Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten
Swayambhu stupaen i Kathmandu, Nepal. Fotograf ukendt


  Swayambhu stupa’en (det selv-opst√•ede lys) p√• bjerget i Kathmandu, Nepal - symbol p√• sindets natur, hvilket er indbygget i stupaens arkitektur. I de 4 verdenshj√łrner er der lavet sm√• kapeller for hver af de 5 Buddha-familier. I forgrunden omkringst√•ende Buddha-statuer bag hvilke √©t af kapellerne skimtes. Trappen er ikke symbolsk, men til vedligehold af Stupa’en. Yderst til venstre skimtes Shamarpa’s kloster, som sidenhen blev sv√¶rt skadet ved jordsk√¶lvet i maj 2015. Det bliver nu genopf√łrt fra grunden.

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

Dharmadhatu 

  At alt foreg√•r i sindet, inklusive hele verden, er ikke en helt fremmed tanke i kongeriget Danmark. Indenfor akademisk medicinsk hjerneforskning mener man det samme. At hele den oplevede verden er bagved √łjnene og inde i hovedet, er indlysende for hjerneforskeren. Ogs√• selvom hovedet er lille og verden meget stor. Hvad √łjnene ser, er dansende sansninger i neurale netv√¶rk af nerveceller og -tr√•de i hjernen og selve √łjnene. Man ser egentlig ikke det, som er foran √łjnene, men kun √łjets refleksioner p√• lysets forstyrrelse af sanseorganerne. Verden findes kun i en psykisk dimensionalitet - ogs√• for hjerneforskeren.

  Den akademisk medicinske hjerneforskningen peger p√• hjernen som sindets opholdssted, hvorfor mange antager, at den p√• en eller anden m√•de laver sindet. Man har dog ingen pr√¶cis ide om, hvordan det skulle foreg√•. Man ligesom forventer det bare. Mange studier viser, at skade p√• hjernen bevirker forskellige forstyrrelser af b√•de de almindelige sanse evner og fatte-evnen. Ogs√• med de buddhistiske briller p√•, er det logik. Hjernen er et meget komplekst sanseorgan for alle  6 sanse-bevidstheder.

  Tager man udgangspunkt i naturvidenskabelig tankegang, kan man forst√• Buddha Sakyamuni’s anskuelse om sindets virkelighed som mindst 2 ekstra  rent mentale dimensioner  til de s√¶dvanlige 3 fysiske (h√łjde, l√¶ngde og bredde), plus tid som den fjerde dimension. Disse 2 ekstra mentale dimensioner kan ikke m√•les og vejes, fordi selv tungt-vejende argumenter ikke har v√¶gt, og omfattende tanker og store dr√łmme er umulige at f√• m√•leb√•ndet omkring, s√• naturvidenskaberne kan ikke besk√¶ftige sig med dem direkte. Indirekte er det ogs√• sv√¶rt, fordi man kun kan overveje og m√•le p√• sindet ved hj√¶lp af hjernescanninger, hormon pr√łver, biopsi, interviews, observationer af opf√łrsel, statistik og logiske slutninger p√• et mangelfuldt grundlag.

 Mange bem√¶rker derfor ikke sindets tilstedev√¶relse som ekstra  dimensioner, men antager, at sindet er en egenskab ved nogle biologiske molekyler og deres aktivitet i hjernen. Man kunne ud fra de kendte data, lige s√• godt antage, at hjernens molekyler  svinger med sindet og forankrer det for en livstid, hvis vi har et par ekstra dimensioner at anbringe sindet i. Rumme-sindet  indeholder alle dimensioner, s√• det m√• v√¶re sin egen dimension. Klistersindet med sin medf√łlgende dualisme g√•r fra tilstande af inkarnation til rent mentale tilstande, s√• det m√• ogs√• have sin egen dimension  til at g√łre det i  sammen med de 6 slags sanse sind.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  At kalde klistersindet, de 6 sanse-bevidstheder og rumme-sindet for ekstra dimensioner til den fysiske verden er blot et billede, som jeg selv har fremstillet og formuleret, og  ikke  klassisk Dharma (en tibetansk Lama ville i vore dage aldrig skrive s√•dan noget). Billedet, som tager sit udgangspunkt i den almindeligt accepterede fysiske virkelighed, bruger jeg udelukkende for at skabe sammenh√¶ng mellem den klassiske Buddha Dharma og nutiden, hvor man ofte antager, at sindet er et produkt af hjernen. T√¶nker man p√• den m√•de, mangler man et par dimensioner. Man kunne ogs√• kalde det   overtro med videnskabelige undertoner, at sindet kun m√• v√¶re en software i hjernens hardware  - alts√• en  fordom om sindet. M√•ske √łnsker vi blot en nem og realistisk forklaring p√• et meget vanskeligt sp√łrgsm√•l.

  Buddha Sakyamuni giver os den virkeligt realistiske beskrivelse af, hvor vi lever henne, hvordan vi g√łr det, og hvorfor det ikke beh√łver at v√¶re s√•dan.  I virkeligheden er der kun to dimensioner.

  Man kan ogs√• sp√łrge, hvor fysiske i en fysisk forstand, de fysiske  grundelementer (sanskrit: maha-bhuta) egentlig er, som for eksempel brint-atomet, det mest enkle atom i verden? N√•r man t√¶nker p√•  Big-bang-teorien  om universets opst√•en, dukker helt naturligt sp√łrgsm√•let op om,  hvad mon brint-atomet var for noget, f√łr det blev til brint? Det ligner jo sp√łrgsm√•let om, hvilket ansigt, som du havde, f√łr du blev til  (et ber√łmt Koan fra Zen - bem√¶rk at dit ansigt er det, som du ikke selv kan se. Selv et spejlbillede er blot et billede. Det er ikke den virkelige skikkelse. Alle har et ansigt, bortset fra dig selv. Du kan umuligt f√• √łje p√• det).

 Og hvad er en  foton egentlig, s√•dan en  lille bitte lysstr√•le, bortset fra en teoretisk  st√łrrelse? Er det en selvlysende partikel, som b√•de form√•r at v√¶re stof og energi p√• samme tid? Kan man det, uden at v√¶re et b√•l? Og hvad er et b√•l egentlig? Hvad er energi? For at forklare alting, har vi ikke blot brug for flere dimensioner til at f√• det hele med, men ogs√• umulige observationer - det s√•kaldte  usikkerheds-princip hos Heisenberg  (som sammen med Niels Bohr formulerede den kvante-mekaniske opfattelse om den sub-atomare verden). Dette princip betyder groft sagt, at observat√łren √łdel√¶gger eller  forvr√¶nger  observationen ved at behandle den. Der er et punkt i den kvante-mekaniske opfattelse af den sub-atomare verden, hvor det fysiske partikel mister sin fysik, og begrebet  ‘fysisk’  mister sin betydning.


  Man har brug for  direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha)  og gyldig erkendelse (sanskrit: pramana), som det fremg√•r af Buddhas Dharma for at erkende Buddhanaturen. Gyldig erkendelse (pramana) defineres ved sit resultat, nemlig (den positive virkning)  Bodhicitta  og  Nirvana, samt (den negative virkning) ved  frav√¶ret af indbildt identitet   (sanskrit:  ahaŠĻÉkńĀra).

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Dharma'en tager sit udgangspunkt i sindets virkelighed, som man selv direkte oplever den, n√•r man mediterer. Yogien har brug for at vide, hvordan sindet ser ud, n√•r man selv ud√łver tr√¶ning og unders√łger det, set  indefra  s√• at sige.

  I Abhidharma kan vi finde en korrespondance til dette set-up, som det hedder p√• nydansk, i beskrivelsen af universet som  kama-dhatu, rupa-dhatu og arupa-dhatu  (det kaldes ogs√• for:  Triloka). Kama betyder lidenskab, dhatu betyder et omr√•de, rupa betyder form og arupa betyder uden form. Kama-dhatu er lidenskabernes verdener, hvori blandt andre mennesker inkarnerer, s√• det er blandt andet den s√•kaldte fysiske verden, men det er ogs√• klistersindets tilstande. Rupa-dhatu betyder forms-verdenerne, hvor visse guder bor og kun de gode og gavnlige samskaras hersker. Arupa-dhatu betyder verdenerne uden form. Hos de sansende v√¶sner her hersker kun den grundl√¶ggende dualisme, hvor der skelnes mellem en selv og andre eller andet end sig selv. Sk√łnt der i √łvrigt kun er gl√¶de p√• disse planer eller dimensioner (i rupa- og arupa-dhatu), s√• er der ogs√• opfattelser af de lavere verdener, som domineres af lidenskab, men dem er man alts√• h√¶vet over i de eksistens tilstande.
 Disse beskrivelser af universet fort√¶ller dog mindre om kosmos end om  samadhi, den meditative fordybelse eller stilhed i sindet, og hvordan denne yogiske trance, n√•r den bliver stadig dybere, overskrider disse verdeners forskellige sindslige begr√¶nsninger. Dermed forklarer de ogs√• samadhi’s begr√¶nsning. Samadhi alene overskrider ikke dualismen, men kun klistersindets og de √łvrige samskaras’ dominans i sindet. En anden formulering i Dharma’en af dette forhold, er de 4 dhyana’er, som beskriver gradvis meditativt mesterskab   over samadhi.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Dharma’er og Dharmadhatu

  I klassisk Buddha Dharma udtrykkes sindets ikke-fysiske dimensionalitet med begrebet Dharma-dhatu (tibetansk: tj√ł-jing). Det betyder rummets omfang eller elementernes element, ordret: sandhedens element eller omr√•de (dhatu betyder omr√•de eller omfang, men overs√¶ttes ofte lidt misvisende som element. Udtrykket kan dog bruges som foresl√•et her i en noget overf√łrt betydning). Dharma-dhatu er hele sindets omfang, hvorfra oplevelsernes elementer opst√•r og hvori de fylder noget, udfolder og forandrer sig og til slut oph√łrer. Dharma-dhatu kan ogs√• forst√•s simpelthen som dimensionalitet: at noget kan udfolde sig, at der er plads til det, og at  det er muligt for noget at tage form  ved  de 5 skandha’er. S√•ledes betyder det ogs√• alt-gennemtr√¶ngende, da der er Dharma-dhatu omkring og indeni alt (alle oplevelser). Derfor er der ogs√• noget, som hedder Dharma-dhatu-visdoms-sind, nemlig Vairocanas alt-gennemtr√¶ngende visdom, som overskrider dualismen  (se sidende 5 buddha-familier).

  Begrebet er s√•ledes meget lig  Tathagatagharba, Buddha-naturen, sunyata, tomheds-naturen, absolut eller ubetinget Bodhicitta og Dharmakaya, Buddhas Sande Krop (det vil sige Buddha’s sind, eller en Buddha’s sind), men begrebet bruges selvst√¶ndigt for at udtrykke basis og omr√•de for oprindelse, udfoldelse, tid og oph√łr af oplevelsens begivenhed. Alle oplevelser menes at kunne reduceres til sammensatte begivenheder (sanskrit: dharma’er. De skrives med lille ‘d’ for ikke at sammenblande begrebet med Buddhas Dharma, Buddha Sakyamunis L√¶re. Ordet dharma betyder ordret: sandhed, det vil sige sandheden om noget, for eksempel sandheden om Buddha eller Buddha’s sandhed, men alts√• ogs√• sandheden om oplevelsens definerende begivenheder, i betydningen bestanddele).

  Rummet er ikke kun den overskydende plads og elementernes indbyrdes afstand. Rummet er ogs√• identisk med sit indhold. Selvom der er denne identitet og selvom indholdet er relativt, forbliver rummet u√¶ndret og absolut til hver en tid. Masser af plads og  uforhindret  mulighed - uanset om pladsen bliver brugt eller ej.

  Hele den oplevede fysiske verden befinder sig s√•ledes inde i Dharma-dhatu. Vores oplevelser er sammensat af dharma’er, oplevelsernes enkeltheder, som befinder sig inde i Dharma-dhatu, oplevelsernes omr√•de og uforhindrende tomhed. Hvis ikke p√• andre m√•der, s√• som  sansninger  (sanskrit:  sparsa)   og mange dualistiske  begreber og f√łlelser om √©n selv og verden, som frembringes af processerne i de 5 skandha’er. S√• alle 5 skandha’er opst√•r, forl√łber og forsvinder konstant i  Dharmadhatu sammen med oplevelserne. Begrebet  Dharmadhatu  st√•r s√•ledes i forhold til begrebet dharma’er. Der er ikke oplevelsernes begivenhed uden deres  omr√•de.

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Der ligger dog mere i begrebet end som s√•. Dharmadhatu udtrykker ogs√• det ubegribelige og ubegr√¶nsede i b√•de sindet, livet og verden samt den konstante mulighed for  nirvana, som altid er tilstede lige nu. Det er naturligvis n√¶rliggende, at betragte alt det her som metafysik, men s√• mister man den psykologiske realisme eller dimension. Dharmadhatu er ikke et metafysisk begreb, selvom det ikke er noget fysisk, men som sagt oplevelsernes definerende begivenheders omr√•de og tomhed. N√•r du oplever noget, oplever du ogs√• Dharmadhatu. Alt opst√•r fra, udfolder sig og oph√łrer i Dharmadhatu. Derfor betegnes Dharmadhatu ogs√• som altings natur. Problemet med definitionen af Dharmadhatu er naturligvis, at det ikke kan m√•les og vejes. Desuden er begrebet som begreb en illusion. Begrebet  Dharmadhatu er ikke det  Dharmadhatu, som begrebet hentyder til. Det er dog ikke et problem for yogi’en i sin samadhi uden begrebsdannelse. Yogi’en dv√¶ler i  Dharmadhatu uden at begribe  Dharmadhatu. Yogi’en ville sikkert ikke have opdaget noget, hvis ikke der f√łrst var dannet et begreb om  Dharmadhatu i sindet.    (L√¶s ogs√• om  sindet som et tids forl√łb, sanskrit: santana)
 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

       citat:       Ved hvilket filosofisk r√¶sonnement kan den  udefinerbare karakter  (sanskrit: nirabhilapya)  ved alle dharma'er s√• forst√•s? Det er f√łlgende: Hvad der end er betegnelsen p√• den individuelle karakter ved enhver dharma, for eksempel ‘form’  eller  ‘f√łlelse’ eller en af de andre  skandha'er, eller, som tidligere forklaret, helt op til  Nirvana, s√• b√łr s√•danne betegnelser forst√•s som blot og bar beskrivelse. Det (beskrivelsen) er hverken denne eller hin dharma's essentielle natur (sanskrit: svabhava) eller noget helt andet end det. En s√•dan (essentiel natur) er hverken sprogets omr√•de eller genstand for sprog, og den er heller ikke noget helt andet end disse. Da det forholder sig s√•ledes, bliver dharma'ernes essentielle natur (dharma-ta) ikke fundet p√• den m√•de, som den udtrykkes. Endvidere bliver heller ikke absolut ingenting fundet. Atter er den essentielle natur frav√¶rende, sk√łnt ikke absolut frav√¶rende. S√• kan man sp√łrge:  hvordan finder man den? Den findes ved at undg√• at fastholde b√•de anskuelsen, som bekr√¶fter eksistensen af, hvad der ikke eksisterer, og betragtningen, som ben√¶gter enhver eksistens. Endvidere b√łr man forst√•, at kun omr√•det for opfattelses-virksomhed (i sindet), som er fuldst√¶ndigt fri for logiske slutninger (diskursive processer, sanskrit:  vikalpa), omfatter kendskab til den h√łjeste essentielle natur (dharmata) ved alle dharma'er  (oplevelsens definerende begivenheder).

   (S√•dan skriver Asanga  i  On Knowing Reality p√• side 158. Bogen er en overs√¶ttelse af et af kapitlerne fra Asanga’s “Bodhisatvabhumi)
   [Dette er en anden formulering af  n√łdvendigheden for direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha). Henvisningen til frav√¶ret af diskursive processer i sindet peger p√• dyb  samadhi, hvor de spontant er frav√¶rende p√• grund af trancen]

  Det er s√• sv√¶rt at erkende p√• grund af  De Fire Fejl  (l√¶s klummen til h√łjre).

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Under tr√¶ning bruger vi yogi’ens synsvinkel, som er anvendt psykologisk t√¶nkning kombineret med fysisk tr√¶ning for at opn√• Buddha-tilstanden.. Buddha Sakyamuni’s befrielse og oplysning er f√łrst og fremmest en opdagelse  af denne tilstand  (se siden: Om Buddha 3).  En v√¶ldig og ubetinget glad tilstand helt fri for lidelse. Det er sekund√¶rt, at den bevirker nogle filosofier, som egentlig blot er retnings-givende. Det drejer sig ikke om filosofi, buddhologi eller psykologi, men om at f√• indsigt  - om at f√• sindet til at befri sig selv - helt af sig selv. S√• derfor handler al buddhistisk anskuelse egentlig om det. Sindets selv befriende natur.  

  Opdagelsen af Buddha-tilstanden  er en direkte erkendelse uden begreb. Begreber kommer s√•ledes uforvarende, meget nemt i vejen for oplysnings-arbejdet. Problemet er, at uden begreber  fatter man jo ikke noget. Selv indsigten uden begreb, vil man jo pr√łve at forst√• eller fatte, men befrielse og oplysning er af en helt anden natur end forstand.  Det kaldes, at sindet befrier sig selv for uvidenhed om sig selv. Der sker en genkendelse. Det sammenlignes med en slange, som har sl√•et knude p√• sin krop. Den beh√łver ikke nogen til at l√łse knuden op. Det kan den godt af sig selv, n√•r den ellers finder ud af at bem√¶rke tilstanden.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  Erkendelsen af sindets Buddha-natur er ingen omvendelse, √•benbaring eller tros-handling. Det er ellers s√•dan, at folk bliver religi√łse, men indsigt er resultat af nysgerrighed og √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r, sanskrit:  smriti. Det er en helt anden boldgade. Den direkte indsigt i sindets natur har store konsekvenser, fordi den bevirker, at tilknytningerne og identifikationerne fordamper, forsvinder, oph√łrer og bliver helt igennem overst√•ede. Karma er ogs√• overst√•et. (L√¶s om det p√• siden: Om Buddha 2). Det handler ikke om tro, men om viden: enten opn√•r man indsigt, eller ogs√• m√• man vente til senere. Man kan ikke skabe eller direkte bevirke indsigt. Den kommer i sin egen tid og meget pludseligt.

  (Indsigt er meget pludselig og naturligt indlysende, mens oplysningen kan ses som en f√łlge af indsigten og befrielsen og som en lidt l√¶ngere proces . L√¶s om det her p√• siden: Om Buddha 1)

  Det er ikke nogen √•benbaring, for der er ikke noget at se - kun at indse. Det er ingen omvendelse,  for  visdomsindet ligger skjult eller gemt bort i lidenskaben. S√• problemet er ogs√• l√łsningen. Alt er sig selv, som det plejer at v√¶re, og det er sindet ogs√•. Det er ikke noget nyt, at du besidder visdomsind. Det har jo hele tiden v√¶ret der. Du fik blot ikke √łje p√• det. S√• selvom der ikke er nogen √•benbaring eller omvendelse som s√•dan,  s√• bevirker befrielsen en kvalitativ forskel, slaveri eller frihed.

  Erkendelsen er heller ingen tros-handling, for man foretager sig ikke noget, mens erkendelsen indtr√¶ffer, selvom der nok g√•r en del begivenheder forud for  befrielsen og  oplysningen. Hvor de andre klassiske religioner er afh√¶ngige af en Skaber-gud p√• grund af deres egne definitioner, er vi buddhister afh√¶ngige af sindets selvbefriende natur, som ikke er en ‘n√•de-gave’ fra  Buddha - men en blot og bar naturlig mulighed, som alle  Buddha’er  altid har benyttet sig af.  Buddha’ernes velsignelse  og virksomhed - det at mange, rigtig mange, allerede er blevet befriede og helt oplyste - g√łr det blot nemmere at benytte sig af muligheden.

  Dharma'en angiver flere forskellige, n√¶rmest modstridende filosofier, som gyldige betragtninger eller anskuelser. Det er fordi folk er forskellige. Filosofierne indtages ligesom medicin for en sygdom. N√•r filosofierne forekommer at v√¶re begr√¶nsede,  som for eksempel Vaibhashika, skyldes det, at medicinen er  fokuseret.  Vaibhashika fokuserer p√• Selvets illusion, s√• denne filosofi lader f√¶nomenernes tomhed ligge. Anskuelserne er faglige beskrivelser af-, synsvinkler p√•-, anvisninger til- og betragtninger over oplysnings-arbejdet.

   Anskuelserne vil dog ikke hj√¶lpe uden tr√¶ning i meditation. Kun at anvende anskuelsen sammenlignes med at kunne se, men ikke kunne bev√¶ge sig, fordi man mangler ben at g√• p√•. Meditation g√łr det muligt at bev√¶ge sig. Meditation uden anvendelse af anskuelserne er selvf√łlgelig udsigtsl√łs  - som at vandre afsted  i m√łrke, uden at kunne se hvor man er p√• vej hen. I Karma Kadjy traditionen har man siden  Gampopa  (som levede i 11 hundrede tallet, hvor han var den f√łrste Karmapas Guru)  anbefalet at udvikle forst√•elsen samtidigt med at man tr√¶ner meditation.

   Alt i Dharma'en handler om   De 4 √Üdle Sandheder.  Husk det nu. Frig√łrelsen er aldrig s√¶rlig langt v√¶k, og den kan kun ske indenfor et enkelt √łjeblik af et enkelt genneml√łb af de 5 skandha’er. Hvor eller hvorn√•r skulle det ellers ske?
 

 

Konklusion

Rummelighed  og        klarhed er basis for
sindets evne -  til  viden          og  oplevelse,  som  er
de  5  skandha'er,   hvor  Selvet  aldrig  er en  oplevelse,
og  hvor alle oplevelser  mangler  enest√•ende selvst√¶ndig
tilv√¶relse  og stoflighed -  og hvor  oplevelsen  af - et √łjeblik
til  oplevelsernes  n√¶ste √łjeblik -  str√łmmer  med -   intuitiv
lidenskab -  og  visdom.   Sindets  evne  til - at  genkende
sig selv -  muligg√łr  frihed -  fra  dominans  af  sindets
processer -  de 5 skandha'er -  hvorved  Buddha
tilstanden den fulde oplysning indtræffer.
Ja - det kan  kun  g√łres  med hjerte.
G√łr det rigtig godt.  Slap af
mens  du  g√łr  det.
Giv slip når
du kan.
*

 

Deduktion

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem. Fordi oplevelserne
både opstår, udfolder sig og forsvinder hele tiden,
må der være processer i sindet, som bevirker det.
Disse processer kan isoleres til de 5 skandha'er,
som hver især er udtryk for grupper af sindslige
processer og mentale m√łnstre.  Der observeres ikke
noget vidne til oplevelserne, fordi observat√łren er vidnet.
Fordi man både kan knytte sig til - samt identificere sig
med - oplevelserne - og lade være med det, betegnes
disse to modsatte tilstande som dels klistersind
og visdomsind. Begge sindstilstande farver
(eller parfumerer) oplevelserne. Visdom (sanskrit:
dj√Īana
)
ligger gemt væk i lidenskab som potentiale.
Find den. Når du finder den, vil du helt naturligt
ogs√• finde klarhedens visdom (sanskrit: pradj√Īa), som er
identisk med sindets enkle, iboende og præcise
klarhed. [De sidste to sætninger er ikke deduktion,
men instruktion på basis af deduktionen
]


 

Anandachakra - logo for Tilogaard

  Denne artikel (Om opfattelsen 1 - 5)  er i det store og hele begr√¶nset til  Cittamatra  anskuelsen, Kun Sind Skolen, som er √©n af de store Mahayana filosofier, grundlagt af bodhisatva’en (helgenen) Asanga. Den kaldes ogs√• ‘Yogacara’ (ud√łvelse af yoga). Artiklen er lidt speciel ved at pr√¶sentere Cittamatra som en psykologi, for  Kun Sind Skolen  kan ogs√• forst√•s som en filosofi. Det er s√• denne artikels yderligere begr√¶nsning. Til geng√¶ld har du her en vaske√¶gte Dharma psykologi
 

       Den anden store Mahayana anskuelse, stiftet af helgenen Nagardjuna, hedder Madhyamaka, den Store Middelvej. Madhyamaka besk√¶ftiger sig med begrebernes natur og begr√¶nsning. Den n√¶vnes kun ganske kort for ikke at komplicere pr√¶sentationen for meget. Madhyamaka kr√¶ver en s√¶rlig beskrivelse.
     

  Disse betragtninger giver desuden blot en smagspr√łve p√• min egen opfattelse af Buddhas L√¶re. Kig i boglisten for anbefalet uddybende l√¶sning.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

L√¶s videre: Om tr√¶ning                                   
L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse 
og  artiklen:  Angst for tomheden.

 

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

Buddha-virksomhed


 Uddrag fra Mahayana Uttara Tantra Shastra, The Changeless Nature, Sindets Uforanderlige Natur af Maitreya og Asanga, oversat fra tibetansk til engelsk af Kenneth Holmes & Katia Holmes,
og videre oversat til dansk af Lama Tendar Olaf H√łyer, Tilogaard 2009.

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF) af blot denne klumme.Disse allegoriske sammenligninger viser b√•de de allerede erkendte Buddha’ers spontane virksomhed og Buddhanaturens, n√•r sindet √•bner sig for velsignelserne.

Maitreya Buddha, udsnit fra en tangkha.

                           Maitreya  Bodhisatva

 Vers 332 til vers 345:    Uden anstrengelse og uden at forlade Brahma-himlen, kan (guden) Brahma v√¶re til stede i enhver anden himmelsk verden.
(Der er  33 s√•danne himle   over vores verden plus 18 himle ovenp√• det hele, hvor i blandt Brahmas er den √łverste i f√łlge den almindelige Abhidharmas beskrivelse af universer. Se under:  triloka)

 Tilsvarende kan Den Store Vinder (Buddha) v√¶re tilstede hvor som helst for de modne i karma, uden nogensinde at forlade  Dharmakaya.

 Brahma viser sig i lidenskabernes verdener (kamaloka) uden at forlade sit (himmelske) slot. N√•r guderne ser ham hos sig, f√•r det dem til at opgive deres sanselige forn√łjelser.
 Tilsvarende ses  Sugata'erne (De henrykte = Buddha'erne), uden at de forlader  Dharmakaya, i ethvert omr√•de af verden af de v√¶sner, som er rede til det. S√•dan vision f√•r dem til uoph√łrligt at opgive at forurene.

 Uden anstrengelse dukker Brahma op i deres (gudernes) verdener p√• grund af hans egne tidligere b√łnner og gudernes dyder.
 Tilsvarende dukker  Tathagata'ens (Buddha's) udstr√•lingsform op (overalt).
 Efter at have gennemf√łrt sine 11 gerninger, bliver  Den M√¶gtige Vismand (Buddha) usynlig (ved sit Parinirvana, sin 12. gerning) for v√¶sner med utilstr√¶kkelig modenhed. (Det sidste vers har jeg forkortet)

Klik her for at komme √łverst p√• siden

  N√•r solen str√•ler, √•bner lotus og lignende blomster sig, og tilsvarende lukker Kumata blomsterne sig (kumata blomsten er en vandlilje, som kun √•bner sig om natten). Solen har ingen tanke om, at det er godt eller d√•rligt, n√•r s√•danne blomster i vandet √•bnes eller lukkes. S√•ledes er ogs√• (vores) "sol" - Den Fuldst√¶ndigt Erkendte (Buddha).
 Uden at t√¶nke p√• det, f√•r solen ved sine egne lysstr√•ler, lotusblomster og andet til b√•de at blomstre og modnes.
 Tilsvarende tankel√łst sender  Tathagata-solen sine str√•ler af sand Dharma ud over disse "lotusblomster", som er v√¶sner under tr√¶ning.
 Ved Dharmakaya og (de 2) Rupakaya'er (form-kroppe: Sambhogakaya og Nirmanakaya) stiger  Den Alvidende (Buddha)  som solen op i Oplysningens Essens' himmelrum og sender sine solstr√•ler af  Dj√Īana  (visdomsind) ind i sansende v√¶sner.

 Af denne √•rsag viser Sugata-solen sig samtidigt i uendelige spejlinger i alle disse "fart√łjer p√• vandet", som er de mere rene sansende v√¶sner under tr√¶ning.

 Under den altgennemtr√¶ngende Dharmadhatu's himmelrum skinner Buddha-solen uoph√łrligt p√• l√¶rlingene, som ligner bjerge, s√•ledes som deres dyder bestemmer. (De f√•r solen at se f√łr alle andre, fordi de rager op.)

 N√•r solen stiger med tusinder af storsl√•ede str√•ler, oplyser den f√łrst universet og derp√• kaster den sit lys p√• de h√łjeste tinder, de mellemliggende (bjergrygge) og derp√• sletterne, liges√•dan overf√łrer  Vinderen (Buddha) som en sol gradvist sit lys til v√¶snernes mangfoldighed.

 Solens str√•ler kan ikke n√• ud i rummets dybder i alle verdener ej heller vise meningen med hvad, der kan erfares, for v√¶sner i m√łrk uvidenhed.  Han Som Er Medf√łlelse (Buddha) viser v√¶sner betydningen af hvad, som kan erfares, klarhed, ved spektret af str√•lende mangfoldige farver.

 N√•r  Buddha  kommer til byen, vil de blinde kunne se. Ved dette syn oplever de meningsfuldhed, som er fri for ugavnlige  (akushala)  virkninger. Deres forstand oplyses af  Buddha-solens lys. Disse blinde af uvidenhed, som er faldet i tilv√¶relsens hav og sl√łret af fordommes m√łrke, ser essensen, som de ikke havde √łje for.

 Vers 375    Han (Buddha) er som et ekko, men er ikke det samme, for det opst√•r ved (et sammenfald af) omst√¶ndigheder. Han er som verdensrummet, men er ikke det samme, for det er ikke basis for godhed.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

5

 

 

 

 

 Om
opfat
telsen
   5

 

 

 

Dharma
dhatu

sandhedens
område

eller

omr√•det  for
alle områder

(dhatus)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

Se lige her

Synet, som ser
sindets spejl
som ler

 

Dharma'er

 

Når vi taler om sanse genstande,
må vi huske på, at sindet har sin egen
fatte-evne med  sin dertil svarende
sinds-bevidsthed
  [mano-vidj√Īa√Īa],
som begriber informationerne, der
modtages fra de 5 andre sanse-bevidstheder.
Sanse genstandene for sanse-bevidstheden
-om-sindet kaldes  dharma'er. En  dharma
bliver i dette tilfælde defineret som noget
[hvad som helst], sindet kan have kendskab til.


den 14. Shamarpa Mipham Tj√łdji Lodr√ł

 

 

 

Mahayanamesteren Asanga, Cittamatra-skolens grundlægger
                                       Asanga

 

 

 

De Fire Fejl
 

  Sindets virkelige natur genkendes ikke umiddelbart, fordi:

  1)   sindet er  for t√¶t p√•,
       ligesom vi ikke kan se vores eget ansigt

  2)   sindet er for omfattende
        til at vi kan overskue sindets omfang

  3)   det er  for nemt,
        for vi skal ikke rejse langt v√¶k for at genkende det eller l√¶re en hel masse f√łrst. Vi skal blot hvile i det ubearbejdede og  uforhindrede sind, som hele tiden er til stede.  Dette oprindelige, medf√łdte og uskabte sind er baggrund og basis for det h√•rdt arbejdende sind, der sanser, t√¶nker, f√łler og bevirker handling. Sindets uforhindrede rummelighed og klarhed opdages, n√•r sindet falder til ro i  samadhismriti og opm√¶rksomt fokus ved  shamatha meditation. Sindets  naturlige oprindelighed viser sig da helt tydeligt i de efterf√łlgende 2 faser af  vipashyana meditation.

  4)   oplysningen er  for fremragende,
        for det um√•delige potentiale ved at blive til en Buddha svarer slet ikke til vores s√¶dvanlige sn√¶vertsynede t√¶nkem√•de og  forvr√¶ngede opfattelser.

 

 

Grisen, hanen og slangen er symboler på  uvidenhed, begær og vrede, som foreviger hinanden.


 

Den sjette Shamarpa Tj√łdji Wangtjuk skrev:

Til hvem kan der være kunstig hengivenhed,
når det er kendt, at eget sind er Guru?

Hvordan kan der være meditation, kunstigt skabt af sind,
når alle dharma'er er i tilstand af enkelhed?

Når alle åbenbare fænomener viser sig som henrykkelse og tomhed,
hvem har så brug for et andet hjemland?

 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

 

Litteratur:

 1)  Buddhist Yoga, a comprehensive Course, oversat og indledt af Thomas Cleary (overs√¶ttelse af Sandhinirmochana Sutra, en af de tidlige Mahayana Sutra’er, som udtrykker Cittamatra- eller Yogacara-skolens filosofi, praksis og foreningen af de to). Forlag: Shambhala Publications, 1995. ISBN 1-57062-018-0

 2) On Knowing Reality, The Tattvartha Chapter of Asanga’s Bodhisattvabhumi, translated with an introduction, commentary and notes by Janice Dean Willis (essentiel Mahayana tekst om viden). Forlag: Motilal Barnasidass, New Delhi, 1982. ISBN 0-231-04604-9.

 3) The Changeless Nature, Mahayana Uttara Tantra Sastra, af Arya Maitreya and Acharya Asanga, translated from the tibetan by Ken & Katia Holmes. Forlag: Karma Drubgyud Darjay Ling (Karma Kagyu Trust), Kagyu Samye Ling Tibetan Centre, 1985. ISBN 0906181-05-4.

 4) Le Compendium de la Super-doctrine (Philosophie) (Abhidharma-samuccaya) d’Asanga, traduit et annot√© par Walpola Rahula. Publications de l’√Čcole Francaise d’Extr√™me-orient, vol. LXXVIII. (Mahayana Abhidharma) Forlag: √Čcole Francaise d’Extr√™me-orient, Paris, 1980. Boghandel: Adrien-Maisonneuve, 11, rue Saint-Sulpice, Paris 6. Arr. Frankrig.

 5) La Notion de Samskara (dans l’Inde brahmanique et bouddhique), af Lakshmi Kapani. (Det eneste grundige studium af emnet p√• europ√¶iske sprog). Forlag: Coll√®ge de France, Paris, 1992. ISBN 2-86803-059-9.

  6)   A Change of Expression & Working with the Emotions, af H. H. Shamar Rinpoche & Lama Gendun Rinpoche (2 tekster i √©n bog om sindets dynamik og om lidenskaberne, om anvendelse af modgift og om lidenskabernes forvandling til visdomsind. Working with the emotions er Gendjyn Rinpotje’s instruktion i Karma Chagme’s ber√łmte bog: Bjerg retreat, fra kapitlet: den store p√•fugl). Oversat af Anila Rinchen Palmo. Forlag: √Čditions Dzambhala, 1992. ISBN 2-906940-08-9.

    7)    The Inner Science of Buddhist Practice (Vasubhandhu’s v√¶rk: Pa√Īcaskandhaka-Prakarana -  Opsumering af de 5 Skandha’er) inklusive en kommentar af Sthiramati (Vasubandhu’s hovedelev og arvtager), oversat af Artemus B. Engle (en dybtg√•ende bog om de 5 skandha’er, 12 ayatanas, 18 dhatu’er og relaterede emner). Forlag: Snow Lion Publications, New York, ISBN-10: 1-55939-322-X & ISBN-13: 1-55939-322-5.

 

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk