


	Tilogaard Meditationskole

Om opfattelsen 1
Rummelighed og klarhed er basis

Buddha statue fra Gandhara kulturen, Yale University Art Gallery.

af Lama Olaf Høyer
Den buddhistiske synsvinkel

Sædvanligvis bliver den buddhistiske anskuelse betegnet som filosofi, andre gange som en slags psykologi og meget ofte som en religion. Egentlig er den ingen af delene og på en måde alle tre. Hvorfor bliver tydeligere for dig, når du har læst hele artiklen. Det buddhistiske syn på livet og sindet er en anvisning til brug for meditation. Meditation i buddhistisk tradition er metoder til erkendelse af sindets natur og sindets måde at virke på. Resultatet af det buddhistiske syn, anvendt på den rigtige og bedste måde under meditation, er Nirvana eller den fuldstændige oplysning, sanskrit: samyaksambodhi. Anskuelsen fremgår af den 8 foldige vej, som Buddha Sakyamuni formulerede, hvor den betegnes som rigtig anskuelse og rigtig analyse. “Rigtig” hedder samyak på sanskrit, hvilket også kan oversættes som fuldstændig, altså gennemført, omfattende og fuldt dækkende.

Derfor har jeg valgt at kalde anskuelsen for opfattelsen. Det beskriver både, at der er en særlig buddhistisk opfattelse, som understøtter oplysnings-arbejdet, samt hvordan vi mennesker bærer os ad med at opfatte hvad som helst. Begge emner fremgår af den følgende præsentation i 5 kapitler. Først vises (1) sindets basis, derpå (2) sindets processer, så følger (3 & 4) beskrivelser af diverse misforståelser, som følger af uvidenhed om sindets basis og processer samt definition af visdomsindet, og endelig (5) en sammenfatning om mulighederne for den befriende klarhedens visdom. Opfattelsen resumeres til slut i en konklusion. Når du har læst artiklen, anbefales det, at du læser den en gang til og muligvis flere gange. Emnet er vanskeligt. Hver gang du læser artiklen, vil du muligvis opdage noget nyt.

Basis - Tathagatagarbha

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Sprogligt betyder udtrykket sindet både det sted, hvor oplevelser foregår samt det, som frembringer dem og behandler dem, altså sindets processer, men herom i næste kapitel. Først og fremmest kan vi rumme oplevelser i sindet, ligesom man kan hælde et eller andet i en beholder. Som indviet vand i Lama'ens flaske, som netop symboliserer sindets rummelighed. I en helt afgørende forstand er sindet rum for oplevelser. En meget rummelig beholder (sanskrit: alaya). Oplevelsers opståen, udfoldelse og forsvinden i sindet er fyldet i beholderen, og vi ved kun noget om sindets rummelighed på grund af alt dette fyld. Oplevelserne kræver megen plads nogle gange. For eksempel kræver oplevelsen af verden ret god plads i sindet, især når man kigger på stjerner. Verden - det man oplever som verden - befinder sig i sindet, selvom hovedet er lille og verden meget stor. Hvordan kunne oplevelser ellers udfolde sig, hvis der ikke er plads til dem i sindet?

Rummeligheden er sammenfaldende med og grundlaget for alle vores oplevelser. Skønt oplevelserne skifter hele tiden i en oplevelses proces og opstår i hvert eneste øjeblik som noget helt nyt, ganske unikt og hidtil uset, så synes pladsen til oplevelser at være uforanderlig og konstant. Vi ved meget lidt om sindets rummelighed, for vi ser den aldrig uden oplevelser, og det er svært at bedømme beholderen ud fra sit indhold. Tag for eksempel en flaske vin. Hvad fortæller vinen om flasken?

Alaya er en ganske særlig beholder, for der er hverken bund, sider eller top. Der er blot plads, masser af plads til alle store og små oplevelser. Sindets rummelighed bliver sjældent bemærket, da den er så selvfølgelig og grundlæggende, at de fleste nok vil opfatte den som en ren banalitet, fordi man hæfter sig ved sine oplevelser og ikke så meget ved beholderen, som de er indeni. Da al den dejlige plads er så selvfølgelig og naturgivet eller medfødt, bliver den almindeligvis ikke værdsat for sine vidunderlige værdier, men herom senere.

Sindet giver desuden oplevelserne klarhed på en helt generel måde. For eksempel når vi føler os forvirrede, er vi klar over forvirringen. Sindets klarhed betyder altså ikke nødvendigvis afklarethed, men en basal egenskab ved sindet, hvorved alle oplevelser opfattes i deres forskellighed. Der er en neutral energi i klarheden, som dog må karakteriseres som vældig følsom, da klarheden formår at vise oplevelserne i al deres detalje rigdom. Skønt det er en energisk følsomhed, er den ikke lidenskabelig, men meget præcis (lidenskab forklares på næste side).

Sindets grundlæggende natur er således rummelighed og klarhed, da ingen oplevelser vil kunne opstå uden denne basis. Sindets essens eller egentlige natur, nemlig denne konstante rummelighed og følsomme klarhed, forholder man sig i reglen ubevidst til, skønt denne sindets uforanderlige natur er basis for al udfoldelse af bevidsthed. Det skyldes naturligvis, at oplevelser almindeligvis optager al opmærksomhed.
Bemærk venligst hvor stort og omfattende sindets rummelighed egentlig er. Sindet er mindst lige så stort som hele verden, fordi sindet formår at rumme hele verden i din oplevelse. Faktisk er det, som du kalder for verden, simpelthen dit eget sinds indhold. En verden uafhængig af din oplevelse er logisk set nødvendigvis en abstraktion, selvom den forekommer konkret og stoflig og alt andet end abstrakt. Så husk det nu. Dit eget sind er meget stort - helt naturligt. Der er virkelig god plads, og alt, som du oplever, befinder sig dér.

Buddha Sakyamuni udsnit af tangkha med de 35 Buddhaer i guld og rødt.

Masser af plads fylder ikke noget. Det er det modsatte af fyld. Som en tom lagerhal. Tilsvarende fylder klarheden heller ikke noget. Klarhed er ikke en ting, men en kvalitet. Så rummelighed og klarhed er i sig selv ikke noget stofligt eller en eller anden anden form og kan derfor heller ikke ødelægges. Der er ikke noget at ødelægge (du kan slå kroppen ihjel, men ikke sindet - dette emne kommer vi tilbage til). Al den gode plads, dette uforgængelige ikke-noget ændrer sig desuden heller ikke. Skønt oplevelserne hele tiden er under forandring, vises de med samme klarhed i den samme ubegrænsede rummelighed. Når du bemærker sindets rummelighed, opfatter du ingen grænser for den. Der observeres hverken loft, gulv eller vægge. Derfor betegnes den som grænseløs.

Man kunne indvende, at oplevelserne ikke altid synes lige tydelige, men da vil man være klar over utydeligheden.

Det er både mystisk og bemærkelsesværdigt, at sindet i sin grund er uforanderligt, grænseløst, ubeskriveligt, meget følsomt, ren klarhed, stor glæde og uden stoflighed. Fraværet af fysisk stoflighed kan naturligvis betvivles, men det kommer vi tilbage til (Om opfattelsen 4, samt den efterfølgende side). Kvaliteten af stor glæde er Buddha Sakyamuni’s erfaring og er ikke nødvendigvis indlysende. Sindets rummeligheds- og klarheds-natur kaldes for Buddha-naturen (sanskrit: Tathagata-garbha og Sugata-garbha), og for sindets egentlige natur eller essens. Sanskritordet garbha betyder natur. Tathagata og Sugata er nogle af benævnelserne for en Buddha. Tathagata betyder den, som er ‘sådan’. Sugata betyder ‘henrykket i lyksalighed’. Tathagata-garbha betyder således Sådan-dér-naturen, og Sugata-garbha er den Lyksalige Natur. Bemærk venligst, at essensen er essensløshed - både rummelighed og klarhed består ikke af noget som helst, men er kvaliteter ved oplevelserne. (læs mere om Buddhanaturen i Asanga’s værk: The Changeless Nature).

Jamen dog, tænker du sikkert, her er en helt ny psykologi, men den er faktisk verdens ældste. Den begynder med det universelle og tager detaljerne bagefter. Lad os tage det universelle en gang til. Sindet er helt essentielt en beholder for oplevelserne og som sådan rummet omkring og indeni dem. Sindets rummelighed er den basale kvalitet ved alle oplevelser, og som sådan er den ikke noget i sig selv. Der er bare god plads. Sindet er også helt essentielt den kvalitet ved oplevelser, at de opleves i al deres forskellighed, og som sådan en kvalitet er klarheden heller ikke noget i sig selv. Bevidsthed får skikkelse ved sit indhold.

Almindeligvis vil man her i Vesten forstå kvaliteter så som rummeligheden, som en funktion af genstandene i rummet. Det er den klassiske vestlige fysiks synspunkt. Man vil se kvaliteten som en vedhæftet egenskab. Som det fremgår af præsentationen her, er en sådan betragtning en følge af erkendelses-situationen: vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Det er som om, at oplevelserne opstår først. Imidlertid ville vi ikke have nogen oplevelser uden kvalitet af rummelighed og klarhed, så derfor er rummelighed og klarhed basis og ikke vedhæftede kvaliteter. Rummelighed og klarhed er mere grundlæggende end, hvad der rummes og kastes klarhed over i sindet. Rummelighed og klarhed er kvaliteter og dimensioner omkring oplevelserne. Oplevelserne er noget på flere måder. Hvad for noget fremgår af det næste kapitel.

I sindets rum opstår oplevelser gennem en række processer, som klarheden virker igennem. Rummeligheden er potentialet og klarheden er dynamikken. Sindets dimension af rummelighed kalder jeg for rumme-sindet i mangel af bedre oversættelse (sanskrit: alaya-vidjñana, betyder ordret: beholder-bevidsthed, bevidsthed om sindets rummelighed, eller bare: alaya = beholderen). Man kunne jo oversætte som rummeligheds-bevidsthed. Det ville være meget korrekt, men udtrykket rumme-sindet er enklere og derfor nemmere at huske. Når vi taler om sind (sanskrit: citta), menes der potentiale, mens betegnelsen bevidsthed (sanskrit: vidjñana) peger på, at potentialet aktiveres. Imidlertid kan sindets rummelighed hverken kaldes aktivt eller passivt, for der er blot rigtig god plads hele tiden. Om vi kalder det for sind eller bevidsthed, betyder derfor ikke alverden. Asanga bruger udtrykket bevidsthed, fordi uden bevidsthed ville vi jo ikke bemærke rummeligheden.

Alaya, beholderen, betyder således det at være bevidst om sindets rummelighed. Rumme-sindet oversættes af nogle som: lager-sindet, lager-bevidstheden eller sindet-som-lagerhal (en meget benyttet engelsk oversættelse: storehouse-consciousness, se siden: Om karma 2 for uddybning af begrebet: lager-bevidstheden. Ønsker du den korrekte oversættelse for alayavidjñana, vil jeg foreslå: beholder bevidsthed - det er simpelthen den ordrette oversættelse).

Fordi rumme-sindet er basis, og fordi vi kun kender til det i kraft af oplevelser, skal vi være varsomme med at spekulere over, hvad det er - udover rummet omkring - og indeni - oplevelserne. Mange moderne mennesker vil nærmest gå ud fra, at rumme-sindet er hjernens værk, fordi man ønsker en ‘fornuftig’ forklaring, som passer med det såkaldt ‘kendte’ verdensbillede. Ethvert verdensbillede fra enhver historisk tidsperiode er netop et mentalt billede, samensat af sindets begreber og betinget af rumme-sindet. Vi snyder os selv, hvis vi ikke tillader os at bemærke rumme-sindets overskridelse af de ‘kendte’ dimensioner. Som beholder for de 4 kendte dimensioner (højde, længde, bredde og tid) overskrider rumme-sindet disse, for det er jo basis for dem (herom senere omkring Dharmadhatu).

Man kan næsten ikke lade være med at spekulere over det. For eksempel kan man antage kvante-mekaniske ekstra dimensioner om sindets egentlige natur. I respekt for både traditionen og den faktiske gyldige erkendelse (sanskrit: pramana) ved din egen direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha), bør vi dog simpelthen nøjes med at fastslå, at vi ikke ved på hvilken måde rumme-sindet eksisterer udover, at det er basis for alt og alle, som vi på nogen som helst måde oplever, og at der er ingen erfaringer om noget som helst uden denne basis.

Tilsyneladende er alt afhængigt af rumme-sindet, som selv ikke forekommer afhængig af noget som helst, som for eksempel en hjerne, en Gud eller noget djævelskab. Buddha-naturen er ganske enkelt mystisk, uforklarlig og altoverskridende - også selvom den altid er tilstede og ikke kun findes ved særlige lejligheder. Som sædvanlig overgår virkeligheden fantasien. Buddha-naturen kan hverken måles, vejes eller beskrives. Der kan kun peges på den. Sådan. Det jeg her har skrevet om rummesindet er filosofisk set ren deduktion:

Deduktion

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem.

Der er flere bøger om Buddhanaturen i boglisten.

Artiklen fortsætter på næste side: Om opfattelsen 2


	Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

SINDETS MYSTERIUM

Hvad er sindet for en størrelse? Hvordan fungerer det? Hvem er vi selv i forhold til sindet? Hvorfor farver sindet oplevelsen af verden? Hvorledes foregår direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha) og gyldig erkendelse (sanskrit: pramana)?
Disse spørgsmål søges besvaret over 5 kapitler på denne og de følgende 4 sider.

Buddha Sakyamuni opdagede for 2600 år siden alle lidelsers virkelighed, årsag, ophør og metoden til at bringe dem til ophør (De 4 Ædle Sandheder). Lidelse og modsætningen lykke er først og fremmest oplevelser. Oplevelser foregår i sindet. Derfor beskrives sindet i Dharma’en (Buddhismen), og derfor får denne beskrivelse en særlig drejning i forhold til så mange andre beskrivelser af sindet. Disse betragtninger over sindet og dets virkelighed er desuden designet til at blive brugt i forbindelse med meditation. Jeg ved ikke, hvor velegnede de egentlig er i andre sammenhænge, skønt emnet naturligvis har både almen og akademisk interesse.

Betragtningerne er alment interessante ved at vise et sjældent samlet billede af sindets virksomhed og funktionerne i sindet, som ligger til grund for alle oplevelser, erfaringer og identiteter. Den buddhistiske anskuelse, som vises her, er altså en synsvinkel på sindet, som yogierne har brug for i deres træning for at opnå fagligt mesterskab. Så selvom du her bliver præsenteret for en psykologi, er der i virkeligheden tale om en beskrivelse af et slags håndværk.

Denne artikel er ikke en udtømmende forklaring om sindet i en objektiv forstand. Alligevel kan man godt kalde de buddhistiske anskuelser for ånds-videnskab, da de er begrundet i flere tusind års indsamlede erfaringer fra mange forskellige frigjorte mennesker, både akademiske pandit’ter (lærde) og meditations-mestre. Buddhistisk åndsvidenskab kan på den anden side ikke kaldes subjektiv, for selv om det kun er personlig erfaring, som betyder noget, så skal andre kunne opnå samme slags erfaring ved at anvende de samme metoder på samme måde.

Derfor findes der en stor debat-kultur, som vender og drejer alting, og en meget stor samling kommentarer, skrevet af sådanne mestre gennem hele buddhismens historie. Anskuelsen, som den præsenteres her, er baseret på Cittamatra filosofien (Kun Sind Skolen), fordi den er nemmere end Madhyamaka (Den Store Middelvej). I Mahamudra (Det Store Segl) traditionen forenes disse 2 skoler alligevel. (Læs siden: Om Mahamudra, når den er færdig)

Cittamatra betragtningernes mulighed blev opdaget af Asanga, da han fik en vision af Maitreya, Fremtidens Buddha, efter 12 års konstant meditation. Det er angiveligt Buddha Maitreya, som instruerer Asanga om sindets Buddhanatur. Derfor kritiseres Cittamatra for at indføre begreber, som Buddha Sakyamuni ikke har formuleret. Som jeg vil forklare længere fremme er Asanga’s definitioner dog i overensstemmelse med den klassiske Dharma.

Asanga levede omkring år 500 og anses for en Bodhisatva af 3. bhumi. Hans kommentarer og udlægninger er kendetegnet ved foreningen af korrekt brug af buddhistiske begreber, rigtig anvendelse af anskuelserne under fordybelsen (sanskrit: samadhi) og megen meditation. Skolen, som Asanga blev forfader til, kaldes derfor også for Yogacara (yoga udøvelse), ligesom hans hovedværk hedder: Yogacara-bhumi - Praksis-trinene i (buddhistisk) yoga. Asanga revitaliserer Mahayana, Det Store Fartøj, i Oldtidens Indien, og fra ham stammer den ene af de to Bodhisattvayana transmissioner på grund af hans forbindelse med Buddha Maitreya.

Ligesom Nagardjuna formulerede den fuldstændige Dharma filosofi, Madhyamaka, har Asanga vist os den perfekte Dharma psykologi. Madhyamaka filosofien viser os begrebernes natur og begrænsning. Cittamatra - som psykologisk anskuelse - viser os sindets natur samt virkemåde og dermed både sindets ubegrænsede karakter samt dets begrænsning. Sindet er ubegrænset ved at omfatte og indbefatte alle vores oplevelser, mens sindet er begrænset ved, hvad bevidstheden (sanskrit: vidjñana) er i stand til at vise os.

Underbevidsthed eller det ubevidste i sindet forklares i nogen grad i en anden artikel: De 5 skandha’er. Håndteringen af anskuelsen i praksis forklares på siden: Om træning i meditation, samt på siden: Angst for tomheden, samt endelig siden: De 4 grundlag for vågent nærvær af Shamar Rinpotje.

En vind i håret

Man kan selvfølgelig med god ret sige, at sindet ikke er noget. At vi er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene, ting og sager som vi kan måle og veje, som vi kan se og høre, mærke, lugte og smage på. Sindet, derimod er flygtigt som en vind i håret og som en sky på himlen. Sådan kan man sige, men så glemmer man, at al denne målen og vejen og sansning er sindets virksomhed. Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, må det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af både konkrete og uhåndgribelige oplevelser af verden. Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.
Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin måde at være på og sin måde at virke på.

For så vidt som, at du ikke er klar over dette forhold, er du fanget i uvidenhed om sindets natur og virkemåde, ubevidst om muligheden for Nirvana, uden kendskab til samsara's virkelighed (den relative og interaktive verden, som har lidelse som kendetegn) og uden forståelse for karma's virksomhed.
Denne uvidenhed, sanskrit: avidya, kan afløses af indsigt ved en gennemført undersøgelse af sindets natur og virkemåde. En sådan efterforskning foretages i forbindelse med meditation, som derfor har en kunst som hedder indsigts-meditation, sanskrit: vipashyana. Indtræffer indsigten i sindets natur og virkemåde virkelig, følger Nirvana lige efter. Det er ret almindeligt at opnå et glimt af indsigt, mens Nirvana straks er vanskeligere.

Sanchi stupa no 3, en af de ældste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form symboliserer sindets rummelighed og Dharmadhatu.. Sanchi ligger i Orissa i Indien. Stupa’en indeholder relikvier fra Sariputra og Maudgalyana, to af Buddha Sakyamuni’s hovedelever, som hurtigt blev oplyste Arhats og derpå assisterede Buddha i formidlingen af Buddhadharma. På denne måde kom de til at spille en større rolle end de første 5 munke, som også blev de første Arhats. Sariputra og Maudgalyana døde kort tid før Buddha Sakyamuni’s Parinirvana. De ses normalt afbilledet på begge sider af Buddha Sakyamuni i traditionelle malerier.

            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.
                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af: site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk