|
|
|
Nye vedkommende bøger
|
Maitreya Buddha, gigant statuen fra Leshan i Kina får vasket sine fødder i flodens højvande; foto BBC.
Ved Leshan i Sichuan provinsen i Kina står den berømte statue af Maitreya udhugget af grundfjeldet, hvor floderne strømmer sammen. Denne Maitreya Buddha statue blev lavet for 900 år siden på dette sted for at beskytte folk på floderne ved den farlige indfletning.
Maitreya Buddha's hoved på statuen i Leshan, Sicuan; foto Zhang Chaoqun for Xinhua.
Da bjerget blev hugget ud omkring statuen, smed stenhuggerne de udhuggede sten i vandet foran statuen. Da statuen er 70 meter høj, bevirkede det, at sammen-strømningen blev langsommere til glæde for sejladsen på floderne. Maitreya Buddha er et yndet udflugtsmål for de lokale og turister, men nu er vandet steget til farlige højder, som helt usædvanligt oversvømmer statuens fødder. Det skyldes en tyfon, som for tiden plager Sydkina med regn og oversvømmelser til følge. 100.000 mennesker på egnen er blevet evakueret.
Læs om det her (BBC).
Karmapa Thaye Dordje har meddelt på sin netsted, at den årlige Kadjy Mønlam ceremoni ved Mahabodhi Templet i Bodhgaya, som plejer at forløbe i december måned, er aflyst i år. Det er naturligvis på grund af corona virus epidemien, som hærger ikke blot globalt, men i særdeleshed i Indien for tiden.
Kadjy Mønlam ceremonierne er et arrangement med en stor fælles praksis omkring Samanthabhadra's ønskebøn, den såkaldte 'konge' over alle gode bønner for alle sansende væsner i hele verden. Måske vil Karmapa arrangere en online begivenhed i stedet for den store forsamling i Bodhgaya.
Det er også synd for de mange mennesker i Bodhgaya, som plejer at få indtægter fra de normalt mange besøgende, pilgrimme og turister. Dette er også lejligheden til at minde dig om, at dit foretrukne Dharmacenter i denne corona tid mangler indtægter og muligvis nemt kommer i vanskeligheder, hvis dit center har optaget banklån. Så støt dit center, hvis du kan. Støt også din Dharmalærer, som plejer at give kursus og instruktion, men som nu holder sig hjemme.
Læs om det her (BBC).
26. august, opdateret sidst den 28. oktober 2020.
Nyheds artikler laves kun i begrænset omfang indtil videre på grund af software problemer på Tilogaard. Lige siden netstedet blev oprettet sidst i 2006, er det hele blevet lavet af forskellige udgaver af programmet Netobjects Fusion. Men dette program understøttes ikke længere af sine udviklere, og firmaet er blevet helt uvirksomt. Så det var i de senere år blot et spørgsmål om tid, hvornår et andet program skulle anvendes.
Her mod slutningen oktober er det lidt usikkert, om der kommer gang i softwaren igen. Eller om hele netstedet skal laves om med ny software. Det ville være meget besværligt, hvis det skal til. Ordforklaringen og andet opdateres stadigvæk ved hjælp af rå HTML. Så den nemme løsning er, at lade nyheds tjenesten udgå. Men det har vist sig ikke at være så svært at opdatere siderne blot ved hjælp af programmet Notepad fra Microsoft, som er ganske glimrende som 'HTML editor.'
En anden mulighed er, at lave de fremtidige nyheder og artikler med et nyt program. Det ville betyde, at det nuværende netsted forbliver, som det er, hvor blot rettelser foretages. Det er meget omstændigt at flytte alt indhold til et nyt program med de tusinder af links, som så skulle laves en gang til. Alt det nye kan i stedet laves som et underbibliotek på netstedet. Men lige nu er jeg ikke sikker på, hvad det ender med.
Indtil videre skrives kun de vigtigste nyheder på denne side.
13. oktober, opdateret den 16. oktober 2020.
Socialdemokraterne vil fremsætte lovforslag om begrænsning af religionsfriheden og - lader det til - også ytringsfriheden. Umiddelbart synes forslaget at ligge på linje med det såkaldte 'burka' forbud. Altså, at indgrebet sigter på et meget lille område, hvor kun pedanter kan få øje på et problem.
Forslaget handler om, at forkyndelse eller prædiken også skal foregå på dansk. Da det næsten kun er i moskeer, at der foregår forkyndelse uden oversættelse til dansk, kan man kun opfatte lovforslaget som et indgreb mod muslimer. Men det vil også ramme andre mindretal.
Socialdemokraterne mener, at deres forslag sigter på at modvirke dannelse af parallelsamfund. Tilogaard mener, at de ser problemer, hvor de ikke findes. Prallelsamfund opstår ikke fra fremmede sprog i en moske.
Hvis socialdemokraterne i stedet for at fremsætte lovforslag, havde bedt moskeerne om at foranstalte oversættelse af deres prædiken og forkyndelse og sende sådanne oversættelser til alle interesserede, ville moskeerne sikkert have fremskaffet de ønskede oversættelser. Men jeg tvivler på, at der er nogen i Socialdemokratiet, som gider læse den slags litteratur. Så det er en øvelse i nonsense. Og propaganda. Og provokerende chikane af muslimer. Og et helt unødvendigt tiltag - angiveligt for social sammenhængs kraft - men det vil virke mod hensigten. Forslaget vil splitte befolkningen og fremmedgøre muslimer i Danmark i stedet for at bringe folk sammen.
Vil socialdemokraterne modvirke parallelsamfund, skal der sættes ind med en ny og bedre boligpolitik. Indvandrerne er blevet koncentreret i almennyttige bolig områder. Så procenten af indvandrer beboere i sådanne bolig områder kan reduceres målrettet. For eksempel kunne socialdemokraterne få oprettet studenter kollegier i nogle af bolig blokkene. Og tilbyde lavrente statslån til de indvandrere, som kunne ønske sig at flytte, så de kan anskaffe sig et parcelhus i stedet. Denne øvelse indeholder imidlertid også store muligheder for ulovlig og ydmygende diskrimination. Men til forskel fra det fremsatte nonsense forslag, ville denne politik faktisk rykke. (Udover at også studenter kunne få boliger.)
Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby siger til Altinget: "Jeg ser ikke tiltaget som værende i konflikt med grundloven. Det handler ikke om en enkelt trosretning, men om lige deltagelse og gennemskuelighed for borgerne. Og det er derfor, vi arbejder for, at prædikener og central forkyndelse skal være tilgængelige på dansk - for at borgerne frit kan orientere sig og danne deres eget indtryk."
I den danske Grundlovs paragraf 67 står der, at:
"Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."
Sædeligheden og den offentlige orden handler på ingen måde om det talte sprog, som der forkyndes eller prædikes på. Der står intet om 'borgernes lige deltagelse' i de religiøse samfunds møder og forsamlinger. Så lovforslaget er i klar modstrid med Grundloven.
Desuden er det i orden at tale på et fremmed sprog, når alle tilstedeværende taler dette sprog. Hvis ikke, må det også forbydes at undervise på engelsk ved universiteterne og for eksempel CBS. Socialdemokraternes forslag er virkelig helt hen i vejret og giver ingen god mening. Forslaget betyder at diskriminere religiøse mindretal - intet andet.
De fleste buddhister bryder sig bestemt ikke om indgreb i religionsfriheden. Heller ikke selvom indgrebet kun angår muslimer. Det handler jo om retsstats principper og Grundloven. På Tilogaard bryder vi os heller ikke om at ville løse problemer, hvor der ikke findes nogen. Det lader til, at Socialdemokratiet - ligesom den forrige regering - ønsker at straffe de fremmede for at være fremmede. Det kan ikke være rigtigt: hold nu op, tak. Og løs i stedet reelle samfunds problemer med progressive tiltag.
Desuden kan parallelsamfund ikke være ulovlige i Danmark, som både har Christiania, Thylejren, tyske, færøske og grønlandske nationale mindretal. Der findes også både en Anglikansk kirke, en russisk ortodoks kirke og en svensk i København, hvor sproget ikke er dansk. Det er faktisk også lovligt at tale på arabisk og tibetansk i Danmark, samt at lave pudja på sanskrit hos hinduerne. Forslaget er virkeligt ikke gennemtænkt. Det er ren jammer og lover ikke godt.
Integration opnås ikke ved at gøre tilværelsen besværlig for Danmarks mindretal med urimelige krav.
Læs her en kronik af Biskop Marianne Christiansen fra Haderslev
("Hvis man ønsker, at mennesker skal betragte sig som en del af fællesskabet, er det ikke klogt at lovgive, som om deres særpræg - det være sig sprog, religion med mere - er en hindring for, at de kan være en del af fællesskabet," skrev hun blandt andet) - Altinget, den 26. november 2020.
Læs også den forrige artikel.
Tyskland agiterer nu for forsigtighed med det kommunistiske kinesiske imperium. Vi bør aktivt modvirke Kinas forsøg på at få magt i Europa. Europa har brug for en fælles holdning til at modstå den kinesiske indflydelse og magt anvendelse.
Det er den nuværende forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer (se billedet), som også i øjeblikket er præsident for CDU, det regerings bærende parti i Tyskland. Hun er afgående præsident og opstiller ikke til næste års valg af parti leder i CDU, men alligevel. Næst efter Angela Merkel, Tysklands kansler og statsminister, er Annegret Kramp-Karrenbauer den mest indflydelses rige politiker i Tyskland for tiden.
Hun mener, at der bør etableres en transatlantisk handels alliance, rettet mod Kina. Som svar på det kommunistiske kinesiske imperiums økonomiske 'krigsførelse,' skriver magasinet Coda Story fra USA. Det er på tide at vågne op overfor imperiets skadelige hensigter.
Læs om det her - Læs også den forrige artikel.
Karmapa Thaye Dordje har offentliggjort et hyldest brev til sin lærer Luding Rinpotje fra Sakya traditionen. Luding Rinpotje er blevet 90 år gammel og har det godt.
Knud Aarup (se billedet) er tidligere top embedsmand i Socialstyrelsen. Han beriger os med en kronik i netmagasinet Altinget. Der er behov for en ny social politik i Kongeriget, mener han.
Knud Aarup skriver: "Danmark er altså ikke et universelt velfærdssamfund, hvor alle er lige berettigede til samme ydelse, og hvor ydelserne ligeledes er tilstrækkelige. Når alle velfærds institutionernes ydelser og dermed også velfærds professionernes arbejde er præget af systematisk skævhed til ugunst for samfundets dårligst stillede og også alle de mennesker som af sociale årsager, handicap eller psykisk sygdom har særlige behov, så er Danmark i praksis ikke længere et universelt velfærds samfund. --- Bør vi ikke netop nu tage et opgør med den økonomiske universalisme? Et godt område at starte med er en afskaffelse af folkepensionen for de rigeste."
Han fortsætter: "En afskaffelse af folkepensionen for de rigeste vil skønsmæssigt kunne give 20 - 25 milliarder årligt."
Man kan naturligvis diskutere, om der skal tages fra de rige og gives til de fattige. Men den høje etik kræver i det mindste, at der gives til de fattige, så de ikke lider nød. Også at de får tilstrækkelig hjælp, når de er i nød. Man kunne jo også undlade at støtte kunst og sport, indtil de udsatte og fattiges behov er sikret. Og først derpå støtte indræt og kunst. Endelig kan man jo gøre begge ting. Altså tage fra de rige og stoppe støtte til kunst og sport, indtil problemerne er løst.
Det er en yderst interessant kronik, som Kund Aarup har skrevet, så herfra skal det lyde: læs den og støt de fattige og udsatte, hvor du kan. Stem kun på humanistiske politiske partier med hjertet på det rigtige sted.
Læs om det her Læs også om Knud Aarups bog her
Læs også den forrige artikel
7. november, opdateret den 11. november 2020.
- der var skam noget helt andet før Big Bang -
Mælkevejen, et billede fra ESA.
Den engelske matematik professor emeritus Roger Penrose (se billedet) er fra Oxford Universitet og en af Nobel Pris modtagerne i fysik for året 2020. Han mener sammen med flere andre nu, at Universet havde en anden eksistens form før Big Bang (Det Store Brag - DSB), som der i sagens natur ikke er spor af i dag. Magasinet 'Aeon' har offentliggjort et video interview med ham, hvor Robert Lawrence Kuhn stiller spørgsmålene. Penrose forklarer den nye hjernevrider teori, kaldet 'the conformal cyclic cosmology' hypotese. Vores kendte Univers er blot et enkelt i en uendelig serie. Det er næppe en nyhed for de rigtig nørdede buddhister, men alligevel. Det er rart at blive bakket op af andre.
Se videoen her. Læs også om Big Bang her
Personligt mener jeg dog ikke, at denne teori er holdbar. Ligesom Det Store Brag teorien ikke holder vand ved en nærmere analyse. Men matematikken er god. Og konklusionerne holder også, hvis blot forudsætningen for Einsteins Relativitets teori var gyldig. Problemet er jo bare, at den ikke kan være gyldig, som forklaret på linket til Ordforklaringen om Big Bang for oven. Derfor falder også teoriens afledte betragtninger til jorden som spekulation.
Billedet viser 'Verdens ende,' hvor den heldige pilgrim i Middelalderen kigger ud over Jordens perspektiv og øjner Kosmos forviklinger. Et traditionelt europæisk motiv, som helt ser bort fra sindets virkelighed. Som om det måtte være ligegyldigt. Sindet er imidlertid en beholder for oplevelsen af hele verden. Sagt på en ande måde er verden en virksomhed i sindets rum og klarhed. Verden er jo en oplevelse.
Min væsentligste kritik består i det, som disse teorier ikke omtaler. Nemlig forudsætningen og betingelsen for al spekulation og matematik, som er bevidsthed, sanskrit: vidjñana. Når teorien ser helt bort fra, at Universet først og fremmest er en oplevelse i sindet, og slet ikke forholder sig til sindets virkelighed, må beregningerne og konklusionerne jo blive forkerte. Rent logisk, naturligvis. Der findes jo muligvis en objektiv verden. Det er blot slet ikke det, som opleves. Det er sikkert en god ide at inddrage dette faktum i sine beregninger og teorier. Indenfor traditionel videnskabs teori kaldes dette for det 'hårde problem med bevidsthed.'
Se også videoen, hvor Donald Hoffman forklarer det hårde problem med bevidsthed, som vælter enhver kosmologi. Læs også om kosmologi.
Læs også hvad den nye tænkning om de sorte hullers bizare eksistens betyder (Wired Magazine).
|
4. november, opdateret den 2. december 2020.
Alle mink skal dræbes for at forebygge corona smitte med en ny virus stamme. Den nye virus type er muligvis allerede resistent mod de slags vaccination, som er under udvikling. Det er ikke så godt nyt for de stakkels minkdyr, som nu må dø. Det er heller ikke nemt for de mennesker, som har gjort minkavl til deres forretning. For mange af disse familier er der tale om tab af en virksomhed, som flere generationer har deltaget i opbygningen af. Disse familier fra minkfarmene er på grådens rand, og millioner af kroner er på spil.
Men det er godt for fremtiden i Danmark uden den slags smitte og uden den slags industri. Minkavl er meget dårlig karma for både dyrene og minkavlerne. Forhåbentlig kan familierne få en ordentlig erstatning, så de kan starte på en frisk med en anden slags landbrug. Det manglede bare, når deres livsgrundlag pludselig fjernes.
Det er til gengæld et stort spørgsmål, hvorfor så mange mink blev smittede. Og hvorfor en ny og så helt anderledes corona virus mutation opstod. Det er en meget underlig historie.
Læs om det her (DR).
Der er opstået et hovsa moment i denne sag. Regeringen har slet ikke lov til at kræve minkene slået ihjel. En ny lov skal vedtages først.
Mette Frederiksen har sagt, at regeringen af denne årsag kun har 'anmodet' minkavlerne om, at de dræber deres dyr. Minkavlerne fik dog et andet indtryk fra sundheds myndighedernes brev til dem. Det lignede en ordre. Samtidigt søger statsministeren opbakning til en haste-lov. Oppositionen er imidlertid ikke interesseret og synes, at regeringen har for travlt på et uklart grundlag. Hvilken kompensation minkavlerne skal have, er heller ikke afgjort endnu. Selvom sagen ikke kan kaldes ny længere. Alt i alt en pludselig dårlig sag for Mette Frederiksen, hvor det umiddelbart så ud som en god sag. Så måske er det slet ikke slut med minkavl i Danmark alligevel. Det er stadigvæk en meget underlig historie. Intet nyt om, hvordan smitten er opstået. Måske gemmer der sig også en skadale her, for eksempel i minkdyrenes foder, hvem ved?
Læs om det her (Altinget).
Nu viser det sig, at en ny vaccine mod corona virus i Danmark faktisk også virker mod den nye mink corona virus mutation.
Læs om det her (Politiken).
Men så alligevel: måske virker vaccine alligevel ikke mod den nye 'cluster 5' mutation af corona virus. Det føles mærkeligt med så lidt styr på fakta.
Læs om det her (DR Detektor).
Det har medført almindelig begrebs forvirring i Folketinget. Sundheds-ministerens post er i fare og han må måske gå af. Men det lader til, at i hvert fald regeringen vil af med alle mink i Kongeriget. Det skyldes måske, at alle de lande, som vi normalt sammenligner os med, har forbudt minkavl. Danmark er faktisk sent ude med et forbud. Men det burde skulle jo kunne ske uden brud på Grundloven.
Læs om forvirringen her (DR).
Det rejser jo flere spørgsmål. Hvordan kan det være, at ingen myndighed bemærkede, at Grundloven blev brudt ved at kræve alle mink dræbt?
Læs om det her (DR).
En ny undersøgelse viser, at denne sag har fået mange danskere til at tabe tillid til regeringens håndtering af corona virus epidemien. Flere partier udtrykker skepsis overfor forslag til ny epidemi lov, som skal afløse haste-loven fra foråret.
Den 13. november skrev Altinget: "Partierne kritiserer især, at lovforslaget lægger op til, at det er sundhedsministeren, der ene og alene - udenom Folketinget - kan bestemme, hvornår en sygdom skal defineres som samfunds-kritisk. Og den definition vil efterfølgende udløse en række særlige beføjelser til resten af regeringen." Igen virker regeringen egenrådig og uvillig til at tillade gennemsigtighed i grundlaget for sine beslutninger.
Det er slet ikke tid til forviklinger, for landet er underlagt en epidemi. Der er brug for samling og enighed. Både regering og opposition må finde hinanden og udvise både visdom og lederskab. Vi er midt i den anden bølge af sygdoms spredning i Danmark og Europa som et hele. Regeringen må åbne op for sin sagsbehandling i forvaltningen. Og Folketinget må få adgang til at overvåge sagsbehandling og eventuelle beslutninger, som kræver omvæltende indgreb som for eksempel at kræve minkdyrenes død og et helt erhvervs ophør.
Det nye forslag til en epidemi lov lægger også op til mange unødvendige indgreb mod den almindelige frihed, når sundhedsministeren finder anledning til det. Herunder et forslag om at tvangs vaccinere, hvis folk er modvillige. Det hører naturligvis ingen steder hjemme, og man undrer sig, hvor regeringen har hentet rådgivning henne. Det er bestemt ikke vejen frem, når opbakning til at få epidemien overstået er påkrævet. Der var derfor demonstrationer foran Christiansborg fredag den 13. november. Pludselig er Grundloven igen i spil. Staten kan ikke bestemme over den enkelte borgers krop. Den er privat. Forslaget må gå om. Hvorfor er der igen ingen, som har tænkt på, at Grundloven altid skal overholdes?
Læs om det her (Altinget).
Der er så endelig opnået et flertal, men ikke enighed i Folketinget om indgrebets formulering i en ny lov. Men erstatning til minkavlerne og formulering af en ny epidemi lov kan lovgiverne ikke blive enige om. Så det er udsat til senere. Oppositionen er meget utilfreds. Alt imens minkavlerne dræber alle deres dyr for i det mindste at få del i den udlovede bonus betaling. Regeringen er virkelig på slap linje.
Rigspolitiet fik at vide, at masseaflivning var ulovlig: Skjulte det for minkavlere (DR).
Minkavlerne må formodes at have ret til fuldstændig erstatning for både dyr, stalde, foder og så videre, fordi regeringen har krævet indgreb uden at have lov til det. Var det blot en ekspropiation på lovligt grundlag, ville minkavlerne ikke kunnne kræve mere, end erstatning for de døde dyr. Men da der er begået overlagt brud på Grundloven ved faktisk at kræve alle raske minkdyr overalt i Danmark dræbt, har avlerne krav på erstatning for alt, som de har haft investeret. Det er vel også meget rimeligt, når et helt erhverv lukkes og slukkes.
Det er en rigtig dårlig historie for regeringen med mangel på rettidig omhu, som den sikkert får lov at betale for senere i meningsmålingerne.
En ny epidemi lov til erstatning for den midlertidige, som blev vedtaget i foråret, skal senest vedtages til marts 2021. Så det kan jo ske, at der er nogen, som opdager, at regeringens lovforslag er i strid med Grundloven i mellemtiden. Det har man da lov at håbe.
Seks ministre blev advaret om det ville være ulovligt at aflive alle mink (DR).
Regeringen har forhalet forhandlingerne om erstatning til minkavlerne med argumenter om, at EU regler for erhvervsstøtte forhindrer en total erstatning. Imidlertid må det formodes, at et brud på Grundloven ændrer alting. Det er nu en tiltrængt erstatning for et overlagt og Grundlovs stridigt overgreb.
Det er faktisk rigtig godt for Danmark at dette erhverv lukker og slukker ud fra en enkel karma betragtning om farlig smitte risiko, uetisk massedrab og manglende dyrevelfærd. Men det kunne godt være gjort meget mere elegant og med følelse.
Det overlagte brud på Grundloven er dybt problematisk, og det nye epidemi lov forslag om endnu et brud på forfatningen er uforståeligt.
Det handler om Grundlovens paragraf 71 stk. 1: Den personlige frihed er ukrænkelig. Sådan lyder teksten. Den kan kun betyde, at det er den enkelte person, som frit bestemmer over sin egen krop, med mindre man er dømt til fængsel eller lignende som kriminel af en lovlig domstol. Herved kan en persons bevægelses frihed med sin krop begrænses lovligt. Men heller ikke en kriminel kan tvangs vaccineres. Ligesom et sygt menneske kan afslå at lade sig behandle af en læge, sygeplejerske og lignende for sin sygdom.
Man kan isolere de syge, men ikke tvangs vaccinere.
Minkforløbet er ikke en retsstat værdig skrev Bent Ole Gram Mortensen - Professor ved Juridisk Institut Syddansk Universitet - i en kronik på Altinget, som analyserer sagens udvikling fra begyndelsen.
Denne miserable historie giver anledning til flere overvejelser, i og med at den socialdemokratiske mindretals regering har udvist egenrådighed og tillukkethed. Og hvor regeringen ingen tøven havde med at overtræde Grundloven samt at foreslå at overtræde den også i sit epidemilovs forslag. Men opmærksomheden samler sig næsten for meget om socialdemokratiet, selv om den seneste historie har været rigtig slem.
Spørgsmålet er afgjort også: hvorfor sov oppositionen i timen? Hvad tænkte regeringens støtte partier på, mens Grundloven blev brudt? Var der kaffe pause? For det er en ting, at en selvoptaget regering udviser selvtilstrækkelighed og magtfuldkommenhed. Men det er Folketinget, som er lovgivere. Så Folketinget burde også være den institution, som holder øje med, om for eksempel Grundloven overholdes. Naturligvis skal forvaltningen overholde landets love, herunder Grundloven, men det betyder ikke, at Folketinget bare skal sove videre. Bemærk også, at de få egentlig hummanistiske partier i det nuværende Folketing, ikke udgør et flertal og står i ideologisk modsætning til både regeringen og oppositionens ledende partier.
Så kan det indvendes, at Folketingets fornemmeste opgave er at udforme nye eller ændre gamle love og vedtage dem. Men bemærk, at allerede her er der mangler. Folketinget er næsten ude af stand til at udfærdige love selv, hvis ikke lov forslagene først er formulerede af forvaltningens jurister og embedsmænd og kvinder. Hele den juridiske ekspertise til formuleringer og efterprøvning af konsekvenserne af lovene, ligger i ministerierne. Så det er måske på tide at overveje, at oprette et lovformulerings kontor hos Folketinget, så også oppositionen kan lave ordentlige lovforslag med ordentlig rådgivning og vejledning. Det burde ikke være et regerings monopol. Men det er det i dag.
Rent praktisk kunne det ske ved, at lægge Justitsministeriet ind under Folketinget. Og definere institutionen som et Folketings organ i stedet for et ministerium. Kontoret burde ledes af en embedmand eller-kvinde som direktør med status ligesom en departementchef. Politi, fængselsvæsen og lignende udøvende magt organer kunne så lægges ind under Indenrigs ministeriet. For eksempel.
Folketinget burde også etablere et juridisk kontor og et parlementarisk styrings udvalg for kontoret, som overvåger forvaltningens brug af sin magt. Udvalget og dets kontor skulle derfor have en øget ret til akt indsigt - også i statens direktioner og styrelser. Det synes nødvendigt med den slags kontrol, fordi Folketingets partier åbenbart ikke af sig selv er tilstrækkeligt på mærkerne.
Man kan også opfatte disse tiltag og denne kritik som et skridt på vejen til en indførelse af magistrats styring i Danmark i stedet for den nuværende regerings form. Schweiz har klaret sig fint i rigtig mange år med magistrats styring. Fordelen er, at politikerne så ikke har så travlt med at kæmpe for at få regerings magten, eller med at vælte regeringen.
Hvis styrings formen i Danmark således reformeres, kunne man samtidigt indføre en egentlig forfatnings domstol i Grundloven, som kan rejse sager på eget initiativ. Denne domstol kunne have underafdelinger, som på eget initiativ forfulgte sager om misbrug i forvaltningerne. Med en magistrats regering, domstols overvågning og et mere magtfuldt Folketing, ville Kongeriget Danmark være bedre sikret mod dens slags tyrani, som vi har set tendenser til i minksagen. Med USA og præsident Tumpe in mente er det sikkert også på tide at indføre flere demokratiske magt elementer, så et tyrani forhindres, før det er kommet i gang. De nuværende tendenser til tyrani og mangel på hummanisme i politik er meget problematiske. Disse tendenser gjorde sig også gældende under den forrige regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Det er pinligt for etikken i vores demokrati, fordi fokus i disse år er på simpel magtkamp.
Fødevare ministeriets redegørelse om mink skandalen rejser spørgsmål om embedsmændenes svigt i sagen og om mulige strafbare forhold. Især departementchefen i fødevare ministeriet, Thomas Lekfeldt synes at have svigtet på en meget problematisk måde. Sandsynligvis vil det koste ham jobbet. Den vigtigste nyhed her er dog, at tilsyneladende optager det ikke embedsværket i overdrevet grad, at Grundloven altid overholdes. Det hører ellers med til job beskrivelsen, at embedsmænd og kvinder skal overholde loven i deres udøvelse af forvaltnings magt og bekendtgørelser.
Læs om det her (Altinget).
Ingen fra regeringen har endnu undskyldt for brud på Grundloven. Det er ret underligt. Betyder det, at det er i orden at bryde Grundloven? Når og hvis Mette Frederiksen er bange for folkesundheden? Hun slår det hen som en beklagelig fejl, og bevares; det var det da.
Men fejleslutningen var så grov, at regeringen bør gå af for brud på Grundloven. Socialdemokraratiet bør vælge en ny leder. En ny leder af en sådan karakter, som ikke bare bryder Grundloven, når det skal gå stærkt. Socialdemokraterne vil måske ikke af sig selv gøre noget. Det er derfor sandsynligvis op til støttepartierne at få gang i tingene. Brud på Grundloven bør altid have alvorlige konsekvenser. Det er naturligt at Mette Frederiksen tager ansvaret og overlader sin post til en ny socialdemokratisk leder.
Hvorfor kunne Mette Frederiksen ikke styre udviklingen ordentligt?
Hvor gik det galt? Hvorfor blev brud på Grundloven gjort underordnet en kun tilsyneladende trussel mod folkesundheden? Hvordan kunne man i det hele taget opstille et valg mellem folkesundhed og rets sikkerhed? Disse to slags sikkerhed burde være uadskillelige søskende, ikke sandt? Jakob Nielsen prøver at besvare disse spørgsmål i en artikel på Altinget: Mette Frederiksen er svækket på grund af hendes ledelse, som ellers til at begynde med var hendes styrke. Tilsyneladende ligger det politiske ansvar for skandalen hos Mette Frederiksen. Derfor bør hun trække sig.
Læs artiklen på dette link (Altinget).
Se denne betagende video fra Aeon Magazine, som hedder Gentagelse. Videoen er lavet i et samarbejde mellem kunstneren Kevin McGloughlin fra Irland og Max Cooper fra London, som står for den elektroniske musik.
Samsara betyder at gå rundt i cirkler. Gentagelses temaet er i denne video behandlet med bygninger i storbyer og trafik, som lægges i lag. Så både bygningerne og veje, broer, trafiklys og vej udfletninger gentages som i et ekko kammer. Det giver nogle forunderlige virkninger.
Buddha Sakyamuni dukker selvfølgelig også op, som det ses på billedet. Kevin McGloughlin skriver om sit værk i kommentaren på 'Vimeo,' at:
"Repetition is an attempt to convey the importance of our endless endeavours toward human development and growth amidst a chaotic and disorienting landscape. The struggle for a fruitful future is challenging with the distractions of everyday life alongside its ever-growing technological 'advancements'. The hope is for humanity to strive through all of this in a meaningful and positive way."
Se videoen på dette link (Aeon Magazine).
13. december, opdateret den 15. december 2020.
Den 17. Karmapa Thaye Dordje (se billedet) skrev på sit netsted om Kadjy Mønlam 2020:
"Gid frø må sås for harmoni og visdom [ved disse gode ønske bønner], som vil få en gavnlig indflydelse på ydre omstændigheder ved gensidig afhængighed mellem alle åbenbare fænomener, hvad enten det drejer sig om epidimier, krig, hungersnød eller natur katastrofer."
"Gid vores [gode] hensigter må hjælpe til at beskytte og styrke Buddhadharma, som blev formidlet [til os alle] for mere end 2500 år siden af Buddha Sakyamuni. Gid vi må genkende og værdsætte Dharma'ens generelle anvendelighed og godhed på alle livets områder."
Bønner til gavn for andre er også godt for dig selv. Dels fordi du får samlet på dyder, sanskrit: punya, dels fordi du udvikler Bodhicitta.
Kadjy Mønlam streames fra Rumtek den 16. til den 22. december 2020. Du kan kun lytte med - der vil ikke være noget video link. Se på link'et nedenfor for flere detaljer. Dette link vil også indeholde adressen for audio streaming den 16. december, skønt der ikke er noget aktivt link lige nu. 'Karmae Sangha Duche' er navnet på Rumtek munkenes tratsang eller organisation, som holder til i Shamar Rinpotje's hus i Rumtek landsby, nedenfor selve Klosteret.
(Munkene blev med vold og magt smidt ud af Rumtek Kloster i 1992 af Situ Rinpotje og hans folk, som havde besat Rumtek Kloster på trods af, at munkene var den 16. Karmapa's munke, som boede lovligt i Klosteret. Der kører stadig en tilsyneladende uendelig retssag om ejerforholdet til Rumtek Kloster.)
Den officielle kalender og dens tidspunkter for de forskellige bønner, pudja'er og så videre er angivet i indisk tid på Karmapas netsted. Det vil sige, at du skal trække cirka fire en halv time fra i følge danske tidsregning. Den første åbnings ceremoni finder således sted den 16. december kl. halv to om natten, lang tid før morgengryet her i landet den 16. Du kan læse alle tiderne på link'et nedenfor.
Læs om det her (Nyt link på Karmapa's netsted til kalender tiderne og audio streaming). Der er også et tilsvarende link på Facebook.
Læs også den forrige artikel.
Kadjy Mønlam's store bøn er 'Konge bønnen' - Samatabhadra's ønskebøn. Nedenfor er to links til download af bønnen. Birgit Scott har oversat den til dansk, men denne bog er muligvis svær at finde hos en boghandler. Den er den bedste oversættelse til dansk. Links'ene nedenfor er til engelske oversættelser og lydskrift samt tibetansk.
Læs her Samantabhadra's ønskebøn med store bogstaver.
Læs her Samantabhadra's ønskebøn med små bogstaver.
Lhasang Tsering har i et halvt århundrede været en frontfigur i eksil tibetanernes kamp for frihed og selvstændighed i Indien, Nepal og i selve Tibet.
Lhasang Tsering;
foto fra Tibetan Review.
Han er en digter og skribent og har nu skrevet en ny bog. Den hedder: "No, Your Holiness, No! - Saying 'No' to His Holiness the Dalai Lama." Bogen er endnu ikke udgivet, men en forsmag kan du få fra et interview i Tibetan Review ved Ben Byrne.
Oprørs bevægelsens flag fra 1959.
"De fleste ved nu, at jeg var den første til at sige nej til den nuværende 'midtvejs politik' [for større frihed i Tibet, som Dalai Lama har formuleret og anbefalet i mange år]," sagde Lhasang Tsering i interviewet. Alene fordi Dalai Lama har anbefalet en bestemt politik, er det meget svært for traditionelt tænkende tibetanere at modsætte sig en sådan anbefaling. De vil traditionelt opfatte anbefalingen som en befaling, som på samme tid er både kongelig og religiøs. Som om enevælden og middelalderlig underkastelse og loyalitet stadig skal adlydes og opretholdes. En stor misforståelse af begrebet samaya - som om samaya er noget politisk. Denne fejl har plaget tibetansk politik i århundreder.
Det er derfor værd at bide mærke i de få afvigende stemmer i det tibetanske eksil samfund. Lhasang Tsering er en af disse, som både taler højt og tydeligt. Og han taler ikke kun - hans liv er en fortælling om engagement og aktivt oprør. Desuden var han altid Dalai Lamas ven, hvilket også er værd at bemærke. En af de ting, som Lhasang Tsering sagde nej til i løbet af sit liv, var posten som Dalai Lama's sekretær.
Læs interviewet her (Tibetan Review).
Chokling Rinpotje's fulde navn var: Tsikey Chokling Mingyur Dewey Dordje (se billedet for oven fra en såkaldt Lama dans, hvor han bærer en sort bredskygget hat). Han blev født i 1953. Han var den næst ældste søn af den berømte Tulku Urgyen Rinpoche. Chokling Rinpotje blev udpeget af den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje som den fjerde genfødsel eller Tulku af 18 hundrede tallets meget berømte Chokgyur Dechen Lingpa, som var en 'tertøn' eller 'opdager af skjulte skatte' - det vil sige Guru Rinpotje's efterladte og gemte Dharma instruktioner, kaldet 'terma' - eller skatte. Disse 'skatte' kendes som Chokling Tersar arvefølgen.
Chokling Rinpoche modtog transmission til hele Nyingma traditionen fra de kendte mestre, Dilgo Khyentse Rinpotje og Dudjom Rinpotje. Rinpotje's far, Tulku Urgyen Rinpotje gav ham transmissionen til Chokling Tersar. Chokling Rinpoche studerede Tantra hos Tenga Rinpoche.
Sammen med sin ældre bror Chokyi Nyima Rinpoche blev han uddannet hos Karmapa i Rumtek Kloster i Sikkim. Efter endt uddannelse vendte de to brødre tilbage til deres far i 1974, som styrede Ka-Nying Kloster ved Bodhanath i Kathmandu, Nepal. Chokling Rinpotje blev Vajra Mester Klosteret og overså alle Vadjrayana ritualer der. Han gav også undervisning i Buddhadharma og diverse indvielser. Ikke kun i Nepal men overalt i hele verden, så mange mennesker fik lejlighed til at kende ham. Han var således ofte i Danmark på besøg hos Gomde på Helgenæs.
Læs om det her (Buddhist Door, Hong Kong).
Læs også Karmapa's meddelelse.
Tibetanerne, som lever i eksil rundt omkring på Jorden går til valg i januar 2021 for at vælge en ny præsident og et nyt parlament. Den nuværende præsident eller 'Sikyong' Lobsang Sangay (se billedet) genopstiller, men han trues af sin tidligere rival til posten Penpa Tsering. Posten som præsident for den tibetanske eksil regering i Dharamsala i Indien har aldrig haft den samme gennemslags kraft i offentligheden og verdens samfundet som eksilkongen Dalai Lama. Men Dalai Lama ønsker ikke at være konge mere.
Der var engang, hvor tibetanernes eksil regering betød noget som en lovlig regering, der imidlertid var flygtet fra det kinesiske kommunistiske imperiums besættelse af Tibet. Men det er over 60 år siden. I vore dage virker denne 'regering' mere som bestyrelsen i en politisk-kulturel-religiøs forening for eksil tibetanere. Men man ved jo aldrig med fremtiden. Måske kan eksil regeringen stadig komme til at spille en progressiv rolle for det fremtidige Tibet.
Alle kandidaterne støtter 'middelvejs politikken,' som blev formuleret af Dalai Lama for længe siden. Det vil sige, at de vil søge større frihed og selvstyre for tibetanerne, men indenfor det kinesiske stats system. Problemet med den politik består i, at Kina jo ikke er en retsstat. Det er tvivlsomt, hvornår Kina eventuelt bliver en retsstat. Lige nu har det lange udsigter.
Tibetanere, som ønsker uafhængighed fra Kina, bliver undertrykt også i eksil samfundet, fordi folk mener, at disse mennesker modsætter sig Dalai Lama. Traditionelt bliver noget sådant opfattet på linje med at bryde hellige løfter, altså samayas, skønt det umuligt kan være tilfældet. Tibetanerne synes fanget af deres traditionelle tankesæt. Så visse progressive kræfter vil have det svært lang tid fremover på grund af den slags overtro.
Læs om det her (RFA - USA's propagande radio for Asien).
Læs også den forrige artikel.
2020 Best of Design Award for Institutional - Religious architecture, er en pris uddelt af 'The Architect's Newspaper' i USA. Templet er en enkel bygning med et påfaldende ovenlys vindue fremhævet på toppen af Templet. Inde i huset er der blot en relikvie stupa med noget af Shamar Rinpotje's aske - anbragt på en forhøjning.. Stupa'en er klassisk med traditionelle proportioner og dekorationer samt en bladgulds forgyldning. Den er ikke lille, men heller ikke stor. Stupa'en er den eneste genstand i Templet, bortset fra nogle stole.
Læs om det her (The Architect's Newspaper).
Læs mere her (Poon Design).
Læs også artiklen hos Tricycle Magazine.
Tricycle Magazine's artikel handler om Anthony Poons arkitekt arbejde for Shamar Rinpotje. Poon Design har tegnet flere andre bygninger på Bodhi Path Natural Bridge retreat's område.
|
|
|
![]() |
![]() |
Læs også: De gamle nyheder 2020 - 1 (januar - august) |
![]() |
![]() |
|
For at undgå lidelse må du støtte fagforeningen
|
![]() |
![]() |
||||||||
10. august, opdateret 8. oktober 2020. Dansk skandaløst politi samarbejde med Kina
|
![]() |
Amerikansk firma får bøde for stevia import fra Kina, fordi produkterne var fremstillet af tvangsarbejdere i koncentrationslejre.
Læs om det her (South China Morning Post, Hongkong).
![]() |
Læs ogsÃ¥ Coda Story's rapport om Uighurere, som bliver sendt ud af Xinjiang som tvangsarbejdere til forskellige fabrikker i selve Kina. FormÃ¥let synes at være en formindskelse i antallet af folk i koncentrationslejrene i Xinjiang ved at sende nogle til selve Kina, samt at fremmedgøre de udsendte ved indoktrinering og ‘genopdragelse.’ Ren rædsel og gru.
Læs om det her (Coda Story).
Læs også historien om Xinjiang Production and Construction Corps (XPCC), som nu fordømmes af USA, som også har indført sanktioner mod Xinjiang organisationen.
Læs om det her (South China Morning Post).
![]() |
Læs her om problemerne i Kinas kommunist parti som følge af ensretning, angst for kritik og det at kritisere. Når først de forkerte beslutninger er taget, er der intet som kan ændre dem, før det går helt galt. Efter Deng Xiaoping's reformer i firserne opstod en debat kultur i partiet. Det er helt og aldeles slut nu under Xi Jinping.
Læs om det her (The Guardian).
Læs her om reaktionerne i Kina (South China Morning Post).
Lyt og se på John Oliver om Uighurerne.
Læs også den tidligere artikel.
24. august:
![]() |
Det kinesiske imperium flytter grænsepæle mellem Tibet og Nepal længere ind på nepalesisk territorium. Nepals kommunistiske regering lukker tilsyneladende øjnene for det systematiske tyveri af nepalesisk land. Oppositionen i Nepals parlament har derimod været højlydt om problemet. Det var noget tilsvarende, som førte til sammenstød i Ladakh mellem Indien og Kina, hvor der var mange døde, for nylig. Sidste år prøvede kineserne noget tilsvarende på grænsen til Bhutan, men det slog fejl, fordi Indien intervenerede og stoppede det kinesiske fremstød.
Den slags begivenheder var i gamle dage 'casus belli' - årsag til krig.
Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor det kinesiske imperium søger at ekspandere i denne små skala. Nogle opfatter det som Kinas stikprøve af nabo landenes reaktion og evne til modstand. Det ses i stor skala i det Sydkinesiske Hav, hvor der muligvis er store økonomiske interesser i spil mellem nabo landene. Det kendetegner den kinesiske politik, at vi handler først og forhandler bagefter. I Nepals tilfælde æder de blot grænse landsbyer og inkorporerer dem i Tibet.
Læs om grænsepælene i Nepal her (Tibetan Review).
Læs her om Kinas konflikt med sine naboer i det Sydkinesiske Hav
(South China Morning Post, 26. august).
Resultatet er, at vi ikke ved, hvor vi har Kina. Eller hvad de kan finde på i fremtiden. Men tilsyneladende kan vi ikke stole på dette ustabile imperium med sine koncentrationslejre og så videre.
Men husk på, at denne situation også er synd for de mange kinesere, som bebor det kinesiske imperium.
![]() |
Læs her en opdatering om situationen for Tibet og tibetanerne
(Tibet Sun).
Læs her om de nye koncentrationslejre for tibetanerne i stil med Uighurernes
8. oktober 2020.
Det kommunistiske kinesiske imperium truer nu de indiske medier i forbindelse med Taiwan's nationaldag. Måske er det nu på tide både for lille Danmark, resten af Europa og resten af den såkaldte frie verden, at anerkende Taiwan som en selvstændig stat. Det kommunistiske kinesiske inperium bør føle vores ubehag ved deres politik. For den opmærksomme betragter, er der åbenbart og ganske tydeligt to kinesiske stater. Man skal være blind og mærkelig, hvis man kun kan få øje på en enkelt statsdannelse. Det kommunistiske kinesiske imperium har denne besynderlige tendens til at ville betegne tilstanden, som de ønsker den måtte være. Det kaldes ønsketænkning. Det er OK med ønsker. Med det er bedst at benævne tilstanden, som den er. Det kaldes realisme.
Situationen er ligesom førhen, hvor der var to slags Tyskland. Der var både øst og vest. Danmark havde dengang ingen problemer med at anerkende begge disse stater. Der er også både et Nordkorea og et Sydkorea. Så anerkend Taiwan som en selvstændig stat og lad det kinesiske imperium tabe ansigt for hele verden at se på. Der er virkelig ingen grund til at vi opfører os, som om det er os, der er blinde. Hvis hele den frie verden anerkender Taiwan som en selvstændig stat, kan det kommunistiske kinesiske imperium ikke gøre noget uden at skade sig selv.
De kloge siger, at vi skal engagere os i Kina. Men det nytter ikke, når det kommunistiske kinesiske imperium tilstræber at dominere folk og nationer, som de burde lade være i fred.
Læs her om Kinas instruktion til de indiske medier.
Læs også den forrige artikel.
14. oktober, opdateret den 25. oktober 2020.
Drivhuset på Himmerland, Karma Shedrup Choeling får ekstraordinært besøg af Dupseng Rinpotje. Rinpotje vil give forskellige instruktioner samt en indvielse til Amitabha Buddha.
Fredag den 16. okt. til søndag den 18. okt.
Dupseng Rinpotje giver instruktion i shamatha - eller fred i sindet meditation, og derefter i vipashyana - eller indsigts meditation. Indvielsen, sanskrit: abhisheka, finder sted om søndagen.
Lørdag den 23.-25. oktober.
I denne weekend er der fokus på forskellige buddhistiske meditationer. Rinpoche guider meditation.
Dupseng Rinpoche har aflyst det annoncerede kursus om phowa senere i år, fordi han fik mulighed for at rejse til Nepal. Kursus vil i stedet finde sted engang i 2021.
Den kendte forfatter og oversætter Allan Wallace (se billedet) har skrevet en artikel i Lions Roar Magazine om dette emne. Han skriver også om et andet meget omtalt emne, nemlig ikke at blande de forskellige slags instruktioner fra diverse buddhistiske traditioner. Med mindre man har adgang til kvalificeret vejledning fra en kompetent Dharmalærer om, hvorledes man tilgår problemerne med flere slags kilder til Dharma. Man kan jo godt modtage instruktioner og indvielser, sanskrit: abhisheka fra forskellige transmissionslinjer uden modsigelse. Problemet består i at holde dem adskildte i sin forståelse og meditative praksis.
Allan Wallace's overvejelser rejser spørgsmålet om Buddhadharma'ens 'renhed.' Endelig gør han også opmårksom på behovet for at opnå samadhi, den meditative fordybelse eller trance. Artiklen giver glimrende svar på disse ting. Den vigtigste basis er de fire ædle sandheder og den otte foldige vej. Den vigtigste praksis er de seks fuldstændige færdigheder. Og de fire grundlag for vågent nærvær (sanskrit: smriti - 'mindfulness'). Ngøndro praksis sigter specielt på Tantra. Allan Wallace er måske ikke så kendt mere, men før i tiden oversatte han ofte for Dalai Lama, når han besøgte Vesten. Han er også forfatter til mange glimrende bøger.
Læs om det her (Lions Roar).
|
26. oktober, opdateret den 31. oktober 2020.
- men vi ved ikke, om han talte dansk -
Det ældste skrift med tallet nul. Nullet er det sorte punkt i den røde cirkel. Først senere blev nullet til en cirkel. Manuskriptet er godt 1700 år gammelt.
Den amerikanske Dharmalærer Jay Forrest fra Theravada traditionen har skrevet en artikel til magasinet Patheos om Mahayana Sutra'ernes oprindelse. Han har egentlig ikke noget nyt at fortælle, men opsumerer meget godt, hvad man mener om emnet indenfor Theravada. Theravada indeholder kun mindre elementer af Mahayana, så de bryder sig generelt ikke om Mahayana. I Oldtiden på Sri Lanka var der i århundreder en konstant rivalisering mellem Theravada og Mahayana. Det endte en gang i Middelalderen med, at Mahayana helt forsvandt fra øen. Med rødder i denne rivalisering har Theravada udviklet et dogme omkring Mahayana Sutra'erne.
Jay Forrest skriver i sin artikel, at "-- det var skrift, som hjalp dannelsen af Mahayana [som en] bevægelse. Det [skrevne ord] forklarer, hvorledes forskellige Mahayana grupper begyndte at dannes omkring en særlig Sutra. Forudsætningen [for det] var en nedskrevet bog." Det er en underlig påstand at fremsætte. For det første opstod der ikke særlige grupper omkring særlige Mahayana Sutra'er i Indien eller Centralasien. Dette fænomen opstod først i Kina og er den dag i dag et besynderligt træk ved traditionerne herfra, som senere spredte sig til Taiwan, Korea og Japan. For det andet blev alle Sutra'er lært udenad i den tidlige Buddhadharma og blev ikke nedskrevne, før en stor epidemi truede med at udrydde alle de traditionsbærende munke og nonner og dermed også deres hukommelse og udenadslære. Under denne trussel fandt de lærde det bedst også at nedskrive Sutra'erne - både Hinayana og Mahayana.
Jay Forrest hænger hele sin argumentation op på antagelsen om, at Mahayana kræver nedskrevne bøger. Han glemmer imidlertid at forklare hvorfor. Man må umiddelbart tro, at det ville være lettere at lære en enkelt Sutra udenad end en hel samling. Så argumentet falder fra hinanden ved analyse.
Det store problem med at fastslå, hvad Buddha Sakyamuni egentlig har sagt, ligner problemerne med de kristne evangelier, set ud fra et akademisk perspektiv. Altså kildekritik. Det første punkt her, drejer sig om sprogene sanskrit, som bruges i Mahayana traditionerne, og pali, som anvendes af Theravada.
Buddha talte ingen af disse sprog. Så Buddhadharma på disse sprog er en senere konvention. Det er faktisk netop begge disse sprog, som gør, at vi ikke kan være sikre på Buddhas egen ord og formuleringer, hvad angår vokaler og konsonanter. Derimod er meningen med Buddhas Dharma tydelig på ethvert sprog, hvis formidlingen er foregået korrekt af en eller anden, som vel at mærke har erkendt meningen. Buddha's Lære er jo en erfarings religion. Og ikke en blot og bar tro, baseret på en lov eller en vision. (Billedet viser Buddha Sakyamunis Nirvana.)
Antagelig talte Buddha en form for prakrit, som var en udvikling af sanskrit, ligesom italiensk har udviklet sig fra latin. Pali stammer også fra sanskrit, men ligger længere væk fra originalen og blev slet ikke talt på Ganges sletten, hvor Buddha virkede og levede, men i det helt vestlige Indien. I tiden omkring år nul EVT fjernede sprogene i Indien sig fra hinanden. Det blev derfor almindeligt i alle skolerne - bortset fra Theravada - at formulere hele lærebygningen på sanskrit som et fælles sprog, ligesom latin blev brugt indtil for nylig hos katolikkerne. Så for at forstå noget, skulle man kunne sanskrit. Det har ikke alle gjort, så man kan faktisk spørge, hvor god en ide det egentlig var. Men hvad angår standardisering af teksterne, var det utvivlsomt en god ide, fordi de lærde kunne tjekke teksterne, ligegyldigt hvor i Indien, der fandtes litteratur på sanskrit. Det kommer Jay Forrest ikke ind på. Men hos Theravada fungerede pali tilsvarende som et fremmedsprog, som almindelige mennesker på Sri Lanka ikke talte og ikke forstod.
Så ægtheden af alle Sutra'er må findes på andre måder. For eksempel ved at undersøge, om de er i overensstemmelse med den tidlige Dharma. Det vil sige de fire ædle sandheder, den ottefoldige vej, årsagskæden, læren om manglen på et egentligt selv (sanskrit: anatman), karma med mere. Alle de emner, som Buddha omtalte ved sine første instruktioner. Og Mahayana Sutra'erne består en sådan prøve. (Det gør Theravada's Sutra'er også.) De særlige anskuelser hos Mahayana er en fordybelse af disse emner, og ikke en radikal anden slags buddhisme. Når Selvet er en illusion, kan det egentlig ikke undre, at også verden er illusorisk. Dette sidste punkt går Theravada ikke i dybden med, mens det kendetegner Mahayana.
Theravada mener, at ideen om Bodhisatva'er er et fremmed element. Det er der ikke et kort svar på, men det er ikke korrekt. En Bodhisatva har Bodhicitta, hvilket indebærer en dybere og mere omfattende forståelse af tomhed, som ikke forekommer i Theravada. Det kommer vi ind på nedenfor.
Der er imidlertid ganske tydeligt noget, som forener og sammensmelter Hinayana og Mahayana - ud over de basale instruktioner - nemlig læren om, hvordan de 5 skandha'er udfolder sig. Skandha'erne er ikke en fortsat ubrudt oplevelses proces. Det er en konstant gentagelse af den samme proces. Men der sker hele tiden afbrydelser efter hvert enkelt gennemløb af skandha'erne, som en oplevelse udsættes for. Disse afbrydelser betegnes som absolut ingenting, sanskrit: sunya - nul punktet. Her i forskellen mellem det forrige gennemløb af de 5 skandha'er, som lige er afsluttet, og det næste gennemløb, som endnu ikke er startet, sker der ingenting. Og i denne forkel er der heller ikke noget som helst til stede. Der er tomt eller et fravær af alting. Et helt tomt ingenting.
Der er ingen skandha'er, intet selv, ingen bevidsthed, ingen oplevelse - overhovedet intet som helst. Selve de gentagne forløb med de mange afbrud af sunya kaldes for santana på sanskrit. Det er denne opfattelse af ingenting inde imellem skandha'erne, som er fælles gods. En ide om et nul-punkt som mellemrum i skandha'ernes udviklinger. Alle Pradjñaparamita Sutra'er går i dybden med og udleder konsekvenser af begrebet om sunya. Vi kunne kalde det for den digitale opfattelse af virkeligheden i Buddhadharma. (Læs artiklen: Sunya - nulpunktet.)
Da emnet 'tomhed' (sanskrit: sunyata) er ganske vanskeligt at erkende, er den ligefremme forståelse af Maha- og Hina-yana's forskelle, at Buddha Sakyamuni underviste ikke alle om tomhedsnaturen. Det er netop, hvad Mahayana traditionerne selv mener. Sunya er ikke blot et svært emne - for mange er det også unødvendigt at beskæftige sig med. På samme måde er Tantra heller ikke noget for alle. For mange moderne mennesker er den store udfordring blot at sidde i meditation gennem længere tid uden egentlig at foretage sig noget. Uden at skulle tænke på noget. Uden at skulle tro på noget. Det er for de fleste lige så svært, som det er for små børn at sidde stille og være tavse.
Jay Forrests artikel handler desværre slet ikke om dette meget interessante nul-punkt eller simpel meditation, som mange flere burde beskæftige sig med. Alligevel er hans artikel værd at læse, fordi den på glimrende vis og med egentlig få ord forklarer Theravada traditionens dogmatiske holdning til Mahayana.
Dybest set forekommer det, at Theravada ikke bryder sig om, at deres egen tradition ikke skulle være en fuldstændig udgave af hele Buddha Sakyamuni's Lære.
Til gengæld er det fornuftigt nok at forholde sig kritisk til vision eller 'åbenbaring.' Vision er også illusion. Også Mahayana udtrykker traditionelt flere fordomme om Theravada, som egentlig blot er misforståelser. Men der er endnu ikke kommet nogen dialog mellem disse oldgamle traditioner, som begge finder deres oprindelse hos Buddha Sakyamuni. Denne mangel finder jeg er problematisk.
Læs artiklen her (Patheos). Læs også om: asunya - ikke-tom.
|
Geluk Lama'en Zopa Rinpotje's organisation FPMT har fået sin egen sex skandale. Skandalen handler om den tibetanske Lama Dagri Rinpotje fra Indien (se billedet). FPMT blev oprindeligt stiftet af den berømte Geluk Lama Yeshe, som døde for mange år siden. Zopa Rinpotje er ikke selv deltager i skandalen, bortset fra at den er indtruffet på hans vagt. Og tilsyneladende uden hans viden.
FPMT i USA har - efter skandalen blev kendt - indledt en undersøgelse ved en tredje part, som kalder sig 'Faith Trust Institute.' De har så undersøgt sagen og konkluderet med en rapport, som nu er offentliggjort. Sagen handler om den udenfor FPMT ret ukendte Lama Dagri Rinpotje, som i en årrække har krænket flere kvinder. Dagri Rinpotje bor i Dharamsala i Indien, men har ofte besøgt FPMT's centre i USA og undervist der. FPMT har nu officielt lagt Lama'en på is, så han ikke længere bliver inviteret. Men flere klager over, at det ikke er gjort tydeligt nok.
Vi har dog set sager med en langt større berørings angst, for eksempel sagen om Lama Norlha's sex skandale; og sagen om den ene Jamgon Kongtrul, som ikke ville være Tulku, opgav sine munke løfter, forlod sine klostre helt og fik et almindeligt job. Deres respektive organisationer havde meget svært ved at sige noget som helst om det og ignorerer den dag i dag historierne på deres respektive netsteder.
Læs om Dagri Rinpotje her (Info Buddhism)
Læs videre her (Buddhist Door, Hong Kong) - Læs mere her (Change Org).
Læs her FPMT's egen udtalelse (FPMT-USA).
- men ikke som forventet -
Masker i New York; ukendt fotograf..
En ny undersøgelse blandt 6000 mennesker viser en nærmest ubetydelig beskyttelse ved brug af maske for næse og mund. Men resultatet er lidt misvisende, fordi undersøgelsen ikke fortæller noget om, hvem som var smittet før de deltog, eller hvor udsatte deltagerne i øvrigt var for smitte.
Den afgørende detalje, som virkeligt beskytter os alle sammen, er hvis de smittede bærer maske. Masken vil opfange langt de fleste vira, som strømmer ud af mund og næse på disse mennesker, og sætte sig på indersiden af masken.
En retvisende undersøgelse må derfor bestå i at måle, hvor meget syge mennesker smitter raske, selvom de sygdomsbefængte bærer maske. Det resultat skulle derpå sættes op mod syge, som smitter raske uden at bruge maske. En sådan undersøgelse kan naturligvis slet ikke lade sig gøre af etiske grunde, men hvis det var sket på den måde, ville maskens gavn utvivlsomt vise sig på en overbevisende vis.
Når maskerne i øvrigt ikke anvendes korrekt, så en egentlig filtrering af luften kun finder sted for noget af luften, vil bærerene af maskerne naturligvis ikke nyde særlig god beskyttelse mod indkomne vira i luften. Den vigtigste beskyttelse består i, at de smittede, som endnu ikke er blevet rigtigt syge og derfor ikke ved, at de bærer på smitten, filtrerer det meste af deres udåndings luft gennem masken. Den udånding, som ikke måtte blive filtreret på grund af forkert anvendelse af masken, vil ikke kunne spredes særlig effektivt, fordi masken trods alt vil bremse og nedsætte farten på smitte molekylerne, som måtte slippe ud.
Så alt i alt er der god grund til at bære maske i det offentlige rum.
Læs om det her (DR).
|
Den 17. Karmapa Thaye Dordje.
Kadjy Mønlam vil alligevel blive til noget i år, men ikke i Bodhgaya. I stedet vil arrangørerne foranstalte en lyd streaming tjeneste fra Rumtek, hvor ceremonierne vil udfolde sig, ligesom de plejer. Der vil især være recitationer af 'Kongen af ønskebønner,' Samantabhadra's bøn. Og der vil blive udført diverse Pudja'er. Det er munkene og nonnerne fra Rumtek Kloster, som siden 1992 har boet i Shamar Rinpotje's hus i landsbyen ved Rumtek, fordi de blev smidt ud af selve klosteret af Situ Rinpotje med hjælp fra den korrupte regering i Sikkim i halvfemserne med vold og magt. Det var et ulovligt overgreb mod sagesløse munke i deres eget kloster, men Sikkim var dengang en værre røverstat. Her har de så boet siden. De plejede at tage turen til Bodhgaya for at gennemføre ceremonierne der sammen med Beru Khyentse's munke i Karma Templet. I år bliver de altså hjemme, hvor du kan høre dem online.
Karmapa Thaye Dordje kan på grund af retssagen om Rumtek Kloster ikke rejse til Rumtek. Hvordan han så har tænkt sig at deltage, forlyder der ikke noget om. Men formodentlig vil han deltage fra Kalimpong, hvor han bor, via en eller anden form for online link.
Samantabhadra; tegning af Gerard Muguet.
Hvordan og hvorledes er endnu ikke blevet offentliggjort. Nyheden opdateres, når vi ved noget mere. Det er åbenbart ikke muligt at foranstalte en video stream fra Rumtek.
Karmapa skrev på sit netsted:
"Lad os samles og benytte os af vores frihed til at bede for alle sansende væsner - især alle dem, hvis liv er blevet alvorligt ramt af pandemien."
Læs om det her (Karmapa's netsted).
Læs også den tidligere artikel
- om moderne tibetansk kunst på en moderne måde -
Kunst magasinet skal hedde Yeshe - billedet viser navnet som tibetansk kalligrafi, som også er magasinets logo.
Yeshe: A Journal of Tibetan Literature, Arts and Humanities - er et nyt tibetansk magasin, som udkommer en gang om året. Magasinet beskriver sig selv som: "[Yeshe] is an open access, peer-reviewed annual journal that publishes academic articles, book reviews, and interviews related to Tibet, as well as poetry, prose, art, and fiction." Det er vel på tide med et moderne tibetansk kunst magasin. Tibetansk kultur i eksil og i det besatte Tibet er på trods af alt i gang med en moderne udvikling.
Der er ikke særlig meget uafhængig journalistik endnu blandt eksil-tibetanerne, men det er begyndt at dukke op. For eksempel Lobsang Wangyals netmagasin 'Tibet Sun.' Men et magasin, som ikke udelukkende understøtter den tibetanske eksilregering eller som udelukkende beskæftiger sig med thangkha malerier og buddhistisk litteratur og kommentar, er en virkelig nyhed. Det er måske typisk, at man så kalder magasinet for 'Yeshe,' som jo betyder 'klarhedens visdom.' Altså et meget traditionelt buddhistisk fag udtryk fra Pradjñaparamita Sutra'erne. Det er lidt påfaldende i og med, at magasinet åbenbart ikke skal beskæftige sig specielt med buddhistiske temaer eller anskuelse. Men det hører naturligvis med til billedet, at tibetansk kultur i aller højeste grad er fuldstændigt indeholdt i en buddhistisk reference beholder. Indtil videre i hvert fald.
I det besatte tibetanske kultur område fra Amdo, Kham til det centrale, vestlige og nordvestlige Tibet, søger det kommunistiske kinesiske imperium at fjerne de religiøse buddhistiske kendetegn på tibetansk kultur, sprog og tænkning. Disse kinesere under præsident Xi Jinping's ledelse mangler bestemt ikke ambition, men opgaven forekommer umulig og kontra-produktiv. Det kan heller ikke være et 'rigtigt' problem, at buddhismen gennemsyrer tibetansk kultur. Det må anses for en kvalitet. Det er vel blandt andet derfor, at det nye magasin kalder sig 'Klarhedens Visdom.'
Kulturelt, socialt og politisk er et vigtigt problem med hele den tibetanske kultur: Tulku traditionen. Denne tradition er et levn fra middelalderen. Det betyder ikke, at alle Tulku'er er uægte. Det er netop det helt fantastiske ved denne kultur og disse folk. Der findes faktisk såkaldte 'bevidste genfødsler' af Bodhisatva'er, som i frihed har valgt deres nye inkarnation med henblik på at gavne andre. Der er blot slet ikke så mange af den slags mennesker, som traditionen gerne ville have. Så med Tulku'erne er der i årenes løb blevet opdyrket både sandhed og løgn. Løgnen om Tulku'erne er blevet brugt socialt og politisk til at manipulere befolkningen, så visse klostre og Lama organisationer (lhabrang) kunne beholde ejendomsret og politisk indflydelse i samfundet, som egentlig tilhørte en afdød helgen - som man ikke kunne finde genfødslen af. Så i stedet fandt man blot en 'egnet' kandidat, som virkede lovende nok, eller som af helt andre grunde forekom ønskelig.
Dette er i sagens natur en uskik og overtro, som faktisk står i modsætning til Buddhadharma's generelle instruktioner om at gavne alle og ikke skade nogen. Især må vi i vore dage opfatte Tulku traditionen som en krænkelse af børns rettigheder, når og hvis mindreårige fjernes fra deres forældre i utide.
Dette nye magasin handler naturligvis ikke om det emne, men nævnes skal det alligevel, fordi Tulku traditionen er hoved problemet for tibetansk kultur. Og det er meget stort og alvorligt. Blandt de mange politisk udnævnte Tulku'er er der faktisk nogle få ægte Bodhisatva'er. Og blandt de politisk udnævnte er der også nogle, som har taget udnævnelsen til sig som en personlig udfrodring og prøver at leve op til opgaven med de bedste hensigter og stor idealisme. Så måske vil det nye magasin også være et sted, hvor vi i fremtiden kan finde artikler om den tibetanske Tulku tradition, selvom det slet ikke er formålet. Faktisk må vi forvente at finde artikler, som handler om noget helt andet. For eksempel om eksil tibetanernes forvirring og fremmedgjorthed og om undertrykkelsen i det tibetanske kultur område. Men vi kan også forvente en masse god kunst - og formodentlig også noget dårlig.
Redaktørerne er en blandet flok. Nogle kommer fra Tibetan Arts and Litterature Initiative samt fra Treasury of Lives samt folk, som er kendte poeter og fiktions forfattere. Magasinet præsenterer sig på både engelsk og tibetansk på sit netsted, hvor der endnu ikke er ret meget materiale. Fordi magasinet stadig er under dannelse. Det første nummer forventes udgivet til juli 2021.
"It is now perfectly fine to be both a layman (and, increasingly, a laywoman) and an author. It is perfectly fine to write novels, short stories, free verse, genres which were virtually unknown in Tibet before the late 1970s or early 1980s. It is perfectly fine to write about everyday life, love, economics, social relations, in brief, about mundane concerns, topics which are not edifying in terms of spirituality or religion. Some may resent it, but this reflects the secularization of elites in Tibet today, which does not preclude a deep concern for humans, for nature, and for life in general."
Således beskriver magasinets redaktør F. Robin deres bidragydere i en åbnings meddelelse. Det er magasinets hensigt, at: "it can play a vital role in introducing and sharing with Western readers a still vibrant literary world, unknown to most of them. It has the capacity and sets as its aim to reveal the best and most exciting production of the current literary and intellectual scene in Tibet, against all odds."
Læs om det her (Yeshe Magazine).
Læs her Dalai Lama's forslag om at afskaffe Tulku traditionen
(Gamle Nyheder 2019)
|
12. november, opdateret 27. november 2020.
Thai munke modtager mad ofring, fotograf ukendt; fra Wikipedia.
Der er i længere tid foregået mange demonstrationer mod den udemokratiske regering og kongehuset i Thailand. Det almindelige ønske blandt demonstranterne er at få et ægte demokrati indført. Især blandt studenterne i Thailand er det også blevet almindeligt at kræve reform af kongehusets stilling, på grund af den kontroversielle nye konge. Han ligner slet ikke sin far, som var meget afholdt af befolkningen. Men selvom hans personlige livsførelse kritiseres af mange, er det ikke den vigtigste kritik. Det er loven om majestæts fornærmelse, som studenterne vil have afskaffet. Det er en lov, som i vid udtrækning bruges til at knægte ytringsfrihed og kritik af enhver siddende regering i Thailand. Det er en gammel skik i landet, hvorved man betvinger den politiske opposition, og lukker munden på modstandere. Det har skiftende regeringer benyttet sig af i mange år.
Alt dette er blevet rimeligt rapporteret af medierne gennem de seneste måneder. Men nu er også især unge munke begyndt at deltage i demonstrationerne, skønt ikke i stort tal. Typisk går de i spidsen for demonstranterne, sikkert for at afholde politi og militær fra at begå vold og overgreb. Men der findes altså en lov mod munkes engagement i politik siden 1995. Desuden er der en statslig myndighed, som overser klostre, Templer og munkene. Ikke overraskende ønsker de demonstrerende munke at afskaffe denne lov, og de ønsker også en reform af den statslige myndighed. Det tilkommer ikke en verdslig myndighed at regulere munkenes liv. Sådan er den almindelige opfattelse indenfor Buddhadharma overalt i verden. Munkene skal følge deres løfter, som udtrykt i Vinaya Sutra, som Buddha Sakyamuni har formuleret for den rette livsførelse, munke og nonner bør efterstræbe og kultivere. Men Vinaya er netop et internt reglement for munke og nonner, så statslig indblanding ikke burde forkomme. I stedet skal munkene ved deres regelmæssige møder disciplinere alle brud på Vinaya, sådan som reglerne foreskriver. Der er naturligvis ikke noget i Vinaya, som forbyder politiske holdninger. Men som Buddha Sakyamunis eget liv viste ret tydeligt, er der begrænsninger ved en munks liv, som bevirker en vis afstand til almindelig politik.
Men det gælder naturligvis ikke etik, sanskrit: shila. Tværtimod har munkene en social opgave ved at demonstrere en sund etik i deres egen livsførelse og opførsel samt at instruere lægfolk i emnet. Men vold, ødelæggelse af privat eller offentlig ejendom samt krigsførelse må munkene ikke deltage i. De må ikke engang observere krigs handlinger på afstand i følge Vinaya. Altså søge at blive tilskuere til det, og møde op bare for at kigge på. Det kan godt være, at Thai munkene er lidt for aktive og engagerede, i forhold til hvad der er sundt for en munk med henblik på etik og politik. Men det er tydeligt, at det politiske liv i Thailand har store etiske problemer.
Loven om majestæts fornærmelse er også uetisk. Og staten bør holde sig væk fra indblanding i klostrene og så videre, med mindre der er tale om kriminalitet og bedrag af betroede finansielle midler. Sådanne historier har der jo også været, hvor donationer blev misbrugt i stor stil. Den sidste demokratiske periode i Thailand var også præget af mangel på etik i politikken, hvilket kan siges at have ført til militærets overtagelse af magten. Men militæret er heller ikke kendt for høj etik. Al denne politiske uro er synd for det i øvrigt meget sympatiske Thai folk. Men problemerne er jo reelle nok og kræver løsninger, som i sagens natur vil være radikale for Thailand.
Læs om det her (Reuters).
Læs her om Sulak Sivaraksa's deltagelse i protesterne (Buddhist Door)
Den kendte aktivist for social og buddhistisk engagement i samfundet, Sulak Sivaraksa mødte op til demonstrationerne for at støtte bevægelsen. Han udtalte, at regeringen skulle respektere den tidligere konge og den nuværende konges ønske om ikke at misbruge loven om majestæts fornærmelse til at undertrykke befolkningen. Sulak mener, at regeringen ved sin politik faktisk undergraver kongemagten i Thailand. Derfor bør regeringen gå af, siger han. Protesterne i Thailand har stået på siden februar i år.
Se også en video om Thailands nye konge (den 17. november i Politiken).
30. november, opdateret den 2. december 2020.
Jokhang Tempel i Lhasa med den indhegnede forplads og to nye pavillioner i ren kinesisk stil.
Jokhang er afspærret for tibetanere, men ikke for turister (?), selvom det lukkede område foran hoved indgangen til det berømte Tempel i Lhasa by, hovedstaden i Tibet, blev færdig renoveret for to måneder siden. Pladsen foran templet anvendes normalt af mange pilgrimme fra hele det tibetanske kultur område til bøn og glidefald. Det forhindres nu af afspærringerne. Der er også oprettet politi kontrol poster på den berømte pilgrimsrute omkring tempel komplekset.
Læs om det her (RFA).
Den kommunistiske kinesiske imperialistiske lokalregering i Tibet forbyder nu afbrænding af røgelse foran Jokhang Templet i Lhasa. Den traditionelt afbrændte røgelse på dette sted og mange andre steder er enebær- og tuja-nåle kviste, som afgiver meget aromatiske dufte. Myndighederne siger nu, at røgen er forurening. Traditionelt anses sådan røg for rensende af luften, men først og fremmest er røgelsen en ofring til Buddha'erne og Bodhisatva'erne.
De to store røgelses brændere, en slags krukke formede beholdere med skorsten, som står foran indgangen til templet, har fået åbningerne til brændkammeret lukket med hængelåse og må ikke bruges. Tiltagene menes at være en del af den imperialistiske politik, som sigter på at sækularisere tibetansk kultur, sprog og religion.
Denne politik har to hovedspor. For det første tilstræber præsident Xi Jiping, at den tibetanske buddhisme underordnes de kinesiske traditioner. For det andet skal al religion læres som overtro og både barnlig og middelalderlig. Så glem alt om religions frihed i Kina. Det er kun tilladt at være overtroisk, når man vel at mærke holder det privat for sig selv. Denne tankegang og politik er meget fremmed for Buddhadharma's virkelige væsen som en erfarings religion - og ikke en trosretning.
Læs om det her (RFA).
Læs om nogle tibetaneres absurde forhåbninger til præsident Tumpe
(The Hill, Washington USA).
Læs også den tidligere artikel
Det lille buddhistiske kongerige Bhutan i det østlige Himalaya har vedtaget at afkriminalisere bøsser og lesbiske ved et møde med begge parlamentets kamre. 64 udaf 69 deltagere stemte for forslaget, mens 6 medlemmer var fraværende. Lovforslaget bliver til lov, når kongen har skrevet under. Der har hidtil været en straf op til et års fængsel for den slags 'unaturlig' erotik.
Bhutan er det sidste land i Asien til at legitimere og ligestille 'alternative' erotiske menneske typer, som tilkender dem deres medfødte værdighed og menneskerettigheder. Der er foregået en hurtig og omfattende legalisering i hele Asien over blot de sidste to år. Det er ikke allevegne, at de alternative bliver helt ligestillede med hensyn til for eksempel ægteskab. I Bhutan får de lige ret, skønt udtrykket 'ægteskab' ikke finder anvendelse. Bhutan er ellers kendt for at tegne mænds lem allevegne på husmure og så videre som et lykke symbol og ønske om frugtbarhed. Så man kunne tro, at de også var liberale af natur, hvad angik alternative erotiske forbindelser og normer. Men det er altså først på vej nu.
Men ligesom resten af Asien, som i utallige århundreder var meget seksuelt liberale, er en modsat bevægelse sat i gang i de sidste et hundrede år. Interessant nok synes denne snerpethed at være resultat af Europæiske imperialister og kristne missionæres virksomhed. Skønt nogle steder har det været restriktive muslimske normer, som satte sig igennem. Der er nu en ny virkelighed under udvikling i Asien med et ønske om større individuel frihed, som det karakteristiske krav.
Læs om det her (Reuters).
Ny bog giver perspektiv på, hvad man kunne kalde 'positiv' overvågning, men mangler at beskrive det store problem med digital overvågning i samfundet. Dette oversete og underbelyste problem er overvågnings kapitalismen. Sådan skriver Peter Svarre på Altinget. Han skriver om Peter Lauritsens bog: Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? Peter Svarre kritiserer især Peter Lauritsen for at udnlade at nævne Shoshana Zuboff's bog: Surveillance capitalism.
Men det værste er nu engang, at ingen taler om, at al privat overvågning generelt burde være helt forbudt. Undtagen i særlige tilfælde. Og at 'Big Tech' ikke må få lov til at samle data om brugerne. Også selvom de beder om lov til det hos den enkelte - og får lov af den enkelte - bør de ikke have lov.
De skal simpelthen lære at tjene penge på andre måder. Privat overvågning i butikker, ved penge automater og så videre er en ganske anden sag.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den forrige artikel.
11. december, opdateret den 14. december 2020.
Lama og Gelongma Damtjø Palmo (Waltraut Kussner) er død. Hun døde lørdag morgen meget tidligt. Hun har været en del af den danske Karma Kadjy historie i meget lang tid, selvom hun egentlig stammer fra Hamborg. Hun gennemførte sin tre års retreat i Halsheid i Tyskland under Gendjyn Rinpotje's ledelse i slut firserne. Det var det eneste hold, som gennemførte en retreat i selve Tyskland. De efterfølgende tilbagetrækninger for tyskere blev i stedet lavet i Le Bost i Frankrig.
Lama Palmo følte, at hendes Rodlama var Gyaltsab Rinpotje, så hun fulgte også hans anbefalinger om, hvem der måtte være den nye 17. Karmapa. Altså den 'alternative' Ogyen Dordje. Hvor meget den slags betød for hende er ikke klart for mig; hun fulgte sin Rodlama, men hun holdt sig fra store proklamationer og tog sig i stedet af sine få gode elever. Hun underviste offentligt i Aarhus en gang imellem. Vi vil savne denne beundringsværdige kvinde, som demonstrerede sin integritet og menneskelige ægthed for alle, som mødte hende.
Lyt til hende her fra en podcast (den 6. september 2020 på DR, hvor hun fortæller om sit liv).
Grundtvig med maske...
Den nye lov kommer ikke til at indeholde mulighed for tvangs vaccinationer af de modvillige. Der indføres også en parlamentarisk kontrol af sundhedsministerens beslutninger. Så alt i alt bliver den nye lov meget mere afbalanceret, og loven kommer i overesstemmelse med Grundloven.
I den nuværende midlertidige epidemilov er der faktisk mulighed for tvangs vaccinering, uden at muligheden dog er blevet brugt. Blandt andet vel sagtens fordi der endnu ikke har været vaccinationer mod covid-19. Det er bemærkelsesværdigt, at man i Folketinget ikke har diskuteret det Grundlovs-stridige element. Det kan synes, at lovgiverne generelt ikke mener, at sådanne tvangs foranstaltninger nødvendigvis er i strid med Grundloven.
Som udgangs punkt kan umyndige borgere udsættes for tvang, hvis det er for 'deres eget bedste' og godkendt af deres legale værger, sådan som juraen i almindelighed forstås i dagens Danmark. For eksempel ved tvangs indlæggelse af såkaldt sindssyge, selvom disse mennesker ikke nødvendigvis er gjort umyndige. Så det lader til, at man opdyrker et gråt område angående den personlige friheds ukrænkelighed.
Det er almindelig retsstats tænkning, at begrænsninger i den personlige frihed kan indføres ved krig og nødrets situationer. Grundloven er dog ret ulden og uklar, hvad angår nødret. I modsætning til Sverige og Frankrig har Grundloven ikke særlige bestemmelser for beskyttelse af statens interesser på bekostning af de individuelle friheder.
Hele denne problematik gøres desuden uklar, fordi paragraf 71 tilsyneladende kun handler om ideelle rettigheder og politiets ret til at fængsle folk. Bestemmelsen ved den første sætning i paragraffen gør det ellers tydeligt, at den personlige frihed går meget langt og egentlig kun indskrænkes af straffeloven. Så atter en gang er det påvist, at vi trænger til at revidere Grundloven for at gøre frihed tydelig - og befæste ret og pligt.
For buddhister i Danmark er det af principiel vigtighed, at Grundloven altid overholdes. Og måske er det særlig vigtigt, at den personlige friheds ukrænkelighed er tydeligt indskrevet og respekteret. Buddhister ønsker naturligvis som alle andre at nyde demokratiske og menneskeretslige friheder uden indskrænkning. Især fordi den religiøse frihed aldrig er en selvfølgelighed. Den forsvinder nemt på grund af ligegyldighed. Eller når politikerne har alt for travlt til at drage omsorg for rettidig omhu. Ligesom alle de andre rettigheder og friheder nemt mistes, når de kommer under pres.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den forrige artikel.
13. december 2020, opdateret den 7. januar 2021.
Så er det endelig slut med præsident Tumpe's forsøg på at stjæle det amerikanske præsidentvalg. Som den bølle, han er, vil han ikke erkende sit nederlag. Alle realistiske muligheder for appel ved domstolene er udtømte nu. Alle muligheder for at delstaternes parlamenter kunne udpege Tumpe's valgmænd i stedet for de folkevalgte er blevet afvist af alle delstaterne. Præsident Tumpe vil blive husket for mange skadelige ting, men nu også for at være en dårlig taber. Mandag den 14. december mødtes valgmændene og valgte formelt USA's næste præsident. Og det bliver altså tidligere vicepræsident Joe Biden. Til lykke med valget! Og til lykke til USA, hvor demokratiet også vandt.
Vi andre er blevet klogere på de mange begrænsninger for et ægte demokrati i USA. For eksempel de underligt opdelte valg kredse, som favoriserer det republikanske parti. Og den underlige skik med, at man skal lade sig registrere som vælger, for at kunne få et valgkort og lejlighed til at stemme. USA mangler simpelthen et Folkeregister som i Danmark, hvor alle berettigede automatisk får et valgkort tilsendt. På den anden side kan vi lære meget her i kongeriget om den amerikanske tre deling af magten, som fungerer langt bedre end hos os.
Men både Danmark, Europa og USA mangler en ordentlig politik til at styrke småbyer, landbo samfundene og de ufaglærte. Mange føler sig sat udenfor. Fordi udviklingen i samfundene koncentrerer sig i storbyer. Og fordi globaliseringen har lukket mange industrier. De således udstødte eller marginaliserede personer stemmer derfor på ekstreme personer og anti-demokratiske politiske bevægelser. De sædvanlige politikere ikke gør nok for denne type vælgere, og så må de jo søge andre til at repræsentere dem. Mange mennesker har glemt, at demokrati ikke blot betyder flertals styre - det betyder også at beskytte mindretallene. At respektere dem og tilgodese deres behov og nød.
På grund af klimakrisen, forurenings problemerne og vores egne sociale skævheder - bør disse nedlagte industrier genopbygges i Vesten. Der er ingen grund til at vi skal hente vores køleskabe i Kina, når vi kan lave dem selv. Så international transport skal beskattes stort. Fremmede lande skal betale ekstra told, når deres virksomheders forurening ikke er reguleret ordentligt. Og når deres ansattes arbejdsforhold ikke er i orden. Og når lønnen er for lav til at kunne leve ordentligt af den. Alt sammen for klimaets skyld, for økologien, for global social balance og retfærdighed. Samt endelig - og ikke mindst - for en fair og rimelig konkurrence mellem virksomhederne i hele verden.
At det globaliserede marked skulle være frit, fair, rimeligt og godt, som forholdene er i dag, er en kæmpe illusion. Sådan er det, når ikke alle virksomheder skal tage virkeligt ansvarlige hensyn til - og med stort omhu drage omsorg for - klima, forurening, fagforeninger, ordentlig løn, arbejdsmiljø, sikkerhed på arbejdspladsen og trivsel i hverdagen for medarbejderne. Præsident Tumpe har været en kraftig påmindelse til alle om vigtigheden af alle disse ting. Og det kan stadig gå vældig galt i verden, hvis disse problemer ikke tages alvorligt. Så tak til Donald Lame Duck for advarslen. Vi kan faktisk alligevel lære noget af denne taber.
Det er synd for præsident Tumpe, at han absolut skal være sådan en bølle og dårlig taber. Hans usunde karma er kun god som skræk og advarsel. Må han få et fredeligt og uproblematisk otium. Der er dog intet, som tyder på, at han får lov til noget sådant af hans usunde karma. Men selv inde i denne usympatiske person, befinder sig en lille Buddha, som gerne vil udfolde sig om muligt.
Læs også: Trump bliver mere afsinding (The Atlantic).
Læs også: Hvor længe kan det fortsætte? Et udemokratisk republikansk parti under udvikling i USA (The Atlantic).
7. januar, opdateret den 23. januar 2021.
Præsident Tumpe havde en sidste overraskelse med stormen på Capitol bygningen i Washington, hvor både senatet og repræsentanternes hus befinder sig. Opildnet af præsidenten forsøgte dillettanterne i oprør at stoppe den samlede kongres' endelige godkendelse af præsidentvalget. Det blev en opvisning i utrolige kostymer, pøbelvold, 5 dødsfald og angrebets uundgåelige sammenbrud overfor ordensmagten. Herefter følger så en række anholdelser, sigtelser med senere retssager. Der er trusler om flere angreb, men de har næppe nogen chancer. Alt i alt et ynkeligt kupforsøg, som Mussolini kunne have gjort bedre. Så Trump perioden slutter med et brag og en punktering. Denne rædsomme, men også eventyrlige afslutning skyldtes muligvis præsident Tumpes bølle karakter. Men det er også en advarsel om, hvor skrøbeligt demokratiet er, skønt folkestyret vandt denne omgang.
Den gode nyhed var, at aldrig har så mange vælgere stemt ved et præsidentvalg i USA. Det lover godt for demokratiet.
Osita Nwanevu skrev i 'The New Republic' (USA) den 6. januar 2021: "A decision was made 10 or 11 years ago that the future of the Republican Party would rest upon delegitimizing or undermining the votes of its opponents. A plan was made; corporations financed it." (Læs artiklen på et link for neden.)
De nuværende problemer i det amerikanske demokrati har sine rødder helt tilbage fra tiden efter borgerkrigen i 1860'erne. Forskellige tiltag blev foretaget for at undertrykke de 'sorte' vælgere, hvilket borgerkrigens sejrherrer ikke formåede at forhindre. Denne uligevægt er i vore dage forsøgt videreført mod det demokratiske parti ved de besynderlige valgkredses geografi, som favoriserer republikanerne. Samt ved diverse delstats valglove, som diskvalificerer minoriteter og favoriserer traditionelt definerede 'anglo-amerikanere.'
Noget så enkelt som et Folkeregister og almindelig valgret som i Danmark ville løse deres problemer. Og ensartede retfærdigt udarbejdede valgkredse må oprettes som norm. Sandsynligvis vil vi se bestæbelser på den slags reformer i USA i den kommende tid. Især fordi demokraterne også fik flertal i senatet, så de nu kan gennemføre den slags.
Men det er lige så vigtigt at gøre noget for de forsømte landdistrikter, småbyer og ufaglærte overalt i det store land. Det er dog mere tvivlsomt, om det vil ske. Og sker det ikke, har vi hurtigt balladen igen. Det er jo her, at de mange utilfredse 'anglo-amerikanere' bor og mangler samfunds sammenhæng, erhvervs muligheder eller beskæftigelse i ordentlige jobs til en ordentlig løn. Ingen amerikanske politikere har planer til gavn for disse vælgere på tilbud. Det har de danske politikere heller ikke for de danske landdistrikter, småbyer og ufaglærte. Og det bekymrer faktisk, når alle ved, at der er problemer her. Kun Norge synes at have en politik på området.
En ny fælles amerikansk elite i USA er opstået, hvor der før kun fandtes lokale eliter i delstaterne. En artikel i magasinet 'Tablet' illustrerer klasse samfundets komplkse udvikling i USA gennem tiderne, hvilket sætter trumpismen i sammenhæng med undertrykte samfunds klasser i den amerikanske union. Forhold som vi i Europa ikke kender særligt til. Vi har jo vores egne udskældte underklasser.
Læs artiklen her (Tablet).
Læs også Time Magazine's opsumering om valget i USA og om kampen for at bevare demokratiet (februar 2021).
Læs også den forrige artikel.