regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder

2024 - 1


de gamle nyheder fra 2023 er her stadig:  fra juni - - -

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

 

Indhold
 


Kong Frederik den 10. udråbt som statsoverhoved - et stort til lykke - læs artiklen i højre spalte

Karmapa 'Public Course' på KIBI Den 6. til den 13. marts (januar)

Nye munke forbudt i tibetansk kloster i Kham (januar 2024)

Kong Frederik bar et Shamballa armbånd ved hans udråbelse som konge (januar)

Du ønskes et godt 'Drage på Træelementet' tibetansk nytår (januar)

Regeringens ældre reform er en tynd kop te (februar)

 

Den problematiske organdonation (januar - februar 2024)

Elefanten i meditations salen (februar)

Nu kommer non-buddhismen (februar)

Ofte følger regeringen ikke anbefalinger fra Etisk Råd (februar)

Nepalesisk film om Shambhala (februar)

Karmapa's kursus på KIBI streaming (marts)

Kina er fortid for erhvervslivet (marts)

Stor naturbrand i Kham (marts)

Ladakh kræver status som delstat (marts)

Google Chromebook i skolerne er ulovlige (marts)

Microsoft Outlook spion program (marts)

Tibetansk eksil parlament i ny samling (marts)

Echoes From Forgotten Mountains: Tibet In War And Peace (april)

.

.

Klik her for toppen af siden

8. januar 2024.  

Den 17. Karmapa Thaye Dordje; fotograf ukendt.

Karmapa 'Public Course' på KIBI
 

Den 6. til den 13. marts 2024

 
  Karmapa Thaye Dordje  vil igen i år afholde et seminar på KIBI instituttet i New Delhi, som han plejer. Emnerne for dette kursus er endnu ikke kendt, men det er en åbenbar chance til at møde Karmapa og lære af ham direkte. Han vil utvivlsomt også give en indvielse.
 

Hold dig orienteret her   (KIBI, Karmapa International Buddhist Institute, Indien).


Klik her for toppen af siden

8. januar 2024.  

 

Munke forbudt i tibetansk kloster

 

Khyungbum Lura Kloster; ukendt fotograf.

det onde kommunistiske kinesiske imperium har
forbudt  nye  munke  i et  berømt  kloster  i Kham
 

  I forlængelse af det onde kommunistiske kinesiske imperium's forsøg på at 'kinesificere' tibetansk kultur og sprog, har man nu forbudt det berømte kloster Khyungbum Lura (se billedet) i Markham nær Chamdo i det vestlige  Kham, at optage nye  munke  i alle alders grupper. Nu frygter Klosterets munke naturligvis, at det vil medføre en langsøm afvikling af klosteret med dets mange traditioner, ritualer og lokale samfunds tjenester, når alle munkene er døde og borte med tiden. Den kinesiske besættelse og undertrykkelse af alt tibetansk er ved at blive farligt omfattende i  det tibetanske kultur område.

Tibets flag i brand
Det er lige nu kun dette kloster, som rammes. Så det ligner et eksperiment, som vi har set før. Det kunne synes, at det onde kommunistiske kinesiske imperium først ønsker at måle og veje de negative reaktioner, som denne slags undertrykkelse af religion, kultur og sprog måtte manifestere, før man implementerer denne type poltik overfor flere klostre i hele det tibetanske kultur område.
 

  Dette tiltag er et overgreb på tibetanernes religions frihed. Det er også en krigs erklæring mod den tibetanske kultur og et angreb på tibetansk som et selvstændigt sprog. Skønt alle tre punkter er beskyttede under FN's charter. Det onde kommunistiske kinesiske imperium er ligeglad med FN og håber at denne type politik vil medføre, at tibetanerne opgiver at søge national selvstændighed og suverænitet. Man kender kun til denne slags massiv undertrykkelse med vold og hjernevask for at opnå sine politiske mål i den nuværende ledelse af kommunist partiet i Kina. Det kunne ikke falde dem ind, at denne politik er forkert og forkastelig, for de tror, at den forøger deres magt.
 

Tibets flag i brand
Tibetanerne og khampa'erne vil dog næppe bøje sig for denne indoktrinering, selvom de er tvungne til at indordne sig under besættelsesmagten. Det vil blot få dem til at føle endnu mere afsky overfor det onde imperium, og få dem til holde sig for sig selv og undgå at dyrke selskab med kinesere i det hele taget så meget som muligt. Det er naturligvis også et spørgsmål, om alle kinesere bifalder denne ødelæggelse og vandalisme. Det er næppe tilfældet.
 

  Dette overgreb på menneskerettighederne i Tibet bør ikke få lov til at finde sted uden protest. For alle os i Danmark bør begivenheden få os til at se den onde kommunistiske kinesiske imperiale virkelighed i øjnene - og se til at forlade Kina med sin manglende retssikkerhed og blot imaginære borgerlige friheds rettigheder; der er ingen retsstat, ingen sikkerhed, kun racisme, imperialisme og kinesisk nationalisme. Så alle danske firmaer bør se at komme ud af Kina, før det går galt; ingen turister bør besøge landet, hvor kun kommunist partiet har ret; og investorerne bør finde andre og bedre lande at investere i, for eksempel Indien, som trods alt stadig er et demokrati, selvom der er meget bureaukrati.
 

  Det onde kommunistiske kinesiske imperium er en alvorlig advarsel til alle om, hvor slemt et autokrati kan udvikle sig.
 

Læs om det her  (Southasia Journal).

og her  (RFA).

og mere her  (Tibetan Review).
 

Læs også den forrige artikel  (august, 2023).

 

Klik her for toppen af siden

18. januar 2024.  


Du ønskes et godt tibetansk nytår


Godt tibetansk nytår 10. februar 2024; digital collage Tendar Olaf Høyer.

 

den 10. februar begynder det nye år 'Den Mandige
Drage på Træ Elementet' - i følge både  Tsurphu og
den almindelige tibetanske  og  kinesiske kalender

 

  Det nye år er den mandige drage på træ  elementet  - en meget usædvanlig kombination, som kun ses hvert 60. år. I  Tibet  begynder man allerede 10 dage før nytåret med diverse forberedelser og festligheder,  pudja'er  og lykønskninger. Den 9. februar kaldes 'Gutor' hvor man siger farvel til det gamle år og beder om gavn og velsignelse til det nye. Traditionelt siger man, at et sådant 'drage plus træ' år vil skabe betingelserne for empati og kreative løsninger, typisk et år med vækst, hensyntagen og nyskabelse i vores eget liv og hele verden.
 

Kinesisk drage
Træ i kinesisk tankegang står for, hvad vi ellers betegner som vind, sanskrit  vayu  - tibetansk lung. Dette element står for alt det bevægelige i  de sansende  og levende væsner, for energi og vitalitet. Det er således også safterne i træ og planter, vækst, fornyelse, metabolisme og skabelse af velstand. Lige hvordan luft eller vind elementet blev til træ - og rummeligheds elementet blev til metal - er ikke helt klart; især ikke det sidste. Det skyldes nok fusion af tidligere kinesisk symbolisme med den mere moderne buddhistisk element lære.
 

Rød kinesisk drage 
 
  Dragen står for kraft, kreativitet og mystik, siger man traditionelt om dette tegn i Kina. Men også smidighed, empati og evne til at lytte til andre og dyrke medfølelse. Dragen har derfor en disposition til at ville hjælpe og forstå. Men også til at ville herske og bruge magt for at opnå den tilstræbte gavn. Det er ikke altid, at det går godt, men fleksibilitet vil i reglen moderere magt anvendelsen.
 

Kinesisk drage
Dragen står også for  naga'er, altså nøkker, de mystiske slange væsner, som i følge  Abhidharma  bebor både visse gude verdener, verdens havene og diverse vandmiljøer. Det er dragens farlige side. Turbulens og vandbårne sygdomme. Dette kan føre til konflikt men også afklaring; sygdom men også helbredelse. Naga'erne eller nøkkerne står typisk også for at besidde skatte og stor rigdom. Derfor prøver man at blive gode venner med nøkkerne i Asien, typisk ved at give  torma'er  som gave til dem og så videre.
 

Rød kinesisk drage 
 
 Alt i alt lover det nye år på gode ting og tendenser; et år med fremskridt og vækst på mange måder - og naturligvis udfordringer, som vi allerede er bekendte med men som vi nu måske lettere kan lykkes med at finde løsninger til. Drage energien vil presse på for at afklare og finde på nye kreative løsninger. Denne tendens vil blive understøttet af 'vind' elementet (træ), som jo også betyder bevægelighed og fleksibilitet.
 

    Man kunne derfor tro, at det kun kan gå godt i det nye år, men ak nej. Der skal en stor indsats til for at året kan bære den gode frugt. Dragens kraft og energi skulle dog kunne skaffe, hvad der kræves. Det bliver ikke et år med nemme løsninger. Det er ikke givet, hvor det hele lander henne. Giv derfor dit bedste til dine medmennesker, dyr og miljøet generelt.
 
  Det kan blive et godt år for storsind og hjerte.
 

Klik her for toppen af siden

21. januar, opdateret den 14. februar 2024.  
 

Den problematiske organdonation

Robot hånd slukker stearinlys; fotomontage af Edmon de Haro.

 

 

Regeringen   søger
'en   blød  ordning'
ved  aktivt  fravalg
og  de  pårørendes
inflydelse og deltagelse
omkring donation

 

 

  Regerings partierne ønsker at formulere ny lovgivning om organdonation senest til sommer, skrev Altinget. Det skal herefter være lov, at alle er potentielle organdonorer, med mindre folk har foretaget et aktivt fravalg. Lige nu kan du kun blive organdonor, hvis du aktivt tilvælger det og lader dit ønske registrere.

 
  Det som inspirerer regerings partierne er ikke menneskeret og den enkeltes gavmildhed. Det ville ellers være et godt buddhistisk udgangspunkt. I stedet er det et behov for flere organer, som motiverer. Sidste år døde 21 mennesker, angiveligt fordi der ikke kunne findes organdonorer til dem. Det synes både Sundhedsstyrelsen og regeringen er et problem. Det er det naturligvis; det er ikke godt at dø i utide. Men det er ikke det eneste problem med organdonation. Problemet er også, at en udtagen af levende organer af en person, som i sagens natur ikke er helt død endnu, i flere tilfælde vil kunne forstyrre og forværre  genfødsels processen. Så det kan medføre uønsket lidelse og muligvis trauma.

Saksen er rede til at klippe organer ud af din halvdøde krop.
De fleste mennesker og dyr har faktisk brug for at dø i fred og ro. Et hektisk hospitals miljø med stressede sygeplejersker og læger i tidsnød for at nå at høste organerne, mens de endnu er i live - er ikke lige sagen for det uforberedte halvdøde offer, som muligvis er bevidst tilstede på andre måder end ved at bruge sin hjerne. Det er bestemt en mulighed, skønt det ikke er en regel. Bevidsthed er mystisk.

 
  Alt andet lige, er der altså også en opgave i at vejlede eventuelle donorer, så de ikke handler i blinde, hvis de måtte tro, at de ikke oplever noget, når hjertet ikke længere slår og åndedrættet er stoppet helt. Sådan er det bare slet ikke. Bevidsthed er en særlig dimension, som ved undfangelsen forbinder sig med fosteret. Når nogen er ved at dø - men endnu ikke er helt død - vil bevidstheden stadig være aktiv omkring kroppen. Så den døende vil i nogle tilfælde blive vidne til at se sig selv blive skåret op, mens fremmede mennesker med skarpe instumenter klipper og fjerner ens eget hjerte eller hvad man nu jagter efter. Det kan virke oprørende og smertefuldt for den døende.

Saksen er rede til at klippe organer ud af din halvdøde krop.
Er man bevidst om, at dette kan ske, vil man næppe blive så overrasket, når det så sker. Man vil se sin gavmildhed blive virkeliggjort, hvis man er bevidst i det øjeblik. (Det er ikke altid, at den døende oplever hvad der sker omkring den sanseløse krop. Hvor tit det sker, er der naturligvis ingen statestik over.)
  Så det er ikke en absolut forhindring for at give sine organer bort, når man alligevel skal dø. Men det skal og må blive en stor selvovervindelse og et stærkt ønske om at  gavne  andre, for at forhindre at oplevelsen bliver traumatisk og påvirker genfødslen i en negativ retning. Er det en bevidst, velovervejet og således selvoverskridende gavehandling, vil det medføre en positiv virkning for genfødslen. Regering og Folketing forholder sig ikke til denne dialektik.

 
  For de mange tvivlere om  sindets  fortsættelse efter døden (læs mere under:  bardo), er der blot én ting at sige: 'det hårde problem med bevidsthed'. Vi ved ikke,  hvad bevidsthed er  eller hvor den faktisk befinder sig. Så det er ren overtro, hvis man forventer et absolut stop for bevidstheden ved  hjernedød.

Læs regeringens udmelding her   (Altinget).

 

 

Regeringen klar med lovforslag

William Blake: sjælen forlader kroppen; ukendt fotograf.11. februar 2024.  
 
 
 
Billedet viser William Blake's illustration af en 'sjæl' som forlader den døde krop i overraskelse og chok.

 
 
  Nu er regeringen klar til at fremlægge lovforslag om ufrivilling organdonation i Folketinget. Nogle er imod forslaget, fordi de pårørende ved et tilfælde af 'hjernedød' får et nyt ansvar. Det handler om sager, hvor der ikke foreligger en tilmelding til frivilling organdonation; i fremtiden vil de pårørende stå med ansvaret for, om det får lov at ske eller ej, hvis regeringens lovforslag bliver gennemført. Det kan faktisk medføre at de pårørende i tvivl, tit og ofte vil give afslag. Men det vigtigste er i følge flere oppositions partier, at man i stedet for den foreslåede ufrivillighed, ganske enkelt jo kunne spørge den enkelte om tilladelse eller fravalg, ved for eksempel fornyelse af pas, kørekort eller lægebesøg.

Saksen er rede til at klippe organer ud af din halvdøde krop.
Altinget skrev den 11. februar:
  "Det her er vi i Konservative slet ikke enige i. Flere eksperter på området fraråder også modellen, af frygt for at flere vil melde fra i protest," skriver hun.
  I stedet anbefaler Mette Abildgaard, at man fra politisk side skal indføre obligatorisk stillingtagen, så danskere skal tage en beslutning om organdonation, når de for eksempel fornyer deres pas eller tager kørekort.
  Også sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen, langer ud efter regeringen:
  "Jeg tror bare, det virker bedre at spørge pænt – i stedet for at beslutte, at nu skal alle være donorer," skriver SF'eren på X[twitter].
 

Hjerne som en struds med sit hoved gemt i sandet; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
 
Ingen omtaler problemerne med hjernedøds kriteriet eller om, hvad bevidsthed mon egentlig er for noget; og om det er muligt at opleve sin egen dødsyge krop ved en 'ud af kroppen' begivenhed, så man kunne komme til at se sin krop blive skåret op af ivrige læger på jagt efter friske levende organer til transplantation. Man anser tydeligvis begge emner for en slags overtro, hvilket er meget uheldigt. Det er  hjernedøs kriteriet, som er ren overtro. Og bevidsthed er dybt mystisk (ukendt opholdsted).

Hjerne som en struds med sit hoved gemt i sandet; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
 
Disse emner synes tabu belagte. Enten fordi man ikke vil provokere de kristne, som måtte  tro på en udødelig 'sjæl'. Og de fleste i Folketinget vil jo bekende sig som kristne, i hvert fald officielt. Man vil åbenbart heller ikke risikere at fremstå som 'dum' ved at bekende sig til en tro på  genfødsel. Imidlertid handler emnet slet ikke om, hvad du tror; det handler om, hvad vi  ikke  ved.

 
  Og så handler det i høj grad om de mange rapporter om nær-døds oplevelser, hvor folk fortæller om ud-af-kroppen-bevidsthed, som betragter deres egen krop blive opereret på af lægerne. (Læs om disse makabre rapporter i artiklen om organdonation.) I disse rapporter går det til slut godt for patienten, fordi de vågner op og bevæger sig - før lægerne har nået at fjerne organer fra dem. I sagens natur, kan vi derfor med god grund formode, at der er tilfælde, hvor organ transplantationer er blevet gennemført, da patienten er rede til at komme tilbage og vågne op. Men i så fald er det jo for sent, og vi andre vil aldrig høre om det af denne enkle grund. Ret uhyggeligt at tænke på. Hvad hvis det var dig?

 
Læs videre her   (Altinget).


Læs den tidligere artikel: Organdonation

Læs også artiklen:  Hjerne og bevidsthed


Klik her for toppen af siden

27. februar, opdateret den 2. marts 2024.  

Etisk Råd til debat
 

Brennan Monorail - et tog som kører på kun en skinne; og jo, det findes faktisk med en indbygget gyro, som holder toget på sporet; fotomontage af Tendar Olaf Høyer; ukendt fotograf.

 
  Svend Brinkmann har skrevet et indlæg til Altinget om Etisk Råd, som angiveligt bliver ignoreret af regeringen. Svend Brinkman er professor i kommunikation og medlem af Etisk Råd. Han skrev blandt andet: "Debatten er blusset op, efter at regeringen er gået imod flere af rådets anbefalinger – blandt andet vedrørende  formodet samtykke til organdonation  og legalisering af  aktiv dødshjælp  i Danmark, som regeringen i begge tilfælde er for."
 

Garanti segl: 100% etisk; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
"Han skrev videre: "Etik udspringer af følelser og ikke af fakta. Er vi uenige om følelser, kan vi i sidste ende kun påvirke og måske overtale hinanden, og ellers må vi slås, for etikken er hinsides det rationelle domæne, og herved bliver etiske diskussioner subjektive og irrationelle."
  Så alle holdninger er ikke blot begrundet i følelser og fakta, men også personlig overbevisning. Det er en meget begrænset forståelse for behovet for etik, sanskrit:  shila, i samfundet. Faktisk bør etikken i samfundet opretholdes af medborgerne af helt andre grunde, som går ud over etablerede fakta, for eksempel om rentabilitet, og personlige følelser omkring for eksempel selv bekræftelse og egen vinding (profit) med afledte politiske holdninger.
 

  Etik bør udvikles på en skala af holdningers og handlingers  gavn  og  skade. Den gode etik gavner, og den dårlige skader. Så er der en stor fælles mængde, hvor der netop er grund til diskussion, hvor etikken kan medføre gavn for nogle, mens samtidigt andre skades. Men ofte er den modsætning nem at overskue, for eksempel hvis nogen påstår tab og skade på grund af miljø politik, som begrænser deres forretning.
  Det er ikke dårlig etik at tillade den slags tab og skade, da de forurenende firmaer eller private i årevis har nydt godt af frit at kunne forurene uden modregning. Dette eksempel har netop ikke noget med 'personlige følelser' at gøre.
 

Den skotske liberale filosof Adam Smith, far til kapitalismen; fra National Gellery of Scotland; ukendt fotograf.
Kapitalismen er grundlæggende uetisk, hvilket affføder et behov for regulering, som allerede Adam Smith, kapitalismens far (se billedet) gjorde opmærksom på, da han som den første anbefalede brug af kapitalisme i samfundet for over 200 år siden. Han var professor i etik, faktisk. Han mente ikke, at kapitalismen var god moral eller høj etik, men at den alligevel kunne gavne samfundet, når den blev ordentligt reguleret for sin manglende moral og spiritualitet. Vi kan derfor ikke forvente, at kapitalister prioriterer etik. Deres forretnings motiv er ikke etik. Vi kan kun forvente, at de overholder loven, så Folketinget har et stort behov for uvildig etisk rådgivning. Måske skal der flere slags rådgivere til, end blot de filosoffer og andre akademikere, som i øjeblikket sidder i Etisk Råd.
 

Garanti segl: 100% etisk; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
Etik kan ikke udvikles på baggrund af noget objektivt som sådan, men på den anden side er etik ikke blot subjektiv. Etik er en universel standard, som ikke har sin oprindelse i religion eller filosofi, bortset fra samfunds filosofi. Naturligvis vil religionerne indeholde etik i deres grundvold; men etik kommer ikke fra religion som sådan. Det er menneskers fællesskab, som skaber behov for etik og moral. Alle forstår gavn og skade. Det er det universelle, som samtidigt hverken er subjektivt eller objektivt, religions baseret eller en slags overtro. Den store grå zone, som er vanskelig at navigere i er samspillet mellem den enkeltes ret og samfunds hensyn. Begge faktorer kan nemt overdrives. Det burde dog i almindelighed være ret nemt at fastslå, hvad der er gavn og skade.
 

  Sven Brinkman slutter: "Måske findes der etiske sandheder – eller i hvert fald mere eller mindre velbegrundede etiske positioner – som ikke bare er rene subjektive følelser på den ene side eller rå objektive kendsgerninger på den anden." Det er ikke et måske, men en opdagelse, som ikke er svær. Det svære ved etik har hidtil været, at man tog udgangs punkt i sin religion, sin samfunds klasse eller sin egen interesse. Man har været lidt blind for den 'universelle' etik. De politiske partier har ofte ikke tilgodeset alle samfunds interesser i deres etik; og ofte mangler de ganske enkelt en velbegrundet etik, hvor ingen kommer til skade ved de politiske partiers overlagte politik. Her tænker jeg naturligvis på de fattige, svage, syge og på andre måder handikappede mennesker og dyr i samfundet. Selvom de fleste er enige om, at det er forkert at sparke på de, som allerede ligger ned.
 

  (Bemærk at i disse dage træder en udviddelse af begrebet 'hjernedød' i kraft som ny lov, hvor et nyt 'hjertedøds kriterium' nu gælder. Det betyder, at lægerne kan transplantere så snart hjertet ikke længere slår, skønt hjernen måske nok stadig virker. Nogle formoder, at dette tiltag vil øge udbuddet af friske organer til transplantation. Atter ignorerer lovgiverne, at patienten kun er begyndt på sin rejse mod døden, såvel ved hjertestop som ved hjernedød – eller  hjernedøs.
  Disse tiltag vil muligvis hjælpe folk, som lider ved organsvigt og sygdomme i de indre organer, som kun kan afhjælpes ved transplantation. Men de vil ikke nødvendigvis hjælpe de, som skal dø. Og som faktisk ikke er helt rigtigt døde endnu. Og som i den tilstand føler sig hjælpeløse og overladt til sig selv. Og som vil lide ved at se deres organer blive skåret fri og taget ud af deres endnu levende krop, når de ikke fuldt bevidst har givet tilsagn om at blive donor. Denne sidste ulykke sker ikke altid, men kan ske; og den døende kan opleve det hele uden brug af sin hjerne, men alene ved brug af sit  sind, der som bekendt ikke er en ting i 3 dimensioner. Om sådanne personer oplever udtagen af deres organer eller ej, afhænger af, hvad der på det tidspunkt optager deres sind. Og det er jo ikke til at vide.)
 


Læs hele artiklen her   (Altinget).


Klik her for toppen af siden

24. februar, opdateret den 25. februar 2024.  
 

Nepalesisk film om Shambhala
 

Klip fra Shambhala filmen med de to hovedpersoner; filmskaberen Min Bahadur Bham har instrueret; fotograf: Aziz Jan Baki.

et indblik i en gammeldags livsform
i  Himalaya bjergenes øvre regioner

 
  Den nepalesiske forfatter og instruktør Min Bahadur Bham har lavet en film om det tibetanske kultur område i det Nordlige Nepal, hvor folk er af tibetansk oprindelse, sproget er tibetanske dialekter og kulturen er tibetansk buddhistisk. Og alting foregår i mindst 3½ km's højde – og højere. Filmen foregår i disse egne med høje bjerge, yak okser og sne.
 

  Plottet i filmen handler om kærlighed. Der synes at foregå en glidende overgang fra polyandri (en kone gift med flere brødre) til et ønske om monogami; og der er muligvis også et sidespring. Dette sidespring er ikke velset i landsbyen, så den kvindelige hovedperson tager på en rejse for at finde sin mand, som tidligere er rejst på forretningsrejse til Lhasa i Tibet. Hun vil forsones, renses og elsker vist kun ham, sådan rigtigt.

 
Titelblad til Shambhala filmen; filmskaberen Min Bahadur Bham har instrueret.
 
Her bevæger historien sig så i en mere spirituel retning og introducerer  Shambhala. Kritikerne af filmen synes, at det hele udvikler sig for langsomt. Men det er en meget smuk fremstilling af dette ret specielle miljø i Asiens højeste landskaber, hvor den moderne verden ikke rigtig synes at være nået frem til endnu. Der er lange beskrivelser af livet i landsbyen og folks forhold til hinanden. Selvom filmen er fiktion, er der således et antropologisk aspekt ved den. Den skildrede kultur er ved at forsvinde for bestandigt. Filmen er smukt fotograferet og virker meget autentisk.
 Filmen blev vist i Berlin på Berlinalen filmfestival; det vides ikke, hvor eller hvornår du måtte kunne se den online eller i Danmark.
 

Læs en anmeldelse her   (Hollywood Reporter, USA).

Læs en anden anmeldelse her   (Variety Magazine, USA).

Læs et interview med instruktøren her   (The Festival Insider).


Klik her for toppen af siden

25. februar, opdateret den 4. marts 2024.  


Kina er fortid for erhvervslivet

Vi er tvunget til at vælge fra

 

Skilt holdes op med teksten: karma for a dollar; ukendt fotograf.
 

 
I Magasinet Computerworld i Danmark har chefredaktøren Lars Jacobsen skrevet en advarsel om problemet Kina. Rettidig omhu kræver, at danske firmaer forlader Kina, flytter deres investeringer og finder nye markeder og leverandører i andre lande, hvor demokratiet nyder bedre dage. Vietnam er ikke meget bedre end Kina, men Indien er. Og det meste af Sydøstasien.
 

  Lars Jacobsen skrev: "efterhånden som konflikten mellem Kina og USA varmes op på begge sider, er der stor chance for, at spørgsmålet før eller siden bliver et 'dem eller os?'. Det spørgsmål burde være forholdsvist nemt at besvare. For det et valg mellem demokrati og regler og mellem diktatur og den stærkes magt. Det gælder stort set uanset partifarven på den amerikanske præsident. Men fordi vi alt for længe har prøvet både at spise kagen og tage den med hjem, kommer valget til at gøre ondt."
 

  Kina er desuden i intern krise. Det handler ikke kun om fraværende mennskerettigheder, ikke-eksisterende demokrati, imaginær retsstat og de nationale mindretals manglende frihed. Hele sektoren for fast ejendom er ved at kolapse. Bil industrien er på sammenbruddets rand, især hvad angår elektriske biler. Befolknings tallet er dalende. Arbejdsløsheden blandt især de unge er omkring 20%. Løn niveauet i hele imperiet er faldende, og økonomien trues af deflation.

  Kina er ikke i en døds spiral, men i en meget dyb strukturel krise. Hertil kommer, at mange almindelige mennesker har tabt deres pensions opsparinger i ejendoms sektoren; dette sidste har endnu ikke slået rent igennem, men det sker sikkert i år. Det er en katastrofe for rigtig mange mennesker i Kina. At president Xi prøver på at genopfinde den socialistiske planøkonomi midt i det hele har ikke gjort det hverken bedre eller nemmere for alle finansielle aktører. I år ser det kun ud til at blive værre og mere slemt. Kina som et marked, man eksporterer til, vil derfor også skrumpe ind. Forbrugerne mangler penge at købe for.
 

  Det er vanskeligt at omtale problemerne i det kommunistiske kinesiske imperium, fordi det kunne antyde kritik af regeringen og kommunist partiet og således true imperiets overlevelse. Desto mere krise er der på vej. I denne atmosfære vil de nationale mindretal som tibetanere, mongoler og uighurer sandsynligvis blive endnu mere undertrykte, end de allerede er. Det er ikke godt at være offer for det kommunistiske kinesiske imperiums herredømme, formynderi, kultur destuktion og idiotiske propaganda. Må friheden besejre imperiet.

Læs artiklen her   (Computerworld dk).


Klik her for toppen af siden

27 marts 2024.  


Google Chromebook i skolerne er ulovlige

Google vil ikke ændre sin datahøst af danske
skolebørns  skole  computere  i  Folkeskolen

 

Google logo i neon; ukendt fotograf.
 

Google indsamler ulovlige data fra skolebørns brug af chromebook computere i Folkeskolen samt online tjenesten 'Workspace'.
Også Microsoft henter data om borgerne hjemme hos Sundhedsvæsnet. Datatilsynet har påtalt de ulovlige datahøst aktiviteter i det Offentlige. Sundhedsministeriet har ikke taget stilling til problemerne.
 

Skilt: Privacy Please; ukendt designer. 
Kommunernes Landsorganisation (KL) ønsker den ulovlige datahøst gjort lovlig; fordi det angiveligt er den nemmeste løsning på problemet. Det er naturligvis noget sludder. Chromebook computerne kan udstyres med 'firewalls' så det ikke er muligt for computerne at kommunikere med Google. For eksempel. Google kunne også selv sørge for, at loven bliver overholdt ved at undlade datahøsten. Men det vil Google åbenbart ikke; i hvert fald foreligger der ingen udtalelser fra Google om problemet.
 

Skilt: Privacy Please; ukendt designer. 
Sagen er yderst interessant, da den vil vise, i hvor høj grad de danske myndigheder vil beskytte borgerne - herunder børnene - mod denne slags ulovlige overgreb. Det forekommer meget mærkeligt, at disse cromebook computere i skolerne og sundhedsvæsnets PC'ere åbenbart uploader ulovlige data til Google og Microsoft uden at nogen forhindrer det eller holder de to tech giganter ansvarlige. Det er en komplikation, at man benytter sig af diverse 'cloud services' fra tech giganterne, hvor man ingen kontrol har over, hvad Google og Microsoft indsamler af private data. Tilsyneladende er det myndighederne selv, som har godtaget datahøsten for at kunne nyde godt af Google og Mocrosoft tjenester. De ansvarlige bør komme med en forklaring. Og datahøsten bør stoppes med det samme.
 

Skilt: Privacy Please; ukendt designer. 
Altinget skrev: "Sagen har varet i alt i fire år, efter den blev anlagt af Jesper Graugaard, en far der startede sagen, da han klagede til Datatilsynet over at hans otte-årige søns skole i Helsingør ikke overholdt lovgivningen, når det kom til sønnens private data, og hvor børn helt ned til 0. klasse pludselig fik adgang til sociale medier gennem Google – uden deres forældres vidende eller tilladelse." (link til artiklen, klik her).
 

Skilt: Privacy Please; ukendt designer. 
Det er en skandale, at ingen har grebet ind tidligere. Datatilsynets afgørelse får til syneladende ikke nogen umiddelbar konsekvens; først til næste skoleår skal skolerne rette ind. Det er også en skandale. Hvilke private data, som sundhedsmyndighederne i Danmark giver Microsoft adgang til, forlyder der ikke noget om. Det er muligvis en endnu større skandale.
 

Skilt: Privacy Please; ukendt designer. 
Løsningen på disse problemer er naturligvis, at det gøres helt ulovligt for tech virksomheder at indsamle private data om borgerne, bortset fra navn og adresse på folk, som de skal sende regninger til. Det burde være EU praksis. Den såkaldte 'kapitalistiske overvågning' bør forbydes nu. Indtil det sker, bør de danske myndigheder naturligvis overholde loven og beskytte borgernes private data. Det er meget mærkeligt, at det endnu ikke er sket. Det nytter ikke at tillade datahøsten med tilbagevirkende kraft. Datahøsten er sket i strid med EU reglerne for data beskyttelse (GPDR).
 

Læs om det her   (Altinget).

Læs også den tidligere artikel   (oktober 2023).


Klik her for toppen af siden

30. marts 2024.  


Microsoft Outlook spion program

Den  nye  Outlook  email  web  app
indsamler og deler dine  private  data
med  hele  801  andre  datahøst  firmaer

 

Microsoft Outlook web email program logo.
 
 
  Microsoft vil fjerne det populære program 'Mail' og erstatte det med Outlook som en web app; ligesom Google's Gmail. Hvis du benytter dig af dette 'tilbud om en gratis tjeneste' – hvor du selv er produktet – vil Microsft's 801 tredjeparts reklame og 'kapitalistisk overvågnings' tech firmaer indsamle og bruge dine private data til formål, som du ikke kender til. Microsoft synes tilsyneladende, at vi har for meget privatliv og vil hjælpe os af med det. Herved følger software firmaet i hælene på Google, Apple og Facebook med flere.
 

Microsoft Outlook web email program formindsket logo. 
Det er ikke nyt, at også Microsft ønsker at høste dine private data. Det blev tydeligt allerede da de lancerede Windows 10. Men det er nyt, at Microsoft's email program nu skal videresende dine private data i forbindelse med dine private emails til 801 fremmede, som ønsker at lytte med og vide, hvad der sker. Med andre ord, vil det sikre Microsoft adgang til dine private emails indhold; ligesom hos Gmail (Google). Om det også betyder, at de 801 lyttere også kan læse din private korrespondance er lidt uklart.
 

Microsoft Outlook web email program formindsket logo. 
Proton skrev på sit netsted: "Microsoft has since made significant moves toward surveillance revenue, following in the footsteps of Google, Facebook, and, most recently, Apple. Like other Big Tech companies, Microsoft recognized a chance to generate large revenue streams by collecting and analyzing user data. This data-centric mindset has been part of a larger trend of established companies vying for a slice of the surveillance cash pie."
  Proton er kendt for at beskytte dine private data via sin email klient og VPN tjeneste. Så det er måske tiden til at udskifte dit online email app med et Proton abonnement. I øvrigt mener jeg, at al kapitalistisk overvågning bør forbydes ved lov. Jeg forstår ikke, hvorfor det endnu ikke er sket.
 

Læs om det her   (Proton).

Læs mere her   (PC Magazine, UK).


Klik her for toppen af siden

30 marts 2024.  


Chusi Gangdruk frihedskæmperne

'Echoes From Forgotten Mountains: Tibet
In War And Peace' en Jamyang Norbu bog

 

Titelblad på bogen: Echoes From Forgotten Mountains, med et portræt af Andrung Gompo Tashi, lederen af 'Chushi Gangdruk'.Titelblad på bogen:  Echoes From Forgotten Mountains,  med et
portræt af Andrung Gompo Tashi,  lederen af 'Chushi Gangdruk'

 
  Historien handler om 'Chushi Gangdruk' – ‘De 4 bjergkæder og 6 floder’ – den spontane modstands bevægelse i  Kham  mod det kommunistiske kinesiske imperiums besættelse i 1950'erne. Det selvstændige kongerige  Tibet  blev invaderet af det kommunistiske kinesiske imperium allerede i 1949. Den korrupte tibetanske minister Ngabo Ngawang Jigme var øverste kommandør af den tibetanske hær ved den østlige grænse til Kina; som sådan overgav han hæren uden andet end symbolsk modstand. Folk i Kham kunne i almindelighed ikke så godt lide regeringen i Tibet dengang. Så opbakningen til Tibets politik i Kham var ikke bemærkelsesværdig. Tværtom følte folk sig undertrykte af Dalai Lama's regering i det fjerne Lhasa. Så der var ingen frivillige til den tibetanske hær i Kham blandt lokal befolkningen.
 

Chushi Gangdruk's flag. 
Kham plejede at være nogle uafhængige kongeriger i det meste af historisk tid. Det vestlige Kham blev en del af kongeriget Tibet efter grænsekrigen med den kinesiske republik i 1920'verne. Under Manchu Kejserriget havde staterne indenfor det geografiske Kham i det store hele passet sig selv som selvstændige kongeriger.
  Khampa'erne var til at begynde med imponerede over den kinesiske hærs opførsel og kaldte soldaterne for en hær af Buddha'er, fordi de ikke plyndrede og voldtog folk. Men så kom de politiske kommisærer og kommunist partiets kadrer og konfiskerede folks land, ødelagde klostre og lukkede markeder med vold, magtmisbrug, bål, brand, tilfældige arrestationer og almindelig lovløshed. Det brød folk sig ikke om, og opreøret startede og spredte sig hurtigt til hele Kham.
  Jamyang Norbu's bog handler om dette væbnede oprør. Det begyndte i 1952 og var først helt slut i 1978. En langtrukken tragedie, som de fleste har glemt alt om – eller aldrig har hørt noget om.
 

 
  Jamyang Norbu's bog er et større værk på 891 sider. Den er til en rimelig pris på små 300 korner (fås i England). Jamyang Norbu har skrevet flere bøger om dette emne, men denne bog forekommer at være den ultimative beretning om den væbnede friheds kamp. Her blev kineserne ret hurtigt sendt på flugt af opstanden i de tidlige halvtreds'sere, hvorefter oprøret spredte sig til videre det centrale Tibet. Opstanden kulminerede i 1959 med  Dalai Lama's  flugt til Indien.
 

Chushi Gangdruk's flag. 
Kampen fortsatte også efter 1959 i både Kham og Tibet, men imperiet blev ved med at forstærke de imperiale militære styrker i de besatte lande. Efterhånden blev oprørerne drevet ud af Kham og op i Himalaya bjergenes nordside i retning af Indien og Nepal. Den sidste udpost for friheds kampen var i Dolpo i det nordlige Nepal. hvor 'Chushi Gangdruk' i 1970'erne havde deres base og omkring 10.000 soldater under våben.
 

 
  Da amerikanerne under præsident Nixon etablerede diplomatiske forbindelser med det kommunistiske kinesiske imperium, stoppede støtten fra CIA til khampa'erne i Dolpo. De skulle så nedlægge deres våben til Nepals regering, men blev snydt og bedraget; da de havde overgivet deres våben blev de massakreret af den nepalesiske hær og politiet. Det har de fleste også glemt – eller aldrig hørt om. Mange tusinde slap dog væk og kom til Indien, hvor de blev en del af den indiske hær som grænse tropper. Den indiske hær rekrutterer fortsat tibetanere til det hårde job i de højt beliggende grænse egne mellem Indien og Tibet.
 

Chushi Gangdruk's flag. 
I en anmeldelse i 'The Tibet Post' skrev journalisten Vijay Kranti: "The strongest point of this book is that it is based on Jamyang Norbu’s years long research of all available material on the Tibetan resistance movement and his one to one personal meetings with surviving Tibetan soldiers, guerrilla fighters, secret agents, peasants, merchants and even some surviving beggars, who were either direct participants or were first hand witnesses to many important developments or their close associates and family members."
 

Læs en anmeldelse af bogen her   (The Tibet Post).

Bogen findes til salg i England   (Browns Books, UK).
 

Læs også den forrige artikel   (marts, 2019).


Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Klik på ‘like’ (thumbs up billedet)  -  klik igen
 og igen  -  og igen  -  indtil du er afvænnet...
Læs mere her:
Humane Tech


Data Ethics
er en dansk tænke-tank
om etisk    
behandling 
af alle data

14. januar 2024.  


Kong Frederik den 10. udråbt som
statsoverhoved -  et stort til lykke

Kong Frederik den 10. og Dronning Mary; officielt foto, ukendt fotograf.

 

Dronning Magrethe den Anden har forladt tronen
 

Kong Frederik den 10. nyt rengent monogram
Held og lykke til den nye konge; må tronskiftet bringe gavn og glæde til hele rigsfællesskabet. Kong Frederik starter sin kongetid med en stor pulje velvilje i hele befolkningen. Nogle har derfor udtrykt bekymring for, at hans popularitet nu kun kan dale. Det er der dog intet som tyder på, vil ske. Det må anses for et stort plus, at det hele starter sådan. Så skal Kongen blot holde kursen.
 

Kong Frederik den 10. nyt rengent monogram
Det betyder næppe så meget, hvem som er konge i Danmark, så hele det store show og den megen kongerøgelse er næsten for meget. Men ses Kongen ikke som en blot og bar person, men som den ganske personliggørelse og det historiske samlingspunkt for hele folket og nationen, inklusive de mange mindretal, som vi har samlet sammen efterhånden, så er det store show måske alligevel det hele værd. En præsident ville næppe kunne finde sådan opbakning, som kongehuset synes at nyde i disse dage. De utroligt mange deltagere i den folkelige hyldest til tronskiftet på Københavns gader i dag er sjældent set, siden Danmarks befrielse i 1945.
 

Kong Frederik den 10. nyt rengent monogram
Både Kong Frederik og Droning Mary forekommer kompetente og velforberedte som statsoverhoveder. Så der er næppe udsigt til de store omvæltninger for kongehuset og traditionerne lige med det samme. Der vil nok ske nogle ændringer, men det vil sandsynligvis være udtryk for, at vores nye konge er knap så kunstnerisk som sin mor og lidt mere rock'n roll. Og Royal Run.
  Den nye konges monogram, som pryder disse spalter, består af to store F bogstaver, som spejler hinanden med et X midt imellem, hvilket er romertallet for ti, altså Frederik nr. 10. Det første F står vel sagtens for Frederik, så man kan spekulere, hvad det andet F står for. Lad os håbe at det står for Felix, altså den lykkelige. Monogrammet er valgt af Kongen selv og er designet og tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen med digital bistand fra tegneren Stefan Lægaard i følge det nye website kongehuset.dk.
 

Kong Frederik den 10. nyt rengent monogram
Et kært, lidt sørgeligt men også hyggeligt farvel til Dronning Magrethe den Anden som regent. Hun har gjort det godt og fortjener sit otium. Lad os håbe, at hun bliver lettet og fri ved ikke at skulle deltage i statsrådet og hele hurlumhejet i staten. Må hun leve længe og lykkeligt.
 

Kong Frederik den 10. nyt rengent monogram
 
Længe leve Kong Frederik og Droning Mary. Må heldet tilsmile dem, og må alt gå godt.
  Også et hjerteligt til lykke til den nye Kronprins Christian. Må hele familien finde lykke, sundhed, harmoni og langt liv.
 

Læs også David Trads kommentar her   (Altinget).
 

Klik her for toppen af siden

18. januar, opdateret den 29. januar 2024.  

Kongen af Shambhala
 

Kong Frederik den 10. ved udråbelsen som konge med sit famøse armbånd; fotograf ukendt.

 
 
 
 
 
Kong Frederik bar  et Shamballa armbånd ved  hans udråbelse som konge

  Er Kongen i hemmelighed buddhist? Det var ligegodt et interessant spørgsmål, som blev rejst af online magasinet 'Town & Country Magazine' (og BT) efter Kong Frederiks udråbelse som konge af Danmark, Færøerne og Grønland. Svaret er, at det ved vi ikke, men det er han sandsynligvis ikke. Han kan bare godt lide sit armbånd, som han sikkert har fået af sin kone eller et andet nært familie medlem. Så det er ikke spor sandsynligt, at Kong Frederik bærer Shambhalla armbånd som et 'hemmeligt' signal til andre 'indviede'. Der er ikke noget hemmeligt eller en særlig buddhistisk tilkendegivelse ved at bære dette armbånd. Jeg har aldrig hørt om det før nu.
 

  Det er åbenbart udtryk for et mode fænomen. Dels er det et dyrt smykke, dels er det mandigt - og måske elitært. Så signal værdien er mere noget med, at dette har jeg råd til; jeg er en rigtig mand og tilhører eliten i DK. Men det ved alle jo i forvejen, så Kongen bærer sandsynligvis armbåndet, fordi det er en gave, må vi tro. Og så kan han vel lide det og synes sikkert, at mænd godt må gå med pæne armbånd.

Shamballa Jewels Nyima armbånd med diamanter; fotograf ukendt.  Billedet viser et 'Nyima' (= sol) armbånd fra Shamballa Jewels. Firmaets
  brug af tibetanske navne tyder unægtelig på en buddhistisk inspiration.

 
Historien handler om et  malla  lignende armbånd, som alt andet lige minder om en  glidefalds  malla (se billedet for neden). Men Kong Frederik laver vist ikke glidefald; i hvert fald ikke endnu. Selvom han 'ønsker sig lidt hjælp fra det, som er større end os selv' - som han sagde ved sin tiltrædelse. Det er dog ikke en  buddhistisk tilflugts  formular, men snarere en typisk Frimurer erklæring, som er tiltænkt alle  Abrahams religioner. En Hindu kunne vel også være med på den formulering, som giver god mening i følge  Vedanta. Men den giver ikke særlig mening i buddhismen, hvor som bekendt  Selvet er en illusion. Det giver derfor ikke mening at tale om noget, som er større end illusionen, fordi det så i sagens natur er en endnu større illusion.

Shamballa armbånd; fotograf ukendt.
Så hvad er det for et armbånd kongen bærer? Det synes at have sin oprindelse hos brødrene Mikkel og Mads Kornerup (se billedet). De startede et smykke firma tilbage i 2006 med navnet Shamballa a/s. Mikkel Kornerup er aut. revisor og Mads Kornerup er heller ikke uddannet guldsmed, men de var kendte for at meditere og dyrke yoga.  Shambhala  er navnet på et mytisk land langt Nord for  Bodhgaya, hvor alle er meget lykkelige døgnet rundt på grund af retfærdighed med følelse, vitalitet og overflod; lidt ridderligt. Med Shamballa armbåndet ønskede de at lave et unikt smykke for mænd med hår på brystet og hjertet det rette sted. Firmaet ligger på en fornem adresse på Ny Østergade i København og har 27 ansatte med en god økonomi.
 

Shamballa phurba; fotograf ukendt.
Armbåndet skulle både være smukt og indeholde spirituel betydning og måske  velsignelse  og beskyttelse som en magisk amulet. Det er i hvert fald sådan, at armbåndet er blevet opfattet, så i vore dage er der replika firmaer, som også sælger 'Shamballa armbånd' som en spirituel rekvisit for både mænd og kvinder. For eksempel  Tresor Paris  og  Nialaya.
  Kornerup brødrene tillægger tydeligvis deres smykke spirituelle egenskaber, for ikke blot bruges der særlige 'beskytter' knuder til at hægte perlerne sammen med;Visvavadjra, nepalesisk design. der ses også en  visvavadjra  i guld, som er lidt kantet i sit design (se en klassisk visvavadjra til højre). Det kunne jo være en hentydning til  guden Indra  eller eventuelt Shiva, men almindeligvis er den firdobbelte vadjra et buddhistisk symbol fra  Tantra. Så det synes at handle om at forbinde sig med  sindets egen rummelighed og klarhed, når man bruger visvavadjra symbolet i sin kunst.

 
  Firmaet sælger også en lang række andre smykker, for eksempel den gyldne  phurba, som vises i begyndelsen af paragraffen. Der er også halskæder og ringe, alt sammen meget fint lavet og til eksklusive priser. Symbolikken handler om storsind, det åbne sind og hjerte og om, at det ikke er farligt eller forkert i vore moderne tider at vise spirituelle værdier og sin  indre rigdom, når man har hjertet med i alt man gør.
 

Besøg producenten  (Shamballa smykker).

Læs om det her       (Town & Country Magazine).

Læs Extrabladets rapport  (Extrabladet).  -  og BT  (BT).

 
29. januar 2024.  

Sidste nyt: læs også om afskaffelsen af kabinets sekretær posten som Kongens rådgiver i statsretslige spørgsmål. Det er en vigtig kongelig rådgiver, som sættes på porten, hvorved Kongen mister magt:
En mulig glidebane mod svenske tilstande  (Altinget).

Læs også om tronbestigelsen  (jan. 2024).

Klik her for toppen af siden

31. januar, opdateret den 2. februar 2024.  


Stort halløj om ingenting

 
Mette frederiksen 'riding the tiger' ældrereform uden omkostninger; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.

Regeringens ældre reform er en tynd kop te

 
  Der er nogle gode hensigter i regeringens ældrereform udspil. Det skal siges. Det er der faktisk, men alt det vigtige mangler. Herom senere. Man vil mindske 'new management' kulturen med alt for meget dokumentation og skrivebordsarbejde. Man vil lave 'helhedspleje' med mindre minut tyranni. Og så videre. Men reform? Det ligner mere en samling småjusteringer og det helt afgørende mangler afgjort.

Strudsen stikker hovedet i sandet; så bliver problemerne usynlige, ikke sandt?
Man har bestemt ikke tænkt sig at øge service niveauet, skønt hele ældresektoren er yderst presset på ressourser og penge. Så hele øvelsen ligner et forsøg på at få mere for de få penge, som allerede anvendes. Kan man det, er det naturligvis vejen at gå. Men det afhjælper jo slet ikke behovet for reform. Så man kalder disse begrænsede tiltag for reform og håber så, at folk vil glemme alt om de virkelige behov, som reformen ikke tilgodeser.
 

  Ældreminister Mette Kierkegaard fra Moderaterne sagde til  Altinget: "Men grundlæggende er det jo ikke tænkt sådan, at vi hæver serviceniveauet fra Christiansborg."
 

FejekostSå man har ikke tænkt sig at sikre bedre forhold for de ældre. Hjemmehjælpen skal ikke gøre mere rent. Hjemmehjælpen skal ikke komme oftere. Vil de ældre gerne ud at gå en ledsaget tur, er der ikke tid til gulvvask. Og så videre. Her på Lolland kan de ældre ikke få gjort hovedrent en gang om året, med mindre de selv betaler for det. Man vil nu bruge flere måneder på at snakke de manglende forbedringer helt væk, ved at prise de nye tiltag. Men ældreplejen er dysfunktionel i Danmark. Ikke på grund af personalet, men fordi kommunerne forhindres i at øge deres budgetter af Folketinget. Og sådan skal det fortsat være, lader det til. Det er alle i Folketinget vist enige om. At også tiltag for børn er i krise, gør det ikke bedre. Det burde kunne gøres bedre i et demokrati, især af et Socialdemokrati.
 

Strudsen stikker hovedet i sandet; så bliver problemerne usynlige, ikke sandt?
At kommunerne og regionerne i praksis ikke kan fastsætte og udskrive skat er et af de store problemer, som ingen taler om. Regionerne får simpelthen alle deres penge fra Regeringen. Der er næsten ingen penge reserver. Kommunerne kan kun udskrive skat i det omfang, som er aftalt med regeringen gennem kommunernes fælles repræsentation. Det er jo ikke lokalt selvstyre.
  Det er diktat, og alle i Folketinget er da vist glade for det. Og hvorfor? jo, det kaldes 'new management' - økonomi styring i detaljen for både kommunerne og regionerne. Og hvem styrer? Det gør Finansministeriet, for det er for farligt at lade kommunerne og regionerne selv styre økonomien. Det lokale 'selvstyre' skal jo få budgettet til at hænge sammen, så de vil naturligvis hæve skatten og grundskylden, hvis de fik lov. Ellers er der ikke penge til hjemmehjælp, plejehjem og børnene. Så staten har planlagt den dårlige lokaløkonomi, men har samtidigt fralagt sig det formelle ansvar.
 

FejekostDerfor kommer der næppe hovedrengøring til de ældre på Lolland. Og slet ingen rengøring på Bornholm, med mindre du er helt lam (nyhed fra sidste uge). Mange steder får de ældre en halv times rengøring hver tredje uge, that's it. Hvor tit gøres der mon rent i ministerierne og Folketinget? Og hvor godt og rent er der i kommune kontorerne? Det er på tide for politikerne at erkende, at skatten skal op og rengørings standarden i kommunerne skal opjusteres, gøres ens på landsplan - og finansieres enten af en virkelig selvstyrende kommune med tilskud fra udlignings ordningerne - eller finansieres af staten.
 

Den røde roseNu vil de virkelige problemer blive bortforklaret af en masse snak om alt det selvfølgelige, man vil sætte i værk. Diskussionerne vil fortsætte på denne måde i det næste halve år uden at de ældre får det bedre. Hvad man end til slut vedtager af reformer, skal det implementeres over en årrække, så politikerne altid kan sige, at nu skal reformerne lige have tid til at virke. Men om 3 år kan vi sikkert stadig ikke få gjort hovedrent på Lolland. Og de ældres hjem vil fortsat være beskidte, fordi der ikke er afsat ressourcer til at gøre rent tit nok.
  Der skal ikke den store uddannelse til at gøre rent. Hvor galt er det mon på plejehjem - og hvor galt vil man nu sørge for, at det fortsat vil være med uværdige forhold for hjælpeløse mennesker i samfundetas varetægt? SOSU'erne er underbetalt i underbemandede plejehjem.
  Det er ikke blot kedeligt og sørgeligt. Det er lige til at græde over. Naturligvis kan det gøres bedre, tak. Og please: gør det bedre.

Læs om det her   (Altinget.

 

2. februar 2024.  
 

Penge til de ældre bliver færre i fremtiden

  Læs også Lisbeth Knudsens kommentar til de mange problemer for kommunerne med ældreplejen, hjemmehjælp og mange flere ældre i årene frem til 2030. Hun skrev: "Der bliver færre penge per ældre i aldersgruppen 75+-årige til hjemmehjælp og forebyggende indsatser i 2024 sammenlignet med kommunernes budgetter for 2023."  Læs artiklen her  (Altinget, 2. februar).

Klik her for toppen af siden

12. februar, opdateret den 13. februar 2024.  

Elefanten i meditations salen
 

Elefanten i meditations salen; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.

 
  John Peacock er magister fra Oxford universitet med speciale i 'mindfulness'. Han skrev i Tricycle Magazine (USA) om elefanten i meditations rummet. Her er et uddrag:
  "Elefanten i meditations salen er de uomtvistelige sociale, politiske og etiske dimensioner i strukturerne, som vi alle er omgivet af. På trods af dens overskyggende tilstedeværelse, bliver elefanten for det meste ignoreret. Der er [- det er almindeligt at opdyrke -] en benægtelse af dens eksistens, og ingen reel omtale af emnerne på nogen bemærkelsesværdig måde [i de buddhistiske fællesskaber]..."
 

Elefant skulptur fra Oldtidens Odhisa (Orissa); fotograf ukendt.
"Med mindre vi fuldt ud genkender vores deltagelse i ødelæggelsen af verden ved vores ureflekterede accept af de kapitalistiske og forbrugs orienterede strukturer, som er årsag til ødelæggelserne, så er der noget forfærdeligt galt med de almindelige former for buddhisme og 'mindfulness' bevægelser, som har deres oprindelse i Buddha's Lære. Vores stæben efter personlig blomstring i denne verden ved at praktisere og studere budddhismen, burde lede os til at betvivle [sundheden  ved] de strukturer, som er årsag til sult, ulighed, fordom og uretfærdighed. Ellers eksisterer vore 'buddhisme' i en kunstig atmosfære, som er adskilt fra milliarder af  [sansende] væsners  kamp for at overleve på vores planet."
 

  Mange tibetanske Lama'er taler gerne om  Bodhicitta, men er tavse om politik. Bemærk at dette ikke forbedrer vores klima; ej heller stopper det forureningen. En ægte etik må naturligt medføre engagement. Nogle kan virkelig gøre en forskel; de fleste kan ikke gøre så meget individuelt. Nogle har ikke engang råd til at købe økologisk.
 

Elefant skulptur fra Oldtidens Odhisa (Orissa); fotograf ukendt.
Det er så et naturligt spørgsmål, om de buddhistiske centre, klostre og Templer bør sørge for et sådant engagement. Institutionerne er jo stiftet for at gøre det muligt for folk at lære buddhismen at kende og at meditere. Mange mennesker besøger buddhistiske centre for at meditere sammen med andre en gang i mellem, mens de gerne holder deres politiske meninger og engagement for sig selv. Så spørgsmålet er, om den høje etik i buddhismen kræver centrenes deltagelse i politik, miljø og klima bevægelser.
 

  Når den høje etik (shila) bliver ordentligt forklaret, begrundet og udpeget, behøver de buddhistiske organisationer ikke at gøre mere ved det. Resten bør give sig selv. Hvad der er etisk korrekt politisk, for miljøet og klimaet, er ikke nødvendigvis åbenbart. Det åbenbare er at opgive egocentrsk levestil og asocialt engagement. Buddhisterne kan godt lave hospitaler, dyreklinikker, skoler, hjemløse refugier og miljø fonde. Det kan man gøre som en side aktivitet i selvstændige institutioner. Buddhisterne vil dog naturligt være skeptiske overfor kapitalistisk udnyttelse af mennesker og miljø med sin medfølgende klima bevidstløshed. Men derfor behøver man ikke blive socialist. Kapitalismen kan jo reguleres noget mere med disse gode hensigter ved simpel ansvarlig lovgivning i Folketinget. Det danske samfund har jo gode erfaringer med en blanding af socialisme og liberalisme.
 

Elefant skulptur fra Oldtidens Odhisa (Orissa); fotograf ukendt.
Problemerne i samfundet og verden er således ikke nødvendigvis noget buddhistiske samfund skal have en bestemt holdning til. Det vil være enøjet at tro. Men det etiske bør fremhæves på ethvert niveau. Så problemerne for institutionerne vil typisk handle mere om manglen på høj etik i sine egne indre stukturer. Man kritiserer ikke store sponsorer eller Lama'er. Bestyrelserne ikke ikke altid demokratisk organiseret, så det er nemt at skaffe sig af med uetiske ledere. Plus der kan være en vis naivitet, så man går ud fra, at alle opfører sig etisk korrekt, selv når det modsatte er tydeligt. I de tibetanske centre er der en udbredt misforståelse af, hvad 'det rene syn' betyder i opfattelsen af andres handlinger. Det kan medføre, at man ikke mener at have ret til at skride ind mod uetisk opførsel; mens sandheden er at man er offer for en misforståelse.
 

  Dette peger på en hel anden elefant i meditations salen. Mange er med, fordi de oplever  velsignelse  fra Lama'erne og meditationerne. De er sådan set slet ikke interesseret i noget andet, heller ikke  Nirvana. Tendenser i retning af at udvikle en sekt styret af en diktator, er derfor en meget stor trussel, især da utilfredse medlemmer ikke protesterer, men stemmer med fødderne og blot går deres vej, hvis det hele bliver for meget. Det kan på sigt ødelægge enhver organisation.


Læs hele artiklen her   (Tricycle Magazine, USA).


Klik her for toppen af siden

22. februar 2024.  

Nu kommer non-buddhismen
 

Mange overlappende bedeflag fra Le Bost Kloster i Frankrig; foto Gunhild Jug.


ikke-buddhismen er en følge af den franske anti-
filosofi anvendt på klassisk Dharma for at undgå
konformitet – og gøre folk nysgerrige om sig selv

 

  Betydning og følge af at identificere sig med sin egen opfattelse af Buddha's Lære og bestemte buddhistiske grupperinger, kan være yderst begrænsende for egentligt fremskridt på vejen til  Nirvana. Ganske vist vil alle  3 fartøjer til befrielsen  understrege behovet for at opgive  tilknytning  og  identifikation  med alle  oplevelser. For at gennemføre et sådant projekt rent praktisk, må man jo knytte sig til og identificere sig med Buddha's Lære – og knytte sig til i hvert fald visse  Dharmalærere, som formidler denne lære.
  Der er derfor behov for en meta-anskuelse, som forholder sig til  det at anskue; eller en meta-filosofi som forholder sig til filosofi. Og altså følgelig en meta-psykologi, som forholder sig til psykologi, især anvendt psykologi. Det er baggrunden for, hvad der kaldes for 'Non-buddhisme'. Et begreb, som ultimativt stammer fra den franske filosof (eller anti-filosof) François Laruelle (se billedet nedenfor), og som er blevet videreudviklet i de buddhistiske kredse i USA af Glenn Wallis, en amerikansk akademiker.
 

François Laruelle, den franske anti-filosof; ukendt fotograf. 
 
Det er en gyldig kritik, som der her bringes på banen. Men det er også et område, som allerede behandles af buddhistisk praksis, når den bliver dygtigt udført ved dyb  meditation. Det vil sige, når en praktikant både har skabt sig et overblik over buddhistisk anskuelse og meditation – samt udviklet en grundig forståelse af begge emner – vil vedkommende bevæge sig videre fra teoretisk psykologi og anskuelse til praktisk anvendelse under meditation og meditativ fordybelse, sanskrit:  samadhi.

 
  Når således både  shamatha, samadhi og anskuelsen udføres korrekt, ender praktikanten naturligt i disciplinen indsigtsmeditation, sanskrit:  vipashyana. I den første fase af vipashyana vil man analyse sit  sind  ved direkte iagttagelse, sanskrit:  pratyaksha. Det er den virkelige meta-psykologi og  yoga. Det er her, det klør, og det er ikke spekulation. Det er observation eller iagttagelse af sindet, mens det arbejder med sine oplevelser. Derfor vil denne disciplin også udvikle en meta-bevidsthed – om det at være bevidst.
  Det er også her, at man overskrider enhver tilknytning og identifikation, herunder med en særlig filosofi, psykologi og med specielle grupper af mennesker. Så det kunne synes, at 'non-buddhisterne' er de dovne, som aldrig har praktiseret dygtigt eller dybt, og som måske har et lidt overfladisk forhold til det, som buddhismen faktisk handler om. Altså  Nirvana. Nirvana omtaler de i hvert fald slet ikke.

Buddha Sakyamuni, terrakotta hoved fra Gandhara kulturen med et romantisk udtryk; ukendt fotograf.
Vi skulle jo gerne alle nå derhen, men det er ikke der, de fleste befinder sig. Derfor er denne form for kritik ved 'non-buddhisme' slet ikke ved siden af. Selvom den er ret spekulativ. Desuden anvender og tilskynder non-buddhismen til at tilegne sig moderne vestlig filosofi og psykologi. Det er naturligvis ikke obligatorisk, og mange vil finde det overflødigt, men det hjælper til at give buddhistisk anskuelse perspektiv. Så det er heller ikke nødvendigvis et spild af tid.

 
  Måske har de fleste mere gavn af at involvere sig i både buddhistiske anskuelser og særlige grupper af praktiserende, end at sætte sig ned og spekulere over non-buddhisme. Pointen er at holde igen med tilknytning og identifikation, også med Buddhismen. Som led i buddhistisk praksis er det ikke en ideologi, som vi har brug for, men forståelse for vores sind og vores egen  Buddhanatur. Ved at identificere os med den og således udvikle tilknytning til vores eget sinds basis eller grundlag, skaber vi en modvægt mod den almindelige tilknytning og identifikation, som skaber alle de store problemer for os i verden (samsara).

Zen patriarken Hui Neng river en Sutra i strykker; ukendt kunstner. 
Så atter en gang peger kompasset mod det at give slip, sanskrit:  naishkramya. (Billedet viser  Zen  patriarken Hui Neng rive en  Sutra  i stykker. Formodentlig fordi  indsigt  er forskellig fra al slags formel  Dharma.) De fleste kan ikke bare give slip på al deres tilknytning og identifikation sådan uden videre. For at komme i gang, må de først have noget andet at hænge frakken på. Derfor arbejder vi med anvendelse af  modgift  til både  begrebsmæssiglidenskabelig  og  karma  dominans i sindet og oplevelserne (de 3 slør). Men når vi går i gang med vipashyana meditation, kan vi anvende den ultimative given slip på det hele – uden at sætte noget i stedet.
 

  I vipashyana's første fase holder vi stadig fast i noget, nemlig sindets rum og klarhed (alaya) mens vi giver slip på oplevelserne. Det er basis for vores analyse eller observationer. Men i den anden fase af vipashyana, giver vi slip på det hele. Det er udtrykt med sådanne paradoksale begreber som  amanaskaraasmriti  og  sahadja. Ligesom anarkisterne i politik, sætter vi ikke noget i stedet for at holde fast i et eller andet. Denne sindstilstand er basis for, at sindet måtte  genkende  sig selv og således  befri  sig selv og belyse sig selv, fordi sindet selv får en meta-dimension, når det genkender sig selv.

Buddha Sakyamuni, terrakotta hoved fra Gandhara kulturen med et romantisk udtryk; ukendt fotograf.
Mange mennesker ser derfor intet behov for non-buddhismen. Et spild af tid og indsats. Det er i min optik en misforståelse; det er godt for os at anerkende vores egen europæiske filosofiske og psykologiske tradition og bruge den til noget i vores buddhistiske projekt. Herved integrerer vi også buddhismen i en europæisk sammenhæng, hvilket gør det nemmere at undlade at prøve på at blive til en asiatisk buddhist, hvilket vi som danskere alligevel ikke kan, med mindre vi er fødte som for eksempel vietnamesere eller tibetanere i Asien, så vi har det i blodet fra barnsben af.

 
  Non-buddhismen er også ganske velegnet til kritik af de asiatiske buddhistiske strukturer, som gør sig gældende også i de europæiske buddhistiske strukturer, som vi har for hånden i disse år. Der mangler en selvkritisk kultur i Asien, når vi taler om buddhisme. Også i Asien anbefales det ganske vist buddhister at være selvkritiske, men det angår kun den enkelte. Altså at tage vare på, ikke at misforstå sin egen eksistens og sit eget sind; at kunne gennemskue diverse illusioner, sanskrit:  maya  – og  ahamkara. Derimod anses det i Asien for en uskik at kritisere sine ældre, sine foresatte eller Guru'en. Eller for den sags skyld de store klostre og templer og disses ledelses strukturer. Det er en middelalderlig tradition, som stammer fra typisk enevældige staters organisations form, som var dominerende i Asien helt op til moderne tid, og som stadig dominerer visse steder, for eksempel i Kina.

 
Matthew-O'Connell, amerikansk coach og forfatter; ukendt fotograf. 
Matthew O'Connell (se billedet til venstre) har praktiseret i over 30 år og har deltaget i udviklingen af tankerne omkring 'non-buddhisme'. Han har skrevet en artikel til Tricycle Magazine i New York om emnet. Han skrev blandt andet:
  "How we become blinded by an inability to see beyond any system of practice or group we become absorbed into or identify with and how we counter such a process. There is no claim that such a process can be eliminated entirely or fully transcended. To participate meaningfully in any group is not a sign of this mechanism being problematic per se, for a degree of assimilation is always a feature of committed social participation. Rather, the degree to which we commit to, identify with, and speak from a given system of thought and practice is the degree to which that system captures us with our capacity to see the world in its variety and complexity beyond that system’s meaning-making apparatus being reduced and, in the worst-case scenario, lost. Cults are perhaps the stand-out example of this process at the extreme."


Læs artiklen her   (Tricycle Magazine, USA).

Læs også om:  What is Non-buddhism?   (Imperfect Buddha).

Læs videre her   (en blog samling).

Læs også: Elefanten i meditations salen (klummen til venstre).


Klik her for toppen af siden

8. marts, opdateret den 12. marts 2024.  
 

Karmapa's kursus på KIBI streaming
 

Karamapa Thaye Dordje og Jamgon Kongtrul Rinpotje i Bodhgaya ved Kadjy Mønlam 2023; ukendt fotograf.

 
  Karmapa Thaye Dordje  underviser på KIBI institutet i New Delhi om 'En Bodhisatva's livsførelse', som er  Shantideva's  berømte bog. På dette kursus gennemgår han det 7. kapitel. Selvom det ikke er muligt for dig at være til stede, kan du streame begivenhederne eller se det hele, når du ønsker på KIBI, Karmapa International Buddhist Institute's netsted (link for neden). Karmapa's undervisning begyndte den 6. marts og fortsætter indtil den 13. Karmapa giver også 3  indvielser, men de streames ikke.
 

KIBI's logo
 
KIBI's You Tube kanal har ikke blot video'erne fra Karmapa's undervisning i år, men også fra tidligere begiveheder. Desuden er her også video'er fra de andre  Lama'ers  fordrag, som foregår i samme forbindelse om relaterede emner omkring  Mahayana. Foredragene foregår blot på andre tidspunkter af dagene end Karmapa's. Disse andre  Dharmalærere  inkluderer sådanne kendte personer som  Jamgon Kongtrul Rinpotje, andre  rinpotje'er, flere  Khenpo'er  og den engelske Lama Jampa Thaye.
 

Se KIBI's video'er her   (KIBI på You Tube).


Klik her for toppen af siden

19 marts 2024.  


Stor naturbrand i Kham

Flere klostre er truet af branden

 

Naturbrand i det østlige Kham; ukendt fotograf.
 

 
  Over 3000 khampa'er er blevet evakueret fra Kardze selvstyre området i Sechuan provinsen i det kommunistiske kinesiske imperiums besatte del af Kham. Det skyldes en omfattende naturbrand, som af ukendte årsager flammede op i det bjergrige område, hvor der er flere kendte klostre, vild natur og store skove. Ingen mennesker er kommet noget til, så vidt det vides.
 

 
  Jamyang Tjøkhorling Kloster er truet af branden. Dette kloster er berømt for sin stifter Tulku Tendzin Delek. Et andet berømt kloster i farezonen er Pamo Kloster. Det østlige Kham har været under kinesiske besættelse helt tilbage fra tiden under Manchu Kejserriget og den første kinesiske republik. Det er dog stadigvæk khampa folket, som udgør det store flertal i det østlige Kham.
 

Læs om det her   (RFA).


Klik her for toppen af siden

24. marts, opdateret den 25. marts 2024.  


Ladakh kræver status som delstat

Ladakh – også kaldet Lille Tibet – vil have selvstyre
uden indblanding  fra  den indiske unions  regering


Kort over Indien med angivelse af Ladakh, Kashmir, Jammu (og Bodhgaya).
 
For nogle år siden blev  Ladakh  udskilt fra Kashmir-Jammu delstaten i Den Indiske Union. Samtidigt blev både det nu begrænsede område Kashmir-Jammu og Ladakh til to unions styrede territorier.
Så hvor alle de andre delstater har deres valgte guvernør og parlament til at varetage delstaternes indre anliggender, har de tidligere Kashmirs nu to unions territorier kun en begrænset indflydelse ved valgte repræsentanter, mens selve lokal regeringen er udnævnt af Unionens indenrigs-ministerium. Der er flere lignende territorier i Unionen.
 

 
Kort over Ladakh, Kashmir og Jammu. 
Det har medført store protester i Ladakh, hvor en stærk politisk bevægelse i lang tid har krævet status som delstat i Unionen, så landet får indre selvstyre. Protesterne ledes af en karismatisk person, Sønam Wangchuk, som nu har gennemført en sultestrejke i 18 dage for at blive hørt. Han er derfor meget svækket, og hans tilhængere opfordrer ham til at afbryde sultestrejken nu. Det vil Sønam Wangchuk dog ikke lige med det samme. Han har lovet at strejke i 21 dage, så han bliver ved et par dage endnu. Sønam Wangchuk nyder stor opbakning i hele Ladakh, men intet tyder på, at Unions regeringen vil bøje sig. Der er problemer.
 

 
  Det problematiske for Unions regeringen er ikke så meget at give autonomi til Ladakh. Problemet er, at så skal vel også Kashmir-Jammu have indre selvstyre. Det er ikke spor opportunt for Unions regeringen lige nu. Måske vil man bryde staten op i endnu to, nemlig dels Kashmir med muslimsk majoritet og Jammu, hvor de fleste er hinduer.
  Men det er også problematisk, fordi Kashmir herved bliver til en næsten ren muslimsk stat, hvilket ikke ligefrem er ønskeligt, set med Unions regeringens briller på.
  Det kunne dog blive den ultimative løsning for hele Kashmir konflikten, som også involverer den pakistansk besatte del af Kashmir. Løsningen kunne dels blive, at Pakistan overtager hele Kashmir – eller at både den pakistansk besatte del og Kashmirdalen bliver en uafhængig stat af både Indien og Pakistan. Kun Jammu og Ladakh ville således fortsætte som medlems stater af den indiske union.
 

 
  Konflikten synes dog helt fastlåst, så den eneste realistiske løsning er faktisk, at Pakistan beholder, hvad staten allerede besidder. Og Indien kan overveje, om det gamle kongerige Kashmir nu i fremtiden skal blive til hele 3 delstater. For den indre fred i alle dele af det gamle Kashmir fra før 1947, er denne sidste opdeling sandsynligvis det bedst opnåelige. Det betyder dog ikke, at det er den løsning, som kommer til at blive brugt. Unions regeringen ønsker stærkt at sidde godt og grundigt på især Kashmir dalen, uanset hvad folk i dalen ønsker. Det er et strategisk ønske, som også oppositionen i Unions parlamentet deler. Så Indien giver ikke frivilligt slip på Kashmir dalen.
 

 
  Der er valg til Unions parlamentet i Ladakh den 20. maj i år (Times of India). Kun en plads i parlamentet gives til Ladakh, hvor der faktisk ikke bor særligt mange mennesker efter indisk standard. Men kravet fra demonstranterne og deres organisationer er hele to repræsentanter til Unions parlamentet. Det bliver der ikke noget af, før dette parlaments valg. Loven skal ændres først.
  Unions regeringen har i øvrigt den holdning, at de gør deres yderste for at skikre befolkningen, kulturen og miljøet i Ladakh via de gældende institutioner. Der blev afholdt møder med de protesterende grupper fra Ladakh den 19. februar i år (Times of India).
 

 
  Unions regeringen synes selv, at forhandlingerne gik godt dengang, mens protestanterne tydeligvis ikke synes, at regeringen vil gå langt nok. Så derfor gik Sønam Wangtchuk i sultestrejke for 18 dage siden. Når han afslutter sin strejke om at par dage, vil andre starte deres sultestrejke for sagen og fortsætte, indtil de får deres vilje. Sønam Wangchuk forventes at genoptage sultestrejken, når han er kommet til kræfter igen.
 

 
  Det ganske påfaldende ved sagen er, at det har skabt en uhørt religiøs enighed i hele Ladakh om selvstændighed mellem både buddhister og muslimer. Disse to grupper var ellers tidligere meget mistroiske overfor hinanden. Nu satser de begge på medlemskab af Den Indiske Union som en selvstyrende delstat i et samarbejdende folkestyre. Denne enighed er opstået i frygt for Det Kommunistiske Kinesiske Imperiums skumle planer og infiltrationer i området, for det første. For det andet samler man sig i enighed for at beskytte miljøet mod industriel forurening og storindustriens udplyndring af landets ressourcer; en sådan beskyttelse kræver en delstats regering for alle i Ladakh. Man er glad for Unionens militære beskyttelse af landet, men bange for at Unions regeringens traditionsrige korruption måtte skade Ladakh. Især skade fra minedrift foruroliger mange.
 

Læs om det her   (Reuters).

Læs også den tidligere artikel   (Marts, 2023).


Klik her for toppen af siden

14. marts, opdateret den 2. april 2024.  
 

Tibetansk eksil parlament i ny samling
 

Tibets national flag
 

Det skandale ramte  tibetanske  eksil parlament  i
fortsatte problemer uden udsigt til nogen løsning
 

 
  Det tibetanske eksil parlament mødtes til en ny samling den 13. marts. Her skulle parlamentarikerne diskutere diverse problemer, som den forrige samling ikke formåde at løse. Det første kontroversielle punkt var spion anklager mod et af medlemmerne, som sidste år fik et betydende mindretal til at udvandre fra samlingen, som derpå ikke længere var beslutnings dygtig. Anklagerne om spionage på det kommunistiske kinesiske imperiums vegne har vist sig ubegrundede, og de som rejste sagen tidligere har undskyldt overfor den anklagede. Den slags går man åbenbart meget op i blandt de delegerede parlamentarikere i eksil parlamentet, i stedet for at overlade den slags til politiet.
 

 
  Imidlertid tilbagestår alle de tidligere problemer i eksil parlamentet fuldstændigt uændrede. Perspektivet er derfor, at også denne samling ender i kaos. Det største problem er udnævnelse af nye dommere til eksil højesteretten. Før det sidste valg til eksil parlamentet afskedigede parlamentets flertal alle højesterettens dommerne. Denne beslutning var imidlertid ulovlig; parlamentet havde ikke nogen legal mulighed for at afskedige dommere, så efter nogen tid restituerede højesteretten sig selv. Men i mellemtiden er en dommer trådt tilbage, så en ny skal udnævnes.
 

 
  Det nuværende parlaments flertal har ikke problemer med højesteretten, men det betydende mindratal har. Det var disse mennesker, som i det tidligere parlament ville af med alle dommerne. Og de insisterer fortsat på, at højesterettens dommere er ulovlige, skønt den tidligere beslutning om dette var ugyldig. Selv Dalai Lama blandede sig dengang og bad eksil parlamentet om at rette ind. Det betydende mindretal blandt parlamentets medlemmer har imidlertid konsekvent blokeret for parlamentets arbejde i snart to år ved at udvandre, når de var utilfredse med noget. Derfor mangler der også udnævnelser af ministre i eksil regeringen, fordi mindretallet ikke ville acceptere præsident Penpa Tserings forslag om nye ministre.
 

Den tibetanske eksilregerings præsident (Sikyong) Penpa Tsering; fotograf ukendt.
 
Lige nu prøver man så at finde fælles fodslag i eksil parlamentet i en fortsættelse af det sidste møde fra september 2023. Hvad man ikke nåede sidst, vil man prøve at få gennemført nu.
 
Billedet viser Præsident Penpa Tsering.
 
Den nye samling begynder dog først den 18. marts, hvor blandt andet et nyt budget skal vedtages. Her vil det så vise sig, om det betydende mindretal fortsat vil udvandre for at sabotere flertals beslutninger. I så fald er alle disse tibetanske eksil politikere totalt til grin og parlamentets tilstand en skrækkelig skandale, som har bragt og vil bringe hele det tibetanske folks repræsentation i udlandet i miskredit hos alle de, som måtte ønske at støtte de tibetanske landes bestæbelser for frihed og demokrati.
 

 
  Det betydende mindretals opførsel er direkte skadelig for eksil tibetanernes aspirationer. Alligevel opfører mindretallet sig tydeligt inspireret af stolthed og krænket ære følelse, som om deres personlige følelsesliv er vigtigere end det tibetanske folks overlevelse. Og det er da muligt, at det var krænkende for dem at måtte lide nederlag i deres konflikt med dommerne. Men deres nuværende opførsel er både skamfuld for dem selv og krækende overfor det demokratiske system. Så nu får de ikke mindre skam og vanære, men kun mere og mere. Og alle lider ved det. De utilfredse medlemmer bør give op og forlade parlamentet, så deres suppleanter kan træde til i stedet.
 

Læs om det her   (Tibetan Review).

 

 
  Det ekstraordinære parlaments møde, som fortsatte, hvor det sidste møde i september 2023 blev afbrudt, bød ikke på overraskelser. Rapporterne er ret kedelige om de 3 dages møder fra den 15. marts til og med den 16. Eksil parlamentets officielle marts samling startede så den 18. marts uden problemer eller udvandringer. Ekseil regeringens budget blev vedtaget af parlamentet, bortset fra parlament sekretariatets budget (?). Møderne fortsætter indtil den 30. marts, så der kan stadigvæk nå at ske skandaler i det forpestede parlament.
 

Læs om det her   (Tibet Post).

 

30. marts 2024.  

  Det tibetanske eksil parlament har nu afsluttet sin seneste samling.  På Eksil regeringen officielle netsted  rapporteres der ikke meget. Budgettet blev vedtaget og fomanden sagde tak for godt samarbejde. Og så gik hver til sit. Intet om den konstitutionelle krise, som ellers måtte være det vigtigste emne, skulle man tro. Imidlertid beretter netstedet Phayul om emnet. På mødet den 28. marts kunne der ikke opnås enighed om dommernes status; ej heller om nye regler for udnævnelse af nye dommere. Kort sagt fortsætter den konstitutionelle krise uden nogen løsning. Det eneste nye er, at nogen prøver på at tie krisen ihjel.
 

Læs om det her   (Tibet Post).
 

  Denne krise i det tibetanske eksil parlament, eksil regeringen og derfor også hvad angår eksil tibetanernes organiserings bestræbelser generelt, kan forkomme ret usammenhængende. Så på det følgende link er en opsumering af den konstitutionelle krise.  Læs opsumeringen her   (Tibetan Review).
 

Læs også den tidligere artikel   (marts, 2023).


Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk