Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

De gamle nyheder 2018,

Kapitel 9  - oktober.
Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indhold

   De to Karmapa'er m√łdtes i Frankrig for at l√¶re hinanden at kende
   (- l√¶s artiklen til h√łjre.)

   Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa f√•r nyt statsborgerskab

   Thich Nath Han er blevet 92 √•r gammel, i bedring og ved godt mod

   Kadjy M√łnlam i Bodhgaya, Indien afholdes igen i √•r i december

   Cannada tillader cannabis

   Gavmildhed og enkelhed hos Chow Yun Fat

   Gandhi revurderet  - manden er relevant p√• en ny m√•de

   Koncentrationslejre i Uighurland fyldes til bristepunktet

   Ansvarlige investeringer betaler sig viser det sig

   Plastik h√łm h√łm foruroliger forskere

   Forvandlingen af Larung Gar forts√¶tter

   I Korea skal man ikke l√¶ngere ligne en Geisha

     

den. 9. oktober 2018.  

Ogyen Dordje, den 'alternative' Karmapa
 bliver ‘√łkonomisk’ statsborger i √łstaten Dominica i Carribien
(Han skal næppe bo der)

 

Den 'alternative' 17. Karmapa Ogyen Thrinley Dordje, 2018.

 

 

 

Ogyen Dordje har f√•et tilkendt statsborgerskab i Dominica. √ė staten er en tidligere engelsk koloni, som ligger mellem Martinique og Guadeloupe, to franske √łer i Antillerne. Det vides ikke, om han nogensinde har v√¶ret p√• √łen. Det oplyses, at Ogyen Dordje har f√•et tilkendt dette statsborgerskab for at lette hans muligheder for at rejse frit i verden.

 √ė staten Dominica er en republik med parliamentarisk demokrati. Den tropiske orkan Erika i 2015 forvoldte en hel del √łdel√¶ggelser, hvilket fik nogle smarte politikere til at definere en ny type '√łkonomiske' statsborgere, som √łnskede sig et alternativt pas eller en ny nationalitet. Det kan de f√• for kun US$ 100.000. Hvis de foretager en investering p√• p√• √łerne for US$ 200.000, kan de f√• statsborgerskabet for kun US$ 50.000. Der l√łber dog nogle gebyrer p√• oveni, men folk bliver fri for at skulle bo p√• √łen i 7 √•r, hvilket ellers normalt er n√łdvendigt for at kunne s√łge statsborgerskab i √ł staten.
 Siden 2016 er salget af statsborgerskab i forening med investeringer blevet den vigtigste indt√¶gts kilde hvad ang√•r udenlandsk valuta for staten. Smart. 16% af regeringens indt√¶gter stammer herfra. Desuden tilbyder republikken ogs√• skattely for tr√¶ngte fonde og firmaer. Ingen vil genere Ogyen Dordje her, hvis han har lyssky indt√¶gter.
      Kilde:  Wikipedia.

 Det er muligt at k√łbe sig et statsborgerskab i mange lande over hele kloden til forskellige priser. Dominica er en af de 'billigste' stater, som tilbyder denne service.
      Kilde:  The Guardian.

 Den 'alternative' Karmapa opholder sig fortsat i New York State, USA, og der er ingen informationer om, at han har t√¶nkt sig at flytte residensen til Dominica, selvom klimaet er dejligt. Hvorfor han ikke blot har s√łgt om asyl i USA, forlyder der ikke noget om. P√• trods af Trump burde det ikke v√¶re s√• sv√¶rt, skulle man tro, n√•r der er tale om en tibetansk √•nds fyrste, som tydeligvis har tegnebogen i orden.
 Formodentlig √łnsker han fortsat at bes√łge Indien i november for at deltage i et f√¶llesm√łde for  Tulku’er, som  Dalai Lama har inviteret til. Om Ogyen Dordje s√• kommer til Indien er endnu ikke afklaret. Der er ikke noget nyt om hans forhandlinger med den indiske regering, som m√• formodes at handle om retssagen mod ham og hans fond.

           L√¶s mere her   (The Hindu i Indien).

                  L√¶s ogs√• den forrige artikel.

Klik her for toppen af siden

11. oktober 2018.  

Thich Nath Han er blevet 92 år gammel

 

Thich Nath Han. Fotograf ukendt.

 

 

Thich Nath Han er munk fra det gamle Vietnam, f√łdt i 1926 i Hu√©. Som 16 √•rig blev han ordineret i Tu Hieu Temple i Hu√©.
 Thich  (udtales: trik)  Nath Han er en af nutidens st√łrste buddhistiske mestre fra den vietnamesiske Chan eller Zen tradition. Han har forfattet over 100 b√łger i √•renes l√łb. Han underviste en tid p√• Princeton universitetet i USA, hvor han ogs√• studerede sanskrit, pali, mandarin, fransk og engelsk.  Han kombinerede sine mange talenter med Gandhi’s politiske filosofi til l√łsning af Vietnams borgerkrig.

 Hans heltemodige indsats under Vietnam krigen, hvor han var sandhedens,  de almindelige menneskers og humanismens forsvarer, bragte ham i strid med b√•de den dav√¶rende regering i Vietnam, amerikanerne og de kommunistiske opr√łrere. Han m√•tte til sidst flygte til Frankrig, hvor han grundlagde det ber√łmte kloster Blommeby, 'Plum Village,’ i Dordogne.

 Thich Nath Han har forenet klassisk Chan eller Zen med moderne socialt engagement. Den afro-amerikanske menneskerettigheds fork√¶mper og pr√¶st  Martin Luther King, som selv fik fredsprisen, indstillede ham til Nobels fredspris i 1967 for hans sociale arbejde i Vietnam. Imidlertid blev prisen ikke uddelt det √•r. Han har oprettet to klostre i Vietnam og flere i b√•de USA, Frankrig og Thailand. I 2014 blev han offer for en alvorlig hjernebl√łdning, som gav ham sv√¶re handikap.

 Han kan s√•ledes d√•rligt g√•, der er dage, hvor han ikke kan spise, og han kan endnu ikke tale igen. Men han er ved godt mod. Faktisk heler han langsomt p√• trods af sin h√łje alder. I slutningen af 2016 flyttede Thich Nath Han til Thailand, hvor han ogs√• har stiftet et kloster under navnet Blommeby  (se biledet).  Angiveligt for at v√¶re n√¶rmere sit hjemland.Plum Village i Thailand. Fotograf ukendt

Han har bes√łgt sit hjemland et par gange siden slutningen p√• krigen, men med en vis modstand fra kommunisterne. Den forbudte organisation 'United Buddhist Church' i Vietnam har kaldt ham for en forr√¶der, fordi han ikke har protesteret officielt mod forbuddet af deres organisation. Det siger dog nok ikke s√• meget om Thich Nath Han, som det p√•peger den almindelige undertrykkelse, som foreg√•r i det kommunistiske Vietnam. Undertrykkelsen er dog ikke n√¶r s√• slem som i Kina, men et frit land er det jo ikke. Og Thich Nath Han har alts√• heller ikke brudt sig om at flytte tilbage til sit f√łdeland, men en forr√¶der er han ikke. Han er nok blot mere diskret i sin kritik.

                  L√¶s om det her

 Opdatering 31. oktober 2018:   Thich Nath Han er nu flyttet til Vietnam for at leve sine sidste dage i sit hjemland efter lang tids ophold i Frankrig, USA og Thailand.  
                                                 L√¶s om det her.

Klik her for toppen af siden

16. oktober 2018. 

Gavmildhed og enkelhed
hos den ber√łmte Hongkong skuespiller Chow Yun Fat

Chow Yun Fat. Billede fra filmen: 'Drage i skjul - tiger på spring.'

 

Chow Yun Fat er en verdensber√łmt Hongkong skuespiller med enkelhed som livstil. Han er kendt ogs√• i Danmark for film som 'Drage i skjul, tiger p√• spring,' hvor han demonstrerer b√•de kinesisk kampsport og buddhistisk udsyn. Filmen starter s√•dan set med, at han vender tilbage til et verdsligt liv efter en klassisk meditativ tilbagetr√¶kning.

 Han har nu n√•et en respektabel alder p√• 62 √•r og meddeler, at han har t√¶nkt sig at donere sin formue til velg√łrenhed. Han skulle v√¶re god for flere milliarder US dollars. Han siger, at penge ikke er roden til lykke:  'min dr√łm er at v√¶re en glad og normal person. Det sv√¶reste i livet er ikke at tjene mange penge, men at udvikle et fredeligt sindelag og leve enkelt og bekymringsfrit.'

                  L√¶s om det her.

Klik her for toppen af siden

18. oktober - opdateret den 19. oktober 2018.  

Gandhi revurderet

Mahatma  (den storsindede)  Mohandas Gandhi . Kunstner ukendt.

 

 

I f√łlge Mahatma  (den storsindede)  Mohandas Gandhi havde den industrielle revolution gjort det almindelige menneske til arbejdskraft. Arbejdskraften var en kilde til magt, profit og kapital for de priviligerede. Denne udvikling havde gjort √łkonomisk velstand til den vigtigste m√•ls√¶tning i politik, hvorved maskineri blev vigtigere end mennesker og religion samt etik blev tilsidesat og gjort ligegyldigt. Som Gandhi forstod det, har den vestlige politiske filosofi udelukkende begrundet den industrielle kapitalismes verden og givet den gyldighed,”  skriver Pankaj Mishra i en artikel om Gandhi  (2).

 S√• man kan sp√łrge, om han var f√łdt i en forkert tidsalder og undre sig over, at han kunne bringe det britiske imperium i kn√¶ og vinde over det uden blodsudgydelser. Men det var jo ikke helt hans opfattelse af udvikling, som fandt sted i det frie Indien. Det var de mere garvede og traditionelt t√¶nkende politikere, som tog magten og gennemf√łrte en helt anden handlingplan for Indien. P√• mange m√•der saboterede Gandhi's gode ven Nehru, Gandhi's vision for et uafh√¶ngigt Indien, da Nehru greb magten efter engl√¶ndernes eksit i 1947. Gandhi havde opfordret til at nedl√¶gge Congress partiet, da friheden var vundet, for det var partiets form√•l. Men Congress partiet eksisterer skam i bedste velg√•ende den dag i dag. Flere indere har fortalt mig, at  ‘Gandhi var for godt et menneske. S√• god kan man ikke v√¶re.’   Men det er jo det bem√¶rkelsesv√¶rdige, at det var han faktisk.

 Derfor ser nogle folk i Gandhi  et kollosalt nederlag, selv midt i Indiens friheds dage, som indtraf som hans fortjeneste. Men Gandhi's tankes√¶t Anti atombombe symbolet. Inspiration kom fra Gandhi. Og betyder 'ahimsa' - ikke-vold eller ikke-skade.er stadigv√¶k relevant i vore dage. Ikke blot inspirerede han mange moderne kampagner mod racisme, apartheid og Vietnam krigen. Men han n√¶rede og formulerede enkle sandheder til enhver tid.
 “Gandhi ans√• samfundet for meget mere end blot en social kontrakt i en institutionel retsstat, som aftales mellem individder, som ellers er opsat p√• selvtilfredsstillelse. Faktisk baserer samfundet sig p√• selvopofrelse, hvad enten det er mellem elskere, venner eller for√¶ldre og b√łrn,”  skriver Pankaj Mishra i en anden artikel om Gandhi  (1).

  Det er s√•dan noget, som det moderne samfund er ved at t√¶nke helt ud af sammenh√¶ngen. Derfor er der vanskeligheder med samfunds-sindet hos mange samt mangel p√• almindelig social medf√łlelse.
 Hvis samfundets sammenh√¶ngs kraft  ikke skal best√• af tvang, m√• vi udvikle en √łkologisk samfunds filosofi fremfor den liberale kapitalisme og den socialistiske en√łjede √łkonomiske t√¶nkning, som ogs√• tilsides√¶tter det sociale menneske for √łkonomiens og produktionens skyld.
 Det ville heller ikke v√¶re spor d√•rligt, hvis folk tog en menneskelig religion til sig, som for eksempel  Buddhadharma. Det er jo et sp√łrgsm√•l, om Gandhi gjorde det. Hans selvopofrelse var et offer til Gud, sk√łnt han var ret upr√¶cis  - ligesom mange moderne mennesker i √łvrigt -  om hvem, hvad og hvor ang√•ende Gud. En menneskelig religion s√¶tter mennesket i centrum. Det er ikke kun  Buddha Sakyamuni, som g√łr det   - ogs√• Jesus Kristus gjorde det, hvis man h√łrer ordentligt efter, hvad han sagde.

Klik her for toppen af siden

 Det moderne menneske har det simpelthen sv√¶rt med det  hellige i livet. Fordi den √łkonomiske t√¶nkning og str√¶ben efter rigdom og forbrugsgoder i praksis dyrker penge som en gud. Og Mammom er en misundelig gud, som ikke vil dele magten med andre guder. Det hellige i livet er i midlertid ikke en god √łkonomi, men  Bodhicitta, hvorfra ogs√• det gode samfunds-sind kommer.
 At t√¶nke balance i stedet for v√¶kst er en k√¶mpe udfordring i vores tid. Og vores politikere er endnu ikke begyndt p√• det, bortset fra visse utilstr√¶kkelige tiltag p√• anledning af klima √¶ndringerne og forgiftning af milj√łet. Tiltagene er utilstr√¶kkelige, fordi politikerne hele tiden skal bruge ressourcerne til v√¶kst. Det er dog denne s√¶dvanlige politiske tankegang som er forkert. Heraf f√łlger en bestemt  karma. Men det er ikke for sent.

 Den danske blanding af socialisme og liberalisme har v√¶ret godt for landet. Vi skal blot t√¶nke videre  - t√¶nke ud af lommen -  p√• √łkologiske balancer, samfunds-sind og medmenneskelighed som kernen i ny politisk t√¶nkning. Det vil i praksis ogs√• sige, at vi skal t√¶nke decentralt i stedet for i koncentrationer af mennesker og virksomheder. Og vi skal ikke bygge k√¶mpe vindm√łller og forurenende fabrikker, hvor lokal befolkningen ikke vil have dem. Tvang skal anvendes udelukkende mod kriminalitet og krig. Mindretallene skal ikke blot h√łres  - de skal ogs√• respekteres og beskyttes. Alt sammen fordi vi √łnsker samfunds-sind og medmenneskelighed i politik.
 Gandhi t√¶nkte p√• tv√¶rs af al vedtaget t√¶nkning i en turbulent tid, hvor de gamle imperier og vane t√¶nkning stod for fald. Det alene burde kunne inspirere os i dag.

(1Pankaj Mishra skriver om Gandhi i 'The New Yorker.’

(2Han har også tidligere skrevet om Gandhi i The New Yorker.

Pankaj Mishra. Foto fra hans hjemmeside.

Pankaj Mishra blev f√łdt i Nord Indien i 1969. Han skriver for New York Review of Books, the New Statesman, Granta, the Times Litterary Supplement og the Guardian. Han har skrevet artikler til flere andre tidsskrifter i tidens l√łb og undervist p√• flere universiteter som 'bes√łgende professor.' Han har s√•m√¶nd ogs√• modtaget et par litter√¶re priser. Pankaj Mishra har skrevet flere b√łger, blandt andre: 'From the Ruins of Empire: The Revolt Against the West and the Remaking of Asia' om perioden i Asien efter koloni tidens oph√łr, samt 'Age of Anger: A History of the Present' om nutidens dilemmaer. Han har ogs√• skrevet en personlig bog om Buddha.

Læs også den tidligere artikel om Gandhi.

Klik her for toppen af siden

23. oktober 2018.   

Plastik h√łm h√łm foruroliger forskere

Mikroplastic. Foto: Fred Dott, Greenpeace.

 

 

 

Der er fundet mikroplastik i menneskers aff√łring. Et nyt videnskabeligt studie fra √ėstrig har haft fat i lortet.

 Man har hidtil fundet store m√¶ngder mikroplast i fisk, men denne nye unders√łgelse viser, at forureningen er overalt. Det kunne s√• m√•ske skyldes, at der er mikroplast i havsalt  (l√¶s om det nedenfor). En tidligere unders√łgelse i Danmark viste, at den st√łrste forurening her i landet skyldes bild√¶k, hvilket jo kan undre lidt, indtil man kigger p√• kunststof fodbold baner, som har kunstigt 'gr√¶s' lavet af gamle bild√¶k. Forureningen stammer tilsyneladende herfra. Mennesker kan have optaget mikroplasten fra b√•de salt og fisk, men der er ogs√• andre muligheder, n√•r forureningen er total.

 Ophobningen af mikroplast er naturligvis utilsigtet og for de fleste meget overraskende. Omfanget af forureningen er endnu ikke helt belyst, ligesom det er ukendt, hvad f√łlgerne p√• folk, f√¶, fauna og flora m√•tte blive med tiden.
 Det synes √•benbart, at der m√• g√łres noget for at stoppe denne utilsigtede udbreddelse af forurening i alle milj√łer. Og mens de kloge kan t√¶nke over dette emne, vil ophobningen af mikroplast forts√¶tte over hele kloden. Men de mange sundheds apostle, som plejer at anbefale havsalt, m√• hellere anbefale Himalaya salt for eksempel. De andre typer sundheds apostle, som anbefaler os at spise fisk, m√• hellere koncentrere sig om at finde de f√łde kilder, hvor vi kan f√• lige s√• god ern√¶ring fra.
 Det handler jo her ikke kun om mikroplast, men ogs√• om ophobning af tungmetaller og anden gift i fisk, som skyldes at industrien har udledt disse ting i havet i lange tider.  (Det kan dog stadig anbefales at spise fiskeolie i kapsler, for s√• vidt at olien er blevet renset for forurening. Det er ikke s√¶rlig sv√¶rt at rense olien, s√• de fleste produkter i Danmark er faktisk rene.)

                   L√¶s om plast i lortet her  (Huffington Postt).

 

Havsalt er fyldt med mikroplastik

 Nogle videnskabs folk har testet 39 forskellige salt produkter fra 16 lande. Unders√łgelsen viste, at op til 90% af disse produkter indeholdt mikroplastik. Unders√łgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet 'Environmental Science & Technology.' Det p√•vises, at forureningen var s√¶rlig h√łj i Asien.

                   L√¶s om det her (Huffington Post).

 

Ikke al slags salt er skabt ens

 Der er mange slags salt til mad, bad og meget andet. Dette link nedenfor fort√¶ller om de forskellige slags salt, men mangler helt historien om mikroplast i saltet.Salt. Fotograf ukendt.
 Her kan du til geng√¶ld l√¶re om flere slags salt fra miner. Der er b√•de salt fra geologiske processer med store tryk i ned til 15 kilometers dybde fra jordoverfladen. Men der er ogs√• for l√¶ngst udt√łrrede have, som har lagt store salt forekomster i undergrunden. Begge disse sidste to typer salt m√• formodes at v√¶re fri for mikroplast, med mindre saltet har v√¶ret udsat for en forurening under forarbejdnings processerne.

                   L√¶s om det her (Healthline).

            L√¶s ogs√• den forrige artikel om mikroplast.
 

Klik her for toppen af siden

27. oktober 2018.  

Smid korsettet  -  drop kemien

I Korea skal man ikke længere ligne en Geisha

Korea anti kosmetik b√łlge; foto Dohwa p√• Instagram .
               En pige uden maske                                        -  og s√•dan her s√• hun ud forinden

 

#smid masken

 Ny b√łlge i Korea mod kosmetisk bortgemte ansigter. Unge i Korea tager den kemiske Burka af og smider korsettet. Det naturlige look er in, og frigjorthed er p√• vej. Det har vi h√łrt om f√łr i Danmark, men i √ėstasien er det uh√łrt. Den kemiske maske har v√¶ret et tegn p√• velstand og sk√łnhed for alle lige siden slutningen af anden verdenskrig.

 Nu vil de s√• bare v√¶re sig selv. I Korea, ligesom i Kina og Japan, ligger der et stort socialt pres p√• folk for at konformere og opf√łre sig p√• den ‘rigtige’ m√•de. Det er selvf√łlgelig blot en almindelig social konvention, som vel ikke beh√łvede at dominere folk. Men i √ėstasien er social standard i direkte forbindelse med patriarkalsk familie struktur, hvor far og mor bestemmer alt, samt en vedvarende angst for at tabe ansigt overfor kollegaer, naboer eller bare andre mennesker i alle mulige sammenh√¶nge  -  et enormt pres at leve under for de unge. 

     (Det er naturligvis ogs√• et pres for for√¶ldrene og de √¶ldre, men de har l√¶rt at f√łlge konventionerne for at f√• accept i samfundet, da de fik arbejde og derp√• b√łrn. Det var almindeligt, at hvis man ikke tilpassede sig, ville man ikke f√• arbejde og m√•ske heller ikke blive gift og stifte familie. Vi har helt glemt her i Danmark, hvor st√¶rk en s√•dan social selv-kontrol kan virke, fordi normerne skiftede i tredsserne og halvfjerdserne. Det er v√¶rd at huske p√•, at noget tilsvarende finder sted i Indien og blandt eksil tibetanerne, hvor hidtil far og mor har bestemt alt.) 
     

Silkedrenge

 S√• det er revolution√¶rt blot at v√¶re sig selv. T√¶nk alligevel: 1968 er nu 50 √•r siden, hvor kvinderne i Danmark sidst smed korsetterne. Det forbl√łffende ved udviklingen i Korea er, at de omv√¶ltende tendenser finder sted blandt teenagere, som endnu ikke er blevet selvst√¶ndige. P√• denne m√•de ligner det udviklingen i Europa og Amerika i tredserne og halvfjerdserne. Men de snerrende b√•nd af social kontrol i Asien er BTS boy band; foto: ibighit.com.meget st√¶rkere, end de var hos os i 1968.
 Billedet viser en ‘silkedreng’ fra BTS boy band.

Nu smider pigerne s√• masken i Korea. Og drengene kaldes for silkekn√¶gte, n√•r de f√łlger moden og fremst√•r mere feminine og f√łlsomme. (Bem√¶rk for eksempel boy bandet BTS fra Korea.)   Det er b√•de et opr√łr mod for√¶ldre myndigheden og den sociale konformitet i √ėstasien. Nu er det tilsyneladende Sydkorea, som g√•r forrest. Men noget tilsvarende udfolder sig i b√•de Japan og Kina. M√•ske vil vi se et ungdoms opr√łr i hele Asien folde sig ud i de kommende √•r. Det kan s√• synes selvmodsigende, at  drengene begynder at l√¶gge make-up, mens pigerne holder op. Men begge ting er udtryk for b√•de forf√¶ngelighed som f√łlge af velstand og den √łgede f√łlsomhed og nedsatte vulg√¶r maskulinitet og feminine unaturlighed, som ungdommen s√łger at opdyrke. Og en s√¶rlig ungdoms kultur, som tydeligt adskiller sig fra for√¶ldre generationen.
 Det betyder n√¶ppe, at ungdommen s√• ogs√• vil interessere sig for  Buddha, for buddhismen forbindes i Asien med Middelalderen og bliver opfattet som en konservativ kraft i samfundene. Men p√• l√¶ngere sigt kan det medf√łre en revurdering af Buddha eg en revitalisering af klostrene og  et nyt friskt udsyn hos Dharmal√¶rerne i hele Asien.

            L√¶s om det her hos The Guardian.

Klik her for toppen af siden
Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

L√¶s ogs√•:            De gamle nyheder 2018,  kapitel 1 (jan. - feb.)
                        De gamle nyheder 2018,  kapitel 2  (februar.)
                  De gamle nyheder 2018,  kapitel 3  (feb. - marts.)
            De gamle nyheder 2018, kapitel 4  (marts - april)
                De gamle nyheder 2018,  kapitel 5  (maj - juni)
                    De gamle nyheder 2018,  kapitel 6  ( juni - august)
                        De gamle nyheder 2018,  kapitel 7  (august - sept.)
                           De gamle nyheder 2018,  kapitel 8  ( sept. - oktober)

11. oktober - opdateret den 13. oktober 2018.  

De to Karmapa'er m√łdtes i Frankrig
for at l√¶re hinanden at kende  -  al begyndelse er godt

Trinley Thaye Dorje og Ogyen Trinley Dordje m√łdtes den 11. oktober 2018. Foto fra Karmapa's netsted.

 

 

 

Karmapa  Thrinle Thaye Dordje og den 'alternative' Karmapa  Ogyen Thrinle Dordje m√łdtes i Frankrig for at l√¶re hinanden at kende og s√łge at udvikle et samarbejde.

 Det er meget bem√¶rkelsesv√¶rdigt og uventet. M√łdet fandt sted uden varsel og uden nogen s√¶rlig anledning, s√• vidt vides. Sandsynligvis for at alle de andre, som har haft en finger med i spillet omkring splittelsen i  Karma Kadjy siden 1992, ikke skulle kunne blande sig og forplumre m√łdet. Vi har ganske vist ventet l√¶nge p√•, at de to skulle m√łdes og pr√łve at finde m√•der til at overvinde skismaet. Hvem skulle ellers kunne g√łre det? Det er f√łrste gang, de m√łdes.

 De har brugt et par dage til samtaler og har nu udsendt en f√¶lles erkl√¶ring.  De er begge meget glade for at have m√łdt hinanden.

                        L√¶s alt om det her  (To Karmapa’er m√łdtes)

Klik her for toppen af siden

14. oktober 2018.  

Kadjy M√łnlam i Bodhgaya, Indien
  afholdes den 16. til den 22. December 2018

 

Thrinle Thaye Dordje Jamgon Rinpotje og Beru Khyentse Rinpotje i Bodhgaya 2017_450px

 Den 17. Karmapa  Thrinle Thaye Dordje inviterer alle til at deltage i den √•rlige  Kadjy M√łnlam  i  Bodhgaya den 16. til og med den 22. december 2018. Ceremonierne starter traditionelt et par dage f√łr med Lama danse i Karma Templet, hvor  Jamgon Kongtrul og Beru Khyentse rinpotje bor.  (De tre Lama’er ses p√• billedet fra den sidste gang, hvor ceremonierne blev afholdt i 2017.)

 Kadjy M√łnlam er en betydningsfuld √•rlig begivenhed for  Karma Kadjy traditionen. Tusinder samles omkring  Karmapa, som han sidder under  Bodhi tr√¶et  ved  Mahabodhi templet, hvorunder ogs√•  Buddha Sakyamuni sad, da han opn√•ede sit  Nirvana  for 2600 √•r siden. Ceremonierne fokuserer p√•  Samanthabhadra’s √łnskeb√łn, som kaldes for 'Kongen af √ėnskeb√łnner,' men der vil ogs√• komme indvielser og instruktioner i  Buddhadharma.

Bodhitræet i Bodhgaya med Mahabodhi Templet i baggrunden.

Bodhi Træet i Bodhgaya

 "N√•r vi samles p√• det  hellige sted, hvor Buddha Sakyamuni n√•ede  oplysningen og ofrer  b√łnner for fred og velf√¶rd for alle  sansende v√¶sner, vil der opst√• enorme samlinger af menneskelige  dyder, erfaring om  visdom og  [de to slags]  gavn,"  siger Karmapa p√• sit netsted.

L√¶s om det her p√• Karmapa’s netsted   -  & -   M√łlam netstedet.

            Links til teksten:  Samanthabhadra's √łnskeb√łn     -  & -

                  Samanthabhadra’s √łnskeb√łn med store bogstaver

B√łnnen p√• dansk i bogform  (Birgit Scott-  & -   Shamarpa’s kommentar

Klik her for toppen af siden

16. oktober 2018.  

Canada tillader cannabis

Canada legaliserer cannabis 17. oktober 2018.  Fotograf ukendt.

 

 

Canada tillader hashish, cannabis sativa indica, fniseurt, chums, galar og s√• videre - til sjov og ballade, kost tilskud eller medicinsk brug. En ny lov tr√¶der i kraft den 17. oktober. Den implementeres lidt forskelligt i den forskellige provinser i det store land, men tilladelsen bliver p√• linje med Uruguay. Nogle steder f√•r folk lov til at dyrke planter hjemme i haven i begr√¶nset antal. Andre steder ikke. Nogle steder bliver salget af cannabis en offentlig forretning, andre steder privat.  Ligesom for alkohol er der en aldersgr√¶nse for, hvorn√•r man kan k√łbe sin fniseurt.

 I USA er reaktionen p√• unions niveau negativ, og man har t√¶nkt sig at v√¶re s√¶rdeles skrap ved gr√¶nsekontrollen. Folk, som pr√łver at indf√łre legal cannabis fra Canada til USA, bliver skrevet p√• en sortliste og forbydes adgang til Unionen. Det forekommer jo noget drakonisk, n√•r man t√¶nker p√•, at cannabis er tilladt i flere af Unionens  delstater, men det er det jo ikke tilf√¶ldet p√• unions niveauet - endnu.

 Dette initiativ kan forh√•bentlig f√• de danske politikere til at v√•gne op til d√•d og legalisere urten her i vores egen andedam. Det er en skandale, at man overlader cannabis markedet til organiserede kriminelle bander ved det g√¶ldende forbud. Det er jo i praksis en form for indirekte statsst√łtte til disse bander. Og de betaler ikke moms.
 Vores lovgivere b√łr overveje en legalisering, ikke mindst for bedre at kunne hj√¶lpe  i tilf√¶lde af misbrug  - hvilket jo naturligvis vil forekomme. Det bliver nemmere at f√• fat i misbrugerne,  n√•r alting foreg√•r √•bent og lovligt. Men legaliseringen kan ogs√• indf√łre for f√łrste gang nogensinde  en egentlig forbruger beskyttelse. Det mangler virkelig.
 Endelig kan legalisering give staten store moms indt√¶gter. Der kan ogs√• indf√łres andre afgifter for eksempel til at finansiere misbrugs centre og vejledning. Desuden vil man spare mange ressourcer hos politiet, som i stedet kan inds√¶ttes mod indbrud, cyber kriminalitet og andre fors√łmte omr√•der. Ogs√• i f√¶ngslerne vil man spare, fordi mange indsatte er d√łmte for handel med den sjove plante.

 Et flertal i befolkningen er allerede for legalisering. Det er politikerne, som er reaktion√¶re og blinde for deres indirekte st√łtte til organiseret kriminalitet.

            L√¶s om det her (Rolling Stone)   

                        Eller her  (CTV News, Canada)

                                      L√¶s ogs√• den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

16. oktober - opdateret den 19. oktober  2018. 

Brugen af koncentrationslejre i Kina er omfattende
- og stigende - nu er det oven i k√łbet lovligt

Kina Jixian Pavilion i Hangzhou, foto Han Chuanhao.

 

Billedet: det er koldt i Kina, og nakken b√łjes. Sandheden er meget syg.

 

Der sker i √łjeblikket en voldsom undertrykkelse af uighur folket i Sinkiang provinsen i den nordvestlige del af det kinesiske imperium, ret nord for Tibet. Det er voldsommere end i Tibet, og Uighurland tiltr√¶kker ikke i s√• h√łj grad de internationale mediers opm√¶rksomhed som Tibet. Men det er den samme type bes√¶ttelse og kn√¶gtelse af friheds elskende folk.

 Uighurerne har boet her i tusinder af √•r og er et tyrkisk folk. Landet blev en tyrkisk provins af Manchu eller Ching imperiet i kejsertiden. F√łr Ching kejserne var det Dzungar mongolerne, som styrede landet med h√•rd h√•nd, s√• uighurerne var ikke s√• utilfredse med Manchu magt overtagelsen p√• Christian den fjerdes tid. Det blev til en helt anden historie under de kinesiske kommunister; blandt andet med en meget stor indvandring af Han-kinesere fra Kina, som man ikke s√• tidligere.

 I angst for islamisk terror og for at f√• gjort k√•l p√• enhver uafh√¶ngigheds trang, samt for at f√• absolut religi√łs kontrol af befolkningen, har de kommunistiske Han-kineserne i √•revis lavet koncentrations lejre for landets oprindelige beboere, n√•r og hvis de viser tegn p√• modstand overfor Han-kinesernes tilstedev√¶relse i Uighurland. Koncentrations lejrene kaldes for ‘gen-uddannelses lejre’ og de fyldes i √łjeblikket til bristepunktet. Det er b√•de en skandale og en dyb tragedie. Og muligvis en forsmag p√•, hvor galt det kan g√• ogs√• i det tibetanske kultur omr√•de. Der er ogs√• koncentrationslejre i Tibet, men ikke med n√¶r s√• mange indsatte som i Uighurland.
 Uighurerne er skam i det store og hele patrioter. De tror blot ikke p√• det kinesiske imperium og har sv√¶rt ved at finde gode grunde til at underst√łtte den kinesiske bes√¶ttelse af deres land, s√•dan som kineserne forlanger.  Derfor er der mange tibetanere, som solidariserer sig med uighurerne, selvom disse tyrkere er muslimer og bor langt v√¶k fra Tibet.

 At sende folk i koncentrationslejr er en administrativ beslutning, som myndighederne i Kina kan foretage, uden at foranstaltningen skal for en domstol. F√łrhen gjorde man det uden lovligt grundlag, hvis kommunisterne ikke synes, at folk opf√łrte sig p√• den ‘rigtige’ m√•de. S√• ‘forsvandt’ folk bare. Nu har det kinesiske parlament vedtaget en lov om koncentrationslejrene, som s√¶tter det hele i system og legaliserer politikken. Det vil sige, at folk fortsat kan blot ‘forsvinde’ - men nu er det ogs√• lovligt. Typisk f√•r de ‘forsvundnes’ familier f√łrst noget at vide, hvis og n√•r der kommer en retssag. Det s√¶tter en skr√¶k i livet p√• folk med denne uvished og vilk√•rlighed.

                  L√¶s om det her  (Washington Post)  
                         Eller her  (The Guardian)

Klik her for toppen af siden

 Sinkiang's  guvern√łr siger, at livet 'f√•r flere farver,’ n√•r muslimske uighurer sp√¶rres inde i koncentrations lejrene. Det er en h√•n mod almindelig anst√¶ndighed. Det er for langt ude. S√• derfor skriver jeg om det. Der er ikke megen omtale i de danske medier om dette.

 Og det er ogs√• en advarsel: retsstaten er sat p√• pause i hele Kina. Investeringer og samhandel er p√• meget usikker grund. Alle danskere b√łr passe p√•. I princippet er det ikke sikkert at bes√łge og rejse i Kina. Hvad danske virksomheder ellers f√•r lavet i Kina, s√• b√łr de i stedet f√• tingene produceret i for eksempel Indien, som faktisk er en retsstat, selvom der ogs√• er korruption. Om dansk eksport til Kina  -  og danske rederiers transport af varer til og fra Kina  - kan forts√¶tte, vil tiden vise. Men alle kan liges√• godt v√¶nne sig til, at de s√¶dvanlige tilstande ikke kan forts√¶tte, simpelthen fordi vi har stolet for meget p√• den kinesiske regering og h√•bet for meget p√• en demokratisk udvikling.

 Kina er p√• vej til at kuldsejle etisk, politisk og √łkonomisk, sk√łnt det sidste punkt er en lidt anden historie, som denne artikel ikke omhandler. Kina er ogs√• ved at forpeste sine lande  med omfattende forurening. Det er synd for alle og en stor ulykke under udvikling, som kommunisterne blindt styrer mod. Og v√¶r ikke i tvivl: det er kommunisterne, som styrer, sk√łnt der ikke er meget kommunisme tilbage i partiet. Tibet og Uighurland er samspilsramt i denne sammenh√¶ng  - ligesom resten af det kinesiske imperium.

                  L√¶s lidt baggrund her   &   L√¶s om lejrene her  (BBC)   
 

 The Guardian rapporterer om en ny kinesisk politik overfor europ√¶iske lande, som kaldes: ‘knust procel√¶n’ med svenskerne som eksempel. Det er faktisk en opfordring til at forlade Kina, hvis nogen skulle v√¶re i tvivl, samt en opfordring til regeringen om at modarbejde kinesisk propaganda. 
      L√¶s her om denne forvr√¶ngningens kunst.

Læs også den tidligere artikel om kinesiske forhold.
 

Klik her for toppen af siden

20. oktober 2018.  

Ansvarlige investeringer

Lotus lotus og lotus i Dordogne, Frankrig 2015. Foto Lama Tendar Olaf H√łyer.

 

 

 

 

Har du for mange penge, eller skal du investere i din pension? S√• b√łr du l√¶se  (og se videoen)  hos magasinet 'Fortune' fra august. Artiklen hedder:  Hvorfor etisk ansvarlige aktier kan hj√¶lpe dig med at vinde over markedet.

 Den er skrevet af af Ryan Derousseau i 'Fortune' den 22. august 2018.  Mange g√•r ud fra, at investeringer i etisk korrekte firmaer n√łdvendigvis koster penge. S√•dan er det i hvert fald ikke l√¶ngere, men man skal naturligvis kende de etisk ansvarlige firmaer.  Eller finde nogen, som g√łr.

Klik her for toppen af siden

27. oktober 2018.  

Forvandlingen af Larung Gar fortsætter

 

Larung Gar småhuse. Fotograf ukendt.

 

 

Der foreligger nu nye billeder til at illustrere omfanget af nedrivningerne i Larung Gar i Kham. Der er derimod ikke informationer om omfanget af bortvisninger og det nuv√¶rende antal af beboere i den store bebyggelse. De kinesiske myndigheder har sat sig tungt p√• det tidligere selvstyrende lokal samfund af klostre, templer og  shedra'er. Men der er stadig mange sm√• selvbyggede huse med individuelle munke boliger spredt ud over omr√•det som et andet Christiania. Der er ogs√• bygget nye og meget anderledes boliger til nonner tilh√łrende et lokalt kloster.
 Billedet viser et lille udsnit med typiske blokhuse i Kham stil og r√łd maling i let t√•ge.

 F√łrhen boede her over 16.000 mennesker  - nogle siger 40.000 -  mens det er myndighedernes hensigt, at der blot skal bo nogle f√• tusinde.  Det er uklart, hvilke kriterier myndighederne anl√¶gger for ophold p√• stedet. Der lader til, at man fra centralt hold simpelthen mener, at dette er for h√łj en koncentration af religi√łse mennesker. De kunne jo muligvis under visse omst√¶ndigheder finde p√• at forene sig  med deres egen politik. Bevares  - det er da t√¶nkeligt, men er denne reaktion en varig l√łsning?

 Det kinesiske imperium er opsat p√• magt politik og p√• at knuse modstand. Hvis man i stedet √łnsker virkeligt at forene imperiets mange nationer og etniske grupper, m√• man f√łrst nedl√¶gge imperiet og den imperiale tankegang. Og derp√• foresl√• en egentlig og frivillig union, ikke?

     (En s√•dan tanke er strafbar i det kinesiske imperium, ligesom man heller ikke m√• betegne Kina som imperialistisk. Sandheden er for kommunisterne  i denne sammenh√¶ng underordnet. Tilsyneladende h√•ber partiet, at man ved at kalde l√łgn for sandhed kan fremtvinge den √łnskede virkelighed over et par generationer. At dette tanke s√¶t er sygt og vil f√• enhver sans for sandhed til at r√•dne v√¶k, ser man bort fra, hvis man alts√• er klar over det.)

 I stedet kr√¶ves der lydighed overfor det imperiale tanke s√¶t, som kommunisterne kalder ‘national tankegang,’ hvilket kun en Han-kineser kan forst√• som ‘national.’
 N√•, som konsekvens af denne imperiale tankegang og √łnske om lydighed og kontrol har kineserne aflyst en lokal  m√łnlam ceremoni, som traditionelt afholdes i Larung Gar ved slutningen af oktober m√•ned. Den blev ogs√• aflyst de sidste to √•r med diverse d√•rlige undskyldninger.

 Men denne gang angives √•rsagen at v√¶re Larung Gar's status som et undervisnings kompleks. I f√łlge myndighederne m√• et undervisnings Ensrettet mod h√łjre. Alle skal underordne sig kommunist partiet.institut ikke organisere religi√łse m√łder. √Öbenbart heller ikke religi√łse undervisnings institutioner. Det er s√•, hvad der siges officielt, sk√łnt der ogs√• er klostre i Larung Gar, som jo hele tiden er i gang med religi√łs aktivitet, og munkene og nonnerne m√łdes ogs√• hver eneste dag til religi√łse m√łder  (?).

 Igen synes to modstridende √łnsker at v√¶re oppe at toppes blandt de kinesiske myndigheder. De lokale myndigheder √łnsker at fremme turismen til Larung Gar, mens de centrale myndigheder √łnsker at stramme kontrollen med hvem, som bor der samt hvem, som kommer p√• bes√łg. Denne bestr√¶belse er blevet organiseret ned i de sm√• detaljer, s√• der nu er afgr√¶nsede bydele i Larung Gar med deres lokale parti kadrer til at kontrollere folk, samt en masse politi og overv√•gnings kameraer.
 Faktisk lader det til, at man i hvert fald for tiden pr√łver at holde bes√łg borte fra omr√•det med dette forbud mod ‘religi√łse m√łder.’  Men det er til geng√¶ld muligt, at man slapper af igen, n√•r s√¶ssonen for m√łnlam er forbi. De lokale myndigheder h√•ber jo p√• en √łget turisme.

Klik her for toppen af siden

 Forvirringen bliver ikke mindre af, at man har opdelt Larung Gar i dels Shedra institutionen, som er undervisnings afdelingen, samt et decideret kloster, som angiveligt skulle adskilles fra shedra’en med en mur.  Praradokset bliver totalt, n√•r man t√¶nker p√•, at der ikke blot bor tibetanere i Larung Gar. Der er faktisk mange residerende Han-kinesere, som er elever i  Nyingma traditionen  og b√•de bor og studerer der.

 Oven i denne i √łvrigt prisv√¶rdige multikulturelle virkelighed kommer, at mange penge til finansiering af Larung Gar ogs√• kommer fra Han-kinesere, som bor langt v√¶k i selve Kina. S√• hvis den kinesiske regering virkelig √łnsker at fremme forbr√łdring blandt Han-kinesere og tibetanere, burde de udvidde Larung Gar og Yarchen Gar. Dette viser blot hvor selvmodsigende kommunisternes politik er. Eller ogs√• er det Trafik skilt for 'fletning' - to str√łmme forenes. Kommunisterne er m√•ske slet ikke interesseret i en forbr√łdring af Han-kinesere og tibetanerne.dette netv√¶rk af folk over hele det kinesiske imperium, som man synes er blevet for stort, og som ikke best√•r af kommunistiske kadrer. Men er f√¶lles om noget helt andet. Netv√¶rk kan jo bruges til opr√łr.
 Under alle omst√¶ndigheder er alle disse tiltag et overgreb p√• religions friheden og brud p√• menneske rettighederne i Larung Gar, og i strid med den kinesiske grundlov.

 Man synes dog fortsat opsat p√• at udvikle turismen. I det centrale omr√•de er mange huse revet ned for at give plads til store hoteller. P√• ligpladsen, hvor de afd√łdes lig gives til fort√¶ring af gribbe, har man bygget, hvad kritiske bes√łgende har betegnet som ‘Disney’ kulisser.

 Bes√łgende til Larung Gar har betegnet atmosf√¶ren p√• stedet som d√łd og borte. Visse af de bortviste munke og nonner har f√•et store problemer p√• deres nye opholds steder, fordi de kommer fra Larung Gar. Desv√¶rre er udviklingen p√• vej i en d√•rlig retning ikke blot her, men i hele Kina. Det er resultatet af en syg tankegang, krydret med l√łgn og ledsaget af vold og magt. Det er synd for alle, som bor indenfor det kinesiske imperium.

L√¶s om det her.   
Læs også en rapport fra 'Tibet Watch' her.

Se også videoen:
  'Larung Gar, The World's Largest Tibetan Buddhist Institute'

 

 

Larung Gar set fra luften

 Larung Gar er muligvis det st√łrste buddhistiske kloster kompleks i verden. I stedet for at fejre denne rekord, er de kinesiske kommunister bange for, hvad de mange mennesker, som her er koncentreret om alt muligt andet end kommunismen og det ‘nationale’ sammenhold, kan finde p√•. For at danne sig et overblik er her et sattelit foto af Larung Gar. De mange sm√• huse lyser r√łdt i sollyset, undtagen husene for neden, som ligger i skygge af en bjergryg.

Larung Gar f√łr nedrivningerne i Januar 2016. Foto: Apollo-mapping.

        Omkring en tredjedel af husene er revet ned, siden billedet blev taget. Alle de tilsyneladende brune huse for neden er v√¶k i dag, mens de √łvrige nedrivninger er foretaget i centrum for oven omkring de store bygninger og rundt omkring i bebyggelsen op ad bjergsiderne. De hvide felter er sne og de sorte er skyggesiden af bjergryggen. Foto: Apollo Mapping.

 L√¶s ogs√• om de kinesiske betr√¶belser p√• at underordne de tibetanske buddhistiske traditioner  under traditionel kinesisk buddhisme.

 L√¶s ogs√•:  den forrige artikel om den kinesiske politik her.

             L√¶s ogs√• den forrige artikel:  om Larung Gar og Yarchen Gar.

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk