Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

De gamle nyheder 2018,

Kapitel 4  -  marts - april

 

Indholdsliste

   Karmapa’s meddelelse om lykke på FN’s lykkedag - se til højre

   Jesus havde alligevel ingen kone - nyt bevis fremlagt

   Facebook skandalen (artiklen er arkiveret hos Internet, Big Tech og Big Data)

   Sukker på såret

   Dharmalærer Noah Levine i USA anklaget for sex vold

   Kursus om karma med Khenpo Tjødrag i Sverige

   Ogyen Dordje får lov til at besøge Sikkim, dog ikke Rumtek

   Det 'hårde' problem med bevidsthed  - nu med IIT

   Hjælp til buddhister i krise i Sverige, især alderdom, sygdom og død

   Digte på sanskrit  (digt af Dharmakirti og link til artikel om digte)

   Overset problem i ‘kunstig intelligens’ - algoritmerne bliver syge

   Der er noget i vejen med internettet
   (artiklen er arkiveret sammen med artiklen om internettet,  ‘Big
   Data’ og privatlivs diskussionen)

   Religiøs synkretisme  - Avalokitesvara, guden Shiva og den 10. Karmapa

   Buddhistisk modernisme eller den nye fortolkning i Vesten

   Kultur kamp i  det tibetanske kultur område - sproget er truet

   Karmapa om visdom og medfølelse som en gave

   Digitalt genskabte Buddha’er, Stupa’er og bygninger

   I Kina skal de samle på 'social merit'

15. marts 2018.  

Maria Magdalene i skt Knuds kirke i Odense kunstner Claus Berg_250pxJesus havde alligevel ikke en kone

 

Billedet viser Maria Magdalene, Jesus’ ven og mulige elsker.
Træskæring fra altertavlen i skt. Knuds kirke
i Odense, kunstner Claus Berg

I 2012 gjorde professor Karen King opmærksom på et papyrus fragment, som  forekom ægte og meget gammelt. Teksten på dette skrift beskrev Jesus med sin kone, som tilsyneladende var Maria Magdalene. Hun omtaltes også som en apostel på lige fod med de 12 'klassiske.'

 Der er så sidenhen blevet rejst tvivl om skriftets ægthed, for blot derpå  atter at få papyrusset gjort tilsyneladende ægte. Selve papiret var  meget gammelt. Den kemiske sammensætning af blækket var oldtidig og så  videre. Ganske interessant fordi teksten var helt uortodoks.Jesus' kone papyrus. Foto fra CNN.
            Billedet viser det omdiskuterede papyrus
 Imidlertid var der noget betændt ved det hele. Teksten var blevet givet til Karen  King af en anonym person. Det er normalt et dårligt tegn. Nu viser det  sig, at papyrusset beviseligt er en forfalskning med fuldstændig  sikkerhed.

         Jesus havde måske elskere, men han var ikke gift.

          Læs om det her   (Religion blog, CNN).

Klik her for toppen af siden

30. marts 2018.  

Sukker kan være sundt
- du skal blot lade være med at spise det -

 

Sucre blanc, cassonade, complet et rapadura. Foto fra Wikipedia.

Sukker bliver nu brugt i sundhedens tjeneste. Sukker kan nemlig disinficere et sår på huden. Bare hæld lidt sukker på såret og bind en bandage eller et plaster omkring. Sukkeret vil opsuge fugtigheden i såret. Bakterierne har så ikke et sted at leve, og såret heler hurtigere.

 Almindeligt strø sukker er mest velegnet i sundhedens tjeneste. En høj koncentration af sukker i såret virker bedst, så vær gavmild med doseringen. Denne fremgangs måde har reddet en kvindes fod i Zimbabwe, som ellers stod til amputering, fordi et stort sår på foden ikke ville hele. I Danmark er det kendt, at skinnebens sår kan have vanskeligt ved at hele, så her er en ny metode.

 Moses Murandu er fra Zimbabwe. Han står bag brugen af metoden hos NHS, sundhedsvæsnet i Storbritanien. Han har indtil videre gennemført 41 studier på patienter i UK. Metoden virker også for diabetikere, siger han ved en konferrence til BBC.

 Sår sukker sundheds systemet har været vidt anvendt i den tredje verden siden gammel tid. Så nu kan du gemme klorhexidin flasken og i stedet bruge sukkerskålen, når dit barn får rifter eller katten kradser. Det søde liv får en ny betydning. Så såre såret sødes sikres sundhed.

            Læs om det her  (BBC).

Klik her for toppen af siden

1. marts 2018.  

Den 2. til den 7. august 2018
kursus med Khenpo Tjødrak Rinpotje i Sverige
om Årsagskædens 12 led fra  Śalistambasūtra

Khenpo Tjødrak, 2010. Fotograf ukendt.

 

 

 

Sutra’en om de spirende riskorn’ (sanskrit: Śalistambasūtra  - tibetansk:   ས་ལུའི་ལྗང་པའི་མདོ་, Wylie:  sa lu'i ljang pa'i mdoer en vigtig  Mahayana  Sutra
 Khenpo Tjødrag vil forklare begrebet  karma ud fra denne tekst.  Buddha Sakyamuni forklarede, hvorledes alting opstår udfra beskrivelsen af et riskorns udvikling til en ris plante. Med dette eksempel forklarede Buddha Sakyamuni ’gensidig samtidig opståen’  (læs artiklen) også kaldt for årsagskæden. Denne forklaring er en kerne betragtning i Buddhas Lære, som gentages i alle tre fartøjers instruktioner. Forholdet mellem årsag og virkning viser, at der ikke er noget, som besidder en virkelig uafhængig eksistens. I stedet vises det, at at alting eksisterer i forhold til noget andet  (kaldet: årsager og betingelser i klassisk Dharma). Det gælder for både fysiske og mentale ting og sager.

 Khenpo Tjødrag er den tidligere leder af Nalanda Institutet på Rumtek Kloster i Sikkim Han bor nu i Wien og underviser mange steder, blandt andre på  KIBI i Indien, hos Dhagpo Mandalaen i Frankrig og hos  Bodhi Path centrene. Khenpo Tjødrag blev oprindeligt udnævnt som  Khenpo på  Rumtek Kloster af den 16.  Karmapa.

 Kursus vil foregå på Solbro Retreat Centeret i Fellingsbro vest for Stockholm, hvor også Karmapa var på besøg sidste år. Arrangørerne opfordrer til hurtig tilmelding, fordi der er et begrænset antal deltagere på grund af institutionens karakter.
 Undervisningen oversættes til engelsk og henvender sig til enhver, som måtte fatte en interesse for emnet.

            Læs om det her.

 Sutra’en om de spirende riskorn findes oversat til engelsk af  Khyentse Rinpotje’s projekt: 84.000  (sanskrit: Śalistambasūtra) .
            Du kan også hente Sutra’en som PDF fil her.

Klik her for toppen af siden

3. april 2018.  

Det 'hårde' problem med bevidsthed  - nu med IIT

Lotusdam i Dordogne, 2015. Foto Lama Tendar Olaf Høyer.

 

"Det eneste du ved er, at du er bevidst. Alt andet er afledt herfra..." Sådan beynder artiklen, som Wired Magazine har offentliggjort. En artikel om bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, som en ekstra dimension til Universet.
 IIT betyder 'integrated information theory' som er en teori om bevidsthed udviklet af neurolog og psykiater Giulio Tonori fra Wisconsin Universitet. IIT teorien har været meget omdiskuteret siden Tononi lancerede den for 20 år siden.
 IIT prøver egentlig ikke på at løse det såkaldte 'hårde' problem ved bevidsthed. Til gengæld prøver teorien noget mere uhåndgribeligt. Den anlægger den antagelse, at bevidsthed er en egenskab ved Universet ligesom tyngekraften. IIT forsøger derpå at løse det ret 'hårde' problem ved at definere hvilke systemer, som besidder bevidsthed, med en matematisk måling. Teorien er naturligvis interessant, men den forholder sig ikke til den klassiske buddhistiske skelnen mellem bevidsthed som en ‘beholder,’ sanskrit:  alaya, for oplevelser og selve oplevelsernes ‘begivenhed’ (dharma). Denne klassiske dialektik bringer ellers lidt orden i forvirringen. Der er meget andet i Universet end bevidsthed, men som opleves alligevel.  (Dette emne blev diskuteret af  Vaibashika  og  Sautrantika for længe siden).

 Andre forskere protesterer mod teoriens lidt uhyggelige gøren alt til sind, hvilket for øvrigt er en ikke-buddhistisk antagelse fra Oldtiden, at alt - selv de mindste ting - har en eller anden form for bevidsthed, herunder Universet selv, kaldet Verdensånden (Anima Mundi. Den buddhistiske anskuelse, at alt er sind, betyder noget andet, nemlig at alle oplevelser er sind, mens det kan diskuteres, hvad det , som giver anledning til oplevelse, er for noget. Emnet bliver behandlet ret forskelligt af de mange filosofiske skoler).
 Så selvom denne ide om et hav af bevidsthed som en ekstra dimension i Universet, er vældig tiltalende og sådan set også brugbar, så forklarer teorien jo slet ikke, hvad bevidsthed egentlig er for noget. Det er stadig det 'hårde' problem. Det er der en naturlig forklaring på:

 Hvordan kan en bevidsthed se sig selv, når den er indeholdt i sig selv? Det er ligesom  Selvets illusion, sanskrit:  anatman. Uanset hvilken antagelse, man måtte nå frem til, vil den i sagens natur være misvisende og ukorrekt. Det skyldes ikke blot ‘entanglement’ - at man er dybt involveret eksistentielt - men også at antagelser er  caitasikasbegrebs dannelser. Jason Pontin, skribent hos Wired Magazine. Fotograf ukendt.Begreber er i sagens natur noget andet end, hvad de angiveligt begriber. Det er illusionen. Det at være bevidst er naturligvis noget andet end det at begribe forholdet.

            Læs artiklen her  (Wired Com).
Læs også:  den forrige artikel om det 'hårde' problem ved bevidsthed.

Artiklen i Wired Magazine (How Do You Know You Are Reading This?) er skrevet af Jason Pontin. Jason Pontin er skribent hos Wired Magazine.

Klik her for toppen af siden

8. april 2018.  

Digte på sanskrit

Mand der går sig en tur. Kunstner ukendt.

 

 Ingen ses på vejen forude
   Ingen nærmer sig bagfra
  ingen fodspor her
               Er jeg helt alene?
  Så meget er klart:
         Dette er sporet, som
  fortidens digtere åbnede,
 Stien er skjult af buskads
        og det er længe siden
 jeg forlod den slagne landevej
 

    Dharmakirti. Ukendt kunstner.No one visible up ahead,      
    no one approaches from behind.
    Not a footprint on the road.   
    Am I alone?                       
    This much is clear — the path,  
 the ancient  poets opened   
    is choked with brush,   
    and I’ve long since left   
    the public thoroughfare.   

    — digt af Dharmakirti, oversat af Andrew Schelling  - på dansk ved Olaf Høyer  

            Læs artiklen på Tricycle Magazine  (USA).

Klik her for toppen af siden

april 2018.  

Religiøs synkretisme

Avalokitesvara som Shiva, statue af den 10. Karmapa Tjøying Dordje, Pritzker Collection.

Bodhisatva Avalokitesvara som guden Shiva, en statue af den 10. Karmapa Tjøjing Dordje. Fra Pritzker Collection.

 Det vides ikke, hvorfor  Karmapa lavede denne smukke statue. Man skulle jo tro, at der hører en eller anden  sadhana  til. Imidlertid har vi ikke hørt om en sådan meditation på Tilogaard. Det indgår i  Tantra mytologien, at  Chakrasamvara, tibetansk: Khorlo Demtjok, er meget lig guden Shiva, som han forstås og bruges i de Saivitiske traditioner i Indien, som også er Tantra traditioner, men af Shiva slagsen.  Avalokitesvara i sit aspekt som Lokeshvara betyder ‘verdens hersker’ i samme betydning som Shiva. Lokeshvara kan beherske verden, fordi han behersker sit eget sind. Det er spændende at denne statue overhovedet er lavet, og så af en Karmapa. Bemærk de smukke  Naga’er, som snoer sig om tronens smalle sted. Det vides ikke, hvem de to figurer, som holder tronen, er. Nederst findes teksten, som siger, at statuen er Avalokitesvara lavet af den  10. Karmapa. Teksten er nemt læselig.  Billedet af statuen er offentliggjort på  Asian Art.

Klik her for toppen af siden

21. april 2018.  

Buddhistisk modernisme eller den nye fortolkning
Dharma'ens nyere historie i Vesten er præget af mangler

Lama dansere fra 'Aeon Magazine' artikel, foto Wang Zhao for Getty Images.

 

‘Not your Tibetan Buddhism - Behind the beatific image of Tibetan Buddhism lies a dark, complicated reality. But is it one the Western gaze wants to see?’ Artikel i ‘Aeon’ af Mark Hay.

"Nogle siger, at det er godt for religionen at tilpasse sig nye sammenhænge. Andre indvender, at den særlige Vestlige udlægning af Buddhismen har afskaffet helt vitale afdelinger så som forståelse for  genfødsel eller værdien ved kloster traditionen som et sted til at fremelske bevægelse i retning af Oplysningen.”

 “Nogle argumenterer sågar, at vi har iværksat brugen af buddhistiske redskaber til at forstærke strukturer, som fører til  lidelse. For eksempel bruges buddhistisk 'mindfulness' træning  [sanskrit:  smriti] til at lære de utilfredse ‘tandhjul’ i virksomhederne eller de sociale systemer til at finde sig i tingenes tilstand og komme videre."  [citat fra artiklen.]

 Artiklen er skrevet af Mark Hay for Aeon Magazine i USA. Han beskriver, hvorledes der er forskel på, hvordan  Buddhadharma opfattes i Asien og i Vesten. Mark Hay angriber den overfladiskhed, hvormed mange i Vesten tilgår Buddhismen. Han beskriver også den synkretisme, som mange synes at være i gang med at udvikle, for at Dharma'en kan sætte rod i Vesten.

 Imidlertid er han også selv overfladisk i sin beskrivelse, kunne man indvende, skønt det kan skyldes artiklens begrænsede længde. Han slår ned på flere vigtige ting, for eksempel  Dalai Lama’s status. Her kunne han godt have undgået at betegne Dalai Lama som 'overhoved' for  Gelug traditionen. Det er han jo ikke. Dalai Lama er blot den vigtigste Gelug  Tulku. Mark Hay's beskrivelse af Trungpa Rinpotje er mere korrekt og tanke vækkende, skønt igen alt for kortfattet.
 Ikke desto mindre er det en interessant artikel, som du måske kan blive lidt klogere af at læse.

            Her er link'et til Aeon Magazine.

      Læs også om buddhismens historiske udvikling i 60’ernes USA.

Klik her for toppen af siden

23. april 2018.  

Tænk beholder - tænk visdom og
medfølelse som indhold  (- are you experienced?)

17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje, officielt 2018. Fra  Karmapa News Org.

Karmapa Thrinle Thaye Dordje.

Hvis vi kan forestille os selv som en beholder
[skt.:  alaya], vil vi kunne indeholde oplevelsen, kendskabet og forståelsen ved den  visdom og medfølelse, som en erfaren  [Bodhisatva]  besidder. Vi bliver i stand til at indeholde disse kvaliteter, og derpå kan de videre gives til andre, når det er nødvendigt eller gavnligt.”

 “For at sikre beholderen er tæt, anvender vi forskellige metoder, for eksempel at fastholde  dyder, anvende opmærksomhed og grundlæggende udføre alle praksis, som en Bodhisatva nødvendigvis gør. Ved at anvende disse metoder sikrer vi, at beholderen er i god stand - at den ikke skades, så den ikke lækker, hvad den skulle indeholde. Således kan alt som skal videre gives virkelig blive givet videre til alles gavn.”

            Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje (på Facebook)

Klik her for toppen af siden

23. april 2018.  

Kultur kamp i  det tibetanske kultur område
Nu skal alting foregå på kinesisk, så der er ingen grund til at tale og læse tibetansk, mener den kinesiske regering. Gammeldags imperialisme gentages i det anti-imperialsitiske Kina. Tibetansk kultur kvæles langsomt.

Demonstranter ved Kinas FN ambassade i New York, fredag 13 april 2018. foto: Eliza_Rockefeller.

Billedet viser en gruppe demonstranter, som samledes i New York den 13. april i år for at protestere over Tashi Wangchuks fængsling.

 

Tashi Wangchuk fra  Amdo nordøst for den 'selvstyrende republik'  Tibet risikerer 15 års fængsel for at klage over, at undervisningen i det tibetanske sprog ikke længere foregår i skolerne, hvor al undervisning nu er på kinesisk. Tashi Wangchuk mener, at dette forhold strider mod Kinas egen grundlov, som angiveligt beskytter de nationale mindretal i Kina.
 "Dette [forhold]  skader tibetanernes kultur direkte. Mit folks kultur forsvinder langsomt og bliver udraderet,” udtalte Tashi Wangchuk i 2015 til New York Times.

 Tashi Wangchuk fik lov til at protestere til alle mulige mennesker, indtil New York Times lavede et interview med ham og en video i 2015. Det fik de kinesiske myndigheder op på mærkerne, og Tashi Wangchuk Tashi Wangchuk, dømt til 5 års fængsel. Fotograf ukendt.blev arresteret i 2016. Han var derpå 'forsvundet' i to år, før han kom for retten i januar i år. Dommen er endnu ikke afsagt.

Læs om det her   (Tricycle Magazine) 
                          Læs også den oprindelige artikel med video fra New York Times her.
 

 

Postskript

Den 22. maj blev Tashi Wangchuk  (se billedet) så idømt 5 års fængsel ved 'Yushu Landsret' (Yushu Intermediate People's Court). Byen Yushu er også kendt under navnet Jekundo. Han blev dømt for angiveligt at have opfordret til 'seperatisme' - hvilket må betyde, at domstolen har ment, at hans protest i virkeligheden var et opråb om selvstændighed til de tibetanske nationer. Det er jo svært at få øje på, at der skulle ligge den slags motiver bag et ønske om, at tibetanske skolebørn lærer tibetansk i skolerne. Det er faktisk en ret underlig dom.

 Dommen har medført protester fra USA  &
                                    og fra  'Human Rights Watch' .

 Der er også oprettet  en hjemmeside til støtte for Tashi Wangchuk’s frikendelse og løsladelse.
                                    Læs mere om sagens detaljer her.

            Læs også om  Larung Gar og Yarchen Gar, som ikke længere må være selvstyrende, og hvor nedrivninger har formindsket disse shedra’er og klostre.
                                    Læs her om kinesisk ‘soft power’ til at beherske buddhismen i hele verden.

Klik her for toppen af siden

25. april 2018. 

Digitalt genskabte Buddha’er, Stupa’er og bygninger

Buddhas of Bamiyan. 7. juni 2015. Laserlys rekonstruktion.

Buddha’en i Bamiyan, Afganistan

 

Nu er Google gået i gang med et stort kultur genskabelses projekt. De kalder det for 'Cyark.' Det er en digital genskabelse af vigtige bygninger, som har lidt skade i tidens løb, ved natur katastrofer eller vandalisme.

 Projektet er inspireret af - og ligger i forlængelse af genskabelsen af Bamiyan Buddha'en i Afganistan, som Taliban sprægte i luften for nogle år siden. Et kinesisk hold genskabte statuen i sin oprindelige skønhed ved hjælp af laserlys den 7. juni 2015. Bamiyan Buddha'en indgår af en eller anden grund ikke i Google's projekt, så du får billedet af projektet her for oven.

            Læs om det her.  
      Læs om Baqmiyan Buddha’erne her.

Klik her for toppen af siden
Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Læs også:   De gamle nyheder 2018,  kapitel 1  (jan. - feb.)
            De gamle nyheder 2018,  kapitel 2   (februar)
      De gamle nyheder 2018,  kapitel 3  (feb. - marts)

20. marts 2018.  17 Karmapa Thrinle Taye Dordje i Grenoble. Foto: Thule Jug.

Karmapa’s message for the UN International Day of Happiness

 

 

Thaye Dorje, His Holiness the 17th Gyalwa Karmapa, shares the following message on the occasion of the United Nations International Day of Happiness:

    Dear all

Today is the United Nations International Day of Happiness.
I would like to start by offering my wishes for the  happiness  of all of you, and to invite you to reflect on the nature of happiness itself. After all, all of us are searching for ‘happiness’ in one way or another.

 From a Buddhist perspective, while everyday matters are beneficial to celebrate, they are temporary by their nature. Therefore, it is important to reflect on what is timeless, and how a truly lasting happiness may be experienced.

 Last week, I led a public meditation course based on an ancient work of literature ‘The Way of the Bodhisattva,’ written by an Indian Buddhist called   Shantideva  (see the picture below). One of the main themes of this great text is awareness. As we were reflecting on the text, and trying to comprehend our many innate qualities, we came to a simple but powerful understanding:

Shantideva, udsnit fra tangkha. Ukendt kunstner.Simply through the practice of awareness  [Sanskrit:  vijñana] alone – without having to actually aim for happiness in any way – we were somehow able to experience, and realise in our own way, how we arrived at this thing we call the present. And through this experience, it gave birth to a timeless state: free of the burden of the past, and free of fear and expectations of the future.

 Perhaps this is the happiness that we have been searching for? Due to this realisation, time seemed to disappear – it became almost irrelevant and, paradoxically, timeless.
 It’s quite possible that for some, this experience was so momentary, so short-lived, that the moment when we left the comfort and environment of the meditation hall, we were right back to where we started.

 However, if I dare say so, in that moment we did see a glimpse of what Shantideva was trying convey through the technology of his teaching. Even though ‘The Way of the Bodhisattva’ was written at the beginning of the eighth century, the practice of vigilant introspection or awareness felt most relevant for us all. Through the practice of awareness, we were able to appreciate even our most basic functions, such as breathing, blinking and thinking. No matter how mundane or ordinary they might seem, this vigilant introspection brought very grounded experiences and an understanding that we are  here  in this very moment. We are not somewhere ‘out there’, in the far reaches of the universe in some insignificant place, like a blue dot around some other bright dots. We are here. We have arrived in this present moment.

 Perhaps this is an amazing discovery. Perhaps not! But in any case it was a grounding experience, and it feels only appropriate to share this on the United Nations International Day of Happiness.

 May this simple sharing of a moment, bring forth a certain sense of awakening to each and everyone, and help you to arrive in this moment we call ‘now’.

            With compassion, 
Thaye Dorje,  His Holiness the 17th Gyalwa Karmapa.
                                                         Klik her for artiklen som PDF fil.

Klik her for toppen af siden

31. marts 2018.  

Dharmalærer anklages - sex skandale i USA igen

Noah Levine, Foto af Sarit Z Rogers.

Billedet viser Noah Levine.

 

Eller blot uro i andedammen - måske er en forsmået elsker blot blevet sur og destruktiv.  Noah Levine, den ‘punkede’  Dharmalærer fra Los Angeles anklages nu for seksuelt overfald på sin tidligere partner  - af sin tidligere partner. Muligvis handler sagen om vold - muligvis om skinsyge. Under alle omstændigheder er den nu nået til den offentlige diskussion i Amerika.
 Efter skandalerne med  Sogyal Rinpotje og Lama Norlha sidste år, som bestemt handlede om seksuel udnyttelse af Dharma elever, som disse Lamaer dyrkede i mange år og med mange mennesker på en uetisk og fornedrende måde, er offentligheden i USA blevet meget følsom og fordømmende overfor Dharmalæreres seksuelle udnyttelse af deres elever og / eller partnere.

 Sagen med Noah Levine er i en anden størrelses orden. Her er det ikke sikkert, hvem som er skade volderen. Sagen kunne man derfor sparke i hjørnet med en formodning om, at det hele ville afklares i en retssag om erstatning eller lignende. Imidlertid rammer sagen Noah Levine i nakken, fordi han som 'opfinder' af en ny vestlig udgave af Dharma formidling er i gang med at danne skole. Han er stifter af en slags 'punk' Dharma, hvad det så end måtte betyde.

 Man kunne derfor forvente en vis etisk standard af en sådan person. Når der så rejses tvivl om, hvorvidt han er i besiddelse af en sådan etisk standard, må han jo svare på anklagerne og sagen skal opklares.
 Men det er altså på ingen måde endnu afgjort, om Noah Levine har begået noget krimminelt eller blot været urimelig eller om det er ham, som er offeret for en løgn og smæde kampagne.

 Noah Levine er stifter af 'Against The Stream Meditation Society,' 'Refuge Recovery Treatment Centers’  (for behandling af stof misbrugere) og 'Spririt Rock Meditation Center.' Han er også forfatter af bøgerne: Against The Stream, Refuge Recovery, The Heart of the Revolution  og Punx Dharma.

 Der forlyder endnu ikke noget om, hvem den forsmåede elsker måtte være, eller hvad elskerens historie går ud på. Vi ved ikke, om anklagen handler om voldtægt eller blot vold i forholdet.

 Læs om anklagen mod Noah Levine og ATS reaktion her  (Lions Roar).
                 Læs også artiklen hos Tricycle.

Klik her for toppen af siden

2. april  - opdateret 7. april 2018.  

Ogyen Thrinley Dordje, den 'alternative' Karmapa med solbriller. Foto fra hans netsted.

Ogyen Dordje får lov til at besøge Sikkim,

men ikke Rumtek Kloster

  Den ‘alternative’ Karmapa Ogyen Dordje

 

 Den indiske Unions regerings sikkerheds udvalg har besluttet, at Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa, godt må besøge Sikkim. Denne beslutning kommer efter et meget langt pres fra statsminister Chamling i Sikkim. Det spændende bliver nu, om Ogyen Dordje så har tænkt sig at besøge Sikkim. Det er på ingen måde sikkert. Så skal han jo bagefter tilbage til Gyuto Kloster i Dharamsala, hvor han er træt af at bo. Der venter også en  retssag mod ham om skattesnyd og sorte penge, som kører i den lokale ret i Una i delstaten Himachal Pradesh, hvor Dharamsala ligger.

 Det er heller ikke endnu officielt fra Unions regeringen, at han får lov. Nyheden indtil videre er, at sikkerheds udvalget har sagt OK for besøget. Det er jo spændende. Hvad vil han gøre? Ogyen Dordje har det godt i USA, så hvorfor tage til det urolige Indien? Ogyen Dordje’s netsted oplyser ikke noget om denne nye udvikling. Måske kommer det som en overraskelse for Ogyen Dordje, som han ikke er forberedt på. I Dharamsala siger Ogyen Dordje’s folk, at de venter på en officiel bekræftelse på nyheden fra den indiske Unions regering. Det er nok ikke det eneste, som de venter på. Ogyen Dordje’s hjemmeside meddeler under ‘schedule’ - Ogyen Dordje’s aktivitets kalender -  at han stadig befinder sig i en rekreations periode. Den forventes at vare til midt på året, angiveligt. Så han kommer nok ikke til Sikkim foreløbig. Og slet ikke, hvis al balladen i Indien gør ham deprimeret. Alting tyder på, at han bliver i USA i rigtig lang tid og først kommer til Indien igen, når retssagen mod ham er overstået uden fængselsdom.

 Der er to uvisheder i denne sag. Vi ved ikke, hvad Ogyen Dordje egentlig fejler, og vi ved ikke, hvilken dom den indiske domstol vil afsige. Vi ved, at Ogyen Dordje har det dårligt med at befinde sig i Indien, og vi ved, at han vil blive dømt skyldig i retssagen om skattesnyd og sorte penge. At han har det dårligt kan betyde alt fra et almindeligt ubehag til klinisk depression. At han bliver dømt kan betyde fra to års fængsel til en bøde af en vis størrelse.
 Han er dog ikke mere syg, end at han har sagt ja til at deltage i en konference i Toronto, Canada fra den 1. til den 7. november i år, arrangeret af  ‘The Parliament of the World’s Religions.’ Han har også været ret aktiv hele vinteren -  i USA altså.

       Læs om det herLæs også den tidligere artikel om Ogyen Dordje.

Klik her for toppen af siden

7. april 2018.  

Hjælp til buddhister i krise

- i Sverige -

Buddhistisk skik ved sygdom og død, svensk brochure titelblad april 2018.

 

Den svenske buddhistiske union har udsendt en ny brochure om hjælp til buddhister i krise, svær sygdom og død. Det er et fælles initiativ for alle de svenske buddhistiske retninger eller skoler, som har deres oprindelse i Tibet, Fjernøsten eller Sydøstasien.

Det er jo påfaldende, at vi ikke har været i stand til noget tilsvarende i Danmark. Det skyldes sandsynligvis konflikten om  de to Karmapa'er. Den kontrovers er ligesom gået forbi Sverige, fordi kun  Karmapa Thaye Dordje's organisation har haft betydning i vores broderland.
 Buddhisterne i Sverige har derfor udviklet sig næsten som om, at denne kontrovers ikke eksisterede. De svenske buddhister har også været organiseret længe i en landsforening for alle skoler indenfor  Buddhadharma.

 I Danmark har de forskellige Dharma grupper deres egne foranstaltninger, hver for sig. Det burde dog blive mere og mere tydeligt, at vi godt kunne bruge en fælles repræsentation overfor myndighederne og Folketinget. Og yde en bedre service til buddhister i fængsler, hospitaler og så videre, hvor disse mennesker måske ikke deltager i nogen bestemt Dharma gruppering, men pludselig har brug for hjælp eller støtte på grund af krise, svær sygdom eller truende død.

 For eksempel er der sidste år blevet vedtaget en lov, som i praksis forbyder buddhistiske munke og nonner at tigge i det offentlige rum. Det er et klart brud på religions friheden i Danmark, og loven ville sandsynligvis være blevet modereret, hvis vi havde haft en fælles repræsentation til at gøre indsigelser. Der er i Danmark en tradition for at blive hørt af myndighederne og Folketinget, hvis altså man er repræsenteret ved en anerkendt organisation.
 I sagen om tiggeri i det offentlige rum har kun Tilogaard gjort indsigelse, men den har indtil videre ikke ført til noget. Tilogaard er blot en plet på kortet.

            Læs mere her.     Klik her for brochuren  (på svensk).

Klik her for toppen af siden

9. april - opdateret 17. april 2018.  

Overset periodisk problem i ‘kunstig intelligens’ - algoritmerne bliver syge

De store data mængder i ‘Big Data’  indeholder almindelige fordomme  som bevirker syge algoritmer hos ‘Big Tech’ firmaerne til skade for os alle

(Does my algorithm have a mental-health problem?)

Det er et alvorligt etisk problem som kræver handling

Thomas T Hills, psykologi professor Warwick Universitet

 

Thomas T. Hills, professor i psykologi, har skrevet en artikel til internet magasinet Aeon om de ‘mentale problemer’ hos algoritmerne, som bruges til ‘kunstig intelligens.’

 

 

Tilogaard skrev tidligere om  de fordomsfulde og sågar hallucinerende algoritmer. Nu er der en ny artikel, som beskriver hvorledes vigtige algoritmer brugt ikke blot af Google, Facebook og så videre, men også af politiet  (Palantir)  og det sidste nye: maskinernes internet, Internet of Things  (IoT), bliver vildt misvisende og syge. Jo længere tid, de kører, jo værre bliver det. Den kunstige intelligens mangler både følelse og intelligens.

 Når algoritmerne bliver syge, kan de vel helbredes. Men i det virkelige liv fungerer det ikke sådan. Algoritmerne er ofte privat ejede og for offentligheden lukkede systemer, som kun kan tilgås og opdateres af ejerne. I Cathy O'Niel's bog:Weapons of Math Destruction’ fra 2016, beskrives en sand gyser ved kommercielle algoritmer, hvis almindelige lumske sygelighed kommer til at ødelægge folks liv.
  Der skal lov indgreb til for at ændre tingenes tilstand. Algoritmerne kan ikke få lov til at forblive hemmelige, utilgængelige og uregulerede, når de får afgørende betydning for hvordan, samfundet fungerer og retter sig selv.

Abstrakt umulig figur. Den algoritmiske skillelinje, som adsiller de rige fra de fattige, er særligt iøjenfaldende. De fattige er mere udsat for at få en dårlig kredit værdighed, at leve i områder med megen kriminalitet, hvor de er omgivet af andre fattige med lignende problemer. Derfor udpeger algoritmerne sådanne individder til vildledende reklamer, som driver rov på deres fortvivlelse, og tilbyder dem 'nemme' lån  (til tårnhøje renter og gebyrer). Andre algoritmer sender mere politi til deres beboelses kvarter, hvilket øger chancerne for, at de vil blive stoppet af politiet, som søger at opklare forbrydelser  - forbrydelser, som foregår i lignende omfang i de mere velbeslåede kvarterer, hvor de så ikke efterforskes nær så ihærdigt, og hvor mennesker ikke nær så ofte stoppes på gaderne af politiet. Det er jo ikke særligt hensigts mæssigt. Politiet tror, at de har fået et orakel, mens minoriteterne føler sig forfulgt. Ingen af delene er rigtige, og IT firmaerne tjener store penge på ingenting.

 Læs artiklen om ‘lov og orden AI’ fra Pro Publica  (undersøgende journalisme i USA).

Klik her for toppen af siden

 Imens tager samfundets moral alvorlig skade. I byernes middelklasse kvarterer føler folk, at politiet ikke gør tilstrækkeligt mod indbrud og så videre. I de socialt belastede kvarterer føler folk, at politiet chikanerer uskyldige borgere. ‘Kunstig intelligens’ er det nye ‘vilde Vesten.’ Her er lovløst. Lovgiverne ønsker ikke umiddelbart at gribe ind overfor den private ejendomsret til de dyrt udviklede computer programmer, som udgør den ‘kunstige intelligens.’Overvågnings ‘øjet’ hos super-computeren ‘HAL’ i filmen 2001
‘Kunstig intelligens’ udvikler ‘karakterafvigelse’ og ‘sygelige fordomme’ med tiden. Billedet viser overvågnings ‘øjet’ hos super-computeren ‘HAL’ i filmen 2001.
Det kan dog ikke fortsætte på denne måde. ‘Kunstig intelligens’ skal reguleres ved lov, myndighederne skal overvåge software udvikling og kontrollere private firmaers brug af kunstig intelligens.
 Det står værst til i USA, mens Europa synes mere på vej mod egentlig regulering. Men der gøres slet ikke nok i den retning. Både software udviklerne og politikerne er ofre for ønsketænkning. Ingen højere etik er medregnet, og det er også et spørgsmål, om det kan lade sig gøre. En regnemaskine kan vel ikke besidde medfølelse, reflektere og i en virkelig forstand ‘lære af sig selv.’ Derfor er en regulering ved lov stærkt påkrævet.

 Algoritmer brugt af rets systemet i USA foreslår dommerne at give de socialt udsatte mennesker længere fængsels straffe, formindsker deres mulighed for løsladelse på prøve, øger deres rente sats på lån og bevirker højere forsikrings præmmier og så videre. Den praksis sætter spørgsmålstegn ved lighed for loven, skønt det vel ikke var hensigten. Medfølelse og social indignation medregnes ikke. Det er på tide, at vi alle vågner op til denne ‘fagre nye verden’ af indbildning og ansvarsløshed.

 Det bliver nødvendigt for samfundets sikkerhed, at vi ikke blot lejer eller låner ‘kunstig intelligens’ software fra private firmaer i fremtiden. Vi bliver nødt til at købe selve teknologien og eje den som samfund for at kunne styre, overvåge og ændre kunstig intelligens i samfundets tjeneste. Samfundet bliver også nødt til at ansætte vores egne software udviklere til at udføre disse tjenester for samfundet i fremtiden. Det er ikke lige denne udvikling, som ‘Big Tech’ - software firmaerne - har tænkt sig. De har i hvert fald i øjeblikket en helt anden forretnings model med udlejning. Så det bliver ikke helt let, men det er afgørende nødvendigt for samfundets sikkerhed og funktions dygtighed. Den afgørende årsag til, at samfundet nødvendigvis må socialisere denne software, er etik. Private firmaer kan ikke forventes at dyrke den nødvendige etik. De har altid en ‘privat’ etik, som handler om at gavne sig selv. Samfundet som helhed har jo også en begrænset etik, men her betyder ‘gavn for sig selv’ gavn for os alle.  I hvert fald hos demokratierne...
 Hvad er hurtigere end lyset? Det er mørket naturligvis, så pas på...

            Læs den foruroligende artikel her  (af psykologi professor Thomas T. Hills, University of Warwick, på magasinet Aeon).

            Se også Memo Akten's sjove video på Aeon  (om 'kunstig intelligens' udsat for kunst).

            Læs også om kunstig intelligens i krigs maskineriet

            Fremtiden truer - John Naughton om AI på The Guardian

 På Tricycle Magazine i USA diskuterer Steve Omohundro and Nikki Mirghafori 'kunstig intelligens, karma og vores robot fremtid’ med flere perspektiver  (12. april).

            Læs også den tidligere artikel om ‘hallucinerende’ algoritmer’

Klik her for toppen af siden

25. april 2018. 

I Kina skal de samle på 'social merit'

Kinas præsident Xijiping på tangkha i Derge, Kham.

Præsident  Xi Jinping  på tangkha i Kham - måske et plus på ‘merit’ scoren?

 

Alle kineseres opførsel skal sammenfattes i en 'social merit' vurdering efter en værdi skala.
 Merit optjenings systemet træder i kraft i 2020 i hele Kina. Merit systemet betegnes som et kredit system. Systemet indføres for at imødekomme samfundets generelle mangel på social tillid. Ingen stoler på hinanden, hvilket naturligvis er et stort og pinligt problem i en kultur, hvor man helst ikke må tabe ansigt.

 For at kunne blive til noget i samfundet skal man opnå en vis social merit score på statens skala. Det bliver et system, som vurderer den enkeltes kredit værdighed, almindelige troværdighed, lovlydighed, loyalitet, samfunds sind og så videre. Generelt et forsøg på at vurdere ‘godhed,’ ‘egnethed’ og solidaritet med det blandede kinesiske samfunds system, som hverken er særlig demokratisk, særligt socialistisk, særlig retfærdigt eller egentlig kapitalistisk og liberalt. Kina vil fortsætte med at være et utrygt samfund. Nu blot med statens ‘Big Data’ overvågning sat i et nyt system.

 Systemet skal fungere automatisk ved at blive fodret med info om den enkelte kinesers opførsel 24 - 7. Social Merit skala’en indføres angiveligt for at undgå, at de enkelte kinesere kan opnå fordele ved korruption eller 'gode forbindelser,' som det hedder. Kina fungerer i vore dage ved alle mulige netværk af gensidige tjenester, i hovedsagen baseret på familie og klan. Det er et levn fra Kejsertiden, hvor hverken staten eller kommunale myndigheder var til at stole på. Gavmildhed og socialt arbejde var private initiativer. For at opnå noget, skal man have forbindelser i de rette netværk. Om det ændrer sig nu er tvivlsomt - men i fremtiden skal man også kunne fremvise en vis social merit score.

 Desuden kan man ikke regne med rets systemet, fordi det ikke er uafhængigt af regeringen. Der er ingen reel tredeling af magten i Kina og retfærdighed er tit et sted i Gobi ørkenen, og folk ‘forsvinder’ ofte, når det er ‘godt’ for myndighederne. Når social tillid er en mangel vare, er den personlige sikkerhed det også. Alle bliver til potentielle banditter. Så man har forstået problemet. Det mærkelige er den løsning, man nu har sat i værk. Den er håbløs.

Klik her for toppen af siden

 Hvad der vil blive anset for god opførsel, som giver plus point efter merit skala'en, og hvad der udløser bedømmelsen dårlig opførsel, er ikke helt klart. Tilsyneladende skal en algoritme afgøre scoren. Konsekvenserne ved en dårlig score er derimod tydelige. Dårlig score vil medføre ringe kreditværdighed overfor bankerne, forringede muligheder for uddannelse, job og bolig, rigtig dårlige tal vil medføre rejse forbud og så videre. (Læs alle detaljerne i artiklen, som der link’kes til for neden.)
 Dette system forekommer umiddelbart ret besynderligt, set med danske øjne, men situationen i Kina er meget udansk. Hvis ikke samfundet skal bryde sammen under pres fra løgn, korruption, nepotisme og kleptokrati, må der ske noget. Kina er allerede i gang med at udvikle et samfunds system bygget på merit i kommunist partiet, som er  det egentlige magtapparat i Kina.

'Hall' computerens øje fra filmen 2001 - symbolet på automatisk overvågning ved en 'kunstig intelligens.'Imidlertid vil det nye 'automatiske' merit system baseret på overvågning og registrering i store data centre ikke blot skabe et gigantisk 'Big Brother' samfund af den værste slags - det vil også skabe en middelmådig konformisme, som måske bliver værre end den almindelige korruption, som kendes i dagligdagen i dag.

 Det er heller ikke givet, at merit systemet vil forhindre korruption og de andre former for sociale udyder. Dengang Danmark var et kongeligt diktatur florerede korruptionen overalt i samfundet, skønt alle ikke-priviligerede mennesker skulle have en ‘skudsmåls bog,’ hvori deres meritter og udyder blev registreret af arbejdsgivere og myndighederne. Systemet fungerede ikke og blev siden afskaffet - både diktaturet og skudsmålet. Det tog dog over 100 år at nedbringe korruptionen og så videre til vore dages meget få forekomster i kongeriget.
 I Kina har de ikke den befolknings mæssige harmoni, som kendetegner Danmark. Kina er verdens ældste imperium, som består af flere deciderede kinesiske nationer og sprog samt en stor mængde etniske mindretal, som ikke altid har været underkastet Imperiet. Halvdelen af det nuværende territorium var i historisk tid for det meste selvstændige kongeriger. Så det ‘kinesiske moderland’ er i det store og hele en illusion. Der var engang et imperium, og det er der stadig - der er blot ingen kejser mere.

 Det er med andre ord et gigantisk socialt eksperiment, kineserne og de øvrige nationaliteter i Kina nu kastes ud i. Angiveligt skulle projektet hjælpe på samfundets moral, men det er ikke særligt sandsynligt, at moralen forbedres ved overvågning og tvang. Præsident Xi Jinping sætter sin lid til ‘automatikken’ i systemet, som den almindelige embedsmand eller arbejdsgiver ikke kan påvirke direkte. Så det er regeringens håb. Sandsynligvis opstår der blot en ny form for manipulation af disse ‘Big Data,’ som vi har set det i resten af verden. Desuden er det i den senere tid blevet temmelig klart, at ‘Big Data’ ikke har været retvisende. En anden mangel er, at det næsten ikke kan lade sig gøre, at rette i ‘Big Data,’ fordi disse data i reglen forbliver hemmelige og utilgængelige for den enkelte eller de lokale myndighder og firmaer.

 Det er ikke til at sige, hvad systemet vil medføre, bortset fra det synes, at ufriheden vil øges, og folk vil ikke blive til bedre borgere med samfunds sind af denne grund. Sandsynligvis øges også både den almindelige uret og især den sociale uretfærdighed. Hvordan skulle samfunds moralen kunne øges ved at forøge uretfærdigheden? Det er en håbløs tankegang. Stakkels Kina og Tibet. Stakkels uigurer og mongoler. Det bliver ikke nemt. Især ikke for folk med rigtig lav merit score. De vil blive til et nyt underpriviligeret proletariat, udstødte, forsømte, glemte og sandsynligvis fattige. Tænk at det kan ske i et samfund, som i pricippet i hvert fald kalder sig for ‘proletariatets diktatur.’ Måske er ‘hykleriets diktatur’ er bedre betegnelse.

 Systemet kritiseres allerede for, at det nemt vil kunne manipuleres, hack'kes og snydes med af de mennesker, som får adgang til data centrene, eller som tiltvinger sig adgang. Det bliver også relativt nemt at manipulere med kilderne til merit scoren, som ikke vil være at finde i de centrale data lagre, men decentralt hos lokale myndigheder, banker, firmaer og så videre.

 Den manglende moral i Kina kommer fra den store ufrihed i Imperiet, selvom der er en relativ liberal økonomi. Og fra statens manglende omsorg for borgerne. Og fordi magten ikke er tredelt. Domstolene er ikke uafhængige af regeringen. Men man har ikke tænkt sig at afskaffe ufriheden. Og man vil helst kontrollere domstolenes loyalitet med det kommunistiske parti. Og der er lang vej til en virkelig socialisme i Kina med gratis sundhedsvæsen, uddannelse og ældrepleje. Så det ser ikke godt ud. Kina risikerer fortsat at drukne i sine problemer på trods af sine økonomiske fremskridt og sin i grunden menneskevenlige kultur. Ja, det er rigtig synd, for der bor mange mennesker i det kinesiske imperium.

 Buddhadharma vil ikke få det bedre i Kina under disse nye forhold og betingelser. Dharma betyder måske ikke altid et plus på ‘merit’ scoren i denne nye  kinesiske ‘Big Data’ overvågning og formynderi automatik.

 Skribent og medie konsulent i Beijing, Robert Foyle Hunwick har skrevet om det hos 'The New Republic' i USA.

      Læs den her på dette link    (How Do You Control 1.4 Billion People?).

 I følge Newsweek Magazine gør et delvist 'social merit' system sig gældende allerede i år. Det angår rejsende med fly og tog. Har folk en lav score, kan de ikke få lov til at flyve eller rejse med højhastigheds tog.
            Læs om det her

Læs også om Kinas forsøg på at kontrollere al buddhisme i verden.

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk