Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

klik her for udskrift

Om karma

Uhyret udspyr 2 skyer af velfærd, traditionel stregtegning af ukendt kunstner

 

 

1   Karma
                  betyder
ordret  handling
,  men det begynder som en tanke, hensigt eller vilje  (sanskrit: cetana). Det enkle ord indeholder en stor kompleksitet selvom det er enkelt, hvad angĂĄr vores foretagsomhed. Det er det at gøre noget eller lade være og den vane og lovmæssighed, der ligger i det. Enhver handling opstĂĄr i en eller anden sammenhæng, hvorfra den har bĂĄde ĂĄrsag og hensigt. Det er det vane betingede og lovmæssigheden. Enhver handling har forudsætninger og pĂĄvirker fremtiden. Det har undladelse af handling ogsĂĄ. LigesĂĄdan har selv de simpleste tilfældigheder et hav af ĂĄrsager og pĂĄvirker fremtiden. Vores handlinger er afhængige af vores vaner, erfaringer, talenter,  begreber og vilje, og er i høj grad reaktive eller bestemte af bĂĄde ydre og indre omstændigheder.    NĂĄr du ser tilbage pĂĄ dit liv ligner det en perlekæde af begivenheder, hvor dine handlinger er den røde trĂĄd gennem dem alle. Det har vi et andet ord for pĂĄ dansk, nemlig  historie. Historien fungerer pĂĄ flere mĂĄder.

  Vores identitet er dels vores egen lille historie, som vi hele tiden fortæller til os selv, men som dog ikke er den virkelige karma, og den er til dels ogsĂĄ de større historier, som vi involveres i ved vores deltagelse i samfundet og livet i verden, hvilket heller ikke er vores virkelige karma. Den virkelige karma er de faktiske begivenheder med deres indtryk  (sanskrit:  vasanas) pĂĄ sindet, samt vores reaktion pĂĄ dem, og den erfaring og de spor eller frø  (sanskrit:  bidja), som efterlades i sindet, nĂĄr begivenhederne er overstĂĄet. De indbildte historier, som fortælles, indvirker selvfølgelig ogsĂĄ pĂĄ karma, fordi de trækker spor i sindet med naturlig frøsætning. Karma er altsĂĄ en kædereaktion gennem  følelses-skandha’en  over  opfattelses-skandha’en  til  reaktions-skandha’en  (samskaras) og umiddelbar handling. Bag hver handling er der en vilje eller hensigt (sanskrit: cetana, den vigtigste samskara, som organiserer de øvrige), som sĂĄledes er den udløsende faktor for handlingen, skønt forskellig fra den egentlige begivenhed og karma som sĂĄdan.  (I den forbindelse kan man kun tale om en fri vilje,  nĂĄr den  ‘frie vilje’  er blevet til en vane,  men hvor fri er den sĂĄ?)

  Buddha Sakyamuni fik ved sit Nirvana den visionære evne til bĂĄde at huske sine egne tidligere liv og kunne genkalde  sig alle andres. Han kunne sĂĄledes se sporene i sindet fra begivenheder i de tidligere inkarnationer, og hvorledes de forĂĄrsager sammenfald af hændelser i nutiden og fremtiden. Din karma er pĂĄ en gang din virkelige livshistorie, dine evner og tilbøjeligheder, for sĂĄ vidt du bruger dem eller domineres af dem, nĂĄr du udfører handlinger. Dine evner og tilbøjeligheder er dine  samskaras, det vil sige: din vilje, dine vane-mønstre, begrebs-mønstre,  klesha’er  (lidenskaber) og mønstre for handling. Din livshistorie, som du fortæller den til dig selv, er ikke karma. Det er den historie, som dit liv selv viser dig, som er karma. Karma er ikke fortolkningen, men selve de ustyrlige begivenheder, som følger  sine egne samspils mønstre. Det er viljen (cetana), som bĂĄde starter karma op og indirekte kan styre karma ved at anvende etik og disciplin (sanskrit:  shila). Man skal vænne sig til god karma. Det, som vi vil, er i reglen bestemt af, hvad vi plejer at ville ville i en lignende situation. Viljen er faktisk  meget sjældent en helt ny beslutning, fordi enhver beslutning afhænger af vores allerede etablerede samskaras. Karma er forskellig fra samskaras ved at betegne selve mødet med verden, hvorved indtrykkene af verden pĂĄvirker samskaras, eller sætter spor i sindet. SĂĄ selvom samskaras er, hvad de nu end er blevet til, og reaktionerne pĂĄ indtrykkene derfor er forudsigelige i nogen grad, sĂĄ sker der altid noget helt nyt i hvert eneste øjeblik.
 Hvert eneste ĂĄndedrag er enestĂĄende. Alligevel trækker du vejret pĂĄ en bestemt mĂĄde.

  Om din livshistorie siger  Buddha Sakyamuni, at hvis du vil vide, hvorfor du er, som du nu er, sĂĄ se pĂĄ, hvad du gjorde i din fortid. Hvis du vil kende din fremtid, sĂĄ se pĂĄ, hvad du foretager dig nu. Det er dine handlinger, som gør indtryk pĂĄ - og sætter spor i - sindet og giver dit liv retning og værdi. Dit liv er en levende historie, som du er indfanget i og fanget af. Hvert skridt, du tager er karma. Hvert ĂĄndedrag en ufrivillig vane. Alt, hvad du gør, pĂĄvirker alt andet. Læg derfor vægt pĂĄ, at dine handlinger fĂĄr  værdi. UndgĂĄ i det mindste at skade andre.
  Se til din bevidsthed, som er det eneste helt frie i sindet, for at ophæve karmas tilsløring af sindets  Buddhanatur. Karma er interessant, fordi karma tilslører alles egentlige og uforanderlige natur. Udover karmas slør er der ogsĂĄ uvidenhedens- og libenskabens slør  (sanskrit:  avarana, tilsløring).
  Vores samskaras eller vaner er ikke blot vores tilbøjelighed,  talent eller evne, men ogsĂĄ vores begrænsning. Vi skal hele tiden vænne os til nye udviklinger.  Det er denne fuldstændige afhængighed af vaner, som begrænser os og gør os forudsigelige. At blive født som menneske kræver ogsĂĄ en særlig fortid i tidligere liv, som danner grundlag blandt samskaras for en menneskelig krop, som ogsĂĄ er bĂĄde en evne eller mulighed og en begrænsning. Broen mellem samskaras (vores vilje, vaner, begreber, medfødte  evner, tilbøjeligheder, klesha’er og udviklede talenter) og karma er kroppen. Din krop er bĂĄde din begrænsning og mulighed for handling.  Kroppen er ikke blot en grænseflade mellem samskaras og karma, men ogsĂĄ mellem ’Selv og verden’. Det er i denne grænseflade, at du finder  samsara, den subjektive relation til alt og alle.
   Kroppen er udgangspunktet, nĂĄr der trænes med meditation og  yoga, som laver dybe gode spor i sindet.


Klik her for at komme øverst på siden


 


2  Karma betyder loven
                 om ĂĄrsag og virkning.

 Det vil sige, at en historisk udvikling fremgĂĄr af ĂĄrsager og bevirker herved nye ĂĄrsager til fremtidige begivenheder. Hvis man ikke betaler sin gæld for eksempel, kan man ende i fogedretten. Det er et historisk forløb, og historien vil forløbe forudsigeligt, hvis man ikke forholder sig til sin gæld og fĂĄr den betalt. Man kan sammenligne virkningen af karma, for nu at bruge et billede, med at have en konto i  Karma-banken, som altid fører ens konto ajour og hvor kontoen er uopsigelig. Det er en kvalitets-konto, som man har i Karma-banken. Ens gavnlige handlinger giver plus pĂĄ kontoen og ens skadelige handlinger giver minus. Alle ens handlinger bliver vurderet, men der er sĂĄdan set ikke nogen, som foretager vurderingen. Det hele sker af sig selv som logisk følge af identifikation og tilknytning med oplevelserne i livet. Hvordan karma fungerer generelt, forklares med  gensidig og samtidigt opstĂĄet afhængighed, ogsĂĄ kaldet for  ĂĄrsagskædens 12 led. (For yderligere uddybning af karma begrebet læs Vasubandhu’s værk:  Karmasiddhi Prakarana)
 

  Det er en egenskab ved  rumme-sindet, at alt, som sker i sindets rum, huskes, skønt denne særlige hukommelse ikke fylder noget eller bestĂĄr af andet end rummeligheden selv. Man kan kalde din livshistorie for levende pĂĄ denne mĂĄde. Der er hverken tale om korttids- eller langtids-hukommelse, som vi normalt forstĂĄr det. Det er nærmest som en konstant optagelse af alle øjeblikke i alle ens inkarnationer, ligesom pĂĄ en film. Der er bare ingen film. Sindets rum eksisterer bĂĄde udenfor tid og sted, og indenfor.  Alt, hvad der nogensinde er sket, eksisterer pĂĄ en mĂĄde stadigvæk i en mental dimension. Derfor kan processerne i Karma-banken foregĂĄ af sig selv, og alle begivenheder i alle livsforløb kan i princippet genkaldes i hukommelsen. Det er dog kun ganske fĂĄ, som kan huske tidligere liv.

   Karma-bankens eksistens, som er ‘de samvirkende samskaras' selskab’, bevirker gunstige og ugunstige omstændigheder i folks liv (tendrel pĂĄ tibetansk). Dette arrangement er dog ikke værre end en vejrudsigt, blot er karma det pyskiske vejr, men det er helt virkeligt alligevel for det enkelte. individ, som oplever det. Den psykiske atmosfære søger omstændigheder af samme  kvalitet  som sig selv og evner at tiltrække dem ved, at alle sind, som mødes, spejler sig i hinanden. Karma er altid konkrete begivenheder, men intet er sĂĄdan set forudbestemt ved karma bortset fra visse af omstændighederne eller rettere nogle bestemte sammenfald af begivenheder. Ved hjælp af  ahimsa, ikke-vold mod bĂĄde sig selv og alle andre, kan man sætte sig ud over karma og nogle gange forhindre dĂĄrlige ondsindede handlinger. Historie er altid et samspil af omstændigheder. Det fratager os sĂĄdan set ikke et frit valg, men vil nogle gange begrænse valget til mellem skidt eller snavs. Verden som et storslĂĄet magisk spejl-galleri i mange dimensioner, som udfolder sig i sindet, er bĂĄde et fornemt og  psykologisk realistisk  bidrag til den menneskelige tænkning fra Dharma'en.
 (Læs mere om dette tema i artiklerne:  Hvad er en oplevelse?  &  Sunya - nulpunktet)

  Læren er derfor enkel: udgĂĄ at skade andre, selv de mindste sansende væsner, som kan føle smerte. Prøv at gøre lidt gavn, nĂĄr du nu alligevel er her. Spild ikke tiden. Du begyndte allerede pĂĄ din død, da du fik liv. Ganske snart skal du begynde forfra. Tænk pĂĄ dig selv som turist her pĂĄ Jorden. Alle prøver at glemme alt om tilstanden mellem deres sidste død og genfødsel, lige sĂĄ snart de har fĂĄet liv igen.  (Læs om denne mellem tilstand under: bardo  i ordforklaringen.) Det var sikkert ikke sjovt. Kun Buddha'er, visse børn og synske kan huske noget. Vi har levet siden begyndelsesløs tid og inkarneret pĂĄ enhver tænkelig mĂĄde. Det vil vi blive ved med i en uendelig fremtid, hvis ikke karmas herredømme og besættelse stoppes.

   Det er meget svært at lave om pĂĄ historiens gang, men vi mennesker har en enestĂĄende chance for det, fordi vi er udstyret med  bevidsthed (sanskrit:  vidjñana), ĂĄrvĂĄgent ĂĄndsnærvær  (sanskrit: smriti), god fatte-evne og forstand.  Buddha fjernede karmas dominans i sin  strøm af sind  (sanskrit:  santana), hvilket er en væsentlig værdi ved hans oplysning, mĂĄske den vigtigste. Uden karma er der ingen grund til genfødsel.

     (Strøm af sind,  sanskrit: santana, tibetansk: semdjy, hentyder til oplevelsernes udvikling fra det ene øjeblik til det næste i en tids-strøm af sindet. Santana er sindets bevægelse og dynamiske tilstand. Sindet som en bølge i tiden gennem hvert øjeblik.  Læs mere her)
     

Klik her for at komme øverst på siden

 


3 Karma betyder emotionel tiltrækning
                og frastødning.
PĂĄ grund af tidligere erfaringer, vil man tiltrækkes af visse omstændigheder og frastødes af andre. Det kan vores handlinger ikke undgĂĄ at bære præg af. Vores karma præger os og kan bĂĄde øge og mindske vores vitalitet, styrke og helbred. Generelt er der dog ingen, som fortjener deres karma. Alle er i princippet samspils-ramte. Du er i din nuværende inkarnation en anderledes person end i de tidligere liv, hvor din nuværende karma til dels stammer fra. SĂĄ du skal ikke tage ansvar for din karma. Du kan jo umuligt lave om pĂĄ noget nu. Du burde nok i stedet opdage karma i din egen strøm af bevidsthed (sanskrit:  santana), for at kunne undgĂĄ karmas dominans, udsætte den dĂĄrlige og fremme den gode. Husk pĂĄ, at du bærer pĂĄ mange slags hvilende karma-frø (sanskrit: bidjas). Karma har en vis inerti, hvorfor man taler om karma-vinde i kroppen (vinde betyder sansninger af hurtige energi-strømme i kroppen, sanskrit: vayu).

   Tiltrækkes man af et paradis, nĂĄr man dør, springer man hele tilstanden  mellem død og genfødsel over  (denne tilstand kaldes: bardo). I stedet genfødes man øjeblikkeligt i paradiset med en fantastisk krop, og man forlader kun paradis, nĂĄr man selv har lyst eller finder anledning til det. Paradis muligheden kræver en særlig karma og gode forbindelser til  Bodhisatva’en, som styrer stedet. Paradiser eller Buddha-lande som for eksempel  Sukhavati  (tibetansk: Dewachen) er dimensioner, hvori ophold virkeliggøres ved en Bodhisatvas ønske og ens egne bestræbelser og hjertefølte bøn. Paradis er der sĂĄledes flere af. Disse dimensioner er mystiske, for selvom man kunne opfatte dem som rent mentale, er det muligvis mere misvisende end retningsgivende. Der er simpelthen mange dimensioner i bĂĄde livet, sindet og universet, og vi ved ikke, hvad det egentlig betyder eksistentielt. Det er ĂĄbenbart, at  virkelighederne er mere end blotte og bare sansninger, som kan mĂĄles og vejes. Der er lige nu for eksempel ogsĂĄ i en relativ forstand  en oplever eller observatør til stede, som hverken kan mĂĄles eller vejes, og det er dig selv. SĂĄ hvis vores nuværende illusoriske eksistens form ikke forekommer os sĂĄ mystisk, sĂĄ skulle en paradis eksistens heller ikke forekomme os mere mystisk.
  Selvets illusion, sanskrit:  anatman, foregĂĄr ogsĂĄ i Sukhavati.

   Karma dominerer sĂĄledes det meste af vores liv og er bestemmende for de fleste af de begivenheder, som vi udsættes for. Den store kunst er derfor bĂĄde at forstĂĄ samspillenes dynamik, og hvor tilknyttet man er til samspillene i livet og verden. Alle levende væsner kommer uundgĂĄeligt til at identificere sig med deres karma, og alle oprøres over at blive ramt af tilfældighedernes spil og diverse uretfærdige tildragelser i verden og livet. I reglen vil vi give de andre skylden for det, og vi tager lige sĂĄ meget fejl, nĂĄr vi selv pĂĄtager os ansvaret.  DĂ©n karma, som rammer os nu, er oftest forĂĄrsaget af tildragelser i tidligere liv, hvor vi var nogle helt andre personer. Det er for meget forlangt, hvis vi skal bære ansvaret for, hvad der føles som en helt anden persons handlinger i et tidligere liv. Vores identitet er virkelig meget mere tidsbegrænset, og det er heller ikke karmas væsen, at vi skal fastholdes i ubrydelige kredsløb, eller tage ansvar for forhold, som vi ikke kender til. PĂĄ den anden side mĂĄ vi acceptere, at vi er ansvarlige for de handlinger, som vi udfører i dette liv, og at de kan have konsekvenser langt udover vores fremtidige død.

  Som man kan forstĂĄ af ovenstĂĄende, er vi ikke nødvendigvis direkte ansvarlige for vores egne fordomme, for dem kan vi have arvet pĂĄ mange forskellige mĂĄder, men vi er ansvarlige for, hvad vi gør ved dem, og hvordan vi anvender dem. Vi bør give slip pĂĄ alle fordomme, men vi er mĂĄske ikke bevidste om vores egne idiosynkrasier. Det er svært at erkende sin skygge. Man ser aldrig sin ryg, men der er altid noget bagved. Du har dog en chance for at opdage det, nĂĄr du fĂĄr fred i sindet som resultat af shamatha  meditation.

Klik her for at komme øverst på siden

  Karma er faktisk meget mere ondt end som sĂĄ. Alle er ofre for karma. Den gode karma fĂĄr dig til at slappe for meget af. Den dĂĄrlige gør dig alt for ulykkelig til at gøre noget ved det hele. Vi er alle samspilsramte. Vi har alle forĂĄrsaget disse samspil for ofte alt for længe siden, og det vil blot fortsætte i en uendelighed, hvis ikke vi stopper det nu, hvor vi har fĂĄet en vis viden om  ĂĄrsagskæden. Ultimativt holder karma op, nĂĄr der ikke længere er nogen, som identificerer sig med ĂĄrsagskæden (Læs  pĂĄ dette link om Selvets illusion). Indtil da kan vi udøve en vis karma  regulering ved at stoppe dĂĄrlig eller usund, sanskrit:  akushala, karma ved at dyrke  ahimsa, altsĂĄ ikke-vold  eller  ikke-skade ved at undlade skadelige handlingsmønstre. Desuden kan vi fremme den gode eller sunde, sanskrit:  kushala, karma bĂĄde hos os selv og andre ved at være gode mennesker og ved at være gode mod dyr og miljøerne. En sĂĄdan træning af sin holdning starter med at gøre tĂĄlmod, sanskrit:  kshanti, til sit udgangspunkt. Den overordnede betydning af tĂĄlmod er at modsætte sig ondskab pĂĄ enhver mĂĄde, bĂĄde ondsindethed, som stammer fra dine ophobede  erfaringer, og verdens, sanskrit: samsara’s, ondskab. Det er en hĂĄrd træning, som tager sin egen tid, men den fører til erkendelse og virkeliggørelse af  Bodhicitta, det lyse sind og hjerte.

  Vi bør ikke være vrede pĂĄ nogen, misunde nogen noget og sĂĄ videre. Vi bør i stedet være utilfredse og utilpas ved karma. Vi skal ikke finde os i det. Ganske vist er vi alle ofre for diverse samspil som ovenfor beskrevet, men vi har ogsĂĄ indtil videre overlevet dem alle. Det burde inspirere os til at gennemskue karmas dominans i vore liv og fĂĄ den dĂĄrlige eller skadelige karma stoppet eller udsat.

  Vores verden kaldes for ‘udholdenhedens sted’ (sanskrit: Saha) i ‘De Utallige Verdeners Verdens-system’ i følge Jamgon Kongtrul Lodro Taye’s bog: Myriad Worlds.

  Karma-styring opnĂĄs ved at følge Den 8 foldige Vej og opdyrke De 6 Fuldstændige Færdigheder. Begynd med at opgive tilknytning til   de 8 verdslige dharma’er.

Klik her for at komme øverst på siden

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Karma

 

Buddha statue fra Sarnath, som ligger lidt udenfor Varanasi i Indien.
  

Buddha og karma
 

 Mange tror at karma betyder skæbne, forsyn eller det, der er værre, og at begrebet berøver os vores frihed med en tro pĂĄ, at alt er forudbestemt uden mulighed for fravigelse. Det er ikke helt rigtigt.  Buddha Sakyamuni  opdagede karmas funktion i forbindelse med   sin oplysning. Karmas betydninger defineres i spalten overfor til venstre.  Lad mig her gøre kraftigt opmærksom pĂĄ, at der normalt er et frit valg, men  valgene er oftest ikke opstillet af  os selv. Almindeligvis opstĂĄr de mellem muligheder, som ligger i  situationen, som vi kun i ringe grad selv har skabt. Valg og frihed foregĂĄr i en verden, som vi kan fortolke  og reagere forskelligt pĂĄ, men ikke bestemme over og som vi ikke selv har lavet. Vi er jo ikke Gud eller verdenshersker eller lignende med ubegrænset magt, og vi burde nok heller ikke ønske os selv i en sĂĄdan situation. Vi er tilkoblet en verden og en hel del mennesker og dyr, som vi ikke selv har direkte valgt at leve sammen med. Omstændighederne i vores liv og vores samspil med dem er karmas omrĂĄde. Alle er samspilsramte og lever altid i inter-aktive miljøer. Forud bestemt skæbne er meget mere dynamisk, end udtrykket antyder, og vores reaktion pĂĄ skæbnen er ikke givet pĂĄ forhĂĄnd, men afhænger altid af samspillet.

 Buddha Sakyamuni opdager begivenhedernes og omstændighedernes lovmæssighed, som han benævner karma phalam, handling og dens ĂĄrsag. Det var ikke en ny tanke i Indien, men jeg kalder det for en opdagelse alligevel, fordi Buddha Sakyamuni intuitivt sĂĄ karma i arbejde overalt i alle levende væsner.
 Det er en af de evner, sanskrit:  siddhi, som opnĂĄs som resultat af  oplysningen. For  Buddha Sakyamuni var det ikke en  teori  eller  tro, men en  erfaring.

Klik her for at komme øverst på siden

  Der er en bagvedliggende eller iboende mønster-dannelse i sindet, som tiltrækker og frastøder, opsøger og forlader, slĂĄs og flygter, konstant ledende efter lykken som det dybeste motiv og søgende at undgĂĄ lidelser og ulykker. Mønster-dannelsen i sindet kaldes  samskaras  eller vilje, vane-og-begrebs-mønstre.
 Det er for eksempel tydeligt med sprog. Sproget er noget kollektivt og har sin egen logik, mens din egen brug af sprog skaber din egen historie med sproget. Sprog er samskaras, og din historie med sprog er karma. Sprog er et potentiale og som sĂĄdan en samskara. NĂĄr sproget bliver brugt, er det  caitasikas, manifeste samskaras. Karma som potentiale kaldes  bidjas, frø. Disse frø vækkes sammen med caitasikas, fordi du allerede har en historie med disse caitasikas. Karma opstĂĄr i hvert eneste øjeblik. Tilstande, begivenheder og omstændigheder i alle  de sansende væsners sind søger genklang i verden. Alle spejler sig i hinanden.
 Begivenhedernes rækkefølge og samspil med omstændighederne i  real time er den virkelige karma. Den sætter spor i sindet. SĂĄdanne spor danner frø  (sanskrit:  bidjas) til fremtidig udfoldelse, genklang og samspil. NĂĄr  ĂĄrsager og betingelser  møder gunstige omstændigheder og genklang, vil de dertil passende karma frø modnes og fĂĄ virkning.

 Buddha Sakyamuni udtaler i forskellige  Sutra’er: “ Der er tre slags karma. Kroppens handlinger, sprogets handlinger og sindets.” (Sindets handlinger  udløses af viljen, cetana, og de lidenskabelige følelser, kleshacitta.)

 I Vikingetiden kaldtes karma for ‘lykke’  i Danmark, men i vore dage er det ord kommet til blandt andet at betyde tilfældighedernes spil. Det er sindets iboende mønstre for hĂĄndtering af omstændigheder og begivenheder, som bevirker specifik karma. Karma’s rod er vores tilknytning og identifikation med vores egne vaner og forudfattede begreber samt de naturlige  fordomme ved dualisme. Mønster-dannelsen er  samskaras blandt de 5 skandha’er. Karma er selve de faktiske begivenheder i livet. Frihed ligger i bevidstheden  som en medfødt evne. Det er muligt at opgive  tilknytninger og identifikationer, hvorved der opnĂĄs frihed fra karma.
 Denne mulighed er ikke umiddelbart indlysende, men den virkelige Buddha , sindets  Buddhanatur, kan ikke domineres. Det er vores bevidsthed, som er domineret af karma, sĂĄ længe vi instinktivt dyrker tilknytning og identifikation. Takket være bevidsthed kan vi erkende de 5 skandha’ers virksomhed. NĂĄr denne virksomhed erkendes, som den er,  pratyaksha, mistes tilknytningen. At overstĂĄ identifikation er derpĂĄ noget nemmere.
 Uden karma er der ingen grund til  genfødsel. Karma er det ene af de tre slags slør, som tildækker eller overskygger Buddhanaturen, sĂĄ den ikke erkendes, sĂĄ længe den tilslørede tilstand varer.
 

Klik her for at komme øverst på siden


 

Anandachakra - logo for Tilogaard

Buddha Sakyamuni siger i Udanavarga:

Har du gjort noget skadeligt
eller er deltager i skade
og stikker af med et hĂĄb om at kunne skjule det skete,
kan det ikke lade sig gøre; ingen flugt er mulig.
Intet steds  [kan du skjule dig]
hvad du har gjort vil følge dig:
under havet, i himmelrummet
eller i fjerne klippehuler.
 

Effekten af enhver handling,
hvad enten den var god eller dĂĄrlig,
ophører ikke, så snart den er udført.
Udfaldet opstår følgelig.

Kilde: Udanavarga
 


Klik her for at komme øverst på siden

Kalachakra mandala, tidens hjul, maleri i farvet sand fra en indvielse i Rikon, Svejts. Foto fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

Kalachakra mandala,  tidens hjul,  sandmandala fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

 

 

Kampesten lander lige foran hus i Italien 2014 256px

Den gode karma findes ofte sammen med:

Kampesten nedriver hus i Italien 2014 256px

Den usunde og ødelæggende karma.
Denne ulykke er fra Italien 2014.
 

 “Vi kan have samlet pĂĄ al mulig unødvendig karma  [i tidens løb], men det betyder ikke, at vi ikke kan fĂĄ det overstĂĄet. Der er selvfølgelig flere mĂĄder at overvinde alle disse karma'er pĂĄ, men at udøve medfølelse  [sanskrit:  karuna], er noget, som vi kan udvikle og anvende ganske nemt - uden særlig anstrengelse. Samtidigt tilbyder medfølelse umĂĄdelig  gavn pĂĄ meget kort tid. NĂĄr vi nu alle prøver at følge  Bodhisatva'ernes mĂĄder, bør medfølelse være vores hoved praksis.”
      Karmapa den 30. juli pĂĄ sin hjemmeside.

 

Fortid, nutid og fremtid fra katwanga-stav, Tibet Museum, Lhasa


Fortid, nutid og fremtid - hovederne sidder pĂĄ toppen af en ‘visvavadjra’  eller dobbelt vedjra i enden af en sĂĄkaldt katwanga-stav, Tibet Museum i Lhasa, Tibet. Visvavadjra’en symboliserer Buddha-natur og -virksomhed. Det antyder, at du kan gennemleve de 3 tider baseret pĂĄ din egen Buddhanatur og omgivet af Buddha’ernes velsignelse og aktivitet. De 3 tider er ogsĂĄ en hentydning til forgængelighed, karma og samsara.

 

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk