 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|
|
|
|
|||
De gamle nyheder 2018,Kapitel 9 - oktober.
|
||||||||
Indhold De to Karmapa'er mødtes i Frankrig for at lære hinanden at kende Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa fÃ¥r nyt statsborgerskab Thich Nath Han er blevet 92 Ã¥r gammel, i bedring og ved godt mod Kadjy Mønlam i Bodhgaya, Indien afholdes igen i Ã¥r i december Gavmildhed og enkelhed hos Chow Yun Fat Gandhi revurderet - manden er relevant pÃ¥ en ny mÃ¥de Koncentrationslejre i Uighurland fyldes til bristepunktet Ansvarlige investeringer betaler sig viser det sig Plastik høm høm foruroliger forskere Forvandlingen af Larung Gar fortsætter I Korea skal man ikke længere ligne en Geisha
|
||||||||
Ogyen Dordje, den 'alternative' Karmapa
|
||||||||
 |
Thich Nath Han er blevet 92 år gammel
Thich Nath Han er munk fra det gamle Vietnam, født i 1926 i Hué. Som 16 årig blev han ordineret i Tu Hieu Temple i Hué.
Thich (udtales: trik) Nath Han er en af nutidens største buddhistiske mestre fra den vietnamesiske Chan eller Zen tradition. Han har forfattet over 100 bøger i Ã¥renes løb. Han underviste en tid pÃ¥ Princeton universitetet i USA, hvor han ogsÃ¥ studerede sanskrit, pali, mandarin, fransk og engelsk. Han kombinerede sine mange talenter med Gandhi’s politiske filosofi til løsning af Vietnams borgerkrig.
Hans heltemodige indsats under Vietnam krigen, hvor han var sandhedens, de almindelige menneskers og humanismens forsvarer, bragte ham i strid med bÃ¥de den daværende regering i Vietnam, amerikanerne og de kommunistiske oprørere. Han mÃ¥tte til sidst flygte til Frankrig, hvor han grundlagde det berømte kloster Blommeby, 'Plum Village,’ i Dordogne.
Thich Nath Han har forenet klassisk Chan eller Zen med moderne socialt engagement. Den afro-amerikanske menneskerettigheds forkæmper og præst Martin Luther King, som selv fik fredsprisen, indstillede ham til Nobels fredspris i 1967 for hans sociale arbejde i Vietnam. Imidlertid blev prisen ikke uddelt det år. Han har oprettet to klostre i Vietnam og flere i både USA, Frankrig og Thailand. I 2014 blev han offer for en alvorlig hjerneblødning, som gav ham svære handikap.
Han kan således dårligt gå, der er dage, hvor han ikke kan spise, og han kan endnu ikke tale igen. Men han er ved godt mod. Faktisk heler han langsomt på trods af sin høje alder. I slutningen af 2016 flyttede Thich Nath Han til Thailand, hvor han også har stiftet et kloster under navnet Blommeby (se biledet). Angiveligt for at være nærmere sit hjemland.
Han har besøgt sit hjemland et par gange siden slutningen på krigen, men med en vis modstand fra kommunisterne. Den forbudte organisation 'United Buddhist Church' i Vietnam har kaldt ham for en forræder, fordi han ikke har protesteret officielt mod forbuddet af deres organisation. Det siger dog nok ikke så meget om Thich Nath Han, som det påpeger den almindelige undertrykkelse, som foregår i det kommunistiske Vietnam. Undertrykkelsen er dog ikke nær så slem som i Kina, men et frit land er det jo ikke. Og Thich Nath Han har altså heller ikke brudt sig om at flytte tilbage til sit fødeland, men en forræder er han ikke. Han er nok blot mere diskret i sin kritik.
Opdatering 31. oktober 2018: Thich Nath Han er nu flyttet til Vietnam for at leve sine sidste dage i sit hjemland efter lang tids ophold i Frankrig, USA og Thailand.
Læs om det her.
|
Gavmildhed og enkelhed
hos den berømte Hongkong skuespiller Chow Yun Fat
Chow Yun Fat er en verdensberømt Hongkong skuespiller med enkelhed som livstil. Han er kendt også i Danmark for film som 'Drage i skjul, tiger på spring,' hvor han demonstrerer både kinesisk kampsport og buddhistisk udsyn. Filmen starter sådan set med, at han vender tilbage til et verdsligt liv efter en klassisk meditativ tilbagetrækning.
Han har nu nået en respektabel alder på 62 år og meddeler, at han har tænkt sig at donere sin formue til velgørenhed. Han skulle være god for flere milliarder US dollars. Han siger, at penge ikke er roden til lykke: 'min drøm er at være en glad og normal person. Det sværeste i livet er ikke at tjene mange penge, men at udvikle et fredeligt sindelag og leve enkelt og bekymringsfrit.'
|
18. oktober - opdateret den 19. oktober 2018.
Gandhi revurderet
“I følge Mahatma (den storsindede) Mohandas Gandhi havde den industrielle revolution gjort det almindelige menneske til arbejdskraft. Arbejdskraften var en kilde til magt, profit og kapital for de priviligerede. Denne udvikling havde gjort økonomisk velstand til den vigtigste mÃ¥lsætning i politik, hvorved maskineri blev vigtigere end mennesker og religion samt etik blev tilsidesat og gjort ligegyldigt. Som Gandhi forstod det, har den vestlige politiske filosofi udelukkende begrundet den industrielle kapitalismes verden og givet den gyldighed,” skriver Pankaj Mishra i en artikel om Gandhi (2).
SÃ¥ man kan spørge, om han var født i en forkert tidsalder og undre sig over, at han kunne bringe det britiske imperium i knæ og vinde over det uden blodsudgydelser. Men det var jo ikke helt hans opfattelse af udvikling, som fandt sted i det frie Indien. Det var de mere garvede og traditionelt tænkende politikere, som tog magten og gennemførte en helt anden handlingplan for Indien. PÃ¥ mange mÃ¥der saboterede Gandhi's gode ven Nehru, Gandhi's vision for et uafhængigt Indien, da Nehru greb magten efter englændernes eksit i 1947. Gandhi havde opfordret til at nedlægge Congress partiet, da friheden var vundet, for det var partiets formÃ¥l. Men Congress partiet eksisterer skam i bedste velgÃ¥ende den dag i dag. Flere indere har fortalt mig, at ‘Gandhi var for godt et menneske. SÃ¥ god kan man ikke være.’ Men det er jo det bemærkelsesværdige, at det var han faktisk.
Derfor ser nogle folk i Gandhi et kollosalt nederlag, selv midt i Indiens friheds dage, som indtraf som hans fortjeneste. Men Gandhi's tankesæt 
er stadigvæk relevant i vore dage. Ikke blot inspirerede han mange moderne kampagner mod racisme, apartheid og Vietnam krigen. Men han nærede og formulerede enkle sandheder til enhver tid.
“Gandhi ansÃ¥ samfundet for meget mere end blot en social kontrakt i en institutionel retsstat, som aftales mellem individder, som ellers er opsat pÃ¥ selvtilfredsstillelse. Faktisk baserer samfundet sig pÃ¥ selvopofrelse, hvad enten det er mellem elskere, venner eller forældre og børn,” skriver Pankaj Mishra i en anden artikel om Gandhi (1).
Det er sådan noget, som det moderne samfund er ved at tænke helt ud af sammenhængen. Derfor er der vanskeligheder med samfunds-sindet hos mange samt mangel på almindelig social medfølelse.
Hvis samfundets sammenhængs kraft ikke skal bestå af tvang, må vi udvikle en økologisk samfunds filosofi fremfor den liberale kapitalisme og den socialistiske enøjede økonomiske tænkning, som også tilsidesætter det sociale menneske for økonomiens og produktionens skyld.
Det ville heller ikke være spor dårligt, hvis folk tog en menneskelig religion til sig, som for eksempel Buddhadharma. Det er jo et spørgsmål, om Gandhi gjorde det. Hans selvopofrelse var et offer til Gud, skønt han var ret upræcis - ligesom mange moderne mennesker i øvrigt - om hvem, hvad og hvor angående Gud. En menneskelig religion sætter mennesket i centrum. Det er ikke kun Buddha Sakyamuni, som gør det - også Jesus Kristus gjorde det, hvis man hører ordentligt efter, hvad han sagde.
|
Det moderne menneske har det simpelthen svært med det hellige i livet. Fordi den økonomiske tænkning og stræben efter rigdom og forbrugsgoder i praksis dyrker penge som en gud. Og Mammom er en misundelig gud, som ikke vil dele magten med andre guder. Det hellige i livet er i midlertid ikke en god økonomi, men Bodhicitta, hvorfra også det gode samfunds-sind kommer.
At tænke balance i stedet for vækst er en kæmpe udfordring i vores tid. Og vores politikere er endnu ikke begyndt på det, bortset fra visse utilstrækkelige tiltag på anledning af klima ændringerne og forgiftning af miljøet. Tiltagene er utilstrækkelige, fordi politikerne hele tiden skal bruge ressourcerne til vækst. Det er dog denne sædvanlige politiske tankegang som er forkert. Heraf følger en bestemt karma. Men det er ikke for sent.
Den danske blanding af socialisme og liberalisme har været godt for landet. Vi skal blot tænke videre - tænke ud af lommen - på økologiske balancer, samfunds-sind og medmenneskelighed som kernen i ny politisk tænkning. Det vil i praksis også sige, at vi skal tænke decentralt i stedet for i koncentrationer af mennesker og virksomheder. Og vi skal ikke bygge kæmpe vindmøller og forurenende fabrikker, hvor lokal befolkningen ikke vil have dem. Tvang skal anvendes udelukkende mod kriminalitet og krig. Mindretallene skal ikke blot høres - de skal også respekteres og beskyttes. Alt sammen fordi vi ønsker samfunds-sind og medmenneskelighed i politik.
Gandhi tænkte på tværs af al vedtaget tænkning i en turbulent tid, hvor de gamle imperier og vane tænkning stod for fald. Det alene burde kunne inspirere os i dag.
(1) Pankaj Mishra skriver om Gandhi i 'The New Yorker.’
(2) Han har også tidligere skrevet om Gandhi i The New Yorker.
Pankaj Mishra blev født i Nord Indien i 1969. Han skriver for New York Review of Books, the New Statesman, Granta, the Times Litterary Supplement og the Guardian. Han har skrevet artikler til flere andre tidsskrifter i tidens løb og undervist på flere universiteter som 'besøgende professor.' Han har såmænd også modtaget et par litterære priser. Pankaj Mishra har skrevet flere bøger, blandt andre: 'From the Ruins of Empire: The Revolt Against the West and the Remaking of Asia' om perioden i Asien efter koloni tidens ophør, samt 'Age of Anger: A History of the Present' om nutidens dilemmaer. Han har også skrevet en personlig bog om Buddha.
Læs også den tidligere artikel om Gandhi.
|
Plastik høm høm foruroliger forskere
Der er fundet mikroplastik i menneskers afføring. Et nyt videnskabeligt studie fra Østrig har haft fat i lortet.
Man har hidtil fundet store mængder mikroplast i fisk, men denne nye undersøgelse viser, at forureningen er overalt. Det kunne så måske skyldes, at der er mikroplast i havsalt (læs om det nedenfor). En tidligere undersøgelse i Danmark viste, at den største forurening her i landet skyldes bildæk, hvilket jo kan undre lidt, indtil man kigger på kunststof fodbold baner, som har kunstigt 'græs' lavet af gamle bildæk. Forureningen stammer tilsyneladende herfra. Mennesker kan have optaget mikroplasten fra både salt og fisk, men der er også andre muligheder, når forureningen er total.
Ophobningen af mikroplast er naturligvis utilsigtet og for de fleste meget overraskende. Omfanget af forureningen er endnu ikke helt belyst, ligesom det er ukendt, hvad følgerne på folk, fæ, fauna og flora måtte blive med tiden.
Det synes åbenbart, at der må gøres noget for at stoppe denne utilsigtede udbreddelse af forurening i alle miljøer. Og mens de kloge kan tænke over dette emne, vil ophobningen af mikroplast fortsætte over hele kloden. Men de mange sundheds apostle, som plejer at anbefale havsalt, må hellere anbefale Himalaya salt for eksempel. De andre typer sundheds apostle, som anbefaler os at spise fisk, må hellere koncentrere sig om at finde de føde kilder, hvor vi kan få lige så god ernæring fra.
Det handler jo her ikke kun om mikroplast, men også om ophobning af tungmetaller og anden gift i fisk, som skyldes at industrien har udledt disse ting i havet i lange tider. (Det kan dog stadig anbefales at spise fiskeolie i kapsler, for så vidt at olien er blevet renset for forurening. Det er ikke særlig svært at rense olien, så de fleste produkter i Danmark er faktisk rene.)
Læs om plast i lortet her (Huffington Postt).
Havsalt er fyldt med mikroplastik
Nogle videnskabs folk har testet 39 forskellige salt produkter fra 16 lande. Undersøgelsen viste, at op til 90% af disse produkter indeholdt mikroplastik. Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet 'Environmental Science & Technology.' Det påvises, at forureningen var særlig høj i Asien.
Læs om det her (Huffington Post).
Ikke al slags salt er skabt ens
Der er mange slags salt til mad, bad og meget andet. Dette link nedenfor fortæller om de forskellige slags salt, men mangler helt historien om mikroplast i saltet.
Her kan du til gengæld lære om flere slags salt fra miner. Der er både salt fra geologiske processer med store tryk i ned til 15 kilometers dybde fra jordoverfladen. Men der er også for længst udtørrede have, som har lagt store salt forekomster i undergrunden. Begge disse sidste to typer salt må formodes at være fri for mikroplast, med mindre saltet har været udsat for en forurening under forarbejdnings processerne.
Læs om det her (Healthline).
Læs også den forrige artikel om mikroplast.
|
Smid korsettet - drop kemien
I Korea skal man ikke længere ligne en Geisha
 |
#smid masken
Ny bølge i Korea mod kosmetisk bortgemte ansigter. Unge i Korea tager den kemiske Burka af og smider korsettet. Det naturlige look er in, og frigjorthed er på vej. Det har vi hørt om før i Danmark, men i Østasien er det uhørt. Den kemiske maske har været et tegn på velstand og skønhed for alle lige siden slutningen af anden verdenskrig.
Nu vil de sÃ¥ bare være sig selv. I Korea, ligesom i Kina og Japan, ligger der et stort socialt pres pÃ¥ folk for at konformere og opføre sig pÃ¥ den ‘rigtige’ mÃ¥de. Det er selvfølgelig blot en almindelig social konvention, som vel ikke behøvede at dominere folk. Men i Østasien er social standard i direkte forbindelse med patriarkalsk familie struktur, hvor far og mor bestemmer alt, samt en vedvarende angst for at tabe ansigt overfor kollegaer, naboer eller bare andre mennesker i alle mulige sammenhænge - et enormt pres at leve under for de unge.
(Det er naturligvis også et pres for forældrene og de ældre, men de har lært at følge konventionerne for at få accept i samfundet, da de fik arbejde og derpå børn. Det var almindeligt, at hvis man ikke tilpassede sig, ville man ikke få arbejde og måske heller ikke blive gift og stifte familie. Vi har helt glemt her i Danmark, hvor stærk en sådan social selv-kontrol kan virke, fordi normerne skiftede i tredsserne og halvfjerdserne. Det er værd at huske på, at noget tilsvarende finder sted i Indien og blandt eksil tibetanerne, hvor hidtil far og mor har bestemt alt.)
Silkedrenge
Så det er revolutionært blot at være sig selv. Tænk alligevel: 1968 er nu 50 år siden, hvor kvinderne i Danmark sidst smed korsetterne. Det forbløffende ved udviklingen i Korea er, at de omvæltende tendenser finder sted blandt teenagere, som endnu ikke er blevet selvstændige. På denne måde ligner det udviklingen i Europa og Amerika i tredserne og halvfjerdserne. Men de snerrende bånd af social kontrol i Asien er 
meget stærkere, end de var hos os i 1968.
Billedet viser en ‘silkedreng’ fra BTS boy band.
Nu smider pigerne så masken i Korea. Og drengene kaldes for silkeknægte, når de følger moden og fremstår mere feminine og følsomme. (Bemærk for eksempel boy bandet BTS fra Korea.) Det er både et oprør mod forældre myndigheden og den sociale konformitet i Østasien. Nu er det tilsyneladende Sydkorea, som går forrest. Men noget tilsvarende udfolder sig i både Japan og Kina. Måske vil vi se et ungdoms oprør i hele Asien folde sig ud i de kommende år. Det kan så synes selvmodsigende, at drengene begynder at lægge make-up, mens pigerne holder op. Men begge ting er udtryk for både forfængelighed som følge af velstand og den øgede følsomhed og nedsatte vulgær maskulinitet og feminine unaturlighed, som ungdommen søger at opdyrke. Og en særlig ungdoms kultur, som tydeligt adskiller sig fra forældre generationen.
Det betyder næppe, at ungdommen så også vil interessere sig for Buddha, for buddhismen forbindes i Asien med Middelalderen og bliver opfattet som en konservativ kraft i samfundene. Men på længere sigt kan det medføre en revurdering af Buddha eg en revitalisering af klostrene og et nyt friskt udsyn hos Dharmalærerne i hele Asien.
Læs om det her hos The Guardian.
|
|
|
|
|
|
Læs også: De gamle nyheder 2018, kapitel 1 (jan. - feb.) |
|
|
|
|||
|
11. oktober - opdateret den 13. oktober 2018. De to Karmapa'er mødtes i Frankrig
|
|||||
|
Kadjy Mønlam i Bodhgaya, Indien
afholdes den 16. til den 22. December 2018
 |
Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje inviterer alle til at deltage i den Ã¥rlige Kadjy Mønlam i Bodhgaya den 16. til og med den 22. december 2018. Ceremonierne starter traditionelt et par dage før med Lama danse i Karma Templet, hvor Jamgon Kongtrul og Beru Khyentse rinpotje bor. (De tre Lama’er ses pÃ¥ billedet fra den sidste gang, hvor ceremonierne blev afholdt i 2017.)
Kadjy Mønlam er en betydningsfuld Ã¥rlig begivenhed for Karma Kadjy traditionen. Tusinder samles omkring Karmapa, som han sidder under Bodhi træet ved Mahabodhi templet, hvorunder ogsÃ¥ Buddha Sakyamuni sad, da han opnÃ¥ede sit Nirvana for 2600 Ã¥r siden. Ceremonierne fokuserer pÃ¥ Samanthabhadra’s ønskebøn, som kaldes for 'Kongen af Ønskebønner,' men der vil ogsÃ¥ komme indvielser og instruktioner i Buddhadharma.
 |
Bodhi Træet i Bodhgaya
"Når vi samles på det hellige sted, hvor Buddha Sakyamuni nåede oplysningen og ofrer bønner for fred og velfærd for alle sansende væsner, vil der opstå enorme samlinger af menneskelige dyder, erfaring om visdom og [de to slags] gavn," siger Karmapa på sit netsted.
Læs om det her pÃ¥ Karmapa’s netsted - & - Mølam netstedet.
Links til teksten: Samanthabhadra's ønskebøn - & -
Samanthabhadra’s ønskebøn med store bogstaver
Bønnen pÃ¥ dansk i bogform (Birgit Scott) - & - Shamarpa’s kommentar
|
Canada tillader cannabis
Canada tillader hashish, cannabis sativa indica, fniseurt, chums, galar og så videre - til sjov og ballade, kost tilskud eller medicinsk brug. En ny lov træder i kraft den 17. oktober. Den implementeres lidt forskelligt i den forskellige provinser i det store land, men tilladelsen bliver på linje med Uruguay. Nogle steder får folk lov til at dyrke planter hjemme i haven i begrænset antal. Andre steder ikke. Nogle steder bliver salget af cannabis en offentlig forretning, andre steder privat. Ligesom for alkohol er der en aldersgrænse for, hvornår man kan købe sin fniseurt.
I USA er reaktionen på unions niveau negativ, og man har tænkt sig at være særdeles skrap ved grænsekontrollen. Folk, som prøver at indføre legal cannabis fra Canada til USA, bliver skrevet på en sortliste og forbydes adgang til Unionen. Det forekommer jo noget drakonisk, når man tænker på, at cannabis er tilladt i flere af Unionens delstater, men det er det jo ikke tilfældet på unions niveauet - endnu.
Dette initiativ kan forhåbentlig få de danske politikere til at vågne op til dåd og legalisere urten her i vores egen andedam. Det er en skandale, at man overlader cannabis markedet til organiserede kriminelle bander ved det gældende forbud. Det er jo i praksis en form for indirekte statsstøtte til disse bander. Og de betaler ikke moms.
Vores lovgivere bør overveje en legalisering, ikke mindst for bedre at kunne hjælpe i tilfælde af misbrug - hvilket jo naturligvis vil forekomme. Det bliver nemmere at få fat i misbrugerne, når alting foregår åbent og lovligt. Men legaliseringen kan også indføre for første gang nogensinde en egentlig forbruger beskyttelse. Det mangler virkelig.
Endelig kan legalisering give staten store moms indtægter. Der kan også indføres andre afgifter for eksempel til at finansiere misbrugs centre og vejledning. Desuden vil man spare mange ressourcer hos politiet, som i stedet kan indsættes mod indbrud, cyber kriminalitet og andre forsømte områder. Også i fængslerne vil man spare, fordi mange indsatte er dømte for handel med den sjove plante.
Et flertal i befolkningen er allerede for legalisering. Det er politikerne, som er reaktionære og blinde for deres indirekte støtte til organiseret kriminalitet.
Læs om det her (Rolling Stone)
Eller her (CTV News, Canada)
Læs også den tidligere artikel.
|
16. oktober - opdateret den 19. oktober 2018.
Brugen af koncentrationslejre i Kina er omfattende
- og stigende - nu er det oven i købet lovligt
Billedet: det er koldt i Kina, og nakken bøjes. Sandheden er meget syg.
Der sker i øjeblikket en voldsom undertrykkelse af uighur folket i Sinkiang provinsen i den nordvestlige del af det kinesiske imperium, ret nord for Tibet. Det er voldsommere end i Tibet, og Uighurland tiltrækker ikke i så høj grad de internationale mediers opmærksomhed som Tibet. Men det er den samme type besættelse og knægtelse af friheds elskende folk.
Uighurerne har boet her i tusinder af år og er et tyrkisk folk. Landet blev en tyrkisk provins af Manchu eller Ching imperiet i kejsertiden. Før Ching kejserne var det Dzungar mongolerne, som styrede landet med hård hånd, så uighurerne var ikke så utilfredse med Manchu magt overtagelsen på Christian den fjerdes tid. Det blev til en helt anden historie under de kinesiske kommunister; blandt andet med en meget stor indvandring af Han-kinesere fra Kina, som man ikke så tidligere.
I angst for islamisk terror og for at fÃ¥ gjort kÃ¥l pÃ¥ enhver uafhængigheds trang, samt for at fÃ¥ absolut religiøs kontrol af befolkningen, har de kommunistiske Han-kineserne i Ã¥revis lavet koncentrations lejre for landets oprindelige beboere, nÃ¥r og hvis de viser tegn pÃ¥ modstand overfor Han-kinesernes tilstedeværelse i Uighurland. Koncentrations lejrene kaldes for ‘gen-uddannelses lejre’ og de fyldes i øjeblikket til bristepunktet. Det er bÃ¥de en skandale og en dyb tragedie. Og muligvis en forsmag pÃ¥, hvor galt det kan gÃ¥ ogsÃ¥ i det tibetanske kultur omrÃ¥de. Der er ogsÃ¥ koncentrationslejre i Tibet, men ikke med nær sÃ¥ mange indsatte som i Uighurland.
Uighurerne er skam i det store og hele patrioter. De tror blot ikke på det kinesiske imperium og har svært ved at finde gode grunde til at understøtte den kinesiske besættelse af deres land, sådan som kineserne forlanger. Derfor er der mange tibetanere, som solidariserer sig med uighurerne, selvom disse tyrkere er muslimer og bor langt væk fra Tibet.
At sende folk i koncentrationslejr er en administrativ beslutning, som myndighederne i Kina kan foretage, uden at foranstaltningen skal for en domstol. Førhen gjorde man det uden lovligt grundlag, hvis kommunisterne ikke synes, at folk opførte sig pÃ¥ den ‘rigtige’ mÃ¥de. SÃ¥ ‘forsvandt’ folk bare. Nu har det kinesiske parlament vedtaget en lov om koncentrationslejrene, som sætter det hele i system og legaliserer politikken. Det vil sige, at folk fortsat kan blot ‘forsvinde’ - men nu er det ogsÃ¥ lovligt. Typisk fÃ¥r de ‘forsvundnes’ familier først noget at vide, hvis og nÃ¥r der kommer en retssag. Det sætter en skræk i livet pÃ¥ folk med denne uvished og vilkÃ¥rlighed.
Læs om det her (Washington Post)
Eller her (The Guardian)
|
Sinkiang's guvernør siger, at livet 'fÃ¥r flere farver,’ nÃ¥r muslimske uighurer spærres inde i koncentrations lejrene. Det er en hÃ¥n mod almindelig anstændighed. Det er for langt ude. SÃ¥ derfor skriver jeg om det. Der er ikke megen omtale i de danske medier om dette.
Og det er også en advarsel: retsstaten er sat på pause i hele Kina. Investeringer og samhandel er på meget usikker grund. Alle danskere bør passe på. I princippet er det ikke sikkert at besøge og rejse i Kina. Hvad danske virksomheder ellers får lavet i Kina, så bør de i stedet få tingene produceret i for eksempel Indien, som faktisk er en retsstat, selvom der også er korruption. Om dansk eksport til Kina - og danske rederiers transport af varer til og fra Kina - kan fortsætte, vil tiden vise. Men alle kan ligeså godt vænne sig til, at de sædvanlige tilstande ikke kan fortsætte, simpelthen fordi vi har stolet for meget på den kinesiske regering og håbet for meget på en demokratisk udvikling.
Kina er på vej til at kuldsejle etisk, politisk og økonomisk, skønt det sidste punkt er en lidt anden historie, som denne artikel ikke omhandler. Kina er også ved at forpeste sine lande med omfattende forurening. Det er synd for alle og en stor ulykke under udvikling, som kommunisterne blindt styrer mod. Og vær ikke i tvivl: det er kommunisterne, som styrer, skønt der ikke er meget kommunisme tilbage i partiet. Tibet og Uighurland er samspilsramt i denne sammenhæng - ligesom resten af det kinesiske imperium.
Læs lidt baggrund her & Læs om lejrene her (BBC)
Opdatering den 29. oktober:
Flere end 70% af de amerikanske firmaer, som arbejder i Sydkina, udsætter flere investeringer og overvejer at flytte deres virksomhed fra Kina til andre lande, skriver Reuters. Det er dog ikke i protest mod den manglende retsstat, men på grund af handelskrigen USA - Kina. Handelskrigen får virksomheder til at flytte til Sydøstasien. Den første januar 2019 stiger tarifferne yderligere i USA, og Kina har allerede bekendtgjort modsvar af lignende karakter.
Opdatering den 7. november:
Nu indfører Kina også politisk skoling af ledende munke
(Human Ringhts Watch).
Opdatering den 20. november:
Link til kort over koncentrationslejrenes placering (RFA).
Link til beretninger fra undslupne indsatte fra koncentrationslejrene (RFA).
The Guardian rapporterer om en ny kinesisk politik overfor europæiske lande, som kaldes: ‘knust procelæn’ med svenskerne som eksempel. Det er faktisk en opfordring til at forlade Kina, hvis nogen skulle være i tvivl, samt en opfordring til regeringen om at modarbejde kinesisk propaganda.
Læs her om denne forvrængningens kunst.
Læs også den tidligere artikel om kinesiske forhold.
|
Ansvarlige investeringer
Har du for mange penge, eller skal du investere i din pension? Så bør du læse (og se videoen) hos magasinet 'Fortune' fra august. Artiklen hedder: Hvorfor etisk ansvarlige aktier kan hjælpe dig med at vinde over markedet.
Den er skrevet af af Ryan Derousseau i 'Fortune' den 22. august 2018. Mange går ud fra, at investeringer i etisk korrekte firmaer nødvendigvis koster penge. Sådan er det i hvert fald ikke længere, men man skal naturligvis kende de etisk ansvarlige firmaer. Eller finde nogen, som gør.
|
Forvandlingen af Larung Gar fortsætter
Der foreligger nu nye billeder til at illustrere omfanget af nedrivningerne i Larung Gar i Kham. Der er derimod ikke informationer om omfanget af bortvisninger og det nuværende antal af beboere i den store bebyggelse. De kinesiske myndigheder har sat sig tungt på det tidligere selvstyrende lokal samfund af klostre, templer og shedra'er. Men der er stadig mange små selvbyggede huse med individuelle munke boliger spredt ud over området som et andet Christiania. Der er også bygget nye og meget anderledes boliger til nonner tilhørende et lokalt kloster.
Billedet viser et lille udsnit med typiske blokhuse i Kham stil og rød maling i let tåge.
Førhen boede her over 16.000 mennesker - nogle siger 40.000 - mens det er myndighedernes hensigt, at der blot skal bo nogle få tusinde. Det er uklart, hvilke kriterier myndighederne anlægger for ophold på stedet. Der lader til, at man fra centralt hold simpelthen mener, at dette er for høj en koncentration af religiøse mennesker. De kunne jo muligvis under visse omstændigheder finde på at forene sig med deres egen politik. Bevares - det er da tænkeligt, men er denne reaktion en varig løsning?
Det kinesiske imperium er opsat på magt politik og på at knuse modstand. Hvis man i stedet ønsker virkeligt at forene imperiets mange nationer og etniske grupper, må man først nedlægge imperiet og den imperiale tankegang. Og derpå foreslå en egentlig og frivillig union, ikke?
(En sådan tanke er strafbar i det kinesiske imperium, ligesom man heller ikke må betegne Kina som imperialistisk. Sandheden er for kommunisterne i denne sammenhæng underordnet. Tilsyneladende håber partiet, at man ved at kalde løgn for sandhed kan fremtvinge den ønskede virkelighed over et par generationer. At dette tanke sæt er sygt og vil få enhver sans for sandhed til at rådne væk, ser man bort fra, hvis man altså er klar over det.)
I stedet kræves der lydighed overfor det imperiale tanke sæt, som kommunisterne kalder ‘national tankegang,’ hvilket kun en Han-kineser kan forstÃ¥ som ‘national.’
Nå, som konsekvens af denne imperiale tankegang og ønske om lydighed og kontrol har kineserne aflyst en lokal mønlam ceremoni, som traditionelt afholdes i Larung Gar ved slutningen af oktober måned. Den blev også aflyst de sidste to år med diverse dårlige undskyldninger.
Men denne gang angives årsagen at være Larung Gar's status som et undervisnings kompleks. I følge myndighederne må et undervisnings 
institut ikke organisere religiøse møder. Åbenbart heller ikke religiøse undervisnings institutioner. Det er så, hvad der siges officielt, skønt der også er klostre i Larung Gar, som jo hele tiden er i gang med religiøs aktivitet, og munkene og nonnerne mødes også hver eneste dag til religiøse møder (?).
Igen synes to modstridende ønsker at være oppe at toppes blandt de kinesiske myndigheder. De lokale myndigheder ønsker at fremme turismen til Larung Gar, mens de centrale myndigheder ønsker at stramme kontrollen med hvem, som bor der samt hvem, som kommer på besøg. Denne bestræbelse er blevet organiseret ned i de små detaljer, så der nu er afgrænsede bydele i Larung Gar med deres lokale parti kadrer til at kontrollere folk, samt en masse politi og overvågnings kameraer.
Faktisk lader det til, at man i hvert fald for tiden prøver at holde besøg borte fra omrÃ¥det med dette forbud mod ‘religiøse møder.’ Men det er til gengæld muligt, at man slapper af igen, nÃ¥r sæssonen for mønlam er forbi. De lokale myndigheder hÃ¥ber jo pÃ¥ en øget turisme.
|
Forvirringen bliver ikke mindre af, at man har opdelt Larung Gar i dels Shedra institutionen, som er undervisnings afdelingen, samt et decideret kloster, som angiveligt skulle adskilles fra shedra’en med en mur. Praradokset bliver totalt, nÃ¥r man tænker pÃ¥, at der ikke blot bor tibetanere i Larung Gar. Der er faktisk mange residerende Han-kinesere, som er elever i Nyingma traditionen og bÃ¥de bor og studerer der.
Oven i denne i øvrigt prisværdige multikulturelle virkelighed kommer, at mange penge til finansiering af Larung Gar også kommer fra Han-kinesere, som bor langt væk i selve Kina. Så hvis den kinesiske regering virkelig ønsker at fremme forbrødring blandt Han-kinesere og tibetanere, burde de udvidde Larung Gar og Yarchen Gar. Dette viser blot hvor selvmodsigende kommunisternes politik er. Eller også er det 
dette netværk af folk over hele det kinesiske imperium, som man synes er blevet for stort, og som ikke består af kommunistiske kadrer. Men er fælles om noget helt andet. Netværk kan jo bruges til oprør.
Under alle omstændigheder er alle disse tiltag et overgreb på religions friheden og brud på menneske rettighederne i Larung Gar, og i strid med den kinesiske grundlov.
Man synes dog fortsat opsat pÃ¥ at udvikle turismen. I det centrale omrÃ¥de er mange huse revet ned for at give plads til store hoteller. PÃ¥ ligpladsen, hvor de afdødes lig gives til fortæring af gribbe, har man bygget, hvad kritiske besøgende har betegnet som ‘Disney’ kulisser.
Besøgende til Larung Gar har betegnet atmosfæren på stedet som død og borte. Visse af de bortviste munke og nonner har fået store problemer på deres nye opholds steder, fordi de kommer fra Larung Gar. Desværre er udviklingen på vej i en dårlig retning ikke blot her, men i hele Kina. Det er resultatet af en syg tankegang, krydret med løgn og ledsaget af vold og magt. Det er synd for alle, som bor indenfor det kinesiske imperium.
Læs om det her.
Læs også en rapport fra 'Tibet Watch' her.
Se også videoen:
'Larung Gar, The World's Largest Tibetan Buddhist Institute'
Larung Gar set fra luften
Larung Gar er muligvis det største buddhistiske kloster kompleks i verden. I stedet for at fejre denne rekord, er de kinesiske kommunister bange for, hvad de mange mennesker, som her er koncentreret om alt muligt andet end kommunismen og det ‘nationale’ sammenhold, kan finde pÃ¥. For at danne sig et overblik er her et sattelit foto af Larung Gar. De mange smÃ¥ huse lyser rødt i sollyset, undtagen husene for neden, som ligger i skygge af en bjergryg.
 |
Omkring en tredjedel af husene er revet ned, siden billedet blev taget. Alle de tilsyneladende brune huse for neden er væk i dag, mens de øvrige nedrivninger er foretaget i centrum for oven omkring de store bygninger og rundt omkring i bebyggelsen op ad bjergsiderne. De hvide felter er sne og de sorte er skyggesiden af bjergryggen. Foto: Apollo Mapping.
Læs også om de kinesiske betræbelser på at underordne de tibetanske buddhistiske traditioner under traditionel kinesisk buddhisme.
Læs også: den forrige artikel om den kinesiske politik her.
Læs også den forrige artikel: om Larung Gar og Yarchen Gar.
|
