Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at ĂĄbne indholdslisten

Om Buddha 3

 

Buddha tilstanden

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)Da denne frigørelse og oplysning havde fundet sted, kunne han huske alt, som han nogensinde havde oplevet, ogsĂĄ sine talrige tidligere liv. NĂĄr han mødte andre, kunne han tilsvarende se alt, som  de havde oplevet. (Læs  siden: Om karma, kapitel 2 - for mere info om denne særlige hukommelse). Han havde opnĂĄet usædvanlige evner (sanskritsiddhi), fordi han  forsegler  hvert eneste øjeblik med sin frigørelse, og forbliver derfor altid fri for tilknytning til - og identifikation med - sine oplevelser, og forbinder sig altid med sit eget sinds  Buddha-natur (Læs definitionen her: Om  opfattelsen 1 ).

 Da Buddha Sakyamuni har givet slip pĂĄ sine tilknytninger og identifikationer, behøver han herefter blot at undlade at gribe fat igen. Han forbliver i Buddha-tilstanden ved ganske enkelt ikke at tilknytte eller identificere sig mere - altsĂĄ ikke ved nogen handling, men ved at undlade, ved slet ikke at sætte de sædvanlige tilknytnings mønstre i værk, sĂĄdan som alle andre gør.
 Det hele skete af sig selv. Buddha Sakyamuni gav blot  slip  pĂĄ alt, da Oplysningen indtraf og udfoldede sig. Han var sĂĄledes ikke længere offer for  karma og forstod fuldstændigt, hvad Oplysningen indebar.
 Det at give slip pĂĄ noget er naturligvis det samme, som det at ĂĄbne sig for en sĂĄdan ny situaion.

Klik her for at komme øverst på siden

  Uden tilknytning til nogen eller noget, og med fuld indsigt i sindets natur, fyldtes hans sind spontant af kærlighed, indlevelse, ĂĄbenhed og medfølelse (sanskrit: Bodhicitta). Buddha Sakyamuni kaldes ogsĂĄ for  Vinderen (sanskrit: Djina - tibetansk: Gyalwa), fordi han frygtløst gennemskuede sit eget mørke,  de 3 slør, overvandt alle sine tilknytninger og fandt sit eget lys. Han var i stand til i nogen grad at formulere sin opdagelse eller erfaring, men tvivlede stærkt pĂĄ, at nogen ville kunne forstĂĄ den. Legenden fortæller, at guden Brahma mĂĄtte overbevise ham om, at der dog var visse folk i live i verden, som skulle kunne opnĂĄ det samme.

      (At der sĂĄledes optræder guder i Buddhas Lære, betyder ikke at Dharma'en er teistisk. Guderne svarer til de gamle hedenske guder, som vi kender dem fra Danmarks Oldtid. De lever deres eget liv ligesom os andre og tænker mest pĂĄ sig selv. De egner sig derfor ikke til at søge tilflugt hos. De vil først og fremmest beskytte sig selv og mangler selverkendelse. De kan sĂĄledes ikke vejlede om befrielsen og beskytte undervejs til den, som Buddha'erne kan og gør. Det kristne og muslimske guds-begreb var ukendt pĂĄ Buddha Sakyamunis tid, sĂĄ det beskrives ikke. Guden Brahma er desuden traditionelt forbundet med de 4 dhyanas  og  rupaloka [se under: triloka] sĂĄ mĂĄske er legenden om Brahma en hentydning til Buddha’s dybe samadhi, siden de kan tale sammen.)
     

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Buddha Sakyamuni blev oplyst i  Bodhgaya, i dag en lille by fuld af templer og klostre fra mange traditioner ikke langt fra byen Gaya i den indiske delstat Bihar pĂĄ Ganges-sletten.
 Efter sin oplysning vandrede han til  Sarnath, som dengang var en dyrehave kaldet  Rishipatana. I dag er der et stort parkanlæg med bĂĄde templer og dyr. Rishipatana ligger lidt udenfor Varanasi, som ellers kendes for sine lig-brændinger ved Ganges floden. Der mødte han sine  5 gamle asket-kammerater.
 De mĂĄ have været specielle, for den første, Adjnata Kaundinya, blev oplyst pĂĄ et øjeblik og den sidste hen pĂĄ aftenen. De andre munke hed  Vashpa, Bhadrika, Mahanaman og  Ashvadjit. De blev den buddhistiske Sangha's første fem munke, endnu helt uden munkeregler og uniform.
 Det fortælles at hele  Buddha Sakyamunis krop strĂĄlede. En vandringsmand, som han mødte pĂĄ vejen til Sarnath, stoppede ham og spurgte, hvorfor han lyste sĂĄdan op.
 Da Buddha Sakyamuni nærmede sig de 5 asketer, ville de egentlig ignorere ham, fordi han jo var frafalden i deres øjne, men da han sĂĄ kom tættere pĂĄ, sprang de alle op, forberedte et sæde for ham, bukkede og bad ham sætte sig, og sĂĄ lyttede de intenst til, hvad han havde at berette. Hans blotte udstrĂĄling synes at have gjort et stort indtryk pĂĄ alle, som han mødte pĂĄ sin vej i sit lange liv.

  Buddha Sakyamunis virksomhed varede i 45 ĂĄr, hvor han rejste rundt i landene pĂĄ Ganges-sletten og fik mange tusinde lærlinge og tilhængere, bĂĄde mænd og kvinder og rigtig mange sponsorer. Der opstod klostre overalt ved de større byer. Han blev over 80 ĂĄr gammel og døde i  Kushinagar, vore dages Kasia.  Buddha Sakyamunis liv fortælles i  Ashvaghosha’s Buddhacarita (se forrige side) samt i  Lalitavistara Sutra.

Klik her for at komme øverst på siden

 Transmissionen

  Buddha Sakyamunis oplysning og kærlighed kan  føles  den dag i dag  pĂĄ grund af transmissionen  fra mester til elev, i en ubrudt  arvefølge fra Buddha Sakyamuni selv til vore dages mestre. Han viste eller udpegede sine lærlinges egen Buddha-natur for dem. Nogle af dem fik derved selv indsigt og blev mestre. De buddhistiske mestre har lige siden gjort det samme for nogle af deres lærlinge. (Det lykkes jo ikke hver gang). Transmissionen er sĂĄledes som en fakkel tændt af mesterens fakkel, som blev tændt af hans mesters fakkel og sĂĄ videre, og er pĂĄ den mĂĄde den samme ild. Den er en levende inspiration og strøm af  velsignelse, som ikke kan opleves blot ved læsning og refleksion. Den kan kun erfares ved at møde sĂĄdanne mestre eller deres udlærte svende, hvis de ellers har opnĂĄet nogen  indsigt, hvorved de kan bære Transmissionens velsignelse videre til fremtidige generationer.
Alle kalder dette for transmission, skønt beskrivelsen:  ‘arvefølge’ mĂĄske er mere retvisende, for sĂĄ vidt man forstĂĄr mesterlærens demonstrative karakter.

  Begrebet Buddha er bĂĄde noget universelt, nemlig hans oplysning, og et menneskeligt eksempel ved  hans historiske person og liv. Vi er allerede Buddha’er alle sammen, fordi vores sind egentlig er  Buddha-naturen. Vi er blot ikke vant til den, og vi er i reglen heller ikke klar over det. Det er det universelle Buddha begreb.
 Der lægges derfor vægt pĂĄ, at
Buddha Sakyamuni blot er én blandt mange, som oplyses, og at der har været andre før ham, og der vil komme flere, selv når alle har glemt alt om ham og hans Dharma (hans lære) en gang i fremtiden. En historisk Buddha ligesom Buddha Sakyamuni bliver oplyst på et tidspunkt, hvor Nirvana ikke kendes.

 I tiden mellem historiske Buddha’er kan mange nĂĄ den samme oplysning, men vil sjældent blive kaldt for Buddha’er. I stedet kendes de som  Arhat, Bodhisatva, Mahasiddha og lignende. Buddha Sakyamuni’s historiske liv er specielt i forhold til os andre, ved at han ikke fik Buddha-naturen demonstreret af nogen, men selv opdagede den pĂĄ et tidspunkt, hvor den var helt ukendt.
  Alligevel havde han ogsĂĄ  Lama’er, som instruerede og trænede ham, dels i hans tidligere liv og dels hans to lærere  Arada Kalama og  Rudraka, som viste ham de 4  dhyanas.
 Som historisk person viser han et alment-gyldigt menneskeligt eksempel, skønt hans eget liv var meget usædvanligt.

  Selvom du ikke er født som prins Gotama, kan du godt blive til en ægte Buddha. Alle væsner udstyret med sanser er i princippet ubevidste Buddha’er.  I livet henligger oplysningens dimension som en ubevidst og ubrugt mulighed, ikke mindst fordi  Nirvana overgĂĄr enhver forstand og ethvert  begreb. Buddha Sakyamuni demonstrerer ogsĂĄ, at der kan findes helgener, som vitterlig ikke skader noget andet  sansende væsen  (hermed menes levende væsner med sansninger, opfattelser og følelser ved deres oplevelser).

  Buddha kaldes  Sangdjæ pĂĄ tibetansk, hvilket betyder rengjort og virkeliggjort. Det er karmas -, lidenskabernes - og uvidenhedens slør  (de 3 slør), som er renset væk og alle Buddha-naturens kvaliteter og evner, som er virkeliggjorte. (Læs mere om disse slør pĂĄ siden:  Om opfattelsen 2.  Læs mere om Buddhanaturens kvaliteter i artiklen:  Oplysningens 37 faktorer, samt i ordforklaringen:  Oplysningens 64 elementer.)

  Buddha er ikke nogen gud eller djævel. NĂĄr man søger  det hellige  udenfor sig selv, finder man det, som kaldes Gud til sidst. NĂĄr man søger det inde i sig selv, finder man Buddha. Det var hindu-helgenen Ramakrishna, som sagde noget lignende for 100 ĂĄr siden.

 
Klik her for at komme øverst på siden
Der er flere bøger om Buddha i boglisten.

 

 

Klik her, så åbner den næste side...
Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Statue af Buddha Sakyamuni fra Gandhara kulturen, Tokyo National_Museum.

Statue af Buddha Sakyamuni fra Gandhara kulturen, Tokyo Museum.

 “For over 2500 ĂĄr siden startede en mand ved navn Gautama Buddha en ny vej til at hjælpe andre ved at lede med sit eksempel. Det var det, han gjorde. Og det er grunden til, at vi altid kan respektere Buddha. Uanset hvilke vanskeligheder, som vi gennemgĂĄr,  i det øjeblik vi hører  [ordet]  Buddha, i det øjeblik vi ser et billede af en Buddha, kan vi vise  [ofre]  respekt.
Og hvorfor nu det? Fordi han er det ufejlbarlige eksempel. Så vi praktiserer ved at følge i hans fodspor. Det er det, vi er nødt til at gøre. Hvis vi gør det, har vi en chance for at hjælpe andre og frembinge fred i verden.

Karmapa pĂĄ Facebook 19. juni 2018.

Stupaen i Sarnath ved Varanasi
Stupa’en i Sarnath, lidt udenfor Varanasi. Stedet hvor Buddha Sakyamuni underviste første gang. Det er en meget gammel stupa, hvor kun kernen endnu bestĂĄr. Dyrehaven, som omgiver den berømte stupa, hedder Rishipatana.

 

Je dharma, et dharani om avidya.

Billet viser ‘ye dharma’  dharani’et, skrevet med det særlige tibetanske sanskrit alfabet. Dharani’et lyder sĂĄledes med danske bogstaver:
Ye dharma hetu prabhawha hetum tesham tathagata hayawadata tesham tsa yo nirodha ewam whadhi mahasramana.

    Oversættelsen lyder:
 Lige meget hvilken   ĂĄrsagsbetinget  begivenhed [dharma],  har  Tathagata  [Buddha Sakyamunivist ĂĄrsagen  dertil  [ĂĄrsagen er:  avidya] ,  og  den store munk  har  ogsĂĄ demonstreret  dens  [avidya’s]  ophør.

 (Dette siges at være Buddhas Dharma udtrykt pĂĄ 4 linier. Ă…rsagen til alle begivenheder er avidya, uvidenhed. Buddha Sakyamuni bringer avidya til ophør ved sit Nirvana, hvorved han i stedet opnĂĄr vidya, viden om det, som man kan  vide.)
Denne oversættelse fra sanskrit er foretaget af Stephan Beyer i hans bog:   Magic and Ritual in Tibet, The Cult of Tara, som Lama Olaf Høyer sĂĄ har oversat til dansk. I diverse praksis tekster forekommer dette dharani, som her gengives i sin originale form, i korrumperede former, altsĂĄ pĂĄ ukorrekt sanskrit.

 Dharani’et blev formuleret af Buddha’s elev   Ashvadjit, da han mødte  Maudgalyana  første gang.

Her gĂĄr stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pĂĄ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk