Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

Om Buddha 2

 

  Buddha Sakyamuni  (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet pĂĄ den sĂĄkaldte historiske Buddha, som levede og virkede for omkring 2600 ĂĄr siden pĂĄ Ganges-sletten i Indien, mest i landet  Bihar, som betyder Klosterlandet. Han blev født i  Lumbini som prins  Sidhartha Gotama  i et lille land befolket af  Sakya  folket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavastu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt.

 Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med  folke-forsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger og imperier, som opstod fra oprindelige bystater. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana mĂĄ have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges pĂĄ tinget. Sakya’erne var ikke noget stort folk. De var sandsynligvis vasaller til den magtfulde konge af Koshala, et nabo kongerige. Buddha Sakyamuni’s samtid blev politisk domineret af rivaliseringen mellem det enevældige kongerige  Maghadha Syd for Ganges,  Vaishali forbundet af smĂĄkonger pĂĄ Ganges flodens nordlige bred og Koshala mod Vest.
 Den konstante magt prøve mellem landene førte i de følgende ĂĄrhundreder til, at Maghadha erobrede de andre lande. Men pĂĄ Buddha Sakyamuni’s tid var et begrænset demokrati stadig normen de fleste steder pĂĄ Ganges sletten. Folkestyret var begrænset af de herskende klassers magt, samt ved sædvane lov og ret. Mange lærde kalder denne samfunds orden for ‘republikansk’ - skønt samfundet blev styret af kongen. Ă…rsagen er, at kongens magt afhang af Folkeforsamlingens samtykke. Indiens historie er ellers domineret af diktaturer i over 2000 ĂĄr frem til 1947. Samtidens ‘republikanske’ tankegang er reflekteret i forordningerne for munke og nonner, sanskrit:  Vinaya.

 Prins Gotama stak af fra sit fyrstelige liv, sin familie og sit slot i en alder af 29 ĂĄr. Det kommer vi tilbage til. Han blev oplyst i  Bodhgaya som 36-ĂĄrig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket,  yogi  og munk.
  Han underviste mange tusinde mennesker og demonstrerede sin lære,  Buddhadharma for endnu flere i de næste 45 ĂĄr. Han efterlod en stor munkeorden og en lidt mindre nonneorden samt en mængde klostre pĂĄ hele Ganges-sletten og et kolossalt eftermæle.

  Vi har meget lidt konkret viden om hans liv. Der kan ikke fastslĂĄs en tidslinje for  Buddha Sakyamunis mange taler, sanskrit:  Sutra’er, men arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere ĂĄrhundreder efter hans død, som kaldes  Pari-nirvana, det endelige Nirvana.
 Det gør dem dog ikke utroværdige. PĂĄ Buddha Sakyamunis tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene. Det er derfor, at der er sĂĄ mange gentagelser i Sutra’ernes remser. Det gjorde det nemmere at huske hele teksten.

Klik her for at komme øverst på siden

En Buddhas karma

  Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at her var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige  befrielse  og  oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning.

 Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng gĂĄr han spontant i  samadhi (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne  Yusodhara og fĂĄr den vidunderlige søn  Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse-miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undede sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten sikret. Alligevel oplevede han en uro ved livet.

Prins Siddharta Gautama klipper sit hår som tegn på, at han opgiver verdsligt liv og ambition. Samtidigt bortgav han sit tøj og hvad han ellers havde til sin tjener . Frise fra Borobodur på øen Java.Billedet viser prins Siddhartha skære sit hår af, efter han har forladt sit hjem og sin familie, som tegn på at han forsager verden og tilknytning til alt i verden. Udsnit af en frise fra Borobodur på øen Java.

Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han ĂĄbenbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle, døende eller døde. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive  yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgĂĄelige smerte og lidelse. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken.

 Prinsen bliver ogsĂĄ opmærksom pĂĄ, at der findes hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og  yogi’er, fordi de ikke tror, at lykken har sin ĂĄrsag i verdslighed, men i  ĂĄndelig praksis, sanskrit: sadhana, og disciplin, sanskrit:  shila, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme.

  Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru og søn, giver sin trofaste tjener  Chandaka sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden uden tøj, ejendom eller penge. Prinsen samler sig nogle klude, som er blevet smidt væk af folk, og laver sig en klædning af disse sammensyede klude. Det er oprindelsen til munkes og nonners sammensyede kjoler og sjaler. Han leder efter en Guru og lærer meditation af  2 samtidige mestre,  Arada Kalama i Vaisali og Rudraka i Rajagriha (Rajgir), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. PĂĄ Buddha Sakyamunis tid var yoga-systemerne allerede mere eller mindre udviklet. Arada Kalama lærte Prinsen de første 3  dhyana’er, og Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning.   Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse. Samadhi giver kun frihed, sĂĄ længe tilstanden varer.

Klik her for at komme øverst på siden

  Han gĂĄr derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af  5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. Buddha Sakyamuni levede i seks ĂĄr pĂĄ denne mĂĄde med sine ledsagere, men opgiver til slut sin askese, da han er tæt pĂĄ at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fĂĄet sit bad.  Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør, og modtager en mad ofring af den derfor berømte hyrdinde Sudjata. De 5 asketer forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det.

 

Nirvana

  Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i bĂĄde askese og et liv i luksus, nĂĄr det er  lykken, man søger, og nu gĂĄr det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet i Bodhgaya, indgĂĄr i den yogiske trance, kaldet samadhi, og opdager, at tilknytning  til hvad som helst, f. eks. magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt identifikation med de begrænsende ego-systemer er ĂĄrsagen til lidelse. Derfor opgiver han straks fuldstændigt al tilknytning og identifikation med enhver oplevelse.

 Han indser nu, at der ikke er forskel pĂĄ sindets rummelighed og dets virksomhed. Han overskrider  dualismen  mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, mellem nydelse og nyder. Alt foregĂĄr indenfor og aldrig udenfor  sindet. Den verden, som vi kender, er sindets virksomhed ved sansning. Ego’et er en abstraktion i det store altomfattende sind, hvis essens er tomhed (sanskrit: sunyata).

 BĂĄde mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bĂĄnd for avidya, uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed pĂĄ sanskrit. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets mĂĄde at virke pĂĄ. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre.
 

  Da indsigten om sindets virkemĂĄde nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig, som under Ă©t kaldes Nirvana. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør  (de 3 slør), som skjuler Buddha-naturen for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld  indsigt  i sin egen egentlige natur, sindets virkelige natur, Buddha-naturen, som ogsĂĄ kaldes Dharmakaya,  en Buddha’s Sandheds-krop, i betydningen en Buddha’s sind. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forstĂĄelige i den store sammenhæng, omhyldet af  klarhedens visdom, sanskrit:  pradjña, følsomhed, intuition og   visdomsind, sanskrit:  djñana. Oplysningen siges at bestĂĄ af  64 elementer, men der er ogsĂĄ andre lister.

Klik her for at komme øverst på siden

 

Buddha brænder ikke for noget

  Da sĂĄdan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemĂĄl at være netop dette Nirvana, som ordret betyder udslukning (pĂĄ tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstĂĄet og ophørt  (sanskrit:  nirodha), fordi  besættelsen eller den emotionelle grebethed ophører -  enhver besættelse af hvad som helst.

 Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes  visdomsindet (herom senere). Det er noget med følsomhed.
 Besættelsens navn er  Mara, som symbolsk udtrykker hangen til at lade sig besætte eller gribe af de 3 (eller 5) lidenskaber (klesha’er  - herom senere), som skaber en masse karma, hvilket sĂĄ igen skaber trang til alt muligt  (trishna pĂĄ sanskrit - trang er Ă©t af de 12 led i ĂĄrsagskæden).

 Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det pĂĄ en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne og føler afsky for det forfærdelige, og som han overvinder ved sin indsigt, mens han befinder sig i sin  samadhi, sin yoga trance, hvorefter  Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer.

      (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra  de 3 lidenskaber)
     

  Oplysningen bestod i den direkte erkendelse  af  sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var bĂĄde med og uden  begreb. Han fik pludselig direkte indsigt og erfaring. Herved faldt alle hans  tilknytninger og identifikationer  bort af sig selv og var overstĂĄet, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebs-verden. Han opdagede De 4 Ædle Sandheder,
erkendte  karmas virkning samt ĂĄrsagskæden og forstod
hele sit eget væsen. Således blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig genfødsel, og ved oplysningen af hele sit væsen fik han ubegrænset adgang til det.
 Intet, som kan erfares, var længere skjult for ham. Det kaldes Buddha-tilstanden.

Klik her for at komme øverst pĂĄ siden Næste artikel:  Om Buddha 3 - om Buddha tilstanden.

 

 

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Buddha fra Bali

Buddha statue fra Bali. Fotograf ukendt.

 

 

 

Mahabodhitemplet i Bodhgaya, som er bygget pĂĄ stedet for Buddha Sakyamuni's Nirvana - foto: Lama Tendar

Mahabodhi Templet i Bodhgaya, hovedindgangen

 

 

Buddha Sakyamunis tiggerskĂĄl. En stor sten skulptur fra Afganistan, oprindeligt fra Vaishali i Bihar, Indien. Fotograf ukendt.

Buddha Sakyamuni’s tigger skĂĄl - en stor sten skulptur fundet i Afganistan, oprindeligt fra Vaishali i Bihar, Indien.

Buddha Sakyamuni opgiver sin askese, da han har svært ved at komme op af floden, hvor han har badet.

Buddha Sakyamuni opgiver sin askese. Maleri af Liang Ka'i, Tokyo Nationalmuseum

 

Buddha Sakyamuni træstatue fra Vesttibet,  ca. 1100 tallet, Fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

Buddha statue fra Vesttibet, ca. 1100 tallet, skåret i træ. Fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

Bodhisattva, statue fra Gandhara kulturen, Musee Guimet i Paris. Fotograf ukendt.

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk