Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Klik her, så åbner den næste side...

oplevelse

 

Klik her for denne side som PDF fil til bedste udskrivning.Hvad er en oplevelse?                

Vand falder ned i en klippe p√łl og laver ringe i vandet, foto: Lama Olaf H√łyer. 
 Bodhisatva  Avalokitesvara  har forfattet  Hjertesutra'en,  som forklarer emnet  'oplevelse'  og  pradj√Īa.  Det var dejligt.
 1) basis:   en oplevelse baserer sig p√•  alaya,  sindets rummelighed,  og p√• sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden.
 2) tilblivelse:   n√•r sindet  (skt.: citta)  forstyrres af sansning  (skt.: sparsa)  i den f√łrste  skandha, som n√•r en regndr√•be falder i en s√ł,  folder de f√łlgende  4 skandha'er sig ud som ringe i vandet.
 3) omfang:   oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser, bem√¶rker og reagerer p√•, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  m√•ske, en fort√¶lling eller en erindring.
 4) manifestation:   verden er en oplevelse, kroppen er en oplevelse, al slags bev√¶gelse  (skt.:  vayu; tib.: lung, ‘vind’ - energi)   og sind  (skt.: citta)  er ogs√• oplevelser.
 5) helhed og bestanddele:  enkelthederne i oplevelserne kaldes for  'dharma'er(= enheder).  En oplevelse er ogs√• i sig selv en dharma,  som best√•r af disse andre dharma'er. S√•ledes betyder dharma ikke blot en oplevet enhed, men ogs√• den ‘begivenhed’, at denne ‘enhed’ opleves.  Det hele foreg√•r i  dharmadhatu, dharma'ernes omr√•de eller dimension. Dharmadhatu er s√•ledes n√¶sten synonymt med  ‘alaya’  (l√¶s mere om det i artiklens slutning). Alaya betyder simpelthen en ‘beholder’  og dharmadhatu ‘dharma’ernes dimension’. ‘Alaya’ er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med - og inklusive - de 5 skandha’er  er dharma’er.

tomt billede, s√• din browser viser ikke noget billede. Dette 'ikke-eksisterende billede er anbragt her  for at holde teksten p√• plads mod h√łjre. 6) vigtighed:   da  Buddha Dharma, Buddha's L√¶re,  handler om at bringe al slags  lidelse   til oph√łr  og etablere vedvarende  lykke  (de  4 √¶dle sandheder),  er det vigtigt at bem√¶rke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor unders√łger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foreg√•r,  som altid er i sindet.

 7) virkelighed:   sind og oplevelser er to sider af det samme. Sindet er f√łrst og fremmest en beholder  (alaya) for oplevelser,  men sindet er ogs√•  en virksomhed,  en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortl√łbende proces  - ligesom v√¶vning.  F√łrst er der ikke noget,  s√• bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning  og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (l√¶s artiklen:  de 5 skandha'er),  som ogs√• er strukturen  for sindets virksomhed. Processen ved dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt genneml√łb af de 5 skandha'er finder sted  i det s√•kaldte:  bevidste √łjeblik   (mere om det senere).

Click here to get to the topDet foreg√•r  s√•ledes:





1. Skandha








2. Skandha



3. Skandha










4. Skandha




















5. Skandha
























 


alaya

  ÔÉĘ
sparsa


  ÔÉĘ
rupa



  ÔÉĘ
vedana


  ÔÉĘ
samdj√Īa

  ÔÉĘ


ÔÉĘ    ÔÉĘ
dj√Īeya / vidj√Īapti

  ÔÉĘ


  ÔÉĘ
samskaras

ÔÉĘ    ÔÉĘ   ÔÉĘ
caitasikas /cetana / kleshas
   ÔÉĘ



   ÔÉĘ
manas


   ÔÉĘ



   ÔÉĘ


   ÔÉĘ
manovidj√Īana



vidj√Īana


















klistha-manovidj√Īana


alayavidj√Īana
 


- sindets rummelighed og klarhed
   (= Buddhanaturen)  er basis for:

- ‘sansning’  (ordret:  kontakt  - sanse evne [skt.: indriya]  forstyrres af forbindelse med sanse stimulans, skt.:  visayas), hvorved:

- 'opfattet sanse genstand'  (ordret:  'form'),
 opst√•r i rupa skandha. 
‘Formen’  er  i sindet   - ikke
i omgivelserne  (herom senere) .  Straks f√łlger:

- 'f√łlelse'  (behag, ubehag eller neutralitetved denne sansning og sanse genstand. Derp√• indtr√¶ffer med det samme:

- 'opfattelses skandha'en',  hvori de forskellige slags sansning, som  opstod hver for sig som farver, lyd, lugt, smag o. s. v.  i deres individuelle forl√łb gennem 1. og  2. skandha,  nu sammenf√łjes i en helheds opfattelse som:

- 'det mentale indtryk'  og  'kendelsen'  eller  'genkendelsen'  af  indtrykket. De opst√•r begge i samme   fortolkning.  S√• samdj√Īa skandha danner  ‘fortolkede mentale indtryk’.  Dette bevirker:

- samskara skandha,  reaktion p√• de fortolkede mentale indtryk. Der er 3 slags reaktioner:

- de 'erfarings baserede sindstilstande'   (inkl. erfaringerne)  og 'viljen-som-vane'  (cetana) reagerer p√• indtryk  samtidigt med  de  spontane emotionelle reaktioner  (kleshas).  Resultatet er:

  - fremkomst af sindelag eller mentalitet og tanker, som opst√•r fra bearbejdningen af de mentale indtryk ved  disse f√łr-bevidste  reaktions m√łnstre.  Herved fremst√•r  'manas'  som  ‘reaktive sindstilstande’ med begreb  (caitasika), hensigt  (cetana)  og en  eller anden grad af lidenskab  (klesha) - [mental reaktion = ‘hvad er min erfaring?’ - ‘hvad vil jeg?’ - ‘hvad f√łler jeg?’]. De opst√•r s√• i:

 -'sinds-bevidstheden',  som f√•r skikkelse  af disse  'manas'. Bevidsthed om  'manas'.  Der er ogs√•:

- 'sanse-bevidsthed'  (5 slags),  som f√•r skikkelse af ‘rupas’, sanse genstande, 'dj√Īeyas',  de mentale indtryk og  deres fortolkning,  ‘vidj√Īapti’.  De 5 slags sanse bevidsthed opst√•r samtidigt med 'manovidj√Īana',  som ogs√• er en  sanse bevidsthed,  hvor  'manas'  b√•de er  de mentale reaktioner, som giver denne bevidsthed skikkelse, og sanse genstande for  'manovidj√Īana'   (- 'manas'  bliver til  egentlige sanse genstande,  n√•r de sendes p√• et nyt genneml√łb  af de 5 skandha'er,  for eksempel  n√•r man t√¶nker p√• noget.  'Manas'  opst√•r da som  'rupa'  i den  1. skandha  og s√• videre).  Ved bevidsthed  ‘belyses’  sindets indhold,  hvilket er den f√¶rdige oplevelse.  Refleksion kr√¶ver mange s√•danne genneml√łb  (skt.:  santana) af de 5 skandha’er.

- er som manovidj√Īana, men opfatter  'klesha manas' eller 'kleshacittas'  (klistersind).

- 'rummeligheds bevidstheden'  opfatter  'alaya',  ikke sindets indhold som s√•dan, men placeringer og relationer.  Vigtig for   (skt.)  smriti, v√•gent n√¶rv√¶r eller v√•gent tilstedev√¶r , for          meditation  (sadhana) samt for sikkerhed i trafikken.

 


Click here to get to the top 


Manas, cittas & Dharmadhatu 
  - og hvad bliver der af skandha'erne, n√•r de ikke er i brug?    
                     
 

                Bem√¶rk venligst, at udtrykket  'manas,'  som brugt for oven, synes synonymt med begrebet  'cittas'. Det er det dog ikke helt. Citta er sindets manifestation eller det 'manifeste sind' for alle sanse-bevidsthederne  (skt.: vidj√Īanas),  mens  'manas'  kun er  'manifest sind'  for manovidj√Īana, sinds-bevidstheden.  S√• cittas er udover manas ogs√•:  vedanas, dj√Īeyas og vidj√Īaptis.  Man kan s√• diskutere om 'rupa' er citta, men hvis rupa ikke er citta, s√• tilkender man sansning en transcendent virkelighed i forhold til sindet, som ikke svarer til erfaringen  (skt.: pratyaksha)  - og som derfor er  psykologisk urealistisk. Dette erkendes ved  (skt.)  pramana. De 5 skandha'er er ogs√•  'cittas', n√•r de opleves som  'dharma'er', b√•de ved  (skt.) pratyaksha,  direkte erfaring,  og som  (skt.)  manas,  ‘tanker og begreber’  om emnet (- dette tema  diskuteres i artiklen:  Vaibhashika,  af Shamar Rinpotje). S√• cittas betyder lige s√• meget ‘oplevelser’ som ‘sind’.
                 

                 Oplevelser er i en anden forstand begivenheder (skt.: dharma'er). Dharmadhatu er omr√•det for  de 18 dhatus  og dharma'erne.   Dharma'erne er karakteriseret ved dimensionalitet, hvilket vil sige, at dharma'erne altid  'fylder'  noget i dharmadhatu. S√•ledes kan ‘fysiske’ dharma'er  (skt.: rupas)  som sansegenstande, beskrives ved h√łjde, l√¶ngde, bredde, samt karakter, kvalitet, aktivitet og relation  (7 dimensioner - udover de 18 dhatus, som angiver relativ position - alt i alt 25). Er det en lyd, er dimensionaliteten en svingning og s√• videre. For at give plads, udfoldelse og relativ position til alle disse dimensioner, m√• dharmadhatu selv v√¶re en  s√¶rlig  dimension, som form√•r at omfatte og indbefatte,  ikke blot al slags dimensionalitet ved dharma'erne, men ogs√• ‘tid’ ved  (skt.santana, str√łmmen af begivenheder  (dharma’er)  gennem de  bevidste √łjeblikke, og ‘ikke-tid’ ved de indholdsl√łse mellemrum mellem de bevidste √łjeblikke  (se under:  bardo  om begrebet  mellemrum eller mellemtilstand).
                Click here to get to the top


                 

      Buddha statue fra Sarnath, Varanassi, Indien. Et ‘bevidst √łjeblik’ er en enkelt  sammensat oplevelse  i et enkelt genneml√łb af de 5 skandha'er  (at oplevelsen er  ‘sammensat’  betyder, at den bliver dannet i 5 trin ved skandha’erne).  Det n√¶ste bevidste √łjeblik er det n√¶ste genneml√łb.  Imellem s√•danne to √łjeblikke er der ingen skandha'er,  ingen bevidsthed  (vidj√Īana)  - ingenting, fordi  forskellen p√• to genneml√łb af skandha'erne ikke kan best√• af skandha'er.  Der er heller ingen tid, fordi der ikke er nogen bev√¶gelse af noget som helst. Der er ingen dimensionalitet, fordi der ikke er nogen udfoldelse af noget. Der er s√•ledes heller ikke noget i mellemrummet, som m√•tte kunne for√•rsage det n√¶ste bevidste √łjeblik.  Det er et  nulpunkt  (skt.: sunya)

                 Man kan s√• argumentere, hvilket  Vaibhashika  filosofien g√łr, at to √łjeblikke er s√• t√¶t p√• hinanden, at det oph√łrte √łjeblik ‘parfumerer’ det efterf√łlgende, fordi to √łjeblikke ikke adskilles af  et tidsrum. N√•r √łjeblikket oph√łrer, begynder det n√¶ste straks. Imidlertid er der jo netop kategorisk forskel p√• to √łjeblikke. Det n√¶ste √łjeblik begynder f√łrst, n√•r det forrige er overst√•et, s√• der er et ‘hul’. Denne forskel er markant, fordi der ikke sker noget, som m√•tte kunne konstituere en egentlig forbindelse. Der er ingen duft af fortid i nulpunktet og intet til at transportere lugten.  S√• forbindelsen mangler

                 Dette indholdsl√łse nulpunkt, som gentages utroligt mange gange p√• blot et enkelt sekund, er meget mystisk, fordi man ikke kan karakterisere dette  'ikke-√łjeblik'  p√• nogen som helst m√•de.  Denne mystik har naturligvis heller ikke nogen  essens. Mellemrummets  'intethed'  er en  fortolkning p√• grund af frav√¶ret af  karakteristika. Det er faktisk umuligt at vide noget om. Pandit  Yashomitra  skriver: ”Det, som er √łjeblikkeligt [af natur], kan ikke bev√¶ge sig fra et sted til et andet. Det, som [eksisterer] √łjeblikkeligt, forsvinder p√• stedet, hvor det viste sig.”  (Citat fra Herbert G√ľnther’s bog: Philosophy and Psychology in the  Abhidharma, side: 147). Det klassiske eksempel fra Abhidharma p√• ‘√łjeblikkelighed’ er flammerne fra et b√•l.
                 

                 Det vi kan sige er, at  dharmadhatu er det eneste, vi kender, som kan r√¶kke fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, fordi dharmadhatu omfatter alle dimensioner, inklusive 'tid', s√• det forekommer logisk  (skt.: pramana), at dharmadhatu ogs√• indeholder 'ikke-dimensionalitet'  og  'ikke-tid'. Det er ved det indholdsl√łse nulpunkt, at  dharmadhatu  √•benbart overskrider tid  (- fordi der ikke er tid i mellemrummet,  se ogs√• under:  santana).  S√• uden at  v√¶re  forbindelsen, g√łr dharmadhatu den mulig.  Det nuv√¶rende bevidste √łjeblik har naturligvis sin √•rsag i det forrige, bevirker det n√¶ste og s√• videre  - der kan blot ikke fastsl√•s eller erkendes nogen som helst forbindelse mellem √łjeblikke, sk√łnt der er en klar sammenh√¶ng.  Det er som en perlek√¶de uden snor, hvor perlerne alligevel h√¶nger sammen, som om en usynlig kraft f√•r dem til at anbringe sig i en 'serie'  (santana).
                 

                Click here to get to the top

                 Det er p√• denne m√•de, at de 5 skandha’er  b√•de kan  eksistere momentant  og i √łvrigt  ‘ikke-v√¶re-til-stede’  som ‘potentiale’  (- det samme g√¶lder i √łvrigt samskaras og  'karma fr√ł' -  skt.:  bidjas).  Det eneste sted vi  kender, hvor samskaras, bidjas og skandhas  kan  befinde sig, er i dharmadhatu, men samskaras og bidjas opleves kun, n√•r de aktiveres som reaktion p√• de ‘fortolkede mentale indtryk’. S√• kaldes de for ‘caitasikas’  - ‘manifeste’ samskaras. I √łvrigt m√• betegnelsen samskaras betyde  'passive'  mentale reaktions m√łnstre, som ikke har nogen oplevet virkelighed. Derfor m√• de i s√•danne tilf√¶lde v√¶re  'uvirkelige'. Hvor er de s√• henne i deres  'ikke-tilstedev√¶rende potentiale'  (ubevidsthed)? N√•r vi ikke vil anerkende  'transcendens'  og spekulativt anbringe dem et andet sted  (som for eksempel psykoanalytikere og hjerneforskere g√łr), m√• disse samskaras v√¶re i dharmadhatu p√• en  potentiel, ubestemt og ubevidst m√•de. Det kan de godt v√¶re, n√•r dharmadhatu b√•de omfatter  og indbefatter 'tid'  og  'ikke-tid' - samt 'dimensionalitet'  og  'ikke-dimensionalitet.’ Ikke-dimensionalitet er f√łlgen af ikke-tid, og dimensionalitet af tid. Ingen udfoldelse uden tid til det. 
                 (Beregning af relativ udfoldelse og bev√¶gelse  er  tid. Det er derfor, at der ikke er  ‘tid’  i nulpunktet, hvor der  jo ikke foreg√•r noget,  og derfor er der heller ingen bev√¶gelser. I det bevidste √łjeblik er der en bev√¶gelse fra sansning til fuld bevidsthed og derfor ogs√• tid til bev√¶gelsen, sk√łnt det er et ufatteligt kort tidsrum. Hvis vi imidlertid analyserer de enkelte skandha’er, som vi gjorde med de forskellige bevidste √łjeblikke, finder vi, at der ogs√• er et nulpunkt mellem de enkelte skandha’er. S√• de eneste virkelige bev√¶gelser sker indenfor den enkelte skandha. S√• den oplevede tid eksisterer s√•dan set kun meget momentant.)
                 

                 Problemet med potentialets opbevaring og senere manifestation over 'tid' ses for eksempel n√•r en 'begivenhed' (dharma)  s√¶tter spor i sindet som 'karma fr√ł potentiale'  (bidja),  men der kan g√• √•rtusinder f√łr dette 'fr√łs' potentiale manifesteres og bliver til en 'begivenhed'. Opbevaringen er ikke noget problem, n√•r vi medregner 'ikke-tid' som en ekstra dimension. S√• beh√łver vi ikke √łjeblikkelig udligning af potentialets energi. Herved kommer 'ikke-tid' til at ligne et batteri, men 'ikke-tid' er ogs√• 'ikke-dimensionalitet', s√• der kan ikke v√¶re noget batteri, selvom der er potentiale. Det er ret umuligt at opbevare noget i denne dimension, s√•  Asanga's  brug af begrebet 'alaya' som et lager er   figurativt,   hvilket jeg straks vil forklare.
                 

                  I dimensionen af 'ikke-tid' kan man ikke sige, at det 'ubestemte potentiale' opholder sig eller eksisterer, for det skulle vi i s√• fald bruge noget tid p√•, men der er ikke tid til noget. Tiden findes ikke her, og intet er i bev√¶gelse, s√• det 'ubestemte potentiale' er ogs√• 'ikke-eksisterende' i nulpunktet.  Det er jo fuldst√¶ndig paradoksalt, indtil vi forst√•r nulpunktets 'ikke-tid' som en d√łr mellem alle mulige forskellige tidspunkter. S√• det  'ubestemte potentiale' findes s√•dan set kun  for en observat√łr.  I den s√•kaldte virkelighed  passerer potentialet direkte  fra sin impuls ved et hop over 'ikke-tid' til det n√¶ste tidspunkt  for de 'rette  √•rsager og betingelser', hvor der s√• sker en 'begivenhed'. Hvad ang√•r den enkelte dharma, sker der en umiddelbar udligning af potentialets energi, selvom der g√•r tusinde √•r fra √•rsag til virkning for den nysgerrige iagttager.
                 

                 Forholdet mellem tid og ikke-tid forekommer mig meget sammensat og uberegneligt. P√• grund af energien i avidya  (uvidenhed)  bliver 'potentiale' til 'begivenhed', men p√• grund af  'ikke-tid'  ved vi aldrig, hvorn√•r det sker. Potentialet er 'ubestemt', s√• l√¶nge det ikke m√łder 'de rette √•rsager og betingelser', som matcher potentialet.
                 

                 Sindet synes at foretage et hop fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, uden at v√¶re tilstede i nulpunktet. Sindet t√¶nder og slukker simpelthen, og skifter ligesom  'fase'  fra  'potentiale' til 'eksistens' og tilbage igen. N√•r sindet har slukket ved oph√łret at det bevidste √łjeblik, t√¶nder det igen ved sansning (skt.:  sparsa  - p√• Asanga og Vasubandhu's tid for 1600 √•r siden, havde man ikke dette begreb om 't√¶nd og sluk', s√• udtrykket findes ikke p√• sanskrit. I  stedet omtales ‘forstyrrelse’ af ‘indriyas’ ved ‘sparsa’, hvilket foruds√¶tter forudg√•ende ‘ikke-forstyrrelse’, som er vores nulpunkt). S√• sansning er ogs√• meget mystisk, fordi sparsa kan ‘t√¶nde’ for sindet.  Mystikken for√•rsages af:  avidya, uvidenhed.
                Click here to get to the top


                 

                Buddha statue  fra Sarnath: Buddha underviser.

                Alaya er s√•ledes alligevel ikke helt synonymt med  dharmadhatu, for p√• en m√•de g√•r alaya til grunde ved hvert eneste √łjebliks oph√łr, sammen med alayavidj√Īana og alt andet i forbindelse med  - og inklusive - de 5 skandha’er, fordi sindets rummelighed kun kan siges at eksistere, n√•r der rummes oplevelser. Det g√łr rummeligheden jo kun i  det bevidste √łjeblik.  Pointen er,  at vi ikke ved,  p√• hvilken m√•de alaya  m√•tte kunne eksistere  mellem √łjeblikke  - i ‘ikke-√łjeblikket’. I mellemrummet m√•tte alaya v√¶re mindst lige s√• meget ‘ikke-rummelighed’ som rummelighed, fordi intet rummes.  Overfor sp√łrgsm√•let:  hvad er rummelighed uden den rummer noget? - m√• naturligvis ethvert begreb give op, fordi rummeligheden defineres ved sit indhold.
                 

                  Dharmadhatu er s√•ledes den bedste beskrivelse, fordi det er dimensionernes dimension  - for at kunne v√¶re det, m√• dharmadhatu ogs√• omfatte og indbefatte ikke-dimension og  ikke-tid.   Begrebet dharmadhatu udtrykker oplevelsens helhed uden ’entydighed’.  Det er hverken singularitet eller absolut rummelighed. Hvis s√•dant findes, er det i dharmadhatu sammen med sin mods√¶tning: ikke-singularitet og ikke-rummelighed.
                 

                    Asanga bruger udtrykket 'alaya' synonymt med dharmadhatu, fordi det for  Cittamatra filosofien  er indlysende, at rummelighed og ikke-rummelighed blot er to sider af det samme (skt.: sarma - l√¶s om det i artiklen: Om opfattelsen 5, Dharmadhatu). Asanga skelner mellem en 'oplevet dharma' (skt.: yavad-bhavikata , dharm’ens eksistensform som en ‘begivenhed’) og dharma'ens 'element-hed'  (skt.: yathavad-bhavikata– dharma'ens potentiale, og p√•viser den samlede  (skt.: sarvata)  forst√•else  (skt.: artha)  af virkeligheden som best√•ende af begge to, betingede af √•rsager og omst√¶ndigheder samt sunyatam√•den hvorp√• dharma'erne vekselvis kan eksistere og ikke-v√¶re-til. Det kan de, fordi de  ikke har nogen essens,  men opst√•r, viser sig og forsvinder i samspil ved s√•danne   √•rsager og betingelser (den grundl√¶ggende √•rsag er dels avidya, dels dharmadhatu. Den grundl√¶ggende betingelse er bevidsthed , vidj√Īana).
                 

                 Dimensionen 'ikke-tid' er en vanskelig st√łrrelse, men en yderst logisk 'd√łr', som avidya kan g√• igennem og derved bevirke alting. P√• det relative plan er tiden afh√¶ngig af sin mods√¶tning. Uden et nulpunkt som mellemrum kunne det n√¶ste √łjeblik ikke finde sted. Der m√• v√¶re et oph√łr, f√łr der kan begyndes forfra. Det er bestemt v√¶rd at bem√¶rke. Tid defineres s√•dan set ved sin mods√¶tning, ligesom bev√¶gelse defineres ved  mods√¶tningen stilstand. Hvis alting st√•r helt stille, kan alting m√•ske godt v√¶re i 'ikke-√łjeblikket'? Det kr√¶ver dog en helt ny definition af  'alting', hvis alting ogs√• skal have lov til at betyde 'ingenting'. Det giver jo ingen mening. Derfor er begrebet  sunyata  den bedste beskrivelse, for alting og ingenting har sunyata som f√¶llesn√¶vner  (alt er tomt og tom for ‘tomhed’).
                 

                Click here to get to the top

                 Dette synspunkt om 'ikke-tid og ikke-dimensionalitet' er helt min egen fordanskede udl√¶gning af emnet. N√•r jeg alligevel besv√¶rer dig med disse overvejelser, skyldes det, at de forekommer mig naturlige for et moderne menneske. S√• vi b√łr forholde os til det. Vi vil jo helst have orden i tingene, s√• vi kommer naturligt til at t√¶nke p√•, om sindet er i hjernen eller i en eksotisk dimension, eller begge steder samtidigt. I Vesten er den psykoanalytiske disciplin h√¶mmet af sin egen teori om 'ubevidsthed', som synes at foruds√¶tte et bestemt sted for ubevidstheden, og som antyder en permanent eksistens, hvor det s√• ellers m√•tte t√¶nkes at foreg√•. Teorien giver kun mening i forholdet mellem terapeut og patient. Psykoanalytikeren C. G. Jung mener, at 'det ubevidste' eksisterer p√• en 'transcendent m√•de' med en fast struktur ligesom  Vedanta  filosofien.

                 Hjerneforskerne har deres egen ret materialistiske opfattelse af sind og hjerne, uden dog at kunne forklare, hvad sindet er og hvorledes det interagerer med hjernen (elektriske impulser er alts√• ikke oplevelser, men blot energi, s√• hjerneforskerne m√• anstrenge sig noget mere med deres definitioner). P√• en m√•de m√• sindet jo v√¶re alle steder, ingen steder og m√•ske et helt tredje sted eller i endnu flere dimensioner. Det kommer lidt an p√•, hvad man vil betegne som dimensioner. I denne artikel er dimensionalitet dharma'ernes (begivenhedernes) udfoldelse og position, det vil sige vi arbejder med oplevelsernes dimensioner. Du vil sikkert have bem√¶rket, at 'objektiv' virkelighed ikke omtales, men kun oplevelsernes (emnet uddybes i artiklen: Om opfattelsen). Det skyldes naturligvis artiklens emne. Pr√¶sentationen her burde ogs√• tydeligg√łre, at b√•de objektivitet og mods√¶tningen subjektivitet er yderst relative. Der kr√¶ves altid et subjekt for at kunne p√•vise noget 'objektivt'  (hertil kommer, at n√•r ‘subjektet’ er en illusion [skt.:  ahamkara], er ‘objektet’ ogs√• illusorisk eller opfattet p√• en forvr√¶nget m√•de, skt.: moha).
                 

                 Cittamatra filosofiens synspunkt er, at skandhas, bidjas og samskaras befinder sig i alaya p√• en potentiel og ubestemt m√•de. Alaya menes at kunne overleve nulpunktet, mens potentialerne hverken kan siges at eksistere eller ikke-eksistere  (fordi de kun konstateres ved deres virkninger som begivenheder). S√• sk√łnt Cittamatra besk√¶ftiger sig med det ‘bevidste √łjeblik’ og disse √łjeblikkes formation i en fortl√łbende k√¶de eller serie  (santana), er begreberne tid og ikke-tid s√•dan set ikke  relevante for en yogi. Ved at anbringe alle potentialer i alaya, l√łser Asanga et vedvarende problem i anskuelsen for de tidligere   Hinayana skoler. Hvorvidt alaya eksisterer b√•de i 'tiden' og uden tid, er et filosofisk og  teoretisk problem, og det er p√• ingen m√•de en praktisk n√łdvendighed at besk√¶ftige sig med emnet.
                  Yogi'en arbejder med de bevidste √łjeblikke, og har kun brug for at vide, at der er forskel p√• de enkelte √łjeblikke, og at alting oph√łrer  i den forskel.
                 

                 Madhyamaka filosofien anser 'ikke-tid' for en begrebsm√¶ssig umulighed, ligesom tid heller ikke kan p√•vises. Argumentet er: hvis nutiden og fremtiden er afh√¶ngig af fortid,  vil nutid og fremtid befinde sig i fortiden, men den eksisterer jo ikke mere. Argumentet gentages ved at bytte om p√• de tre tiders afh√¶ngighed af hinanden. Tid kan hverken v√¶re absolut eller variabel. (Nagardjuna’s v√¶rk: Mulamadhyamaka karika, anvender denne argumentations form om begrebs dannelsen ‘tid’; teksten findes oversat til dansk af Christian Lindtner i bogen  :  Nagarjunas Filosofiske v√¶rker, side: 107, Akademisk Forlag, 1982.)
                 

                 S√• vi kan ikke lokalisere potentialerne for skandhas, samskaras og bidjas.  Potentialerne er ikke blot 'ubestemte' og ubevidste, men deres 'lokalitet' er ogs√• ubestemt. Alligevel viser potentialerne sig, n√•r de bliver til 'begivenheder'.
                 

                 Det er ogs√• v√¶rd at bem√¶rke, at bidjas som potentiale kun  deltager  i fremtidige situationer, hvor de m√łder de rette √•rsager og betingelser, men ikke afg√łr s√•danne situationer. Det er dine holdninger, som er afg√łrende. Det er derfor muligt at stoppe-, uds√¶tte- og til slut bringe karma og alle karmafr√ł til oph√łr  (skt.:  nirodha).
                 

           L√¶s  ogs√• om:  santana,  str√łmmen af sind gennem tid  -  og om:  citta, det ‘manifeste sind’  - samt i detaljer om:  vidj√Īana, bevidsthed. Bevidsthed er en afg√łrende  betingelse for oplevelse.

          Click here to get to the top                    Temaet uddybes i n√¶ste artikel: Sunya - nulpunktet.

           Denne opsumering er et uddybende appendiks til:   Ordforklaringen.
          L√¶s mere om emnet i de 5 artikler: Om opfattelsen  - samt i artiklen:  Angst for Tomheden.
           

           

Klik her, så åbner den næste side...

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Se selv

 

lykkebringende dharma hjul

 

 

lykkebringende fisk

 

 

lykkebringende konkylie

 

 

lykkebringende lotusblomst

 

 

lykkebringende vase

 

 

lykkebringende parasol

 

 

lykkebringende sejrsbanner

 

 

lykkebringende uendelig knude

 

lykkebringende dharma hjul

 

 

lykkebringende fisk

 

 

lykkebringende konkylie

 

 

lykkebringende lotusblomst

 

 

lykkebringende vase

 

 

lykkebringende parasol

 

 

lykkebringende sejrsbanner

 

 

brændende bål

 

 

lykkebringende uendelig knude

 

lykkebringende dharma hjul

 

 

lykkebringende fisk

 

 

lykkebringende konkylie

 

 

lykkebringende lotusblomst

 

 

lykkebringende vase

 

 

lykkebringende parasol

 

 

lykkebringende sejrsbanner

 

 

lykkebringende uendelig knude

 

lykkebringende dharma hjul

 

 

lykkebringende fisk

 

 

lykkebringende konkylie

 

 

lykkebringende lotusblomst

 

 

lykkebringende vase

 

 

lykkebringende parasol

 

 

lykkebringende sejrsbanner

 

 

lykkebringende uendelig knude
lykkebringende dharmahjul
lykkebringende fisk
lykkebringende konkylie
lykkebringende lotusblomst
lykkebringende vase
lykkebringende parasol

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk