Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

 Om opfattelsen  1
Rummelighed og klarhed er basis

Budddha Statue i Gandhara stil fra Yale University Art Gallery.

Buddha statue fra Gandhara kulturen, Yale University Art Gallery.

klik her for udskrift 


 Den buddhistiske synsvinkel

  S√¶dvanligvis bliver den buddhistiske anskuelse betegnet som filosofi, andre gange som en slags psykologi og meget ofte som en religion. Egentlig er den ingen af delene og p√• en m√•de alle tre. Hvorfor bliver tydeligere for dig, n√•r du har l√¶st hele artiklen. Det buddhistiske syn p√•  livet  og  sindet er en anvisning til brug for meditation. Meditation i buddhistisk tradition er metoder til erkendelse af sindets natur og sindets m√•de at virke p√•. Resultatet af det buddhistiske syn, anvendt p√• den rigtige og bedste m√•de under meditation, er  Nirvana  eller den fuldst√¶ndige oplysning, sanskrit:  samyaksambodhi.   Anskuelsen fremg√•r af  den 8 foldige vej, som  Buddha Sakyamuni formulerede, hvor den betegnes som rigtig anskuelse og rigtig analyse. “Rigtig” hedder samyak p√• sanskrit, hvilket ogs√• kan overs√¶ttes som fuldst√¶ndig, alts√• gennemf√łrt, omfattende og fuldt d√¶kkende.

 Derfor har jeg valgt at kalde anskuelsen for opfattelsen. Det beskriver b√•de, at der er en s√¶rlig buddhistisk opfattelse, som underst√łtter oplysnings-arbejdet, samt hvordan vi mennesker b√¶rer os ad med at opfatte hvad som helst. Begge emner fremg√•r af den f√łlgende pr√¶sentation i 5 kapitler. F√łrst vises  (1)  sindets basis, derp√• (2) sindets processer, s√• f√łlger  (3 & 4)  beskrivelser af diverse misforst√•elser, som f√łlger af uvidenhed om sindets basis og processer samt definition af   visdomsindet, og endelig   (5)  en sammenfatning om mulighederne for  den befriende  klarhedens visdom. Opfattelsen resumeres til slut i en konklusion. N√•r du har l√¶st artiklen, anbefales det, at du l√¶ser den en gang til og muligvis flere gange. Emnet er vanskeligt. Hver gang du l√¶ser artiklen, vil du muligvis opdage noget nyt.


Anandachakra - logo for Tilogaard

Basis  - Tathagatagarbha 

  Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Sprogligt betyder udtrykket  sindet  b√•de det sted, hvor oplevelser foreg√•r samt det, som frembringer dem og behandler dem, alts√• sindets processer, men herom i n√¶ste kapitel. F√łrst og fremmest kan vi rumme oplevelser i sindet, ligesom man kan h√¶lde et eller andet i en beholder. Som indviet vand i Lama'ens flaske, som netop symboliserer sindets rummelighed. I en helt afg√łrende forstand er sindet rum for oplevelser. En meget rummelig beholder (sanskrit: alaya). Oplevelsers opst√•en, udfoldelse og forsvinden i sindet er fyldet i beholderen, og vi ved kun noget om sindets rummelighed p√• grund af alt dette fyld. Oplevelserne kr√¶ver megen plads nogle gange. For eksempel kr√¶ver oplevelsen af verden ret god plads i sindet, is√¶r n√•r man kigger p√• stjerner. Verden - det man  oplever  som verden - befinder sig i sindet, selvom hovedet er lille og verden meget stor. Hvordan kunne oplevelser ellers udfolde sig, hvis der ikke er plads til dem i sindet?

 Rummeligheden er sammenfaldende med og grundlaget for alle vores oplevelser. Sk√łnt oplevelserne skifter hele tiden i en oplevelses proces og opst√•r i hvert eneste √łjeblik som noget helt nyt, ganske unikt og hidtil uset, s√• synes pladsen til oplevelser at v√¶re uforanderlig og konstant. Vi ved meget lidt om sindets rummelighed, for vi ser den aldrig uden oplevelser, og det er sv√¶rt at bed√łmme beholderen ud fra sit indhold. Tag for eksempel en flaske vin. Hvad fort√¶ller vinen om flasken?

  Alaya er en ganske s√¶rlig beholder, for der er hverken bund, sider eller top. Der er blot plads, masser af plads til alle store og sm√• oplevelser. Sindets rummelighed bliver sj√¶ldent bem√¶rket, da den er s√• selvf√łlgelig og grundl√¶ggende, at de fleste nok vil opfatte den som en ren banalitet, fordi man h√¶fter sig ved sine oplevelser og ikke s√• meget ved beholderen, som de er indeni. Da al den dejlige plads er s√• selvf√łlgelig og naturgivet eller medf√łdt, bliver den almindeligvis ikke v√¶rdsat for sine vidunderlige v√¶rdier, men herom senere. 

  Sindet giver desuden oplevelserne  klarhed p√• en helt generel m√•de. For eksempel n√•r vi f√łler os forvirrede, er vi klar over forvirringen. Sindets klarhed betyder alts√• ikke n√łdvendigvis afklarethed, men en basal egenskab ved sindet, hvorved alle oplevelser opfattes i deres forskellighed. Der er en neutral energi i klarheden, som dog m√• karakteriseres som v√¶ldig f√łlsom, da klarheden form√•r at vise oplevelserne i al deres detalje rigdom. Sk√łnt det er en energisk f√łlsomhed, er den ikke lidenskabelig, men meget pr√¶cis (lidenskab forklares p√• n√¶ste side).

 Sindets grundl√¶ggende natur er s√•ledes  rummelighed og klarhed, da ingen oplevelser vil kunne opst√• uden denne basis. Sindets  essens eller egentlige natur, nemlig denne konstante rummelighed og f√łlsomme klarhed, forholder man sig i reglen ubevidst til, sk√łnt denne  sindets uforanderlige natur  er basis for al udfoldelse af  bevidsthed. Det skyldes naturligvis, at oplevelser almindeligvis optager al opm√¶rksomhed.
  Bem√¶rk venligst hvor stort og omfattende sindets rummelighed egentlig er. Sindet er mindst lige s√• stort som hele verden, fordi sindet form√•r at rumme hele verden i din oplevelse. Faktisk er det, som du kalder for verden, simpelthen dit eget sinds indhold. En verden uafh√¶ngig af din oplevelse er logisk set n√łdvendigvis en abstraktion, selvom den forekommer konkret og stoflig og alt andet end abstrakt. S√• husk det nu. Dit eget sind er meget stort - helt naturligt. Der er virkelig god plads, og alt, som du oplever, befinder sig d√©r.

Buddha Sakyamuni udsnit af tangkha med de 35 Buddhaer i guld og r√łdt.

  Masser af plads fylder ikke noget. Det er det modsatte af fyld. Som en tom lagerhal. Tilsvarende fylder klarheden heller ikke noget. Klarhed er ikke en ting, men en kvalitet. S√• rummelighed og klarhed er i sig selv ikke noget  stofligt  eller en eller anden anden form og kan derfor heller ikke √łdel√¶gges. Der er ikke  noget  at √łdel√¶gge (du kan sl√• kroppen ihjel, men ikke sindet - dette emne kommer vi tilbage til). Al den gode plads, dette uforg√¶ngelige ikke-noget √¶ndrer sig desuden heller ikke. Sk√łnt oplevelserne hele tiden er under forandring, vises de med samme klarhed i den samme ubegr√¶nsede rummelighed. N√•r du bem√¶rker sindets rummelighed, opfatter du ingen gr√¶nser for den. Der observeres hverken loft, gulv eller v√¶gge. Derfor betegnes den som gr√¶nsel√łs.

 Man kunne indvende, at oplevelserne ikke altid synes lige tydelige, men da vil man v√¶re klar over utydeligheden.

 Det er b√•de mystisk og bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at sindet i sin grund er uforanderligt, gr√¶nsel√łst, ubeskriveligt, meget f√łlsomt, ren klarhed, stor gl√¶de og uden stoflighed. Frav√¶ret af fysisk stoflighed kan naturligvis betvivles, men det kommer vi tilbage til (Om opfattelsen 4, samt den efterf√łlgende side). Kvaliteten af stor gl√¶de er Buddha Sakyamuni’s  erfaring og er ikke n√łdvendigvis indlysende. Sindets rummeligheds- og klarheds-natur kaldes for  Buddha-naturen (sanskrit: Tathagata-garbha og Sugata-garbha), og for sindets egentlige natur eller essens.  Sanskritordet garbha betyder natur. Tathagata og Sugata er nogle af ben√¶vnelserne for en Buddha. Tathagata betyder den, som er ‘s√•dan’. Sugata betyder  ‘henrykket i lyksalighed’. Tathagata-garbha betyder s√•ledes S√•dan-d√©r-naturen, og Sugata-garbha er den Lyksalige Natur. Bem√¶rk venligst, at essensen er  essensl√łshed - b√•de rummelighed og klarhed best√•r ikke af noget som helst, men er  kvaliteter  ved oplevelserne.  (l√¶s mere om Buddhanaturen i Asanga’s v√¶rk: The Changeless Nature).


Anandachakra - logo for Tilogaard

   Jamen dog, t√¶nker du sikkert, her er en helt ny psykologi, men den er faktisk verdens √¶ldste. Den begynder med det universelle og tager detaljerne bagefter. Lad os tage det universelle en gang til. Sindet er helt essentielt en  beholder for oplevelserne og som s√•dan rummet omkring og indeni dem. Sindets rummelighed er den basale kvalitet ved alle oplevelser, og som s√•dan er den ikke noget i sig selv. Der er bare god plads. Sindet er ogs√• helt essentielt den kvalitet ved oplevelser, at de opleves i al deres forskellighed, og som s√•dan en kvalitet er klarheden heller ikke noget i sig selv. Bevidsthed f√•r skikkelse ved sit indhold.

 Almindeligvis vil man her i Vesten forst√• kvaliteter s√• som rummeligheden, som en funktion af genstandene i rummet. Det er den klassiske vestlige fysiks synspunkt. Man vil se kvaliteten som en vedh√¶ftet egenskab. Som det fremg√•r af pr√¶sentationen her, er en s√•dan betragtning en f√łlge af erkendelses-situationen:  vi kender til sindet,  fordi vi har oplevelser. Det er som om, at oplevelserne opst√•r f√łrst. Imidlertid ville vi ikke have nogen oplevelser uden kvalitet af rummelighed og klarhed, s√• derfor er rummelighed og klarhed basis og ikke vedh√¶ftede kvaliteter. Rummelighed og klarhed er mere grundl√¶ggende end, hvad der rummes og kastes klarhed over i sindet. Rummelighed og klarhed er kvaliteter og dimensioner omkring oplevelserne. Oplevelserne er noget p√• flere m√•der. Hvad for noget fremg√•r af det n√¶ste kapitel.
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  I sindets rum opst√•r oplevelser gennem en r√¶kke processer, som klarheden virker igennem. Rummeligheden er potentialet og klarheden er dynamikken. Sindets dimension af rummelighed kalder jeg for rumme-sindet i mangel af bedre overs√¶ttelse (sanskrit: alaya-vidj√Īana, betyder ordret: beholder-bevidsthed, bevidsthed om sindets rummelighed, eller bare: alaya = beholderen). Man kunne jo overs√¶tte som  rummeligheds-bevidsthed. Det ville v√¶re meget korrekt, men udtrykket rumme-sindet er enklere og derfor nemmere at huske. N√•r vi taler om sind (sanskrit: citta), menes der potentiale, mens betegnelsen bevidsthed  (sanskrit:  vidj√Īana) peger p√•, at potentialet aktiveres. Imidlertid kan sindets rummelighed hverken kaldes aktivt eller passivt, for der er blot rigtig god plads hele tiden. Om vi kalder det for sind eller bevidsthed, betyder derfor ikke alverden. Asanga  bruger udtrykket bevidsthed, fordi uden bevidsthed ville vi jo ikke bem√¶rke rummeligheden.

 Alaya, beholderen, betyder s√•ledes det at v√¶re bevidst om sindets rummelighed. Rumme-sindet overs√¶ttes af nogle som: lager-sindet,  lager-bevidstheden  eller sindet-som-lagerhal  (en meget benyttet engelsk overs√¶ttelse: storehouse-consciousness, se siden: Om karma 2  for uddybning af begrebet:  lager-bevidstheden. √ėnsker  du den korrekte overs√¶ttelse for alayavidj√Īana, vil jeg foresl√•:  beholder bevidsthed  - det er simpelthen den ordrette overs√¶ttelse).

  Fordi rumme-sindet er basis, og fordi vi kun kender til det i kraft af oplevelser, skal vi v√¶re varsomme med at spekulere over, hvad det er - udover rummet omkring - og indeni - oplevelserne. Mange moderne mennesker vil n√¶rmest g√• ud fra, at rumme-sindet er hjernens v√¶rk, fordi man √łnsker en ‘fornuftig’ forklaring, som passer med det s√•kaldt ‘kendte’ verdensbillede. Ethvert verdensbillede fra enhver historisk tidsperiode er netop et mentalt billede, samensat af sindets  begreber og  betinget af  rumme-sindet. Vi snyder os selv, hvis vi ikke tillader os at bem√¶rke rumme-sindets overskridelse af de ‘kendte’ dimensioner. Som beholder for de 4 kendte dimensioner  (h√łjde, l√¶ngde, bredde og tid) overskrider rumme-sindet disse, for det er jo basis for dem (herom senere omkring Dharmadhatu).

 Man kan n√¶sten ikke lade v√¶re med at spekulere over det. For eksempel kan man antage kvante-mekaniske ekstra dimensioner om sindets egentlige natur. I respekt for b√•de traditionen og den faktiske gyldige erkendelse (sanskrit: pramana)  ved din egen direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha), b√łr vi dog simpelthen n√łjes med at fastsl√•, at vi ikke ved p√• hvilken m√•de rumme-sindet eksisterer udover, at det er basis for alt og alle, som vi p√• nogen som helst m√•de oplever, og at der er ingen erfaringer om noget som helst uden denne basis.

 Tilsyneladende er alt afh√¶ngigt af rumme-sindet, som selv ikke forekommer afh√¶ngig af noget som helst, som for eksempel en hjerne, en Gud eller noget dj√¶velskab.  Buddha-naturen er ganske enkelt mystisk, uforklarlig og altoverskridende  - ogs√• selvom den altid er tilstede og ikke kun findes ved s√¶rlige lejligheder. Som s√¶dvanlig overg√•r virkeligheden fantasien. Buddha-naturen kan hverken m√•les, vejes eller beskrives. Der kan kun peges p√• den. S√•dan. Det jeg her har skrevet om rummesindet er filosofisk set ren  deduktion:

Klik her for at komme √łverst p√• siden


Deduktion

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem.

Der er flere b√łger om Buddhanaturen i  boglisten.

Artiklen forts√¶tter p√• n√¶ste side:   Om opfattelsen 2

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 1

SINDETS MYSTERIUM

 

Budddha Statue i Gandhara stil fra Yale University Art Gallery.

    Hvad  er sindet for en st√łrrelse?  Hvordan fungerer det?  Hvem  er vi selv i forhold til sindet?   Hvorfor  farver sindet oplevelsen af verden?  Hvorledes foreg√•r direkte erfaring (sanskrit:  pratyaksha) og gyldig erkendelse (sanskrit:  pramana)?
  Disse sp√łrgsm√•l s√łges besvaret over 5 kapitler p√• denne og de f√łlgende  4 sider af Lama Olaf H√łyer.

  Buddha Sakyamuni opdagede for 2600 √•r siden alle  lidelsers virkelighed, √•rsag, oph√łr og metoden til at bringe dem til oph√łr (De 4 √Üdle Sandheder). Lidelse og mods√¶tningen lykke er f√łrst og fremmest oplevelser. Oplevelser foreg√•r i sindet. Derfor beskrives sindet i Dharma’en (Buddhismen), og derfor f√•r denne beskrivelse en s√¶rlig drejning i forhold til s√• mange andre beskrivelser af sindet. Disse betragtninger over sindet og dets virkelighed er desuden designet til at blive brugt i forbindelse med meditation. Jeg ved ikke, hvor velegnede de egentlig er i andre sammenh√¶nge, sk√łnt emnet naturligvis har b√•de almen og akademisk interesse.

  Betragtningerne er alment interessante ved at vise et sj√¶ldent samlet billede af sindets virksomhed og funktionerne i sindet, som ligger til grund for alle oplevelser, erfaringer og identiteter. Den buddhistiske anskuelse, som vises her, er alts√• en  synsvinkel p√• sindet, som yogierne har brug for i deres tr√¶ning for at opn√• fagligt mesterskab. S√• selvom du her bliver pr√¶senteret for en psykologi, er der i virkeligheden tale om en beskrivelse af et slags h√•ndv√¶rk.
 

 Denne artikel er ikke en udt√łmmende forklaring om sindet i en objektiv forstand. Alligevel kan man godt kalde de buddhistiske anskuelser for  √•nds-videnskab, da de er begrundet i flere tusind √•rs indsamlede erfaringer fra mange forskellige frigjorte mennesker, b√•de akademiske pandit’ter (l√¶rde) og meditations-mestre. Buddhistisk √•ndsvidenskab kan p√• den anden side ikke kaldes  subjektiv, for selv om det kun er personlig  erfaring, som betyder noget, s√• skal andre kunne opn√• samme slags erfaring ved at anvende de samme metoder p√• samme m√•de.

 Derfor findes der en stor debat-kultur, som vender og drejer alting, og en meget stor samling kommentarer, skrevet af s√•danne mestre gennem hele buddhismens historie. Anskuelsen, som den pr√¶senteres her, er baseret p√• Cittamatra  filosofien (Kun Sind Skolen), fordi den er nemmere end  Madhyamaka  (Den Store Middelvej). I Mahamudra (Det Store Segl) traditionen forenes disse 2 skoler alligevel.      (L√¶s siden: Om Mahamudra, n√•r den er f√¶rdig)

 
 Cittamatra betragtningernes mulighed blev opdaget af Asanga, da han fik en vision af  Maitreya, Fremtidens Buddha, efter 12 √•rs konstant meditation. Det er angiveligt Buddha Maitreya, som instruerer Asanga om sindets Buddhanatur. Derfor kritiseres Cittamatra for at indf√łre begreber, som Buddha Sakyamuni ikke har formuleret. Som jeg vil forklare l√¶ngere fremme er Asanga’s definitioner dog i overensstemmelse med den klassiske Dharma.

 Asanga levede omkring √•r 500 og anses for en Bodhisatva af 3. bhumi. Hans kommentarer og udl√¶gninger er kendetegnet ved foreningen af korrekt brug af buddhistiske begreber, rigtig anvendelse af anskuelserne under  fordybelsen (sanskrit:  samadhi) og megen meditation. Skolen, som Asanga blev forfader til, kaldes derfor ogs√• for Yogacara (yoga ud√łvelse), ligesom hans hovedv√¶rk hedder: Yogacara-bhumi - Praksis-trinene i (buddhistisk) yoga. Asanga revitaliserer Mahayana, Det Store Fart√łj, i Oldtidens Indien, og fra ham stammer den ene af de to Bodhisattvayana transmissioner  p√• grund af hans forbindelse med Buddha Maitreya.

  Ligesom Nagardjuna formulerede den fuldst√¶ndige Dharma filosofi, Madhyamaka, har Asanga vist os den perfekte Dharma psykologi. Madhyamaka filosofien viser os begrebernes natur og begr√¶nsning. Cittamatra - som psykologisk anskuelse - viser os sindets natur samt virkem√•de og dermed b√•de sindets ubegr√¶nsede karakter samt dets begr√¶nsning. Sindet er ubegr√¶nset ved at omfatte og indbefatte alle vores oplevelser, mens sindet er begr√¶nset ved, hvad bevidstheden  (sanskrit:  vidj√Īanaer i stand til at vise os.

 Underbevidsthed eller det ubevidste i sindet forklares i nogen grad i en anden artikel: De 5 skandha’er. H√•ndteringen af anskuelsen i praksis forklares p√• siden:  Om tr√¶ning i meditation,  samt p√• siden:  Angst for tomheden, samt endelig siden:  De 4 grundlag for v√•gent n√¶rv√¶r  af Shamar Rinpotje.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

En vind i håret

  Man kan selvf√łlgelig med god ret sige, at sindet ikke er noget. At vi er n√łdt til at se kendsgerningerne i √łjnene, ting og sager som vi kan m√•le og veje, som vi kan se og h√łre, m√¶rke, lugte og smage p√•. Sindet, derimod er flygtigt som en vind i h√•ret og som en sky p√• himlen. S√•dan kan man sige, men s√• glemmer man, at al denne m√•len og vejen og sansning er sindets virksomhed. Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, m√• det v√¶re, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den st√łrste virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af b√•de konkrete og uh√•ndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde v√¶re en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.
  Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begr√¶nsninger, som dit eget sind s√¶tter ved sin m√•de at v√¶re p√• og sin m√•de at virke p√•.

 For s√• vidt som, at du ikke er klar over dette forhold, er du fanget i uvidenhed om sindets natur og virkem√•de, ubevidst om muligheden for  Nirvana, uden kendskab til  samsara's virkelighed (den relative og interaktive verden, som har lidelse som kendetegn) og uden forst√•else for  karma's virksomhed.
    Denne uvidenhed, sanskrit:  avidya, kan afl√łses af  indsigt  ved en gennemf√łrt unders√łgelse af sindets natur og virkem√•de.  En s√•dan efterforskning foretages i forbindelse med meditation, som derfor har en kunst som hedder indsigts-meditation, sanskrit:  vipashyana. Indtr√¶ffer indsigten i sindets natur og virkem√•de virkelig, f√łlger  Nirvana lige efter. Det er ret almindeligt at opn√• et glimt af indsigt, mens  Nirvana straks er vanskeligere.

 Karmapa skrev p√• sit netsted den 15. september 2018:
I sig selv er  sindet uden  kleshas eller forstyrrende  [lidenskabelige]  f√łlelser. Da sindet imidlertid fra det ene √łjeblik til det n√¶ste  [skt.:  santana] ikke erkender dette  [forhold mellem  sindets natur  og sindets virksomhed], f√łlger det naivt  karma  og klesha'erne [ved  tilknytning og identifikation]. Derfor m√• vi finde andre midler  [end tilknytning og identifikation]  til at forst√• sindets natur. Derp√• vil vi langsomt l√¶re kendsgerningerne om karma og kleshas samt deres vane m√łnstre  [skt.: caitasikas]  at kende. Jo mere vi erkender, jo mere klarhed vil vi vinde. Efter nogen tid, vil vi n√• til et punkt, hvor der ikke er flere tilsl√łringer [skt.:  avaranas]  at afklare. S√•ledes bliver sindet  befriet  eller  oplyst. Det er, hvad der menes med sindets klarhed.”

 N√•r alts√• sindets natur, som beskrives i denne artikel, opfattes klart og sindets virksomhed, de  5 skandha’er, erkendes -  erkendes ogs√• klarhedens visdom, sanskrit:  pradj√Īa.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Sanchi stupa no 3, en af de ældste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form symboliserer sindets rummelighed og Dharmadhatu.
Sanchi stupa no 3, en af de √¶ldste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form symboliserer sindets rummelighed og Dharmadhatu.. Sanchi ligger i Orissa i Indien. Stupa’en indeholder relikvier fra Sariputra og Maudgalyana, to af Buddha Sakyamuni’s hovedelever, som hurtigt blev oplyste Arhats og derp√• assisterede Buddha i formidlingen af Buddhadharma. P√• denne m√•de kom de til at spille en st√łrre rolle end de f√łrste 5 munke, som ogs√• blev de f√łrste Arhats. Sariputra og Maudgalyana d√łde kort tid f√łr Buddha Sakyamuni’s Parinirvana. De ses normalt afbilledet p√• begge sider af Buddha Sakyamuni i traditionelle malerier.
 
Tibetansk spejl - symbol for sindets karakter af mangel p√• stoflighed og reflekterende sansningerne, som s√•ledes forst√•s som manifestationer af sindet i h√łjere grad end manifestationer af verden. Spejlet repr√¶senterer s√•ledes sindets klarhedsnatur..

Billedet viser et tibetansk spejl i metal med pånitninger, som holder silkebånd, som flagrer i vinden. Spejlet er symbol på sindets karakter af oplevelser, som sindet viser ligesom et spejl spejler. Spejlet repræsenterer således sindets klarhedsnatur.

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk