstatning eller lignende. Imidlertid rammer sagen Noah Levine i nakken, fordi han som 'opfinder' af en ny vestlig udgave af Dharma formidling er i gang med at danne skole. Han er stifter af en slags 'punk' Dharma, hvad det så end måtte betyde. Man kunne derfor forvente en vis etisk standard af en sådan person. Når der så rejses tvivl om, hvorvidt han er i besiddelse af en sådan etisk standard, må han jo svare på anklagerne og sagen skal opklares. Noah Levine er stifter af 'Against The Stream Meditation Society,' 'Refuge Recovery Treatment Centers’ (for behandling af stof misbrugere) og 'Spririt Rock Meditation Center.' Han er også forfatter af bøgerne: Against The Stream, Refuge Recovery, The Heart of the Revolution og Punx Dharma. Der forlyder endnu ikke noget om, hvem den forsmåede elsker måtte være, eller hvad elskerens historie går ud på. Vi ved ikke, om anklagen handler om voldtægt eller blot vold i forholdet. Læs om anklagen mod Noah Levine og ATS reaktion her (Lions Roar). |
|||
2. april - opdateret 7. april 2018. Ogyen Dordje får lov til at besøge Sikkim,men ikke Rumtek KlosterDen ‘alternative’ Karmapa Ogyen Dordje
Den indiske Unions regerings sikkerheds udvalg har besluttet, at Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa, godt må besøge Sikkim. Denne beslutning kommer efter et meget langt pres fra statsminister Chamling i Sikkim. Det spændende bliver nu, om Ogyen Dordje så har tænkt sig at besøge Sikkim. Det er på ingen måde sikkert. Så skal han jo bagefter tilbage til Gyuto Kloster i Dharamsala, hvor han er træt af at bo. Der venter også en retssag mod ham om skattesnyd og sorte penge, som kører i den lokale ret i Una i delstaten Himachal Pradesh, hvor Dharamsala ligger. Det er heller ikke endnu officielt fra Unions regeringen, at han får lov. Nyheden indtil videre er, at sikkerheds udvalget har sagt OK for besøget. Det er jo spændende. Hvad vil han gøre? Ogyen Dordje har det godt i USA, så hvorfor tage til det urolige Indien? Ogyen Dordje’s netsted oplyser ikke noget om denne nye udvikling. Måske kommer det som en overraskelse for Ogyen Dordje, som han ikke er forberedt på. I Dharamsala siger Ogyen Dordje’s folk, at de venter på en officiel bekræftelse på nyheden fra den indiske Unions regering. Det er nok ikke det eneste, som de venter på. Ogyen Dordje’s hjemmeside meddeler under ‘schedule’ - Ogyen Dordje’s aktivitets kalender - at han stadig befinder sig i en rekreations periode. Den forventes at vare til midt på året, angiveligt. Så han kommer nok ikke til Sikkim foreløbig. Og slet ikke, hvis al balladen i Indien gør ham deprimeret. Alting tyder på, at han bliver i USA i rigtig lang tid og først kommer til Indien igen, når retssagen mod ham er overstået uden fængselsdom. Der er to uvisheder i denne sag. Vi ved ikke, hvad Ogyen Dordje egentlig fejler, og vi ved ikke, hvilken dom den indiske domstol vil afsige. Vi ved, at Ogyen Dordje har det dårligt med at befinde sig i Indien, og vi ved, at han vil blive dømt skyldig i retssagen om skattesnyd og sorte penge. At han har det dårligt kan betyde alt fra et almindeligt ubehag til klinisk depression. At han bliver dømt kan betyde fra to års fængsel til en bøde af en vis størrelse. Læs om det her. Læs også den tidligere artikel om Ogyen Dordje. |
|||
Hjælp til buddhister i krise- i Sverige -
Den svenske buddhistiske union har udsendt en ny brochure om hjælp til buddhister i krise, svær sygdom og død. Det er et fælles initiativ for alle de svenske buddhistiske retninger eller skoler, som har deres oprindelse i Tibet, Fjernøsten eller Sydøstasien. Det er jo påfaldende, at vi ikke har været i stand til noget tilsvarende i Danmark. Det skyldes sandsynligvis konflikten om de to Karmapa'er. Den kontrovers er ligesom gået forbi Sverige, fordi kun Karmapa Thaye Dordje's organisation har haft betydning i vores broderland. I Danmark har de forskellige Dharma grupper deres egne foranstaltninger, hver for sig. Det burde dog blive mere og mere tydeligt, at vi godt kunne bruge en fælles repræsentation overfor myndighederne og Folketinget. Og yde en bedre service til buddhister i fængsler, hospitaler og så videre, hvor disse mennesker måske ikke deltager i nogen bestemt Dharma gruppering, men pludselig har brug for hjælp eller støtte på grund af krise, svær sygdom eller truende død. For eksempel er der sidste år blevet vedtaget en lov, som i praksis forbyder buddhistiske munke og nonner at tigge i det offentlige rum. Det er et klart brud på religions friheden i Danmark, og loven ville sandsynligvis være blevet modereret, hvis vi havde haft en fælles repræsentation til at gøre indsigelser. Der er i Danmark en tradition for at blive hørt af myndighederne og Folketinget, hvis altså man er repræsenteret ved en anerkendt organisation. Læs mere her. Klik her for brochuren (på svensk). |
|||
9. april - opdateret 17. april 2018. Overset periodisk problem i ‘kunstig intelligens’ - algoritmerne bliver sygeDe store data mængder i ‘Big Data’ indeholder almindelige fordomme som bevirker syge algoritmer hos ‘Big Tech’ firmaerne til skade for os alle(Does my algorithm have a mental-health problem?)Det er et alvorligt etisk problem som kræver handling
Thomas T. Hills, professor i psykologi, har skrevet en artikel til internet magasinet Aeon om de ‘mentale problemer’ hos algoritmerne, som bruges til ‘kunstig intelligens.’
Tilogaard skrev tidligere om de fordomsfulde og sågar hallucinerende algoritmer. Nu er der en ny artikel, som beskriver hvorledes vigtige algoritmer brugt ikke blot af Google, Facebook og så videre, men også af politiet (Palantir) og det sidste nye: maskinernes internet, Internet of Things (IoT), bliver vildt misvisende og syge. Jo længere tid, de kører, jo værre bliver det. Den kunstige intelligens mangler både følelse og intelligens. Når algoritmerne bliver syge, kan de vel helbredes. Men i det virkelige liv fungerer det ikke sådan. Algoritmerne er ofte privat ejede og for offentligheden lukkede systemer, som kun kan tilgås og opdateres af ejerne. I Cathy O'Niel's bog: ‘Weapons of Math Destruction’ fra 2016, beskrives en sand gyser ved kommercielle algoritmer, hvis almindelige lumske sygelighed kommer til at ødelægge folks liv. Den algoritmiske skillelinje, som adsiller de rige fra de fattige, er særligt iøjenfaldende. De fattige er mere udsat for at få en dårlig kredit værdighed, at leve i områder med megen kriminalitet, hvor de er omgivet af andre fattige med lignende problemer. Derfor udpeger algoritmerne sådanne individder til vildledende reklamer, som driver rov på deres fortvivlelse, og tilbyder dem 'nemme' lån (til tårnhøje renter og gebyrer). Andre algoritmer sender mere politi til deres beboelses kvarter, hvilket øger chancerne for, at de vil blive stoppet af politiet, som søger at opklare forbrydelser - forbrydelser, som foregår i lignende omfang i de mere velbeslåede kvarterer, hvor de så ikke efterforskes nær så ihærdigt, og hvor mennesker ikke nær så ofte stoppes på gaderne af politiet. Det er jo ikke særligt hensigts mæssigt. Politiet tror, at de har fået et orakel, mens minoriteterne føler sig forfulgt. Ingen af delene er rigtige, og IT firmaerne tjener store penge på ingenting. Læs artiklen om ‘lov og orden AI’ fra Pro Publica (undersøgende journalisme i USA).
Imens tager samfundets moral alvorlig skade. I byernes middelklasse kvarterer føler folk, at politiet ikke gør tilstrækkeligt mod indbrud og så videre. I de socialt belastede kvarterer føler folk, at politiet chikanerer uskyldige borgere. ‘Kunstig intelligens’ er det nye ‘vilde Vesten.’ Her er lovløst. Lovgiverne ønsker ikke umiddelbart at gribe ind overfor den private ejendomsret til de dyrt udviklede computer programmer, som udgør den ‘kunstige intelligens.’ Algoritmer brugt af rets systemet i USA foreslår dommerne at give de socialt udsatte mennesker længere fængsels straffe, formindsker deres mulighed for løsladelse på prøve, øger deres rente sats på lån og bevirker højere forsikrings præmmier og så videre. Den praksis sætter spørgsmålstegn ved lighed for loven, skønt det vel ikke var hensigten. Medfølelse og social indignation medregnes ikke. Det er på tide, at vi alle vågner op til denne ‘fagre nye verden’ af indbildning og ansvarsløshed. Det bliver nødvendigt for samfundets sikkerhed, at vi ikke blot lejer eller låner ‘kunstig intelligens’ software fra private firmaer i fremtiden. Vi bliver nødt til at købe selve teknologien og eje den som samfund for at kunne styre, overvåge og ændre kunstig intelligens i samfundets tjeneste. Samfundet bliver også nødt til at ansætte vores egne software udviklere til at udføre disse tjenester for samfundet i fremtiden. Det er ikke lige denne udvikling, som ‘Big Tech’ - software firmaerne - har tænkt sig. De har i hvert fald i øjeblikket en helt anden forretnings model med udlejning. Så det bliver ikke helt let, men det er afgørende nødvendigt for samfundets sikkerhed og funktions dygtighed. Den afgørende årsag til, at samfundet nødvendigvis må socialisere denne software, er etik. Private firmaer kan ikke forventes at dyrke den nødvendige etik. De har altid en ‘privat’ etik, som handler om at gavne sig selv. Samfundet som helhed har jo også en begrænset etik, men her betyder ‘gavn for sig selv’ gavn for os alle. I hvert fald hos demokratierne... Læs den foruroligende artikel her (af psykologi professor Thomas T. Hills, University of Warwick, på magasinet Aeon). Se også Memo Akten's sjove video på Aeon (om 'kunstig intelligens' udsat for kunst). Læs også om kunstig intelligens i krigs maskineriet Fremtiden truer - John Naughton om AI på The Guardian Læs også den tidligere artikel om ‘hallucinerende’ algoritmer’ |
|||
I Kina skal de samle på 'social merit'Præsident Xi Jinping på tangkha i Kham - måske et plus på ‘merit’ scoren?
Alle kineseres opførsel skal sammenfattes i en 'social merit' vurdering efter en værdi skala. For at kunne blive til noget i samfundet skal man opnå en vis social merit score på statens skala. Det bliver et system, som vurderer den enkeltes kredit værdighed, almindelige troværdighed, lovlydighed, loyalitet, samfunds sind og så videre. Generelt et forsøg på at vurdere ‘godhed,’ ‘egnethed’ og solidaritet med det blandede kinesiske samfunds system, som hverken er særlig demokratisk, særligt socialistisk, særlig retfærdigt eller egentlig kapitalistisk og liberalt. Kina vil fortsætte med at være et utrygt samfund. Nu blot med statens ‘Big Data’ overvågning sat i et nyt system. Systemet skal fungere automatisk ved at blive fodret med info om den enkelte kinesers opførsel 24 - 7. Social Merit skala’en indføres angiveligt for at undgå, at de enkelte kinesere kan opnå fordele ved korruption eller 'gode forbindelser,' som det hedder. Kina fungerer i vore dage ved alle mulige netværk af gensidige tjenester, i hovedsagen baseret på familie og klan. Det er et levn fra Kejsertiden, hvor hverken staten eller kommunale myndigheder var til at stole på. Gavmildhed og socialt arbejde var private initiativer. For at opnå noget, skal man have forbindelser i de rette netværk. Om det ændrer sig nu er tvivlsomt - men i fremtiden skal man også kunne fremvise en vis social merit score. Desuden kan man ikke regne med rets systemet, fordi det ikke er uafhængigt af regeringen. Der er ingen reel tredeling af magten i Kina og retfærdighed er tit et sted i Gobi ørkenen, og folk ‘forsvinder’ ofte, når det er ‘godt’ for myndighederne. Når social tillid er en mangel vare, er den personlige sikkerhed det også. Alle bliver til potentielle banditter. Så man har forstået problemet. Det mærkelige er den løsning, man nu har sat i værk. Den er håbløs. Hvad der vil blive anset for god opførsel, som giver plus point efter merit skala'en, og hvad der udløser bedømmelsen dårlig opførsel, er ikke helt klart. Tilsyneladende skal en algoritme afgøre scoren. Konsekvenserne ved en dårlig score er derimod tydelige. Dårlig score vil medføre ringe kreditværdighed overfor bankerne, forringede muligheder for uddannelse, job og bolig, rigtig dårlige tal vil medføre rejse forbud og så videre. (Læs alle detaljerne i artiklen, som der link’kes til for neden.) Imidlertid vil det nye 'automatiske' merit system baseret på overvågning og registrering i store data centre ikke blot skabe et gigantisk 'Big Brother' samfund af den værste slags - det vil også skabe en middelmådig konformisme, som måske bliver værre end den almindelige korruption, som kendes i dagligdagen i dag. Det er heller ikke givet, at merit systemet vil forhindre korruption og de andre former for sociale udyder. Dengang Danmark var et kongeligt diktatur florerede korruptionen overalt i samfundet, skønt alle ikke-priviligerede mennesker skulle have en ‘skudsmåls bog,’ hvori deres meritter og udyder blev registreret af arbejdsgivere og myndighederne. Systemet fungerede ikke og blev siden afskaffet - både diktaturet og skudsmålet. Det tog dog over 100 år at nedbringe korruptionen og så videre til vore dages meget få forekomster i kongeriget. Det er med andre ord et gigantisk socialt eksperiment, kineserne og de øvrige nationaliteter i Kina nu kastes ud i. Angiveligt skulle projektet hjælpe på samfundets moral, men det er ikke særligt sandsynligt, at moralen forbedres ved overvågning og tvang. Præsident Xi Jinping sætter sin lid til ‘automatikken’ i systemet, som den almindelige embedsmand eller arbejdsgiver ikke kan påvirke direkte. Så det er regeringens håb. Sandsynligvis opstår der blot en ny form for manipulation af disse ‘Big Data,’ som vi har set det i resten af verden. Desuden er det i den senere tid blevet temmelig klart, at ‘Big Data’ ikke har været retvisende. En anden mangel er, at det næsten ikke kan lade sig gøre, at rette i ‘Big Data,’ fordi disse data i reglen forbliver hemmelige og utilgængelige for den enkelte eller de lokale myndighder og firmaer. Det er ikke til at sige, hvad systemet vil medføre, bortset fra det synes, at ufriheden vil øges, og folk vil ikke blive til bedre borgere med samfunds sind af denne grund. Sandsynligvis øges også både den almindelige uret og især den sociale uretfærdighed. Hvordan skulle samfunds moralen kunne øges ved at forøge uretfærdigheden? Det er en håbløs tankegang. Stakkels Kina og Tibet. Stakkels uigurer og mongoler. Det bliver ikke nemt. Især ikke for folk med rigtig lav merit score. De vil blive til et nyt underpriviligeret proletariat, udstødte, forsømte, glemte og sandsynligvis fattige. Tænk at det kan ske i et samfund, som i pricippet i hvert fald kalder sig for ‘proletariatets diktatur.’ Måske er ‘hykleriets diktatur’ er bedre betegnelse. Systemet kritiseres allerede for, at det nemt vil kunne manipuleres, hack'kes og snydes med af de mennesker, som får adgang til data centrene, eller som tiltvinger sig adgang. Det bliver også relativt nemt at manipulere med kilderne til merit scoren, som ikke vil være at finde i de centrale data lagre, men decentralt hos lokale myndigheder, banker, firmaer og så videre. Den manglende moral i Kina kommer fra den store ufrihed i Imperiet, selvom der er en relativ liberal økonomi. Og fra statens manglende omsorg for borgerne. Og fordi magten ikke er tredelt. Domstolene er ikke uafhængige af regeringen. Men man har ikke tænkt sig at afskaffe ufriheden. Og man vil helst kontrollere domstolenes loyalitet med det kommunistiske parti. Og der er lang vej til en virkelig socialisme i Kina med gratis sundhedsvæsen, uddannelse og ældrepleje. Så det ser ikke godt ud. Kina risikerer fortsat at drukne i sine problemer på trods af sine økonomiske fremskridt og sin i grunden menneskevenlige kultur. Ja, det er rigtig synd, for der bor mange mennesker i det kinesiske imperium. Buddhadharma vil ikke få det bedre i Kina under disse nye forhold og betingelser. Dharma betyder måske ikke altid et plus på ‘merit’ scoren i denne nye kinesiske ‘Big Data’ overvågning og formynderi automatik. Skribent og medie konsulent i Beijing, Robert Foyle Hunwick har skrevet om det hos 'The New Republic' i USA. Læs den her på dette link (How Do You Control 1.4 Billion People?). I følge Newsweek Magazine gør et delvist 'social merit' system sig gældende allerede i år. Det angår rejsende med fly og tog. Har folk en lav score, kan de ikke få lov til at flyve eller rejse med højhastigheds tog. Læs også om Kinas forsøg på at kontrollere al buddhisme i verden. |