|
28. oktober - opdateret 4. november 2019.
Dalai Lama vil nedlægge Tulku traditionen
eller i hvert fald reformere den
 I en rapport fra magasinet Tibetan Review citeres Dalai Lama (se billedet) for at have sagt, at tiden er løbet fra Tulku traditionen. Disse ånds fyrster og deres rolle i samfundet er tæt forbundet med middelalder og feudal systemet, citeres han for at have sagt. Selvom tibetanerne har stor respekt for Dalai Lama, har de næppe tilbøjelighed til at følge denne anvisning. Det er nok for radikalt i denne tid.
I Vesten vil vi give ham ret. Det er pÃ¥ tide at demontere Tulku traditionen med sine politiske udnævnelser. Til gengæld vil vi gerne bevare de ‘ægte’ Tulku’er. Men de er mÃ¥ske begrænset til Karmapa, Shamarpa og nogle fÃ¥ andre?
Her er et citat fra rapporten: "Systemet burde afsluttes, eller i det mindste ændres med de foranderlige tider. Der har været tilfælde, hvor [Tulku] Lama'er har brugt deres reinkarnation [Tulku status for egen vinding] uden nogen sinde at ofre opmærksomhed på studier og visdom."
Dalai Lama tilføjede, at han føler, at tiden er løbet fra [sådanne] Lama institutioner og [Tulku] inkarnationer.
Dalai Lama sagde videre: "institutionerne mÃ¥ nødvendigvis tilhøre folket og ikke et individ. Ligesom min egen institution [labrang], Dalai Lama embedet [tibetansk: Gaden podrang, klosteret Drepung’s trone] er forbundet med et feudalt system, føler jeg."
Det bliver interessant at se, hvordan dette kommer til at udfolde sig. De fleste er enige om, at der bør ske noget.
Problemet er jo bedrag af tilhængerne, nÃ¥r Tulku’en faktisk slet ikke er den pÃ¥stÃ¥ede reinkarnation, men blot en egnet kandidat. Særlig galt bliver det sÃ¥, nÃ¥r den udvalgte person slet ikke er egnet eller føler sig som en sÃ¥dan Tulku. Det mest kendte eksempel for tiden pÃ¥ det, var den ene Jamgon Kongtrul, som forlod det hele og fik job i en video butik i stedet. Det mest kendte eksempel pÃ¥ misbrug af tilhængernes tillid for tiden, var Sogyal Rinpotje, som døde tidligere i Ã¥r. Hans skandale var ret enorm. Der var bÃ¥de seksuelle udnyttelser af eleverne, vold og magt misbrug. Desuden levede Sogyal Rinpotje op til betegnelsen ‘uden at ofre opmærksomhed pÃ¥ studier eller visdom.’ Mange af hans tilhængere fik skade pÃ¥ bÃ¥de krop og sjæl af hans handlinger. OgsÃ¥ Sogyal Rinpotje misbrugte begrebet samaya til social kontrol, hvilket er meget slemt og eksistentielt uansvarligt.
Tydeligvis udtrykker Dalai Lama en mening om emnet. Han foreslÃ¥r ikke en politik eller et møde mellem de tibetanske buddhistiske retninger eller skoler for at afklare problematikken. Det er vel ikke blot de skandale ramte Tulku’er, som det drejer sig om. Dalai Lama synes tiltrukket af idéen om at afslutte alle udnævnelser af Tulku’er i fremtiden.
Logikken er, at der i fremtiden sÃ¥ kun vil være de Tulku’er tilbage, som er blevet udnævnt af de kinesiske kommunister, og som hylder det kinesiske imperiums ret til at herske over hele Centralasien. Dem kan vi sÃ¥ i sindro ignorere.
Kan Dalai Lama få opbakning til reform?
Det bliver jo temmelig vanskeligt at fÃ¥ alle med pÃ¥ en sÃ¥dan politik. At afskaffe det hele, virker ikke som noget, tibetanerne vil acceptere. Og en reformation vil løbe ind i alvorlige logiske problemmer. Hvem er ‘ægte’ Tulku’er, hvem er blot udnævnt af politiske bekvemmeligheds kriterier? Efter hvilke retnings linjer bør vi begynde at skelne? Hvordan kender vi forskel? AltsÃ¥, hvis traditionen blot skal reformeres. Og hvem er vi i den sammenhæng? Er det blot en lille kreds af mennesker, for eksempel de tibetanske buddhistiske skolers ledere, som skal tage stilling? Hvad med alle os andre?
Dalai Lama nævner, at ‘folket’ skal styre institutionerne. Hvordan skal det foregÃ¥? I artiklen om de to Karmapa’er har jeg skrevet, at organisationerne bør styres pÃ¥ demokratisk vis, mens det bør være en meritokratisk afgørelse blandt skolernes pandit’ter og meditations mestre, som skal afgøre, hvad der er korrekt og god Buddhadharma. Det er ogsÃ¥ gennem meritokratiske afgørelser for eksempel ved akademiske eksamen og doktor grader, at nogen kan kvalificere sig som pandit. Det har dog hidtil været mere kompliceret med meditations mestre. Hvordan afgør man, om nogen har mesterskab i meditation? (Sanskrit: dhyana.) Det er ret svært, nÃ¥r det eneste, som du kan se, er at der er nogen som sidder pÃ¥ en meditationspude i lang tid. Man kan ikke eksaminere en yogi. SÃ¥ det er lidt af et problem. Især nÃ¥r vi ønsker en præcis formulering. Men det problem omtaler Dalai Lama endnu ikke.
Reform er nødvendigt. Det har jeg ment i mange år, fordi det forekommer indlysende med en dansk baggrund i politisk styring. Hvad, der er sandt, kan ikke afgøres ved en folkeafstemning. Mens vi i gamle dage her i Danmark altid valgte vores konger på et ting.
Men Dalai Lama indvier os ikke i, om hans overvejelser gÃ¥r i denne retning. Tilsyneladende gÃ¥r han ind for, at afskaffe alle Tulku’er som egentlige ledere af deres skoler og institutioner. MÃ¥ske tænker han blot, at alle burde organisere sig ligesom Gelug skolen, hans egen retning, som jo har en form for meritokratisk styring i udvælgelsen af deres egne ledere. Det afgøres af denne traditions Geshe’er (khenpo’er).
Indtil videre er der ingen af de andre buddhistiske skoler fra Tibet, som har givet deres mening til kende. Sandsynligvis forventer man, at Dalai Lama vil invitere alle til en konference om emnet, inklusive om Dalai Lama’s egen genfødsel. Et sÃ¥dant møde, som skulle være blevet afholdt i november 2018, blev aflyst. SÃ¥ vi kan forvente, at alle skolernes ledere indkaldes senere for at afklare emnet.
Da alle respekterer Dalai Lama ret meget, er der næppe nogen, som vil afvise ham, hvad angÃ¥r disse ting. PÃ¥ den anden side vil der være mange, især Tulku’er og deres støtter, som ikke er spor interesseret i reform af nogen slags. OgsÃ¥ de verdslige kinesiske kommunister ønsker at fortsætte denne feudale eller hierarkiske styreform af skolerne, fordi de selv vil fÃ¥ den afgørende beslutnings kraft. I øvrigt er de officielt modstandere af klassedelte samfund, fyrster og Ã¥ndsfyrster i følge deres egen marxisme. Denne flertydige indstilling er naturligvis heller ikke gangbar i fremtiden, selv ikke i Kina og de kinesisk besatte omrÃ¥der af Centralasien. Det er selvmodsigende.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også denne længere artikel fra 'Contact Magazine'
Times of India rapporterer også
Her er rapporten fra The Tribune India
Læs her om baggrunden for kommunistisk indblanding i at finde Dalai Lama's fremtidige reinkarnation
Sidste nyt, december 2019
I slutningen af november 2019 blev der afholdt en Tulku konference i Dharamsala i Indien, hvor nogle af de tibetanske traditioners overhoveder eller repræsentanter deltog. Dalai Lama deltog på den sidste dag. Men der skete intet, som artiklen for oven kunne få dig til at forvente. Tiden til fornyelse er åbenbart fremtid. Læs om det her.
Sidste nyt, januar 2021
 Dzongsar Khyentse Rinpotje (se billedet) sagde til Buddhist Door (Hongkong) i januar 2021, at: "...when close friends tell me about a newly discovered tulku, my first reaction is to tell them never to mention it. I tell them to hide all the lamas' predictions and endorsements, and just to ensure that the children get proper training. Once rinpoches are well trained, reach a certain age, and are able to teach, then by all means pull out all those endorsements as ornaments."
Læs hele interviewet med ham her.
Læs også: Dalai Lama nedlægger Tibets kongekrone (Marts 2011.)
Læs videre: Mary Finnigan's artikel i The Guardian
('No role for the Karmapa' - 26 maj 2011. Artiklen beskriver den konstitutionelle ændring af Tibets eksilregering, efter Dalai Lama har nedlagt sin kongekrone og det nu er eksil tibetanerne, som vælger en slags præsident i stedet. Det var det første skridt i denne udvikling - eller afvikling af Tulku traditionen.)
|
