regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder

2023 - 1


de gamle nyheder fra 2023 er her stadig:  fra januar - juni

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

 

Indhold
 


Aldrig mere dyreforsøg - læs artiklen i højre spalte

Godt nytår 2023.

Storebededag - og Vesak - bør bevares

Buddhisme i dagligdagen på Anabella - Charistian Ahner fortæller.

Lovforslag til formodet samtykke ved organdonation luftes igen igen.

 
   Februar

Solcelle parker i Solrød, nej tak.

Karmapa's besøg i Europa sommer 2023.

Karmapa's forårs kursus på KIBI 2023.

Er Grundloven racistisk?.

 
   Marts

Shangpa Rinpotje og Dubsing Rinpotje besøger Himmerland juni - juli.

Ladakh vil være delstat i Indien.

Det tibetanske eksil parlament i fortsat krise.

Lama Tønsang i Frankrig er meget svækket.

Sakya Tritjen besøger København juli 2023.

Lodjung kursus til maj er aflyst.

 
   Maj

Burgrise  -  slip dem løs på markerne.

Buddha statue fra det antikke Ægypten.

Skyfri sommerlejr på Helgenæs med Tjødji Nyima Rinpotje.

Togdan Rinpotje fra Drikung Kadjy i Ladakh er død.

Drupøn Tendzin fra Le Bost søger sponsorer.

 

Klik her for toppen af siden

20. januar, opdateret den 23. januar 2023.  

Storebededag - og Vesak

Christian den femte, maleri af Jacob d'Agar fra 1685; Wikipedia.
 

Helligdagene bør omdefineres til gavn for alle

 

 

 

Christian den femte


I år falder Storebededag på den 5. maj. Det er også start dagen for dette års  lodjung kursus hos Claus og Eva  i Drivhuset (Karma Shedrup Ling) i Himmerland. Men det er også Vesak; den traditionelle buddhistiske dag for fejring af  Buddha Sakyamuni's  fødsel,  Nirvana  og  Parinirvana. Og så er det i år sammenfaldende med Danmarks befrielsesdag i 1945 fra den tyske nazi besættelse af Kongeriget.

 
  Storebededag fastlægges efter kirkens månekalender, så den falder tit på samme dag som Vesak. Ligesom det tibetanske nytår ofte er sammenfaldende med Fastelavn. (Det er det også i år.) Det kunne jo være en god grund til at beholde denne dag som helligdag og fridag for lønmodtagerne. Det mener også fagbevægelsen, alle kirkelige organisationer og sekteriske retninger indenfor Folkekirken. Samt hele oppositionen i Folketinget. Hvorfor vælger flertals regeringen så ikke bare en anden dag? For eksempel Grundlovsdag; jeg kender i hvert fald ikke nogen, som fejrer Grundlovsdag, selvom det naturligvis er vigtigt at huske på denne begivenhed for demokratiet i Danmark.

 
  Men diskussionen om Storebededag bringer fokus på helligdage i det hele taget, synes jeg. Ikke alene ville det være godt for buddhisterne i Danmark, at få Vesak gjort til en offentlig helligdag. Tilsvarende ville det være godt for muslimerne at få gjort Eid - slutningen på Ramadan - til en offentlig helligdag. Og Hannukha for jøderne (i december måned). For at imødekomme disse ønsker, kunne man ud over at fjerne Grundlovsdag som fridag, også fjerne for eksempel  Kristi Himmelfarts  dagen. Det er vist de færreste som forstår en sådan begivenhed som en bogstavelig flyvetur op i de iltfattige luftlag og det tomme verdensrum. Begivenheden beskrives kun i tre af Evangelierne; så måske er det en blot og bar myte (hvad skulle Jesus dog i den kolde og tynde luft højt oppe?).
  For at få nok nye helligdage, kan det blive nødvendigt at fjerne for eksempel også anden Påskedag og anden Pinsedag, hvis alle de store religioner skal have deres egen helligdag.

 
  Da folk i almindelighed har tømmermænd den første januar, går det næppe at fjerne denne verdslige fridag, men man kunne jo fjerne anden juledag; den er vist ikke specielt hellig. Hindu'erne burde vel også have en helligdag samt Sikkh'erne. Men jeg ved ikke, hvilke dage, som måtte være relevante for dem. Men flere helligdage spredt ud over hele året i stedet for kun foråret, vil vist tjene os alle bedre. De fleste kan ganske vist afspadsere religiøse helligdage i deres private religion; og religion må vel være en privatsag. Men det ville pynte på tolerancen i Danmark med fejring af de store religioners vigtigste dag i året, skønt Folkekirken som statsreligion må have lov til at få flere helligdage på kalenderen end alle andre.
  Storebededag blev i sin tid indført af Christian den femte for at rydde op i de mange helligdage fra den kataolske tid i Danmark.

 
  Bemærk venligst, at denne helligdag er en politisk besluttet fridag; den findes for eksempel ikke hos katolikkerne. Christian den femte fik den oprettet til erstatning for mange flere helligdage, som tidligere blev fejret i Danmark i løbet af kirkeåret for nogle forskellige helgener. Det var jo lidt besynderligt, når Kongeriget havde forladt helgentroen ved reformationen flere hundrede år før.
  Så lad os kalde Storebededag for Buddha's dag og Eid for Islams dag på kalenderen. Og så videre - i respekt for vores mange forskellige religioner i Danmark. Husk også Asatroen...


Klik her for toppen af siden

30. januar, opdateret den 31. januar 2023.  


Forslaget  om  formodet  samtykke

til organdonation  vil være  'lovlig gjort tyveri'

Pas på - politisk rævekage på vej, montage af Olaf Høyer.
 

 

 

 

Pas på -  en politisk
rævekage er på vej

 

 

  Nu vil den nye flertals regering have Folketinget til at vedtage en lov om 'formodet samtykke.' Når en dansker med sunde og friske organer måtte omkomme for eksempel ved et færdselsuheld, vil myndighederne kunne fjerne disse organer fra den forulykkede og give dem til værdigt trængende. Hvis disse tanker bliver til lov. Man skal dog lige spørge familien først; hvilket ikke nødvendigvis er den afdødes ønske. (Sundhedsloven angiver, at afdøde uden pårørende ikke skal få organer fjernet, så det er jo meget godt.)

 
  Men logik for burhøns siger, at det kan ikke være den afdødes vilje og ønske at give sine organer bort, hvis vedkommende ikke har tilmeldt sig organ registeret med en sådan bekræftelse. Eller på anden måde meddelt sin vilje i form af et testamente eller et brev til sine efterladte. Noget som kan præsenteres i en retssal for en dommer som bevis.
  Ellers risikerer vi, at afgørelser af denne slags vil blive foretaget vilkårligt af sygehuslæger, som muligvis har meget travlt for at kunne høste de indre friske organer. Som om den afdøde blot havde glemt at lade sig registrere i organdonor registeret. Eller ikke har ret til at bestemme over sin egen krop, levende eller død. Etikken halter stort. Det ville være invitation til skødesløshed og magtmisbrug i staten.

 
  Forslaget hjælper ikke til et informeret valg om et uklart emne. Regeringen har kun tænkt på at maksimere tilgangen af organdonorer. Selvom Etisk Råd foreslår andre tilgange til problemet med for få donorer. Etisk Råd påpeger, at du er ejer af din egen krop; den kan ikke tilhøre staten. Du må have ret til at sige nej; eller til at sige ja - og faktisk også en ret til ikke at forholde dig til problemet. At give sit hjerte eller et andet organ til en anden person er en meget privat sag. Staten må kende sin plads og nøjes med at formidle en sådan gave.

 
  Hertil kommer, at selvom der mangler donorer til organdonation i Danmark, forholder forslaget sig ikke til den makabre virkelighed, at den afdøde i visse tilfælde risikerer  at være vidne til  at blive sprættet op af lægerne ved en organdonation, som når det sker - næppe er en ønskelig oplevelse. Regeringen har ingen forståelse for, at de afdødes bevidsthed er i stand til at opleve deres egen døde krop. Eller at det er ret almindeligt, at en afdøds bevidsthed hænger ud et stykke tid omkring den døde og efterladte krop - som et slags spøgelse.

 
  Så lovforslaget bygger på 'videnskabelig' overtro om  sind  og bevidsthed, som der ikke er noget faktuelt grundlag for. Altså en tro på, at de døde ikke oplever noget - og i hvert fald ikke noget omkring deres afdøde lig, når  hjernen  er stået af. Videnskab er afhængig af bevidsthed, men ved ikke, hvad det er. Det gør politikerne åbenbart heller ikke. Emnet er selvfølgelig kompliceret; det formodes i buddhismen, at det kun er nogle afdøde, som eventuelt måtte stå ved siden af den døde krop og opleve at den skæres op og så videre. Men at det kan ske for nogle, burde få os alle til at foranstalte stærk regulering. Gave princippet skal understreges. Organdonation betyder en gave.

 
  Folketinget bør følge Etisk Råds anbefaling, at man frivilligt og aktivt selv skal tilmelde sig organ registeret, hvis man er en sådan  Bodhisatva  type, som med glæde vil give sine organer bort til værdigt trængende. Sådanne mennesker bør hyldes og æres for deres gavmildhed; men de bør også være forberedte på, at de risikerer at opleve deres egen obduktion og udtagelse af organer. Er man forberedt på det, vil det måske ikke virke så skræmmende, som det normalt må formodes at være for langt de fleste. En yderst traumatisk og forfærdelig oplevelse, fordi de fleste har stor tilknytning til deres krop; også selvom den er død; og de døde er ikke nødvendigvis bevidste om, at de ikke længere er inkarnerede i deres krop. Det kommer tit først senere i tilstanden efter døden er overstået og før  genfødsel.

 
            Læs Etisk Råds udtalelse her   (Etisk Råd).

Her er link til den lange redegørelse   (Etisk Råd).

     Læs også den tidligere artikel   (2019).

     Læs også den lange hoved artikel   (Tilogaard).


Klik her for toppen af siden

7. december 2022, opdateret deen 7. marts 2023.  

 

Karmapa kursus på KIBI
3 - 10 marts 2023

 
Karmapa Thaye Dordje, marts 2023; foto Tokpa Korlo.
 

 

 

Den 17. Karmapa  
Thaye Dordje, foto 
fra marts 2023. 

 

Karmapa Thaye Dordje  har holdt pause i nogle år med det traditionelle forårs kursus på KIBI instituttet i New Delhi, Indien - på grund af corona epidemien. Nu begynder han igen til marts 2023, fra den tredje til den tiende. Karmapa vil fortsætte, hvor han slap sidst med forklaring af  Shantideva's  'En Bodhisatva's livsførelse' - kapitlet om  tålmod. Tålmod betyder at modstå ondskab, både ens egen og andres  ondskab. Denne kunst er en af de 6 fuldstændige færdigheder,  paramitas, som en  Bodhisatva  vil dyrke til fuldkommenhed.

 
 Også  Jigme RinpocheKhenpo Chodrak Tenphel Rinpoche, Khenpo Lobsang og den engelske Lama Jampa Thaye vil undervise i denne tid om andre emner.

 
Læs om det her   (Karmapa's netsted).

Kursus vil blive streamet på dette netsted, hvor du også finder en kalender for begivenhederne.   (Karmapa's netsted).

Link til KIBI programmet her   (KIBI).

Klik her for toppen af siden

7. marts, opdateret den 10. marts 2023.  

 

Ladakh ønsker at blive en delstat i Indien

religiøse ledere i landet forenet
i krav om ægte selvstyre

 
Kort over Ladakh og Kashmir; fra Wikipedia.
Det oprindelige kongerige Kashmir  indenfor den rødlige streg fremtil 1947;   det nuværende Jammu og Kashmir territorium  farvet kakhigrønt;   det nuværende Ladakh territorium med den brune farve;  lysebrun for det kinesisk besatte område;   Pakistan kontrollere det grønne område. Mange stiplede linjer for grænsedragning under uafgjort tvist eller våbenhvile linjer.
 

 Muslimer og buddhister i Ladakh har været fyldt med mistro til hinanden siden Indiens uafhængighed og overtagelse af landet fra Storbritaniens imperium i 1947. Splittelsen blev understøttet af Indiens krig med Pakistan i flere omgange om Kashmir delstaten, som Pakistan kontrollerer det halve af. Ladakh var siden 1600 tallet underlagt Maharadja'en af Kashmir og Jammu. Før denne tid var landet et selvstændigt kongerige.

 
 På grund af konflikten mellem Indien og Pakistan om Kashmir blev hindu'er og buddhister mistænkelige overfor muslimerne i Ladakh. Der er en væsentlig minoritet af muslimer i landet, for det meste Shia muslimer, interessant nok. Den indiske unions regering fratog Kashmir sin status som delstat i Indien for nogle år siden og opdelte landet i to 'territorier' - dels Kasmir dalen og det tilstødende sydlige Jammu; dels Ladakh, hvor de fleste mennesker er af tibetansk afstamning og buddhister, især  Drukpa KadjyEfter denne opsplitning  i 2019 troede mange, at det ville bringe både udvikling og selvstyre for Ladakh.

 
 Men territorie status betyder, at det er Unions regeringen, som styrer; de regionale råd har ingen virkelig magt. Det vil de lokale nu lave om på. Og det forener pludselig de religiøse ledere. Man er nemlig bange for både manglen på selvstyre, manglende indflydelse på udvinding af råstoffer og miljø spørgsmål, manglende indflydelse på ny infrastruktur og mistro til Unions regeringens hensigter. Man er også bange for, at den indiske hær har for meget at sige lokalt på grund af truslen fra Kina i området med diverse grænse stridigheder gennem mange år, som ikke er afklaret endnu.

 
 Løsningen er at blive til en selvstyrende delstat i den indiske union - ligesom de andre delstater - er man blevet enige om. Det er sikkert en virkelig god ide; og det er forbløffende, at denne bestræbelse kan skabe religiøs enighed og forsoning efter årtiers mistro og mistillid.


 
Læs om det her   (Buddhist Door, Hongkong).

Læs også den forrige artikel om Ladakh   (August 2019).


Klik her for toppen af siden

7. marts, opdateret den 27. marts 2023.  


Lama  Tønsang  fik  Corona
men er nu i bedring (27. marts)

 
Lame Tønsang, 2020; fotograf ukendt.

 

 

 

 

 

 
Lama Tønsangs  helbred er meget alvorligt truet af en covid-19 infektion, som han har pådraget sig på trods af alle forholdsregler omkring ham i flere år for at beskytte ham mod netop dette. Da han i forvejen er svækket af diverse sygdomme og har dårligt hjerte - plus at han helt enkelt er ganske gammel - gør at hans liv er i stor fare lige nu.

 
Læs om det her   (Montchardon).

 

opdateret den 27. marts 2023.  

 

 Lama Tønsang har det nu, den 22. marts 2023 - noget bedre. Han er dog afkræftet og meget svag. Han kom en tur på hospitalet, hvor han fik antibiotisk behandling med succes. Rinpotje er nu hjemme i Montchardon, hviler sig og er ved godt mod.

 
Læs sidste nyt her   (Montchardon).


Klik her for toppen af siden

8. marts, opdateret den 4. maj 2023.  


Sakya Tritjen besøger København

program den 19 - 20 July 2023 i
Østerbrohuset  - Århusgade 103

 
Sakaya Tritjen Rinpotje; foto fra hans netsted.

 

 

 

 
En gruppe af danske tilhængere af  Sakyapa traditionen  har arrangeret Sakya Tritjen Rinpotje's besøg til sommer. Sakya Tritjen er overhovedet for Sakyapa traditionen i Tibet. Rinpotje vil give instruktion og indvielse til 'Chimé Pagme Nyingtik' Den Udødelige Dame - en samling, som faktisk indeholder tre damer. Chimé Pakmé Nyingtik er en 'skjult skat fundet i sindet' - tibetansk:  terma, ved den kendte  Nyingma  mester Jamyang Khyentse Wangpo i året 1855. Khyentse Wangpo fik altså en  vision, hvor blandt andre den  Hvide Tara  viste sig. Samlingen indeholder både flere  Yidam'mer  og  GuruyogaLæs mere her  (Lotsawa House).

 
På anden dagen vil Rinpotje undervise om  Bodhicitta.

 
Læs om det her.


Klik her for toppen af siden

9. marts, opdateret den 27. marts 2023.  


Lodjung kursus i maj aflyst

 
Aflyst tekst som stempel

 
Lodjung kursus i Himmerland hos 'Drivhuset' Karma Shedrup Ling - er aflyst. Min lungesygdom er forværret, så jeg kan ikke stå for et helt 3 dages kursus. Desværre. Claus og Eva har skrevet, at de vil finde på noget i stedet for, så kursus er for dem ganske enkelt udsat...

 
  Jeg kommer ikke til at gennemføre kursus mere i dette liv. Men jeg underviser stadigvæk hjemme hos mig selv for den enkelte og de få ad gangen i alle relevante emner. Ring eller skriv for at aftale en tid til et møde, når det passer dig.

 
Læs artiklen om lodjung kursus her   (oktober 2022).


Klik her for toppen af siden

2. maj 2023.  


Buddha statue fra Ægypten

 

En noget skadet Buddha statue fundet ved Ægyptens Rødehavs kyst
Statuen stammer fra det andet århundrede EVT

 
Buddha statue fra Ægypten, 1800 år gammel; foto Egyptian Ministry for Tourism and Antiquities

 
 
 
 
 
 
 
Det er tilsyneladende første gang, at en Buddha statue blev fundet Vest for Afganistan, skrev Smithsonian Magazine. Man antager, at statuen faktisk er blevet fremstillet i Alexandria, for altså omkring 1800 år siden. Fundet understreger, hvor lidt vi ved om handel og kulturel udveksling mellem Romerriget og Asien. Det forekommer åbenbart, at buddhister blandt de sejlende købmænd fra Indien ofte må have besøgt Ægypten på deres handels rejser.

 
  Men det er som om, at alle spor af en buddhistisk indflydelse på Romerrigets folk, er forsvundet. Antikkens lærde skrev heller ikke noget om en eventuel sådan indflydelse; i hvert fald findes ingen sådanne skrifter, som vi kender til. Men der må jo have foregået en kulturel udveksling mellem de indiske købmænd og romere, grækere, syrere og ægyptere. Der har velsagtens også været udvekslinger over landruten mod Nord, altså Silkevejen. Der boede buddhistiske grækere i Baktrien lige Nord for Afganistan; de må formodentlig have haft kontakt med deres græske slægtninge i Grækeanland, kan man tro. Men vi ved endnu ikke noget om emnet. Så denne statue kaster lidt lys over, hvad der må formodes at have foregået i det Østlige Romerrige, selvom det tilsyneladende forekommer at have været et 'underground' fænomen i den antikke verden.

 
  På Romerrigets tid var der en kanal fra floden Nilen ved Cairo og ud til Det Røde Hav. Den er sidenhen sandet helt til. Men det siger næsten sig selv, at når man har bygget en kanal, må der også have været en omfattende handel mellem Middelhavet og Det Røde Hav, som benyttede sig af kanalen. Vi kan derfor formode, at tusinder af buddhister har besøgt Romerriget i Antikken; så hvorfor er der så få spor af disse begivenheder? Og hvorfor slog buddhismen ikke rod i det romerske Vestasien?
  Det er som om, at nogen overlagt har fjernet ethvert spor...

 
Læs artiklen her   (Smithsonian Magazine).


Klik her for toppen af siden

15. maj 2023.  


Skyfri sommerlejr på Helgenæs

 

Tjødji Nyima Rinpotje; ukendt fotograf.

 

 

 

Tjødji Nyima Rinpotje underviser hos Gomde
4. juli til 11. juli 2023

 
  Rinpotje (Engelsk: Choe Gyi Nyima) vil undervise efter bogen 'Den Ubekymrede Landstryger' - en  Dzogtjen  tekst om  sindets natur  og hvorledes du kan opdage den.

 
Ligesom  Mahamudra  er formålet med denne type instruktiuoner, at få  sindet  til at  genkende  sig selv. Rinpotje's far, Ogyen Tulku, var berømt for at give mange af denne slags instruktioner i  meditation  og  anskuelse. Tjødji Nyima Rinpotje er en priviligeret arving af alt dette med en medfødt evne til at formidle sin erfaring, så andre kan forstå og anvende instruktionerne.

 
Kursus kaldes for: Sindets natur, hvordan den erkendes.

 
Læs om det hos Gomde på dette link   (Gomde).


Klik her for toppen af siden

28. maj, opdateret den 29. maj 2023.  

Togdan Rinpotje fra Drikung Kadjy er død

Togdan Rinpotje var overhoved for Drikung Kadjy i Ladakh siden 1943

 
Togdan Rinpotje; fotograf ukendt

 

 

 

 

 

 
Togdan Rinpotje blev udnævnt til overhoved for  Drikung Kadjy  i det indiske unions territorium Ladakh i 1943. Den forrige Chetsang Rinpotje Shivæ Lodrø genkendte drengen som Togdan Rinpotje's  Tulku, da han var blot 18 måneder gammel.
  Rinpotje var den uofficielle leder af alle buddhister i Ladakh indtil nu.

Læs Karmapa's nekrolog her.


Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Klik på ‘like’ (thumbs up billedet)  -  klik igen
 og igen  -  og igen  -  indtil du er afvænnet...
Læs mere her:
Humane Tech

 
Data Ethics
er en dansk tænke-tank
om etisk    
behandling 
af alle data

12. januar 2023.  


Aldrig mere dyreforsøg

Nu  kan det gøres kunstigt  i bio chips

Bio chip med levende celler i sine kanaler; ukendt fotograf.
 

 

Et bio chip
i stor forstørrelse

 

Millioner af forsøgsdyr misbruges hvert år, lider under det og dør af det. Det er en yderst usund karma og naturligvis en stor skade for dyrene, hvilket vil sige meget forkasteligt for de, som udfører dyreforsøg. Også selvom deres motivation er at udvikle ny medicin og lignende. Men nu er der håb forude. Om få år er dyreforsøg muligvis fortid - eller i det mindste noget, som foregår i langt mindre omfang end nu.

 
  I 2021 har EU parlamentet vedtaget at udfase dyreforsøg over en år række. I USA har præsident Biden underskrevet en ny lov i december 2022 med bred opbakning i den amerikanske kongres; denne lov afslutter en lov fra 1938, som påbød at eksperimentel medicin skulle afprøves på dyr, før den kunne gives til mennesker i medicinske test. Den nye lov forbyder ikke dyreforsøg, men tillader medicin firmaer at anvende andre metoder. Herunder såkldte microfluidic chips (se billedet for oven).

 
  Disse chips kan indeholde få humane celler, som stammer fra de syge eller er opdyrket fra stamceller til kopier af celler fra de organer, som man ønsker at afprøve sin medicin på. Chippen indeholder kanaler til at simulere blodstrøm og til at tilføre næringsstoffer.

 
  Forskere er også blevet dygtige til at fremstille organiske special celler - som for eksempel nerve celler - fra stamceller, som vi alle har i kroppen - i lidt større udgaver end de små chips. På denne måde kan man i dag fremstille små mini udgaver af den slags organisk væv, som man ønsker at afprøve medicinen i. Der er muligvis lang vej endnu, men hermed er der måske endelig udsigt til, at alle dyreforsøg kan ophøre helt.

 
  Disse chips kan også anvendes til at afprøve medicin på den enkelte patient. Det kan måske blive muligt at undgå farlige bivirkninger ved medicin, når man afprøver den først på nogle vævs celler i en bio chip. Det er naturligvis noget helt andet at slippe noget medicin løs i en hel organisme. Der kan således stadig være utilsigtede bivirkninger nogle helt andre steder i kroppen, selvom man foretager en test for tolerans i en prøve fra det sygdomsramre væv.

 
Læs om det her    (Wired Magazine).

Læs EU parlamentets beslutning her   (EU Parlamentet).

Klik her for toppen af siden

12. januar, opdateret den 22. februar 2023.  


Godt nytår 2023

det  nye  år  begyndte  tirsdag  den  21.  februar

 
2023 det kvindelige haremis år på vand - montage ved Tendar Olaf Høyer.
 

 
 Tak skæbne for krig og ulykker i 2022. Inflation, sult og fattigdom. Må 2023 blive bedre, fredeligere og friere for alle.

 
 Som bekendt starter det nye år i følge den tibetankse kalender først den 21. februar - også efter 'Tsurphu kalenderen' den særlige  Karma Kadjy  kalender. De følgende 10 dage regnes for ganske særlige ved, at både skadelige og gavnlige handlingers følger (karma phalam) fordobles 100.000 gange. Perioden kaldes for manifestation af mirakler, fordi  Buddha Sakyamuni  i disse dage engang i fortiden udviste en række mirakler i  Vaishali  for at vende nogle brahmineres sind mod en sand forståelse af  Buddhadharma.

 
 Vi fejrer ikke det tibetanske nytår på Tilogaard. Traditionelt indledes overgangen til det nye år allerede den 18. februar i den tibetanske kutur kreds med  Dharmapala  pudja'er  og Lama danse med videre (Gutor) på de tibetanske klostre.

 
Læs også Karmapa's nytrs hilsen her   (Karmapa's netsted).

Link til nytårs hilsen fra 2022   (marts 2022).


Klik her for toppen af siden

21 januar 2023.  

 

Buddhisme i dagligdagen på Anabella

Tilogaards forvalter Christian Ahner Kragh fortæller

 
Christian Ahner Kragh; foto af Olaf Høyer fra 2009.
 

Christian Ahner Kragh
foto fra 2009. 

 

 
Anabella Rerup driver netstedet om moderne spiritualitet af mangfoldig karater Anabella.dk. Og så er hun også Christians barndoms kammerat. Så de har en god og indforstået samtale i denne podcast.

 
Christian fortæller om  karmagenfødselparadisNirvanaSelvets illusionmeditation  og  ngøndro, forberedende praksis til  Mahamudra. Samtalen rækker meget vidt. Lyt selv på link'er nedenfor.

 
Du kan lytte med her   (Anabella).


Klik her for toppen af siden

19. februar, opdateret den 20. februar 2023.  

 

Solcelle parker i Solrød, nej tak

 
Solceller i landbrug; ukendt fotograf.Solceller på landbrugs bygning

 Det foregår en mærkelig debat om solcelle parker som egnet omstilling til grøn energi. For det første har man ikke gjort sig klart, hvor svært det er at skaffe sig af med de nedslidte solceller. Det er en meget stor udfordring af genvinde materialerne, som solceller i øjeblikket bliver fremstillet af. Holdbarheden er kun 25 år. Desuden er solceller normalt lavet i Kina; måske af Uighur kz-fanger. Drop Kina. Som kritisk infrastruktur bør vi kun anvende solceller lavet i EU.

 
 For det andet skal landbrugsjord ikke anvendes til solceller. Det er det forkerte sted at starte, især med henblik på grøn omstilling i storbyer som København. Solcellerne skal naturligvis indstalleres på hustagene i byerne. Det eneste, som mangler for at opnå det, er en politik for at leje sig ind hos husejerne eller tilskud til husejernes egen etablering af solceller på taget.
  Det samme gør sig gældende på landet. Der er ikke brug for at miste god landbrugsjord til solceller. Forbyd det. Solcellerne skal op på bøndernes meget store bygninger, stalde, lader, kornsiloer og så videre. Igen kan der laves leje ordninger eller tilskud til bønderne.


Solceller over motorvej; ukendt fotograf. 
Der er også mange andre steder, som er oplagte til solceller, nemlig alle steder, hvor det kunne være ønskeligt med en overdækning af handelsstrøg, parkeringspladser, strandpromenader og over visse motorvejs strækninger. København kan lave sin egen solcelle park på Saltholm samt i lufthavnen og ovenover Kløvermarken på søjler.

 
Læs om det her   (Altinget).


Klik her for toppen af siden

22. februar, opdateret den 19. september 2023.  

Karmapa Thaye Dordje's besøg i Europa

17. Karmapa Thaye Dordje; foto fra hans netsted.
 

Karmapa i Tyskland, Frankrig og Spanien

 
   Karmapa's  rejseplan for Europa besøget folder sig ud sådan her:
 
 
[14.07. – 16.07:   Karmapa var hos Dhagpo Möhra - Schedrub Tschöpel Ling - i Tyskland]
  Læs om det afholdte kursus her
  Læs endnu mere om det afholdte kursus her
 
 
[21.07. – 23.07:   Karmapa var hos Bodhi Path Renchen-Ulm - i Tyskland]
   Læs om besøget hos Bodhi Path her 

 
[26.07. – 30.07:   Karma Migyur Ling - Montchardon, Frankrig]
   Læs om besøget hos Monchardon her
 
 
[11.08. – 15.08:   Dhagpo Kagyu Ling, Frankrig]
   Læs om besøget hos Dhagpo her
 
 
 På Karmapa Thaye Dordje's netsted er der rapporter med mange fotografier om besøgene. Dem kan du finde på diverse links foroven under annonceringen af de forskellige steder. Teksterne i grå betyder, at Karmapa allerede har været på disse steder, hvilket også er grunden til at teksten er i firkantede parateser. Denne tekst er en opdatering fra den 26. august 2023. Den oprindelige tekst fra februar var i sagens natur lidt anderledes, da disse besøg blot blev meddelt. Nu har de allerede fundet sted, så derfor er der rapporter om besøgene de forskellige steder. Jeg har ikke fundet grund til at bevare selve annonceringen fra februar.


 Karmapa Thaye Dordje har også besøgt  Europacenteret for Diamondway organisationen. Karmapa afsluttede sit Europa besøg i Karma Gøn i Sydspanien under  centerets sommerkursus  fra den 1. til den 6. september.

 

Klik her for toppen af siden

7. marts, opdateret den 3. maj 2023.  


Shangpa Rinpotje og Dubsing Rinpotje besøger Himmerland

hos Karma Shedrup Ling - Drivhuset
Dubsing Rinpotje: 12 til 25 juni
 
Shangpa Rinpotje: 5 til 9 juli

 
Shangpa Rinpotje, 2018; fotograf ukendt.
 

 

 

 
Shangpa Rinpotje's  vil under sit besøg give indvielse til  Vadjrasatva  (Dordje Sempa) den 9. juli - og undervise om de to faser af  Tantra; den opbyggende fase,  utpattikrama - og den fuldendende fase,  utpannakrama. Det er omfattende emner for alle de, som udøver  visualiserings  praksis.

 

 

 

Dubsing Rinpotje

 
Dubsing Rinpotje med pandit hat; fotograf ukendt.

 Karma Shedrup Ling er tæt forbundet til Shangpa Rinpotjes virksomhed. Derfor er også hans elev  Dubsing Rinpotje  en vigtig Dharmalærer hos Shedrup Ling. Dubsing Rinpotje kommer også på besøg i år, faktisk allerede den 12. juni til den 25. juli. Dubsing Rinpotje vil ved sit besøg undervise i 'yogi akkademiet' om emner vedrørende  tre års meditations tilbagetrækning. Han vil også give en indvielse til den 1000 armede  Avalokitesvara  over flere dage, fra den 12. til den 17. juni.

 
Læs om det her   ('Drivhuset* - Karama Shedrup Ling).


Klik her for toppen af siden

13. marts 2023.  


Er Grundloven racistisk?

 
Den Lille Havfrue - med grafitti: 'racist fisk' - fotograf ukendt.

 

 

 
Nima Zamani skrev på Altinget, at den nuværende Grundlov giver lov til racisme og dikrimination. Det lyder jo fælt, indtil vi læser om den lovlige mulighed, som består i, at alle fremmede ansøgere om statsborgerskab i Danmark skal godkendes ved lov. Af den grund mener Nima Zamani, at folketingsmedlemmer med yderliggående holdninger således har ret til at nægte statsborgerskab til uønskede fremmede. Han skrev:
  "Det er helt og aldeles i strid med grundlovens natur - der jo netop er at beskytte borgere mod magtfuldkommen diskrimination - at selvsamme grundlov giver magthaverne adgang til så indgribende og direkte diskrimination."

 
  Denne betragtning er ikke korrekt. De fremmede er endnu ikke blevet til statsborgere, før deres navne er kommet på loven om statsborgerskab en gang om året. Diskriminationen er således både naturlig og redelig, i og med forskellen mellem danske borgere og udlændinge er en givet ting. Udlændinge har selvfølgelig rets beskyttelse i Danmark, men samtidig har de naturligvis ikke borgerskab. Der er noget traditionelt dansk retsfilosofi her, som Nima Zamani ikke er enig med; muligvis er han tilhænger af den engelske 'naturret' - at jura har sin egen naturlige logik, som ikke bestemmes politisk. I Kongeriget har vi ikke indtil videre været tilhængere af en sådan anglofil 'naturret' - magten kommer fra folket og ikke fra rets principper, hvis oprindelse stammer fra Romerriget - en ren mafiastat og et grusomt imperium fra for længe siden. Det er herfra, at begreb som 'natur ret' kommer (Kejser Justinian's Codex Jura).

 
  Det er faktisk ønskeligt, at et politisk flertal betstemmer, hvilke fremmede skal opnå statsborgerskab. Det kan der også være sikkerheds politiske overvejelser bag, for eksempel i tider med krig eller folkevandringer. Derimod trænger Grundloven rigtig nok til en kraftig modernisering; det er der ikke tvivl om; men det er en anden historie.

 
  Ingen har ret til dansk statsborskab med mindre vores valgte repræsentater tillader dem. Det forekommer et sundt rets princip, som der ikke er grund til at ændre på. Måske skulle en ny Grundlov sikre statsborgerskabet bedre i en fremtidig udgave. Men det skulle være for at beskytte de, som allerede besidder borgerskab i Danmark. Det er lidt af en glidebane, at regeringen fratog visse kvinder fra Islamisk Stat deres borgerskab med den grund, at de havde dobbelt statsborgerskab i også en anden nation. Dette forekommer et værre rod i rets tænkningen. I stedet for den slags kunne man forbyde dobbelt statsborgerskab; og forbyde enhver fratagelse af statsborgerskab i en ny Grundlov.
  Det er vigtigt med borger rettigheder. For udlændinge er det vigtige, at de nyder lighed for loven; men ingen kan have en 'naturret' til et borgerskab, med mindre man besidder et sådant i forvejen.

 
Læs om det her   (Altinget).

Læs også den tidligere artikel   (13. oktober, 2020).


Klik her for toppen af siden

29. marts 2023.  


Det tibetanske eksil parlament i fortsat krise

konstitutionel krise om højestret og ministre

 
Tibets nationalflag

Den konstitu-tionelle krise i det tibetanske eksil parlament fortsætter uden udsigt til nogen løsning. Eksil parlamentet bliver blokeret af et mindretal, som blot udvandrer, når spørgsmålet om den tibetanske eksil højesteret bliver bragt på banen. Ved at udvandre bliver antallet af parlaments medlemmer for få til at være beslutningsdygtige.
  Mindretallet blokerer også for udnævnelse af flere ministre, så eksil regeringen har for få ministre. De vedtagne ministre fordeler derfor de forskellige områder mellem sig. Det er en uholdbar situation for eksil tibetanerne med den slags rod i selve grundlaget for deres politiske organisering i eksil. Det blokerende mindretal forstår vist ikke, at de miskrediterer deres eget parlament.

 
Læs om det her.

Læs også den forrige artikel.


Klik her for toppen af siden

11. maj 2023.  


Burgrise  -  slip dem løs på markerne

Dyrenes beskyttelse laver kampagne for grisene

 
Gris i hop; ukendt fotograf.

 
Søerne i de danske stalde ligger i bure, hvor de knap kan vende sig. Det er naturligvis ikke en måde at behandle  sansende væsner  på. Man kunne tro, at den slags allerede var ulovligt med den nyere dyreværnslov, men nej. Landbruget har faktisk planer om endnu højere grad af industrialisering i staldene.

 
  Det er det modsatte, som dyrene har brug for. De trænger til at blive lukket ud på markerne, og få små huse til deres reder for deres afkom. Dansk standard er langt fra god nok. Dyrene mishandles faktisk og folk er ikke opmærksomme på det. Derfor har Dyrenes beskyttelse startet en underskrifts indsamling mod dette dyreplageri.
  Foreningen skrev på sit netsted: "Det bliver et langt sejt træk at skabe forandringer for de millioner af danske grise og andre dyr, der holdes under forhold, der ikke tilgodeser deres naturlige adfærd."

 
Læs om det her                  

Læs også den forrige artikel   (januar, 2020).


Klik her for toppen af siden

20. maj, opdateret 27. maj 2023.  


Drupøn Tendzin

Lama Tendzin fra Le Bost søger sponsorer

 
Lama Tendzin; ukendt fotograf.
 
 

 

 

 

 
   Lama Tendzin (Bernard Jaulin) er ’droupøn’ eller retreatmester for mandfolkene i 3 års reterat i den franske afdeling af  Le Bost Kloster  (Kundreul Ling). Der plejede at være 4 sådanne 3 års tilbagetræknings centre, hver med godt 15 yogi’er under træning – i Le Bost, da jeg selv var i retreat i halvfemserne. Lama Tendzin gennemførte den anden og tredje retreat i Le Bost, hvorpå  Gendjyn Rimpotje  udnævnte ham til retreatmester for de næste 3 års retreats på stedet. Tendzin har nu boet i 29 år i Le Bost som retreatmester efter Rinpotje’s ønske og instruktion. Lama Tendzin var i forvejen fuldt ordineret munk, eller  Bhikshu  på sanskrit. Det er han stadigvæk.
  Der sker nu en organisatorisk fornyelse på Le Bost, hvilket bevirker, at Lama Tendzin nu ikke længere får sponsorat fra den gamle retreat organisation, AHET. Det vides ikke, hvorfor der pludselig er smalhans, men Klosterets økonomi er måske ikke så god. Og der er ikke længere så mange aspiranter, som søger ind til de jævnlige 3 åres retreats. Så Tendzin mangler nu sponsorer til at betale for hans ophold på Le Bost.

 
  AHET organisationen (Association des Hautes Etudes en Tibétologie, association Loi 1901, dannet i 1986) tog sig af retreat centrene i Le Bost. Men AHET vil blive opløst den 31. maj 2023, har man besluttet. Retreat centrene vil fra da af blive styret af KTL Congregation (Karma Tarchine Lundroup, statsanerkendt den 26. Juni 1992). Det er det styrende organ for det selvejende kloster ’Le Bost’.

 
  Der er i øjeblikket ingen 3 års retreat i gang. Lama Tendzin skrev, at det sidste hold afsluttede deres retreat i februar. Her til sommer vil man planlægge fremtiden sammen med  Karmapa Thaye Dordje. Muligvis vil man omorganisere det hele, så det nuværende 9 års program bliver nedbragt til nogle færre års forløb for at yogi'erne kan træne i hele  Karma Kadjy  transmissionen. I øjeblikket er alt oppe i luften, herunder aflønning af Lama Tendzin og hans kollega i Nonneklosteret, Lama Chönyi. Det vides ikke, om hun også søger sponsorer.
  I Le Bost er der stadigvæk langtids retreats i gang. Det er folk i individuelle tilbagetrækninger, som varer fra 9 år, 12 år og resten af livet.

 
  De samlede udgifter som et solidarisk bidrag til ophold på Klosteret løber op i €500 om måneden. Beløbet dækker alle udgifter til mad, varme og så videre.

 
  Hvis nogen ønsker at støtte en rigtig retreatmester er dette nu muligt. Donationer kan overføres til Lama Tendzin personligt på denne adresse:
      IBAN: FR76 2823 3000 0186 4528 5208 240
      BIC: REVOFRP2
      modtager: Bernard Jaulin
      modtagers adresse: Le Bost, 63640, AURA, Biollet, FR
 
  Du kan også overføre donationer til Klosteret med henvisning til Lama Tendzin:
      IBAN: FR 76 1680 6022 0072 2041 7600 048
      BIC: AGRIFRPP868
      modtager: Congregation KTL
      modtagers adresse: Le Bost, 63640, AURA, Biollet, FR
      besked: Tendzin

 
Læs Lama Tendzins brev her.


Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk