Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder

2025 – 3

de gamle nyheder fra 2025 er her stadig:  fra september – december.

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indhold
 

Lama Tendar Olaf Høyer har fået det bedre – læs artiklen til højre

Psilocybin kan måske forlænge livs længden  (september)

Lama Sherab Gyaltsen Rinpotje er død  (september)

Verdensrummet er ikke bare god plads til alting, eller hvad?  (september)

Lovende forsøg med lodrette solceller  (september)

Gode dyder skaber profit i Kina  (september)

 
       Oktober

'Longevity' og 'breathwork'  (oktober)

Ny Mahamudra bog  (oktober)

Ny dom i Tibet sagen  (oktober)

 
       December

Kadjy Mønlam i Bodhgaya 2025  (december)

Mipham Rinpotje er død  (december)

4. september 2025.  

Populær magisk svamp

Psilocybin kan måske forlænge livs længden,
men påstanden angribes af forsker

 
 
 
 
Psilocybin er
blevet populært
at tale om som
medicin mod
depression,
som lavdosis
supplerende kost
tilskud og til
fornøjelse og fest.
Det var meget
populært i gamle
dage blandt
Hippierne, ikke
mindst fordi det ikke var nær så farligt som LSD og lignende. Men nu svirrer rygterne om at psilocybin også kan forlænge livs længden. Det skal man passe lidt på med at påstå; videnskaben bag disse påstande – eller teorier – er ikke specielt solid. Psykedeliske svampe bør man tilgå med meget stor respekt, fordi de kan hjælpe folk til at genkende sig selv som ægte mennesker, men også fordi de kan forårsage skader på hjernen i for store doser. Så pas nu på derude i den vilde natur.
 

 
  Mikael Palner, lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, har derfor skrevet en artikel på Videnskab.dk om emnet og om, hvad vi ved om psilocybin på nuværende tidspunkt. Han skrev blandt andet, at: "..psilocin, som er det stof, kroppen danner, når man indtager psilocybin, fik menneskeceller til at leve længere i laboratoriet, og at psilocybin øgede overlevelsen hos ældre mus."
  "Studiet har skabt store overskrifter, der hævder, at magiske svampe kan være nøglen til et længere liv."
  "Men jeg har forsket i psykedeliske stoffer som psilocybin i over 20 år – med særligt fokus på dosering hos mennesker og gnavere – og jeg mener, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at det er yderst problematisk at overføre resultaterne direkte til mennesker."
 

 
  Der er muligvis et stort medicinsk potentiale i psilocybin, men naturligvis skal forskningen være i orden, før man begynder at behandle løs på mennesker, som muligvis slet ikke kan tåle behandlingen. Forskel i dosis, kan betyde forskellen mellem gavn og skade.
 

Læs artiklen her  (Videnskab.dk).

Læs også den tidligere artikel  (marts, 2019).

10. september 2025.  

Verdensrummet er ikke bare
god plads til alting

Der er et gigantisk kraftfelt i gang med en enorm
udvidelse bag det hele – eller er der nu også det?
 

 
 
 
Big Bang  teorien
om universets
oprindelse og
ekspansion bliver
traditionelt
præsenteret for os
af astrofysikerne
som den mest sandsynlige række af begivenheder, som definerer vores kosmos. For at illustrere det bruger man traditionelt nogle misvisende begreber – i hvert fald set med buddhistiske briller. Det er begrebet om det ekspanderende verdensrum (sanskrit:  akasha). Ideen om at det er selve rummet, som udvider sig. Den gode buddhist vil derfor spørge, ud i hvilket  andet  rum er det så, at verdensrummet udvider sig? Der er vel også et verdensrum udenfor? Eller hvad?
 

  Med andre ord, er det ikke selve verdensrummet, som udvider sig. Verdensrummet er i princippet ubegrænset – fordi vi ikke kan forestille os en mur eller anden afgrænsning rundt om det hele kosmos. Men hvis det ikke er rummet selv, som ekspanderer, hvad er det så? Einstein, som er far til relativitets teorien, er citeret for at mene, at det er 'the fabric of space' som udvider sig. Det er et rigtigt sjovt navn, der næsten lyder ligesom begrebet 'æter' fra Middelalderens kosmologiske spekulationer. Altså at der er 'noget' i verdensrummet, som strækker sig af en eller anden grund, og alle galakserne, stjernetåger af kosmisk støv, stjerner, planeter og så videre er vedhæftet dette 'noget'. Så 'the fabric of space' må vel oversættes til 'verdensrummets væv' er altså en vævning af 'noget' indeni selve verdensrummet. Dette noget er ikke en ting, og må derfor – logisk set – anses for et kraftfelt. Hvorfor kalder astrofysikerne så ikke dette 'noget' for et kraftfelt? Det har altid undret mig. Der er jo flere andre usynlige kraftfelter i kosmos. Der er vel strengt taget ingen grund til, at man behøver at kalde verdensrummet for andet og mere end blot og bar god plads til alting. Det er i hvert fald den klassiske buddhistiske definition.
 

  Nu er nyheden ikke, at man endelig har fundet ud af, hvori dette kraftfelt består eller feltets skjulte naturlove og bestanddele. Nyheden er, at 'big bang' teorien er fuld af uforklarede huller, som antyder fejl slutninger. Ikke mindst teorien om den 'sorte energi' og 'sort stof' – som af teoretiske grunde formodes at eksistere, hvis teorien skal give mening og en dækkende beskrivelse af det observerede univers. At disse energier og dette stof er 'sorte' betyder ganske enkelt, at disse ikke kan observeres – de er skjulte, antager man. Nye teorier handler også om det 'syngende' univers i sine tidlige stadier af tilblivelse, hvor alting stadig var i en form for plasma tilstand. Når partiklerne koliderede, ville de afgive lyd, antages det.
 

  Men observationerne svarer ikke til teorien. Helt galt gik det, da det nye rum teleskop, James Web teleskopet – begyndte sine observationer. Nu kunne man se et endnu tidligere univers end førhen, men dette tidligere kosmos havde fuldt udviklede galakser og så videre, hvor man havde forventet noget andet. Det har fået nogle astrofysikere til at overveje helt at opgive Big Bang teorien. Imidlertid mangler den måske blot noget om det tilsyneladende grundlæggende kraftfelt, som synes ekspansivt. Og det er vel ikke underligt, at vi fra Jorden ikke kan se alting i universet. Mælkevejen alene, er jo gigantisk og uoverskuelig...
 

Læs artiklen her  (Aeon Magazine, USA).

Læs også den forrige artikel  (juli, 2021).

2. oktober, opdateret den 3. oktober 2025.  

'Longevity' og 'breathwork'

 
En ny dille
blandt folk, som
træner for at
optimere deres
livs stil og for at
kunne leve længe,
har fået et nyt
buzz word:
breathwork.
Åndedræts træning. Teorien bag det er, at 'de fleste' ånder for meget og trænger til at ånde ind og ud noget mindre for blandt andet at mindske stress og opnå ro i sindet og kroppen. Angiveligt fordi man ikke får mere ilt indenfor ved at trække vejret meget; i stedet får man blot mere kultveilte ud af systemet, påstås det. (DR's artikel forklarer ikke, hvorfor det kunne være en dårlig ting, eller hvorfra denne påstand stammer. Det beskrives heller ikke, om påstanden har noget på sig.) Det er naturligvis slet ikke så simpelt. Og det kan også gøres forkert, så man får mere stress af denne slags træning, både i sind og krop. Det ligner desværre anti-gluten dillen, som kun få har gavn af, og som de 'fleste' ville have et nemmere liv uden.
 

  Generelt har langt de fleste mennesker slet ikke brug for at ændre på deres vejrtrækning, når den forløber naturligt. Professor i human fysiologi Lars Nybo påpeger, at kun folk med problemer med deres kultveilte i blodet kan have brug for åndedræts træning. "Medmindre man har en tendens til at blive svimmel hele tiden, til at have et overfladisk åndedræt og til at hyperventilere, behøver man ikke fokusere på at sænke frekvensen af sit åndedræt" – citeres ham for på DR online.
  I DR's artikel om 'breathwork' forklares den biologiske ilt og kultveilte udvekslingen ikke ordentligt. Det er derfor heller ikke soleklart, hvad breathwork faktisk er for noget som trænings form. Men alligevel tror jeg, at det i denne sammenhæng er passende at forklare lidt om, hvordan vi i  Dhama'en  går til vejrtræknings øvelser.
 

I traditionel Dharma er vi lidt forsigtige med at anbefale vejrtræknings øvelser. Vi har dem jo anbragt blandt de  'hemmelige' yoga'er, som for det meste kun praktiseres i  retreat  (herunder 'vase åndedræt' – som dog også læres udenfor en formel meditations tilbagetrækning). Men vi bgynder helst med den enkle, skønt vanskelige,  shamatha meditation, hvor man ikke ændrer på vejrtrækningen, men blot bemærker dens spontane bevægelser, når luften åndes ind og ud naturligt uden brug af en overlagt vilje. Og hvis du udøver denne type træning, får du jo både fred i sindet og kroppen. Det er faktisk en af de mest effektive metoder til at opnå netop det. Og shamatha er ikke engang specielt buddhistisk; det kan anvendes terapeutisk som for eksempel ved 'mindfulness' – som du kan lære mange steder udenfor de buddhistiske samfund og uden, at instruktøren er buddhist.
 

Langt de fleste vil kun opleve eventuel ilt mangel ved større anstrengelser, maraton løb og lignende. Når det sker, er anbefalingen herfra ikke at ånde kraftigt ind, men at ånde helt ud og tømme lungerne så meget som muligt, hvorefter lungerne spontant vil fylde sig med en masse frisk luft, cirka omkring 2 liter, hvis du lykkes med at tømme lungerne helt. Du bør ikke gøre dette mere end nogle få gange om dagen; det er den generelle regel for at undgå at ophidse de 'indre vinde'. Husk på, at vejrtrækning handler om forbrænding i kroppen, hvor vi gerne skal indtage tilstrækkeligt med ilt og samtidigt slippe af med ophobning af kultveilte (CO2). Til kroppens forbrænding skal der jo ilt til og affalds stoffet er kultveilte. For meget ilt i kroppen giver problemer med 'frie radikaler' – som kan skade væv og organer; og for meget kultveilte kan også gå hen og virke forgiftende, skønt kroppen kan vænne sig til meget. Emnet er ikke nødvendigvis noget en yoga instruktør ved noget om. Det er heller ikke ligetil at måle kultveilten i blodet, mens det er ganske nemt at måle ilt indholdet. Som sædvanligt er hverken for meget eller for lidt den rette dosis, og normalt finder kroppen selv ud af det uden din indblanding.
 

De flestes åndedræt reguleres instinktivt af kultveilte niveauet i deres blod. Det er kun os, som lider af KOL og lignende, hvor vejrtrækningen reguleres af behovet for ilt. Men ud over dette er det jo sundt at træne og dyrke yoga; pas blot lidt på med, hvordan du bruger lungerne, som normalt regulerer sig selv helt fint og problemløst. Du vil få fred i både sind og krop ved den enkle shamatha øvelse. Den er ganske vist lidt vanskelig, men det er kun et spørgsmål om tid, hvornår du vil lykkes med meditationen. Mange tror ikke, at de kan lave shamatha, fordi de oplever at få flere tanker og forstyrrelser af  koncentrationen  end førhen. Imidlertid er det faktisk et tegn på fremskridt. Så husk at konsultere din  Dharmalærer  om din meditation, så du ikke misforstår din egen succes – eller andre detaljer, som måske er ved at tage modet fra dig.
 

Læs om det her  (DR).

23. oktober 2025.  

Ny Mahamudra bog

 
 
 
 
Mahamudra mesteren Djampal Zangpo (Bängar Jampäl Zangpo) er forfatter til denne bog, 'Påkaldelse af  Vadjradhara', som nu er blevet oversat til engelsk. Både  Saraha  og  Tilopa  havde  visioner  af Vadjradhara, som i visionen instruerede dem i  Mahamudra. Den nye bog  indeholder også  kommentarer til  Djampal Zangpo's tekst,  forfattet af  den 8.  Karmapa  Mitjø  Dordje,  den meget  kendte  retreat mester  Karma Chagme,  den 15. Karmapa Khakhyab Dordje  og et par stykker mere.  Med i bogen er også  den 8. Karmapa Mitjø Dordje's biografi.
 

  Djampal Zangpo levede i 14 hundrede tallet. Han tilbragte 18 år i meditativ tilbagetrækning og var elev af den 6. Karmapa Thongpa Døndæn. Således blev han  Lama  for den 7. Karmapa Tjødrag Gyamtso. Djampal Zangpo blev lovprist af den 8. Karmapa Mitjø Dordje og den 8. Situpa. Bogen er oversat af Artur Przybysławski.
  Disse informationer om bogen stammer fra forlaget, Rabsel Publications. Det er ikke en anmeldelse.
 

Du kan få bogen her  (Rabsel Publications).

29. oktober 2025.  

Ny dom i Tibet sagen

Så flager vi igen for et frit Tibet

  Østre Landsret har nu stadfæstet en dom fra byretten, hvor to tidligere politi ledere blev dømt for at lyve under en retssag om ulovlig beslaglæggelse af flere tibetanske flag under en demonstration i 2012.  "Daværende vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og den tidligere politikommissær Henrik Oryé er dømt for at have løjet i retten om, hvordan politiet i København håndterede Kina-kritiske demonstranter."  Skrev DR og fortsatte:  "Claus Hjelm Olsen ledede hele operationen under det kinesiske statsbesøg i 2012, og Henrik Oryé var indsatsleder på gaden."
 

Demonstranterne mod det kommunistiske kinesiske imperiums præsident Xi og hans regerings undertrykkelse af  Tibet og omegn, blev ulovligt frataget de Tibet flag, som de flagede med under demonstrationen i 2012. Det var ulovlig beslaglæggelse af privat og lovlig ejendom samt en krænkelse af ytrings friheden. Selve Grundloven blev brudt af disse politi folk. Der blev så efterfølgende i retten løjet om, hvorvidt der var afgivet en ordre til politi betjentene om at foretage sådanne beslaglæggelser; det nægtede politi lederne var tilfældet og skød således ansvaret over på de enkelte betjente, som foretog beslaglæggelserne. Imidlertid fandtes der faktisk en sådan ordre, hvilket politi ledelsen søgte at skjule for byretten. Og det går jo altså slet ikke.
 

  Det var dog ganske dejligt, at de sådan løj og skabte sig. Ellers ville ingen have bemærket de tibetanske flag. Og det var jo altså tilbage i 2012, mens vi nu skriver 2025. I 13 år er sagen blevet diskuteret offentligt. Selvom statens hensigt var så lidt opmærksomhed som muligt omkring demonstranterne. Så bliv ved med det, tak. Der er ikke noget bedre end gratis reklame. Man må jo sige, at hele Danmarks befolkning nu kender til Tibets nationale flag takket være denne skandale i politiet. Før demonstrationen i 2012 var det mere eller mindre ukendt, at Tibet havde et nationalt flag. Og endnu mindre, hvordan det så ud. Det er jo et usædvanligt flot flag med et ganske særligt design med to  sneløver  og  de 3 ædelsten  i midten af en opstigeende sol.
 

Ikke blot har denne sag atter engang gjort den kommunistiske kinesiske besættelse af Tibet kendt og foragtet; det er også lykkedes for politiet stik imod deres hensigt, at sprede demonstrationens budskab over hele Danmark og gentaget denne succes mange gange ved at lyve, bortforklare og gennemføre flere lange retssager og kommisions høringer. Tusind tak for det. Tibet fortjener al denne opmærksomhed.
 

  Nu må vi så håbe på, at sagen bliver anket til Højesteret, så vi atter og igen kan flage for et frit Tibet. Og gøre opmærksom på det kommunistiske kinesiske imperiums overgreb på tibetanerne og uighur folket blandt andre; krænkelse af menneskerettighederne og folkets ret til selvbestemmelse og så videre.
  Også en stor tak til det kommunistiske kinesiske imperiums repræsentation i Danmark for at være så besværlige og insisterende; uden deres enøjede stædighed og misforståede stolthed var denne sag aldrig blevet til noget.
 

Læs om det her  (DR).

Læs også om en enkelt mands demonstration i 2018  (DR).

Læs også den forrige artikel  (november, 2023).

4. september 2025.  

Lama'en har det bedre

Tendar Olaf Høyer er ikke så syg mere

 
  Jeg har fået det bedre i løbet af denne sommer. Det var en slem forværring af min KOL sidst i vinteren, som havde et meget langt forløb, så jeg begyndte først at få det godt igen i maj. Og var først uden infektion i lungerne i juni. Det føles meget bedre, men jeg har blot sneget mig over grænsen fra stort besvær – til at jeg dårligt tåler at anstrenge mig. Men det betyder, at jeg igen selv kan købe ind, så længe jeg har min bil. Samt køre mig nogle ture for at se på landskabet. Jeg kan jo ikke gå en tur i skoven mere. Jeg orker heller ikke at køre på min havetraktor, men der har heldigvis været flere, som er kommer og slået græsset for mig. Folk er også kommet og hjulpet til med oprydning i huset. Tusind tak til alle, som har støttet mig.
 

 
Der er stadig meget at lave og gøre, og græsset gror jo hele tiden frem igen og igen. Så jeg vil meget gerne modtage hjælp til have og oprydning, som jo er forstadiet til at kunne flytte uden alt for mange problemer. Og også lidt af en nødvendighed for at kunne sælge huset.
Nu håber jeg så, at den kommende vinter ikke bliver så slem som sidst; men denne gang har jeg min ilt maskine. Det er den, som har gjort den store forskel. Når jeg nu er i ro og uden anstrengelse, for eksempel lige nu foran computeren, og ilt maskinen kører, har jeg en næsten normal ilt koncenration i blodet på omkring 95%. I vinters lå den på 89% til 90%, før iltmaskinen kom. Det er først rigtig farligt, når ilt koncentrationen falder til under 84%. Det oplever jeg sjældent og kun kortvarigt.
 

 
Lolland Kommune har i mellemtiden besluttet, at jeg ikke er kvalificeret til en ældrebolig. Det var overraskende og undrer os alle. Det har også sat mig i en tænke pause. Jeg er jo glad for at bo her. Jeg kan blot ikke længere klare at udføre vedligehold eller haven. Men helst vil jeg faktisk blive boende. Rettidig omhu tilsiger imidlertid, at jeg nok bør finde et andet sted at bo, hvor der er en vicevært for eksempel. Det er blot på ingen måde klart, hvor det burde være henne. Det var ret svært at finde frem til mit nuværende sted, hvor jeg har boet siden 2002. Det tog mig et år at finde det her. Så alt i alt bliver det i hvert fald først en gang til næste år, at jeg flytter herfra, hvis det altså sker så hurtigt. Lige nu føler jeg mig ret usikker på, hvad jeg bør gøre.
 

Læs også den tidligere artikel  (maj, 2025).

6. september, opdateret den 12. september 2025.  

Lama Sherab Gyaltsen Rinpotje er død

 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karmapa skrev
på sit netsted:
  "I have known
Lama Rinpoche
since I was a
child, and ever
since our first
meeting Lama
Rinpoche has
always looked
after me, like a
loving grand-
father, with the sole aspiration to fulfil the late Shamar Rinpoche’s wishes, right up until to the last breath of his life. Fulfiling these wishes, as well as the commitment he had made to the great 16th Karmapa, meant nothing other than dedicating his life to the practice of Dharma – and Lama Rinpoche was the very embodiment of this dedication."
 

Læs artiklen her  (Karmapa's netsted).

Læs om Sherab Gyaltsens liv her  (Tricycle Magazine, New York).

16. september 2025.  

Lovende forsøg med lodrette solceller

 
 
 
Nu kan
bønderne både
tappe solen for
strøm og dyrke
markerne, hvor
solcellerne står
lodrette. Denne
måde at holde
solceller på markerne griber om sig, skønt det endnu ikke er blevet normen. De lodret stående solceller er lidt mindre effektive end de sædvanlige med en hældning i forhold til solen. Afgrøderne på Aarhus Universitets forsøgs mark er også knap så udbytterig som en almindelig mark, men kombinationen gør, at vi som samfund ikke taber særlig meget landbrugs jord. Man kan så argumentere, at solceller først og fremmest bør sættes op på tage og over parkeringspladser, før de får lov til at optage landsbrugs jord.
 

Læs om det her  (DR).

Læs også den forrige artikel  (februar, 2023).

21. september, 22. september 2025.  

Gode dyder skaber profit i Kina

Statistik  viser,  at  buddhistisk  indflydelse
tilsyneladende får kinesiske firmaer til at betale
udbytte af aktier og udvise social ansvarlighed oftere
 

 
 
 
En artikel i online magasinet Aeon omhandler en kinesisk parallel til den vestlige verdens 'protestantiske' moral, som influerede den gryende kapitalisme i Vesten. I Kina er sociale dyder baseret på Konfucianisme, Buddhisme og Taoisme; rent bortset fra at folk jo også har sociale instinkter og en naturlig moral følelse overfor andre, samfundet og miljøet generelt. Kender man lidt til Kina, er det måske ikke så overraskende. Kineserne har altid  været dygtige forretnings folk.  Men denne artikel går i dybden  og har undersøgt  Kina  geografisk  med  statestik,  for at finde en religiøs indflydelse  på aktie selskabers udbetaling  af udbytte  eller dividende, som det jo også kaldes. Her er et citat:

"In our study, we examined more than 33,000 firm-year observations of publicly listed non-financial firms across China from 2009 to 2023. To measure local religious influence, we geocoded Buddhist and Taoist temples, monasteries and shrines from official registries and counted how many influential institutions were located within a 100 km radius of each firm’s headquarters. This provided a spatially grounded proxy for the spiritual environment surrounding each company. To test the robustness of our findings, we experimented with multiple alternative measures of religious influence. These included expanding the radius (to 200 km and 300 km), calculating religious institution counts at the provincial and city levels, and adjusting for area size by computing religious institution density per 10,000 sq km. We also cross-validated using more recent 2022 records of registered religious institutions."

"The results were striking. Firms in more religious regions were significantly more likely to pay dividends – and to pay more when they did. Even after controlling for company size, profitability and state ownership, the pattern held: proximity to temples strongly predicted generosity to shareholders. We tested every angle – alternative measures, lagged models, instrumental variables – to rule out confounding factors like regional wealth. Yet the link persisted. It was as if the invisible hand of culture was nudging firms toward a more shareholder-friendly habit in those heartlands of Buddhism and Taoism."

"Digging deeper, we faced another question: were all religious influences created equal? Buddhism and Taoism, though often blending in folk practice, are distinct traditions with different teachings. Our analysis in fact revealed a notable contrast: Buddhism’s impact on corporate payouts was significantly stronger than Taoism’s."
 

Læs artiklen her  (Aeon Magazine, USA).

3. december, opdateret den 18. december 2025.  

Kadjy Mønlam i Bodhgaya

15. til 21. december 2025

Den 17. Karmapa Thaye Dordje ved Kadjy Mønlam 2024.
Den grønne søjle  med blomster guilander for neden,
understøtter  et af Bodhi træets mange gamle grene.

  Kadjy  Mønlam  afvikles ganske snart i  Bodhgaya  i Indien, hvor  Buddha Sakyamuni  opdagede  Nirvana  for 2600 år siden. 'Den store kongebøn' recitationer og andre ritualer, indvielser og lamadanse finder alle sted ved denne lejlighed. Det er blevet en fast tradition at afholde disse ting under  Bodhi træet, hvor Buddha sad, da han blev oplyst. Lamadansene og indvielserne sker hos  Beru Khyentse Rinpotje's  kloster, lokalt kaldet for 'Karma Tempel' i nærheden. Lamadansene finder sted et par dage før ritualerne starter ved  Mahabodhi Templet.  Karmapa Thaye Dordje  vil lede det hele med deltagelse af mange andre  Lama'er,  munke,  nonner  og  lægfolk.
  Det hele vil blive streamet på Karmapa's netsted.
 

Læs om det her  (Karmapa's netsted).

Følg streamingen her  (Karmapa's netsted).

26. december 2025, opdateret den 11. januar 2026.  

Mipham Rinpotje  er død

Karmapa  har  mistet  sin  far

Den 3. Mipham Rinpotje.

  Den 17. Karmapa Thaye Dordje's  far, den 3. Mipham Namgyal Gyatso Tshodjung Gyepe Dordje Rinpotje, er afgået ved døden. Han var den anden  Tulku  af den 'store' berømte Mipham Rinpotje, som var en  Nyingma  mester og forfatter til mange bøger. Mipham Rinpotje boede en stor del af sit liv i  Kham  og Golok, på den første 'store' Mipham Rinpotje's kloster  Djunyung Gompa. Den tredje Mipham Rinpotje blev født i 1949 og blev genkendt som Mipham Rinpotje's  genfødsel  (yangsi) af Tengye Rinpotje, en anden Nyingma Lama fra Lab Kloster i Kham.
 

  Tengye Rinpotje var selv en stor mester, som i 1959 demonstrerede 'regnbue kroppen' ved sin død at forsvinde i et regnbue lys uden at efterlade sin døde krop, som således var sporløst væk og borte på et øjeblik. Det siges, at der var mange vidner til det.  (Angiveligt forvandles hele kroppen med alt sit biologiske liv til et stærkt lys; nogle gange efterlades hår og negle.)
 

  Det hedder sig ellers, at den første Mipham Rinpotje fortalte sin gode elev Lama Øsel, at  'jeg vil ikke inkarnere mere'  – kort tid før hans død. Men Klosterets munke var åbenbart ikke særlig overbeviste om, at det kunne have sin rigtighed.  (Vi ved faktisk ikke ret meget om denne Lama Øsel's troværdighed.)  Den anden Mipham Rinpotje viste sig imidlertid at være en prins fra kongeriget Derge, hvis territorium også omfattede Klosteret. Han blev konge og havde ikke tid til at tage sig af Klosteret, men sørgede for det ved sin repræsentant.
 

  Den tredje Mipham var så Karmapa's far. Han var så lidt uheldig, kan man sige, ved at blive født samme år som det kommunistiske kinesiske imperium startede sin invasion og besættelse af både Kham og Tibet. De første 10 år af besættelsen var ikke alt for slem og forfærdelig, skønt der var oprør allevegne.
 

  Mens der foregik store ødelæggelser og beslaglæggelser i hele  det tibetanske kultur område  i de følgende år, hvor mange Lama'er og munke blev tvunget væk fra klostrene, fik Mipham Rinpotje lov til at blive boende i sit kloster Djunyung Gompa på grund af sit skrantende helbred. Han var i retreat i 15 år i et lille hus oven over Klosteret, mens rødgardister huserede og hærgede i området. De ødelagde blandt andet Klosteret, men lod Lama'en være. Måske fordi han var ven med den forrige Panchen Lama, som dengang havde stor politisk indflydelse på det kommunistiske kinesiske imperiums repræsentanter i området.
 

  Da den religiøse undertrykkelse i det tibetanske kultur område lettede noget i firserne og halvfemserne, genopførte Mipham Rinpotje det ødelagte Djunyung Kloster. Senere flyttede Mipham Rinpotje med familien til Lhasa, hovedstaden i Tibet. Da hans søn udvandrede til Indien som den nye 17. Karmapa, fulgte Mipham Rinpotje efter med sin kone, Karmapa's mor. Mipham Rinpotje fik et alvorligt hjerte tilfælde år tilbage, men overlevede, skønt det har svækket ham i hans senere år.
 

Læs mere her på Karmapa's netsted

Ligbrændingen vil finde sted den 10. februar 2026 hos KIBI i New Delhi  (Karmapa's netsted).