




	Forsiden



	sitemap



	Tendar

Karma phalam

betyder handlingers frugt - og det er der en grund til...

1 Karma
betyder
ordret handling, men det begynder som en tanke, hensigt eller vilje (sanskrit: cetana). Det enkle ord indeholder en stor kompleksitet selvom det er enkelt, hvad angår vores foretagsomhed. Det er det at gøre noget eller lade være og den vane og lovmæssighed, der ligger i det. Enhver handling opstår i en eller anden sammenhæng, hvorfra den har både årsag og hensigt. Det er det vane betingede og lovmæssigheden. Enhver handling har forudsætninger og påvirker fremtiden. Det har undladelse af handling også. Ligesådan har selv de simpleste tilfældigheder et hav af årsager og påvirker fremtiden.
Vores handlinger er afhængige af vores vaner, erfaringer, talenter, begreber og vilje, og er i høj grad reaktive eller bestemte af både ydre og indre omstændigheder. Når du ser tilbage på dit liv ligner det en perlekæde af begivenheder, hvor dine handlinger er den røde tråd gennem dem alle. Det har vi et andet ord for på dansk, nemlig historie. Historien fungerer på flere måder.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Vores identitet er dels vores egen lille historie, som vi hele tiden fortæller til os selv, men som dog ikke er den virkelige karma, og den er til dels også de større historier, som vi involveres i ved vores deltagelse i samfundet og livet i verden, hvilket heller ikke er vores virkelige karma. Den virkelige karma er de faktiske begivenheder med deres indtryk (sanskrit: vasanas) på sindet, samt vores reaktion på dem, og den erfaring og de spor eller frø (sanskrit: bidja), som efterlades i sindet, når begivenhederne er overstået. De indbildte historier, som fortælles, indvirker selvfølgelig også på karma, fordi de trækker spor i sindet med naturlig frøsætning. Karma er altså en kædereaktion gennem følelses-skandha’en over opfattelses-skandha’en til reaktions-skandha’en (samskaras) og umiddelbar handling. Bag hver handling er der en vilje eller hensigt (sanskrit: cetana, den vigtigste samskara, som organiserer de øvrige), som således er den udløsende faktor for handlingen, skønt forskellig fra den egentlige begivenhed og karma som sådan.
(I den forbindelse kan man kun tale om en fri vilje, når den ‘frie vilje’ er blevet til en vane, men hvor fri er den så?)

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Buddha Sakyamuni fik ved sit Nirvana den visionære evne til både at huske sine egne tidligere liv og kunne genkalde sig alle andres. Han kunne således se sporene i sindet fra begivenheder i de tidligere inkarnationer, og hvorledes de forårsager sammenfald af hændelser i nutiden og fremtiden.
Din karma er på en gang din virkelige livshistorie, dine evner og tilbøjeligheder, for så vidt du bruger dem eller domineres af dem, når du udfører handlinger.
Dine evner og tilbøjeligheder er dine samskaras, det vil sige: din vilje, dine vane-mønstre, begrebs-mønstre, klesha’er (lidenskaber) og mønstre for handling.

Din livshistorie, som du fortæller den til dig selv, er ikke karma. Det er den historie, som dit liv selv viser dig, som er karma. Karma er ikke fortolkningen, men selve de ustyrlige begivenheder, som følger sine egne samspils mønstre. Det er viljen (cetana), som både starter karma op og indirekte kan styre karma ved at anvende etik og disciplin (sanskrit: shila). Man skal vænne sig til god karma. Det, som vi vil, er i reglen bestemt af, hvad vi plejer at ville ville i en lignende situation. Viljen er faktisk meget sjældent en helt ny beslutning, fordi enhver beslutning afhænger af vores allerede etablerede samskaras. Karma er forskellig fra samskaras ved at betegne selve mødet med verden, hvorved indtrykkene af verden påvirker samskaras, eller sætter spor i sindet. Så selvom samskaras er, hvad de nu end er blevet til, og reaktionerne på indtrykkene derfor er forudsigelige i nogen grad, så sker der altid noget helt nyt i hvert eneste øjeblik.

Hvert eneste åndedrag er enestående. Alligevel trækker du vejret på en bestemt måde.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Om din livshistorie siger Buddha Sakyamuni, at hvis du vil vide, hvorfor du er, som du nu er, så se på, hvad du gjorde i din fortid. Hvis du vil kende din fremtid, så se på, hvad du foretager dig nu. Det er dine handlinger, som gør indtryk på - og sætter spor i - sindet og giver dit liv retning og værdi. Dit liv er en levende historie, som du er indfanget i og fanget af. Hvert skridt, du tager er karma. Hvert åndedrag en ufrivillig vane. Alt, hvad du gør, påvirker alt andet. Læg derfor vægt på, at dine handlinger får værdi. Undgå i det mindste at skade andre.
Se til din bevidsthed, som er det eneste helt frie i sindet, for at ophæve karmas tilsløring af sindets Buddhanatur. Karma er interessant, fordi karma tilslører alles egentlige og uforanderlige natur. Udover karmas slør er der også uvidenhedens- og libenskabens slør (sanskrit: avarana, tilsløring).

Vores samskaras eller vaner er ikke blot vores tilbøjelighed, talent eller evne, men også vores begrænsning. Vi skal hele tiden vænne os til nye udviklinger. Det er denne fuldstændige afhængighed af vaner, som begrænser os og gør os forudsigelige. At blive født som menneske kræver også en særlig fortid i tidligere liv, som danner grundlag blandt samskaras for en menneskelig krop, som også er både en evne eller mulighed og en begrænsning. Broen mellem samskaras (vores vilje, vaner, begreber, medfødte evner, tilbøjeligheder, klesha’er og udviklede talenter) og karma er kroppen. Din krop er både din begrænsning og mulighed for handling. Kroppen er ikke blot en grænseflade mellem samskaras og karma, men også mellem ’Selv og verden’. Det er i denne grænseflade, at du finder samsara, den subjektive relation til alt og alle.
Kroppen er udgangspunktet, når der trænes med meditation og yoga, som laver dybe gode spor i sindet.

2 Karma betyder loven
om årsag og virkning.

Det vil sige, at en historisk udvikling fremgår af årsager og betingelser, som herved bevirker nye årsager til fremtidige begivenheder. Hvis man ikke betaler sin gæld for eksempel, kan man ende i fogedretten. Det er et historisk forløb, og historien vil forløbe forudsigeligt, hvis man ikke forholder sig til sin gæld og får den betalt. Man kan sammenligne virkningen af karma, for nu at bruge et billede, med at have en konto i Karma-banken, som altid fører ens konto ajour og hvor kontoen er uopsigelig. Det er en kvalitets-konto, som man har i Karma-banken. Ens gavnlige handlinger giver plus på kontoen og ens skadelige handlinger giver minus.
Alle ens handlinger bliver vurderet, men der er sådan set ikke nogen, som foretager vurderingen. Det hele sker af sig selv som logisk følge af identifikation og tilknytning med oplevelserne i livet. Hvordan karma fungerer generelt, forklares med gensidig og samtidigt opstået afhængighed, også kaldet for årsagskædens 12 led. (For yderligere uddybning af karma begrebet læs Vasubandhu’s værk: Karmasiddhi Prakarana)

Intet er glemt

Det er en egenskab ved rumme-sindet, at alt, som sker i sindets rum, huskes, skønt denne særlige hukommelse ikke fylder noget eller består af andet end rummeligheden selv. Man kan kalde din livshistorie for levende på denne måde. Der er hverken tale om korttids- eller langtids-hukommelse, som vi normalt forstår det. Det er nærmest som en konstant optagelse af alle øjeblikke i alle ens inkarnationer, ligesom på en film. Der er bare ingen film. Sindets rum eksisterer både udenfor tid og sted, og indenfor. Alt, hvad der nogensinde er sket, eksisterer på en måde stadigvæk i en mental dimension. Derfor kan processerne i Karma-banken foregå af sig selv, og alle begivenheder i alle livsforløb kan i princippet genkaldes i hukommelsen. Det er dog kun ganske få, som kan huske tidligere liv.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Karma-bankens eksistens, som er ‘de samvirkende samskaras' selskab’, bevirker gunstige og ugunstige omstændigheder i folks liv (tendrel på tibetansk). Dette arrangement er dog ikke værre end en vejrudsigt, blot er karma det pyskiske vejr, men det er helt virkeligt alligevel for det enkelte individ, som oplever det. Den psykiske atmosfære søger omstændigheder af samme kvalitet som sig selv og evner at tiltrække dem ved, at alle sind, som mødes, spejler sig i hinanden. Karma er altid konkrete begivenheder, men intet er sådan set forudbestemt ved karma bortset fra visse af omstændighederne eller rettere nogle bestemte sammenfald af begivenheder. Ved hjælp af ahimsa, ikke-vold mod både sig selv og alle andre, kan man sætte sig ud over karma og nogle gange forhindre dårlige ondsindede handlinger. Historie er altid et samspil af omstændigheder. Det fratager os sådan set ikke et frit valg, men vil nogle gange begrænse valget til mellem skidt eller snavs. Verden som et storslået magisk spejl-galleri i mange dimensioner, som udfolder sig i sindet, er både et fornemt og psykologisk realistisk bidrag til den menneskelige tænkning fra Dharma'en.
(Læs mere om dette tema i artiklerne: Hvad er en oplevelse? & Sunya - nulpunktet.)

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Læren er derfor enkel: udgå at skade andre, selv de mindste sansende væsner, som kan føle smerte. Prøv at gøre lidt gavn, når du nu alligevel er her. Spild ikke tiden. Du begyndte allerede på din død, da du fik liv. Ganske snart skal du begynde forfra. Tænk på dig selv som turist her på Jorden. Alle prøver at glemme alt om tilstanden mellem deres sidste død og genfødsel, lige så snart de har fået liv igen. (Læs om denne mellem tilstand under: bardo i ordforklaringen.) Det var sikkert ikke sjovt. Kun Buddha'er, visse børn og synske kan huske noget. Vi har levet siden begyndelsesløs tid og inkarneret på enhver tænkelig måde. Det vil vi blive ved med i en uendelig fremtid, hvis ikke karmas herredømme og besættelse stoppes.

Det er meget svært at lave om på historiens gang, men vi mennesker har en enestående chance for det, fordi vi er udstyret med bevidsthed (sanskrit: vidjñana), vågent nærvær (sanskrit: smriti), god fatte-evne og forstand (sanskrit: buddhi). Buddha fjernede karmas dominans i sin strøm af sind (sanskrit: santana), hvilket er en væsentlig værdi ved hans oplysning, måske den vigtigste. Uden karma er der ingen grund til genfødsel.

(Strøm af sind, sanskrit: santana, tibetansk: semdjy, hentyder til oplevelsernes udvikling fra det ene øjeblik til det næste i en tids-strøm af sindet. Santana er sindets bevægelse og dynamiske tilstand. Sindet som en bølge i tiden gennem hvert øjeblik. Læs mere her)

3 Karma betyder emotionel tiltrækning
og frastødning.
På grund af tidligere erfaringer, vil man tiltrækkes af visse omstændigheder og frastødes af andre. Det kan vores handlinger ikke undgå at bære præg af. Vores karma præger os og kan både øge og mindske vores vitalitet, styrke og helbred. Generelt er der dog ingen, som fortjener deres karma. Alle er i princippet samspils-ramte. Du er i din nuværende inkarnation en anderledes person end i de tidligere liv, hvor din nuværende karma til dels stammer fra. Så du skal ikke tage ansvar for din karma. Du kan jo umuligt lave om på noget nu. Du burde nok i stedet opdage karma i din egen strøm af bevidsthed (sanskrit: santana), for at kunne undgå karmas dominans, udsætte den dårlige og fremme den gode. Husk på, at du bærer på mange slags hvilende karma-frø (sanskrit: bidjas). Karma har en vis inerti, hvorfor man taler om karma-vinde i kroppen.
(Vinde betyder sansninger af hurtige energi-strømme i kroppen, sanskrit: vayu. Det er oplevelsen af sin egen kraft og sine egne følelser i sin egen krop.)

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Tiltrækkes man af et paradis, når man dør, springer man hele tilstanden mellem død og genfødsel over (denne tilstand kaldes: bardo). I stedet genfødes man øjeblikkeligt i paradiset med en fantastisk krop, og man forlader kun paradis, når man selv har lyst eller finder anledning til det. Paradis muligheden kræver en særlig karma og gode forbindelser til Bodhisatva’en, som styrer stedet. Paradiser eller Buddha-lande, sanskrit: Buddhakshetra, som for eksempel Sukhavati (tibetansk: Dewachen) er dimensioner, hvori ophold virkeliggøres ved en Bodhisatvas ønske og ens egne bestræbelser og hjertefølte bøn. Paradis er der således flere af.
Disse dimensioner er mystiske, for selvom man kunne opfatte dem som rent mentale, er det muligvis mere misvisende end retningsgivende. Der er simpelthen mange dimensioner i både livet, sindet og universet, og vi ved ikke, hvad det egentlig betyder eksistentielt. Det er åbenbart, at virkelighederne er mere end blotte og bare sansninger, som kan måles og vejes. Der er lige nu for eksempel også i en relativ forstand en oplever eller observatør til stede, som hverken kan måles eller vejes, og det er dig selv. Eller rettere din ide om, hvad du er i forhold til det, som du oplever. Så hvis vores nuværende illusoriske eksistens form ikke forekommer os så mystisk, så skulle en paradis eksistens heller ikke forekomme os mere mystisk.
Selvets illusion, sanskrit: anatman, foregår også i Sukhavati.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Karma dominerer således det meste af vores liv og er bestemmende for de fleste af de begivenheder, som vi udsættes for. Den store kunst er derfor både at forstå samspillenes dynamik, og hvor tilknyttet man er til samspillene i livet og verden. Alle levende væsner kommer uundgåeligt til at identificere sig med deres karma, og alle oprøres over at blive ramt af tilfældighedernes spil og diverse uretfærdige tildragelser i verden og livet. I reglen vil vi give de andre skylden for det, og vi tager lige så meget fejl, når vi selv påtager os ansvaret. Dén karma, som rammer os nu, er oftest forårsaget af tildragelser i tidligere liv, hvor vi var nogle helt andre personer. Det er for meget forlangt, hvis vi skal bære ansvaret for, hvad der føles som en helt anden persons handlinger i et tidligere liv. Vores identitet er virkelig meget mere tidsbegrænset, og det er heller ikke karmas væsen, at vi skal fastholdes i ubrydelige kredsløb, eller tage ansvar for forhold, som vi ikke kender til. På den anden side må vi acceptere, at vi er ansvarlige for de handlinger, som vi udfører i dette liv, og at de kan have konsekvenser langt udover vores fremtidige død.

Som man kan forstå af ovenstående, er vi ikke nødvendigvis direkte ansvarlige for vores egne fordomme, for dem kan vi have arvet på mange forskellige måder, men vi er ansvarlige for, hvad vi gør ved dem, og hvordan vi anvender dem. Vi bør give slip på alle fordomme, men vi er måske ikke bevidste om vores egne idiosynkrasier. Det er svært at erkende sin skygge. Man ser aldrig sin ryg, men der er altid noget bagved. Du har dog en chance for at opdage det, når du får fred i sindet som resultat af shamatha meditation. Og samadhi, den meditative trance eller fordybelse.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Karma er faktisk meget mere ondt end som så. Alle er ofre for karma. Den gode karma får dig til at slappe for meget af. Den dårlige gør dig alt for ulykkelig til at gøre noget ved det hele. Vi er alle samspilsramte. Vi har alle forårsaget disse samspil for ofte alt for længe siden, og det vil blot fortsætte i en uendelighed, hvis ikke vi stopper det nu, hvor vi har fået en vis viden om årsagskæden. Ultimativt holder karma op, når der ikke længere er nogen, som identificerer sig med årsagskæden (Læs på dette link om Selvets illusion). Indtil da kan vi udøve en vis karma regulering ved at stoppe dårlig eller usund, sanskrit: akushala, karma ved at dyrke ahimsa, altså ikke-vold eller ikke-skade ved at undlade skadelige handlingsmønstre. Desuden kan vi fremme den gode eller sunde, sanskrit: kushala, karma både hos os selv og andre ved at være gode mennesker og ved at være gode mod dyr og miljøerne. En sådan træning af sin holdning starter med at gøre tålmod, sanskrit: kshanti, til sit udgangspunkt. Den overordnede betydning af tålmod er at modsætte sig ondskab på enhver måde, både ondsindethed, som stammer fra dine ophobede erfaringer, og verdens, sanskrit: samsara’s, ondskab. Det er en hård træning, som tager sin egen tid, men den fører til erkendelse og virkeliggørelse af Bodhicitta, det lyse sind og hjerte.

Stop op, hold ud og giv slip

Vi bør ikke være vrede på nogen, misunde nogen noget og så videre. Vi bør i stedet være utilfredse og utilpas ved karma. Vi skal ikke finde os i det. Ganske vist er vi alle ofre for diverse samspil som ovenfor beskrevet, men vi har også indtil videre overlevet dem alle. Det burde inspirere os til at gennemskue karmas dominans i vore liv og få den dårlige eller skadelige karma stoppet eller udsat. Og fremelske den sunde, sanskrit: kushala karma.

Vores verden kaldes for ‘udholdenhedens sted’ (sanskrit: Saha) i ‘De Utallige Verdeners Verdens-system’ i følge Jamgon Kongtrul Lodro Taye’s bog: Myriad Worlds.

Karma-styring opnås ved at følge Den 8 foldige Vej og opdyrke De 6 Fuldstændige Færdigheder. Begynd med at opgive tilknytning til de 8 verdslige dharma’er. Lær dit eget sind at kende. Dyrk meditation.

4 Karma kan føre til genfødsel rigtig
mange forskellige steder.
Alle dør jo i en eller anden sindstilstand, som er omklamret af både en række følelser, primære og reaktive (sanskrit: vedanas - og - kleshas) samt mange indgroede fordomsfulde begreber om virkeligheden, sanskrit: caitasikas, som stammer fra ens fortidige erfaringer. Sindstilstanden i dødsøjeblikket er afgørende for, hvor man genfødes.
Og der er mange muligheder. Det mest almindelige vil være gentagelse af det man plejer; det vil sige, at de fleste mennesker vil genfødes som sådanne.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Men er sindstilstanden ekstrem på en eller anden måde, kan det føre til reinkarnation i en af de andre verdener i 'De 3 Slags Steder, skt.: Triloka. Triloka er et meget stort emne; Ordforklaringen har en længere artikel om det. Så hvordan kan du beslutte eller foranstalte en gunstig sindstilstand, når du dør? Det er slet ikke noget man bare beslutter sig for - og det er slet ikke enkelt. Hvis man ligesom langt de fleste ikke rigtig beskæftiger sig med emnet, mens man endnu kan gøre en forskel, er det karma, som vil afgøre sindstilstanden. Du må gøre noget for at få et frit valg, selvom dit valg altid vil være begrænset af udbuddet af valg muligheder. Og det er naturligvis også et udtryk for karma. Udvalget er begrænset. Dog er der ting, som du kan gøre for at forbedre situationen - og muligvis gøre døden til en stor og fremragende begivenhed.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Du kan gøre en hel del forinden, som vil afhjælpe dine muligheder, når din egen død nærmer sig (og den kommer altid nærmere). For det første: bliv dygtig til at meditere; det vil sige til et punkts koncentration, sanskrit: shamatha. Ved at mestre shamatha opnår du en meditativ trance, skt.: samadhi. I den tilstand er det nemt at give slip, sanskrit: naishkramya, på alt og alle - lige så længe trancen varer. Når du kommer ud af trancen, vil din sindstilstand være som den plejer at være; men du har nu oveni en hukommelse om, at du ikke behøver hænge fast - at det er muligt også for lille dig at give slip, selvom det i almindelighed er temmelig svært. Det vil relativisere dine forhold til andre, ejendom, magt og ære. Du vil opdage, at selvom du ikke tilknytter dig, kan du nu bedre værdsætte og indleve dig i de andre og alt det andet. Og det vil være en stor hjælp, når du dør. Du skal så blot gentage, hvad du allerede har gjort i levende live.

Faren er dog ikke overstået med det, selvom du dør i en tilstand af samadhi. (En afdød i samadhi kaldes for thugdam på tibetansk.) Fordi samadhi tilstanden svarer til de 18 forskellige sindstilstande i Rupaloka, risikere du at blive genfødt i en af disse verdener. Har du også opnået 'de 4 erkendelser' - risikerer du at blive genfødt i Arupaloka, som svarer til disse sindstilstande. Så selv når det er godt, kan projektet blive afsporet.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Det er derfor som det andet punkt en god ide at udvikle Bodhicitta, mens du endnu kan i levende live - og før døden truer for alvor. Har du i en tilstand af samadhi udviklet Bodhicitta på baggrund af det nemme ved at give slip på alt og alle, mens du befinder dig i samadhi, vil Rupaloka og Arupaloka ikke interessere dig, når du faktisk dør - selvom du dør i en tilstand af samadhi.
Vil du være på den sikre side, bør du også ønske dig genfødsel i for eksempel Sukhavati, Buddha Amitabha's paradis, sanskrit: Buddhakshetra. Vel anbragt der, kan du frit vælge din genfødsel senere. Men skulle du ikke blive genfødt i et paradis af en eller anden grund, vil du alligevel blive genfødt under gunstige omstændigheder, hvor du både kan møde Buddhadharma som menneske og få mulighed for at gavne andre - når din motivation er Bodhicitta.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Endelig er angst et stort problem. Dør du domineret fuldstændigt af en altopslugende angst, bliver du muligvis - og næsten helt sikkert - genfødt under ugunstige omstændigheder. Og det er usikkert i hvilken verden, det måtte ske. Angst som en åndelig udfordring er et særligt emne. Læs om det i artiklen: Angst for tomhed. Men angst kan også skyldes eksistentielle trauma'er ved knust hjerte, sår på sjælen, vold i familien, dysfunktionelt familieliv, voldsomme krigshandlinger, granatchok og anden dybt sårende magtesløshed. Ganske vist kan en ægte samadhi i princippet overstå noget sådant, men samadhi har sin egen problematik; er du et neurotisk anlagt menneske, kan samadhi forhindres af en oppisket og ophidset sindstilstand. Derfor vil det for langt de fleste være det eneste rigtige at søge ægte terapi, det vil sige psykoterapi af en eller anden slags - for at lære at magte sin angst. (Husk, at angst er en form for vrede og irriteret utilfredshed eller utilpashed - vredens anden form er trusler, ødelæggelse, aggression, overfald, vold, tvang og at tage magten fra andre.)
Lykkes du med det, kan du også lykkes med samadhi - og så er du tilbage på sporet.

Visvavadjra, en dobbeltvadjra; nepalesisk design af ukendt kunstner.
Gør du ingenting for at imødegå problemerne ved din egen død og genfødsel, vil det være karma, som styrer. Sådan behøver det ikke at være, men det er svært at undgå. Bøn er også godt.

Læs også om: Karma og bevidsthedens øjeblik, en artikel af Thanissaro Bhikku hos Tricycle Magazine i New York. Han er munk fra Theravada traditionen og er i dag kloster leder hos Metta Forrest Monastery ved San Diego i Californien.

Læs videre om karma i Ordforklaringen.




	Karma Kapitler: 1.) handling 2.) årsag og virkning 3.) tiltrækning og frastødning 4.) usikkerhed om genfødsel

Mangler titel-bjælken foroven?
Klik her

Hvert eneste åndedrag er ene stående; alligevel trækker du vejret på en bestemt måde; denne enkle detalje viser karmas skjulte arbejde ved vane, instinkt og erfaring

Buddha og
karma

“Lyt munke. Jeg siger: handling er [bestemt af] viljen [sanskrit: cetana] . Når man vil noget, udfører man handling ved hjælp af krop, tale og sind.”

(Citat fra Anguttaranikaya Sutra. Der er således tre slags handlinger: Mental handling [manah-karman] eller handling med viljen [cetana-karman], det vil sige hensigt bag handling, handling med krop [kaya-karman] og handling med tale eller sprog og sprogtone [vak-karman].)

Fordi dine handlinger gør indtryk på dit egen bevidsthed, sanskrit: vidjñana, trækkes der et spor i sindet, hvor et karma-frø, sanskrit: bidja, sætter sig. Dette karma frø er en sammenfatning af din erfaring med din handling, som du lige har udført. Så næste gang, du står i en lignende situation, vil karma frøet vækkes sammen med dine andre erfaringer om lignende situationer. Så dine erfaringer er afgørende for dine handlinger og ligger til grund for din vilje, sanskrit: cetana. Derfor er du på en gang både begrænset af din erfaring, når alt jo kan opfattes anderledes end din erfaring tilsiger - og forudsigelig i dine handlinger på grund af begrænsningen. I en anden forstand begrænses du af mangel på erfaring.

Begge disse omstændigheder lægger karma frø i dit sind, som vil begrænse dig tilsvarende i en lignende situation i fremtiden. Det er den indlysende del af forklaringen om karma. Præget af fortiden som betingelse for dine fortolkninger, reaktioner og handlinger i nutid og fremtid. Egentlig er karma således ikke særligt mystisk, men snarere ret velkendt. Alligevel tøver de fleste med at betegne den slags prægning som en kosmisk lov eller naturlov. Men karma påvirker alt, som vi oplever. En relativ kæde af årsager, betingelser og forudsigelighed er resultatet. Men karma er på ingen måde en absolut naturlov. Alt kan gå galt, så heldigvis kan også usund karma nogle gange relativt nemt undgås. Og ultimativt bringes helt til ophør.

Den anden – knap så indlysende – del er, at alle karma frø har den lidt uhyggelige egenskab, at de tiltrækker bestemte omstændigheder og bestemte typer mennesker og dyr. Det kaldes for karma ‘gengældelse.’ Det er lige så uhyggeligt, som det lyder. Du vil få samme behandling, som du tidligere har udsat andre for. Måske er det vores frygt for, at noget dårligt som vi udsætter andre for, skal ramme os selv, som gør at vi tiltrækker særlige situationer, hvor netop dette sker. Men bemærk venligst, hvor dynamisk dette forhold egentlig er med ret få komponenter.

Uden intuitiv indsigt, kan dette princip om gengæld forekomme lidt søgt. Men vi skal lige overveje, at også de andre deltager i vores historier, og at de er virkelige mennesker og dyr, som udsættes for vores dårlige behandling af dem. Det trækker spor i deres sind med tilsvarende karma frø. Det er på denne måde, at der er lagt op til gengæld engang i fremtiden. Vi kan så overraskes over, at karma kan udspille sig over flere inkarnationer, og at der kan gå ufattelig lang tid, før en gengældelse finder sted. Pointen er, at de rette omstændigheder og betingelser skal være til stede, før gengæld kan finde sted. Og muligvis går der rigtig lang tid, før sådanne omstændigheder og betingelser viser sig. Men selvfølgelig vil de indtræffe på et eller andet tidspunkt, og så er situationen vendt på hovedet. Det er altså ikke blot på grund af vores egen tilknytning og identifikation omkring vores eget liv og person, at gengæld sker. Det er lige så meget på grund af de andre, som vi laver karma sammen med.

Nøglen til styring af karma er din brug af din vilje. Når du ønsker lykken for andre, og for dig selv ønsker et åbent sind og hjerte fri for fordom og indbildning, vil du noget godt, og det vil præge dine handlinger. Derfor kan det ikke undgås, at du herved planter sunde karma frø i dit eget sind. Det er dog ikke den eneste grund til at fremelske sådant Bodhicitta.

Mange tror at karma betyder skæbne, forsyn eller det, der er værre, og at begrebet berøver os vores frihed med en tro på, at alt er forudbestemt uden mulighed for fravigelse. Det er ikke helt rigtigt. Buddha Sakyamuni opdagede karmas funktion i forbindelse med sin oplysning. Karmas betydninger defineres i spalten overfor til venstre. Lad mig her gøre kraftigt opmærksom på, at der normalt er et frit valg, men valgene er oftest ikke opstillet af os selv. Almindeligvis opstår de mellem muligheder, som ligger i situationen, som vi kun i ringe grad selv har skabt. Valg og frihed foregår i en verden, som vi kan fortolke og reagere forskelligt på, men ikke bestemme over, og som vi ikke selv har lavet. Vi er jo ikke Gud eller verdenshersker eller lignende med ubegrænset magt, og vi burde nok heller ikke ønske os selv i en sådan situation. Vi er tilkoblet en verden og en hel del mennesker og dyr, som vi ikke selv har direkte valgt at leve sammen med.

Omstændighederne i vores liv og vores samspil med dem er karmas område. Alle er samspilsramte og lever altid i inter-aktive miljøer. Forud bestemt skæbne er meget mere dynamisk, end udtrykket antyder, og vores reaktion på skæbnen er ikke givet på forhånd, men afhænger altid af samspillet i nutiden.

Buddha Sakyamuni opdager begivenhedernes og omstændighedernes lovmæssighed, som han benævner karma phalam, handling og dens frugt. Karma frøene i sindet vil bære frugt senere. Det var ikke en ny tanke i Indien, men jeg kalder det for en opdagelse alligevel, fordi Buddha Sakyamuni intuitivt så karma i arbejde overalt i alle sansende væsner.
Det er en af de evner, sanskrit: siddhi, som opnås som resultat af oplysningen. For Buddha Sakyamuni var det ikke en teori eller tro, men en erfaring.

Der er en bagvedliggende eller iboende mønster-dannelse i sindet, som tiltrækker og frastøder, opsøger og forlader, slås og flygter, konstant ledende efter lykken som det dybeste motiv og søgende at undgå lidelser og ulykker. Mønster-dannelsen i sindet kaldes samskaras eller vilje, vane-og-begrebs-mønstre.

Det er for eksempel tydeligt med sprog. Sproget er noget kollektivt og har sin egen logik, mens din egen brug af sprog skaber din egen historie med sproget. Sprog er samskaras, og din historie med sprog er karma. Sprog er et potentiale og som sådan en samskara. Når sproget bliver brugt, er det caitasikas, manifeste samskaras. Karma som potentiale kaldes bidjas, frø. Disse frø vækkes sammen med caitasikas, fordi du allerede har en historie med disse caitasikas. Karma opstår i hvert eneste øjeblik. Tilstande, begivenheder og omstændigheder i alle de sansende væsners sind søger genklang i verden. Alle spejler sig i hinanden.

Begivenhedernes rækkefølge og samspil med omstændighederne i real time er den virkelige karma. Den sætter spor i sindet. Sådanne spor danner frø (sanskrit: bidjas) til fremtidig udfoldelse, genklang og samspil. Når årsager og betingelser møder gunstige omstændigheder og genklang, vil de dertil passende karma frø modnes og få virkning.

I Vikingetiden kaldtes karma for ‘lykke’ i Danmark, men i vore dage er det ord kommet til blandt andet at betyde tilfældighedernes spil. Det er sindets iboende mønstre for håndtering af omstændigheder og begivenheder, som bevirker specifik karma. Karma’s rod er vores tilknytning og identifikation med vores egne vaner og forudfattede begreber samt de naturlige fordomme ved dualisme. Mønster-dannelsen er samskaras blandt de 5 skandha’er. Karma er selve de faktiske begivenheder i livet.

Frihed ligger i bevidstheden som en medfødt evne. Det er muligt at opgive tilknytninger og identifikationer, hvorved der opnås frihed fra karma.
Denne mulighed er ikke umiddelbart indlysende, men den virkelige Buddha , sindets Buddhanatur, kan ikke domineres. Det er vores bevidsthed, som er domineret af karma, så længe vi instinktivt dyrker tilknytning og identifikation. Takket være bevidsthed kan vi erkende de 5 skandha’ers virksomhed. Når denne virksomhed erkendes, som den er, sanskrit: pratyaksha, mistes tilknytningen. At overstå identifikation er derpå noget nemmere.

Uden karma er der ingen grund til genfødsel. Karma er det ene af de tre slags slør, som tildækker eller overskygger Buddhanaturen, så den ikke erkendes, så længe den tilslørede tilstand varer. Men muligheden for frihed er altid til stede som et potentiale, muligheden for at sindet måtte genkende sig selv. Det kan sindet helt af sig selv, skønt de 3 slør vil få dig til at se bort fra det under normale omstændigheder. Bed derfor om, at dit sind må genkende sig selv. Det er den virkelige buddhistiske bøn. Bed ikke nogle andre om det. Bed dit eget sind om det.

Buddha Sakyamuni, udsnit fra 35 Buddhaer tangkha.

Buddha Sakyamuni siger i Udanavarga:

Har du gjort noget skadeligt
eller er deltager i skade
og stikker af med et håb om at kunne skjule det skete,
kan det ikke lade sig gøre; ingen flugt er mulig.
Intet steds [kan du skjule dig]
hvad du har gjort vil følge dig:
under havet, i himmelrummet
eller i fjerne klippehuler.
Effekten af enhver handling,
hvad enten den var god eller dårlig,
ophører ikke, så snart den er udført.
Udfaldet opstår følgelig.

Kilde: Udanavarga

Kampesten lander lige foran hus i Italien 2014 256px

Den gode karma findes ofte sammen med:

Kampesten nedriver hus i Italien 2014 256px

Den usunde og ødelæggende karma. Denne ulykke er fra Italien 2014.

“Vi kan have samlet på al mulig unødvendig karma [i tidens løb], men det betyder ikke, at vi ikke kan få det overstået. Der er selvfølgelig flere måder at overvinde alle disse karma'er på, men at udøve medfølelse [sanskrit: karuna], er noget, som vi kan udvikle og anvende ganske nemt - uden særlig anstrengelse. Samtidigt tilbyder medfølelse umådelig gavn på meget kort tid. Når vi nu alle prøver at følge Bodhisatva'ernes måder, bør medfølelse være vores hoved praksis.”
Skrev Karmapa den 30. juli 2018 på sin hjemmeside.

Fortid, nutid og fremtid - hovederne sidder på toppen af en ‘visvavadjra’ eller dobbelt vedjra i enden af en såkaldt katwanga-stav, Tibet Museum i Lhasa, Tibet. Visvavadjra’en symboliserer Buddha-natur og -virksomhed. Det antyder, at du kan gennemleve de 3 tider baseret på din egen Buddhanatur og omgivet af Buddha’ernes velsignelse og aktivitet. De 3 tider er også en hentydning til forgængelighed, karma og samsara.

            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.
                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af: site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk