regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 Om opfattelsen  1
Rummelighed og klarhed er sindets basis

Buddha Vadjradhara, visionen af Buddhanatur; tangkha i Karma gadri stil; ukendt oprindelse; ukendt kunstner; ukendt årstal; fotograf ukendt.

Vadjradhara, visionen af Buddhanatur; et ældre tangkha maleri.

 

 
 Den buddhistiske synsvinkel

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse. PDF filen på denne side indeholder alle fem artikler 'Om opfattelsen.'

Sædvanligvis bliver den buddhistiske  anskuelse betegnet som filosofi, andre gange som en slags psykologi og meget ofte som en religion. Egentlig er den ingen af delene og pÃ¥ en mÃ¥de alle tre. Hvorfor bliver tydeligere for dig, nÃ¥r du har læst hele artiklen. Det buddhistiske syn pÃ¥  livet  og  sindet er en anvisning til brug for meditation. Meditation i buddhistisk tradition er metoder til  erkendelse af sindets natur og sindets mÃ¥de at virke pÃ¥.
 Resultatet af det buddhistiske syn, anvendt pÃ¥ den rigtige og bedste mÃ¥de under meditation, er  indsigt. Indsigten medfører  befrielse og  Nirvana  eller den fuldstændige oplysning, sanskrit:  samyaksambodhi.
 Anskuelsen fremgÃ¥r af  den 8 foldige vej, som  Buddha Sakyamuni formulerede, hvor den betegnes som rigtig anskuelse og rigtig analyse. ‘Rigtig’ hedder samyak pÃ¥ sanskrit, hvilket ogsÃ¥ kan oversættes som fuldstændig, altsÃ¥ gennemført, omfattende og fuldt dækkende.
 

 Derfor har jeg valgt at kalde anskuelsen for  opfattelsen. Det beskriver bÃ¥de, at der er en særlig buddhistisk opfattelse, som understøtter oplysnings-arbejdet, samt hvordan vi mennesker bærer os ad med at opfatte hvad som helst. Begge emner fremgÃ¥r af den følgende præsentation i 5 kapitler.
 Først vises  (1)  sindets basis, derpÃ¥ (2) sindets processer, sÃ¥ følger  (3) & 4)  beskrivelser af diverse misforstÃ¥elser, som følger af uvidenhed om sindets basis og processer samt definition af   visdomsindet, og endelig   (5)  en sammenfatning om mulighederne for  den befriende  klarhedens vished. Opfattelsen resumeres til slut i en  konklusion. NÃ¥r du har læst artiklen, anbefales det, at du læser den en gang til og muligvis flere gange. Emnet er vanskeligt. Hver gang du læser artiklen, vil du muligvis opdage noget nyt.



 
Dharma hjulet er Tilogaard logo.

Basis  - Tathagatagarbha 

 Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Sprogligt betyder udtrykket  sindet  bÃ¥de det sted, hvor oplevelser foregÃ¥r samt det, som frembringer dem og behandler dem, altsÃ¥ sindets processer, men herom i næste kapitel. Først og fremmest kan vi rumme oplevelser i sindet, ligesom man kan hælde et eller andet i en beholder. Som indviet vand i Lama'ens flaske, som netop symboliserer sindets rummelighed. I en helt afgørende forstand er sindet rum for oplevelser. En meget rummelig beholder (sanskrit: alaya).
 Oplevelsers opstÃ¥en, udfoldelse og forsvinden i sindet er fyldet i beholderen, og vi ved kun noget om sindets rummelighed pÃ¥ grund af alt dette fyld. Oplevelserne kræver megen plads nogle gange. For eksempel kræver oplevelsen af verden ret god plads i sindet, især nÃ¥r man kigger pÃ¥ stjerner. Verden - det man  oplever  som verden - befinder sig i sindet, selvom hovedet er lille og verden meget stor. Hvordan kunne oplevelser ellers udfolde sig, hvis der ikke er plads til dem i sindet?
 

 Rummeligheden er sammenfaldende med og grundlaget for alle vores oplevelser. Skønt oplevelserne skifter hele tiden i en oplevelses proces og opstÃ¥r i hvert eneste øjeblik som noget helt nyt, ganske unikt og hidtil uset, sÃ¥ synes pladsen til oplevelser at være uforanderlig og konstant. Vi ved meget lidt om sindets rummelighed, for vi ser den aldrig uden oplevelser, og det er svært at bedømme beholderen ud fra sit indhold. Tag for eksempel en flaske vin. Hvad fortæller vinen om flasken?
 

  Alaya er en ganske særlig beholder, for der er hverken bund, sider eller loft. Der er blot plads, masser af plads til alle store og smÃ¥ oplevelser. Sindets rummelighed bliver sjældent bemærket, da den er sÃ¥ selvfølgelig og grundlæggende, at de fleste nok vil opfatte den som en ren banalitet, fordi man hæfter sig ved sine oplevelser og ikke sÃ¥ meget ved beholderen, som de er indeni. Da al den dejlige plads er sÃ¥ selvfølgelig og naturgivet eller medfødt, bliver den almindeligvis ikke værdsat for sine vidunderlige værdier, men herom senere. 

 

 

 

Sindets iboende klarhed

  Sindet giver desuden oplevelserne  klarhed pÃ¥ en helt generel mÃ¥de. For eksempel nÃ¥r vi føler os forvirrede, er vi klar over  forvirringen. Sindets klarhed betyder altsÃ¥ ikke nødvendigvis afklarethed, men en basal egenskab ved sindet, hvorved alle oplevelser opfattes i deres forskellighed. Der er en neutral energi i klarheden, som dog mÃ¥ karakteriseres som vældig følsom, da klarheden formÃ¥r at vise oplevelserne i al deres detalje rigdom. Skønt det er en energisk følsomhed, er den ikke lidenskabelig, men meget præcis (lidenskab omtales pÃ¥ næste side). Derfor benævnes klarheds naturen som sindets iboende skelneevne.
 

 

 Sindets grundlæggende natur er sÃ¥ledes  rummelighed og klarhed, da ingen oplevelser vil kunne opstÃ¥ uden denne basis. Sindets  essens eller egentlige natur, nemlig denne konstante rummelighed og følsomme klarhed, forholder man sig i reglen ubevidst til, skønt denne  sindets uforanderlige natur  er basis for al udfoldelse af  bevidsthed. Det skyldes naturligvis, at oplevelser almindeligvis optager al opmærksomhed.
  Bemærk venligst hvor stort og omfattende sindets rummelighed egentlig er. Sindet er mindst lige sÃ¥ stort som hele verden, fordi sindet formÃ¥r at rumme hele verden i din oplevelse. Faktisk er det, som du kalder for verden, simpelthen dit eget sinds indhold. En verden uafhængig af din oplevelse er logisk set nødvendigvis en abstraktion, selvom den forekommer konkret og stoflig og alt andet end abstrakt. SÃ¥ husk det nu. Dit eget sind er meget stort - helt naturligt. Der er virkelig god plads, og alt, som du oplever, befinder sig dér.


Buddha Sakyamuni udsnit af tangkha med de 35 Buddhaer i guld og rødt.

Billedet viser øjeblikket, hvor Buddha Sakyamuni opnår indsigt
 

 

God plads er ikke noget i sig selv
det er klarhed heller ikke, de er kvaliteter

  Masser af plads fylder ikke noget. Det er det modsatte af fyld. Som en tom lagerhal. Tilsvarende fylder klarheden heller ikke noget. Klarhed er ikke en ting, men en kvalitet. SÃ¥ rummelighed og klarhed er i sig selv ikke noget  stofligt  eller en eller anden anden form og kan derfor heller ikke ødelægges. Der er ikke  noget  at ødelægge (du kan slÃ¥ kroppen ihjel, men ikke sindet - dette emne kommer vi tilbage til). Al den gode plads, dette uforgængelige ikke-noget ændrer sig desuden heller ikke. Skønt oplevelserne hele tiden er under forandring, vises de med samme klarhed i den samme ubegrænsede beholder. NÃ¥r du bemærker sindets rummelighed, opfatter du ingen grænser for den. Der observeres hverken loft, gulv eller vægge. Derfor betegnes den som grænseløs.
 Man kunne indvende, at oplevelserne ikke altid synes lige tydelige, men da vil man være klar over  utydeligheden.
 

 Det er bÃ¥de mystisk og bemærkelsesværdigt, at sindet i sin grund er uforanderligt, grænseløst, ubeskriveligt, meget følsomt, ren klarhed, stor glæde og uden stoflighed. Fraværet af fysisk stoflighed kan naturligvis betvivles, men det kommer vi tilbage til (Om opfattelsen 4, samt den efterfølgende side). Kvaliteten af stor glæde er Buddha Sakyamuni’s  erfaring og er ikke nødvendigvis indlysende. Sindets rummeligheds- og klarheds-natur kaldes for   Buddha-naturen (sanskrit: Tathagata-garbha og Sugata-garbha), og for sindets egentlige natur eller essens.  Sanskritordet garbha betyder natur. Tathagata og Sugata er nogle af benævnelserne for en Buddha. Tathagata betyder den, som er ‘sÃ¥dan’. Sugata betyder  ‘henrykket i lyksalighed’. Tathagata-garbha betyder sÃ¥ledes SÃ¥dan-dér-naturen, og Sugata-garbha er den Lyksalige Natur. Bemærk venligst, at essensen er  essensløshed - bÃ¥de rummelighed og klarhed bestÃ¥r ikke af noget som helst, men er  kvaliteter  ved oplevelserne.  (læs mere om Buddhanaturen i Asanga’s værk: The Changeless Nature).
 

   Jamen dog, tænker du sikkert, her er en helt ny psykologi, men den er faktisk verdens ældste. Den begynder med det universelle og tager detaljerne bagefter. Lad os tage det universelle en gang til. Sindet er helt essentielt en  beholder for oplevelserne og som sÃ¥dan rummet omkring og indeni dem. Sindets rummelighed er den basale kvalitet ved alle oplevelser, og som sÃ¥dan er den ikke noget i sig selv. Der er bare god plads. Sindet er ogsÃ¥ helt essentielt den kvalitet ved oplevelser, at de opleves i al deres forskellighed, og som sÃ¥dan en kvalitet er klarheden heller ikke noget i sig selv. Klarhed eller bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, fÃ¥r skikkelse ved sit indhold, nÃ¥r bevidsthedens lys kastes pÃ¥ det oplevede.
 

 Almindeligvis vil man her i Vesten forstÃ¥ kvaliteter sÃ¥ som rummelighed, som en funktion af genstandene i rummet. Det er den klassiske vestlige fysiks synspunkt. Man vil se kvaliteten som en vedhæftet egenskab (- læs mere om emnet i Ordforklaringen under:  stoflighed). Som det fremgÃ¥r af præsentationen her, er en sÃ¥dan betragtning en følge af erkendelses-situationen:  vi kender til sindet,  fordi vi har oplevelser. Det er som om, at oplevelserne opstÃ¥r først. Imidlertid ville vi ikke have nogen oplevelser uden kvalitet af rummelighed og klarhed, sÃ¥ derfor er rummelighed og klarhed  basis og ikke vedhæftede kvaliteter. Rummelighed og klarhed er mere grundlæggende end, hvad der rummes og kastes klarhed over i sindet. Rummelighed og klarhed er kvaliteter og dimensioner omkring oplevelserne. Oplevelserne er noget pÃ¥ flere mÃ¥der. Hvad for noget fremgÃ¥r af det næste kapitel.
Klik her for at komme øverst på siden

  I sindets rum opstÃ¥r oplevelser gennem en række processer, som klarheden virker igennem. Rummeligheden er potentialet og klarheden er dynamikken. Sindets dimension af rummelighed kalder jeg for rumme-sindet i mangel af bedre oversættelse (sanskrit:  alaya-vidjñana, betyder ordret: beholder-bevidsthed, bevidsthed om sindets rummelighed, eller bare: alaya = beholderen). Man kunne jo oversætte som  rummeligheds-bevidsthed. Det ville være meget korrekt, men udtrykket rumme-sindet er enklere og derfor nemmere at huske. Vi kan ogsÃ¥ oversætte ordret:  beholder bevidsthed eller bevidsthed om sindet som en beholder eller et rum. Mindspace. NÃ¥r vi taler om sind (sanskrit: citta), menes der potentiale, mens betegnelsen bevidsthed  (sanskrit:  vidjñana) peger pÃ¥, at potentialet aktiveres og opleves. Imidlertid kan sindets rummelighed hverken kaldes aktivt eller passivt, for der er blot rigtig god plads hele tiden. Om vi kalder det for sind eller bevidsthed, betyder derfor ikke alverden. Asanga  bruger udtrykket bevidsthed, fordi uden bevidsthed ville vi jo ikke bemærke rummeligheden. 
 

 Flere steder pÃ¥ netstedet bruger jeg derfor betegnelsen:  beholder bevidsthed, ikke mindst fordi det er en særlig bevidstheds form, som opfatter omfang, relationer, positioner og gensidige pÃ¥virkninger af sanse genstandene, sanskrit:  visayas. Det er en særlig virksomhed at fastslÃ¥ dens slags forhold i sindets rum, mens sanse bevidsthederne beskæftiger sig med selve sanse genstandene.
 

 Alaya, beholderen, betyder sÃ¥ledes det at være bevidst om sindets rummelighed. Rumme-sindet oversættes af nogle som: lager-sindet,  lager-bevidstheden  eller sindet-som-lagerhal. 
(En meget benyttet engelsk oversættelse: storehouse-consciousness, se siden: Om karma 2  for uddybning af begrebet:  lager-bevidstheden. Ønsker  du den korrekte oversættelse for alayavidjñana, vil jeg foreslÃ¥:  beholder bevidsthed  - det er simpelthen den ordrette oversættelse.)
 

  Fordi rumme-sindet er basis, og fordi vi kun kender til det i kraft af oplevelser, skal vi være varsomme med at spekulere over, hvad det er - udover rummet omkring - og indeni - oplevelser. Mange moderne mennesker vil nærmest gÃ¥ ud fra, at rumme-sindet er  hjernens værk, fordi man ønsker en ‘fornuftig’ forklaring, som passer med det sÃ¥kaldt ‘kendte’ verdensbillede. Ethvert verdensbillede fra enhver historisk tidsperiode er netop et mentalt billede, samensat af sindets  begreber og  betinget af  rumme-sindet. Vi snyder os selv, hvis vi ikke tillader os at bemærke rumme-sindets overskridelse af de ‘kendte’ dimensioner. Som beholder for de 4 kendte dimensioner  (højde, længde, bredde og  tid) overskrider rumme-sindet disse, for det er jo basis for dem (herom senere omkring Dharmadhatu).
 

 Man kan næsten ikke lade være med at spekulere over det. For eksempel kan man antage kvante-mekaniske ekstra dimensioner om sindets egentlige natur. I respekt for bÃ¥de traditionen og den faktiske gyldige erkendelse (sanskrit: pramana)  ved din egen direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha), bør vi dog simpelthen nøjes med at fastslÃ¥, at vi ikke ved pÃ¥ hvilken mÃ¥de rumme-sindet eksisterer udover, at det er basis for alt og alle, som vi pÃ¥ nogen som helst mÃ¥de oplever, og at der er ingen erfaringer om noget som helst uden denne basis.
 

 Tilsyneladende er alt afhængigt af rumme-sindet, som selv ikke forekommer afhængig af noget som helst, som for eksempel en  hjerne, en  Gud eller noget  djævelskab.  Buddha-naturen er ganske enkelt mystisk, uforklarlig og altoverskridende  - ogsÃ¥ selvom den altid er tilstede og ikke kun findes ved særlige lejligheder. Som sædvanlig overgÃ¥r virkeligheden fantasien. Buddha-naturen kan hverken mÃ¥les, vejes eller beskrives. Der kan kun peges pÃ¥ den. SÃ¥dan. Det jeg her har skrevet om rummesindet er filosofisk set ren  deduktion.

Buddha Vadjradhara, visionen af Buddhanatur; tangkha i Karma gadri stil; ukendt oprindelse; ukendt kunstner; ukendt årstal; fotograf ukendt.

  Deduktion 

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem.

 

Klik her for at komme øverst på siden

 

Artiklen fortsætter pÃ¥ næste side:   Om opfattelsen 2.
 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 1

SINDETS MYSTERIUM

Buddha Vadjradhara, visionen af Buddhanatur; tangkha i Karma gadri stil; ukendt oprindelse; ukendt kunstner; ukendt årstal; fotograf ukendt.

 

    Hvad er sindet for en størrelseHvordan fungerer det?  Hvem er vi selv i forhold til sindet?   Hvorfor farver sindet oplevelsen af verden?  Hvorledes foregÃ¥r direkte erfaring (sanskrit:  pratyaksha) og gyldig erkendelse (sanskrit:  pramana)?
  Disse spørgsmÃ¥l søges besvaret over 5 kapitler pÃ¥ denne og de følgende  4 sider af Tendar Olaf Høyer.


 

  Buddha Sakyamuni opdagede for 2600 Ã¥r siden alle  lidelsers virkelighed, Ã¥rsag, ophør og metoden til at bringe dem til ophør (De 4 Ædle Sandheder). Lidelse og modsætningen lykke er først og fremmest oplevelser. Oplevelser foregÃ¥r i sindet. Derfor beskrives sindet i Dharma’en (Buddhismen), og derfor fÃ¥r denne beskrivelse en særlig drejning i forhold til sÃ¥ mange andre beskrivelser af sindet. Disse betragtninger over sindet og dets virkelighed er desuden designet til at blive brugt i forbindelse med  meditation. Jeg ved ikke, hvor velegnede de egentlig er i andre sammenhænge, skønt emnet naturligvis har bÃ¥de almen og akademisk interesse.

 

  Betragtningerne er alment interessante ved at vise et sjældent samlet billede af sindets virksomhed og funktionerne i sindet, som ligger til grund for alle  oplevelsererfaringer  og  identiteter. Den buddhistiske  anskuelse, som vises her, er altsÃ¥ en  synsvinkel pÃ¥ sindet, som yogierne har brug for i deres træning for at opnÃ¥ fagligt mesterskab. SÃ¥ selvom du her bliver præsenteret for en psykologi, er der i virkeligheden tale om en beskrivelse af et slags uhÃ¥ndgribeligt hÃ¥ndværk.

 

 Denne artikel er ikke en udtømmende forklaring om sindet i en objektiv forstand. Alligevel kan man godt kalde de buddhistiske anskuelser for  Ã¥nds-videnskab, da de er begrundet i flere tusind Ã¥rs indsamlede erfaringer fra mange forskellige frigjorte mennesker, bÃ¥de akademiske pandit’ter (lærde) og meditations-mestre. Buddhistisk Ã¥ndsvidenskab kan pÃ¥ den anden side ikke kaldes  subjektiv, for selv om det kun er personlig  erfaring, som betyder noget, sÃ¥ skal andre kunne opnÃ¥ samme slags erfaring ved at anvende de samme metoder og anvende dem pÃ¥ samme mÃ¥de.

 

 Derfor findes der en stor debat-kultur, som vender og drejer alting, og en meget stor samling kommentarer, skrevet af sÃ¥danne mestre gennem hele buddhismens historie. Anskuelsen, som den præsenteres her, er baseret pÃ¥ Cittamatra  filosofien (Kun Sind Skolen), fordi den er nemmere end  Madhyamaka  (Den Store Middelvej). I Mahamudra (Det Store Segl) traditionen forenes disse 2 skoler alligevel.  

 

  Cittamatra betragtningernes mulighed blev opdaget af Asanga, da han fik en vision af  Maitreya, Fremtidens Buddha, efter 12 Ã¥rs konstant meditation. Det er angiveligt Buddha Maitreya, som instruerer Asanga om sindets Buddhanatur. Derfor kritiseres Cittamatra for at indføre begreber, som Buddha Sakyamuni ikke har formuleret. Som jeg vil forklare længere fremme er Asanga’s definitioner dog i overensstemmelse med den klassiske Dharma.

 

 Asanga levede omkring Ã¥r 500 og anses for en Bodhisatva af 3. bhumi. Hans kommentarer og udlægninger er kendetegnet ved foreningen af korrekt brug af buddhistiske begreber, rigtig anvendelse af anskuelserne under  fordybelsen (sanskrit:  samadhi) og megen meditation. Skolen, som Asanga blev forfader til, kaldes derfor ogsÃ¥ for Yogacara (yoga udøvelse), ligesom hans hovedværk hedder: Yogacara-bhumi - Praksis-trinene i (buddhistisk) yoga. Asanga revitaliserer Mahayana, Det Store Fartøj, i Oldtidens Indien, og fra ham stammer den ene af de to Bodhisattvayana transmissioner  pÃ¥ grund af hans forbindelse med Buddha Maitreya.

 

  Ligesom  Nagardjuna formulerede den fuldstændige Dharma filosofi, Madhyamaka, har Asanga vist os den perfekte Dharma psykologi. Madhyamaka filosofien viser os begrebernes natur og begrænsning. Cittamatra - som psykologisk anskuelse - viser os sindets natur samt virkemÃ¥de og dermed bÃ¥de sindets ubegrænsede karakter samt dets begrænsning. Sindet er ubegrænset ved at omfatte og indbefatte alle vores oplevelser, mens sindet er begrænset ved, hvad bevidstheden  (sanskrit:  vidjñana)  er i stand til at vise os.
 

 

 Underbevidsthed eller det ubevidste i sindet forklares i nogen grad i en anden artikel: De 5 skandha’er. HÃ¥ndteringen af anskuelsen i praksis forklares pÃ¥ siden:  Om træning i meditation,  samt pÃ¥ siden:  Angst for tomheden, samt endelig siden:  De 4 grundlag for vÃ¥gent nærvær  af Shamar Rinpotje.

Klik her for at komme øverst på siden

 


 

 

En vind i håret

  Man kan selvfølgelig med god ret sige, at sindet ikke er noget. At vi er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene, ting og sager som vi kan mÃ¥le og veje, som vi kan se og høre, mærke, lugte og smage pÃ¥. Sindet, derimod er flygtigt som en vind i hÃ¥ret og som en sky pÃ¥ himlen. SÃ¥dan kan man sige, men sÃ¥ glemmer man, at al denne mÃ¥len og vejen og sansning er sindets virksomhed. Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, mÃ¥ det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af bÃ¥de konkrete og uhÃ¥ndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.
  Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin mÃ¥de at være pÃ¥ og sin mÃ¥de at virke pÃ¥.

 

 For sÃ¥ vidt som, at du ikke er klar over dette forhold, er du fanget i uvidenhed om sindets natur og virkemÃ¥de, ubevidst om muligheden for  Nirvana, uden kendskab til  samsara's virkelighed (den relative og interaktive verden, som har lidelse som kendetegn) og uden forstÃ¥else for  karma’s virksomhed.
 Denne uvidenhed, sanskrit:  avidya, kan afløses af  indsigt  ved en gennemført undersøgelse af sindets natur og virkemÃ¥de.  En sÃ¥dan efterforskning foretages i forbindelse med meditation, som derfor har en kunst som hedder indsigts-meditation, sanskrit:  vipashyana. Indtræffer indsigten i sindets natur og virkemÃ¥de virkelig, følger  Nirvana lige efter. Det er ret almindeligt at opnÃ¥ et glimt af indsigt, mens  Nirvana straks er vanskeligere.

 

 Karmapa Thaye Dordje skrev pÃ¥ sit netsted den 15. september 2018:
“I sig selv er  sindet uden  kleshas eller forstyrrende  [lidenskabelige]  følelser. Da sindet imidlertid fra det ene øjeblik til det næste  [skt.:  santana] ikke erkender dette  [forhold mellem  sindets natur  og sindets virksomhed, som bevirker  dualisme], følger det naivt  karma  og klesha'erne [ved   tilknytning  og identifikation]. Derfor mÃ¥ vi finde andre midler  [end tilknytning og identifikation]  til at forstÃ¥ sindets natur. DerpÃ¥ vil vi langsomt lære kendsgerningerne om karma og kleshas samt deres vane mønstre  [skt.: caitasikas]  at kende. Jo mere vi erkender, jo mere klarhed vil vi vinde. Efter nogen tid, vil vi nÃ¥ til et punkt, hvor der ikke er flere tilsløringer [skt.:  avaranas]  at afklare. SÃ¥ledes bliver sindet  befriet  eller  oplyst. Det er, hvad der menes med sindets klarhed.”

 

 NÃ¥r altsÃ¥ sindets natur, som beskrives i denne artikel, opfattes klart og sindets virksomhed, de  5 skandha’er, erkendes -  erkendes ogsÃ¥ klarhedens vished, sanskrit:  pradjña.
 Det svarer til de sidste tre af  Dharma’ens fem veje.

 

Klik her for at komme øverst på siden

 

Sanchi stupa no 3, en af de ældste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form symboliserer sindets rummelighed og Dharmadhatu.
Sanchi stupa no 3, en af de ældste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form symboliserer sindets rummelighed og Dharmadhatu. Sanchi ligger i Orissa i Indien.
Stupa’en indeholder relikvier fra Sariputra og Maudgalyana, to af Buddha Sakyamuni’s hovedelever, som hurtigt blev oplyste Arhats og derpÃ¥ assisterede Buddha i formidlingen af Buddhadharma. PÃ¥ denne  mÃ¥de kom de til at spille en større rolle end de første 5 munke, som ogsÃ¥ blev de første Arhats. Sariputra og Maudgalyana døde kort tid før Buddha Sakyamuni’s Parinirvana.
 
Tibetansk spejl - symbol for sindets karakter af mangel på stoflighed og reflekterende sansningerne, som således forstås som manifestationer af sindet i højere grad end manifestationer af verden. Spejlet repræsenterer således sindets klarhedsnatur..

Billedet viser et tibetansk spejl i metal med pånitninger, som holder silkebånd, som flagrer i vinden. Spejlet er symbol på sindets karakter af oplevelser, som sindet viser ligesom et spejl spejler. Spejlet repræsenterer således sindets klarhedsnatur.

 

Der er flere bøger om Buddhanaturen i  boglisten

 

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk