regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf H√łyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder 2019

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indhold

   Slut med Nyheds tjenesten som du kender den - artikel til h√łjre

   Se og lyt med dit hjerte: folk drukner p√• flugt. Karmapa i b√łn.
   Vinter i Kham   (stort fotografi)
   Nu er de ved at l√¶re det: 'The human person is a process, not a thing'
   Tibetansk Nyt√•r var tidligt i √•r
   Forbyd burh√łns ved lov - ny kampagne ved Dyrenes beskyttelse
   S√• forsvandt Bodhi Path Foreningen uden en lyd
   Mikro dosis med hallucinogener mod depresion
   Nu er det 60 √•r siden at ‘opr√łret’ i Lhasa fandt sted
   Dalai Lama vil genf√łdes i Indien  - Kina protesterer
   Karmapa om terror anslaget mod New Zeeland’s 2 moskeer
   Lama T√łnsang i Monchardon, Frankrig, er alvorligt syg

   Folk drives til vanvid i udrejse center Sj√¶lsmark
   Hjernen er beregnende - er den s√• en regnemaskine?
   Forbudt at flytte til Larung Gar - en slags belejring er begyndt
   Min astrolog Douglas Kl√łvedal er d√łd
   Problemet med 'mindfulness'
   Folketinget √łnsker flere organ donationer  

Maj:
   Karmapa Thaye Dordje bliver 36 √•r gammel
   Genf√łdsel stiger i popularitet hos danskerne
   Vesak faldt i √•r p√• den 18. maj
   En politisk Dalai Lama  -  p√• bes√łg i Rusland
   Nyt h√•b for Burma’s mindretal  - en munk viser vej
   For 30 √•r siden d√łde h√•bet for demokrati i Kina p√• Tiananmen
   Karmapa kursus hos Dhagpo i Frankrig til september
   N√¶r d√łds oplevelser er ret almindelige viser det sig
   Planter er ikke sansende v√¶sner, fordi de er uden hjerne og sanser
   Teenage organ donation er nu tilladt, sk√łnt teenagerne ikke er myndige
   Overv√¶gt er overset som sygdom
   Bodhi tr√¶et i Bodhgaya har det sv√¶rt
   M√•nestr√•ler, en ny overs√¶ttelse af Tashi Namgyal's bog

August:
   Fremmedgjort eller 'super sund' kosmopolit
   Ladakh udskilles fra delstaten Kashmir i Indien ved en ny lov
   Karmapa om Indiens uafh√¶ngighedsdag
   Lama T√łnsang fik en blodprop, men overlevede og har det godt
   Den skandal√łse Sogyal Rinpotje er d√łd
   Kadjy M√łnlam 2019 afholdes 15 - 21 december

   Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye - ny biografi og et biografi projekt
   Det halve af Yarchen Gar klostre og shedra i Kham er revet ned og nonnerne derfra blev sendt i koncentrationslejre
  Film om Bokar Tulku og tummo, den indre ild
   USA’s kongres st√łtter Dalai Lama’s ret til selv at bestemme sin genf√łdsel med santioner mod Kina
   Lama Wangdor er d√łd
   Tibetansk kunst, som smerter 'Min verden er i din blinde plet'

Oktober:
   Karmapa fejrer Mahatma Gandhi’s 150 √•rs f√łdselsdag
   Khenpo Karthar er afg√•et ved d√łden i en alder af 95
   Google browser Chrome i tilbagegang - private data problem

   Karmapas s√łn Thugsey m√• v√¶re den nye 15. Shamarpa

   Buddha Expres toget til de 4 pilgrims steder i Nordindien
   Den halve stupa faldt sammen - en uheldig rekonstruktion
   Den danske social hj√¶lp er syg

   De to Karmapa'ers f√¶lles b√łn for den nye 15. Shamarpa

   Lama T√łnsang er i bedring
   Dalai Lama vil nedl√¶gge eller reformere Tulku Traditionen

   Det h√•rde problem med bevidsthed - igen, men nu p√• video
   Den 15. Shamarpa video fra bes√łget hos Le Bost i september
   Round Up skal rundes ned  - endelig
   Troen p√• penge - en materialistisk religion
   Pas p√• i trafikken - fordg√¶ngerfelt i 3D
   14. Dharma konference i Dharamsala afholdt - intet nyt om at afskaffe Tulku traditionen

   600 vagabonderende tibetanske flygtninge flyttes - Frankrig er blevet flygtningenes foretrukne asyl land
   Lumbini i Nepal f√•r ny international lufthavn med navnet 'Gautam Buddha International Airport'
   En illusorisk sp√łgelses historie om bevidstheds biologi
   Din bil sladrer om dit privatliv til data h√łsterne p√• internettet
   Klima loven vedtaget, men indtil videre er det blot en hensigts erkl√¶ring - i 2020 skal en handlings plan vedtages i Folketinget
   2019 var et godt √•r for dyrs rettigheder  - s√•dan da
 

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

L√¶s ogs√•:            De gamle nyheder 2018,  kapitel  10

2. januar 2019.  

Slut med nyhedstjenesten som du kender den

 

The Human Condition, 1933 - maleri af Rene Magritte. Foto: Rene Magritte_org

 

Ren√© Magritte: ‘den menneskelige tilstand’

 

 

Nyheds siden på Tilogaards netsted har været her lige siden hjemmesiden blev etableret.
 De f√łrste √•r i netstedets historie blev der ikke rapporteret s√• s√¶rlig meget. Det handlede mest om kursus og enkelte epoke g√łrende nyheder, som for eksempel Ole Nydahl’s brev udveksling med  Shamarpa i 2010 og  Dalai Lama’s abdikation som konge af  Tibet i 2011. I 2012 begyndte de rapporterede nyheder at fylde mere, hvilket √łges i de f√łlgende √•r. I 2017 blev der s√• rapporteret mange flere nyheder end tidligere.

 Jeg ved ikke helt, om det skete, fordi der dukkede flere interessante begivenheder op, eller om jeg blot syntes, der skulle rapporteres noget mere. Men i 2018 har det virkeligt eksploderet. Der har faktisk v√¶ret mange ting at skrive om, s√• det er blevet til 10 kapitler. Der er ogs√• i de senere √•r blevet rapporteret om udviklinger i den akademiske verden, som p√• flere m√•der ang√•r buddhisterne og de traditionelle betragtninger, som man anvender i  Buddhadharma. Is√¶r sp√łrgsm√•l om bevidsthed, naturligvis.
 De politiske forhold og nye lovgivning, som i disse tider har trukket Danmark v√¶k fra frisind og tolerance, er blevet rapporteret i deres mest groteske udgaver, fordi ikke alt kan rapporteres her. Hjertel√łsheden har bredt sig i Danmark, s√• det er noteret under protest, ligesom Dronningen gjorde i sin Nyt√•rs tale.

 Jeg er kommet til den konklusion, at jeg i stigende grad har skrevet om alt muligt, fordi vi ikke har noget buddhistisk magasin i Danmark, og fordi jeg som pensionist har f√•et mere tid til at skrive. Jeg h√•ber, at is√¶r de sidste to √•rs rapportager har vist, hvorledes man kan lave et buddhistisk magasin, som d√¶kker bredt. Nu er der jo alle mulige andre Lama Redakt√łren -Tendar Olaf H√łyer, juni 2018. Selvportr√¶t.artikler p√•  Tilogaards netsted, som beskriver Buddhas L√¶re og hvorledes, den indvirker p√• os danskere. Det vil jo ogs√• v√¶re oplagt for et magasin.  Et magasin burde ogs√• rapportere endnu bredere, end jeg har gjort.

  Billedet viser nyhedsredakt√łr Lama’en.

 Der er vist et behov for rapportager fra alle de buddhistiske traditioner, som i √łjeblikket udfolder sig i Danmark. Det er n√¶sten alle dem, som findes i verden, bortset fra de kinesiske, som synes at v√¶re frav√¶rende. Men det er slut nu her p√• netstedet, for jeg har ikke l√¶ngere tid til det.

 Der vil fortsat v√¶re en side med nyheder, men det vil kun v√¶re de aller vigtigste ting, som rapporteres. For eksempel om den nye  Shamarpa,  Karmapa p√• bes√łg i Europa og interessante Dharma kursus, som kan anbefales. Og den evige diskussion om bevidsthed. Og lignende. Men de mange artikler om alt muligt bliver der ikke mere af. Det m√• andre lave andre steder.
 Jeg h√•ber, at der vil blive dannet et godt buddhistisk magasin i Danmark.

 Men du kan stadig l√¶se de gamle nyheder i  netstedets arkiv fra 2007 og til nutiden.
 

Klik her for toppen af siden

10. januar 2019.  

Vinter i Kham

Pilgrimme på vej til Labrang Kloster i Kham i snevejr; foto He Jian.

Kham’pa pilgrimme p√• vej til Labrang Kloster i  Kham, mens det sner. De er p√• vej fra sted til sted, og alt er enkelt, sk√łnt det ser lidt koldt ud.

Klik her for toppen af siden

25. januar 2019.  

Nu er de ved at lære det:
'The human person is a process, not a thing'

 

En artikel i Aeon online magasinet af Katie Javanaud beskriver den Vestlige tilgang til selvbedragets kunst, inklusive de klassiske og de moderne filosoffers bidrag. Og holder det op mod klassisk buddhisme i al sin enkelhed, hvad angår Selv, person og identitet. Og de to slags sandhed.
 Katie Javanaud er kandidat i teologi og filosofi ved Keble College p√• Oxford Universitetet. Hun har unders√łgt de klassiske buddhistiske anskuelser og er blevet lidt af en ber√łmthed p√• det i akademiske kredse.Katie Javanaud. Ukendt fotograf.

 

 

 Hun skriver:
"Sk√łnt det kan forekomme belejligt fra tid til anden at bedrage sig selv, s√• er det i det lange l√łb 'selv' fremmedg√łrende. Og som vi vil opdage, opn√•r de buddhistiske tilgange til selv bedrag en syntese af praktisk og filosofisk udredning, som er mere fuldst√¶ndig end de fremherskende Vestlige teorier."

"De tidlige buddhister diskuterede ikke eksplicit problemet med selv bedrag - i hvert flad ikke i den forstand, som det opfattes i Vestlig filosofi. Men det de faktisk gjorde, var at fremstille en detaljeret beskrivelse af de tre teorier, som til sammen skaffer et svar til både de filosofiske og praktiske aspekter ved problemet.
 De er for det f√łrste: teorien om ikke-selv, sanskrit:  anatman; for det andet: teorien om villig uvidenhed, sanskrit:  avidya; og for det tredje: teorien om de  to slags sandhed."

 L√¶s artiklen her  (Aeon.co).
 

Klik her for toppen af siden

4. marts 2019.  

Bodhi Path Foreningen er forsvundet uden en lyd...

Bodhi Path International's logo, som bruges af Bodhi Path centrene. Bemærk det gyldne blad fra Bodhi træet i midten. Bodhi bladet er symbolsk for befrielse og oplysning, fordi Buddha Sakyamuni sad under et Bodhi træ, da han erfarede Nirvana.
Bodhi Path netværkets logo

 

Det er ganske vist l√¶nge siden, at vi har h√łrt noget fra foreningen, men nu er den forsvundet fra internettet og er blevet fjernet fra  Bodhi Path International’s liste over centre (Copenhagen Bodhi Path Center). Som stifter af foreningen burde jeg egentlig kunne fort√¶lle hele den langtrukne oph√łrs historie, men jeg har faktisk ikke haft kontakt med folkene omkring foreningen siden 2013.

 I de senere √•r har foreningen kun holdt et par video aftener hos sekret√¶ren. Formanden har tilsyneladende oph√łrt sine aktiviteter i l√¶ngere tid. Det er meget beklageligt, at Bodhi Path Foreningen ikke form√•ede at forvalte en s√• dygtigt formuleret  L√¶replan og samle folk omkring formidlingen af den. Du kan dog stadig l√¶re efter planen her p√• Tilogaard, fordi jeg fik transmission til det hele af  Shamarpa.

 Tilogaard var tidligere et Bodhi Path center p√• Shamar Rinpotje’s opfordring, men efter hans d√łd fik hele netv√¶rket en noget anden karakter og s√łgte en form for ensretning, som ikke var helt kompatibel med min egen m√•de at kommunikere og undervise. I respekt for min mester er Tilogaard dog forblevet ‘associeret’ med Bodhi Path, men deltager s√•dan set ikke i netv√¶rket. Det er netop Shamarpa og L√¶replanen, som vi har til f√¶lles, mens Bodhi Path netv√¶rkets organisations form ikke er egnet til Tilogaard Meditationskole.

 Ogs√• Lama S√łnam og Dargy√© Ling i Frankrig, Lama Luigi og Brescia centeret  (nu kaldet for: Karma Tegsum Ci√≤ Ling) i Italien samt Lama Mariangela og det gr√¶ske center i Athen  (Karma Drubgyu Chokhor Ling) har forladt Bodhi Path i Europa. Til geng√¶ld er der nu et nyt center i Ungarn. Det er selvf√łlgelig ikke det samme uden Shamarpa.

Klik her for toppen af siden

6. marts - opdateret den 13. marts 2019.  

Mikro dosis med hallucinogener mod depresion

 

Rainbow Road; af Daniel Mercadante.

 

 

 

Der synes at v√¶re tvetydige resultater om mikro dosis af enten LSD, psilycybin, ketamin eller DMT mod depression. Det antydes, at den bedste alder for den slags terapi er for folk mellem 30 og 40 √•r gamle. Derimod er det tilsyneladende ikke s√• godt for yngre, hvor hjernerne stadig er i v√¶kst, eller for √¶ldre end 40 √•r gamle.  Disse unders√łgelser og deres resultater er p√• ingen m√•de udt√łmmende eller afg√łrende. Unders√łgelserne kan knapt nok kaldes videnskabelige. Men det er da mere end ingenting.

 Det handler om dosis. Mikrodosis synes at h√¶mme dannelse ny nerve forbindelser i hjernen. Den almindelige dosis for LSD, psilicybin og DMT, s√• man kommer p√• et rigtigt ‘bevidtsheds udviddende’ trip, viser en modsat viksomhed. Nydannelser i hjernens nerve forbindelser stimuleres ved almindelig trip dosis. Det lyder jo lidt kontra intuitivt, men med de sparsomme unders√łgelser, som til dato er foretaget, synes dette m√łnster at fremg√•. Det kan dog kun anses for forel√łbige resultater og en anledning til yderligere unders√łgelser. For eksempel findes der m√•ske en ideel dosis, som er st√łrre end mikro dosis, men mindre end en ‘trip’ provokerende dosis.

 Hallucinogener er muligvis ogs√• godt for andre sygdomme, restituering efter blodprop i hjernen og lignende. Men det er sv√¶rt at forske i, n√•r stofferne er forbudte og videnskabs folk har ber√łrings angst.
 Det man hidtil har formodet om den rette dosis for at opn√• en terapeutisk virkning, m√• vi nu g√• ud fra er forkert.

                        L√¶s om det i online magasinet 'The Atlantic.'

 I USA er en n√¶se spray med et ketamin lignende l√¶gemidel netop blevet godkendt af FDA. L√¶gemidlet hedder Spravato (kemisk navn: esketamine).

 L√¶s ogs√• Jacob Stegenga’s artikel p√• Aeon Online Magazine, hvor han skriver om de g√¶ngse l√¶gemidler mod depression, som m√•ske slet ikke virker. N√•r de virker, er der muligvis tale om placebo virkninger.

 L√¶s hos Gizmodo om den manglende forskning og nye produkter.

Læs også den tidligere artikel

 samt:  artiklen om cannabis  (fra 2017).

Klik her for toppen af siden

15. marts - opdateret 21. marts 2019.  

Karmapa om det voldsomme og r√¶dsomme terror angreb p√• fredelige forsvarsl√łse  lovlydige
og uskyldige muslimer i New Zeeland

Må det aldrig ske igen noget steds. Må alle få fred.

 

Den 17. Karmapa Thaye Dordje, februar 2019. Foto Thule Jug.

 

Ved fredagsb√łnnen den 15. marts blev to moskeer angrebet af i hvert fald en sindsforvirret person. Med et halvautomatisk v√•ben sk√łd og dr√¶bte denne person 49 uskyldige mennesker, som i fred dyrkede deres religion. Et lignende antal mennesker blev s√•rede ved disse angreb. Politiet har foretaget en anholdelse. Det vides ikke, om flere var med i en sammensv√¶rgelse omkring denne terror handling. 3 andre personer er anholdt, men der vides ikke noget om deres deltagelse eller st√łtte til voldsmanden. Den anholdte massemorder er fra Australien. Han var ikke kendt af politiet eller sikkerheds tjenesterne i New Zeeland og Australien.
                         L√¶s om det her  (Reuters).

    I den anledning har Karmapa Thaye Dordje straks udsendt dette brev til os alle:

                          “K√¶re Dharma venner.”
 "Jeg blev meget ked af det, da jeg h√łrte om skyderiet p√• masserne ved moskeerne i Christchurch, New Zeeland. Mens jeg skriver, er mindst 40 mennesker blevet dr√¶bt under deres fredagsb√łn, og 48 mennesker er s√•rede.”   [I alt 49 mennesker er indtil nu d√łde i f√łlge Reuters.]New Zeelands flag p√• halv. Foto Reuters.
 “Bed af hele dit hjerte for fred i sindet hos de, som d√łde. Bed for de, som er ramt af denne tragedie og for alle de, som er ramt af de andre tragedier, som r√łrer vores hjerter.”
 “Bliv ikke fortvivlet. Bed i stedet af hele dit hjerte, p√• hvilken som helst m√•de, som du kender til.”
 “Medit√©r, hvis du kan, men lad ikke h√•bl√łshed ramme dit hjerte, og lad dig ikke bukke under for overv√¶ldende frygt.”
 “Lad os bede for ofrene for dette forf√¶rdelige angreb og deres k√¶re  [efterladte] og for hele folket p√• New Zeeland.”
                        “Med f√łlelse, den 17. Karmapa."

Læs den oprindelige meddelelse her.
 

 Karmapa udsendte dette brev midt i sin undervisning p√• KIBI instituttet i New Delhi, Indien. Karmapa Thaye Dordje underviste i  Bodhicitta...

 

KIBI kursus sluttede med bes√łg

Karmapas s√łn Thugsey med mor

 

 Karmapa Thaye Dordje afsluttede sit kursus i  KIBI med et bes√łg af sin kone  Rintjen Yangzom og s√łn Thugsey til alles begejstring  (se billedet).

Klik her for toppen af siden

31. marts 2019.  

Lama T√łnsang er alvorligt syg

Lama T√łnsang. Foto fra hans hjemmeside.

 

 

 

 

 

Den store  Mahamudra mester og  Tj√łdmester Lama  T√łnsang  (se billedet) i Montchardon ved Grenoble i Frankrig er blevet alvorligt syg. Han er allerede en gammel mand. Tidligere i marts m√•ned blev der konstateret an√¶mi, alts√• blodmangel i Lama T√łnsang’s system. Han fik s√• blod p√• hospitalet og fik det straks meget bedre. Da l√¶gerne unders√łgte √•rsaget til an√¶mien, fandt de en kr√¶ft knude i hans mave. Den var ikke s√¶rlig stor og uden metastaser, s√• den gamle Lama skal nu opereres og bagefter i kemoterapi. Lad os h√•be, at alt g√•r godt.

                        L√¶s meddelelsen her  (PDF).

Klik her for toppen af siden

17. april 2019.  

Hjernen er beregnende
- er den så en regnemaskine?

 

Kevin Lande. Foto fra hans netsted.

Kevin Lande 

 

En artikel i Aeon online magasinet foreslår, at ingen ved, hvad udtrykket 'hjernen er en computer' egentlig betyder. Problemet er, at det er svært at definere 'beregning' - hvad er det for noget? Vi kan relativt nemt regne ud, at hjernen beregner, men hvordan bærer den sig ad? Hvad er beregning for en hjerne?
"We’re on to something when we say the brain is a computer, but it might not be clear for a while what exactly it is that we’re on to."

 Artiklen er skrevet af Kevin Lande, Ph. D. i filosofi fra UCLA.
For tiden er han ansat på Antwerpens universitet, men tiltræder et professorat i York universitet til juli 2019. Hans expertise er i filosofi om sind og psykologi.

Klik her for artiklen.

Klik her for toppen af siden

20. april  - opdateret den 21. april 2019.  

Forbudt at flytte til Larung Gar

nu er den gal igen igen...

Larung Gar, sm√•huse i traditionel t√łmmer konstruktion.

 

Billedet viser et typisk udsnit af husene i Larung Gar. 

 

I f√łlge RFA (Radio Free Asia), det amerikanske propaganda medie, er den gal igen i Larung Gar. Det er nu blevet forbudt for institutionen at modtage nye studenter og beboere. Larung Gar er en  shedra, et traditionelt institut for h√łjere studier af  Buddhadharma, som opstod som f√łlge af liberaliseringen i Kina under Deng i firserne. Larung Gar ligger i  Kham i en h√łjt beliggende og afsides del af landet. Stedet blev hurtigt et stort foretagende, hvilket de kinesiske kommunister har opfattet som en trussel mod deres kontrol over de  tibetanske lande. Larung Gar er en  Nyingma institution og flere klostere for b√•de munke og nonner.

 Der er nu lukket helt for tilgangen af nye studerende og bos√¶ttere. I de senere √•r er der blevet revet rigtig mange huse ned og flere tusinde beboere er tvunget v√¶k. Men tilsyneladende har disse tiltag ikke v√¶ret nok for den kinesiske regering. Det kunne jo tyde p√•, at de bortviste blot siver tilbage. Det er en stor tragedie. Larung Gar er ikke en politisk organisation, men den spontane m√•de, hvorp√• hele byen er opst√•et, er √•benbart ikke noget kommunisterne billiger.
 P√• Larung Gar’s bedste tid var der omkring 16.000 beboere ved et konservativt sk√łn. Andre mener, at der var mellem 20.000 og 40.000. Hvor mange der er nu er uvist. Det er meget sparsomt med nyt fra denne del af verden.

L√¶s om det her.  

 EU parlamentet har den 19. april 2019 vedtaget en resolution, som tager afstand fra Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne, is√¶r hvad ang√•r tibetanere, Uighurer, Kazakker og kristne i det kinesiske imperium. M√•ske burde Folketinget g√łre noget tilsvarende.

                        L√¶s resolutionen her.

 

 Noget tilsvarende foreg√•r i Yarchen Gar i  Kham. Tusinder af munke og nonner er blevet fordrevet.
Forvisninger og nedrivningerne i Yarchen Gar i dette for√•r f√łlger lige i h√¶lene p√•  belejringen af Larung Gar.

  L√¶s om det herog her  (RFA).

Læs også den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

22. april 2019.  

Min astrolog Douglas Kl√łvedal er d√łdDouglas Kl√łvedal i 1971. Fotograf ukendt.

 

 

 

Douglas i 1971. 

 

Det var ikke fordi jeg brugte hans ekspertise s√¶rlig meget, hvilket mange andre derimod har gjort. Men tilbage i 1973 var han helt afg√łrende for mit opg√łr med milit√¶rn√¶gter tjenesten, s√• jeg kun brugte 8 aktive dage i statens tjeneste som milit√¶rn√¶gter. Hans forudsigelser var meget pr√¶cise og brugbare, selvom hans horoskoper var meget vanskelige at l√¶se. Han h√•ndskrev dem altid i meget sm√• rubrikker. Det er en historie helt for sig selv. Det l√• i kortene, at Douglas skulle v√¶re astrolog allerede fra hans tidlige ungdom.  Douglas blev efter halvfjerdserne stigende optaget af kinesisk astrologi. Han slog sig ned p√• Christainshavn i tresserne, hvor han fik kontakt med den dav√¶rende danske ungdoms avantgarde, som siden blev kaldt for hippier. Han var et varmt og empatisk menneske. Hans kone Marca Merica  (f√łdenavn: Marca van Wassenaaroverlever ham og bor nu i Berlin.

 Douglas Kl√łvedal Lannark kom oprindeligt fra USA. Han blev f√łdt i 1944. Douglas boede i kollektivet ‘Maos Lyst’ sammen med de andre ber√łmte medlemmer af ‘Kl√łvedal’ klanen fra slutningen af tresserne. Han har ogs√• haft en virksomhed i Berlin. Ebbe Kl√łvedal Reich pr√¶senterede Douglas i dansk fjernsyn i en udsendelses r√¶kke, hvor astrologi blev sat til afstemning for sin p√•lidelighed. Douglas gav en glimrende pr√¶sentation, men seernes flertal troede ikke p√• ham. Douglas medvirkede i 1989 i Janne Gieses film ”Mellem himmel og jord”. Han har lavet horoskoper for utrolig mange kendte 'hippier' fra tresserne og halvfjerdserne. Han fik sidenhen KOL, som besv√¶rede ham i mange √•r. I det sidste √•rs tid kunne han ikke ret meget og hukommelsen begyndte at svigte. Han sov stille ind i 'Mao's Lyst' kollektivet den 16. april 2019. En legende er borte. L√¶nge leve hans minde.

Klik her for toppen af siden

5. maj 2019.  

Karmapa har f√łdselsdag

17 Karmapa portræt 2019 foto Tokpa Korlo_350px

 

 

 

 

 

Mandag den 6. maj er det  Karmapa  Thaye Dordje’s f√łdselsdag. Han bliver 36 √•r gammel. I den anledning laver de  pudja p√• KIBI institutet i New Delhi, som varer i tre dage og slutter den sjette.
 Folkene p√• KIBI laver  Mahakala Pudja med  ganachakra og vil ogs√• recitere alle  Pradj√Īaparamita Sutra'erne. Mandag morgen vil folkene give en  Mandala ofrings ceremoni for at Karmapa m√•tte leve l√¶nge og godt.

Læs om det her.

Klik her for toppen af siden

7. maj 2019.  

Genf√łdsel stiger i popularitet

Skoene er stillet. Foto fra Nike.

 

 

Andelen af danskere, der anser reinkarnation for virkelig, er nu steget til 24 procent af befolkningen, viser en ny unders√łgelse. Dermed er  genf√łdsel, som det kendes fra de indiske kulturer og √ėstasien, en mere anvendt forestilling end de kristnes forventning om genf√łdsel blot i et  paradis eller en 'evig fortabelse.'
 Den klassiske kristne forstilling om paradis og helvede er jo ogs√• en tro p√• genf√łdsel, men der er traditionelt kun disse to muligheder. Til geng√¶ld varer begge tilstande for evigt  - i f√łlge traditionel kristendom. Typisk tror 19 procent af danskerne p√• et kristent paradis. Der oplyses ikke noget om, hvor mange som tror p√• ‘helvede.’
 Der er s√•ledes flere, som anser genf√łdsel i en eller anden almindelig form  - for eksempel som menneske en gang til -  for realistisk, mens det traditionelle kristne syn ikke svarer til, hvad et flertal af Folkekirkens egne medlemmer mener i vore dage. Det har vi vidst l√¶nge, men nu er der alts√• nogle nye tal. Hvad det store flertal af danskere s√• mener, siger unders√łgelsen ikke noget om. Men unders√łgelsen antyder, at de ‘rigtige’ kristne kun udg√łr 19% af Danmarks befolkning. Resten af Folkekirkens store medlems skare f√łlger alts√• ikke den officielle kristne teologi. Imidlertid er de m√•ske mere i overensstemmelse med Jesus,  end Kirken er.

 Kristeligt Dagblad skrev:  "Poul Henning Bartholin mener, at problemet ligger i, at man i folkekirken har v√¶ret tilbageholdende med at s√¶tte ord p√•, hvad der sker efter d√łden. Det skyldes is√¶r teologen P. G. Lindhardt, der i 1950’erne gjorde op med de meget klare forestillinger om efterlivet  [som var almindelige f√łr i tiden]. Og de tanker blev efterh√•nden til den g√¶ngse teologi p√• omr√•det i folkekirken."
 Det religi√łse dagblad fort√¶ller ikke, hvad disse ‘klare forestillinger’ om ‘livet efter d√łden’ var for noget, og hvorfor dette her omtales som et problem. Ligesom de heller ikke skriver noget om, hvad man traditionelt i √ėst- og Sydasien forbinder med tanker om reinkarnation, og hvorfor dette burde v√¶re i strid med kristendommen.

 S√• vi blev ikke s√¶rlig klogere af denne √łvelse. Man kunne jo have spurgt folk, om de virkelig forventer genf√łdsel, eller om de blot h√•ber p√•, at alt trods alt ikke er helt slut og overst√•et, n√•r de d√łr. Selvom denne nyhed m√•ske g√łr visse kristne nerv√łse, s√• er forventningen om genf√łdsel ikke n√łdvendigvis s√¶rlig realistisk.  (L√¶s her om:  bardo). De fleste f√łler blot en vis lettelse ved, at de skal have et nyt og friskt liv. Deres angst er, at der er intet efter livet og at d√łd betyder det store og totalt afsluttende punktum.  Buddha Sakyamuni sagde, at hvis alt oph√łrer med d√łden, s√• ville der ikke v√¶re noget problem for den enkelte. Problemet er faktisk, at du bliver genf√łdt, hvad enten du vil eller ej  - p√• grund af  karma. Og du kan ikke styre det...

L√¶s om det her  (Kristeligt Dagblad).  L√¶s ogs√• om:  genopstandelse.

Klik her for toppen af siden

24. maj - opdateret 30. maj 2019.  

Håbet genopstår i Burma

 

Theravada munken U Bandatta Seindita fra Burma foto fra Facebook

 

 

 

 

Den 16. maj 2019 begyndte et lys at sprede sig i Burma  (Miyanmar)Theravada munken U Bandatta Seindita  (se billedet)  startede bev√¶gelsen:  #WhiteRose4Peace. Han bes√łgte Yangon  (Rangoon), hvor et muslimsk forsamlings sted i anledning af Ramadan var blevet angrebet og √łdelagt af en hob voldelige antimuslimske aktivister. U Bandatta Seindita uddelte hvide roser til muslimerne her og p√•kaldte 'empati, velvilje, medf√łlelse og tolerance.' U Bandatta Seindita's handling har spredt budskabet og f√łrt til mange lignende begivenheder rundt om i Burma. Det var da ogs√• p√• tide.

 Alt imens denne sp√¶de begyndelse p√• accept af mindretal udfolder sig, sidder der stadig hundrede tusinder af Rohingya flygtninge i flygtningelejre, mest i nabo staten Bangladesh, men ogs√• internt i Burma. Der er meget lang vej endnu, f√łr alt er fjong i det splittede land. Rohingya’erne er ikke de eneste nationale og religi√łse mindretal i Burma. Landet ligner et kludet√¶ppe af folkeslag, som er mist√¶nkelige overfor hinanden, n√•r de ikke direkte g√łr opr√łr mod regeringen og f√łrer krig mod b√•de h√¶r, politi og andre etniske grupper i landet.

Læs om det her (Buddhist Door).
Læs også den tidligere artikel.
 

Rabiat nationalistisk munk er nu efterlyst i Burma

30. maj.   Sidste nyt: en domstol i Burma  (Miyanmar) har udsendt en efterlysning af den rabiate munk Wirathu, som leder en st√¶kt  pro-Bamar-folk nationalistisk bev√¶gelse i Burma, informerer Reuters. Det har l√¶nge undret, at en munk som ham med et budskab om had mod Burmas minoriteter, religi√łs forf√łlgelse og vold, kan f√• lov til at g√• frit rundt i landet. Det kan ogs√• godt undre, at han ikke er blevet frataget sin ordination som munk endnu.
 Politiet fort√¶ller til Reuters, at Wirathu anklages for opt√łjer eller opr√łr. Men politiet er ikke pr√¶cis om hvilke begivenheder, som m√•tte opfattes som opr√łr eller opt√łjer, og som Wirathu menes at have ledet eller deltaget i.

Læs om det her (Reuters).

Klik her for toppen af siden

4. juni  - opdateret 10. juni, 2019.  

Tiananmen massakren fandt sted for 30 år siden

 

Tank manden i Bejing. Foto fra dagen derpå, den 5 juni 1989. Fotograf ukendt.

 

 

Den 4. juni var det 30 år siden, at håbets lys om demokrati i Kina blev brutalt slukket, og mange mennesker blev dræbt.

 Studenternes fredelige demonstrationer for demokrati m√łdte stor sympati i alle Kinas store byer. Men kommunisterne ville ikke afgive deres monopol p√• magten. Der var uregerligt mange mennesker i demonstrationerne, s√• derfor f√łlte magthaverne, at det var n√łdvendigt at anvende d√łdelig vold. Lige siden har kineserne v√¶ret bange for deres regering og det herskende kommunist parti.

 Bem√¶rk venligst, at ikke blot mangler Kina demokrati. Imperiet mangler ogs√• en retsstat. Ingen er sikre i Kina, heller ikke de udenlandske investorer.

L√¶s om det her  

- og her  (Reuters).

30 √•r efter Tiananmen  (The Atlantic).

Læs også den sidste artikel om vold og uret i det kinesiske imperium
 

Klik her for toppen af siden

29. juni 2019. 

N√¶r d√łds oplevelser er ret almindelige
viser en ny videnskabelig unders√łgelse

William Blake: Illustration til Robert Blair's: Graven. Sjælen svæver over kroppen.

 

 

 

Et samarbejde mellem neurologer fra Rigshospitalet, K√łbenhavns Universitet, Trondheims Teknologiske Universitet og Centeret for hjerteslag forskning i Berlin, har p√•vist, at hver tiende person har haft n√¶r d√łds oplevelser.  Unders√łgelsen omfattede 1034 personer og er foreg√•et i 35 lande. 289 mennesker svarede, at de havde haft n√¶r-d√łds-oplevelser. Typisk er, at kun nogle af disse mennesker havde haft hjertestop eller umiddelbart d√łdelige erfaringer, hvor de efterf√łlgende blev genoplivet eller kom til live af sig selv. Ved tidligere unders√łgelse havde man kun forsket i personer, som var klinisk d√łde men genoplivet, i forbindelse med ulykker eller anfald. I denne unders√łgelse har man spurgt alle mulige mennesker.

 Forsker holdets konklusioner blev pr√¶senteret i Oslo ved en neurologisk konference. Unders√łgelsen viser, at 87% af de ber√łrte mennesker havde unormal tids opfattelse, 65% oplevede lynhurtig tanke virksomhed, 63% erfarede us√¶dvanlige afklarede sansninger, samt 53% oplevede adskillelse fra eller ud-af-kroppen oplevelser.

Læs om det her (Eureka Alert).

                  L√¶s ogs√• den tidligere  nyheds artikel om hjerned√łd.
                         L√¶s ogs√• artiklen:  Organ donation.

Klik her for toppen af siden

4. juli 2019.  

Teenage organ donation

Cykelstien går til himmels; foto fra The Guardian.

 

 

 

Den 1. juli tr√•dte en revision af sundheds loven i kraft, s√• mindre√•rige helt ned til 15 √•rs alderen nu har ret til at for√¶re deres organer bort, hvis de skulle afg√• ved d√łden i utide. Det kan de g√łre ved at tilmelde sig donor registeret uden samtykke fra deres for√¶ldre eller v√¶rger. Hidtil har folk skullet v√¶re myndige , alts√• mindst 18 √•r gamle for at kunne tr√¶ffe en s√•dan beslutning lovligt.  Hospitaler og sundheds experter har √łnsket denne √¶ndring af loven, fordi der ‘mangler’ organer til organ donation. Det er s√• blevet lov nu.

 Der er dog den klausul i loven, at for√¶ldre kan mods√¶tte sig s√•dan organ donation, skulle en s√•dan gave blive aktuel, hvis den mindre√•rige endnu ikke er fyldt 18 og dermed er blevet myndig i al almindelighed.

  Organ donation er en flot gave, men ogs√• en problematisk en af slagsen. Teenagere  bliver nemt emotionelt overbeviste om alt muligt, s√• det er meget t√¶nkeligt, at de kan blive overbevist om fortr√¶ffelighederne ved en s√•dan stor gave, uden at overveje problematikken omkring  hjerned√łd og den egentlige d√łd, som f√łrst indtr√¶ffer et stykke tid efter, at alle livstegn er oph√łrte.
  Atter er det p√• sin plads at advare mod traumatiske oplevelser i s√•danne sammenh√¶nge, som donoren er helt uvidende om og uforberedt p√•.  L√¶s n√¶rmere i artiklen:  Organ donation.  L√¶s ogs√• om:  bardo; mellem tilstanden mellem d√łd og  genf√łdsel.

L√¶s nyheden p√• DR.    L√¶s ogs√• den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

23. juli 2019.  

Bodhi træet i Bodhgaya lider

 

Bodhitr√¶et. Foto Lama Tendar Olaf H√łyer.

Bodhitræet omgivet af et elefanthegn. Bagved ses Mahabodhi Templet.

 Det amerikanske magasin 'Tricycle' rapporterer, at det hellige  Bodhitr√¶, hvorunder  Buddha Sakyamuni sad, da han  blev  befriet  og  oplyst for 2600 √•r siden, har det d√•rligt. Det stakkels tr√¶ er det samme som det oprindelige, for s√• vidt at noget forbliver det samme over en periode p√• 2600 √•r.

 Tr√¶et har en forunderlig historie. En misundelig dronning pr√łvede at sl√• tr√¶et ihjel, fordi kongen var mere interessereti  Bodhgaya end i hende. Tr√¶et fik det ganske vist meget d√•rligt, men kom sig hurtigt. I √łvrigt er der mange rapporter om, at Bodhitr√¶et var v√¶ltet  - mange gange faktisk. P√• grund af alderdom. Men mens det gamle tr√¶ s√•ledees l√• v√¶ltet og knust og uden liv, s√• voksede der hver gang et nyt tr√¶ op fra roden af den store faldne k√¶mpe.
         (I artiklen i ‘Tricycle’ fort√¶lles en lidt misvisende variant af denne
           beretning. Artiklens forfatter kender √•benbart ikke hele historien.)

 Sidste gang det skete, var i 1880'erne, hvor den engelske ark√¶olog Cunningham udgravede  Mahabodhi Templet. I den forbindelse blev der fjernet op til tre meter jord i dybden, som havde ophobet sig omkring den 1500 √•r gamle bygning. S√• pludselig befandt Bodhitr√¶et sig  p√• en jordh√łj, hvilket fik det gamle tr√¶ til at v√¶lte. Is√¶r buddhisterne p√• Sri Lanka blev meget bekymrede dengang, og sendte en stikling af det oprindelige tr√¶, som de havde plantet om til et sted p√• deres √ł. Imidlertid groede Bodhitr√¶et atter op fra sine gamle r√łdder.
 Derfor har vi i dag faktisk to tr√¶er, som er vokset sammen i Bodhgaya. Tr√¶et har, siden det v√¶ltede sidste gang, atter groet sig m√¶gtigt med en meget stor krone. Den er faktisk s√• v√¶ldig, at man har m√•ttet ops√¶tte jernst√¶nger til at underst√łtte de stor grene, som spreder sig langt ud til tre sider. Tr√¶et vokser op ad det store Mahabodhi Tempel, s√• p√• den fjerde side kan grenene ikke vokse sig s√¶rligt lange.

Kadjy M√łnlam, 2013. Det ses tydeligt, hvor meget tr√¶et breder sig og de underst√łttende jernst√¶nger, som holder de store grene.Men tr√¶et har p√• det seneste viste tegn p√• stress og muligvis sygdom. Der blev konstateret problemer for tr√¶et i sin dag og nat cyklus p√• grund af kunstigt lys. Der blev ogs√• konstateret sod under tr√¶ets blade fra de mange r√łgelses pinde og stearinlys, som blev ofret til stedet for oplysningen af de mange pilgrimme, som konstant kommer p√• bes√łg. Untagen m√•ske i den varme periode.

 N√•, man fik √¶ndret p√• belysningen, s√• tr√¶et kan finde sin naturlige nat rytme. Og man fik ogs√• anbragt r√łgelses afbr√¶ndingen og de mange lys ofringer lidt p√• afstand af tr√¶et, s√• bladene ikke f√•r sod under sig. Men det vil f√łrst senere vise sig, om disse tiltage er nok.
 Den nationale indiske skov styrelse har unders√łgt tr√¶et og mener, at det nok skal kunne klare sig 50 √•r mere.
 Hvis det skulle v√¶lte igen, f√•r vi s√• se, om der atter vil gro et nyt tr√¶ frem. Det vil der jo nok. Ingen ved, hvor stort og dybt et rodnet, som det hellige tr√¶ m√•tte have. Det er ret forunderligt, at disse r√łdder kan blive ved med at skyde et nyt tr√¶ op, n√•r det gamle falder.  Men det er p√• denne m√•de, at Bodhitr√¶et er det samme, som det Buddha sad under, sk√łnt der n√¶ppe er et atom tilbage fra det oprindelige tr√¶.

L√¶s om det her (Tricycle).    
 

Klik her for toppen af siden

4. august 2019.  

Fremmedgjort eller 'super sund' kosmopolit

 

Diogenes, den græske kyniker og filosof.

Billedet viser filosoffen Diogenes i sin t√łnde, hvor han boede sammen med gadehunde i byen Korinth i sit senere liv i det femte √•rhundrede FVT.

Psykiater og filosof Neel Burton har skrevet en artikel til Aeon Magazine om 'super sundhed.' Det er et udtryk, som den s√•kaldte 'anti-psykiater' R. D. Laing lancerede i halvfjerdserne. Angiveligt opst√•r super sundhed, n√•r den fremmedg√łrelse, som stammer fra civilisation, bykultur og stats dannelser, bliver overst√•et og opgivet af den enkelte.

 Neel Burton er tilknyttet 'Green Templeton College' ved Oxford Universitet. Hans seneste bog hedder: Hypersanity: Thinking Beyond Thinking (2019).
 Denne beretning ligner den gamle historie om filosoffen og det almindelige menneske  (for s√• vidt at der nogen sinde har eksisteret s√•danne almindelige). Men denne artikel belyser alligevel, hvorfor der er s√• f√•  Buddha'er i verden. Det er ikke lige s√•dan at l√¶gge sin kulturelle indpakning fra sig. N√•r man g√łr det, f√łler man sig n√łgen og f√•r en r√¶kke problemer af den grund.

 Neel Burton bruger is√¶r den Oldgr√¶ske kyniker og filosof Diogenes som eksempel. Det er interessant, fordi Diogenes' opf√łrsel og livsf√łrelse har alle tegn p√•, hvad der ellers indenfor  Tantra er blevet kendt som 'crazy' visdom. Jeg skriver 'kendt som' - fordi udtrykket egentlig burde hedde:  us√¶dvanlig visdom.  Eller:  visdom ved demonstration. Og Diogenes er en klassiker i den betydning. Diogenes levede som tigger og boende i en stor t√łnde. Da hans samtidige konge Alexander den Store kom forbi, spurgte han, om han havde brug for noget. Diogenes svarede, "Ja, du kan flytte dig lidt. Du skygger for solen."

 Artiklen diskuterer s√•ledes alt muligt fra den almindelige fremmedg√łrelse, over galskab og til 'super sundhed.' Det kan jo lyde noget elit√¶rt, men for en gangs skyld er der nogen, som beskriver den virkelige fremmedg√łrelse, og hvor sv√¶rt det er, at slippe af med den.

 I √łvrigt blev Diogenes betegnet som kyniker, fordi selve dette ord betyder noget med 'hund' p√• Oldgr√¶sk, og Diogenes levede et 'hundeliv' og holdt v√¶ldig meget af hunde.
 Han dyrkede ikke hensynsl√łshed, hvilket ordet kynisme ellers sidenhen er blevet forbundet med. Han var en provokat√łr, hvilket er noget ganske andet. Han var ogs√• den f√łrste i historien til at betegne sig selv som kosmopolit. Det siges, at folk i Korinth holdt meget af ham. Efter hans d√łd h√¶drede de ham med en s√łjle, hvor en statue af en hund var anbragt p√• toppen.

L√¶s artiklen her  (Aeon Magazine).
 

Klik her for toppen af siden

14. august 2019.  

Karmapa's brev
på anledning af Indiens uafhængigheds dag

 

17. Karmapa Thaye Dordje, 2019; foto Tokpa Korlo.

 

 

 

 

Den  17. Karmapa Thaye Dordje  hylder Indiens historiske omsorg for religion og spiritualitet og √łnsker den Indiske Union alt godt i fremtiden i et √•bent brev p√• sin hjemmeside.

 Her er et uddrag:
"I √•rtusinder har Indiens forskellige religi√łse og spirituelle traditioner v√¶ret i hjertet af menneskelig virksomhed. I disse udfordrende tider med omv√¶ltninger er Indien derfor i en bedre position end andre lande til at tilbyde h√•b og spirituel st√łtte til alle  sansende v√¶sner i vores verden."
"M√• samfundet i Indien og alle dets b√łrn vedblive med at trives."
 

 L√¶s hele brevet her  -  eller hent brevet som et billede her.

Klik her for toppen af siden

29. august 2019.  

Kadjy M√łnlam 2019
fra den 15. til og med den 21. december

Den 17. Karmapa, 2019; foto Tokpa Korlo.

 

 

 

 

Kadjy M√łnlam 2019 vil finde sted i  Bodhgaya i Indien, stedet for  Buddha Sakyamuni'Nirvana, den 15 til 21 december.  Den 17. Karmapa Thaye Dordje vil lede begivenhederne. F√łrst og fremmest vil forsamlingen af mennesker fra hele verden recitere  Samanthabhadra’s √ėnskeb√łn, den s√•kaldte Kongen af √ėnskeb√łnner. B√łnnen er oversat til dansk som:  Sammendrag af Alle Smukke Skildringer. Overs√¶tteren er Birgit Scott og bogen er en privat udgivelse  (ISBN 87-988141-1-7)Shamar Rinpotje har redigeret en engelsk overs√¶ttelse:  The King of Prayers, A Commentary om The Noble King of Prayers of Exellent Conduct. Bogen indeholder Samanthabhadra's √ėnskeb√łn med Rinpotje's kommentarer og forklaringer  (ISBN 978-9937-2-4137-5). Du kan ogs√• hente √ėnskeb√łnnen som PDF fil her fra Tilogaard’s netsted:
Med store bogstaver  - og -  Med sm√• bogstaver.
 For de, som ikke deltager, bliver det muligt at opleve begivenhederne via 'live streming' p√• Karmapa's netsted.

 Traditionelt starter det hele med Karmapa's ankomst og modtagelse i  Beru Khyentse Rinpotje's kloster i Bodhgaya. S√• vil der foreg√• Lama danse i klosteret. Derp√• begynder det egentlige program under  Bodhitr√¶et ved  Mahabodhi Templet. S√• hvis du √łnsker at deltage, b√łr du nok ankomme nogle dage forinden de officielle dato'er, for de ang√•r kun begivenhederne ved Bodhitr√¶et.

 Ved de forrige Kadjy M√łnlams har Karmapa ogs√• givet indvielser, sanskrit:  abhisheka. S√• det g√łr han sikkert ogs√• i √•r. Desuden plejer der ogs√• at v√¶re undervisning om emner, som relaterer til  m√łnlam praksis.

Læs meddelelsen her
 

Klik her for toppen af siden

7. september 2019.  
 

Tusindvis af nonner fjernet fra Yarchen Gar i Kham
det kinesiske imperiums regering har sendt nonnerne i koncentrationslejre
 

Alvorlige brud på religions frihed i Kina
og mange uskyldige ofre

 

 Det kendte buddhistiske institut og kloster Yarchen Gar i Kham har f√•et halveret sin st√łrrelse, efter regeringens omfattende nedrivninger af nonnernes huse. De hjeml√łse nonner blev derp√• sendt tilbage til deres f√łdeegne, hvor de er blevet anbragt i koncentrations lejre lokalt.

 Det er mest folk fra andre steder end den lokale Sichuan provins i det kinesiske imperium, som er blevet sendt til 'genopdragelses lejre' i de omr√•der, som de oprindeligt var kommet fra. Det er sparsomt med information om, hvordan det rent faktisk er foreg√•et, og hvilke lidelser det har medf√łrt for de ber√łrte.

 Nonnerne har ikke beg√•et noget kriminelt eller opf√łrt sig i strid med god moral. Deres 'forbrydelse' best√•r i at deltage i en stor koncentration af mennesker, som ikke er organiseret af det imperialistiske kommunist parti i Kina.
 

Shedra og kloster komplekset Yarchen Gar efter nedrivningerne september 2019. Foto: RFA.

                  Billedet viser den halve nedrevne by, som nu er d√¶kket af gr√łnt plastik (?),
                        hvor der √•benbart skal laves en gr√¶s mark eller m√•ske en park.

Klik her for toppen af siden

 Udviklingen i b√•de Yarchen Gar og det n√¶rliggende Larung Gar, som er endnu st√łrre, var ellers en spontan og √¶gte revitalisering af  Buddhadharma i Kham omr√•det og  Amdo. Det er ogs√• typisk for denne udvikling p√• gr√¶srods niveau, at det ikke blot er folk fra de to √łstlige tibetanske kultur omr√•der, som blev tiltrukket Larung Gar og Yarchen Gar. Et stort antal beboere begge steder var Han-kinesere fra hele Kina, som blev tiltrukket af den √¶gte spirituelle atmosf√¶re og muligheden for uddannelse og dygtigg√łrelse i  meditation.

 Disse netv√¶rk af Han-kinesere, som str√¶kker sig over hele Kina, har ogs√• i h√łj grad finansieret begge steder. Det er uvist, hvad der sket med disse Han-kinesere, som boede i Larung Gar og Yarchen Gar.

 Egentlig skulle den kinesiske grundlov beskytte disse nonner og deres kinesiske st√łtter. Religions frihed er beskyttet i f√łlge forfatningen. Men grundloven befinder sig under det kinesiske imperiums kommunist partis skalten og valten. N√•r partiet vil noget andet, ser man blot bort fra grundloven. S√• Kina er kun en retsstat p√• overfladen.

 Disse begivenheder er ikke blot en p√•mindelse om menneskerettighedernes sande tilstand i selve Kina og de kinesisk besatte omr√•der af Centralasien. Det er ogs√• en advarsel til alle investorer, som m√•tte tro sig beskyttet af kinesisk lov, n√•r de engagerer sig i Kina. Det er en illusion.
 Al lov er underlagt partiet. Og loven brydes dagligt overalt i det kinesiske imperium, fordi det er i partiets interesse  - mener i hvert fald partiet selv. Og der er ingen over partiet. Og partiet er bange for at miste magten, n√•r nogen organiserer sig udenfor partiet.

                        L√¶s om det her (Buddhistdoor Magazine, Hongkong).
            Og her (Radio Free Asia, USA propaganda station).
                                     L√¶s ogs√• den tidligere artikel.
 

Klik her for toppen af siden

24. september 2019.  

Hvem skal bestemme?
Dalai Lama's genf√łdsel er √•benbart ikke privat

Dalai Lama; 2019. Fotograf ukendt.

 

 

 

Det kinesiske imperium √łnsker som bekendt at bestemme, hvem der skal v√¶re den n√¶ste  Dalai Lama, n√•r den nuv√¶rende d√łr. At en imperialistisk stat, som har besat  Tibet og omegn, og som er anti-religi√łs i f√łlge sin kommunistiske ideologi, skulle kunne tr√¶ffe en s√•dan afg√łrelse i kraft af andet end sin magt og sit milit√¶r, er fuldst√¶ndigt absurd. Det giver kun mening, n√•r en imperialistisk magt √łnsker at manipulere en besat befolkning til lydighed og underkastelse.

 De kinesiske magthavere er sig ikke bevidste, at deres forehavende er i strid med de kinesiske folks interesse, fordi de risikerer at √łdel√¶gge de buddhistiske  transmissioner ved en s√•dan indblanding i religi√łse samfunds egne anliggender, hvor det er usundt med en stats indblanding.

 Dalai Lama har tidligere meddelt, at han ikke vil genf√łdes i det besatte Tibet, men i stedet vil s√łge et nyt liv i Indien, n√•r den tid kommer, hvor han m√• give slip p√• sin nuv√¶rende krop og inkarnation.

 Nu f√•r Dalai Lama st√łtte fra USA's kongres. Formanden for Repr√¶sentanternes Hus' kommision om Kina, James McGovern, har formuleret et lovforslag, som vil indf√łre sanktioner mod s√•danne kinesiske politikere og embedsfolk, som m√•tte blive involveret i den kinesiske politik ang√•ende Dalai Lama's genf√łdsel.

 Lovforslaget, The Tibetan Policy and Support Act of 2019, bliver i √łjeblikket behandlet af Repr√¶sentanternes Hus. Bliver den vedtaget, skal den ogs√• forel√¶gges USA's Senat. Sanktionerne omfatter indefrysning af vedkommende personers eventuelle formuer i USA samt indrejse forbud.
 Loven har samlet st√łtte fra b√•de demokraterne og republikanerne, s√• vi kan n√¶sten g√• ud fra, at den vedtages i begge kamre med stort flertal. Rent praktisk er loven m√•ske ikke s√¶rlig vigtig, men symbolsk er det et vigtigt skridt.

 Nu mangler vi blot, at ogs√• EU reagerer p√• tilsvarende vis. Og naturligvis den danske regering. Alts√• med sanktioner.
 Det danske erhvervsliv h√•ber p√• at tjene mange penge i Kina. Og det har de for tiden da ogs√• udsigt til. Af den grund er den danske regering tilbageholdende med kritik af det kinesiske imperium. Is√¶r M√¶rsk har meget store interesser i Kina. Imidlertid b√łr b√•de erhvervs interesserne og regeringen overveje deres holdninger til dette ondsindede, magtgale og brutale imperium. Kina er ikke en retsstat.
 Alle, som involverer sig i Kina, risikerer at miste det hele, for de har i grunden slet ingen sikkerhed og beskyttelse.
 S√• g√łr som Dalai Lama. Find jeres fremtid i Indien. Drop Kina.

Læs om det her (RFA, USA's propaganda medie i Asien)
 -   og her  (Tricycle Magazine).

                  L√¶s ogs√• den tidligere artikel.
 

Klik her for toppen af siden

28. september 2019.  

Tibetansk kunst, som smerter
'Min verden er i din blinde plet'

 

Tenzing Rigdol: 'My World is in Your Blind Spot.' Silke brokade og maleri; foto Sarah Magnatta; fra Tricycle Magazine.

Tenzing Rigdol: 'My World is in Your Blind Spot.’
Silke brokade og maleri; foto: Sarah Magnatta; fra Tricycle Magazine.
 

 Kunstneren Tenzing Rigdol udstiller sine malerier af  Buddha’er hos Tibet House i New York. Der er en ganske s√¶rlig alvorlig, foruroligende og vigtig anledning til malerierne. Buddha'erne br√¶nder p√• mystisk vis inde i deres kroppe, mens de sidder i  samadhi med deres munket√łj og glorier ubr√¶ndte og uforstyrrede. Malerierne udtrykker den forf√¶rdelige stemning hos mange tibetanere, som er udl√łst af de flere hundreder af s√•kaldte 'selv afbr√¶ndinger,' hvor mest munke og nonner har h√¶ldt bezin p√• deres kroppe og sat ild til. For derefter at blive meget slemt forbr√¶ndte eller at d√ł i b√•let.

 Dels er disse selv afbr√¶ndinger utroligt uhyggelige, desperate, n√¶rmest ubegribelige og helt og aldeles forf√¶rdelige protester. Dels et r√¶domt udtryk for afmagt, og for h√•bl√łs modstand mod fremmed bes√¶ttelse ved et fjendtligt indstillet imperium, kaldet Kina  - af ens eget land, sprog og kultur. Og en klar modstand mod det hykleri, som de kinesiske kommunister p√•tvinger b√•de sig selv og alle de andre, som de hersker over.

 Disse makabre protester f√•r ikke megen omtale i medierne, for de er s√• groteske, og fordi de er s√• uforst√•elige for almindelige mennesker i Vesten. Hvordan er det muligt, at s√•dan bes√¶ttelse af nabo lande og undertrykkelse af befolkningerne b√•de fysisk og mentalt  - kan lade sig g√łre? Hvorfor er det sket?  Hvorn√•r holder det op? Hvordan kan vi dog hj√¶lpe? Tibet ligner en h√•bl√łs sag og et stort nederlag for medmenneskelighed i verden.
 Den kinesiske bes√¶ttelse af hele det tibetanske kultur omr√•de m√• oph√łre p√• en eller anden m√•de. Sandsynligvis kr√¶ver det, at hele det kinesiske imperium f√łrst bliver til rigtigt frie lande med tre deling af magten og parlamentarisk demokrati. M√•ske kan imperiet opl√łses i en union af frie stater, s√• vi undg√•r revolutioner og massedrab. Men kineserne er endnu ikke n√•et til denne erkendelse. Og det kan have lange udsigter...

 Tenzin Rigdol pr√łver at give vores sind den rummelighed og deltagelse, som begivenhederne fortjener. Selv afbr√¶nding kan umuligt v√¶re den rette protest form for buddhister, som kender  Buddhadharma. Men alligevel sker det stadig i det tibetanske kultur omr√•de. Og det er som om, at det kun bliver v√¶rre for tiden.

Læs om udstillingen her (hos Tricycle Magazine).
Læs også om Yarchen Gar og Lharung Gar.
 

Klik her for toppen af siden

8. oktober 2019.  

Khenpo Karthar er d√łd

 

Khenpo Karthar fra Woodstock New York state. Ukendt fotograf.

 

Khenpo Karthar er afg√•et ved d√łden i en alder af 95 i delstaten New York, USA.
Khenpo Karthar var overhoved for den 'alternative' Karmapa  Ogyen Dordje's 'Dharmachakra Center' i Woodstock i delstaten New York i USA. Han blev i sin tid udn√¶vnt af den 16. Karmapa som bestyrer af det store center. Sammen med Bador Tulku udviklede han centeret og lavede ogs√• et tre √•rs retreat center.

 Da den 16.  Karmapa kom til Amerika i 1974 p√• sin f√łrste verdens omsp√¶ndende rejse, besluttede han sig for at etablere et kloster som sit hoveds√¶de i USA. Karmapa udpegede khenpo Karthar til at bestyre klosteret. Fire √•r senere blev klosteret opf√łrt i Woodstock.

 Khenpo Karthar stammer fra  Thrangu Klosteret i  Amdo. Som s√• mange andre flygtede han fra den kinesiske undertrykkelse og forf√łlgelse i 1959. F√łrst slog han sig ned i den berygtede Buxador flygtninge lejr n√¶r gr√¶nsen til Bhutan i Indien. Da den 16. Karmapa havde etableret sig i  Rumtek Kloster i Sikkim, inviterede han khenpo Karthar til Rumtek. Khenpo Karthar opholdt sig ogs√• i Himachal Pradesh og Bhutan i denne periode, indtil Karmapa sendte ham til USA i 1978. Der er ikke mange, som kender ham her i Europa, men i USA kom han til at spille en stor rolle i formidling af  Buddhadharma.

 Hvorfor khenpo Karthar og Woodstock centeret valgte at f√łlge  Situ Rinpotje i hans udn√¶vnelse af Ogyen Dordje som den nye ‘alternative’ 17. Karmapa, vides ikke p√• nuv√¶rende tidspunkt. Men vi m√• antage, at det skyldes hans oprindelse i Thrangu Kloster, s√• han ville have v√¶ret tilb√łjelig til at f√łlge  Thrangu Rinpotje i dette valg, fordi disse gamle tibetanere opretholder en middelaldeerlig alliance med deres moder klostre. Thrangu Rinpotje var en af arkitekterne i udn√¶vnelsen af Ogyen Dordje i 1992.

 Ogyen Dordje har endnu ikke kommenteret d√łdsfaldet, men Woodstock centeret skriver rigtig meget og st√•r ogs√• for at tage sig af khenpo Karthar’s lig. Det skal kremeres senere.

Læs om det her (Tricycle Magazine)
og her (Lions Roar Magazine).

Klik her for toppen af siden

12. oktober 2019.  

Den 17. Karmapa Thaye Dordje p√• bes√łg
hos Le Bost i Frankrig, oktober 2019
 

Thugsey med mor Rinchen Yangsom hos Le Bost, oktober 2019. Foto fra Karmapa's netsted.

Mor og s√łn hos Le Bost

Karmapa pr√¶senterede sin s√łn Thugsey
for forsamlingen af Lama’er, munke, nonner og l√¶gfolk.
Karmapa sagde, at der er en særlig forbindelse
mellem hans s√łn og folkene fra Le Bost og Lausedat.

Det leder tankerne i retning af Shamar Rinpotje.
 

 Karmapa bes√łgte  Le Bost i Auvergne i Frankrig, hvor hans eget hus befinder sig midt i Kundreul Ling Kloster. Karmapa lavede tidligere retreat her og opholder sig j√¶vnligt i sit lille hus. Det er faktisk kun p√• st√łrrelse med et almindeligt sommerhus.
 Der var et formelt m√łde med munkene fra Kundreul Ling og nonnerne fra Lausedat i n√¶rheden. M√łdet foregik i det store Tempel, hvor ogs√• Karmapa's kone og lille s√łn var til stede. Efter  Mandala ofring og s√• videre holdt Karmapa en lille tale.
     Han sagde da f√łlgende:

 "Det er en stor forn√łjelse at v√¶re sammen med jer alle og at vise jer  [min s√łn]  Thugsey-la..."
 "Jeg ved, at der er en ganske s√¶rlig forbindelse mellem jer og ham, som det er meget sv√¶rt at beskrive. Men jeg er sikker p√•, at denne forbindelse vil skabe vidunderlige erindringer. Ikke blot i dette liv, men for altid og evigt."
 "Sangyum-la [Karmapa's kone Rinchen Yangsom], mig selv og vores familie er glade for at v√¶re en del af dette  [denne forbindelse]. Naturligvis b√¶rer jeg [selv] p√• et historisk navn  [titel], men ikke desto mindre i  [min s√łnsn√¶rv√¶r f√łler jeg st√¶rkt, at jeg blot er en del af det  [hele]. Jeg er meget glad for at v√¶re en deltager i denne begivenhed  [bes√łget af hele familien hos Le Bost]. M√• det  blive til stor gavn for os alle."
 "Livet er et stort teater, og Thugsey-la spiller den fuldkomne baby rolle. Lad os alle spille vores respektive roller, nogle som for√¶ldre, nogle som venner, nogle af os som tilskuere. Det giver os et glimt af, hvor forbl√łffende og smukt livet kan v√¶re."


 Det kan n√¶sten ikke siges mere klart. Karmapa fort√¶ller os, at hans s√łn Thugsey er en stor  Tulku. S√• naturligvis m√• man sp√łrge, hvem denne lille dreng er en genf√łdsel af? Det √•benbare svar er  Shamar Rinpotje. Men det har Karmapa endnu ikke erkl√¶ret i s√•dant tydeligt sprog, som jeg anvender her.
 Men det kan n√¶sten ikke betyde andet. Den forrige Shamar Rinpotje var meget ofte ikke blot hos  Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne, hvor han gav mange indvielser og megen undervisning i √•renes l√łb. Han har ogs√• givet mange af de indvielser, sanskrit:  abhisheka, som folkene i tre √•rs retreat i Le Bost og Lausedat har modtaget i forbindelse med deres meditations tilbagetr√¶kning. S√• hvem ellers kan siges at have en st√¶rk forbindelse med folkene i Dhagpo Mandala’en? Det skulle da lige v√¶re  Gendjyn Rinpotje, men han er jo allerede til stede som en ung mand i forsamlingen, ogs√• ved denne lejlighed.

 N√•r Karmapa ikke p√• stedet erkl√¶rer sin s√łn for Shamarpa's Tulku, m√• det skyldes drengens alder. Men vi kan anse det for en offentlig hemmelighed, at Shamar Rinpotje er blevet genf√łdt i denne lille dreng. Alt det officielle ved en s√•dan stor genf√łdsel vil f√łlge senere, n√•r drengen er gammel nok.

 P√• denne tid kunne Shamar Rinpotje n√¶ppe v√¶lge en bedre egnet genf√łdsel. Han vil forblive hos Karmapa og sin mor indtil han bliver myndig. Han vil ikke blive revet v√¶k fra sin familie og anbragt i et kloster med fremmede mennesker. Det er ogs√• en fordel, at han ikke blev genf√łdt i  Tibet, fordi det kinesiske imperium er i gang med at implementere en politik med henblik p√• at kontrollere alle s√•danne Tulku b√łrn.

Læs om det her (Le Bost).
L√¶s ogs√• den tidligere artikl  (2018).
(L√¶s videre nedenfor om de to Karmapa’ers f√¶lles b√łn for den nye 15. Shamarpa, hvor ogs√• hans nye navn angives.)

Klik her for toppen af siden

30. oktober 2019.  

 

Den danske social hjælp er syg

Lisbeth Riisager Henriksen. Fotograf ukendt.

Det er p√• h√łje tid med en fuldst√¶ndig gent√¶nkning af kontanthj√¶lpssystemet, skriver forfatter Lisbeth Riisager Henriksen (se billedet). Der alvorlige etiske og rets filosofiske problemer

"Jeg ville √łnske, at regeringen ville √¶ndre den lovgivning og kommunerne den forvaltningspraksis, som har betydet, at mange borgere med langvarige sygeperioder, alvorlige kroniske sygdomme eller sociale problemer er blevet parkeret i kontanthj√¶lpssystemet."  S√•dan skriver hun p√• Altinget.

Læs hendes tankevækkende kronik her
 

Klik her for toppen af siden

Read this paper in English.                                          27. oktober, opdateret 28. oktober 2019.  

 

Shamar Mipham Gargyi Wangtjuk Rinpotje

er navnet på den nye 15. inkarnation af Shamarpa
De to Karmapaer m√łdtes 2018 i Frankrig.

Nu har de gjort det igen
de to Karmapa'er har udsendt en f√¶lles b√łn for den nye Shamarpa Tulku

 

Klik her, s√• √•bner artiklen som PDF filDer er flere nyheder i denne begivenhed.  De to  Karmapa'er har m√łdtes igen. Det er deres andet m√łde, s√• vidt vides, siden sidste √•rs meget omtalte f√łrste m√łde, ogs√• i oktober m√•ned. Der har ellers ikke v√¶ret nyt om deres forhold til hinanden siden det m√łde.
                        (L√¶s om det f√łrste m√łde her)

 Karmapa Thaye Dordje har √•benbart ogs√• overbevist Ogyen Dordje om, at den lille dreng Thugsey, Thaye Dordje's s√łn, er den faktiske   Tulku  af  den 14.  Shamar Rinpotje.
                        (l√¶s om den nye Shamarpa her)

 Og de to Karmapa'er har i f√¶llesskab skrevet en langt livs b√łn for den lille dreng.      (L√¶s b√łnnen her som PDF fil)

 Endelig kan man sige, at Ogyen Dordje tilsyneladende har det godt. Mig bekendt er denne begivenhed den f√łrste, som Ogyen Dordje har deltaget i, siden februar 2019. Han har alts√• ogs√• v√¶ret i Europa uden at lave et program for sine tilh√¶ngere noget sted i vores verdensdel. (Det kan vi s√• undre os lidt over.)

Læs hele artiklen på dette link

Klik her for toppen af siden

Read this paper in English                                      28. oktober, opdateret 4. november 2019.

Dalai Lama vil nedlægge Tulku traditionen
eller i hvert fald reformere den

Dalai Lama; foto fra The Guardian november 2019.

 

 

I en rapport fra magasinet Tibetan Review citeres  Dalai Lama for at have sagt, at tiden er l√łbet fra  Tulku traditionen.
          Billedet viser Dalai Lama

 Disse √•nds fyrster og deres rolle i samfundet er t√¶t forbundet med middelalder og feudal systemet, citeres han for at have sagt. Selvom tibetanerne har stor respekt for Dalai Lama, har de n√¶ppe tilb√łjelighed til at f√łlge denne anvisning. Det er nok for radikalt i denne tid.
 

 I Vesten vil vi give ham ret. Det er p√• tide at demontere Tulku traditionen med sine politiske udn√¶vnelser. Til geng√¶ld vil vi gerne bevare de ‘√¶gte’ Tulku’er. Men de er m√•ske begr√¶nset til  KarmapaShamarpa og nogle f√• andre?
 

Læs hele artiklen på dette link
 

Klik her for toppen af siden

15. november 2019.  

Ny video om Karmapa familien hos Le Bost

Karmapa og hustru Yangzom's s√łn Thugsey, som angiveligt m√• v√¶re den 15. Shamarpa, sammen med sin mor i Le Bost, Frankrig, september 2019.

Karmapa Thaye Dordje og  hustru Yangzom's s√łn Thugsey, som angiveligt m√• v√¶re den 15. Shamarpa, Mipham Gargyi Wangtjuk, hos Le Bost, Frankrig, september 2019.
 

 En video om den 17. Karmapa Thaye Dordje's bes√łg i K√łndr√łl Ling  (Le Bost) i Frankrig i september 2019, er blevet offentliggjort p√• Karmapa's netsted. Den er ganske kort, men giver et glimt af den nye 15. Shamar Rinpotje, Karmapa og hans hustru Rintjen Yangzom's s√łn. Hidtil har vi kun set fotografier; det giver lidt mere med film og bev√¶gelse og lyd.
 

 Kort tid efter denne begivenhed m√łdtes de to Karmapa'er, sandsynligvis i Frankrig, hvor de i f√¶llesskab skrev en langt livs b√łn for den nye Shamarpa. Det er i denne b√łn, at Shamarpa's nye navn angives. Den 15. Shamarpa er kun lidt over et √•r gammel, s√• der er ikke noget officielt om den nye  Tulku. Det kommer sikkert f√łrst om nogle √•r, n√•r han er gammel nok og kan tale.

Se videoen her (Karmapa.org)  -  eller p√• You Tube her.

L√¶s om Karmapa's antydning af sin s√łns s√¶rlige kvalitet her.

L√¶s om de to Karmapa'ers langt livs b√łn for den nye Shamarpa her.
 

Klik her for toppen af siden

19. november, opdateret den 23. november 2019.  

Troen på penge - en materialistisk religion
eller måske blot et sæt af begreber, som foregiver at kende til penge
uden at blande moral ind i det i nogen overdrevet grad

 

Robert Skidelsky, 2013; foto: Richard Saker for Getty Images

 

 Robert Skidelsky

 

David Graber har skrevet en anmeldelse til ‘The New York Review of Books’ af Robert Skidelsky's nye bog om √łkonomiske teorier og dermed politiske holdninger gennem de seneste tre hundrede √•r. √ėkonomerne har gennem √•rhundrederne v√¶ret meget dygtige til at se bort fra den virkelige √łkonomi i samfundet. Det er egentlig besynderligt, at samfundet har overlevet √łkonomernes magt og evne til politisk handling. Bogen hedder: 'Money and Government: The Past and Future of Economics,' af Robert Skidelsky; forlag: Yale University Press. Bogen er p√• 492 sider.
 

    [Citat fra anmeldelsen:]   "Nutidens fremherskende √łkonomer er muligvis ikke specielt gode til at forudsige finans krak, eller til at hj√¶lpe med til alment velf√¶rd, eller gode til at fremstille modeller til at forhindre klima forandringer. Men n√•r det kommer til kunsten selv at bringe sig i stilling som intellektuel autoritet, uforstyrret af s√•danne mangler, er deres succes uden sidestykke. Vi m√• t√¶nke p√• religion for at finde noget tilsvarende." M√•ske fordi √łkonomi er en religion.
     

Pengetr√¶et; latin: pachira aquatica, stammer fra Sydamerika og bruges ofte som stueplante. Nogle tror, at tr√¶et bringer held og lykke, og det er nok tr√¶ets magiske v√¶rdi. Tr√¶et selv laver ikke penge, men troen p√• det kan godt  - i visse tilf√¶lde og under gunstige omst√¶ndigheder.Jeg har ikke l√¶st bogen; men blot David Grabers anmeldelse er al l√¶sning v√¶rd. √ėkonomi er en religion, som besk√¶ftiger sig med det magiske pengetr√¶. √ėkonomi er ikke blot  IKKE  en eksakt videnskab; √łkonomi er tilsyneladende endnu slet ikke en videnskab. Uanset sin religi√łse karakter som en tro p√• Mammon, er √łkonomi dog stadigv√¶k et fag.

Billedet viser pengetr√¶et; latin: pachira aquatica. Det stammer fra Sydamerika og bruges ofte som stueplante. Nogle tror, at tr√¶et bringer held og lykke, og det er nok tr√¶ets magiske v√¶rdi. Tr√¶et selv laver ikke penge, men troen p√• det kan godt  - i visse tilf√¶lde og under gunstige omst√¶ndigheder. Uden tro fungerer national √łkonomien ikke. Ej heller international handel og vandel. Pengetr√¶et laver nye penge ved hj√¶lp af g√¶ld.  David Graber forklarer mekanismen i sin anmeldelse af Robert Skidelsky’s bog.
 

 Men teologien for dette fag er faktisk flere teologier, og de f√¶rreste forst√•r disse tros retninger. Denne anmeldelse giver dig, k√¶re l√¶ser, et indblik i et overset fag, som faktisk har stor indflydelse p√• vores samfunds udvikling og fremskridt. Men husk det nu: det er overtro det hele. Det er kun din tillid og tro p√• penge, som f√•r systemet til at k√łre.
 

David Graber. Ukendt fotograf.David Graber (se billedet) er professor i antropologi ved London School of Economics. Han er ogs√• kendt - eller berygtet - som en deltager og aktivist i 'Occupy Wallstreet' bev√¶gelsen for nogle √•r siden i New York. Hans anmeldelse er dateret til december 2019. S√• artiklen findes √•benbart kun online i √łjeblikket.

 Forfatteren Robert Skidelsky blev f√łdt i Manchuriet  (Kina), fik tr√¶ning i Oxford universitetet, blev professor i politisk √łkonomi ved Warwick universitetet og vandt ber√łmmelse som forfatter til en tre binds biografi om John Maynard Keynes, den indflydelsesrige efterkrigstids √łkonom. Robert Skidelsky har i de sidste 30 √•r siddet i 'House of Lords,' det britiske overhus som Baron af Tilton. Han har altid fulgt sin egen overbevisning og st√łttet b√•de konservative og Labour. √Öbenbart en klassisk gentleman.
 

 L√¶s anmeldelsen her  - og bliv klogere p√• dit eget samfund og kultur.

Læs om David Graber på Wikipedia.

L√¶s ogs√• den tidligere artikel om David Graber  (om ulighed, 2018).
 

Klik her for toppen af siden

29. november, opdateret den 2. december, 2019.  

14. Dharma konference i Dharamsala afholdt
Intet nyt om at afskaffe Tulku traditionen

 

Dalai Lama, 2019; foto fra Tibetan Review.

 

 

 

 

 

Dalai Lama, 2019.

Repr√¶sentanter for nogle af de tibetanske  Buddhadharma traditioner deltog i et tre dages m√łde, som sluttede den 29. november. De holder normalt s√•danne m√łder hvert tredje √•r. Denne konference skulle have v√¶ret  afholdt for et √•r siden, men blev udskudt, fordi  Nyingma traditionens overhoved  uheldigvis d√łde lige f√łr, de skulle m√łdes.
 

 Den ’alternative’ 17. Karmapa  Ogyen Dordje sendte Gyaltsab Rinpotje til at repr√¶sentere ham ved m√łdet. Der forlyder intet om, at Ogyen Dordje har fors√łgt at f√• et visa til Indien for at kunne deltage selv. Muligvis √łnskede han slet ikke at v√¶re til stede.  Sidste √•r fik han visa problemer, som ingen rigtig har forst√•et sammenh√¶ngen i. Det var angiveligt derfor, at han blev i USA.
 

 Den ’klassiske’ 17. Karmapa  Thaye Dordje var s√• vidt vides ikke inviteret, og han ville sandsynligvis ikke have deltaget, selvom de havde v√¶ret s√• h√łflige at bede ham komme. Man kan undre sig over, at organisatorerne ikke havde inviteret Karmapa, men konferencen var organiseret af den tibetanske ‘eksil regering,’ som siden Karmapa besteg sin trone, har ignoreret ham.
 

 Det har de gjort, fordi  Dalai Lama allerede havde anerkendt Ogyen Dordje som Karmapa i 1992. De tibetanske eksil politikere t√łr ikke l√¶gge en anden linje, f√łr Dalai Lama har godkendt den, i hvert fald hvad ang√•r de gamle religi√łse traditioner  i  Tibet. Dalai Lama er ganske vist  ikke l√¶ngere Tibets stats overhoved, men han lever jo stadigv√¶k og bliver ved med at v√¶re  Tibets ekskonge.
 

 S√• Karmapa Thaye Dordje st√•r helt udenfor disse begivenheder. Han har intet med denne konference at g√łre. Hvis Dalai Lama og ‘eksil regeringen’ virkeligt ville samle alle eksil tibetanere i deres organisation, burde de have inviteret Karmapa Thaye Dordje til at deltage i konferencen. Denne ber√łringsangst kendetegner de indbyrdes forhold mellem  Tulku fyrsterne. De er som om, at de ikke kan tale sammen direkte, med mindre en masse protokol og diplomati har brolagt kommunikationen i forvejen. Det tydede selve konferencen da ogs√• p√•. Og s√•dan foregik det ogs√• i Tibet siden 1642, hvor den 5. Dalai Lama blev konge i landet.
 

 

Det interessante var det, som ikke skete

 Dalai Lama deltog i m√łdets sidste dag, hvor han overraskede ved sin tale til forsamlingen. Han omtalte nemlig ikke sit eget forslag om at Advarsels skilt: farlig rabat, du kan ikke parkere her.afskaffe  Tulku traditionen eller i det mindste at reformere den, som  han fremsatte for kort tid siden.
  At Dalai Lama slet ikke omtalte sit forslag ved denne lejlighed er meget p√•faldende. Han m√• vel have forventet, at hans forslag ikke ville m√łde velvilje. Eller m√•ske skal forslaget lige modnes i en periode f√łrst. I stedet sagde han, at sp√łrgsm√•let om hans egen genf√łdsel ikke var aktuelt.

 

   M√•ske knapt s√• overraskende omtalte de andre religi√łse ledere heller ikke forslaget om reform af Tulku systemet. Til geng√¶ld vedtog de en resolution, som opfordrer Dalai Lama til at forts√¶tte sin egen Tulku linje af genf√łdsler ogs√• i fremtiden.
 

 Alt i alt tyder det p√•, at dette var en kedelig konference, hvor ingen turde tage fat p√• problemerne. De kunne jo for eksempel have udtrykt deres st√łtte til  forbr√łdringen mellem de to  Karmapa’er. De kunne jo ogs√• have udtalt sig om Dalai Lama’s forslag om i hvert fald en reformation af Tulku traditionen. Men det ligger i Tulku’ernes DNA s√• at sige, at man ikke kritiserer hinanden, s√• hvordan kan man s√• l√¶gge afstand til de skandal√łse eksempler, som for eksempel  Sogyal Rinpotje? Kun Dalai Lama har udtalt sin kritik af Sogyal Lakar tidligere.
 

  Og det er jo blot de √•benbare afvigere, inklusive  Sakyong Mipham. Det bliver helt uh√•ndgribeligt for Tulku’erne, n√•r det kommer til de s√•kaldte ‘politiske’ udn√¶vnelser. Problemet omhandler ikke blot de udn√¶vnte ‘bekevemmeligheds’ Tulku’er. Det ang√•r naturligvis ogs√• de Tulku’er, som har udn√¶vnt dem.
 

Advarsels skilt rundk√łrsel. Dette efterlader et indtryk af ekstrem konservatisme og stilstand. Det lover faktisk ikke godt, men p√• den anden side er der jo netop ikke sket noget.
Det kan s√• til geng√¶ld betyde, at fornyelse ikke kommer fra denne type m√łder, men vil komme et helt andet sted fra.

 

 Problemet er, at tibetanerne er organiseret religi√łst omkring de fyrstelige Tulku’er. Fjerner man alle Tulku’er, er der ikke meget organisation tilbage. Ingen eksil tibetaner eller tibetaner i det tibetanske kultur omr√•de, som i disse √•r er besat af Kina, har endnu forestillet sig en anden m√•de at organisere sig p√•.
 

Udr√•bstegn. Et sted at starte kunne v√¶re at overveje, at en  Bodhisatva ikke beh√łver at blive ’genkendt’ som en reinkarnation af en tidligere kendt Bodhisatva. Er der tale om en Bodhisatva fra det syvende trin, sanskrit:  bhumi, og opefter, skal vedkommende nok demonstrere sit mesterskab og talent helt af sig selv uden en st√łtte organisation fra fortiden.

L√¶s om m√łdet her (Tibet Sun).
L√¶s ogs√• om Dalai Lama’s tale her  (eksil tibetanske ’regering’).

L√¶s her om Dalai Lama’s forslag til at afskaffe Tulku traditionen.
 

Klik her for toppen af siden

16. december 2019.  

En illusorisk sp√łgelses historie om bevidstheds biologi

Massimo Pigliucci; foto fra  Wikipedia.

 

 

 

 

Billedet viser professor Massimo Pigliucci.

 

Moderne mennesker forventer en biologisk forklaring p√• bevidsthed. Videnskaben har dannet dette indtryk. Ikke p√• grund af gennemf√łrte filosofiske og biologiske analyser, men fordi det er den fremherskende hypotese. Imidlertid indr√łmmer alle videnskabs folk, at der er det ’h√•rde problem med bevidsthed.’ Vi forst√•r ikke, hvad bevidsthed egentlig er, og vi ved ikke, hvor bevidstheden befinder sig.
 

 Og 'bevidsthed' kan stadigv√¶k ikke forklares, selvom det kr√¶ver bevidsthed for at kunne opdage, at bevidsthed ikke kan forklares.  Sindets klarhed er ikke en ting men en kvalitet.
 Problemet er naturligvis dels, at bevidsthed mangler egen-natur, sanskrit:  svabhava, dels at vi i moderne tid ogs√• mangler et sted til at kunne placere bevidsthed.  Vi vil gerne have den i hovedet, men det ligner faktisk √łnske t√¶nkning. Vi t√¶nker, at bevidstheden befinder sig i  hjernen, for hvor skulle den ellers v√¶re?
 

 Det moderne problem er, at man i natur videnskaberne helst vil tilkende eksistens til fysiske ting. Men bevidsthed har hverken nogen  Forbuds skilt: ingen k√łrsel.essens eller noget andet sted at opholde sig end sammen med oplevelserne, som jo er bevidsthedens indhold.
Kort sagt, problemet er, at man forventer noget fysisk, hvor der faktisk kun er noget  sindsligt. Og man er ikke spor glad ved at skulle kunne forst√• emnet p√• andre m√•der, fordi man derved fornemmer, at videnskab ikke l√¶ngere er muligt, n√•r der ikke er noget, som man kan m√•le, veje, analysere og fastsl√• helt bestemte og afgr√¶nsede egenskaber ved.  (L√¶s mere under: stoflighed.)

 Derfor bliver de kloge ved med at vende og dreje dette problem. Sidste skud p√• stammen er en artikel p√• Aeon Magazine af filosofi professor Massimo Pigliucci fra New York. Artiklen hedder:  
    "Bevidsthed eksisterer"
  "Bevidstheden er hverken en sp√łgelses historie eller en illusorisk tro. Den er en gyldig og √•rsags bestemt virkningsfuld biologisk virkelighed"
(Consciousness is neither a spooky mystery nor an illusory belief. It’s a valid and causally efficacious biological reality.)
 

[Citat:]   "I disse tider er det p√• mode at betegne bevidsthed som en  illusion," skrev han i artiklen.
Advarselsskilt: udr√•bstegn, undertavle: illusion.S√• kan man jo sp√łrge ind til, hvad en s√•dan illusions virkelighed mon er? Oplever du en illusion, fremst√•r den jo som om, at den har en form for virkelighed, sensuelt eller begrebsm√¶ssigt. Men selvom denne virkelighed sensuelt og begrebs m√¶ssigt, er illusorisk, m√• illusionen i s√• fald blot v√¶re noget andet? Hvad er s√• det?
Og hvilken samlet virksomhed er det, som frembringer illusionen? (De 5 skandha’er.)
 Og kan illusionen virkelig blot v√¶re gnister og hormoners forvandlinger i  hjernen? Hvordan det, n√•r gnist og hormon bestemt p√• ingen m√•de blot ligner 'bevidsthed’? P√• alle m√•der er s√•danne hypoteser misvisende, fordi man ikke kan behandle oplevelser og det, som oplever, p√• samme niveau. Det er to forskellige begivenheder, sanskrit:  dharmas, selvom de indtr√¶ffer samtidigt. Ogs√• n√•r man inddeler bevidsthed i to kategorier, som  Massimo Pigliucci g√łr. Han skelner mellem sanse bevidsthed og abstrakt bevidsthed.
  (Buddhadharma skelner vi mellem  otte bevidstheds former.)
Klik her for toppen af siden

 Moderne videnskab mangler tilsyneladende et passende  begreb  for bevidsthed, sanskrit:  vidj√Īana. Hvis bevidsthed f√•r lov til at f√• sine egne dimensioner, s√• det tillades, at der er flere end 3 dimensioner plus tid. En femte dimension eller endnu flere  – til sindet, hvorved vi f√•r et sted til bevidsthed. Og en kanal til inkarnation. Og hvor den manglende essens forekommer naturlig, fordi der ikke er noget direkte fysisk i denne eller disse dimensioner. Men alt det er videnskaben endnu ikke beredt til at acceptere. M√•ske bortset fra videnskabs folk, som besk√¶ftiger sig med  kvantemekanik. Her er felter ogs√• vigtige og underlige.
 

 Men vi er heldige, at der er tapre sj√¶le, som vil diskutere det 'h√•rde' problem med bevidsthed, ogs√• blandt akademikere. Det er et helt grundl√¶ggende problem for alle former for videnskab, filosofi og religion. I videnskab er bevidsthed normalt betegnet som 'observat√łren’ i den forkortede udgave. Uden en observat√łr, kan der ikke foretages observationer. Men videnskaben aner ikke, hvad bevidstheden egentlig er.  Eller en observat√łr. Det er derfor, at problemet betegnes som ‘h√•rdt.’

 Typisk for mennesker, griber man derfor til spekulation. Man forestiller sig, at bevidstheden er et produkt af biologiske processer. Man forestiller sig ogs√•, at videnskab med tiden bliver bragt i stand til at forklare, hvorledes en biologisk proces kan frembringe bevidsthed.
 Desv√¶rre glemmer man at pointere, at man stadigv√¶k ikke ved, hvad bevidsthed er – eller hvor bevidstheden befinder sig. Og at deres ide om 'biologisk' bevidsthed er en hypotese. Og at man foretr√¶kker denne forventning, simpelthen fordi der ikke findes andre hypoteser, som man synes kan forsvares, n√•r man anl√¶gger en videnskabelig synsvinkel p√• emnet.
 Det er lidt ligesom, at det man kalder for den ‘nuv√¶rende viden’ ganske enkelt betyder den nuv√¶rende uvidenhed.
 

 I Buddhadharma forst√•r vi bevidsthed som  betingelse for  oplevelse. Desuden kan vi finde bevidsthed alle vegne, hvor oplevelser udfolder Advarselsskilt med udr√•bstegn; undertavle: √Örsager og Betingelser.sig, fordi oplevelserne er bevidsthedens indhold. P√• denne vis fungerer bevidsthed ligesom et felt – eller flere felter. Almindeligvis omtales der 18 s√•danne felter, sanskrit:  dhatus, omr√•der eller dimensioner, hvor de forskellige slags oplevelser befinder sig. Helheden for disse 18 bevidstheds felter er  Dharmadhatu, dimensionernes dimension. Bevidstheds formen, som opfatter Dharmadhatu, er  alaya-vidj√Īana, ’beholder-bevidstheden.’

 Desv√¶rre er videnskaben endnu ikke rede til at benytte sig af Dharma’ens begreber, hvor sindets dimension f√•r 18 under-dimensioner. Det biologiske befinder sig tilsyneladende iblandt oplevelserne, mens opleveren eller observat√łren netop ikke kan findes eller fastsl√•s, bortset fra som en betingelse for oplevelsen.
 

L√¶s artiklen her  (Aeon Magazine).
Læs også den tidligere artikel.
 

Klik her for toppen af siden

18. december 2019.  

Flere nyheder om din ufrivillige gave
til data h√łsterne, som du ikke engang ved, at du giver

Facebook Thumbs Down; blå neon. Fotograf ukendt.

 

Alle vil have dine data. Men ikke mange fortæller, hvordan det foregår. Og der er gang i den rundt omkring. Det mest ubeskyttede og problematiske sted er USA. Og diverse diktatur stater. Læs links'ene nedenunder for de overraskende detaljer.
 

    Hack din bil og l√¶r, hvad den indsamler af data og sender videre.
                              (Wasington Post)

Programmet, som angiveligt giver dig dit privatliv tilbage - fra din bil.
        (Programmet er ikke afpr√łvet og testet her. Du f√•r et link alene for at vise,
        at der findes s√•danne programmer. Programmet sponsorer ikke Tilogaard.)

          Dit Mastercard er en spion - i hvert fald i USA.
                              (Wasington Post)

    Hvem taler din iPhone med om natten, n√•r du selv sover?
                              (Wasington Post)

 Om overv√•gnings kapitalismens ukendte data h√łstere og hvad de uhyggelige sammenk√łrte data samlinger kan bruges til
                              (New York Times)
 

Læs også den tidligere artikel


Klik her for toppen af siden

21. januar 2019.  

Se og lyt med dit hjerte:  folk drukner p√• flugt

Karmapa i Nalanda; december 2018 - foto Norbu Zangpo.Karmapa Thaye Dorje har lagt f√łlgende meddelelse p√• sit netsted den 20. januar 2019:

 

 

"Kære Dharma venner.

 I de sidste par dage er omkring 170 mennesker omkommet ved skibbrud i Middelhavet. Disse mennesker s√łgte et sikkert sted for dem selv og deres familier. P√• flere m√•der er dette en velkendt historie. Flere end 2200 mennesker er d√łde i deres fors√łg p√• at krydse Middelhavet i 2018.

 Vi m√• altid t√¶nke p√•, at ethvert menneskeliv er v√¶rdifuldt. Ethvert menneske fortjener venskabets k√¶rlighed og medf√łlelse.  [Maitri  og  karuna.]  Og ethvert tabt liv er en alvorlig overvejelse v√¶rd. Uanset hvor de kommer fra. Uanset omst√¶ndighederne omkring deres bortgang. Uanset deres religion, race eller baggrund.

 Lad os ogs√• huske p√• de muligheder, som hvert eneste √łjeblik tilbyder os. Mange af os lever i lande, hvor vi har f√łde, ly og vores liv er ikke i umiddelbar fare. Lad os v√¶rds√¶tte dette med hele vores hjerte og udnytte denne v√¶rdifulde mulighed til sit yderste. N√•r vi beder, √łnsker vi, at alle sansende v√¶sner opn√•r oplysning. Lad os derfor alle sammen bede for alle, som s√łger et liv i sikkerhed, og for alle ofre for andre tragedier rundt omkring i verden.

 Med f√łlelse, Karmapa Thaye Dordje."

Kilde:   Karmapa’s netsted

Klik her for toppen af siden

29. januar 2019.  

2019 er Kvinde Jord Grisens år.

Kvinde Jord Grisens √Ör er begyndt den 6. februar i f√łlge Tsurphu kalenderen. M√• det nye √•r bringe gl√¶de, lykke,  overskud, hensyn, medf√łlelse, indsigt og lighed.

Den yndige  lille  gris er en s√¶rlig mini race, som avles for sit nusede udseende. Tsurphu kalenderen kan afvige fra b√•de den kinesiske tradition samt  de √łvrige tibetanske.

Klik her for toppen af siden

3. marts 2019.  

Forbyd burh√łns ved lov

Dyrenes Beskyttelse logo.

 

 

De √łkologiske √¶g udg√łr nu en st√łrre del af √¶g produktionen i Danmark end de industrielle burh√łns √¶g, fordi flere store supermarkeds k√¶der i de senere √•r har fjernet burh√łns √¶g fra hylderne i butikkerne. Men burh√łns indg√•r i h√łj grad i industriel produktion af f√łdevarer, for eksempel kager fra industri bagerier. I flere lande i Europa er burh√łns simpelthen forbudt, fordi det anses for uetisk. Nu skal Danmark v√¶re med.

 Organisationen Dyrenes Beskyttelse har startet en kampagne for at f√• burh√łns forbudt ogs√• i Danmark ved lov. Du kan deltage ved at underskrive en protest p√• organisationens hjemmeside:
                        https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/aegtivist

 Dyrenes Beskyttelse skriver p√• deres netsted:
“Mere end 40.000 √¶gtivister har allerede f√•et fjernet bur√¶ggene fra butikkerne. Forbrugere, detailhandlen, og Food Service vender i stor stil ryggen til √¶ggene. Men der er stadigv√¶k mange skjulte bur√¶g i vores f√łdevarer og dermed h√łns i bure.”
 “Dyrenes Beskyttelse √łnsker et stop for burh√łns i Danmark. Med et forbud mod burh√łns, vil ogs√• de skjulte bur√¶g snart v√¶re fortid. Flere af vores nabolande har allerede valgt at sige nej til burh√łns ved lov. Nu er det Danmarks tur.”

 L√¶s ogs√• om den vildledende m√¶rkning af ‘dyrevelf√¶rd’ fra 2017.

Klik her for toppen af siden

10. marts - opdateret den 13. marts 2019.  

Nu er det 60 √•r siden at ‘opr√łret’ i Lhasa fandt sted

 

Dalai Lama ankommer til Indien 1959. Foto: AP.

 

 

 

Dalai Lama som en ung mand ankommer til Indien i 1959. Klik p√• billedet for en film om opr√łret.

 

For 60 √•r siden  var  Tibet i opr√łr. ‘De 4 bjergk√¶der og 6 floder’ var navnet p√• et organiseret opr√łr mod den kinesiske bes√¶ttelse af de tibetanske omr√•der. Opr√łrs bev√¶gelsen bestod hovedsagligt af folk fra  Kham. De havde med stor succes fordrevet kineserne fra det meste af Kham og blokeret vejen til det centrale Tibet fra Sichuan provinsen i det Vestlige Kina. Den eneste √•bne vej til Lhasa by og det centrale Tibet var via Xijiang provinsen mod nord, via det aller vestligste Tibet og videre mod √ėst til Lhasa. Noget af en omvej. Opr√łrerne stod ogs√• st√¶rkt i Khongpo og langs gr√¶nsen til Indien og Nepal.

 Imidlertid var denne situation kun et midlertidigt tilbageslag for kineserne. De havde med held samarbejdet med det ‘gamle’ Tibet, aristokratiet, de store klostre ved Lhasa, kongen  Dalai Lama og hans regering i usk√łn alliance via et nyt kommunistisk parti, som var blevet oprettet i Tibet i 1950. Men med opr√łrerne t√¶t p√•, √łnskede kineserne at flyve Dalai Lama til Beijing. Det ville befolkningen i Lhasa by ikke finde sig i. S√• over 30.000 mennesker slog lejr omkring Norbu Linka, Dalai Lama’s sommer slot lidt udenfor byen i en dejlig park. Dels forhindrede folk simpelthen kongen i at forlade slottet, dels forhindrede 'Chushi Gangdruk' 4 bjergk√¶der og 6 floder brugte dette flag.de kineserne adgang.

'Chushi Gangdruk’ - ‘4 bjergk√¶der og 6 floder’ opr√łrsh√¶ren brugte dette flag. De 4 floder og 6 bjergk√¶der hentyder til b√•de Kham og Amdo, ogs√• kaldet Dokham. Klik p√• billedet for Wikipedia artiklen.

 Da situationen s√•ledes var g√•et i h√•rdknude den 10. marts 1959, overtalte opr√łrerne Dalai Lama til at flygte under deres beskyttelse til Indien. Dagen efter begyndte kineserne at beskyde slottet, hvor Dalai Lama lige havde v√¶ret, med artelleri. I den f√łlgende uge blev alle demonstranter fjernet, skudt eller arresterede, mens Dalai Lama drog l√¶ngere og l√¶ngere ind i de opr√łrs kontrollerede omr√•der. Efter et par uger ankom han i sikkerhed til Indien, hvor han blev budt velkommen af den dav√¶rende premierminister Nehru.

 Det ansl√•s, at i hvert fald 87.000 tibetanere blev dr√¶bt i Lhasa i denne periode. Langt de fleste var ubev√¶bnede demonstranter. Opr√łret var begyndt allerede i 1952, men det var den 10. marts 1959 p√• sit h√łjeste. I de f√łlgende √•r ebbede det ud, fordi det kinesiske milit√¶r indsatte de n√łdvendige styrker til at bek√¶mpe de d√•rligt organiserede opr√łrere. I 1978 var det helt slut, og de sidste opr√łrere blev dr√¶bt i  Dolpo i det nordlige Nepal, eller overgav sig, mens et f√•tal n√•ede til Indien. Her dannede de et nyt millit√¶rt korps for Indiens h√¶r. Det eksisterer stadig. Men h√•bet om et v√¶bnet opr√łr er i dag d√łdt og borte...

Dalai Lama p√• forsiden af Time Magazine. Foto: Ruven Afanador for TIME.Ogs√• i K√łbenhavn blev der afholdt en demonstration foran den kinesiske ambassad den 10. marts. Man protesterede mod den fortsatte kinesiske bes√¶ttelse af de tibetanske lande og kn√¶gtelse af menneske rettighederne. Der var √•benbart meget f√• mennesker til stede, eller ogs√• skete der bare ikke noget s√¶rligt, selvom der blev holdt taler, for pressen har ikke rapporteret om det - slet ingen rapporter. P√• trods af den ret historiske dato. Det eneste internationale nyheds medie, som har gjort noget i dagens anledning, er Time Magazine i USA, som skriver om Dalai Lama. Han er oven i k√łbet p√• forsiden (klik p√• billedet: link til artiklen).

 I Tibet, Kham og  Amdo er undertrykkelsen i de senere √•r blevet ganske masiv. Dels p√• grund af de snart 200 selvmord ved selvant√¶ndt afbr√¶nding, som desperate mennesker har grebet til som protest v√•ben, dels fordi en ny politik s√łger at gennemf√łre en gennemgribende Uighur koncentrationslejre er 'kostskoler' p√•st√•r Xijiangs guvern√łr. Foto: Thomas Peter for Reuters.kontrol af al slags religion i hele det kinesiske imperium. Det g√•r ikke kun ud over tibetanerne. Is√¶r Nord for Tibet i Xijiang provinsen er den helt gal.  En million Uighurer befinder sig i dag i koncentrations lejre. I √¶gte ‘new speech’ p√•st√•r myndighederne, at der er tale om ‘kostskoler’  (se billedet).

Læs her om den systematiske undertrykkelse.

L√¶s her om den kinesisk ‘softpower’ strategi.

 Det ser kort sagt meget sort ud for alle i hele det kinesiske imperium. √ėkonomien skrumper, en gigantisk ‘bolig boble’ puster sig op, mens den almindelige velf√¶rd indskr√¶nkes og land befolkningen undertrykkes. Ogs√• i Kina indskr√¶nkes frihederne, og et nyt social kontrol system er sat i v√¶rk, som dog f√łrst sl√•r helt igennem n√¶ste √•r.

Læs om det her.

Klik her for toppen af siden

19. marts opdateret den 21. marts 2019.  

Dalai Lama vil genf√łdes i Indien
rapporterer Reuters

 

P√• anledning af 60 √•rs dagen for  Dalai Lama’s flugt fra  Tibet den 10. 14 Dalai Lama p√• stor trone. Fotograf ukendt.marts i 1959 har Reuters v√¶ret p√• bes√łg i Dharamsala i Indien og interviewe Tibets landflygtige ekskonge. I dette interview antyder Dalai Lama, at han muligvis vil s√łge genf√łdsel i Indien.

Folk skal ikke lytte til kineserne, siger han. Kineserne vil sandsynligvis udpege deres egen nye inkarnation. Glem alt om en sådan ny Dalai Lama, siger ekskongen.

  Dalai Lama siger videre:
"De  [kinesiske kommunister] er mere optaget af den n√¶ste Dalai Lama end mig....Hvis der kommer en  [n√¶ste inkarnation af Dalai Lama], vil han ikke have politiske pligter.”  (Dalai Lama nedlagde kongemagten i 2011.)

 Dalai Lama tror ikke, at en kinesisk udn√¶vnt Dalai Lama vil f√• respekt. Han siger videre: "Kina er et storartet land, et meget gammel land, men dets politiske system er totalit√¶rt - ingen frihed. S√• derfor vil jeg foretr√¶kke at forblive her i dette land  [Indien]."

Læs om det her (Reuters).

 Den 20. marts reagerede Kinas udenrigs ministerium med en udtalelse om, at de forbeholdt sig ret til at definere, hvad religions frihed og lov og orden betyder i hele det kinesiske imperium  - ogs√• hvad ang√•r en ny Dalai Lama. De har med andre ord faktisk t√¶nkt sig at udn√¶vne en ny, n√•r den gamle er d√łd og borte. Bare s√• vi andre ikke skal v√¶re spor i tvivl om emnet. Udn√¶vnelsen skal ske efter en lodtr√¶knings metode, som det tidligere Manchu Kejserrige foreslog den tibetanske stat i en turbulent periode i 1700 tallet. Det var en afvigelse fra den traditionelle m√•de at finde Dalai Lama’er p√•, s√• hvorfor ateistiske kinesiske kommunister insisterer p√•, at en s√•dan antikveret kejserlig metode anvendes, forekommer lettere mystisk. Is√¶r fordi myndighederne samtidigt udtaler, at de beskytter religions friheden. Men de f√łler nok, at de ogs√• har lov til at afg√łre, hvad religions frihed betyder. I denne sag betyder det den imperiale regerings frihed til at bestemme over religionen. Det kinesiske imperium kan ikke acceptere magt faktorer udenfor partiets kontrol. Det er det enkle princip. Religions frihed betyder, at folk har lov til at v√¶re overtroiske. Det betyder ikke, at de har ret til at bestemme noget om deres egen religion.

 Det er netop denne mangel p√• religions frihed i Kina og kommunisternes st√¶dige insisteren p√•, at de har en ret til at bryde religions friheden, som har f√•et Dalai Lama til omsider at udtale sig om sin fremtidige genf√łdsel.

 John Oliver lavede en interessant udsendelse i sit show om dette emne. 
                        Se den her.   L√¶s ogs√• tidligere historier.

Klik her for toppen af siden

5. april - opdateret 9. april 2019.  

Folk drives til vanvid i udrejse center Sjælsmark

R√łde Kors  rapport  om b√łrnenes lidelser p√• centeret. Den er helt gal.

 

Robot hånd slukker stearinlys; fotomontage Edmon de Haro for The Atlantic.

 

 

 

 

 

R√łde kors har lavet en analyse af livet og milj√łet for b√łrn p√• udrejse centeret, kendt som 'Sj√¶lsmark' - som om der er sj√¶l i foretagendet. Rapporten konkluderer, at over 60% af b√łrnene har PTSD eller psykiske lidelser. Der var ikke psykiatere med til unders√łgelsen, s√• kun psykologernes vurdering er rapporteret. Psykologer burde kunne spotte psykiske lidelser, sk√łnt det ikke er deres job at stille diagnoser om psykiske sygdomme.
 Antallet af b√łrn med s√•r p√• sj√¶len svarer til, at 15 b√łrn ud af en gruppe p√• 25 er i store vanskeligheder. S√•dan er det heldigvis ikke i folkeskolerne rundt om i Danmark, men det er den grusomme virkelighed i udrejsecenteret. De lidende b√łrn er ikke blot ofre for et stort negativt socialt samspil, men i h√łjeste grad af menneskeligt svigt.
 Det er ikke forsvarligt med b√łrn p√• det sted. N√•r stedet og forholdene er uegnede for b√łrn og familier, b√łr regeringen skaffe ordentlige forhold for dem et andet sted.

 Mens denne skandale udspiller sig, er myndighederne i gang med at nedl√¶gge to flygtninge centre andre steder. Man kunne jo i stedet bruge et af disse ‘almindelige’ flygtninge centre til disse familier og deres b√łrn. Desuden p√• baggrund af rapporten, b√łr b√łrnene tilses af en psykiater.

    R√łde Kors siger, at:
        “61 procent af b√łrnene sandsynligvis kan opfylde kriterierne
          for en psykiatrisk diagnose.
        Halvdelen af de 11-17 √•rige har symtomer p√• PTSD
          - posttraumatisk stressforstyrelse
        Mange af b√łrnene lider af nedsat appetit, hyppige mareridt
          og problemer med at sove. “

 Den uansvarlige minister for omr√•det, Inger St√łjberg siger, at forholdene for b√łrnene p√• Sj√¶lsmark skyldes for√¶ldrenes modvilje mod at forlade Danmark og returnere til deres hjemlande. Logikken er, at hvis de afviste flygtninge og immigranter bare tog hjem, ville lejren jo t√łmmes, og problemet ville v√¶re lige s√• meget v√¶k. Men ministeren ved jo godt, at disse mennesker ikke t√łr tage tilbage til jeres hjemlande. I hvert fald ikke lige nu. Og af flere √•rsager kan ministeren ikke blot tvinge dem ud af Danmark. S√• det virker jo som om, at ministeren billiger, at b√łrn uds√¶ttes for overlagt lidelse, som kunne undg√•s uden det store besv√¶r. M√•ske burde ministeren have t√¶nkt p√•, at man jo ogs√• bare kan anbringe disse familier med lidende b√łrn et helt andet sted i Danmark indtil videre. Under alle omst√¶ndigheder duer Sj√¶lsmark ikke til denne gruppe mennesker. Det er jo helt tydeligt.

Sj√¶lsmark busstoppested. Fotograf ukendt.De afviste flygtninge og asyl ans√łgere siger som regel, at de af forskellige grunde ikke t√łr returnere - grunde som myndighederne i Danmark ikke har lov til at anse for lovlige eller gyldige til at give dem ophold i Danmark.  For eksempel flygter folk fra gangsterv√¶lde, korruption og fattigdom, som sagtens kan skr√¶mme og sende folk p√• flugt. Under alle omst√¶ndigheder kan disse afviste flygtninge og immigranter ikke sendes hjem med det n√¶ste fly af flere grunde. S√• deres ophold i Danmark bliver langvarigt. Det b√łr vi forholde os til p√• en positiv m√•de.

 Hele det danske folk har et ansvar for disse b√łrn, fordi de bor hos os. Det er vores valgte repr√¶sentanter, som for eksempel ministeren, som skal virkeligg√łre vores medmenneskelighed i handling. Ministeren henviser til den lokale kommune, hvad ang√•r opsyn med b√łrnenes mentale sundhed. Kommunens borgmester siger til Politiken, at stedet skulle lukkes med det samme, hvis det stod til ham.
 Det kan vel ikke v√¶re rigtigt, at staten kan tillade sig at konstruere s√• indskr√¶nkende forhold for disse mennesker, at de f√•r psykiske problemer. Og s√• overlade det til kommunerne at gribe ind til forsvar for b√łrnenes livs vilk√•r. Det m√• v√¶re statens opgave, at fremskaffe s√•danne forhold for de afviste flygtninge og immigranter, at de ikke drives til vanvid.
 Mange af disse familier er blevet traumatiserede af de forhold, som de er flygtet fra. De har virkelig ikke brug for at f√• deres privatliv st√¶rkt indskr√¶nket under disse omst√¶ndigheder. Det g√¶lder jo ogs√• for fattigdoms flygtninge, selvom deres fattigdom ikke er gyldig grund for indrejse i Kongeriget. Kort sagt: disse mennesker har ikke brug for straf  -  de har brug for hj√¶lp.

 Det er en skandale og en plet p√• Danmarks gode ry, hvis vi stadig har et s√•dant. Og et groft eksempel p√• ansvars forflygtigelse hos regeringen. Man kan ikke tillade sig, at drive folk til vanvid. Og da slet ikke b√łrn. Det er for vildt, at denne situation er opst√•et i Danmark. Det handler ikke om r√łd blok eller bl√•. Det handler om at lade  medf√łlelse med de lidende familier str√łmme, og om at stoppe de hjertel√łse mennesker, som har ladet dette ske. Og om at f√• t√łmt det helt utilstr√¶kkelige udrejse center for b√łrn og deres familier.

 I stedet m√• der fremskaffes ordentlige forhold for disse mennesker i et andet immigrant center, hvor de f√•r mulighed for at kunne fungere som de private familier, som de jo vitterlig er. De har for eksempel brug for et privat k√łkken til sig selv, hvor de kan lave deres egen mad. De har brug for at kunne putte b√łrnene i seng i et andet v√¶relse. De mangler tryghed. De er bange for, hvad der kan ske. Deres fremtid er meget usikker og muligvis farlig.

L√¶s om det her  -  og  -  ogs√• her  (Politiken).

L√¶s ogs√• den tidligere artikel om flygtninge lejren p√• √łen Lindholm.
 

Klik her for toppen af siden

26. april - opdateret den 27. april 2019.  

Problemet med 'mindfulness'

 

Brian Gallagher. Foto fra en video.

 

 

 

Brian Gallagher (se billedet)  er redakt√łr af 'Facts So Romantic, the Nautilus blog.' Han har nys skrevet en artikel til videnskabs magasinet Nautilus om v√•gent n√¶rv√¶r eller 'mindfulness.'

 Her beskriver han en r√¶kke problemer, som almindeligvis ikke omtales i feltet for 'mindfulness' og klassisk  shamatha meditation, som  Buddha Sakyamuni anviste det. Problemerne opst√•r, n√•r folk f√•r en krise, som de s√• s√¶tter i forbindelse med deres tr√¶ning. Hvis folks hensigt med praksis ikke direkte er  Nivana, men m√•ske blot at t√łmme deres sind eller f√• deres eksistens til at slappe af, s√• vil de jo f√• overraskelser. Ved v√•gent n√¶rv√¶r tr√¶ning slapper man af i sit eget v√¶sen eller sin blotte v√¶ren i  det bevidste √łjeblik. Man kan derfor pludselig f√• √łje p√• fejl og mangler ved ens nuv√¶rende livsf√łrelse og livs stil. Den buddhistiske vej sigter p√• konfrontation med alle fordomme om livet  og  sindet. Derfor vil folk efterh√•nden blive klar over deres eksistentielle problemer, n√•r de dyrker v√•gent n√¶rv√¶r, hvad enten de er buddhister eller p√• terapi. S√• der er udfordringer, som man b√łr kende til.
Brian Gallagher citerer for eksempel  Peter Harvey fra hans bog 'An Introduction to Buddhist Ethics:'
 "At v√¶re et godt menneske er ikke hensigten  [med buddhistisk praksis], det er foruds√¶tningen."

 Selvom v√•gent n√¶rv√¶r som en enkelt st√•ende disciplin bestemt kan bruges terapeutisk og som en slags mental afstressning, s√• indg√•r denne type praksis i en st√łrre buddhistisk sammenh√¶ng. I stedet for at udelade Buddha helt, b√łr folk nok forst√• denne st√łrre sammenh√¶ng. Ikke mindst, at shamatha meditation med sin indbyggede disciplin med v√•gent n√¶rv√¶r, i en buddhistisk sammenh√¶ng jo kun er en forberedende praksis til indsigts meditation, sanskrit:  vipashyana.

L√¶s artiklen p√• dette link  (Nautilus).

 Bem√¶rk at de s√¶dvanlige former for mindfulness, som folk dyrker uden buddhismen, har sine r√łdder hos Goenka, mesteren fra Burma, som gav  transmissionen til Goldstein i USA. Herfra har det spredt sig. Grundlaget er alts√• fra  Theravada traditionen. 'Mindfulness' er ikke problematisk i sig selv. Men det bliver til et problem, hvis det forventes, at man dyrker v√•gent n√¶rv√¶r tr√¶ning, for eksempel som en del af ens job eller ans√¶ttelse. Det er ogs√• problematisk p√• skoler, hvis en halv times tr√¶ning bliver obligatorisk, eller hvis folk i √łvrigt presses til det. Hvis tr√¶ningen i stedet etableres som et tilbud, der foreg√•r et andet sted, er det en helt anden historie.

Klik her for toppen af siden

1. maj 2019.  

Folketinget √łnsker flere organ donationer

DS Smidt papir ligkiste eksempel.

 

 

Et flertal i Folketinget vil l√¶gge mere v√¶gt p√• 'hjerted√łds kriteriet' - hjerted√łd som begreb er dog ikke noget nyt. Problemet er jo netop stadigv√¶k 'hjerned√łds kriteriet' - som jeg kalder for 'hjerned√łs kriteriet’  - folk er ikke n√łdvendigvis helt d√łde, selvom der ikke kan konstateres livstegn i hjernen. En artikel her p√• Tilogaards netsted g√łr rede for problematikken:  Organdonor (tag stilling til dit eget lig).

 Hvad der efter de nye udmeldinger fremst√•r ret uklart er, at man ikke vil afskaffe 'hjerned√łs kriteriet' - man vil blot l√¶gge v√¶gt p√• at anskaffe flere organer fra de utidigt d√łde. Hvis 'hjerted√łds kriteriet' er s√•dan en god ide, hvorfor s√• ikke afskaffe 'hjerned√łds kriteriet'?

L√¶s historien her  (Jyllandsposten).

Klik her for toppen af siden

17. maj 2019.  

Vesak var i år den 18. maj

Buddha Sakyamuni, forgyldt statue nepalesisk stil. Fotograf ukendt.

 

Billedet viser Buddha Sakyamuni’s Nirvana.

 

Den √•rlige Vesak eller Buddha Djayanti dag falder p√• l√łrdag den 18. maj. Dagen markerer  Buddha Sakyamuni’s f√łdsel,  oplysning og  parinirvana, som traditionelt anses for at have fundet sted p√• denne dag i √•ret.
  Karmapa skrev p√• sit netsted ved den forrige Vesak i 2018:
"Vesak er en anledning til refleksion, ikke blot over Buddha's liv men over den rejse, som vi alle er p√•,  Bodhisatva'ens vej, og de praktiske trin, som f√łrer til  [befrielse og]  oplysning. Det er ikke et sp√łrgsm√•l om at tro p√• det. Prins  Siddhartha blev ikke til en  Buddha ved en slags trolderi eller mystik. Han blev til en Buddha ved ivrig praksis, ved at v√¶re et eksempel med stort mod. Og dette er, hvad jeg opfordrer os alle til at overveje p√• denne lykkebringende dag."
 P√• anledning af Vesak i √•r holder  Karmapa Thaye Dordje en ceremoni p√•  KIBI institutet i New Delhi, Indien.

L√¶s om det her (Karmapa’s netsted).

Klik her for toppen af siden

31. maj 2019.  

En politisk Dalai LamaTenzin Gyatso, den 14 Dalai Lama. Fotograf ukendt.

 

 

 

Dalai Lama har bes√łgt Rusland. Som eks-konge uden politiske ambitioner synes han alligevel fuld af interessant politik.
 Dalai Lama har blandt andet udtalt i et interview med det russiske medie 'Sputnik,' at Rusland b√łr melde sig ind i EU. Det er et yderst interessant forslag, som faktisk giver god mening p√• l√¶ngere sigt. Men det er nok ikke lige der, at politik i √łjeblikket er muligt, fordi Rusland p√• trods af sine garantier om ukr√¶nkelige nationale gr√¶nser til Ukraine, da Sovjetunionen blev opl√łst, alligevel ved simpel vold og magt anekterede halv√łen Krim. M√•ske burde Krim tilh√łre Rusland, men da ikke p√• den m√•de. Det er ikke til at f√• √łje p√•, hvorn√•r og hvordan denne h√¶msko for samarbejdet mellem EU og Rusland skal kunne fjernes og reguleres. For eksempel ved at Krim blev et selvst√¶ndigt land. Det vil Rusland sikkert ikke bryde sig om. Men Rusland kan ikke blive medlem af EU, s√•l√¶nge landet opf√łrer sig som et klassisk imperium. Det er ikke en god ting at mene, at man skal herske over andre folkeslag, bare fordi man magter det.

 Dalai Lama udtaler ogs√•, at monarki som statsform ikke duer i vore dage. Man m√• jo mene, at den gamle eks-konge helt klart stadig er politisk. N√•r en super-Lama og Nobel Pris holder udtrykker sin mening, forklarer han ikke blot sin holdning. Han laver politik, n√•r hans besked er politisk.

L√¶s om det her.    L√¶s ogs√• den tidligere artikel om Dalai Lama.

Klik her for toppen af siden

10. juni  - opdateret den 3. juli 2019.  

Karmapa kommer til Frankrig
den  20. - 22.  september

 

Den 17. Karmapa, Thinle Thaye Dordje. Foto fra hans netsted.

Den 17. Karmapa Thinle Thaye Dordje

 

Den 17. Karmapa  Thaye Dordje kommer til  Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne, Frankrig. Bes√łget varer kun tre dage, men det er da en lejlighed til at m√łde ham. Forberedelserne er endnu ikke p√• plads, s√• arrang√łrerne frabeder sig henvendelser til centeret ang√•ende Karmapa's bes√łg  -  indtil videre.
 Karmapa vil undervise i  Avalokitesvara praksis og give indvielsen.  L√¶s om programmet her.

(Kilde:  Dhagpo Kagy√ľ Ling.
                        L√¶s mere p√• Karmapa programmets netsted.

Klik her for toppen af siden

3. juli 2019.  

Going bananas

Bananas_350px

 

 

 

Botanister plejer at v√¶re enige om, at planter ikke besidder bevidsthed, fordi de mangler nerver og hjerne. Imidlertid reagerer planter typisk p√• forandringer i milj√łet, som om de opfatter forandringerne ligesom os andre med sanser, lidenskaber og selv f√łlelse. Hvordan planter reagerer afh√¶nger ikke af nerver og hjerne, men biokemi. S√• selv om der er liv, er der ikke bevidsthed, for der er ikke basis for bevidsthed i planters opbygning. Men planter er naturligvis levende  - de er blot ikke sansende. Derfor defineres planter i  Buddhadharma  ikke  som  sansende v√¶sner.
 Men der er faktisk botanister, som godt kan lide at sige, at planter skam har noget, som kunne opfattes som sansning, selvom de ikke har sanser. Det reageres der nu imod blandt de andre botanister. Forskellen p√• flora og fauna er netop sansning, f√łlelser, mentale opfattelser, mentale reaktioner og bevidsthed  (de fem  skandha'er).

Læs om dette interessante emne her (The Guardian).
Læs også den forrige artikel.
 

Klik her for toppen af siden

12. juli, opdateret den 13. juli 2019.  

Overvægt er overset som sygdom
de tykke patienter må klare sig selv

Drage fra Temple Bar området i London. Fotograf ukendt. Dragen er altid sulten og kender ikke til at være mæt.

Dragen er sulten, men kan ikke blive mæt.

 Overl√¶ge Jens-Christian Holm langer kraftigt ud mod den g√¶ngse opfattelse af sygelig overv√¶gt. Ansvar for behandling af den alvorlige sygdom overlades til patienterne, skriver han p√• Altingets netsted.
 Overl√¶ge Jens-Christian Holm er leder af enheden for overv√¶gtige b√łrn og unge p√• Holb√¶k Sygehus.

 Han skriver ogs√•:
“Der er nu mere end 1.000 videnskabelige studier, der viser entydige sammenh√¶nge mellem sv√¶r overv√¶gt og 20 kr√¶ftformer, men vi g√łr ikke rigtig noget ved det.”

 “I princippet tillader vi i stedet, at de hundredtusinder af mennesker og patienter med sv√¶r overv√¶gt bliver mere syge og d√łr tidligere.
 Det er ikke v√¶rdigt. Det er ikke i orden. Det er en sundhedskatastrofe.”

 “Vi kan ikke v√¶re det bekendt over for hinanden. Det har ikke noget med et medmenneskeligt velf√¶rdsdemokrati at g√łre.
 Det er ogs√• dumt, fordi det betyder mange flere udgifter til b√•de direkte og indirekte sundhedsrelaterede udgifter.”

Overl√¶gen skriver meget mere.  L√¶s om det her  (Altinget).
 

[13. juli:]  Gitte Laub Hansen, projektchef for forebyggelse af kr√¶ft inden for kost, fysisk aktivitet og overv√¶gt hos Kr√¶ftens Bek√¶mpelse,  skriver ogs√• om det tunge emne p√• Altinget.
 

Klik her for toppen af siden

29. juli 2019.  

Månestråler

en ny overs√¶ttelse af Tashi Namgyal’s ber√łmte Mahamudra bog af Elizabeth M. Callahan

 

Månestråler, oversat af Elisabeth Callahan

 

 

Elizabeth M. Callahan har lavet og udgivet en ny overs√¶ttelse af Tashi Namgyal’s ber√łmte bog om  Mahamudra. Elizabeth Callahan er elev af Khenpo Tsultrim Gyamtso. Hun har ogs√• gennemf√łrt den klassiske  tre √•rs retreat. Hun er alts√• ikke kun akademiker, men har 30 √•rs erfaring i meditation. Hvorvidt hendes overs√¶ttelse er bedre eller ringere end  Lhalungpa’s tidligere overs√¶ttelse  (“Mahamudra, The Quintessence of Mind and Meditation”), kan jeg ikke sige, fordi jeg ikke har l√¶st hendes bog endnu. Det er et stort v√¶rk p√• 856 sider.

 Det er interessant, at der pludselig dukker en ny overs√¶ttelse op. Man kan jo kun tro, at flere er bedre end en overs√¶ttelse, fordi man med god grund kan overs√¶tte fagudtrykkene med forskellig v√¶gt p√• s√¶rlige betydninger. Det plager jo alle overs√¶ttelser. S√• det bliver interessant at sammenligne de to overs√¶ttelser. Vi finder en lignende rigdom i flere overs√¶ttelser af  Vasubandhu’s vigtigste b√łger.

 Elizabeth M. Callahan udgiver som et till√¶g til M√•nestr√•ler ogs√• den  Niende Karmapa’s bog: “Elliminating the Darkness of Ignorance.” Det er den korte Mahamudra forklaring, hvor den Niende Karmapa skrev en l√¶ngere udredning, som kendes i overs√¶ttelse som  “Mahamudra, The Ocean of True Meaning.”  (Oversat af Henrik Havelat, forlag:  Edition Octopus; ISBN: 978-3-86582-901-6. Den tibetanske titel er: Tjak tjen g√Īedjyn gyamtso.)  .
 S√• Elizabeth Callahan’s overs√¶ttelse af den Niende Karmapa har ikke direkte noget med M√•nestr√•ler at g√łre, bortset fra naturligvis emnet. Den Niende Karmapa’s b√łger er praktiske manualer til Mahamudra meditation, mens Tashi Namgyal’s  M√•nestr√•ler en en teoretisk forklaring med mange henvisninger til  Sutra og  Abhidharma.
 Alex Berzin har for mange √•r siden oversat “Eliminating the Darkness of Ignorance.” S√• igen kan man nu sammenligne denne bogs to overs√¶ttelser.  Tak for denne rigdom, sk√łnt jeg ikke ved, om den nye overs√¶ttelse er den bedste eller lige s√• god som Alex Berzin’s.

 Jeg ved ikke med dig, men jeg tror, at jeg bliver n√łdt til at k√łbe bogen for at se n√¶rmere p√• overs√¶ttelsen, og hvad Elizabeth Callahan synes at fremh√¶ve. Og hvor hun v√¶lger alternative overs√¶ttelser til Lhalungpa’s arbejde.

    “Moonbeams of Mahamudr, bBy Dakpo Tashi Namgyal”
    Oversat, redigeret og kommenteret af Elizabeth M. Callahan, forlag: Snowlion  (ejet af:  Shambhala Publications).  ISBN: 9781559394802.

                  L√¶s om bog udgivelsen her  (Buddhist Door Magazine).
                         L√¶s her om bogen fra forlaget.

 

Klik her for toppen af siden

8. august 2019.  

Ladakh adskilles fra Kashmir
ved en ny indisk lov for Kashmir regionen

 

Ladakh; Området er tegnet op med en brun dobbelt streg.


Kortet viser det meste af Jammu-Kashmir delstaten. Ladakh er optegnet med en dobbelt brun streg.  Med den nye lov deles  delstaten, s√• det st√łrste omr√•de udskilles. Sk√łnt Ladakh er et stort land, bor der ikke ret mange mennesker. Det meste er √łde. Mens der bor godt 12 millioner i Jammu-Kashmir, efter adskillelsen fra Ladakh. Det tyrkis gr√łnne omr√•de for oven og til venstre er Pakistansk Kashmir. Det lysebrune omr√•de er den ekstreme h√łjslette uden mennesker, som kaldes Aksai Chin. Dette omr√•de har Kina annekteret. Det m√łrkere brune omr√•de er Tibet. Det lyse omr√•de for neden er den indiske delstat Himachal Pradesh. Omr√•det yderst til venstre er Pakistan. Den r√łde streg angiver det tidligere kongerige Kashmir’s angivelige territorium. Med dette tiltag skabes en naturlig gr√¶nse mellem meget forskellige kulturer og folk. Herefter er det gamle kongerige Kashmir effektivt delt op i fire administrationer. En pakistansk, en kinesisk, en indisk delstat og et Unions omr√•de styret fra New Delhi.  Det kunne blive til den endegyldige deling, men Indien, Kina og Pakistan er ikke spor instillet p√• at anerkende gr√¶nserne, som de foreligger nu. Imidlertid er alle tre magter udstyret med atomv√•ben, s√• ingen har lyst til at g√• i krig, og sammenst√łd ved gr√¶nserne standses hurtigt.

Ladakh skal nu v√¶re et 'Unions territorie' i den Indiske Union. En ny lov i Indien fratager delstaten Kashmir sit hidtidige s√¶rlige selvstyre. Nu bliver delstaten ligestillet med de √łvrige delstater i Unionen. Den nye lov har tiltrukket kritik fra tilh√¶ngere af selvstyret, is√¶r de regionalt baserede Kashmir politiske partier.
 Det ret s√¶rlige ved Kashmir er de tre distinkte omr√•der i staten. Kashmir dalen har et flertal af muslimer, mens Jammu har flest hinduer og Ladakh har flertal af buddhister. Jammu og Kashmir dalen forts√¶tter som delstat, mens Ladakh udskilles fra delstaten. I stedet bliver Ladakh nu et 'Unions Territorie' - det vil sige, at omr√•det fremover regeres direkte fra New Delhi af Unions regeringens repr√¶sentant. Der bor kun sm√• 400.000 mennesker i Ladakh. Ladakh'ierne mener selv, at de fortjener en lokal regering og h√•ber p√• at f√• det med tiden.

 I Ladakh er folk glade for adskillelsen fra Kashmir. Ladakh var kun en del af staten Kashmir, fordi landet blev erobret af kongen af Kashmir for sm√• 200 √•r siden. Landet kaldes for 'Lille Tibet,' fordi befolkningens flertal er af tibetansk afstamning.  Ladakh’ierne h√•ber nu p√• udviklings hj√¶lp fra Unions regeringen. Staten Kashmir synes ikke at have sat gang i s√¶rlig meget, mens de havde magten i landet. Ladakh blev fors√łmt, fordi Kashmirs lokal regering hellere ville udvikle lavlandet og ans√• Ladakh for et slags 'Sibirien' for lavlandets embedsm√¶nd og politikere.

L√¶s om det her (Reuters)  -  og her (Times of India).

L√¶s her om baggrund  (The Hindu).

 L√¶s her om Ladakh’s problemer  (The Hindu).

Klik her for toppen af siden

16. august 2019.  

Lama T√łnsang fik en blodprop
men er nu udenfor fare

Lama T√łnsang. Fotograf ukendt.

 

 

 

 

Den store tibetanske  Mahamudra mester og  Tj√łdmester Lama  T√łnsang (se billedet) i Montchardon ved Grenoble i Frankrig  fik den 14. august en blodprop  i underlivet. Han har f√•et intensiv behandling p√• hospitalet og er nu uden for fare. Han ligger dog stadig p√• den intensive afdeling, fordi de havde lagt ham i kunstig koma. Det skal han lige komme sig over. Hjerte og nyrer fungerer igen p√• den gamle mand. “En sej fyr,” sagde en af l√¶gerne.
 Det er anden gang i √•r, at Lama T√łnsang bliver meget alvorligt syg. I marts fik han konstateret en kr√¶ftknude - dog uden metastaser - som nemt kunne fjernes.

Læs den forrige artikel her.
 

Klik her for toppen af siden

28. august 2019.  

Den skandal√łse Sogyal Rinpotje er d√łd af kr√¶ft

 

Sogyal Rinpotje i Thailand. Fotograf ukendt.

 

 

I k√łlvandet p√• den skandaliserede Sogyal Rinpotje's ret omfattende sex skandale, som blev  afsl√łret sidste √•r, blev Sogyal Rinpotje diagnosticeret med kr√¶ft. Han opholdt sig i Thailand, hvor han fik behandling. Imidlertid d√łde han af sin sygdom den 28. august. Han blev 72 √•r gammel.

 Han er kendt for sin bog: The Tibetan Book of Living and Dying, som han ikke selv har skrevet.
 Han startede en ret stor international organisation under navnet Rigpa. Men hans efterm√¶le er tils√łlet af hans d√•rlige menneskelige karakter og b√•de magt- og erotisk misbrug af mange af sine elever over en periode p√• 30 √•r. En uafh√¶ngig rapport om disse misbrug blev offentliggjort sidste √•r af et advokat firma, som Rigpa organisationen havde hyret til det. Det fik Sogyal Rinpotje til at tr√¶kke sig som leder af Rigpa og forlade sin post som denne organisations vigtigste Dharmal√¶rer.

L√¶s om det her  (Tibet Sun). 

Læs artiklen om Sogyal Rinpotje's skandaler her
(Artiklen omhandler især skandalen om Lama Norlha, men også Sogyal Rinpotje).

 

10. september 2019.  

Sogyal’s ofre protesterer mod forherligelse
og mangel på omtale af hans overgreb ved diverse nekrologer fra tibetanske organisationer især

 Sogyal Rinpotje's ofre har protesteret h√łjlydt mod diverse organisationers lovprisning af Sogyal Lakar efter hans d√łd. I disse nekrologer omtales ikke hans omfattende misbrug af menneskers tillid og hans omfattende sex skandaler.
 Det er naturligvis ikke godt at tale ondt om de d√łde. Men det er virkelig heller ikke godt at tilkende en overgrebsmand en kvalitet, som han s√• √•benbart manglede, og ignorere hans forbrydelser. Han d√łde i skam og sk√¶ndsel som en bedrager. Hvis han havde √łnsket sig et andet efterm√¶le, burde han have levet p√• en anderledes sund m√•de, end tilf√¶ldet var. Han blev eksemplet p√•, hvordan ting ikke skal g√łres.

L√¶s om det her  (Tricycle Magazine).
 

Klik her for toppen af siden

31. august 2019.  

Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye
ny biografi og et biografi projekt

Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye. Ukendt kunstner.

Web magasinet Buddhist Door i Hongkong har offentliggjort et interview med Alexander Gardner, en tidligere munk og ikke den tidligere fotograf fra den amerikanske borgerkrig. Alexander Gardner har udgivet en omfattende biografi af  Jamgon Kongtrul Lodr√ł Taye, kaldet den store, som levede og virkede i det nittende √•rhundrede i det tibetanske kultur omr√•de, dog mest i  Kham. (The Life of Jamgon Kongtrul the Great. Udgiver: Snow Lion; 520 sider. ISBN: 9781611804218.)
 Alexander Gardner har ogs√• startet et projekt med at udgive biografier af andre ber√łmte  meditations mestre  (https://treasuryoflives.org).

 L√¶s interviewet her.    L√¶s en anmeldelse af bogen her.     L√¶s ogs√• et interview i Tricycle.    Bogen kan k√łbes her  (Amazon UK).

Klik her for toppen af siden

18. september 2019.  

Tummo - den indre ild og Bokar Tulku

Bokar Rinpotje, 1987. Fotograf ukendt.

 

 

 

Bokar Rinpotje

Se denne interessante film p√• blot syv minutter om  tummo, en af  Naropa's 6 doktriner. Denne film er s√¶rlig interessant for os gamle buddhister, fordi den blandt andre viser  Bokar Rinpotje lave tummo. Bokar Rinpotje er forl√¶ngst d√łd og borte, men han fortalte mig dengang, hvor filmen blev lavet, at film folkene var dybt overeasskede over hans mesterskab over den indre ild. 'Jeg var den bedste,' sagde han, 'til at h√¶ve min krops temperatur.' Det skulle ogs√• vise sig, at han var et godt eksempel p√• dyb meditation.

 

Bokar Rinpotje i samadhi med ilt m√•lings udstyr_350pxBilledet viser Bokar Rinpotje i   samadhi  under m√•lingerne.

En hjertel√¶ge fra Harvard, Herbert Benson, kom til Indien i 1981 for at studere disse meditative teknikker og √•ndedr√¶ts √łvelser, som  yogi'er var blevet ber√łmte for i Vesten. Herbert Benson forventede at kunne modbevise disse historier, og ville uds√¶tte yogi'erne for alle mulige m√•linger. Han blev ganske grebet af sine unders√łgelser, fordi disse yogi'er kunne h√¶ve deres krops temperatur til feber grader. Bokar Rinpotje overraskede ogs√•, fordi de kunne m√•le helt us√¶dvanlige hjerne b√łlger ved hans meditation.

L√¶s om det her og se filmen  (Aeon Magazine).

            L√¶s ogs√• her om film mageren 
        (Russ Pariseau fra England, som har lavet filmen).

Klik her for toppen af siden

25. september 2019.  

Lama Wangdor er d√łd

 

Lama Wangdor; foto fra www.hillpost.in.

Billedet viser et nyere foto af Lama Wangdor

 Min l√¶rer  Lama Wangdor d√łde den 18. september i Zigar Kloster ved Tso Pema (p√• hindi: Rewalsar, beliggende i Himachal Pradesh, Indien). Han blev 94 √•r gammel. Det forventes, at han senere bliver dehydreret i en saltkasse og derved mumificeret. Men lige nu ligger han i 'Parinirvana' stillingen, fordi man ikke vil g√łre noget, f√łr der er tegn p√• forfald af hans krop. Selvom der er g√•et over en uge, er det endnu ikke sket.

 Lama Wangdor var en meget kendt skikkelse, b√•de blandt tibetanere, indere og vesterl√¶ndinge, fordi han boede i  Guru Rinpoje’s grotte h√łjt over Tso Pema s√łen (Lotus s√łen) ved byen Rewalsar. Han var den √łverste leder af de folk, som boede i andre huler omkring Guru Rinpotje's. Desuden forestod han opf√łrelsen af et  Drukpa Kadjy kloster nede ved s√łen, hvor han blev  khenpo, da det var f√¶rdigt. Lama Lama Wangdor i Guru Rinpotje's grotte; foto Lama Tendar Olaf H√łyer 1982.Wangdor fik ogs√• opf√łrt den enorme Guru Rinpotje statue, som overser Tso Pema.

Tso Pema er et vigtigt pilgrims sted i Himalaya's forbjerge. Det var her, at Guru Rinpotje levede med sin ledsagerske  Mandarava, f√łr han tog til  Tibet.

Lama Wangdor, 1982.

Lama Wangdor inviterede mig til at bo i en af disse huler tilbage i 1982. I alt opholdt jeg mig i 6 m√•neder p√• stedet og f√łlte mig overordentligt  velsignet af Lama Wangdor. Lama Wangdor er en af de rigtig gamle Lama'er fra det middelalderlige Tibet, som hjalp b√•de sig selv og sin Guru Thugsey Rinpotje fra Drukpa Kadjy at flygte fra de kinesiske √łdel√¶ggelser og forf√łlgelser i 1959, hvor de havde held til at komme til Indien. Lama Wangdor slog sig efterf√łlgende ned i Tso Pema.
 Han vil blive savnet af mange, for den slags  Lama'er er sj√¶ldne. Han havde et √•bent, lysende, varmt og empatisk sindelag.  Lama Wangdor besad b√•de Drukpa Kadjy,  Karma Kadjy  og  Dzogtjen  transmissioner.
 Lama Wangdor var ikke nogen  Tulku, men mange mener, at han n√•ede de h√łjere  bhumi’er ved sin praksis i dette liv.

Læs om det her (Hillpost i Indien).
  Og her (Buddhist Door Magazine, Hongkong).
 

Klik her for toppen af siden

2. oktober 2019.  

Mahatma Gandhi har f√łdselsdag
i den anledning har Karmapa Thaye Dordje
sendt et brev til os alle

Den 17. Karmapa Thaye Dordje i Dhagpo, 2019. Fotograf ukendt. Foto fra Karmapa's netsted.

 

 

 

 


 

Billedet viser den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje
 

Kære Dharma venner.

 I dag fejrer vi 150 √•ret for  Bodhisatva Gandhi-ji  [Gandhi]. Gandhi's liv og efterm√¶le gav mange anvisninger, som er gavnlige for os at t√¶nke over i dag.

 P√• mange m√•der synes menneskeheden at have travlt i dag. P√• grund af hastigheden ved globaliseringen, de teknologiske forandringer
og andre nutidige fænomener, er vi konstant i fare for at blive distraherede og miste forbindelsen til det vigtigste.
 Gandhi levede et enkelt liv. N√•r han bad, bad han blot. N√•r han gik sig en tur, gik han blot. N√•r han indtog et m√•ltid mad, spiste han blot.
Vi er mange, som i det moderne samfund kan l√¶re af hans bevidste  v√•gne n√¶rv√¶r  i nu'ets  √łjeblik, hvor han ikke blev forstyrret i sin besk√¶ftigelse.

Billedet nedenfor viser et portræt af Gandhi.

Gandhi, Indiens friheds helt og egentlige grundl√¶gger af den indiske Union i 1947. Ukendt kunstner og fotograf. Han undgik yderlighederne og levede et liv med styr p√• sig selv, venlighed og respekt  [overfor andre].  Denne venlighed og respekt udstrakte han til alle mennesker, uanset deres sociale status eller baggrund. N√•r Gandhi talte med en politiker, gjorde han det med venlighed og respekt. N√•r Gandhi talte med et gadebarn, gjorde han det med venlighed og respekt.  Som buddhister, mener vi  [ogs√•], at der ikke er nogen grundl√¶ggende forskel p√• folk. Gandhi levede [inkarnerede] denne tanke. Hans liv var en 78 √•r langvarig b√łn for lighed, k√¶rlighed og sandhed.

 'Satyagraha,' det at holde fast i sandhed, er m√•ske det mest relevante  [for os]  i dag, [nemlig]   den globale bev√¶gelse for ikke-vold, som han satte i gang, f√łdt ud ad hans tillid til  ahimsa  (respekt for alle levende v√¶sner og det at undg√• vold).  At leve et liv uden vold i tanke, ord og handling, et en af vores st√łrste udfordringer i dag. Sandheden, som Gandhi demonstrerede hele sit liv, er ofte helt enkel. At leve enkelt. At undg√• yderligheder. Og handle med venlighedens k√¶rlighed. At behandle andre, som man selv helst vil behandles. At blive dygtig til spirituel praksis. At v√¶re et eksempel p√• sandhed og retf√¶rdighed ved ikke-vold [eller ikke-skade].

 Disse sandheder bringes til live ved handling, ved at v√¶re et eksempel. Der er f√• st√łrre eksempler og rolle modeller i historisk tid end Bodhisatva Gandhi. M√• vi ogs√• blive eksempler p√• sandhed, venlighed og ikke-vold p√• denne dag, hvor vi reflekterer over Gandhi's efterm√¶le.

Med f√łlelse, Den 17. Karmapa Thaye Dordje.

L√¶s om det her  (Karmapa's netsted).
 

Klik her for toppen af siden

11. oktober 2019.  

Google Chrome browser under pres

 

Google logo, foto for Reuters Mike Blake, 2017 - tilf√łjet: Hall computer √łjne, som overv√•ger.

 

Google's browser mister markeds andele, fordi browseren ikke har den samme grad af privatlivs beskyttelse som konkurenterne Firefox og Apple's Safari browsere.
 Google har t√łvet med at g√łre tracking p√• internettet umuligt, mens konkurenterne udvidder deres beskyttelse af brugernes private data. Der er visse tracking cookies, som Google √•benbart endnu ikke √łnsker at blokere for, selv om det teknisk er ganske enkelt og effektivt at g√łre. Men Google er m√•ske selv den st√łrste tracker og h√łster private oplysninger overalt p√• internettet hele tiden. Der spekuleres nu, om Google vil √¶ndre sin politik p√• browser omr√•det, for at beholde sin store markeds andel. Chrome browseren holder stadigv√¶k 59% af verdens markedet for browsere, men det er faktisk en nedgang fra 65%, skriver Reuters.

Firefox ikon.
Her fra Tilogaard skal jeg samtidigt meddele, at Firefox browseren er blevet hurtigere end Chrome, ud over at Firefox ogs√• blokerer tracking tredie parts cookies. Eller alle cookies, hvis du √łnsker det.
 Det store sikkerheds problem for √łjeblikket med tracking af dine aktiviteter p√• internettet, er s√•kaldte 'fingeraftryk' (fingerprint). Denne type aftryk  - et elektronisk spor -  som du efterlader overalt p√• nettet, hvor du bev√¶ger dig, stammer fra din computers s√¶rlige identifikations nummer, som den oplyser frit - s√•dan er den sat op for at kunne kommunikere med andre maskiner - til alle, som sp√łrger om det.
 Det er lidt ligesom, at dit telefon selskab ved, hvem du har ringet til, fordi de kender dit nummer og det nummer, som du bliver forbundet med. Det skal de jo vide, for at kunne sende dig en regning og s√• videre.

Safari ikon, logo for Apple's browser.
Dit elektroniske aftryk p√• internettet kan derfor ligeledes spores sammen med den internet adresse, som du g√•r p√• nettet fra. Nu er din computers 'nummer' ikke vigtigt p√• samme m√•de som dit telefon nummer, for at du kan f√• forbindelse p√• internettet. Der skal egentlig blot opgives et eller andet nummer, mens det er din internet adresse, som er n√łdvendig.
 Programmet ‘Track Off' er det enste program - mig bekendt - som hvert andet √łjeblik komponerer et nyt nummer til denne sekvens, mens internet adressen forbliver u√¶ndret. De, som lytter med og overv√•ger, hvilket i reglen er et computer program, forst√•r det nye nummer som en ny computer. Herved bliver deres data h√łst korumperet, og dit spor forsvinder som en sv√¶rm af forskellige spor p√• alle mulige andre.
 Og det er jo godt, at der findes et s√•dant program, men funktionen kunne jo lige s√• godt v√¶re indbygget i browseren. S√• m√•ske er der noget s√•dant p√• vej for Firefox og Safari.

Google chrome logo.
Om du vil benytte dig af programmet 'Track Off,' kan du jo overveje. Jeg får ikke penge for at anbefale det. Men du kan også forvente, at der sker noget udvikling i selve browserne, vil jeg formode.
 S√• lige nu og her kan du jo bidrage til Google browserens faldende markeds andel. For de fortjener at tabe p√• at ville overv√•ge. Firefox og Safari er ikke blot bedre end Chrome men langt sikrere.

DuckDuckGo ‚ÄĒ Privacy  simplified, logo.
Det er en stor skam, at dette emne overhovedet skal bringes p√• bane. Dit privatliv burde v√¶re sikret af Grundloven. Imidlertid beskytter Grundloven kun borgerne mod staten. At private firma'er laver massiv overv√•gning p√• internettet er i klar strid med  HENSIGTEN  med Grundloven i Danmark. De nye europ√¶iske regler forhindrer ikke denne type overv√•gning. De g√łr det blot mere besv√¶rligt for overv√•gnings kapitalismen. S√• man kan tr√¶ffe alle mulige forholdsregler selv, for eksempel bruge en VPN, men hvorfor en denne type overv√•gning ikke simpelthen forbudt? Den burde v√¶re forbudt udfra etiske overvejelser.  Og strafbar.

Apple logo.
Denne enkle sandhed er årsag til denne artikel på et fredeligt buddhistisk netsted.

L√¶s om det her  (Reuters).
L√¶s ogs√• den tidligere artikel  (november 2018).

 

Klik her for toppen af siden

23. oktober 2019.  

Buddha Expres

 

Buddha Expres; billede fra irctcbuddhisttrain.com.

 

 

De indiske jernbaner tilbyder nu en rundtur til de fire vigtige  pilgrims steder p√• Ganges sletten i Indien med et f√łrsteklasses tog. Du f√•r en samlet pakketur for omkring 850 kr. om dagen. Du skal ikke skifte tog. Du forbliver i den samme togvogn, undtagen p√• udflugter  og nogle hotel ophold. Der er en spisevogn p√• toget. Prisen er alt inklusive.

 Det er en lidt sm√• dyr rejse form, og der er kun ganske kort tids ophold de forskellige steder. Men for en speed pilgrims rejse kan det jo v√¶re en god ide. Rejsen begynder i New Delhi og tager dig til  Bodhgaya, hvor du bor p√• et luksus hotel. Herefter bes√łges de andre steder plus Shravasti, hvor Buddha Sakyamuni opholdt sig i lang tid. F√łr retur til Delhi bes√łges ogs√• Tai Mahal i Agra.

Læs om det her.

Klik her for toppen af siden

24. oktober 2019, India Times  

Den halve stupa faldt sammen

Thotlakonda Stupa'ens delvise kolaps. Fotograf ukendt. Fra Times of India.

 

 

 

Den store  stupa p√• den indiske delstat Andra Pradesh's Nordlige kyst, hvilket vil sige p√• det indiske subkontinents √ėst kyst, er brast delvist sammen p√• grund af en angivelig uforsvarlig genopbygning i de senere √•r. Stupa'en er kendt som  Thotlakonda, opkaldt efter nogle store gamle cisterner med dette navn lige i n√¶rheden. Den n√¶rmeste st√łrre by hedder Visakhapatnam.  Det menes, at rekonstruktionen var blevet gennemf√łrt af delstatens Turist Ministerium p√• ark√¶ologisk uforsvarlige m√•der med moderne byggematerialer. Stupa'en er 2000 √•r gammel og indgik i et  Hinayana kloster kompleks, hvor kun grundmurene findes i dag. En bidragende √•rsag til kolapset var et voldsomt skybrud.
 

 Det var √•benbart √łnsket om at kunne pr√¶sentere en hel og fuldst√¶ndig oldtids stupa for turisterne, som fik myndighederne til at gennemf√łre den kritiserede genopbygning. Tilsyneladende kunne katastrofen v√¶re undg√•et ved en mere omhyggelig og respektfuld rekonstruktion. Det f√•r myndighederne nu p√• hatten for.
 Oprindeligt indgik denne del af Indien i Oldtidens kongerige Kalinga, som er kendt for  Ashoka's krig mod dette land. For 2000 √•r siden var dette sted en blomstrende buddhistisk kultur, som siden bredte sig helt til Sri Lanka herfra. Selvom stupa’en er stor, indg√•r den ikke i r√¶kken af ber√łmte buddhistiske lokaliteter som for eksempel de  8 pilgrims steder.

Læs om det her (Times of India).
 

Klik her for toppen af siden

2. november 2019.  

Lama T√łnsang er i bedring

Lama T√łnsang. Fotograf ukendt.

 

 

Lama T√łnsang har v√¶ret alvorligt syg i for√•ret med flere komplikationer .  F√łrst fik han blodmangel  (an√¶mi). Ved behandlingen fik han konstateret kr√¶ft i sin mave. Kr√¶ft knuden blev opreret v√¶k, og l√¶gerne kunne ikke finde metastaser.
Så det ser ud til at være en vellykket operation. Men den gamle Lama er nu på kemo terapi for at forhindre usete metastaser i at udvikle sig.
 

 I august fik Lama T√łnsang s√• en blodprop. Den seje mand har overlevet det hele. I ugevis fik han sondemad, men kan nu godt spise selv. Hans stemme er blevet √¶ndret p√• grund af r√łr og slanger, som ved hans behandling blev lagt i luftr√łret. Disse ting har p√•virket stemmel√¶berne. Han pr√łver nu at genfinde sin stemme.
 

 Lama T√łnsang ser ud til at v√¶re i kraftig bedring. Men endnu underviser han ikke og modtager heller ikke folk til interview. Vi m√• s√• h√•be p√•, at vi f√•r lov til at beholde den store mester lidt endnu. Han er en af de sidste overlevende fra det gamle middelalderlige Tibet, hvor han voksede op og fik sin uddannelse, f√łr han m√•tte flygte til Indien i 1959.

Læs også den forrige artikel fra august
 

Klik her for toppen af siden

13. november 2019.  

Det hårde problem med bevidsthed

 

Donald Hoffman, 2019. Portræt fra videoen.

 

 

 

 

Donald Hoffman

 

√Üblets r√łdmen og smagen af vanille er universets byggesten, og ikke kvantemekanik og den generelle relativitets teori. Vores barnetro om, hvad der er virkeligt er fundamentalt forkert, siger den kognitive videnskabsmand Donald Hoffman i et meget us√¶dvanligt interview om det h√•rde problem ved bevidsthed.
 

 Donald Hoffman forklarer den neurologiske - og filosofiske - indsigt, han efterh√•nden er n√•et frem til, i en video p√• Aeon Magazine. Donald Hoffman er kognitiv videnskabsmand  - og ganske meget filosof vil du se -  han er ikke buddhist og kender tilsyneladende ikke til Buddhas anskuelse om sindet og bevidsthed.
 Og det er egentlig i sig selv interessant, for i hans forklaringer kommer han meget t√¶t p√• de buddhistiske opfattelser. √Üblets r√łdmen og smagen af vanille, alts√• vores oplevelser, er noget, vi alle kan opleve. S√•danne oplevelser kalder vi i  Buddhadharma  for 'dharma'er' eller begivenheder i et oplevelses forl√łbBuddha Sakyamunis Nirvana med Maras d√łtre og h√¶r om kring ham. Ukendt kunstner og fotograf.. Herfra slutter vi, at der ogs√• er et medie, som frembringer og holder lidt p√• oplevelser, og det medie kalder vi for  sind, som har samme natur som oplevelser i sine momentane manifestationer.

Buddha Sakyamuni’s Nirvana, hvor han holdt op med at tage sine oplevelser bogstaveligt og i stedet tog dem alvorligt.

Men for at f√• det hele med, m√• der ogs√• v√¶re betingelsen bevidsthed  (sanskrit: vidj√Īana), for ellers oplever vi ikke noget. Ellers er betingelsen ubevidsthed, hvilket vil sige: ingen oplevelse. Derfor udleder vi, at vi er oplevere af vores oplevelser som om, at de er forskellige fra bevidsthed. Men ved en n√¶rmere unders√łgelse finder vi, at vi selv  som vidne eller oplever er en abstraktion, mens vi samtidigt forst√•r, at der m√• v√¶re det, som kaldes for bevidsthed, fordi vi ellers ikke kan tale om noget, som vi erfarer.  Vores oplevelser er bevidsthedens indhold. At f√• oplevelser er en given ting  (dharma), og al forst√•else udvikler sig herfra.
 

 Donald Hoffman siger det samme med s√• mange andre ord. Det er F√¶rdsels tavle: sammenfletning.faktisk v√¶ldig interessant. Ligesom han godt og rigtigt forst√•r  hjernen  som f√łrst og fremmest en samling sanse organer, herunder til behandling af sprog og dermed begreb. Men hvad neuronerne laver i hjernen, ved vi ikke. Og det er umuligt at sige, hvad bevidsthed egentlig er.
  Ligesom det ikke lader sig g√łre, at placere bevidstheden andre steder end sammen med oplevelserne. Derfor taler Donald Hoffman om 'sammenh√¶ngende forhold' mellem bevidsthed og sansninger, mellem hjerne og sind, uden at vi dermed kan forklare forholdet udt√łmmende.

 Donald Hoffman tager interessant nok udgangs punkt i Darwins udviklings teori. Og ender alligevel med en opfattelse af tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata, uden dog at bruge det ord, men det er det, som han har fat i.
 

 Her p√• Tilogaards netsted har du sikkert m√łdt begrebetAdvarselsskilt udr√•bstegn med undertavle BEVIDST REALISME.psykologisk realisme.'  Donald Hoffman foresl√•r betegnelsen 'bevidst realisme.' Dermed mener han b√•de, hvad der forklares som 'psykologisk realisme' her p√• Tilogaards netsted, og at vi b√łr tage vores  oplevelser alvorligt  - men ikke bogstaveligt. Vores m√•de at opleve p√• har gjort det muligt for vores art at overleve og f√• b√łrn. Vi lever ganske vist i en illusion, og kender ikke den egentlige virkelighed, men vi har overlevet illusionen, n√•r vi har taget den alvorligt.

 Donald Hoffman taler ogs√• hen mod slutningen af interviwet om at 'bevidsthed inkarnerer i krop’  ('embodiment’).  Donald Hoffmen er ogs√• en behagelig mand at lytte til. Se og lyt selv.
 

Du kan se hele interviwet på Aeon her.
(Et interview fra: HowTheLightGetsIn Festival, the Institute of Arts and Ideas, 2019.)

Eller her på You Tube.

Klik her for toppen af siden

 Der har v√¶ret flere fors√łg p√• at kn√¶kke sp√łrgsm√•let om det 'h√•rde problem med bevidsthed.' Den italienske filosof Riccardo Manzotti har fors√łgt at give svaret med sin 'spread mind' teori. Han pointerer, at oplevelsen af √¶blets r√łdmen og smagen af vanille  ER  bevidstheden. Og s√• g√•r han i og for sig ikke videre med ideen, men har skrevet nogle b√łger og lavet semainarer om sit enkle synspunkt. Imidlertid forklarer han blot, at den direkte oplevelse af sansninger  ER  bevidsthedens indhold. Men hvad er det, som kan have et s√•dant indhold? Det har Manzotti ikke svar p√•. Og hermed har han jo egentlig ikke forklaret noget, som vi ikke vidste i forvejen. Naturligvis har bevidstheden indhold. Naturligvis tager bevidstheden skikkelse af sit indhold. Men hvad er bevidsthed? Hvad er det at kunne opleve?
 

 I Buddhadharma er det faktisk det f√łrste skridt mod  indsigt. At erkende, at alting starter med at kunne opleve, at kunne vide og erfare. Resten er bevidsthedens indhold. Da  betingelsen for alt andet er bevidsthed, s√• bliver alt andet meget relativiseret. Det betyder nemlig, at n√•r vi ikke ved, hvad bevidsthed egentlig er, s√• kan vi heller ikke vide noget om alt det andet. Det er derfor, at det 'h√•rde' problem med bevidsthed er et k√¶mpe problem for al videnskabelig t√¶nkning samt for enhver personlig selverkendelse og nysgerrighed om verden.
 

                  Bes√łg Manzotti's netsted her.

           L√¶s ogs√• den tidligere artikel om det h√•rde problem.
 

Klik her for toppen af siden

20. november 2019. 

Round Up skal rundes ned

Round Up; foto  Yves Herman for Reuters.

 

Altinget skriver: “Diskussionen om verdens mest anvendte spr√łjtemiddel – Roundup – er blusset op igen, efter et borgerforslag om forbud til privat brug og p√• offentlige arealer netop har n√•et 50.000 underskrifter, og derfor skal behandles i Folketinget. Spr√łjtemidlet bliver is√¶r brugt i landbruget, hvor det er godkendt i EU-regi frem til 2023. Spr√łjtemidlet er kontroversielt, fordi aktivstoffet glyfosat er blevet koblet til udvikling af kr√¶ft. Men EU's f√łdevareagentur, EFSA, har senest konkluderet, at der ikke er dokumentation for den sammenh√¶ng.” 
             Men det skulle aldrig have v√¶ret tilladt. 

Læs om det her.
 

Klik her for toppen af siden

28. november 2019. 

Pas på i trafikken!

 

Thailands fodgængerfelt i 3D får trafikken til at sætte farten ned 28 november 2019. Foto fra Reuters video.

 

 

I Bangkok, Thailand har aktivistiske unge malet nogle fodg√¶nger felter op i tre dimensioner, s√• de hvide regtangul√¶re felter synes at sv√¶ve over vejen og lave skygger. Folk, som g√•r over fodg√¶nger feltet synes p√• afstand at sv√¶ve oven over selve k√łrebanen. Det f√•r trafikken til at bremse op p√• afstand, mens illusionen forsvinder p√• n√¶rt hold.
 Lad os h√•be, at det ikke f√•r trafikanterne til at k√łre ind i hinanden eller op p√• fortovet.

L√¶s om det her  (Reuters).

Klik her for toppen af siden

4. december 2019.  

600 vagabonderende tibetanske flygtninge flyttes
Frankrig er blevet flygtningenes foretrukne asyl land

 

Midlertidig flygtninge lejr ved Acheres i Frankrig; foto: Christophe Archambault for AFP.

 

 

En improviseret flygtningelejr lidt nord for Paris i Frankrig, hvor tibetanere venter p√• at f√• asyl behandling af myndighederne, er blevet t√łmt for beboere. (Se billedet.)
 Myndighederne mener at forholdene i lejren var helt igennem utilstr√¶kkelige. S√• kan man jo undre sig over, at Frankrig tillader, at disse lejre opst√•r mange steder i landet. Der burde v√¶re bedre midlertidige boliger ogs√• i Frankrig for asyl s√łgere.
 

 Frankrig og Svejts er blevet nogle af de foretrukne lande for tibetanere at s√łge asyl hos, efter de er flygtet fra Tibet til Nepal og Indien.
 Det skyldes, at b√•de Nepal og Indien ikke tilst√•r disse flygtninge asyl efter de internationale konventioner. I stedet f√•r de tilbudt midlertidigt ophold i Indien uden rettigheder. Da det g√łr livet meget besv√¶rligt for eksil tibetanerne, er mange s√łgt v√¶k blandt andre steder til Frankrig, men ogs√• USA. Fordi reglerne for asyl er blevet strammere i Svejts for nylig, er det nu Frankrig, som de fleste s√łger til.
 

 Omkring 800 tibetanere fra lejren har f√•et deres forhold ordnet af myndighederne tidligere. I den nuv√¶rende lejr opholdt sig omkring 600 mennesker, som nu flyttes til et bedre opholdsted.
 De tibetanske flygtninge har f√•et midlertidigt bolig p√• lokale skoler. Myndighederne har til hensigt at sprede dem i private boliger i de franske provinser f√łr for√•ret kommer. Man √łnsker ikke, at lejren genopst√•r n√¶ste √•r.
 

 Vi er vant til at h√łre om flygtninge fra Afrika og Mellem√łsten i disse antal i Frankrig, hvor de lever et usselt liv afh√¶ngig af private hj√¶lp og gavmildhed. De franske myndigheder vil ikke tage sig af s√•danne mennesker, f√łr deres sag bliver behandlet officielt. Men der kan g√• et halvt √•r, f√łr det sker. Det er noget nyt, at s√• mange tibetanske flygtninge findes koncentreret p√• et enkelt sted i Europa, n√¶rmest overladt til sig selv. Heldigvis er der mange katolske hj√¶lpe organisationer i Frankrig, som i nogen grad tager sig af alle flygtninge.
 

 Der forlyder ikke noget om, at franske buddhister eller eksil tibetanere bosiddende i Frankrig har organiseret noget for disse mennesker. Men nogen hj√¶lp fra diverse eksil grupperinger i Frankrig synes at foreg√• 'under jorden.' AFP rapporterer, at mange af disse tibetanere f√•r tilbudt arbejde i Kinesiske restauranter rundt omkring i Frankrig.
 

Læs om det her (AFP - på fransk).
Eller her (Yahoo News).

Læs også den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

6. december 2019.  

Lumbini i Nepal får ny international lufthavn
med navnet 'Gautam Buddha International Airport'

 

Lumbini Gautam Buddha International Airport åber midt 2020. Foto The Daily Mirror.

 

 

 

 

 

Den 3 kilometer lange landings-bane er allerede bygget. I √łjeblikket foreg√•r konstruktionen af k√łreveje, administrations bygninger, kontrolt√•rn og passager haller. Lufthavnen bliver kun til dels bygget for at g√łre det nemmere for turister og pilgrimme, som √łnsker at bes√łge  Lumbini. Som international lufthavn kan den ogs√• b√•de aflaste lufthavnen i Kathmandu til daglig og fungere som alternativ destination, hvis og n√•r Kathmandu lukker ned p√• grund af jordsk√¶lv eller ugunstigt vejr.
 

 Lumbini,  Buddha Sakyamuni’s f√łdested, befinder sig 24 kilometer fra lufthavnen. Men ogs√• andre ber√łmte destinationer findes i n√¶rheden. For eksempel Pokhara, Chitwan National Park og visse hindu pilgrims steder i det sydlige Nepal.
 

Læs om det her (Daly Mirror, Sri Lanka).

Klik her for toppen af siden

7. december, opdateret den 21. december 2019.  
  

Stort flertal for klimalov i Folketinget

 

Climate is changing - why are we not. Fotograf ukendt.

Billedet viser en demonstration i Dharamsala i Indien, december 2019.


De fleste partier i Folketinget er blevet enige om en klimalov for Danmark. CO2 udledningen skal s√¶nkes med 70% inden 2030. Umiddelbart lyder det v√¶ldigt lovende. Og der skal jo ske meget, hvis FN’s klima m√•l skal n√•s.
 

 Loven er n√¶rmest en hensigts erkl√¶ring, selvom loven arbejder med begrebet om ’bindende m√•l’ og ’kontrol’ af opf√łlgning p√• opn√•else af dette m√•l. Tidligt n√¶ste √•r skal en egentlig handlingsplan formuleres og starte overgangen til ny teknologi og vedvarende energi.
 

Vending forbudt Men udfordringen er meget st√łrre, end det lyder. Der er nogle grundl√¶ggende forhold, som m√• og skal √¶ndres, hvis det skal blive til noget. Og det er ikke bare noget med vindm√łller og el-biler. For eksempel er der ingen grund til – set fra et √łkologisk synspunkt – at k√łleskabe skal laves i Kina, n√•r de skal bruges i Danmark. Laves de i Danmark, sparer vi transporten – og besv√¶ret med et diktatorisk imperium og alle deres l√łgne og selvmodsigelser. Og f√•r kontrol med k√łleskabs produktionens aftryk p√• milj√łet. Samt med, hvorledes produktionen kan foreg√• energi rigtigt.

 I fremtiden kan det ikke v√¶re rigtigt, at konkurrere p√• arbejdsl√łn og arbejds forhold og arbejdsmilj√ł samt naturligvis milj√łet generelt.  Traditionelle punkt afgifter kan regulere disse ting, s√• global konkurrence bliver mere j√¶vnbyrdig. Det er ikke kun noget med √łkologi, men i h√łj grad ogs√• noget med liberalisme. For s√• vidt at liberalisme virker bedst, n√•r der konkurreres p√• lige vilk√•r. N√•r det ikke er tilf√¶ldet, hvad ang√•r l√łn for det samme arbejde, og den samme beskyttelse af milj√łet, er konkurrencen jo ikke p√• lige vilk√•r.
 

 Der er naturligvis en grund til at Atlas fabrikken p√• Lundtoftesletten lidt nord for K√łbenhavn blev lukket, s√• Atlas k√łleskabe i dag laves i Kina. (Hvis de stadig laves.) Dels er der lavere l√łn i Kina og d√•rligere arbejdsforhold for arbejderne. Med andre ord en politisk og social dimension, som kapitalister leger med for at kunne s√¶lge billigere k√łleskabe end konkurrenterne. Denne √•rsag er ikke l√¶ngere god nok, n√•r vi t√¶nker √łkologisk, forureningsfrit og klima neutralt. Og liberalt.
 

    Der skal n√łdvendigvis en afgift p√• disse varer fra Kina, som svarer til hvad det ville koste, hvis varerne blev lavet herhjemme. Man kan jo meget nemt beregne forskellen i l√łn og besparelserne ved de d√•rligere arbejdsforhold. Det m√• kunne g√łres op i kroner og √łrer. Denne v√¶rdi kan man s√• p√•l√¶gge produkterne fra Kina i en s√¶rlig klima-√łkologisk afgift. Det burde bringe b√•de skibsbygning og k√łleskabs produktion tilbage til Danmark. Denne produktion kan vi s√• bedre sikre bliver udf√łrt efter nye og vedvarende principper ang√•ende klima aftryk, udslip, forurening og samfunds ansvar.
     

Vending forbudtTilsvarende enkle principper kunne anvendes ved rejser, som baserer sig p√• afbr√¶nding af kulbrinter, for eksempel fueloil, flybr√¶ndstof, benzin, diesel og gas. Man kunne s√¶tte afgiften efter hvor hurtigt man forventer, at alternative b√¶redygtige teknologier kan afl√łse de forurenende og klima belastende teknologier. Afgiften p√• flyrejser kunne for eksempel s√¶ttes til prisen p√• billetten. Det vil bevirke en √łjeblikkelig forbedring af udslip, men samtidigt kan det betyde konkurs for mange flyselskaber. S√• kan det g√łres gradvist. Men vil politikerne foretage denne slags valg? Der vil komme et modtryk, s√• det bliver meget sv√¶rt at √¶ndre p√• noget som helst. I stedet for jetfly, skal vi m√•ske til at rejse med luftskibe...

 For enkelhedens skyld kunne man implementere s√•danne regler og afgifter samtidigt over hele Europa. Det ville nok v√¶re for ambiti√łst at forvente, at hele verden vil v√¶re med. Og selv om hele verden gerne ville v√¶re med, s√• m√• resten af verden kunne g√łre det regionalt, ligesom Europa er en passende st√łrrelse for denne slags politik og regulering.
 

 Meget mere kunne n√¶vnes, men alene disse to punkter viser ret klart, hvor store de virkelige problemer egentlig er. For at gennemf√łre den her omtalte politik, m√• den vilde kapitalisme t√•le kraftig regulering, meget kraftig endda. Olieselskaberne vil i det store hele blive √łdelagte, ligesom f√łrhen damplokomotiv fabrikkerne m√•tte indstille, da verden moderniserede. Det kommer ikke til at g√• stille af. Netop ’Big Oil’ vil sl√• igen, for lige nu tjener de styrtende med penge, og selv pensions selskaberne tjener rigtig godt p√• spekulation i olie priserne.
 

 Men det er da godt, at vi er kommet i gang med en hensigts erkl√¶ring. Resten bliver meget sv√¶rt. Og m√•ske et farvel til kapitalismen, s√•dan som vi kender den.

Læs en oversigt over lov forslaget her hos Berlingske Tidende.

 

 

         Sidste nyt:                                                                 16. december 2019.

termometer i flammer.FN's klima konference endte uden ny aftale om CO2 kvoter. I stedet vedtog man en resolution om at s√łge at lukke afstanden mellem, hvad nationerne har lovet i Paris aftalen, og hvad de faktisk har gjort.
 Brasilien, Kina, Australien, Saudi Arabien og USA har modsat sig √¶ndringer.

L√¶s om det her  (Reuters).
L√¶s om ogs√• FN's 'Emissions Gap Report’.
 

 EU har derimod vedtaget en f√¶lles m√•ls√¶tning om klima neutralitet i √•r 2050. Aftalen kom i hus i december 2019, dog uden Polen. Til juni 2020 vil EU igen debattere Polens forbehold.
 

 Omkring 40% af Danmarks CO2 udslip stammer fra bygninger og byggeri.  S√•  her er nogle lavt h√¶ngende frugter.   (Ingeni√łren).
 

21. december 2019.  

 Hollands H√łjesteret beordrer landets regering til at f√• CO2 udslippet nedbragt med 25% n√¶ste √•r (Clean Technica). Lovgrundlaget er den Europ√¶iske menneskerets konvention. Sagen startede i 2007, s√• det har v√¶ret en lang tids rejse. Der er tilsvarende sager i nogle andre lande i Europa.
 

 Et vigtigt link:  Internettet og CO2 udslippet (New Republic Magazine).

 L√¶s ogs√•:  Klima krisen er faktisk ogs√• en global sundheds krise(Channel News, Singapore).
 

Klik her for toppen af siden

31. december 2019.  

2019 var et godt år for dyrs rettigheder
skriver The Independent i London

Afrikansk elefant. Fotograf ukendt.

 

 

 

Foie gras er blevet forbudt i New York, fordi den eksklusive leverpostej fremskaffes ved tvags fodring af gæs i Frankrig. Vilde dyr bruges ikke længere i cirkus i mange lande. Cirkus Arena's elefanter skal på pension på Knuthenborg her på Lolland. Du kan ikke længere få en ridetur på en elefant i Angkor Wat i Cambodia.
 Flere firmaer har opgivet at benytte sig af dyrefors√łg, og moden g√•r imod brugen af pelst√łj. S√• lidt er der sket...

Læs om det her.

Læs også den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk